EU i dagens aviser fredag den 14. marts 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: Trump truer med hævntold på vin og champagne – EU svarer igen med straftold
Ritzau rapporterer, at Donald Trump truer med at indføre en 200 pct. told på vin og champagne fra EU, hvis EU ikke fjerner sin 50 pct. told på whisky. Trump beskriver EU som "en af de mest fjendtlige og grove skatte- og toldmyndigheder i verden," og hævder, at EU blev dannet for at udnytte USA. Han kræver, at EU fjerner tolden på whisky "øjeblikkeligt," ellers vil han "i løbet af kort tid" svare igen med told på alkoholiske produkter fra Frankrig og andre EU-lande. Dette udspil fra Trump kan eskalere handelskonflikten mellem USA og EU yderligere. Ifølge Berlingske kalder Thomas Bernt Henriksen det "den grimmeste side af en handelskrig". Truslen kommer som svar på EU's gengældelse af USAs told på stål og aluminium. Henriksen påpeger, at "når USA lægger told på europæisk stål og aluminium, så svarer EU igen med told på både, whisky og motorcykler". Han bemærker, at dette kan føre til gode tilbud på champagne i Europa, da producenterne kan stå med overskud. Ifølge Børsen er dansk eksport af stål og aluminium til USA, til en værdi af 4,7 mia. kr., nu ramt af en 25% told. Dette påvirker både Danmark og EU, da eksporten ligger 80% højere end EU-gennemsnittet pr. indbygger. Viceadm. direktør Jan Hylleberg fra Green Power Denmark udtaler: "Den politiske uklarhed og usikkerhed i USA er den helt store udfordring for virksomhederne." Usikkerheden kan føre til, at virksomheder overvejer at flytte produktionen til USA for at forblive konkurrencedygtige. En artikel på Altinget.dk beskriver, hvordan EU svarer igen på USA's straftold under Donald Trump med gengældelsestiltag. EU-Kommissionen har reaktiveret en liste over amerikanske produkter, der vil blive pålagt told, som træder i kraft i april. Ifølge en embedsmand fra EU-Kommissionen: "Vi går efter at vise styrke og give et svar, der viser meget klart, at vi anser deres handlinger for at være fuldstændig ubegrundede." Ursula von der Leyen understreger, at EU er klar til dialog, men advarer om, at situationen kan eskalere, hvis USA fortsætter med gengældelsestold. Ifølge Politiken har Salling Group indført sorte stjerner på prisskilte for at gøre europæiske varer mere synlige i deres supermarkeder. Dette initiativ kommer som svar på forbrugernes ønske om at kunne vælge varer baseret på geografisk oprindelse, især i lyset af en stigende boykot af amerikanske varer. Salling Groups direktør, Anders Hagh, udtaler: "Det nye mærkat er alene en ekstra service til de kunder, der ønsker at købe varer med europæiske mærker." 

Thomas Bernt Henriksen skriver i et debatindlæg i Berlingske om de økonomiske konsekvenser af præsident Trumps uforudsigelige handelspolitik. Henriksen fremhæver, at Trumps politik, som bl.a. indebærer skiftende toldsatser, skaber usikkerhed på de globale markeder. EU er tvunget til at svare igen med straftold, men forsøger at opretholde en afbalanceret tilgang. Henriksen påpeger, at "EU kan intet andet gøre end at svare med straftold, når Trump indfører straftold." Han argumenterer for, at EU og andre lande bør fokusere på forudsigelighed i deres økonomiske politik for at sikre global stabilitet.

I et debatindlæg i Børsen skriver Svend Roed Nielsen, Tænketanken Europa, om EU-Kommissionens reaktion på Trumps 25% told på stål og aluminium, der også rammer EU-eksporten. EU svarer med en totrinsmodel, der indfører told på amerikanske produkter som Harley-Davidson motorcykler og bourbon whisky. Kommissionen har udsendt en liste over yderligere produkter, der kan ramme Trumps politiske bagland. "Sammenholdet i EU kan her blive sat på prøve," da medlemslandene skal vælge produkter til en samlet eksportværdi på 18 mia. euro. EU's modsvar er kraftigere end i 2018, og der er håb om, at Trump vil nedtone sin aggressive toldpolitik.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 10; B.T., torsdag; Berlingske, torsdag, fredag, s. 11; Kristeligt Dagblad, fredag, s. 7; Ekstra Bladet, torsdag; Politiken, torsdag, fredag, s. 5; Børsen, torsdag, fredag, s. 31; Altinget.dk, torsdag

Administration: Belgisk politi ransager EU-Parlamentet i korruptionssag – Huawei involveret
Ifølge Ritzau har belgisk politi ransaget EU-Parlamentet i Bruxelles og anholdt flere personer mistænkt for korruption. Ransagningerne fandt sted på 21 adresser i Belgien og Portugal. "Det er uvist, hvilken forbindelse de anholdte eventuelt har til EU-Parlamentet," rapporterer den belgiske anklagemyndighed. Aktionen inkluderede ransagninger i Bruxelles-regionen, Flandern og Vallonien. Det er endnu uklart, hvor mange personer der er anholdt. Ifølge Politiken er Huawei mistænkt for at have bestukket EU-parlamentarikere for at opnå indflydelse. Belgiske myndigheder har ransaget flere adresser i Bruxelles og andre steder. Huawei skal have brugt gaver som fodboldbilletter og rejser i stedet for kontanter. "Korruptionen blev udført regelmæssigt og meget diskret," siger den føderale anklagemyndighed i Belgien. Efter Qatargate har EU-Parlamentet strammet reglerne for lobbyisme. Diskussionen om, hvem der er involveret i "Huaweigate", er allerede i gang i parlamentet. Artiklen fra Politico rapporterer, at belgisk politi har ransaget 21 adresser, herunder Huawei-kontorer i Bruxelles, som led i en mulig ny korruptionssag i Europa-Parlamentet. En talsperson fra den belgiske anklagemyndighed udtaler, at der er en "igangværende undersøgelse af de foreløbige anklager om korruption, dokumentfalsk og hvidvaskning af penge i Europa-Parlamentet". Ransagningerne har også fundet sted i Flandern, Vallonien og Portugal, og flere personer er anholdt. Sagen minder om "Qatar-gate" fra 2022. Altinget.dk skriver, at Christel Schaldemose, næstformand i Europa-Parlamentet, udtaler: "Vi ved ikke, hvad der er op og ned. Vi ved ikke, hvem det er. Jeg sidder bare og krydser fingre for, at der ikke er nogle socialdemokrater involveret." Hun mener, at sagen skader Parlamentets troværdighed.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag; Jyllands-Posten, fredag, s. 10; Børsen, torsdag; Altinget.dk, torsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: EU indgår historisk handelsaftale med Sydafrika
Ifølge Ritzau har EU indgået en banebrydende handels- og investeringsaftale med Sydafrika, som inkluderer en investeringspakke på 35 milliarder kroner til grøn energi og vaccineproduktion. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler: “Sydafrika ønsker at beskytte befolkningens sundhed, landets selvstændighed og lokale industrier. Vi som europæere ønsker at diversificere nogle af vores vigtigste forsyningskæder. Det er det, jeg kalder en sand fælles interesse.” Aftalen er en del af EU's strategi for at styrke Europas konkurrenceevne.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Politiken, torsdag; Børsen, torsdag

Sikkerhedspolitik: EU står over for store udfordringer
Leonora Marienlund Klint Børsen diskuteres EU's udfordringer med at finansiere en massiv forsvarspakke på 800 mia. euro. Internationale eksperter påpeger, at EU's gældsløsninger ikke kan erstatte nødvendige budgetdiskussioner. "Jeg synes, der hersker en illusion om, at vi kan bruge mange flere penge på forsvar, men at ingen vil kunne mærke det," siger Lucas Guttenberg. EU-Kommissionen har foreslået at lempe budgetregler for at fremme forsvarsinvesteringer, men eksperter som Guttenberg og Karen van Loon advarer om, at nationale interesser kan hindre en fælles europæisk forsvarspolitik.

Bjørn Lomborgs debatindlæg i Jyllands-Posten argumenterer for, at Europa bør omprioritere sine ressourcer for at styrke forsvaret og økonomien. Han foreslår, at EU reducerer sine udgifter til klimapolitik, som han anser for ineffektiv og kostbar. Lomborg påpeger, at Europa står over for flere udfordringer, herunder lav økonomisk vækst og stigende omkostninger til sundhed og pensioner. Han citerer Friedrich Merz, der beskriver situationen som "fem minutter før midnat". Lomborg mener, at EU bør fokusere på innovation frem for selvopofrende klimapolitik, og foreslår at investere i grøn innovation for at frigøre midler til forsvar og vækst.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten diskuterer Gitte Seeberg muligheden for, at Norden skal overveje atomvåben som en del af deres forsvarsstrategi. Den franske præsident Macron har åbnet for at udvide den franske atomparaply til flere europæiske lande, herunder Danmark. Statsminister Mette Frederiksen udtaler, at "alting bliver nødt til at være inde på bordet nu," hvilket indikerer en åbenhed over for diskussionen. Artiklen fremhæver, at Frankrig efter Brexit er EU's eneste atommagt, hvilket giver landet en særlig styrke, men også gør EU sårbar over for politiske skift i Frankrig. Artiklen argumenterer for, at de nordiske lande bør tage deres sikkerhed mere alvorligt i lyset af de usikre politiske udsigter i Europa.

I en analyse i Weekendavisen diskuterer Bruno Tertrais, vicedirektør ved Fondation pour la Recherche Stratégique, præsident Macrons tilbud om at beskytte Europa med franske atomvåben. Macron ønsker at styrke europæisk sikkerhed uafhængigt af USA, især under præsident Trump. Tertrais understreger, at "Frankrig vil tilbyde beskyttelse, men beslutningen om at affyre våbnene vil ene og alene blive truffet af præsidenten." Han påpeger, at afskrækkelse er en psykologisk disciplin, der kræver en troværdig trussel. Macron søger åbne samtaler med EU-partnere, men understreger, at Frankrigs atomarsenal er uafhængigt af Washington.

Kilder: Børsen, fredag, s. 6,7; Jyllands-Posten, torsdag, fredag, s. 25; Weekendavisen, fredag, s. 9

Andre EU-historier

Klima: Dan Jørgensen: EU skal være uafhængig af russisk gas
Ifølge Ritzau arbejder Dan Jørgensen, EU-Kommissionens bolig- og energikommissær, på en plan for at gøre EU uafhængig af russisk gas og sænke energipriserne. I en tale til EU-Parlamentet udtalte Jørgensen: "Vi er i en situation, hvor Europa stadig er afhængig af russisk gas. Hver dag bruger vi gas fra Rusland, som indirekte hjælper med at finansiere Putins krig. Det er uacceptabelt." Planen sigter også mod at reducere drivhusgasudledninger og øge konkurrenceevnen. Kira Marie Peter-Hansen fra De Grønne advarer mod at glemme klimamålene.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag

Udenrigspolitik: Putin åbner for våbenhvile i Ukraine – EU’s rolle drøftes
Ifølge Børsen  viser Vladimir Putin positive tegn ved at støtte "ideen om en våbenhvile" i Ukraine, men understreger, at der er spørgsmål, der skal diskuteres. Putin siger, "ideen er god, og vi støtter den absolut." EU er ikke direkte nævnt i forhandlingerne, men der er voksende optimisme i Europa. Den franske forsvarsminister, Sébastien Lecornu, udtaler, at en våbenhvile kan blive annonceret snart. EU's rolle i en eventuel "sikringsstyrke" på op til 30.000 mand i Ukraine diskuteres blandt de militært stærkeste nationer i Europa.

Kilder: Børsen, fredag, s. 8

Sundhed: EU forbyder røgaromaer i fødevarer fra 2029
Ifølge det finske medie Iltalehti har EU besluttet at forbyde tilsatte røgaromaer i fødevarer som bacon og BBQ-saucer, da de øger kræftrisikoen. Forbuddet implementeres gradvist og er fuldt gældende fra 1. juli 2029. Traditionel rygning er dog stadig tilladt. Marthine Haugen Petersen fra Nortura udtaler: "Når der kommer ny viden på bordet, vil vi selvfølgelig gerne tilpasse vores produktion." Dette forbud påvirker især billigere produkter, men også populære varer som Gildes bacon i Norge.

Kilder: B.T., torsdag

Interne anliggender: Politisk krise i Rumænien kan ryste EU
Julie Schneider fra Berlingske analyserer den politiske krise i Rumænien, der kan få store konsekvenser for EU. Den yderste højrefløj beskylder EU for indblanding efter, at den nationalistiske præsidentkandidat Calin Georgescu blev udelukket fra valget. Eksperten Daniele Albertazzi advarer om, at "hvis beslutningen ikke er legitim eller er politisk motiveret, så er det et enormt problem, især fordi EU allerede har udtrykt forståelse for situationen." EU står over for en udfordring med at balancere mellem at beskytte demokratiske principper og undgå politisk indblanding. Situationen kan blive en politisk bombe under EU, hvis beviserne mod Georgescu viser sig at være fabrikerede.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 10

Klima: Dansk forsikringsbranche advarer mod EU’s klimafond
Ifølge Jyllands-Posten advarer den danske brancheforening F&P mod et EU-forslag om en fælles klimafond til dækning af naturkatastrofer. Forslaget, stillet af EIOPA og ECB, skal finansieres af det offentlige og forsikringsselskaberne, men F&P frygter, at det vil pålægge danske forsikringsselskaber ekstra omkostninger. F&P mener, at "det er, som om forsikringsbranchen skal løse andres problemer her." Petra Hielkema fra EIOPA advarer om, at uden strategisk handling vil omkostningerne på et tidspunkt blive for høje.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 4

Konkurrence: Ny EU-pakke kan ændre spillereglerne for danske virksomheder
I Jyllands-Posten analyserer Annabeth Aagaard, professor og strategisk rådgiver, EU-Kommissionens nye Omnibusforenklingspakke, der præsenterer betydelige ændringer for danske virksomheder. Pakken reducerer administrative byrder, især for SMV'er, ved at lempe rapporteringskravene inden for CSRD og bæredygtighedsregulering. "For danske virksomheder repræsenterer ændringen mere end blot en regulativ justering; den er en test af deres vilje og evne til at opretholde en førende position inden for bæredygtighed." Aagaard opfordrer virksomheder til at udnytte denne mulighed til at integrere ESG-principper som en drivkraft for innovation og konkurrenceevne.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 2

Udenrigspolitik: Syrien efter Assad: EU kan lempe sanktioner ved stabilisering
I en analyse i Politiken af den aktuelle situation i Syrien efter Assad-regimets fald, fremhæves den midlertidige præsident Ahmed al-Sharaas udfordringer med at sikre stabilitet og beskytte landets etniske og religiøse mangfoldighed. Al-Sharaa, tidligere Al-Qaeda-kriger, har lovet at skabe et inkluderende Syrien, men står nu overfor en alvorlig test efter massakren på alawitter. "Lykkes det, bør EU overveje at lempe de sanktionerne mod Syrien." EU opfordres til at overveje at lempe sanktionerne, hvis al-Sharaa formår at opretholde fred og retfærdighed, som Storbritannien allerede har taget skridt til.

Kilder: Politiken, fredag, s. 1

Klima: Aristoteles’ dydsetik kan styrke grøn omstilling i EU
Leo Catana, professor i filosofi, argumenterer i sin kronik i Politiken for, at Aristoteles' dydsetik kan bidrage til den grønne omstilling i EU og Danmark. Han foreslår, at EU's landbrugspolitik reformeres for at inkludere kollektive dyder, der kan fremme klimavenlige valg. Catana peger på, at teknologisk innovation og lovgivning alene ikke er tilstrækkelige, og at der er behov for bred folkelig opbakning. Han foreslår oprettelsen af kooperativer, der kan udvikle grønne karaktertræk hos forbrugerne. "Hvis enkeltindividet tilegner sig grønne karakteregenskaber... vil det generelt blive disponeret til at vælge grønt," skriver Catana.

Kilder: Politiken, fredag, s. 5,6