Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information14. juni 2024Repræsentationen i Danmark38 min læsetid

EU i dagens aviser fredag den 14. juni 2024



Tophistorier

Ny told på kinesiske biler giver kæmpestor usikkerhed
Flere af dagens aviser skriver om europæisk ekstratold på kinesiske elbiler.EU-Kommissionens planer om at pålægge kinesiske elbiler ekstra told bliver nu ført ud i livet og træder i kraft fra den 4. juli. Det skriver Jyllands-Posten. Ekstratolden indføres, fordi kinesiske elbilproducenter har en unfair markedsfordel via kinesisk statsstøtte. Ekstratolden er en udligningstold, som lægges oven i den normale ti procents told på produkter fra Kina. Ekstratolden er variabel og spænder fra 17 - 38,1 procent. EU har over længere tid undersøgt den kinesiske statsstøtte til kinesiske elbilproducenter, da man mener, at den skaber ulige konkurrence for bl.a. europæiske bilproducenter. Den 4. juli indføres foreløbige toldsatser, og når EU´s undersøgelse af kinesisk statsstøtte på området afsluttes den 2. november, indføres der endelige toldsatser, som typisk vil gælde i fem år. Den statsejede og største kinesiske bilproducent, SAIC, pålægges den højeste ekstratold på 38,1 procent, og virksomhedens biler pålægges således en samlet toldafgift på 48,1 procent. BYD har samarbejdet med EU-kommissionen i forbindelse med undersøgelsen og pålægges derfor kun en ekstratold på 17,4 procent. SAIC ønskede ikke at bidrage til undersøgelsen. Rene Tønder, en af Danmarks førende analytikere af bilbranchen, spår, at der vil være stor forvirring de næste par måneder: "Der vil være så stor usikkerhed om prissætningen på kinesisk fremstillede biler, at alt vil gå i stå. Der vil opstå et beslutningsvakuum. De mange kinesiske biler på havnen i Antwerpen og andre steder kommer til at stå der noget længere," vurderer Rene Tønder, som ikke tror, at ekstra tolden kommer til at påvirke prisen på de kinesiske elbiler synderligt, måske kun hos SAIC. "Årsagen er, at kinesiske producenter kan producere elbiler til en markant lavere pris end deres europæiske rivaler. Det gør det muligt for kineserne at sælge biler i EU med en lavere fortjeneste, men stadig opnå en betydelig profit," forklarer Rene Tønder og fortsætter: "Til gengæld kan billedet være anderledes for statsejede SAIC, som jo ejer bl.a. MG og Maxus. MG er som bekendt p.t. det største kinesiske mærke i Europa. Her bliver tolden ca. 48 pct., og så begynder det jo at gøre ondt." Selvom Tesla ikke er et kinesisk bilmærke, så risikerer Tesla stadig at blive ramt af den europæiske ekstratold, eftersom samtlige deres Tesla Model 3 til det europæiske marked produceres i Kina. EU-Kommissionen bemærker dog i sin konklusion, at Teslas velbegrundede indsigelse har medført, at deres eventuelle told vil blive vurderet senere i processen.

Torsdag steg værdien på aktierne fra en række kinesiske elbilproducenter på de asiatiske markeder. Det sker trods, eller måske på grund af, EU´s vedtagelse af en straftold på kinesisk producerede elbiler. Det skriver Børsen. Analytikere mener, at den positive aktieudvikling skyldes, at toldsatserne var som forventet, og for bilproducenter ligefrem lavere end forventet. "vi tror, at EU's straftold vil sænke farten på Kinas eksplosive elbilproduktion. Men det er ikke nok til at bremse den," melder Tim Hsia, analytiker hos Morgan Stanley, ud i sin analyse af straftolden. SAIC red som den eneste kinesiske bilproducent ikke med på opturen. SAIC rammes af den højeste straftold på 38,1 procent og den nyhed fik SAIC´s aktieværdi til at falde med 2 procent på Børsen i Hongkong. De fleste analytikere er enige i, at selv hvis toldsatserne skulle tvinge de kinesiske bilproducenter til at hæve prisen på deres biler en smule, så vil det ikke gøre synderlig skade. "Den stærke købekraft i Europa betyder, at de kan gøre det. Derfor har producenterne mulighed for at æde noget af toldsatsen via deres profitmarginer og dermed skærme forbrugerne i EU og dermed Danmark for den fulde prisstigning,” vurderer Rune Thygesen, analytiker hos Danske Bank.

I en indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, blandt andet: "Den kinesiske elbilmaskine kører i alt for højt gear til at kunne stoppes - selv af ganske høje antidumping-afgifter i EU. Det faktum kender man alt til i Bruxelles. Og det har man taget hensyn til i den serie af antidumping-afgifter, der nu er sat på skinner og kan blive effektueret allerede i juli. Eller - afhængigt af modstanden internt i EU - måske til efteråret. Sker det, vil de største tabere være forbrugerne, der skal betale mere for deres elbiler. Ikke bare de kinesiske, men også nogle af de tyske modeller og amerikanske Tesla'er, der importeres fra Kina. [...] I Tyskland lyder det fra Hildegaard Müller, præsident for sammenslutningen af bilproducenter VDA, at EU-udspillet “øger risici for en global handelskonflikt.” Imens er holdningen i den franske modpart, Acea, at “fri og fair handel skal indebære en garanti for ensartede vilkår for alle konkurrenter i markedet.” Men i Bruxelles er vurderingen, at sådan er det ikke. Beijing beskyldes for at have en stor økonomisk hånd med i spillet i mange led af Kinas bilproduktion - fra adgang til de sjældne jordarter til bilbatterier over billig finansiering til lettere regulering - og derfor eksisterer den såkaldte level playing field ikke. Men EU-udspillets forsøg på at fjerne knolde på banen for europæisk bilindustri kan vise sig at være striptease i mørket. Bilproducenter fra Kina har allerede investeringsplaner for produktion i bl.a. Ungarn og Spanien. De er ikke nervøse for at spille på udebane - og kan med nye fabrikker producere måske endnu mere effektivt og billigt."

I en analyse i Politiken skriver Sebastian Stryhn Kjeldtoft, avisens asienkorrespondent, blandt andet: "Elbiler bygget i Kina er på tre år vokset fra at udgøre 4 procent til 25 procent af alle solgte elbiler i Europa, men det har ifølge EU-Kommissionens undersøgelse kun været muligt, fordi Kina tilbyder kunstigt lave lån, unfair skattefordele og snydebilligt land at bygge på. På kort sigt er billige elbiler godt for forbrugerne og den grønne omstilling. Men på lang sigt vil det dræbe den europæiske bilindustri, lyder argumentet. EU-spyddet stikker først 4. juli, så Bruxelles har givet Kina tre uger til at forhandle. Eller true. Og allerede nu tyder det på, at der er svage led i den europæiske falanks. [...] Beijing har på forhånd antydet, at man forhandler efter princippet om et øje for et øje. Hvis EU gør alvor af sine trusler, vil Kina stikke igen med egen straftold. I skudlinjen står ifølge Bloomberg alt fra fransk cognac til landbrugsprodukter, luftfartsindustrien og biler med store motorer. Det sidste vil især ramme tyske giganter som Mercedes-Benz, Porsche og BMW hårdt. Dertil har andre tyske bilselskaber indledt tætte samarbejder med kinesiske producenter i håb om at overleve den elektriske storm. [...] De faktiske forhold i bilindustrien var nok i kansler Olaf Scholz' tanker, da han lørdag - under et virksomhedsbesøg hos Opel - advarede imod straftold: “Vi lukker ikke vores markeder for udenlandske virksomheder. For det ønsker vi heller ikke for vores virksomheder”, sagde Scholz ifølge Die Welt. Også Ungarn og Sverige udtrykker bekymring over de nye toldsatser. Ungarn er med kinesisk hjælp blevet verdens tredjestørste producent af bilbatterier, mens svenske Volvo siden 2010 har været ejet af kinesiske Geely. Mere kompliceret behøver handelspolitik heller ikke at være. [...] Det nyvalgte Europa-Parlaments første opgave er at udpege en ny EU-Kommission, alt imens den gamle nu skal føre benhårde forhandlinger med Kina. Hvordan stiller det kommissionsformand Ursula von der Leyen, der søger genvalg, og som har været bannerfører på undersøgelsen af de kinesiske elbiler? [...] Sagen presser også den franske præsident, Emmanuel Macron, som netop har udskrevet parlamentsvalg oven på sit chokerende ringe EP-valg. Frankrig pressede på for undersøgelsen af de kinesiske elbiler, men kan Macron stå imod, hvis den franske spirituslobby og flygiganten Airbus taber milliardordrer midt i en valgkamp?"

I en analyse i Berlingske skriver Alexander Sjöberg, avisens asienkorrespondent, blandt andet: "EU’s dom over Kinas elbiler er klar, og nu falder hammeren. Kinas modsvar er vredt, men samtidig tilbageholdende. Det er der to gode grunde til. [...] For det første: Trods en skærpet tone er både Kina og Europa forholdsvis tilbageholdne. I EU ser flere lande, ikke mindst Tyskland, fortsat Kina som en vigtig partner, grundet dets bilindustri i landet. Den relative tilbageholdenhed vil nu glæde dem, der ønsker fortsat samarbejde, mens det vil være til stor irritation for Kinakritikere. For det andet: Kina oplever, at vestlige virksomheder i stigende grad trækker sig fra landet. De har hårdt brug for udenlandske investeringer og vil derfor gå langt for at undgå at støde Europa yderligere fra sig. Det kan få stor betydning for en forestående handelskrig, som kan få et begrænset omfang. Kina kan dog overraske negativt, og Berlingskes økonomiredaktør, Ulrik Harald Bie, har tidligere vurderet, at Kina vil kunne udnytte situationen. Kina kan finde på at slå hårdt igen, og det kan skabe splittelse i EU, hvor Sverige, Tyskland og Ungarn har sagt, at de er uenige i beslutningen om straftolden, grundet frygten for kinesiske modreaktioner."
Jyllands-Posten, s. 12-13; Børsen, s. 14, 15; Politiken, s. 5; Berlingske, s. 8 (14.06.2024)

Turbulens forude
Flere af dagens aviser skriver om det netop afsluttede valg til Europa-Parlamentet.Det radikale højres store vælgerfremgang i bl.a. Frankrig, Tyskland, Italien og Holland vil fremadrettet påvirke det europæiske samarbejde. Det skriver Weekendavisen. Det radikale højre gik dog ikke så meget frem som mange af dets opponenter havde frygtet. "Centrum holdt stand. Der er stadig et stort flertal for et stærkt Europa," kommenterede EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen på EU-valgresultatet. Partierne på den yderste højrefløj vandt samlet 24 procent af stemmerne. Men valgfremgangen er ikke nok til at kunne ændre ved den politiske magtbalance i EU. Den konservative partigruppe EPP, den socialdemokratiske - og den liberale gruppe sidder, tilsammen, på så mange mandater, at de stadig har et pænt flertal på 400 ud af Europa-Parlamentets 720 pladser. De tre grupperinger plejer at føre politik sammen. Valgresultatet betyder, ifølge webmagasinet Politico, at EU´s holdopstilling mere eller mindre er talt på plads. Ursula von der Leyen (EPP) fortsætter som EU-kommissionsformand. Den tidligere portugisiske regeringsleder, Antonio Costa (socialdemokrat) bliver formand for Det Europæiske Råd, og Maltas Roberta Metsola (EPP)fortsætter som formand for Europa Parlamentet. Estlands premierminister Kaja Kallas (liberal) bliver ny EU-udenrigsminister. Men det er de nationale regeringssammensætninger og ikke Europa-Parlamentet, som er afgørende for Europas politiske kurs. Og i mange af de store EU-nationer var højrefløjen dominerende valgvindere. Derfor bliver udfaldet af det lynudskrevne franske valg et fingerpeg om, hvilken retning europæisk politik kommer til at bevæge sig i. Det højreradikale Rassemblement National står stærkt i valgprognoserne, og dele af deres politik vil i praksis underminere EU´s indre marked. I Tyskland vandt ingen af de tre regeringspartier flere stemmer end det højreradikale Alternative für Deutschland (AfD). AfD blev under det netop overståede EU-valg det mest vindende parti i hele det tidligere Østtyskland. Der er valg i Tyskland næste år. I Østrig står det højreradikale parti FPÖ til at vinde det østrigske valg senere på året. I seks af EU´s 27 medlemslande er højreradikale partier nu en del af de pågældende landes regeringer. I Holland har Geert Wilders højreradikale parti Partij voor de Vrijheid (PVV) dannet regerings sammen med tre andre højre- og centrum-højrepartier. Og Louise van Schaik, EU-ekspert ved tænketanken Clingendael Institute, sige til EU-observer, at "der vil komme en masse spændinger mellem den nye hollandske regering og EU, især når det gælder klima- og asylpolitikken."

Børsen bringer et portræt af den italienske regeringsleder, og formand for højrepartiet Italiens Brødre, Giorgia Meloni. Ved det netop overståede EU-valg vandt Meloni og hendes parti 29 procent af de italienske stemmer og blev derved det største parti ved EU-valget. Meloni og hendes parti har mange europæiske bejlere. Blandt andet har EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen brug for Melonis italienske stemmer, hvis hun skal vinde en ny periode som formand for EU-Kommissionen. Men samtidig bejler også Frankrigs højreradikale Rassemblement National samt den højreradikale ungarske premierminister Viktor Orban til Meloni. Derfor er spørgsmålet om Meloni vil fortsætte på sin pragmatiske midtsøgende kurs, når det gælder europæisk politik, eller om hun vil udnytte de nye europæiske højrevinde og samstemme sin europæiske politik med sin mere højreorienterede kurs på sin italienske hjemmebane.

Kristeligt Dagblad bringer et potpourri over, hvordan europæiske og globale medier fortolker det netop overståede valg til Europa-Parlamentet. Politologen Nathalie Tocci skriver i britiske The Guardian, at den europæiske højrefløj risikerer at svække Europa. Højrefløjen vil kræve et stop for indvandring, gå imod den grønne omstilling og incitere til handelskrige og øgede toldsatser overfor Kina. Det vil være populært blandt vælgerne, men vil svække den europæiske økonomi, mener Nathalie Tocci. "Den Europæiske Union, der længe har været hyldet som en postnational bastion af liberale værdier, er ikke bare gæstfri over for illiberal nationalisme, men muligvis en smeltedigel for en ny tidsalder for højreorienteret politik i Vesten," skriver Ishaan Tharoor fra The Washington Post.

I et perspektiv i Børsen skriver Jesper Hvass, politisk korrespondent, blandt andet: "Weekendavisen skriver i en leder blandt andet: "Europaparlamentsvalget afslørede, at den indvandringskritiske højrefløj har grebet tidsånden. Men en anden konsekvens af afstemningen er mindst lige så bemærkelsesværdig. Måske husker De, at det foregående parlamentsvalg i 2019 blev omtalt som klimavalget. [...] Det hastede med at få lavet om på vores måde at leve på. Med kommissionsformand Ursula von der Leyen i spidsen blev der formuleret en Green Deal, som varslede, at 30 procent af EU-budgettet skulle gå til klimabeskyttelse. I år 2050 skulle EU være klimaneutralt. Ambitionerne var tårnhøje. Viste valget i denne uge, at de grønne vinger er blevet stækket, ses det intet sted tydeligere end i den nation, som satte sig selv i spidsen for klimakampen. Tyskland har i Die Grünen længe haft det mest succesombruste parti. [...] Ved parlamentsvalget i 2019 fik Die Grünen over 20 procent, og partiets frontfigurer, Annalena Baerbock og Robert Habeck, var i de år blandt landets mest populære ledere, der fik fornemme portrætter i Tysklands glittede nyhedsmagasiner. [...] At meget ser anderledes ud her fem år efter, kan Die Grünen, der kom i regering i 2021, ikke alene klandres for. [...] På bare fem år er Die Grünen derfor næsten halveret. Ved parlamentsvalget i weekenden fik partiet blot små 12 procent af stemmerne. Og ser man på de unge, for hvis fremtid aktivisterne er gået til kamp, har der også været et bemærkelsesværdigt mandefald. Måske blev de trætte af den evindelige undergangsretorik, som velmenende medier og skolelærere konstant præsenterede dem for. Under alle omstændigheder er det i høj grad her, AfD har fundet sine nye vælgere. [...] Tabt er klimakampen som den dominerende fortælling i denne tid, men der er ingen grund til at glæde sig over sammenbruddet. Klimaet forbedres jo ikke af, at aktivister og grønne politikere farer vild i deres egen ideologi og dommedagspanik. Tværtimod er klodens tilstand kun blevet forværret de seneste fem år."

I en analyse på Altinget torsdag skriver Rikke Albrechtsen, EU-redaktør, blandt andet: "Uden skyggen af ironi i stemmen stillede Ursula von der Leyen sig søndag op foran sine partikammerater i den europæiske konservative partisammenslutning EPP og erklærede: "Vi vandt EU-valget, mine venner." Siden marts har den siddende EU-kommissionsformand ført en intensiv valgkamp over hele Europa for at få fem år mere i sit job. [...] Søndag blev den tidligere tyske forsvarsminister kåret som valgets vinder, uden at en eneste europæer har kunnet stemme på hende. Hendes sejr skyldes, at den konservative europæiske partifamilie, EPP, som hun er en del af, blev Europa-Parlamentets ubestridte største politiske gruppe. Dermed går hun sejrrig ud af det forsøg på at forbinde valget til Europa-Parlamentet med udpegelsen af EU-kommissionsformanden. I Bruxelles-boblen går det under navnet spitzenkandidat-processen. Her er en stemme på Niels Flemming Hansen (K) eller enhver anden konservativ kandidat i alle de 27 EU-lande en indirekte stemme på von der Leyen. [...] Derfor kan man arrangere nok så store tv-debatter og kampagneevents. Hvis der ikke er tvivl om udfaldet, så er det svært at argumentere for, at der er noget at føre valgkamp for."

I en kommentar på Altinget torsdag skriver Rasmus Nielsen, formand for Alrow Media, udgiver af Altinget i Danmark, Norge og Sverige samt Mandag Morgen, blandt andet: "Valgkampen og valgdagen var gode for EU. Det er tydeligt, at flere forstår værdien af det europæiske projekt, nu der er krige tæt på unionens ydre grænser. På europæisk plan steg den vigtige valgdeltagelse en anelse - fra 50,7 procent i 2019 til 51,0 procent i år. Lige akkurat nok til politisk legitimitet for de 720 nyvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet. Det er velbeskrevet, hvordan valget sætter den franske og tyske politiske ledelse under betydeligt pres. Men set under ét er det centrale flertal i Europa-Parlamentet intakt. Man kan sige, at medlemslandenes vælgere med deres krydser til dels udligner hinanden, og dermed sikrer stabilitet."

I et debatindlæg på Altinget skriver Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, formand for Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR) blandt andet: "Op til europaparlamentsvalget var der ét tema, der dominerede, nemlig om valget ville resultere i en massiv højredrejning. Spørgsmålet blev stillet så mange gange, at det nærmest blev en selvopfyldende profeti. En international kommentator mente sågar, at Europa ville blive udsat for et "Trump-øjeblik". Fortællingen blev så stærk, at det selv, da resultaterne tikkede ind, var svært at skifte manuskript. Faktum er imidlertid, at den store højredrejning udeblev. [...] Selvom det kan lyde kedeligt, minder det nye Europa-Parlament meget om det gamle. De store grupper i Parlamentet (Konservative, Socialdemokrater, Liberale og De Grønne) har fortsat flertallet, om end det er skrumpet fra 60 procent til 56 procent. Højrefløjen er gået frem fra 20 procent til 23 procent, hvilket næppe kan betegnes som et jordskred. Det underbygges blot af, at højrefløjen ikke vil være i stand til at danne en samlende "supergruppe" - en god indikation på det er, at den såkaldte ID-gruppe (Identitet og Demokrati) under valgkampen besluttede at smide Alternative für Deutschland ud af gruppen."
Kristeligt Dagblad, s. 10; Weekendavisen, s. 8, 10; Børsen, s. 12, 6-7; Altinget, torsdag (14.06.2024)

Prioriterede historier

Rentepilen peger ned: Men tempoet er usikkert
Den Europæiske Centralbank (ECB) satte i sidste uge renten ned, fordi inflationen er faldet, men vil ikke love sig fast på yderligere rentesænkninger. Det skriver Børsen. "Centralbankerne har ikke lyst til at love investorerne for meget," siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea. En trussel mod yderligere europæiske rentesænkninger ligger i Frankrig, hvor udfaldet af det snarlige parlamentsvalg kan skabe uro. "Udviklingen i Frankrig giver politisk usikkerhed, og det gør verden til et endnu vanskeligere sted for ECB,” forklarer Jan Størup, som mener, at ECB er mere udfordret end Den amerikanske centralbank. "Grundlæggende er det jo en udfordring for ECB, at alle medlemslande skal blive enige. Det er særligt svært i en brydningstid, hvor mange bolde er oppe i luften," fortæller Jan Størup, som videre forklarer, at den økonomiske afmatning har sat sine spor i Europas to største økonomier, Tyskland og Frankrig. "Men kommer der mere gang i tysk økonomi, kan det blive sværere at sætte renten ned. Der er et spændingsfelt, som ECB altid skal navigere i,” fortæller Jan Størup.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Det har i længere tid ligget fast, at Federal Reserve ikke ville følge Den Europæiske Centralbank (ECB) og levere en rentenedsættelse. [...] Det betyder lige ud ad landevejen, at man er usikker. Men det betyder også, at man internt ikke rigtigt tror på rentenedsættelse i september. Så havde Jerome Powell udtrykt mere optimisme med hensyn til nedgangen i inflationen. [...] Men onsdagens møde efterlader et klart indtryk. At mantraet for den amerikanske rentepolitik ikke kun er “højere renter i længere tid”, men også “højere renter, så langt øjet rækker”. Selvom der er stor forskel på, hvordan amerikansk og europæisk økonomi har det og fungerer, er de alligevel underkastet de samme globale rammevilkår. Det gælder også presset på arbejdsmarkedet og risikoen for, at en længere periode med høje lønstigninger giver en længere periode med flere prisstigninger på tjenesteydelser. Derfor har man også slået lyttebøfferne ud i ECB i Frankfurt. Den tyske forbundsbank kom i fredags - dagen efter ECB-mødet - med en ny prognose, der kaster en spand koldt vand på ECB’s optimisme. “Forhandlede lønninger forventes at stige exceptionelt meget i år og vil fortsætte med at stige kraftigt derefter,” mener forbundsbanken. Det er præcis det modsatte af, hvad ECB siger. Det bliver sværere for ECB at kommunikere rentenedsættelser, hvis USA ikke går den vej. Der er også et bånd med elastik mellem de to. Hvis ECB løber for hurtigt foran, vil euroen blive svækket, og dermed vil råvarer og importvarer blive dyrere i eurolandene og Danmark. Så er ECB lige vidt. Derfor er hastigheden i de amerikanske rentenedsættelser toneangivende for, hvad ECB overhovedet kan foretage sig. Den mere forsigtige tilgang til rentenedsættelser i USA betyder færre og senere rentenedsættelser i Europa end det, som mange analytikere forventer på nuværende tidspunkt."
Børsen, s. 24; Berlingske, s. 10-11 (14.06.2024)

Vesten forbereder nyt, kontroversielt træk mod Putin
Dagens aviser skriver blandt andet følgende relaterende til krigen mellem Rusland og Ukraine:Vesten er klar til at bruge Ruslands egne penge imod landets præsident Vladimir Putin. Men det er et kontroversielt greb, mener en forsker, som mener, at det er behæftet med væsentlig risiko, især for Europa. Det skriver Jyllands-Posten. Torsdag blev G7-landene enige om den kontroversielle plan om at støtte Ukraine med indefrosne, russiske midler. De fleste af de russiske midler er fastlåste i finansielle institutioner i Europa. Det er renter og andre afkast fra de indefrosne midler, som skal bruges til at støtte Ukraine med et lån på 50 milliarder dollars. Pengene skal bruges på våben og infrastruktur. Ifølge EU-Kommissionen ventes renter og andre afkast at beløb sig til cirka 3 milliarder dollars årligt. "Det vil blive opfattet kraftigt provokerende fra russernes side, og jeg tror, at man vil se Rusland overveje at gøre gengæld - f.eks. ved at indefryse vestlige midler eller tage andre tiltag rettet mod i første omgang europæiske lande," vurderer Rasmus Brun Pedersen, lektor i International Politik ved Aarhus Universitet. Han mener, at tiltaget befinder sig i en juridisk gråzone. I Europa frygter man, at europæiske skatteborgere kommer til at hæfte for regningen, hvis de russiske midler ikke længere er tilgængelige. Indefrysningen af de russiske milliarder i europæiske banker og andre finansinstitutioner skal genbekræftes af EU-landene hver sjette måned. Og alle 27 medlemslande har vetoret. Derved kan f.eks. Ungarn skabe usikkerhed om planen ved at true med at gøre brug af sin vetoret.

USA´s planer om, sammen med de øvrige demokratiske lande i G7, at ramme Rusland med yderligere sanktioner, risikerer at ramme bl.a. kinesiske og europæiske banker, der samarbejder med russiske virksomheder. Det skriver Børsen. Det amerikanske, nye udspil ønsker at betragte hele Rusland som en krigsøkonomi. "Vi øger risikoen for finansielle institutioner, der beskæftiger sig med Ruslands krigsøkonomi," udtaler finansminister Janet Yellen. Det ventes, at USA vil presse EU, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Japan og Canada til at bakke op om de nye sanktioner.

Jens Stoltenberg, Natos generalsekretær, udtalte torsdag, at NATO overtager koordineringen af den militære støtte til Ukraine. Det skriver Kristeligt Dagblad. "Jeg forventer, at ministrene vil godkende planen om, at Nato overtager koordineringen af våbenleverancer efter USA," sagde Jens Stoltenberg ved et forsvarsministermøde i Bruxelles.

I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, blandt andet: "I det alliancefri Schweiz gøres der i weekenden et forsøg på at opnå fred i Ukraine. Knap 90 af 160 inviterede lande ventes at deltage i fredstopmødet, hvor ambitionsniveauet er lavt og spejler Europa af i dag. [...] Schweiz er en centraleuropæisk sjældenhed fra verden af i går. Neutral. Ikke medlem af Nato, ikke medlem af EU. Så hvem er bedre til at fremme den diplomatiske proces for freden end Schweiz? Kandidaterne står ikke i kø her, og sagen er, at Schweiz ikke hører til i det selskab, for i Europa er neutralitet reelt ikke længere en mulighed. Europa kan ikke freden alene. [...] Hvordan freden bliver i Ukraine, ved vi ikke. Vi ved kun, at det kræver mere end én stormagt at skabe den - USA kan ikke klare det alene, EU slet ikke. [...] Resten af verden har ingen kærlighed til økonomiske sanktioner, derfor er en brobygning vigtig mellem Vesten og resten af verden - for Europas skyld. Kina, Rusland og Brasilien tilbringer ikke weekenden i den schweiziske idyl. USA og EU er Vesten og dermed låst i konflikten. Indien - den sidste af verdens fem stormagter - vil deltage ”på passende niveau”. Det bliver mødets mest interessante gæst, for det er den eneste deltager med magt til at bygge den diplomatiske bro mellem Vesten og resten af verden over Ukraine. Det er verden af i dag."

I en kommentar i Weekendavisen skriver Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab, Københavns Universitet, blandt andet: "Efter europaparlamentsvalget er tiden kommet til at fordele topposterne i EU og besætte jobbet som NATOs generalsekretær. [...] Ursula von der Leyen lover, at hun udnævner en forsvarskommissær, hvis hun bliver genudpeget som leder af kommissionen. Von der Leyen har tidligere antydet, at posten kan gå til en østeuropæer. Estlands premierminister, Kaja Kallas, kan være kandidat til jobbet som plaster på såret over ikke at blive NATOs generalsekretær - den post synes Nederlandenes Mark Rutte sikker på. Kallas vil langtfra være den eneste østeuropæiske kandidat, men andre europæiske lande frygter, at en østeuropæer bruger posten som erstatning for chefposten i NATO i stedet for at fokusere på at være oprustningschef for EU. Udnævnelsen af en østeuropæer kan derfor hurtigt blive for politisk. For den udnævnelse opfordrer nærmest til at holde flere taler. Men det er det sidste, Europa har brug for. De europæiske lande har brug for at bygge kampvogne og producere artillerigranater. Det er en type job, som man plejer at rekruttere en skandinav til. En forsvarskommissær skal få forsvarspolitik til at give europæisk mening. [...] Forsvarskommissæren må gøre det konkret, hvad det kræver at slukke branden. Europæerne har allerede eksperimenteret med konkrete produktionsmål for garantier til Ukraine. Og selvom det har været svært at nå de mål, så er fokus på resultater at foretrække frem for lange taler om, hvor usikker verden er blevet. EU bør hente inspiration fra NATO, hvor målet om at bruge to procent af bruttonationalproduktet tydeliggør, hvem der leverer. Konkrete mål for, hvor meget der bruges på for eksempel ammunitionsproduktion, kan gøre den diskussion helt anderledes konkret."
Jyllands-Posten, s. 16-17; Weekendavisen, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 6, 11; Børsen, s. 13 (14.06.2024)

Det digitale indre marked

TikTok-boss afviser anklager om hjernekontrol
I et interview afviser TikTok-chef anklager om hjernekontrol. Det skriver Børsen. På Folkemødet på Bornholm stiller TikToks europæiske chef for politik om børnesikkerhed op til interview. Hun anerkender ikke den danske regerings anklager om, at TikTok ikke handler på kritikken om, at platformen ikke gør nok for at beskytte dens mindreårige brugere. "Jeg ved ikke, hvad de referer til, når de siger, vi ikke handler. Vi har introduceret en masse ting inden Digital Service Act kom. Vi har lavet mulighed for at nulstille algoritmen i appen. Vi har et ikkepersonaliseret feed nu. Vi har også lavet et sikkerhedscenter. Vi har en meget proaktiv tilgang, men vi ved også, at der stadig er masser af arbejde at gøre," siger Chloe Setter. TikTok bliver for tiden undersøgt for, hvorvidt platformen lever op til EU´s krav om at beskytte mindreårige mod skadeligt indhold. Men flere forskere siger nu også, at Kina kan bruge TikTok til hybrid krigsførelse. Forskere frygter, at Kina bruger TikTok til at gøre børn i Vesten dummere. Mens TikTok i vesten er fuld af underholdning, så er den kinesiske pendant til TikTok, som ejes af samme firma, primært fuld af læringsindhold. Men det afviser Chloe Setter. "De påstande afviser jeg. En af tingene, jeg ikke har nævnt, er, at vi laver et nyt feed til yngre brugere med indhold, som er meget orienteret mod at lære i en række europæiske lande. Selv i det normale feed er der masser af læringsmateriale. Det handler om at have kvalitetsindhold, som også er diverst. Det er derfor, unge mennesker nyder at være på TikTok," forklarer hun.
Børsen, s. 22 (14.06.2024)

Institutionelle anliggender

Dansk initiativ vil give EU-hymnen tekst på 24 sprog
EU fik sin ”nationalsang” for 40 år siden, men nu skal en konkurrence i hele Europa skaffe nye ord til tonerne. ”Europahymnen”, som Beethovens melodi også kaldes i EU-sammenhæng, bruges i forvejen ved forskellige ceremonier, men den har ifølge Jeppe Marsling, formanden for foreningen Den Europæiske Unions Sangbog, ikke så stor folkelig udbredelse, som den ville have, hvis den havde en tekst, der spillede sammen med den europæiske kontekst. Jeppe Marsling fortæller, at foreningens seneste initiativ, som EU-Kommissionen netop har givet sin støtte og opbakning til, går ud på, at Beethovens berømte melodi skal forsynes med ikke bare én tekst, men tekster på alle de 27 EU-landes 24 forskellige sprog. "Vi vil nu invitere kreative talenter i alle landene til at forsyne musikken med to vers med poesi på deres modersmål. Med den længde vil det tage cirka 45 sekunder at synge sangen i forbindelse med forskellige EU-begivenheder,” forklarer Jeppe Marsling, som samtidig fremhæver to højt placerede kvinder i EU-systemet, som har hjulpet med at føre sangskrivningsidéen ud i livet. Det drejer sig om vicepræsidenten for Kommissionen, Margaritis Schinas fra Grækenland og Danmarks EU-kommissær, Margrethe Vestager.
Kristeligt Dagblad, s. 2 (14.06.2024)

Efter EU-valget: Det er tid til at genoplive nærhedsprincippet
Berlingske bringer en kommentar af Martin Ågerup, adm. direktør samt co-founder for Popoulos Analytics, økonom, forfatter og i bestyrelsen for Den Berlingske Fond. Han skriver blandt andet: "Bør efterisolering af huse ikke være et rent dansk anliggende? Hvad blev der af subsidiaritetsprincippet, også kaldet nærhedsprincippet? Egentlig er nærhedsprincippet forankret i EU-traktaten. Alligevel er det i dag nærmest totalt ignoreret. [...] I EU-debatten er stort set alle overvejelser vedr. nærhed og national selvbestemmelse kastet overbord. [...] Det skaber en usund centralisering af magten i Bruxelles på områder, hvor beslutningerne bedre kunne træffes decentralt, af hensyn til både effektivitet og til borgernes demokratiske medbestemmelse. EU har en vigtig rolle at spile i at sikre fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft på tværs af grænserne. EU bør også kunne koordinere grænseoverskridende spørgsmål såsom visse former for forurening. [... ] Det vil styrke EU at genvinde respekten for nærhedsprincippet. Unionen vil fokusere på det, den er god til. Bureaukratiet bliver reduceret, lovmøllens hæsblæsende tempo sat ned. EU bliver igen en motor for økonomisk velstand i respekt for lokalt selvstyre."
Berlingske, s. 24-25 (14.06.2024)

Interne anliggender

Efter valgkatastrofen kan Mette Frederiksen gå tre veje. Men de er alle forfærdelige
Jyllands-Posten bringer en analyse af politisk analytiker Niels Th. Dahl, som blandt andet skriver: "Der er ingen gode eller nemme valg for statsminister Mette Frederiksen lige nu. Europaparlamentsvalget i søndags blev en katastrofe for Socialdemokratiet. Og selv om det formelt set handlede om Europa, er alle i partiet klar over, at det også skal ses som vælgernes dom over SVM-regeringens første halvandet år. [...] Der har længe løbet varme rygter i EU's korridorer om, at Mette Frederiksen kunne være i spil som formand for Det Europæiske Råd - en af de topposter, der skal fordeles i EU oven på valget. Mette Frederiksen selv har afvist det, og de seneste bulletiner fra rygtebørsen siger da også, at hun ikke længere er favorit. Men der består stadig en anden mulighed, som der i stigende grad tales om på Christiansborg. Nemlig at Mette Frederiksen i stedet udpeger sig selv om Danmarks EU-kommissær efter sommerferien. Det er en udnævnelse, hun selv har kontrol over, og hun vil som siddende statsminister nemt kunne få en tung post. Ikke mindst, fordi Kommissionens formand formentlig bliver Ursula von der Leyen, som Mette Frederiksen i forvejen er tæt på. Det er en løsning, som mange i regeringspartierne kan se musik i. [...] Griber hun ikke chancen nu, kommer den ikke igen før om fem år. Og hvis Mette Frederiksen er kommet til den konklusion, at hun ikke kan - eller orker - forsøge at tage endnu en valgkamp, så er det nu, hun skal afsted. Imod taler, at Mette Frederiksen i høj grad er en politisk fighter. Det ville ligge dårligt til hendes politiske personlighed at give op, netop som kampen er hårdest. Tager hun af egen drift en post i EU, som ikke er en absolut toppost, vil hendes eftermæle for evigt være, at hun var statsministeren, der valgte at stikke af."
Jyllands-Posten, s. 1,2 (14.06.2024)

Frankrig holder vejret
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har udskrevet nyvalg, og der er en reel mulighed for, at landets højreradikale parti Rassemblement National, vinder valget og regeringsmagten. Det skriver Weekendavisen. Ved det netop overståede europaparlamentsvalg storvandt Rassemblement Nationals spidskandidat, Jordan Bardalla. Han fik mere end 31,6 procent af de franske stemmer og derved mere end dobbelt så mange stemmer som alle andre kandidater. Valgresultatet fik Emmanuel Macron til at hasteudskrive parlamentsvalg den 30. juni. Macron havde ellers, frem mod EU-valget, hyppigt og taktfast meldt ud, at europaparlamentsvalget var et europæisk valg, og derfor, uanset resultatet, ikke ville få konsekvenser på den hjemlige politiske scene. I Frankrig kalder politiske kommentatorer, Macrons udskrivning af valg for alt fra "en risikabel satsning" til "russisk roulette." Ved at udskrive valg før tid håber Macron at kunne udnytte den store splittelse på både venstre- og højrefløjen i Frankrig. Og Rassemblement National får samtidig travlt med at skulle finde kandidater til alle 577 franske valgkredse. Mens Rassemblement under EU-valget kunne lukrere på Jordan Bardellas celebrity-status til at høste stemmer, så skal resten af Rassemblement Nationals langt mindre kendte kandidater op mod garvede modstandere i de forskellige valgkredse til det franske parlamentsvalg. Hos Rassemblement National håber man, at hadet til Macron og hans parti, Renaissance, har vokset sig så stort, at vælgere blindt sætter krydset til højre, fordi, man ikke ser andre alternativer.

Politiken skriver i en leder blandt andet: "Det var også et desperat forsøg på at skaffe sig et fornyet folkeligt mandat, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, udskrev lynvalg oven på sit klare nederlag til Marine Le Pens nationalister. Faren er bare, at han ender som den tidligere britiske premierminister David Cameron, der i 2016 forsøgte noget tilsvarende ved at sende brexit til folkeafstemning. Det endte ulykkeligt. Hvis det franske valg ender med, at Marine Le Pens nationalister danner regering, kan det også ende i et handlingslammende parløb med præsident Macron. Noget vil handle om indvandring og økonomi. Andet om de klimatiltag, der er blevet et samlende hadeikon for EU's yderste højre. Og det vil i høj grad handle om det franske lederskab i forhold til Ukraine, som Emmanuel Macron omsider har påtaget sig. Meget er på spil. Hvis EU's støtte til Ukraine mod russisk aggression går op i limningen, har EU i realiteten udspillet sin sikkerhedspolitiske rolle. En fransk præsident har vide sikkerhedspolitiske beføjelser, men ikke alle. Og Marine Le Pens parti vil være en tvivlsom partner. Det har før haft tvivlsomme russiske forbindelser. Og i marts nægtede det at stemme for en tiårig ukrainepagt om bl.a. våbenleverancer. Den europæiske vildrede forstærkes af, at også Tysklands kansler, socialdemokraten Olaf Scholz, fik valgtæsk af det yderste højre ved EP-valget. Den fransk-tyske akse, der før har drevet EU-samarbejdet frem, er i krise på et historisk sårbart tidspunkt."
Weekendavisen, s. 7; Politiken, s. 1 (14.06.2024)

Landbrug

Landbrug & Fødevarer ønsker "fælleseuropæisk regulering" af landbrugets klimaudledninger - men vil ikke pege på konkret løsning
Landbrug & Fødevarer mener, at et kvotemarked på EU-niveau for landbrugets klimaudledninger er en god ide, men vil ikke pege på en bestemt model, før der foreligger grundige analyser fra EU. ""En eventuel dansk klimaregulering, som går længere end reguleringen i EU og skaber ulige konkurrencevilkår, vil selvfølgelig være helt rigtigt at få erstattet af en fælleseuropæisk regulering," forklarer Niels Peter Tørring, klimadirektør, Landbrug & Fødevarer. Han vil dog endnu ikke lægge sig fast på en bestemt løsning. "Der skal laves nogle rigtig grundige analyser af, hvordan man kan lave en fælleseuropæisk regulering. Der er et velfungerende kvotemarked for industrien, og nu kommer transport og boliger også over på kvoteregulering. Så landbruget står tilbage. Om det kan løses med et kvotemarked, eller om det skal gøres på anden måde, skal undersøges nøje," begrunder Niels Peter Tørring. Niels Peter Tørring mener ikke, at succesen med kvotemarkeder for industrien automatisk kan overføres til landbruget. "Du kan ikke altid sammenligne landbrug med industri én-til-én. Landbruget har nogle helt særlige klimagasser. Metan og lattergas er unikke og meget sværere at håndtere reguleringsmæssigt end CO2. Det er vidt forskellige processer. Og derfor kan det også være, at man skal lave en helt anden tilgang." Derfor afventer Landbrug & Fødevarer det analysearbejde, som EU-Kommissionen er i færd med at få foretaget.
Altinget, torsdag (14.06.2024)

Migration

Migranternes rute mod Europa er kynisk og dysfunktionel. Derfor skal dansk bistand skabe håb og fremtid i nærområderne
I en kommentar på Altinget skriver Dan Jørgensen (S), minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, blandt andet: "Vi skal skabe et mere retfærdigt og humant asylsystem og samtidig adressere de underliggende årsager til, at mennesker migrerer irregulært mod Europa i første omgang. [...] På kun to år har vi set en stigning på næsten 77 procent i antallet af asylansøgere til EU, og siden 2014 har næsten 30.000 mennesker mistet livet som resultat af menneskesmugling mod EU. Det nuværende asylsystem er simpelthen dybt dysfunktionelt. Hundredtusinder af mennesker tager hvert år den farefulde vej over Middelhavet for at sætte fødderne på europæisk jord og søge om asyl. [...] Kun de stærkeste og dem med flest midler har mulighed for at kaste sig ud på rejsen, kyniske menneskesmuglere profiterer på deres drømme og sårbarhed, og af de migranter, der når frem, har alt for mange ikke engang ret til asyl. Europa har ikke mulighed for at modtage og integrere de millioner af mennesker, der kunne ønske sig at komme hertil. Vores folkeskoler, boligområder og velfærdssamfund skal kunne følge med. [...] Det er ikke et system, nogen kan være tjent med. Hverken de europæiske lande eller de lande, de kommer fra. [...] Europa har ikke mulighed for at modtage og integrere de millioner af mennesker, der kunne ønske sig at komme hertil. Vores folkeskoler, boligområder og velfærdssamfund skal kunne følge med. Og det skaber også en lang række problemer for oprindelseslandene. Det risikerer at dræne dem for arbejdskraft og kvalificerede hjerner. Og det lægger pres på de lande, som migranterne passerer igennem på vej mod Europa. Derfor gør Danmark rigtig meget for at adressere årsagerne til, at folk irregulært migrerer væk fra deres hjemlande, og vi investerer i rigtig mange indsatser, der skal gøre livet som irregulær migrant mere humant. [...] Danmark arbejder for et retfærdigt og humant asylsystem gennem fælles europæiske løsninger. EU har netop vedtaget en ny migrations- og asylpagt, som blandt andet indebærer, at tredjelandsborgere skal igennem en screening ved EU's ydre grænser. Screeningen skal sørge for, at asylansøgere fra lande med en lav anerkendelsesprocent eller ansøgere, som udgør en sikkerhedsrisiko, får behandlet deres ansøgning hurtigt ved grænsen og udsendes, hvis de ikke har ret til asyl. Derudover har man indført en ny solidaritetsmekanisme, der gør det muligt at hjælpe medlemslande under pres uden at indføre tvungen omfordeling af asylansøgere. Det er meget positivt. Der er dog behov for at gøre mere. At skabe brede og ligeværdige partnerskaber med afrikanske og mellemøstlige lande for at forebygge irregulær migration."
Altinget, torsdag (14.06.2024)

Retlige anliggender

EU-Domstolen giver Ungarn bøde i strid om migration
I en pressemeddelelse oplyser EU-Domstolen, at den har idømt Ungarn en bøde på 200 millioner euro, fordi det ikke har implementeret EU's migrationspolitik og samtidig deporterer landet migranter illegalt. Ungarn er dømt til dagligt at betale en bøde på en million euro, indtil landet implementerer den vedtagne lovgivning. EU/Domstolen skriver, at regeringen i Budapest har fået bøden, fordi Ungarn ”med overlæg undgår” at være i overensstemmelse med EU's lovgivning, til trods for at EU-Domstolen i en kendelse i 2020 gjorde det klart, at Ungarn skal håndhæve internationale procedurer for asylansøgere.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (14.06.2024)

Udenrigspolitik

Derfor er det globale syd ved at miste tilliden til Vesten
Politiken bringer et debatindlæg af Rasmus Grue Christensen, direktør for Dignity, som blandt andet skriver: "Det globale syd, eller den globale majoritet, som gruppen af ikkevestlige lande også omtales, har i stigende grad fået nok af, hvad der opfattes som usolidarisk og dobbeltmoralsk udenrigspolitik fra en række lande i Europa og USA. Vi reagerer på én måde i Ukraine og på en anden i Gaza, når det gælder forsvaret for menneskerettigheder og folkeret. Det er i dette klima af mistillid, den danske regering har besluttet at udforme en ny strategi for partnerskaber med landene på det afrikanske kontinent. Det er klogt at arbejde for, at Danmark kan alliere sig med et Afrika, som har styrket sin rolle i en multipolær verden. [...] Selvfølgelig er Vesten ikke ene om udenrigspolitisk hykleri. Faktisk stortrives hykleriet i det meste af verden i disse år. Men Europa har bare et meget stort ansvar for - og en betydelig egeninteresse i - at reagere på den globale mistillid og den legitime kritik, som er indeholdt i mistilliden. [...] Desuden mener vi, at forslaget fra blandt andet International Rescue Committee om at fjerne de permanente medlemmers vetoret i sager om folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden er yderst fornuftigt. Igen og igen formår Kina, Rusland og USA med deres vetoret at forhindre Sikkerhedsrådet i at indfri sit mandat om at fremme global fred og sikkerhed og adressere grove overtrædelser af menneskerettighederne. Det er uholdbart."
Politiken, s. 6 (14.06.2024)

EU reagerer på sultkatastrofe i Afghanistan
Den forværrede humanitære situation i Afghanistan har fået EU til at aktivere sin nødhjælpsreserve, skriver Politiken. I en pressemeddelelse oplyser EU, at bevillingen støtter partnere, der arbejder i Afghanistan, med 126 millioner euro, mens godt 11 millioner euro skal bruges på hjælp til afghanske flygtninge i Pakistan, og knap 11 millioner euro går til humanitære organisationer i Iran. "Indbyggerne i Afghanistan står lige nu over for en af de værste humanitære kriser i verden. Over 50 procent af befolkningen har behov for humanitær hjælp, og over 85 procent lever i fattigdom. Det er afgørende, at verden ikke ignorerer denne nødsituation," siger Janez Lenarcic, EU's kommissær for krisestyring, og fortsætter: "I disse udfordrende og usikre tider bekræfter vi vores forpligtelse til at støtte mennesker i nød, til at leve op til humanitære principper og til at tage os af de operative udfordringer, som hjælpearbejdere i felten står over for."
Politiken, s. 12 (14.06.2024)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
14. juni 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark