EU i dagens aviser fredag den 14. april 2023

Tophistorier

EU står over for et stigende antal migranter: Før eller siden kommer de til Danmark
Kristeligt Dagblad skriver i dag om migration i Europa. EU taler om et hidtil uset pres på Europas grænser, Italien er i undtagelsestilstand og Danmark må, ligesom resten af Europa, indstille sig på en helt ny håndtering af migranter. Det mener Uffe Østergaard, professor emeritus i historie ved Copenhagen Business School. "På et eller andet tidspunkt kommer de også herop til Danmark ligesom under flygtningekrisen i 2015. Men vi håber, at hvis vi stikker hovedet i busken, går det over," siger han. Han mener, at Europa står i en "enormt indviklet og ulykkelig situation”. "For det er sådan, at de lande, der ligger nærmest Middelhavet, vil have hjælp fra andre EU-lande til at tage imod flygtninge og migranter, men det vil de nordlige EU-lande ikke være med til," siger han. EU har siden 2015 ikke formået at skabe en koordineret asylindsats, sådan som for eksempel Tysklands daværende kansler, Angela Merkel, slog til lyd for, påpeger Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, med fokus på migration, konflikt og udvikling. Hun mener, at to meget forskellige strategier toner frem i EU. "Den ene er, at lande som Tyskland og Sverige forsøgte at sige, at 'vi får styr på det her, og hvis vi agerer foregangsland, så får vi de andre med'. Men det er ikke gået særligt godt. Den anden er, at et land som Italien i desperation erklærer undtagelsestilstand og lader asylansøgere rejse videre til andre EU-lande for dermed at lægge pres på de lande og signalere, 'naboer, I har ikke leveret, vi er simpelthen nødt til at få hjælp her, nu stopper vores del, vi vil ikke længere følge Dublin-aftalen," siger hun. Hun mener, at EU's indsats kun har haft begrænset effekt på de lokale forhold, som gør, at folk forsøger at komme til Europa: Fattigdom, arbejdsløshed, konflikter, social uretfærdighed og klimaforandringer. "EU står over for store problemer, som ikke kan løses ved, at man blot bruger flere penge på grænsebevogtning, som man i høj grad har gjort. Det får blot folk til at finde endnu farligere ruter," lyder det videre fra hende.

Kristeligt Dagblad skriver om nødretstilstanden i Italien, som den italienske regering har indført efter massiv tilstrømning af migranter. Foreløbig er der ankommet 31.200 flygtninge og migranter til Italien ad søvejen i år, en tredobling i forhold til samme periode sidste år. Samtidig har den italienske regering indført nye regler, som gør det sværere for de humanitære organisationer, der har redningsfartøjer på Middelhavet, at operere og redde flygtninge sikkert i land. Det gør, at europæerne risikerer at komme til at betragte drukneulykker på Middelhavet som noget normalt og uundgåeligt. Det siger António Vitorino, generaldirektør for FN-organisationen IOM (International Organization for Migration). "Den humanitære krise i den centrale del af Middelhavet er uudholdelig. Forsinkelser i redningsindsatsen har været en afgørende faktor ved mindst seks ulykker i år, der har kostet 127 personer livet. Den totale mangel på reaktion i et syvende tilfælde har ført til mindst 73 migranters død," siger han. Den øgede tilstrømning til Italien skyldes især den politiske udvikling i Tunesien, hvor præsident Kais Saied forsøger at fastholde sit greb om magten midt i en økonomisk krise. Priserne i det nordafrikanske land er i gennemsnit steget med 14 procent i løbet af det seneste år, på fødevarer som kød og madolie helt op til 35 procent. I de seneste uger har såvel EU's udenrigschef Josep Borrell som Italiens udenrigsminister Antonio Tajani været i Tunesien for at forsøge at overtale Kais Saied til at acceptere betingelserne for et milliardlån fra Den Internationale Valutafond (IMF) for at afværge et økonomisk kollaps i det nordafrikanske land. "Hvis Tunesien bryder sammen, risikerer det at medføre øget migrantstilstrømning og skabe ustabilitet i Nordafrika og Mellemøsten. Den situation vil vi undgå," udtaler Borrell. EU's grænsekontrol bliver ifølge menneskerettighedsorganisationer stadig mere brutal. Inden nytår berettede mediet Lighthouse Reports, at en flygtning beviseligt for første gang var blevet skudt ned ved en europæisk grænse.

Forfatter og tysklandsekspert, Per Øhrgaard, skriver i en klumme i Kristeligt Dagblad blandt andet: "Noget tyder så heldigvis på, at der langsomt - meget langsomt - også er ved at brede sig en dårlig samvittighed hos nogle politikere. Et eksempel på det var Lars Løkke Rasmussens (Mod) overvejelser før valget om at bløde op på den infantile trodsholdning over for børn og mødre i Syrien. Nu er han så blevet udenrigsminister og mere spag i mælet, men man kan da håbe, at han stadig arbejder på sagen. [...] Endnu et eksempel på Danmarks omdømme i verden så vi forleden, da den nye chef for Human Rights Watch, Tirana Hassan, angreb Danmark for planerne om et asylcenter i Rwanda. Tonen var skarp: Danmark skraber bunden, sagde hun. Tonen var så skarp, at udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) straks forløb sig i sit svar, som ikke var det allermest lysende eksempel på god samvittighed: Tirana Hassan skulle bare vågne op, sagde han; det var hende, der var uansvarlig. [...] Endnu er Danmark vist ikke blevet et forbillede. Indtil videre har den tyske indenrigsminister, Nancy Faeser, afvist at tale om en overgrænse for antallet af flygtninge og asylansøgere i Tyskland med henvisning til, at man ikke kan modtage tusindvis af ukrainere og samtidig nægte alle andre at se på deres sag. Der er givetvis brug for at reformere EU's asylsystem. Hvis Tyskland og andre besindige lande står i spidsen for det, vil Danmark næppe komme igennem med sine forestillinger, som vi nu søger at bringe frem i selskab med stater som Østrig og Malta, Tjekkiet og Letland. Hvad med at søge at skaffe sig indflydelse i stedet for at slutte sig til et protestparti?"
Kristeligt Dagblad, s. 1, 7, 9, 11 (14.04.2023)

International kritik af Frankrigs præsident: Macron er Kinas pr-agent
Flere aviser skriver i dag om Frankrig og landets præsident Emanuel Macron, som er kommet i modvind efter udtalelser om, at Europa ikke skal følge USA's linje i forsvaret for Taiwan. Europa skal ikke være USA's dikkende lammehale i spørgsmålet om Kinas krav på Taiwan, lød budskabet fra den franske præsident for anden gang i løbet af få dage i en tale i den hollandske regeringsby, Haag, i onsdags. Det har udløst massiv kritik i både USA og Europa. Kritikken er udløst af et interview i det franske dagblad Les Echos og det internationale netmedie Politico, hvor Macron udtalte: " Det værste vi kunne gøre, er at tro, at vi som europæere skal være følgagtige og tilpasse os USA og en kinesisk overreaktion. Vi bør tænke på vore egne interesser." Reinhard Butiköfer, tysk medlem af Europa-Parlamentet for regeringspartiet De Grønne, der ellers var positiv over for Emmanuel Macrons officielle rejse til Kina med det formål at skyde en kile ind mellem den kinesiske præsident Xi Jinping og Ruslands Vladimir Putin, kalder på Twitter Macrons rejse for ”en komplet katastrofe” og hans vision om Europa som en global magt for ”helt ude i hegnet”.

Jyllands-Posten bringer en kommentar af tidligere major Willy Aakjær. Her kan man blandt andet læse: "Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, udtaler efter sit nylige besøg i Kina sammen med formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, at Europa bør holde sig på behørig afstand af striden mellem USA og Kina om Taiwans selvstændighed. EU bør ifølge Macron arbejde for at gøre sig mindre afhængig af landene uden for EU, herunder USA, inden for forsvar, energi, økonomi og teknologi. Så dér slap den ud, den franske opfattelse, lige hvad jeg frygtede. Macron ønsker, at Frankrig er og skal være EU's førende nation på alle områder og helst med ham selv i spidsen, altså en fransk verdensmagt i sig selv, det er jo helt napoleonsk! EU er kun rimeligt med på det økonomiske område, og det er endda tvivlsomt. Jeg håber, at resten af EU lader Frankrig forstå, højt og tydeligt, at det kan glemme alt om dén drøm.
[...] Macrons fantasi er og bliver, hvad det altid har været, en sørgelig og utopisk fransk fantasi, velsagtens udløst af et uendeligt had til USA og den angelsaksiske verden i almindelighed, parret med en totalt urealistisk selvforståelse. Frankrig er god til mad og vin, lad det dog blive ved det."

I Weekendavisens leder kan man i dag blandt andet læse: "Den franske præsident, Emmanuel Macron, blev valgt på at gøre op med et fastfrosset politisk system i Paris. En marche, lød hans budskab - fremad! Når det gælder sikkerhedspolitikken, går Macron desværre baglæns, loyal mod fantasien om en glorværdig fransk enegang. [...] Under sidste uges besøg i Kina sagde Macron, at de europæiske lande ikke må lade sig reducere sig til 'amerikanske følgere' eller USA’s 'vasalstat'. Samtidig sagde han, at Europa ikke vil hjælpe Taiwan, hvis Kina skulle angribe den omstridte ø. Til gengæld skal Europa, under fransk ledelse, opbygge det, han kalder strategisk autonomi, så man kan handle selvstændigt uden USA. [...] Frankrig er dén tidligere europæiske kolonimagt, der har sværest ved at anerkende tabet, aktuelt illustreret med fortrængningen af Frankrig fra de tidligere kolonier i Vestafrika. Problemet er, at det skader hele Europa væsentligt. Gennem hele Den Kolde Krig undergravede det NATO og Vesten: Frankrigs tredje vej og 'særlige globale ansvar', flankeret af Tysklands Ostpolitik og fredsfløjens påstand om, at USA og Sovjet nok var lige gode om det, underminerede afskrækkelsen af Sovjetunionen. [...] De europæiske forsvarsinvesteringer er stadig for små, og det går for langsomt at opbygge og koordinere et europæisk militært produktionsapparat. Derfor halter Europa efter USA i våbenleverancerne til Ukraine. Men hvad skal Frankrig og Europa bruge 'strategisk autonomi' til? Til at hjælpe Ukraine? Sikre NATOs østlige grænse? Det er umuligt at forestille sig uden et stærkt partnerskab med USA, ja, uden amerikansk ledelse. Og med sine udmeldinger øger han markant risikoen for et kinesisk angreb på Taiwan."
Kristeligt Dagblad, s. 10; Jyllands-Posten, s. 25; Weekendavisen, s. 12 (14.04.2023)

Prioriterede historier

Regeringen afviser at forbyde PFAS i Danmark
Information og Jyllands-Posten skriver i dag om PFAS, som er en gruppe af stoffer, der er svære at nedbryde og som derfor skaber bekymring om, hvordan stofferne kan påvirke helbredet. I Information kan man læse, at regeringen afviser at forbyde PFAS i Danmark, selvom SF, Alternativet, De Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti torsdag bakkede op om Enhedslistens forslag om et nationalt forbud mod PFAS. Regeringen ønsker dog en EU-løsning på problemet. Det begrundede miljøminister Magnus Heunicke (S)regeringens "nej" til forslaget med. "Hvis man indfører et generelt forbud i Danmark, så vil der være for mange produkter, hvor vi ikke ved, hvad der er i dem, og om vi overhovedet kan håndhæve et forbud. Vores holdning er, at så må vi gå EU-vejen. Det her er et grænseoverskridende problem. Vi kan heller ikke være sikre på, at Danmark er stort nok til selv at kunne få ændret de nødvendige produktionskæde," sagde han. Danmark er sammen med Tyskland, Holland, Norge og Sverige forslagsstillere til et historisk omfangsrigt forbud på EU-niveau, der vil omfatte omkring 10.000 forskellige PFAS-stoffer. Forslaget lægger dog op til undtagelser, hvor der gives op til 12 år til at udfase PFAS-stofferne. Så længe kan vi ikke vente, mener Mette Abildgaard, klimaordfører for De Konservative. "Vi er rigtig glade for, at der er sat en EU-proces i gang, men den kan komme til at tage mange år. Den rigtige beslutning er, at Danmark skal gå foran inden for rammerne af EU-forbuddet. Det har vi gjort før, eksempelvis i forhold til ftalater i legetøj," siger hun. Men ifølge Magnus Heunicke er vurderingen fra Miljøministeriet, at det ikke vil være muligt med et dansk forbud, før EU-forbuddet træder i kraft. "EU-forslaget er i øjeblikket i en seks måneder lang høringsproces for at gøre det muligt at redegøre for økonomiske, erhvervsmæssige, tekniske og så videre konsekvenser af forbuddet. Det er god forvaltningsskik. Men det vil det ikke være muligt at gøre med et dansk forbud, fordi næsten alle produkter består af sammensatte dele fra globale varekæder," sagde han fra talerstolen i Folketinget. Han vil dog ikke afvise, at Danmark på enkelte områder kan gå foran EU. I januar meddelte han eksempelvis, at der fra 2024 indføres et nationalt forbud mod PFAS-stoffer i brandslukningsskum.

I dagens Jyllands-Posten kan man læse om fundet af PFAS i dyreblod fra kvægbestande, som nu er sat i karantæne af Fødevarestyrelsen. Myndighedernes skærpede tilsyn med kvæg efter fund af PFAS i dyrenes blod rejser naturligt spørgsmålet om, hvorvidt det er farligt at have spist kød fra de gårde, som har haft kvæget gående på kystnære arealer. Nej, lyder det fra to uafhængige medicinere, som Jyllands-Posten har talt med. "Når det drejer sig om de generelle forbrugere, får de nok kød mange steder fra, og så vil det her ikke spille den store rolle. Men det forudsætter så, at der ikke er tilsvarende arealer, hvor der er kød, der har optaget PFAS. Det ved vi meget lidt om," siger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet. "Man skal lade være med at spise bøffer fra disse bestande hver dag. Men spiser man dem hver 14. dag, sker der ikke noget som helst. Det er ikke sundhedsfarligt. Det er den samlede mængde, det handler om, og ikke den enkelte bøf," siger Kurt Rasmussen, tidligere cheflæge på Arbejdsmedicinsk Klinik ved regionshospitalet i Gødstrup.

I et debatindlæg på Altinget af Carl-Emil Larsen, administrerende direktør i DANVA, kan man blandt andet læse: "Det er vel efterhånden de færreste, der længere tror på, at man kan producere og anvende kemikalier og pesticider, uden det har en omkostning for klima, natur, vand eller helbred. Nogle af de steder, hvor man tydeligst ser de spor, som de miljøfarlige stoffer sætter, er i vores vand. [...] For det første skal politikerne indrette vandselskabernes økonomiske rammer på en måde, så de kan investere i at skærme mennesker og miljø mod de miljøfarlige stoffer. For det andet skal politikerne prioritere udtagning af arealer til sprøjtefrie grundvandsparker og for spildevandsselskabernes vedkomne anlægge et ekstra rensetrin i processen, så spildevandet bliver rent både for nærings- og miljøfarlige stoffer, inden det ledes ud i vandmiljøet. Og for det tredje skal politikerne indføre et udvidet producentansvar for miljøfarlige stoffer, hvor en afgift skal finansiere indsatser for rent drikkevand og vandmiljø. [...] Princippet om et udvidet producentansvar ser vi i øjeblikket vinde gehør på spildevandsområdet. EU-kommissionen har i revision af byspildevandsdirektivet foreslået, at medicinal- og kosmetikindustrien skal betale for de ekstraomkostninger til rensning og oprydning af den forurening, deres produkter er skyld i. Kommissionen oplyser, at medicin- og kosmetikindustrien står for 92 procent af alle miljøfarlige stoffer i EU's byspildevand. På det politiske niveau diskuteres embedsmændenes forslag vedrørende spildevandsdirektivet, og nationale myndigheder har sænket grænseværdien for PFAS-stoffer, hvilket er et tegn på et ønske om øget forsigtighed. Det er ikke kun forbudte stoffer, vandværkerne finder i grundvandet. Også miljøfarlige stoffer, der er tilladte at anvende i landbruget og industrien i dag, havner i magasinerne."
Information, s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 8; Altinget (14.04.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Fusionsalderen kommer
Seniorforsker på Institut for Fysik ved Danmarks Tekniske Universitet, Søren Bang Korsholm, skriver i en kronik i Weekendavisen i dag blandt andet: "Det store gennembrud for fusionsenergi har været lige om hjørnet i snart mange år, men nu sker der altså virkelig noget. Så hvis Danmark vil bidrage til fremtidens energiform, skal vi på banen nu. [...] Så hvad vil det betyde, hvis vi lykkes med at skabe et fusionskraftværk? Kort opsummeret: 25 gram brændstof vil være nok til en europæers livslange forsyning af energi. Desuden kan brændstoffet tages ud af havvand og litium, og ressourcerne i verdenshavene kan dække menneskehedens energiforbrug i over en milliard år. [...] Der er to overordnede metoder inden for fusionsenergi. Den ene er at holde en meget lille mængde brændstof fanget i et kraftigt magnetfeltsbur inde i et stort vakuumkammer. I de eksperimenter, vi har lavet hidtil, har tabet af energi ud gennem magnetfeltet dog været for stort til at skabe et overskud af fusionseffekt. Derfor er EU, USA, Japan, Indien, Kina, Rusland og Sydkorea gået sammen om at bygge ITER, verdens største fusionseksperiment, der i 2035 skal demonstrere, at vi kan holde på et gram kunstig sol, som producerer 500 MW, mens vi opvarmer med blot 50 MW. Dermed regner vi i den offentlige forskning med, at ITER bliver sidste skridt før et prototypefusionskraftværk. [...] I Europa er især England langt fremme. Dels er der stiftet flere engelske fusions-startups, og dels har det nationale fusionsforskningscenter CCFE åbnet deres site op for flere af disse firmaer, som nu (også med dansk hjælp) bygger demonstrationsanlæg der. Også på regeringsniveau går man et gear op. Den amerikanske regering har netop offentliggjort finanslovsforslaget for 2024, hvor midlerne til fusionsforskning øges med 32 procent til en milliard dollar. Kina er for længst i gang med projekterne BEST og CFETR, som skal bygges, mens Kina samtidig deltager i ITER. Også EU-Kommissionen er opmærksom på den hastige udvikling og efterspørger en opdateret og accelereret roadmap til europæisk fusionsenergi."
Weekendavisen, s. 12-13 (14.04.2023)

V-profil: Derfor har danske virksomheder gode muligheder for at få fat i amerikanske IRA-milliarder
På Altinget torsdag kan man læse, at Venstres erhvervsordfører, Hans Andersen, mener, at danske virksomheder skal sælge deres ekspertise for at få en bid af amerikanske IRA-milliarder til grøn omstilling. Mens EU er kommet med et modsvar, ser han flere muligheder end trusler, fordi amerikanske virksomheder "står i kø på gaden for at købe danske løsninger". Mens EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen kritiserer den amerikanske IRA-aftale for at kunne lede til unfair konkurrence, øjner Venstre forretningsmuligheder for danske virksomheder. "Vi er jo verdensførende på viden indenfor grøn omstilling. Den viden er amerikanerne nødt til at købe sig til," siger han til Altinget.
Altinget, torsdag (14.04.2023)

Finansielle anliggender

Straf grådighedsinflation - priser skal presses ned
I en kommentar af Søren Linding, Jyllands-Postens virksomhedsredaktør, kan man blandt andet læse: "Det er yderst forståeligt, at centralbankernes bedste økonomer klør sig selv i nakken og ikke helt kan forstå, hvorfor inflationen ikke falder mere, når råvarepriser, energipriser og fragtpriser er høvlet i gulvet det seneste halve år. Hvis de var roden til den eksploderende inflation i de største vestlige økonomier, må den være revet op for længst. Men problemet kan meget vel ligge et helt andet sted. Det er sikkert og vist, at lønpresset har været stigende med en så markant udhuling af købekraften. [...] Men det er ifølge rapporter fra både amerikanske universiteter og banker i Europa ikke den stærkeste drivkraft. Det er virksomhedernes evne til at hæve priserne mere, end den stigende omkostningsbyrde tilsiger. Det øger profitterne og lønsomheden, der afspejler, hvor meget der tjenes på hver solgt krone. [... ] De fleste kan formentlig huske, at flaskehalse, komponentmangel og generelt kaos i forsyningskæderne ofte skabte situationer med mangel på kritiske varer. Det kunne udnyttes. Dertil kommer, at spotlyset igen er rettet mod virksomhedernes forholdsvise markedspositioner. Som en af direktørerne i Den Europæiske Centralbank, Isabel Schnabel, udtalte til Financial Times i slutningen af marts, kan en ’del af det høje inflationspres især skyldes virksomhedernes stærkere markedskræfter’. Det handler med andre ord om, at konsolideringen i visse sektorer, brancher og industrier er nået til et punkt, hvor det nærmer sig et oligopol. [...] Det kan kun være i virksomhedernes egen interesse at udvise samfundsansvar og være med til at få tæmmet inflationen, inden den for alvor sætter en omfattende økonomisk nedtur i gang. Der er ikke meget stakeholder-kapitalisme i at udnytte prisstigningerne til at øge lønsomheden og påføre forbrugerne og økonomien mere skade end nødvendigt. Enhver krise leder efter en syndebuk. Der er ikke langt til, at store dele af dansk erhvervsliv - som det var tilfældet med bankerne efter finanskrisen - bliver sat i skammekrogen."
Jyllands-Posten, s. 17 (14.04.2023)

Institutionelle anliggender

Jeppe Kofod vil gøre comeback i Europa-Parlamentet
Altinget torsdag skriver, at tidligere socialdemokratiske udenrigsminister, Jeppe Kofod, vil stille op til europaparlamentsvalg for Socialdemokratiet i Region Hovedstaden. Det bekræfter Socialdemokratiet i Region Hovedstaden over for Altinget. Jeppe Kofod blev i forbindelse med den daværende S-regerings konstituering efter folketingsvalget i 2019 hentet tilbage fra Bruxelles, hvor han netop havde opnået genvalg til Europa-Parlamentet som socialdemokraternes spidskandidat. I S-regeringen blev han gjort til udenrigsminister af statsminister Mette Frederiksen (S).
Altinget, torsdag (14.04.2023)

Korruptionsanklaget tidligere næstformand i EU-Parlamentet sendes i husarrest
Altinget torsdag skriver, at den korruptionsanklagede tidligere næstformand for Europa-Parlamentet, Eva Kaili, får fodlænke på og rykker fra sin fængselscelle i Bruxelles til husarrest i sin lejlighed tæt på parlamentet. I Belgien har myndighederne besluttet, at Kaili i stedet kan bytte sin fængselscelle ud med husarrest, mens den forestående retssag forberedes. Sammen med en række andre parlamentarikere og rådgivere står Eva Kaili anklaget for korruption i den såkaldte Qatargate. Her er de under anklage for at have modtaget penge og gaver fra blandt andre Qatar og Marokko mod at udøve indflydelse på EU-lovgivning. En korruptionssag, der af flere spås til at vokse i sit omfang.
Altinget, torsdag (14.04.2023)

Vestager er en af verdens mest indflydelsesrige
Jyllands-Posten skriver, at den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, som den eneste dansker er med på magasinet Times årlige liste over verdens mest indflydelsesrige personer. Magasinet fremhæver blandt andet Vestagers undersøgelser af store internationale techvirksomheder som Google.
Jyllands-Posten, s. 12 (14.04.2023)

Interne anliggender

Frigør NATO-flaget
Nicolai Erik Qvist-Lygum Toxværd og Emil Bang-Træholt, Aarhus, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Det er tilladt at flage med de nordiske landes og rigsfællesskabets flag, hvilket giver sig selv. Derudover må man flage med EU's og FN's flag. I skrivende stund er Finland blevet medlem af Nato. En alliance, som har bevaret freden og sikkerheden i den frie verden siden 1949, og som har standset folkemord i Bosnien og Kosovo - men det er ikke lovligt at flage med Nato's flag. Hvis man er EU-fan og vil vise det, må man flage med EU's flag, så meget man vil. Gud ved, at de længe har forsøgt at tvinge det ind i Folketinget. FN's flag, der repræsenterer velgørenhed, er også frit. Så hvorfor gælder det samme ikke for den forsvarsalliance, der har holdt os sikre i 74 år? Hvorfor er nogle internationale organisationer hævet over andre? Hvis noget, er EU endnu mere politisk end Nato, da organisationens autoritet hænger over langt større dele af Danmark."
Politiken, s. 5 (14.04.2023)

Klima

Dansk Skovforening: Ønsker til klima- og miljøvenlig arealudnyttelse overstiger Danmarks størrelse
Altinget bringer et debatindlæg af Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening. Han skriver blandt andet: "EU-Kommissionen fremlagde sidste år forslag til en naturgenopretningsforordning, der skal sikre en langsigtet genopretning af europæiske økosystemer. Der er gode intentioner i forslaget, som skal bidrage til at opfylde EU's biodiversitetsstrategi, som blandt andet indeholder en fælleseuropæisk målsætning om, at 30 procent af EU's areal skal være beskyttet, og heraf skal ti procent være særligt beskyttet. Regeringen har forpligtet sig på at bidrage til dette fælles mål. EU er i øjeblikket samlet på cirka 26 procent. [...] Ønskerne og målsætningerne er således mange, og de overstiger langt Danmarks areals størrelse. Det er derfor ikke nogen nem balancegang, som Magnus Heunicke og resten af regeringen skal begive sig ud på, hvis enderne skal mødes. De hårde fakta er, at debatten om natur- og biodiversitet også handler om økonomi. Såvel EU-Kommissionen som forskere fra Københavns Universitet har lavet beregninger på omkostningerne ved fortabelse af natur- og biodiversitet."
Altinget (14.04.2023)

Giv ledere grønne værktøjer
Nina Christine Andersen, uddannelsespolitisk konsulent, Lederne og Anders Nolting Magelund, klimapolitisk chefkonsulent, Lederne, skriver i et debatindlæg i Børsen blandt andet: "CO2-tal, mål for kønsdiversitet og andre bæredygtighedsparametre vil i fremtiden være lige så vigtigt for danske ledere, som de finansielle tal på bundlinjen er i dag. Det skyldes blandt andet kommende krav fra EU til virksomhederne om at dokumentere deres indsat på de tre områder: klima/ natur, sociale forhold og god ledelse. Kravene vil ikke kun ramme de anslået 2200 store danske virksomheder, som er omfattet af et kommende EU-direktiv om bæredygtig rapportering. Også mindre virksomheder, der befinder sig i de store virksomheders økosystem, bliver ramt. [...] Der mangler med andre ord en strategi for, hvordan de mange ledere, som er famlende over for den grønne omstilling, kan få nødvendige kompetencer og viden. [... ] Politikerne bør i langt højere grad tænke bæredygtige kompetencer ind i det danske uddannelsessystem. Det kan f.eks. ske ved at tilskynde uddannelsesinstitutionerne til at øge fokus på grønne kompetencer i undervisningen, gennem økonomiske incitamenter i taxametersystemet eller gennem tilskudsordninger. Politikerne bør derudover hurtigst muligt nedsætte det kompetenceråd, som Lederne sammen med 40 andre toneangivende danske organisationer har foreslået."
Børsen, s. 43 (14.04.2023)

Jamen man brænder da træ
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af journalist Frede Vestergaard. Han skriver blandt andet: "Danmark var på et 14 timer langt EU-møde tidligere på måneden midtpunkt i et drama, der kunne have blokeret for, at Danmark kunne leve op til reduktionsmålet på 70 procent i 2030. Dramaet skyldes Danmarks ensidige satsning på afbrænding af træ til produktion af elektricitet og varme; en omstændighed, der ikke nyder den store bevågenhed i offentligheden, hvor vindmøller og solceller løber med opmærksomheden. Forhandlingerne mellem EU’s ministerråd og repræsentanter for Europa-Parlamentet drejede sig om et nyt og skærpet direktivforslag fra Kommissionen om vedvarende energi. Det endte med en foreløbig aftale, som nu skal godkendes af henholdsvis Europa-Parlamentet og Ministerrådet. [...] Brug af biomasse i varme- og elforsyningen - i stedet for kul og fossil gas - er rundt regnet firedoblet siden 1990. Humlen er imidlertid, at biomasse ikke er CO₂-neutral: Den skønnes at udlede cirka ti millioner tons CO₂. Som det er i dag, tæller CO₂-udslippet fra i princippet bæredygtigt høstet træ imidlertid ikke med i den danske CO₂-udledning. Sådan har de internationale regler hidtil været. Men nogle lande og EU-Parlamentet kunne ikke uden videre godtage de internationale regler om, at det er CO₂neutralt at fælde skove til direkte brug i kraftværker. De ville kun acceptere, at trærester fra savværker og møbelfabrikker og lignende er CO₂-neutrale. [...] Danmark og lande som Sverige og Finland mente derimod, at træ er CO₂-neutralt, selvom det ved forbrænding udleder CO₂, hvis der bliver plantet nye træer til erstatning for dem, der bliver fældet. [...] Politikerne i Danmark satser på at leve op til de ambitiøse nationale målsætninger på 70 procent ved at firedoble elproduktionen fra vind og sol (vindmøllestrøm fra havet femdobles) senest i 2030. Men firedoblingen løser ikke helt problemet, når vinden ikke blæser. Der vil stadig indimellem være et stort gab mellem produktion og forbrug. [...] For europæerne har den grønne omstilling dog allerede nu vist sig at være en bekostelig affære. Under en briefing for danske journalister i København i slutningen af februar sagde Margrethe Vestager, at energipriserne i Europa er tre gange højere end i USA, mens energipriserne i USA er syv gange højere end i Kina. Dermed er elpriserne i Europa cirka 20 gange højere end i Kina. Risikoen er, at de høje priser vil få stærkt energiforbrugende virksomheder til at flytte deres produktion ud af Europa. Derfor kom Kommissionen for et par uger siden med et forslag til en reform af elmarkedet, som skal sikre forbrugerne af strøm mere stabile elpriser efter udfasningen af stabile energikilder som kul og kernekraft i lande som Tyskland."
Weekendavisen, s. 8 (14.04.2023)

Sikkerhedspolitik

Chok over barbariske krigsforbrydelser i Ukraine
Jyllands-Posten skriver, at Rusland anklages for krigsforbrydelser i Ukraine efter en video af en halshugning med en kniv af en ukrainsk krigsfange, der stadig var i live, har spredt chok, rædsel og fordømmelse. En anden video er også dukket op på det sociale medie Telegram, der viste flere ukrainske soldater liggende på jorden uden hoveder akkompagneret af hånlige kommentarer fra grinende russiske soldater. Præsident Vladimir Putin er personligt anklaget for krigsforbrydelser ved Den Internationale Straffedomstol, og lige siden begyndelsen på den nu 14 måneder lange krig er russerne igen og igen i vestlige medier og organisationer blevet anklaget for systematisk at bruge krigsforbrydelser som et våben. Det er bare ikke hele historien. Det understreges nemlig af både FN og internationale menneskerettighedsorganisationer, at der begås krigsforbrydelser på begge sider. Matilda Bogner, der repræsenterer FN's overvågningsmission af menneskerettigheder i Ukraine, erklærer sig forfærdet over videoerne, men siger til CNN, at FN har observeret "betydelige overtrædelser på begge sider i form af summariske henrettelser og tortur". I Bruxelles lover en talsmand for EU's udenrigschef, Josep Borrell, at EU vil stille alle ansvarlige for krigsforbrydelser i Ukraine til ansvar.
Jyllands-Posten, s. 12 (14.04.2023)

Læk: Putin-venlige serbere sender våben til Ukraine
I dagens Jyllands-Posten kan man læse, at et lækket dokument fra Pentagon viser, at Serbien bag kulisserne angiveligt har sagt ja til at levere våben til Ukraine, mens landets regering udadtil konsekvent har erklæret sig neutralt og nægtet at tage stilling til Ruslands invasionskrig i Ukraine. Som det eneste europæiske land har Serbien også afvist at støtte de vestlige sanktioner mod Rusland, selv om landet samtidig forsøger at blive medlem af EU og opretholde et godt forhold til USA. Den amerikanske opgørelse bærer titlen ”Europas reaktion på den igangværende konflikt mellem Rusland og Ukraine” og oplister i alt 38 europæiske regeringers svar på Ukraines anmodninger om militær bistand - opdelt i fire støtte-kategorier. Her fremgår det, at Serbien har sagt nej til at levere militær træning af de ukrainske styrker, men til gengæld har forpligtet sig til at levere våben. Østrig og Malta er de eneste lande, som har svaret ”nej” til alle fire kategorier, skriver Reuters. Siden den russiske invasion den 24. februar 2022 er forholdet mellem EU og Serbien skridt for skridt blevet forværret. Det skabte store frustrationer i flere EU-lande, da Serbien i maj 2022 indgik en stor gasaftale med Rusland, mens EU strammede olie- og gassanktionerne over for Rusland og samtidig besluttede at udfase brugen af russisk gas og olie. Til gengæld har Serbien i FN ved flere afstemninger støttet en fordømmelse af den russiske invasion, og Beograd anerkender heller ikke de russiske krav på dele af Ukraine og er dermed på EU's linje på det punkt. Det vil set med EU's øjne også trække den rigtige vej, hvis oplysningerne om serbisk støtte til Ukraine er rigtige.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (14.04.2023)

Udenrigspolitik

Folketinget blev holdt i uvidenhed om åbning for våbeneksport til Israel
Information skriver i dag, at det blev hemmeligholdt for både Folketinget og offentligheden, da Danmark i 2016 lempede sin indtil da restriktive politik for våbeneksport til Israel. Det bekræfter Udenrigsministeriet i et skriftligt svar til Information. "Der var ikke praksis for at orientere Udenrigspolitisk Nævn om dansk eksportkontrolpraksis i 2016. Nævnet blev således ikke orienteret om den justerede tilgang til Israel," lyder det fra ministeriet. Det er et demokratisk problem, siger flere medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn. "Det her hemmelighedskræmmeri duer ikke," lyder det fra Trine Pertou Mach, der er udenrigsordfører for Enhedslisten. Også De Radikales udenrigsordfører, Christian Friis Bach, er utilfreds med håndteringen: "Det er ret afgørende, at Udenrigspolitisk Nævn bliver orienteret om ændringer af vores eksportpolitik, når det gælder militært udstyr. Derfor synes jeg også, det er beklageligt, at det ikke skete i forbindelse med den her praksisændring," siger han. Da Information i november 2022 henvendte sig til Udenrigsministeriet og spurgte direkte til, om der på nogen måde var sket en lempelse i forhold til eksport af våben og militært udstyr til Israel siden 2016, gjorde ministeriet ikke opmærksom på praksisændringen. I stedet kom ministeriet med et svar, som kunne give indtryk af, at der ikke var sket nogen lempelse. "Eksport af våben og militært udstyr til Israel er i udgangspunktet mulig. Udenrigsministeriet foretager en konkret og individuel vurdering med udgangspunkt i EU's fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr. Udenrigsministeriet har ikke ændret denne tilgang siden 2016," lød det dengang.
Information, s. 1, 11 (14.04.2023)