EU i dagens aviser fredag den 15. november 2024

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Sådan vil Trumps udenrigsminister tackle Europa og klodens brændpunkter
Dagens aviser bringer følgende analyser, ledere og debatindlæg omhandlende valget af Donald Trump til USA´s næste præsident: 

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Henrik Thomsen, international korrespondent, blandt andet: "Her er et overblik over, hvad udskiftningen i Det Hvide Hus kan komme til at betyde for resten af verden. [...] Donald Trumps nominering af Marco Rubio som USA's næste udenrigsminister er dårligt nyt for amerikanernes økonomiske og militære rivaler. [...] Det har længe ligget i luften, at Trump vil presse Kyiv til at indgå en aftale, der kan afslutte krigen med Rusland. Og ifølge tidligere udmeldinger fra den kommende vicepræsident, J. D. Vance, kan det indebære, at Rusland får lov til at beholde de besatte områder, og at Ukraine forpligtes til at holde sig neutral - altså uden for Nato og EU. I forslaget ligger også, at der oprettes en demilitariseret zone i Ukraine. Kritikere mener, at planen er et knæfald for den russiske præsident, Vladimir Putin, og for ukrainerne er forslaget uspiseligt. [...] Det åbne spørgsmål er, om der kommer flere store støttepakker til Ukraine, når Donald Trump tager over i Det Hvide Hus. [...] Og europæerne, ja, vi skal tage mere ansvar for vores egen sikkerhed, mener den kommende udenrigsminister, Marco Rubio, som også her er et ekko af Donald Trump. Set fra Europa er det dog opmuntrende, at Marco Rubio var en af de politiske spydspidser bag en lov, som forhindrer præsidenten i at trække USA ud af Nato uden Kongressens godkendelse. [...] Under valgkampen fastslog den kommende vicepræsident, J. D. Vance, i et interview med tv-stationen NBC, at “Donald Trump ønsker et stærkt Nato. Han ønsker, at vi forbliver i Nato”. Men da Trump var præsident fra 2017 til 2021, flirtede han løbende med tanken om at melde USA ud af Nato, fordi de europæiske medlemslande efter hans mening ikke investerede nok i at forsvare sig selv. En kritik, som hans kommende nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, i øvrigt er enig i."

Weekendavisens skriver i en leder blandt andet: "I modsætning til, hvad man kunne tro, er Donald Trumps klare valgsejr nemlig på ingen måde den russiske præsidents ønskescenario. [...] Nu står Putin og Rusland over for en politisk modstander med et betydeligt manøvrerum, da både Senatet og sandsynligvis også Repræsentanternes Hus får republikansk flertal. Og samtidig en modstander, der ikke ved noget værre end at ligne en taber. [...] Ganske vist lyder hans håndgangne mænd for tiden, som om han er villig til at indgå en fredsaftale med Rusland i morgen på russiske betingelser, men mon ikke Trump selv vil indse, at det vil være i strid med USA’s nationale interesser? [...] På ét punkt er der dog skabt fuld klarhed: For Trump er krigen i Ukraine europæernes krig. USA kommer kun til at understøtte krigen, hvis Europa går forrest. Det er med andre ord nu, at Europa skal vise, at vi tager ansvaret på os. Den danske regering er for længst trådt i karakter, men mange andre EU-lande har ikke fulgt vores eksempel. [...] Europa må ikke miste modet nu. Den uvished, der følger af Trumps valgsejr, behøver ikke at være et onde. For når intet er sikkert, er alt muligt."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Mette Østergaard, public affairs- og kommunikationsdirektør, Dansk Industri (DI), blandt andet: "En uge må være længe nok til at erkende, at verden nu er forandret, og Danmark og Europa må finde nye veje. [...] Vejen til at sætte Denmark First er derfor ikke Trumps isolationisme, men derimod øget internationalt samarbejde. Indser vi det i Europa og Danmark, er valget af Trump også en mulighed. En mulighed for at erkende, at vi ikke blot kan sige "Denmark First", men må forstå, at vi har en kæmpestor opgave i at sige højt og tydeligt: Europe First! [...] Valget af Trump er et wakeupcall for Europa. Det er ikke længere sikkert, at ”far” passer på os. Vi må vænne os til at tage os af vores egne udfordringer. Vi kommer til at være mere alene hjemme, valget af Trump bør få os til at vågne op af tornerosesøvnen og indse nødvendigheden af et stærkt Europa. [...] Det er efterhånden gået op for de fleste, at det danske og flere andre europæiske forsvar er i en kummerlig forfatning. Den regning bliver kun større. De fleste regeringsledere har indstillet sig på, at Trump ikke vil lade europæiske ledere slippe med 2 pct. af bnp. Natos såkaldte styrkemål kommer til at ramme os med en ekstra regning på milliarder allerede inden sommer. [...] En anden uomgængelig fællesdagsorden er den grønne omstilling, som kommer under yderligere pres fra Trump, der formentlig vil trække USA fra Paris-aftalen - igen. På et tidspunkt, hvor investorer ser mere forretning i sort end grønt, må Europa insistere på at udvikle og eksportere den grønne teknologi, der skal redde ikke bare Europa, men verden. "Energi er nøglen til Europas konkurrencekraftproblem" står der på side et i rapporten om Europas konkurrencekraft, der udkom sidste måned. [...] Det leder os til den tredje åbenlyse fælles interesse i Europa: EU's konkurrencekraft. Hvis vi ikke kan finde veje til at fremme egne vækstmarkeder, tiltrække international arbejdskraft og rydde ud i administrative forhindringer for vækst, så bliver Europa et land, som bliver en lille, fin museumsdestination for de virkelige stormagters turister, der vil genkalde sig, hvordan tidligere tiders magt så ud."

I et debatindlæg i Politiken skriver Mads Hvid, kommunalvalgskandidat for SF, blandt andet: "Jeg medgiver, at der er grund til at være trist. Trumps comeback er enormt skræmmende for de store grupper af mennesker, som hans sejr kommer til at gå ud over. Men jeg tror ikke, vi skal gøre amerikansk politiks betydning større herhjemme. Vi skal gøre den mindre. Det betyder ikke, at vi skal lade amerikanerne i stikken, men vi skal gentænke Amerikas rolle som vores inspirationskilde og beskytter. Det er tid til, at vi kigger indad og håndterer vores egne udfordringer, og her skal vi især undgå at fortabe os i debatter om en kultur og politik, som aldrig var vores, og som vi nu har mistet enhver grund til at spejle herhjemme. Vi har vores egne fascistoide strømninger i EU. Vi har vores egne religiøse mørkemænd, som ønsker at begrænse kvinder og queer-personers rettigheder. Lad os lægge vores fokus der. Le Pens, Orbáns og Messerschmidts bagstræberiske visioner er så rigeligt at slås med, uden at vi også skal bekymre os om Trump."

I et debatindlæg i Weekendavisens skriver Alexander Grønlund, advokat, blandt andet: "USA’s nylige valg understreger nødvendigheden af et stærkt Europa. Desværre og heldigvis. For en lang og god fredstid på europæisk jord har skabt grobund for et stærkere tværnationalt samarbejde, og i lang tid er Europas nationer rykket tættere mod hinanden i samhandlens og fredens tegn. Samme grobund som nu er afgørende for, at vi kan blive endnu stærkere. Men de seneres års begyndende splittelse mellem flere af de europæiske lande, ikke mindst som følge af de fremdukkende nationalistiske bevægelser, som ønsker at svække de europæiske lande, må ikke få fat. Det vil nemlig betyde et svækket Europa og dermed en svækket modstandskraft over for udfordrende nationer som Rusland. Derfor er det bydende nødvendigt, at EU-samarbejdet bliver stærkere, og at det vil indeholde andet og mere end den fri bevægelighed, toldunionen og det indre marked. Det er nødvendigt, at EU går forrest i forhold til den grønne omstilling, og så er man desuden nødt til at samarbejde på andre, mere utraditionelle områder såsom eksempelvis forsvarspolitikken. Ikke for at skabe et føderalt EU, men for at bibeholde freden, trygheden og velstanden i Europa."
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 14, 16, s. 25; Weekendavisen, s. 12; Politiken, s. 6

Handel: Told: Det smukkeste ord i ordbogen
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om en mulig handelskrig mellem USA og Europa:

Europa-Kommissionen har siden i sommer arbejdet på at forberede et europæisk modsvar på Donald Trumps eventuelle indførelse af ekstratold på europæiske varer. Blandt andet vil en række amerikanske produkter blive pålagt ekstratold som gengældelse, hvis Trump gør alvor af sine trusler. Jacob Funk Kirkegaard, senioranalytiker ved Bruxelles-tænketanken Bruegel og amerikanske Peterson Institute for International Economics, håber ikke, Europa gør alvor af truslen. Det skriver Weekendavisen. "EU skal være meget tilbageholdende med at gå ind i en handelskrig. For i en handelskrig vil den, der har handelsoverskuddet, også være den, der har mest at tabe," siger Kirkegaard, som ikke tror, at USA er klar til at indføre nye toldsatser før i april-maj næste år. Indtil da skal EU forsøge at indgå en aftale med Donald Trump, mener Kirkegaard. "Trump vil have et lavere handelsunderskud i forhold til EU. Der er reelt kun to ting, Europa kan købe mere af i USA, og som virkelig vil batte noget: LNG, altså flydende naturgas, og våben," forklarer Kirkegaard. Han mener, at Europa derfor bør slå til og indgå en aftale om markante køb af amerikanske våben til Ukraine og den europæiske genoprustning. "Hvis du spørger mig, så er det en aftale af den størrelsesorden, der skal på bordet. En sådan aftale har så den ikke uvæsentlige sideeffekt, at den kan være med til at sikre fortsat amerikansk engagement i Europas sikkerhed og fortsat støtte til Ukraine. Det vil også give et svar til de amerikanere, der synes, at Europa ikke ofrer nok på vores egen sikkerhed," siger Kirkegaard. Zach Meyers, vicedirektør for tænketanken Centre for European Reform, mener også, at Europa hurtigst muligt bør søge en aftale med USA for at undgå konsekvenserne af en eventuel handelskrig. "Ønskescenariet for Europa er en aftale, hvor vi lover noget, vi alligevel ville være nødt til at gøre, og derved undgår tarifferne," siger Zach Meyers, som derved tilslutter sig Jacob Funk Kirkegaards forslag om at placere store gas og våbenordrer i USA. "Lige meget hvilket scenario vi kan forestille os, kommer Europa til at bruge meget mere på forsvaret. Vi har ikke selv i Europa tilstrækkelig kapacitet til at producere alle de våben, vi har brug for, og vil ikke få det i overskuelig fremtid. Derfor kan vi lige så godt gøre en dyd ud af nødvendigheden og tilbyde at købe våben af Trump - især hvis vi samtidig præsenterer det som en stor indrømmelse," siger Meyers, som dog frygter, at det ikke vil være nok. "Hvis EU skal til at give flere indrømmelser, bliver det svært. For så begynder vi for alvor at kunne se tabere og vindere blandt EU-landene, og det vil være fristende for nogle af landene at bryde enigheden og forsøge at lave deres egne aftaler med Trump," vurderer Meyers, som også er spændt på, hvilke krav USA vil stille til Europa i forhold til forholdet til Kina. "Det værste scenario, men også et sandsynligt scenario, er, at Trump vil prøve at tvinge de europæiske lande til at vælge side mellem USA og Kina. Det sætter os virkelig i en slem kattepine, for de europæiske lande handler meget med begge parter," siger Meyers, og fortsætter: "Europa er nødt til i nogen grad at indrette sig efter Trumpadministrationens ønske om at inddæmme Kina. Spørgsmålet er i hvilken grad - og i hvilket omfang Kina gør gengæld. På længere sigt bør Europa prøve at gøre sig mere uafhængig af både USA og Kina. Vi bør sprede vores handel ud over større dele af verden og producere mere for det europæiske hjemmemarked. Men der er vi ikke endnu. Så balancegangen mellem USA og Kina vil blive en virkelig stor udfordring for Europa."

I Indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, blandt andet: "En handelskrig mellem USA og Kina vil uundgåeligt ramme Europa. [...] Bestemmer den kommende udenrigsminister Marco Rubio og sikkerhedsrådgiver Mike Waltz linjen, skal de økonomiske forbindelser mellem USA og Kina reduceres mest muligt. Det skal ske med den høje importtold på eksport fra Kina til USA på 60 pct. - som Trump konstant truer med - og med flere restriktioner på, hvad amerikanske virksomheder inden for især high-tech må sælge i Kina. [...] Konsekvenserne kan blive mærkbare i Europa, hvis stribevis af kinesiske producenter tvinges til at finde nye markeder for deres produkter. Pessimister forudser, de vil blive dumpet i Europa og underminere lokale industrier. [...] Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow ved tænketankene Brueghel, Bruxelles og PIIE i Washington, er ikke i tvivl om, at “EU bliver et godt mål” for den kinesiske eksport, der nødvendigvis skal finde andre veje, når og hvis USA indfører høje toldmure. Han er sikker på, at det vil betyde mere konkurrence for bl.a. Europas producenter af biler og vindmøller. [...] Men andre sektorer i Europa vil også mærke konsekvenserne af en stor handelskrig mellem Kina og USA. Endda på et tidspunkt, hvor europæerne selv skal finde et modsvar til Trumps sandsynlige trusler om importtold på 10-20 pct. på varer fra Europa. Her truer en yderligere komplikation. Fordi Kina - ifølge højt placerede russiske politikere - er i færd med at blive en endnu mere aktiv allieret på Ruslands side i krigen mod Ukraine. Det stiller europæiske toppolitikere over for en afgørende udfordring. Hvordan skal de agere, hvis de - som hidtil - gerne vil føre en mindre konfrontatorisk Kina-politik end USA, men samtidigt stå 100 pct. solidarisk med Ukraine og stramme sanktionspolitikken over for præsident Putins Rusland."

I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Mikael Olai Milhøj, chefstrateg og partner, Sterna Capital, blandt andet: "Europas økonomiske problemer handler ikke kun om Trump. [...] For når vi diskuterer, at den politiske situation i Europa synes mere usikker, vil jeg vove at påstå, at vi i høj grad selv er med til at skabe den, også økonomisk. Det skyldes ikke “bare” Trumps valgsejr. Det er senest eksemplificeret ved, at Tyskland skal til valg i utide, efter kansler Olaf Scholz' trafiklysregering kollapsede. [...] Der er mange forklaringer på Europas økonomiske udfordringer, både konjunkturmæssige og strukturelle. Draghi-rapporten påpegede problemet med lavere produktivitetsvækst i EU end i USA. Her blev det fremhævet, at vi skal investere svarende til 5 pct. af bnp mere om året med større fokus på forskning og udvikling for at styrke produktivitetsvæksten. Læg dertil behovet for langt færre bureaukratiske byrder, bedre og nemmere adgang til finansiering og kapital. P.t. flytter mange lovende virksomheder og talenter til USA frem for at blive i EU. Idéerne er gode og mange, men som altid synes det svært at se en farbar vej for de europæiske politikere. Og så har vi ikke engang rigtig talt om behovet for at sikre os sikkerhedspolitisk via øgede forsvarsbudgetter, herunder store investeringer i at øge produktionskapaciteten i våbenindustrien. Investorerne er også skeptiske. Nogle gange kan man læse, at amerikanske aktier er dyre, mens europæiske er billige. Det er der altså også en grund til. Amerikanske virksomheder har været i de nye, vindende industrier, og de tjener rigtigt gode penge. I Europa er der mange store virksomheder i gamle industrier, og de har det svært."
Kilder: Weekendavisen, s. 11; Børsen, s. 16, 50

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: En gammel eksplosiv uenighed viser igen sit ansigt til klimatopmøde
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om klimatopmødet, COP29 i Baku, Aserbajdsjan: 

En af hoveddiskussionerne på klimatopmødet er, hvordan udgifterne til klimabistand fordeles mellem rige og fattigere lande. Det skriver Information. Det diskuteres også, hvordan bistanden skal leveres: som donationer eller lån. Derudover vil vestlige lande gerne have blødgjort den hidtidige definition på i- og ulande. Nogle af de lande, som ved tidligere møder har været defineret som ulande er i dag veludviklede nationer, og de bør derfor ikke længere komme i betragtning til klimabistand. Sådan lyder argumenterne fra blandt andet EU og USA om lande som f.eks. De arabiske oliestater, Kina og Singapore. Den ændring opponerer G77+Kina-gruppen, de arabiske stater og en række større udviklingslande imod. John Nordbo, klimarådgiver for bistandsorganisationen Care, vurderer, at diskussionen risikerer at køre helt fast, hvis Ilandene insisterer på at føje Kina til listen over Ilande. 

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen deltager ikke i klimatopmødet i Baku. Men fra EU lyder budskabet, at flere lande skal hjælpe med at finansiere klimabistanden. Det skriver Altinget torsdag. Jens Matthias Clausen, EU-chef i klimatænketanken Concito, ærgrer sig over, at von der Leyen ikke deltager i klimatopmødet. "Det er en stor skam. Det udfordrer EU på den lederskabsrolle, de gerne vil spille, når de ikke har det allerhøjeste politiske niveau med," siger Jens Mathias Clausen. Det er første gang, at von der Leyen vælger ikke at deltage i et klimatopmøde, siden hun tiltrådte som EU-kommissionsformand i 2019. Hun undskylder afbuddet med, at EU står midt i en "transitionsfase", og at institutionelle EU-anliggender kræver hendes tid. Det er ellers netop i år, at der er brug for EU´s engagement, mener Jens Mathias Clausen. "Klimaforhandlingerne fungerer allerbedst, når EU spiller en afgørende rolle i at danne alliancer på tværs af nord og syd. Den rolle bliver kun endnu mere afgørende nu, hvor USA ser ud til at forsvinde endnu engang. Derfor er der stort pres på, at EU viser klimalederskab igen i år," forklarer Jens Mathias Clausen. Wopke Hoekstra, EU´s klimakommissær, leder EU´s delegation under COP29. EU´s prioriteter forud for klimatopmødet er, at EU vil støtte et "effektivt, opnåeligt og ambitiøst globalt mål for klimafinansiering," og at finansieringen skal komme fra "en bredere kreds af bidragsydere". Jens Mathias Clausen forstår godt, at EU vil have flere til at bidrage. "Det er f.eks. svært at forstå, hvorfor Saudi-Arabien ikke skal bidrage, når man ser på, hvor rige de er, og hvor meget de udleder. Men det skal ikke blive en undskyldning for EU og de traditionelle ilande, at de siger, at de kan slippe lidt lettere, fordi andre kan komme til at bidrage," siger Jens Mathias Clausen. Han regner med, at EU er indforstået med, at de skal opjustere sit klimabidrag. Men han vurderer dog også, at der vil være "et ret stort gab mellem, hvad udviklingslandene gerne vil have, at EU skal levere, og hvad EU selv er klar til." Derudover protesterer BASIC-landene: Kina, Sydafrika, Brasilien og Indien over EU´s klimatold (CBAM). Tolden skal sikre, at lande, som eksporterer til EU, lever op til samme klimakrav som europæiske virksomheder, men sådan en handelsbegrænsning er diskriminerende, mener BASIC-landene. "Det her afspejler, at EU ikke har været gode nok til at række ud og forklare sine handelspartnere, hvad formålet med CO2-grænsetolden er, og hvordan det kommer til at fungere," forklarer Jens Mathias Clausen, som dog vurderer, at EU´s klimatold faktisk virker. "Problemet er bare nu, at det skaber dårlig stemning. EU har ikke været gode nok til at tage en snak med de fattigste udviklingslande om, hvordan man kan give dem nogle særlige vilkår, så det ikke rammer for hårdt økonomisk," forklarer han. 

I et debatindlæg på Altinget torsdag skriver Mattias Söderberg, chefrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp, klummeskribent, medlem, Udviklingspolitisk Råd, formand, klimaarbejdet i ACT Alliance, blandt andet: "Mens statslederne stadig holder taler, er de tekniske forhandlinger ved COP29 nu i gang. Jeg følger særligt det kommende finansieringsmål - en afgørende prioritet for mange. Indtil nu har landene blot gentaget deres positioner, og Det Globale Nord og Syd er desværre stadig langt fra hinanden. Det Globale Syd har forventninger om øget finansiel støtte, da tidligere løfter har været utilstrækkelige. Mange midler er givet som lån, hvilket øger gældsbyrden. [...] Der er behov for klare regler for pengenes anvendelse. Det Globale Nord, især EU og USA, ønsker, at flere lande bidrager økonomisk, i takt med deres øgede velstand. Jeg er på mange måder enig med begge parter. Det Globale Syd har brug for pengene, men det ville være gavnligt, hvis flere lande bidrager."

I en kommentar i Weekendavisen skriver Anna Libak, journalist på avisen, blandt andet: "I disse dage synes der at herske udbredt enighed om, at USA med valget af Trump er færdig med at lede verden. Det gælder ikke mindst på klimaområdet, hvor vestlige beslutningstagere hidtil har lydt, som om det var op til EU og USA at afgøre, hvor meget den globale temperatur skulle stige. Også selvom det er flere år siden, at Kinas udledning oversteg USA’s og EU´s tilsammen. Når Trump som en af sine første embedshandlinger trækker USA ud af Paris-aftalen, vil det således næppe gøre nogen voldsom forskel for klimaet. [...] Lande som Indien og Kina har simpelthen så store befolkninger, at det er dem, der afgør, hvor meget temperaturen skal stige. Og hvis nogen vil indvende, at vi da aldrig nogensinde får dem til at nedbringe deres udledning, hvis vi ikke går forrest i Vesten, hvor vi udleder så meget mere CO₂ per capita, så må modspørgsmålet lyde: Er der noget hidtil, som tyder på, at de har ændret adfærd som følge af den klimapolitik, som USA og EU har ført? Kina byggede sidste år kulkraftværker som en gal; faktisk flere end alle andre lande tilsammen. Og Indien er nu nået op på en tredjeplads på listen over verdens største udledere, efter Kina på førstepladsen og USA på andenpladsen, og Indien synes ikke, at det som verdens folkerigeste nation med et lavt udslip per capita skal holde for. Den hårde sandhed er, at Vesten - helt i modstrid med, hvad der siges - er ude af stand til at bremse temperaturstigningerne, fordi de andre er så mange flere. Hvis Vesten skal bremse klimaforandringerne, er der kun én effektiv måde: Der skal udvikles nye grønne teknologier, der kan sikre en billigere og lige så stabil energiforsyning som olie og gas. [...] Så hvis man skal beklage Trumps klimapolitik, så er det snarere end hans udtræden af Paris-aftalen hans bebudede skrotning af Inflation Reduction Act, der bør vække bekymring."
Kilder: Information; Altinget, torsdag; Weekendavisen, s. 11

Andre EU-historier

Klima: Grillfesten i Bruxelles viste os blandt andet en miljøkommissær, der går ind for genbrug. Men ikke på den gode måde
I et debatindlæg på Altinget skriver Sigrid Friis (R), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Ursula von der Leyens hold af kommissærer skal godkendes af os i Parlamentet, inden de kan begynde arbejdet. [...] Uden at sige ét ondt ord om Danmarks kommende kommissær, energi- og boligkommissær Dan Jørgensen, så er det først i denne uge, at de allerstørste fisk bliver grillet. Det drejer sig nemlig om Von der Leyens kommende vicepræsidenter, som har hver deres prominente portefølje. [...] I sidste uge var der en række kommissærer på menuen, som alle kommer til at have det overordnede ansvar for mine områder - henholdsvis energi- og miljøpolitik. [...] Jeg sad derfor spændt klar mandag aften, hvor kommende landbrugskommissær fra Luxembourg, Christophe Hansen, skulle i den varme stol. Det er vigtigt for mig, at vi de kommende år formår at lande en ambitiøs reformering af landbrugspolitikken. For som den er indrettet nu, bliver de store forurenende landbrug belønnet, mens dem, der gør en indsats for natur og klima, lades i stikken. Jeg havde håbet, at den konservative kommissærkandidat også ville tage hul på snakken om, hvordan vi får flere europæere til at spise mindre kød og mere plantebaseret. [...] Jeg forlod Parlamentet sent mandag aften med uforrettet sag i forhold til, hvordan kommissæren vil skifte de røde bøffer ud med de plantebaserede af slagsen. [...] Tirsdag middag ventede så den store begivenhed i Parlamentet for alle os med det rødbedefarvede pas - og alle, som går op i energipolitik. Nemlig høringen af Dan Jørgensen. [...] Jeg fik selv mulighed for at tage ordet og spørge ham, hvilke konkrete initiativer, han ville iværksætte for at fremme elektrificeringen af Europa. [...] Jeg gik dog fra salen med samme følelse som mandag aften: Når Dan Jørgensen rent faktisk skal levere på den grønne omstilling, mangler vi stadig svarene på, hvordan han vil gøre det - og hvornår? [...] Efter Jørgensens høring fulgte tirsdag aften svenske Jessika Roswall, som står til at få ansvaret for miljø og drikkevand. Ligesom med Hansen og Jørgensen, er det meget store politiske dagsordener, hun skal tackle: Vi befinder os i en decideret biodiversitetskrise. Evighedskemikalierne, herunder PFAS, forurener vores drikkevand. Havene gisper efter vejret. [...] Efter høringen var stemningen lunken. De konkrete svar udeblev, mens fraser som "the cost of doing nothing is way higher than acting know" blev gentaget, til sætningen var mere end slidt op. [...] Medlemmer af Parlamentets miljøudvalg brugte et halvt døgn på at diskutere hendes kandidatur og formåen. Godkendelsen af den belgiske kommissærkandidat, Hadja Lahbib - som ellers havde leveret en solid indsat - blev pludselig på betingelse af, at den konservative Roswall blev godkendt. Og sådan blev det."
Kilde: Altinget, torsdag

Arbejdsmarkedspolitik: Danmark kan implementere omstridt mindstelønsdirektiv uden at ændre i loven
Danmark og arbejdsmarkedets parter kæmper for at stoppe EU´s direktiv om mindsteløn, men Danmark lever allerede op til direktivets krav. Derfor kan Danmark i princippet nøjes med, hver andet år, at informere EU-Kommissionen om udbredelsen af overenskomsterne. "Det er positivt, at vi allerede lever op til direktivet i Danmark. Men vi er stadigvæk helt principielt imod direktivet, for løndannelsen foregår mellem arbejdsmarkedets parter - ikke i EU," udtaler Ane Halsboe-Jørgensen (S), beskæftigelsesminister, i en pressemeddelelse. EU-direktivets krav lyder, at 80 procent af arbejdsstyrken skal være dækket af en overenskomst. Ifølge tal fra Dansk Arbejdsgiverforening er 82 procent af danske arbejdstagere dækket af en overenskomst. Kun hvis Danmark ryger under de 80 procent skal der udarbejdes en handlingsplan for, hvordan flere bliver dækket af en overenskomst. Men selvom man i Danmark ikke har problemer med at leve op til direktivets krav, så frygter man, at EU-direktivet på sigt fjerner incitamentet til at være medlem af en fagbevægelse, når EU-direktivets mindstelønskrav i princippet overflødiggør et fagforeningsmedlemsskab. EU-Domstolens foreløbige afgørelse forventes at komme den 14. januar 2025.
Kilde: Altinget, torsdag

Interne anliggender: Stenrig strammer
Den 23. februar 2025 skal Tyskland vælge sin næste forbundskansler, som kommer til at stå i spidsen for EU´s stærkeste land og verdens fjerdestørste økonomi. Favorit til at indtage chefkanslerstolen er Friedrich Merz. Merz er mangemillionær og medlem af kristendemokraterne (CDU). Merz er kendt som en "politisk provokatør" med enten ærkeliberale eller kulturkonservative holdninger. Og mange af hans kontroversielle, tidligere udtalelser, bliver nu brugt imod ham under valgkampen, blandt andet hans indvandrerkritiske ytringer. Merz indrømmer gerne, at han har trukket CDU længere mod højre. Han har lovet, at hans strammerpolitik "halverer Alternative für Deutschland, (AFD)". Merz er pro-Ukraine og vil bevæbne ukrainerne med tyske Taurus-raketter. Og selv om Merz er kontroversiel, så har han tilsyneladende succes med sin politik. I en ny meningsmåling står CDU til at få 34 procent af stemmerne, mens nærmeste forfølger, AFD står til at få 18 procent.
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Klima: Forsikringsbranchen: Staten skal hjælpe med milliardregning
Oversvømmelser er en stigende udfordring i Europa, også i Danmark. Forsikringsbranchen i Danmark forudser fremtidige udgifter på 400 milliarder kroner på grund af oversvømmelser, og man kræver derfor hjælp til at løse udfordringerne. Det skriver Børsen. Kent Damsgaard, adm. direktør, Forsikring & Pension (F&P), opfordrer forsikringsselskaber og pensionsselskaber til investeringsmæssigt at bidrage mere til klimasikring og grøn omstilling. Han opfordrer dog også samtidig kommuner og staten til at bidrage mere. Staten skal også koordinere mere, og holde styr på regler så, de ikke spænder ben for hinanden og udviklingen, påpeger han. "Staten skal også investere i klimasikring, hvis det skal lykkes at sikre danskerne i fremtiden," slår Kent Damsgaard fast. Den holdning deler Elina Bardra, ansvarlig for klimatilpasning og modstandsdygtighed i EU-Kommissionens generaldirektorat for klimaforandringer."80 pct. af de genstande, som bliver beskadiget af klimaet, er ikke forsikret. Det skaber en samfundsudfordring, som EU og medlemslandene skal tage alvorligt," udtalte hun i sin tale til F&P´s årsmøde i København.
Kilde: Børsen, s. 22

Udenrigspolitik: EU-politikere vil lukke smuthuller i sanktionerne, der har givet liv til russisk skyggeflåde
EU skal skrue op for sanktioner, overvågning og inspektioner af Ruslands skyggeflåde af olietankere. Det har et bredt flertal i Europa-Parlamentet vedtaget torsdag, skriver Altinget torsdag. Europa-Parlamentet opfordrer derfor EU-Kommissionen og EU-medlemslandene til at intensivere indsatsen. "Det er supervigtigt, at EU-Parlamentet nu kræver, at hverken EU eller de enkelte medlemslande længere kan sidde på deres flade og lade Putin i praksis smugle sanktionsbelagt olie gennem vores farvande - ofte i usikre og reelt uforsikrede fartøjer," udtaler Per Clausen (EL), medlem af Europa-Parlamentet. Den russiske skyggeflåde består typisk af gamle, nedslidte tankskibe, som ikke lever op til samme miljøstandarder som nyere skibe. Skyggeflåden udgør derfor også en miljømæssig risiko for Danmark og Sverige, når skibene passerer deres farvande. Bryder skibene sanktioner mister de tilmed deres forsikring og f.eks. Danmark kan derfor risikere at ende med en stor regning, hvis et sanktionsbrydende skib forårsager et olielæk i dansk farvand. Resolutionen, som Europa-Parlamentet vedtog torsdag, er ikke-bindene, og det er derfor op til EU-medlemslandene at agere videre. Resolutionen har fået bred opbakning fra både højre og venstre side i Europa-Parlamentet, og det er et klart signal til EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, om at hun har stor opbakning til at stramme sanktionerne overfor den russiske skyggeflåde. Kristina Siig, professor MSO med speciale i havret ved Syddansk Universitet, mener, at man, trods juridiske gråzoneområder, godt kan gå hårdere til skibene, end man gør i dag. "Idet vi kan argumentere for, at der er store miljømæssige risici ved, at skyggeflåden sejler igennem danske farvande, kan vi godt begynde i højere grad at føre kontrol med skibene. Vi kan f.eks. bede om deres forsikringspapirer," forklarer hun. Når det gælder at afskære russerne indtægten fra olietransporterne, er hun mere i tvivl. "Det er på grænsen af, hvad vi kan tillade os. Vi kan ikke lukke porten for alle skibe i skyggeflåden i morgen." I Europa-Parlamentets resolution, står der i paragraf 15, at EU bør stoppe al køb af fossile brændstoffer fra Rusland. Og den udmelding overrasker Kristina Siig. "Det er et signal om, at EU skal put their money, where their mouth is. At hvis målet er at gøre ondt på russernes pengepung, så er vejen frem ad et totalt stop af importen. Det er nye toner," siger Kristina Siig.
Kilde: Altinget, fredag

Det digitale indre marked: 36 pensionister grebet i snyd efter et års massiv overvågning af 1,1 million danskere
Eksperter mener, at massiv overvågning af 2,4 millioner danskere er i strid med både menneskerettigheder og EU-regler. Kritikken kommer efter, at det er kommet frem, at Udbetaling Danmark har brugt kunstig intelligens til at overvåge omkring 1 million danske pensionister. Det skriver Politiken. Data fra en stribe registre sammenkøres og udpeger pensionister, som muligvis har taget bopæl uden for EU og EØS-landene, uden at oplyse det til danske myndigheder. Kun i 36 af 511 mistænkelige sager var der hold i mistanken. Det viser oplysninger, som Udbetaling Danmark har givet til Amnesty International. Amnesty International har onsdag udgivet en kritisk rapport om "Den automatiserede velfærdsstat" i Danmark. Også andre segmenter af velfærdsmodtagere har været under luppen. "Når man ser på de ret magre resultater, er det massive overvågningsapparat, der kører i Danmark, hverken nødvendigt eller proportionelt i vores øjne. Det er ikke engang nyttigt," udtaler Hellen Mukiri-Smith, forsker i kunstig intelligens og en af forfatterne bag Amnesty Internationals rapport. Hos Udbetaling Danmark vil man ikke oplyse, hvor meget staten sparer på den automatiserede kontrol, eller hvad det koster at drive systemet. Juraprofessor på Aalborg Universitet, Jan Trzakowski, vurderer, at overvågningen overskrider EU-regler på området. "Normalt udtrykker jeg mig ikke så klart, men her har EU-Domstolens store afdeling ad flere omgange udtrykt sig meget klart," udtaler Jan Trzakowski. Dansk lovgivning giver Udbetaling Danmark lovhjemmel til at indhente mere eller mindre alt data, som styrelsen måtte ønske. Men en dom fra EU-Domstolen siger, at EU-regler om beskyttelse af det digitale privatliv forbyder national lovgivning, der giver myndigheder adgang til en samling af lokaliseringsdata." Udbetaling Danmark har oplyst, at de netop gør brug af lokationsdata i kontrollen med pensionister.
Kilde: Politiken, s. 14

Konkurrence: EU giver Meta bøde på 800 millioner euro
Jyllands-Posten, Politiken og Børsen skriver alle, at Meta pålægges en bøde af EU på 800 millioner euro. Meta straffes med bøden for at have brudt konkurrencelovgivningen. Meta har knyttet Facebook til onlineplatformen Facebook Marketplace, og det har givet "uretfærdige handelsforudsætninger" for konkurrenter, begrundes bøden med. "Det (selskabet, red.) gjorde sådan for at gavne sin egen tjeneste Facebook Marketplace og dermed give den en fordel, som andre ikke kunne opnå," udtaler afgående EU-kommissær for konkurrence Margrethe Vestager. Meta udtaler, at de vil anke afgørelsen, eftersom de ikke mener, at EU har fremlagt bevis for, at selskabet har forvoldt skade på konkurrenter eller forbrugere.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 9, 16; Politiken, s. 10; Børsen, s. 51

Klima: Klimastrid sender ny EU-Kommission i limbo
I en nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad skriver Birthe Pedersen, korrespondent i Frankrig, blandt andet: "Under en forestilling, som journalister i salen har beskrevet som et cirkus, blev den nuværende spanske klimaminister og kommende nummer to i EU-Kommissionen, socialisten Teresa Ribera, onsdag aften underkendt i Europa-Parlamentet efter en spærreild af kritiske spørgsmål og politiske angreb for sin rolle i den nylige oversvømmelseskatastrofe i Valencia. [...] De seks ledende næstformænd i den nye EU-Kommission var de sidste i den varme stol, og det var aftalt på forhånd, at de skulle godkendes som en samlet pakke for at forhindre politiske spilfægterier mellem højre og venstre. For det haster for EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen med at få den nye kommission på plads. De geopolitiske udfordringer i Ukraine og Mellemøsten presser sig på, især med udsigten til Donald Trump i Det Hvide Hus fra januar og mindre lydhørhed for europæiske interesser. Og den nye kommission skal efter planen kunne godkendes samlet i Europa-Parlamentet og derefter gå i aktion i begyndelsen af december. Men aftalen mellem den konservative partigruppe EPP, socialister og socialdemokrater i gruppen S&D og liberale i gruppen Renew faldt til jorden med et brag onsdag aften i et ideologisk opgør, som begyndte, da venstrefløjen forkastede den italienske højrekonservative kandidat, Raffaele Fitto, til posten som kommissær for samhørighedspolitik og reformer. [...] Og da turen kom til socialisten Teresa Ribera, var EPP parat til at gøre gengæld. Teresa Ribera skulle især redegøre for, hvordan hun har tænkt sig at gennemføre EU's grønne klimapagt, som dele af højrefløjen under høringen betegnede som ”en Talebanplan”. [...] Men konflikten mellem socialister og konservative - godt hjulpet på vej af spansk indenrigspolitik - vidner også om, hvor sårbart det flertal er, som Ursula von der Leyen fik samlet hen over midten mellem socialisterne i S&D og de konservative i EPP efter valget i juni. Valget betød fremgang til de nationalkonservative partier til højre for de konservative kristendemokrater. Men Ursula von der Leyen erklærede på valgaftenen, at ”midten holder”, og at hun ikke behøvede at alliere sig med den nationalkonservative fløj i skikkelse af franske Marine Le Pen fra National Samling og italienske Giorgia Meloni for at fortsætte som kommissionsformand. [...] Onsdag aften mislykkedes Ursula von der Leyens forsøg på at få socialisterne og de konservatives gruppeformænd til at lægge de ideologiske stridigheder til side efter den voldsomme høring af Teresa Ribera. Og dermed er den nye EU-Kommission foreløbig ude i limbo, for der er ikke flertal for den i Europa-Parlamentet, når socialister og konservative er på kollisionskurs. De liberales gruppeleder, Valérie Hayer, appellerede onsdag til Ursula von der Leyen om at gribe ind og forhindre ”et totalt kollaps”."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 7

Klima: Med spinkelt flertal blev lov om afskovning blødt op
Et spinkelt flertal i Europa-Parlamentet har besluttet at slække på kravene i en EU-lov, som har til formål at bremse eller begrænse afskovning til fordel for dyrkning af produkter som soja, palmeolie, kaffe eller kakao. Det skriver Politiken. Afskovning er årsag til 12 procents af den globale CO2-udledning. Det var ikke meningen, at loven skulle genåbnes. Oprindelige skulle man blot have stemt om at udskyde loven et år. Men loven blev både udskudt og genåbnet. Et lille flertal fik stemt igennem, at land kan få status af "no risk zone." "No risk zone" lande underlægges mindre kontrol omkring, hvordan landets varer produceres. "De her sidste øjebliksændringer," ærgrer Dansk Industri (DI), som mener, at indførelsen af "no risk" zonerne vil "medføre en højere grad af uønsket usikkerhed for erhvervslivet." Det skriver Karin Klitgaard, underdirektør, DI, i en mail." Fra DI´s side ønsker man, at "den her sene indholdsdiskussion af et ellers vedtaget forslag” meget hurtigt finder en konklusion, ”så virksomhederne kan komme videre." Anne Sofie Henningsen, rådgiver, Verdens Skove, finder udviklingen "trist." hun mener, at beslutningen vil skabe store huller i lovgivningen, og henviser til, at Vietnam står til at kunne blive et "no risk" land. Vietnam kan derfor fremover eksportere kaffe til Europa uden at skulle dokumentere, at kaffen ikke har bidraget til afskovning, forklarer hun. Niels Flemming Hansen (K), medlem af Europa-Parlamentet stemte for at udskyde loven i et år, men stemte imod flere af ændringerne. "Jeg er sindssygt glad for, at det har rykket noget, at vi sagde vores mening. Der er røget rigtig, rigtig meget ud af ændringsforslagene. Det, vi stemte om, var markant bedre end udgangspunktet," udtaler Niels Flemming Hansen. Henrik Dahl (LA), medlem af Europa-Parlamentet, stemte ja til at indføre "no risk zoner." "Forordningen vil fortsat bekæmpe ulovlig skovrydning med samme formål som før. Jeg gik til valg på mindre bureaukrati og mere sund fornuft i EU," svarer Henrik Dahl i en mail. Under afstemningen virkede nogle af stemmemaskinerne ikke. Men Roberta Metsola, næstformand for Europa-Parlamentet nægtede at lade afstemningerne gå om. Og den beslutning vækker undren hos Sigrid Friis (R), medlem af Europa-Parlamentet. "Man gør skovene til gidsel i noget, som ligner et politisk magtspil. Det viser, at der er kommet et kulsort flertal i Europa-Parlamentet," kommenterer Sigrid Friis på udfaldet af afstemningen.
Kilde: Politiken, s. 4