EU i dagens aviser fredag den 16. august 2024

Dagens EU-tophistorier

Konkurrence: EU er en falmende stjerne i globalt kapløb
Berlingske og Børsen skriver i dag om EU's krise når det kommer til innovation, produktivitet og konkurrence. I Berlingske kan man i dag læse, at EU står over for betydelige udfordringer på disse områder, som skaber bekymring blandt økonomer, politikere og erhvervsledere. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mener, at Danmark risikerer at blive en vindernation i en taberregion, hvis der ikke sker en drastisk ændring i Europas kurs. Han påpeger, at Europas konkurrenceevne vil være afgørende for Danmarks velstandsniveau i de kommende årtier, og advarer om, at Danmark ikke kan opretholde sin position i en region, der halter bagud. Den schweiziske A.P. Møller - Mærsk-topchef, Vincent Clerc, deler bekymringen. Han er som både erhvervsleder og borger dybt bekymret over Europas nuværende situation. Clerc fremhæver, at Europa halter bagefter på væsentlige parametre som innovation og produktivitet, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for fremtidens konkurrenceevne. "Det er min opfattelse, at der skal ske noget i Europa ret hurtigt, hvis man ikke vil blive efterladt alt for langt bagud i forhold til Kina og USA," siger han. Rikke Wetendorff Nørgaard, Europapolitisk chef i Dansk Industri, og Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, er enige om, at Europa står over for en krise i forhold til konkurrenceevnen. Nørgaard påpeger, at regulering og lange sagsbehandlingstider hæmmer europæiske virksomheder og gør det svært at konkurrere med USA og Kina. "Mens den røde løber bliver rullet ud for virksomheder i USA og Kina, skal europæiske virksomheder forholde sig til rigtig meget regulering, langsomme godkendelsesprocesser og flere omstændigheder, som svækker dem i konkurrencen mellem Kina og USA," siger hun. Lykke Friis understreger vigtigheden af innovation som en vej frem for Europa. "Vi har troet, at vi kunne regulere os selv til tops i verdensøkonomien. Det kan vi ikke. Man kan kun innovere sig selv til tops. Det er den erkendelse, der må være," siger hun. Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, har gjort Europas konkurrenceevne til en af sine hovedprioriteter og har bedt tidligere italiensk premierminister Mario Draghi om at udarbejde en rapport med anbefalinger til, hvordan Europa kan styrke sin konkurrenceevne. Rapporten ventes at have betydelig indflydelse på EU's fremtidige strategi. Økonomiprofessor Philipp Schröder fra Aarhus Universitet advarer om, at Europa risikerer at blive overhalet af andre regioner, hvis ikke der sker en hurtig forandring. "Hvis man skal bekymre sig, og det tænker jeg, man skal, så er det kun et spørgsmål om tid, før Europa bliver overhalet," siger han. Samlet set tegner der sig et billede af et Europa, der er i en alvorlig krise, når det kommer til innovation, produktivitet og konkurrenceevne, og der er en udbredt enighed om, at der skal ske markante ændringer for at undgå, at kontinentet bliver efterladt bagud i den globale økonomi.

Børsen bringer et debatindlæg af Mads Jedzini, analytiker i Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: "EU's konkurrenceevne afhænger af, at EU kaster sig ind i en “ny tidsalder for innovation og opfindsomhed”. Det mener EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, der har innovation som en af sine vigtigste prioriteter. Det er godt, for EU taber pusten i den globale konkurrence. USA er for længst løbet fra Unionen, der er langt fra sin egen målsætning om at bruge 3 pct. af bnp på forskning og udvikling. [...] Ifølge EU's industrielle scoreboard går 85 pct. af de private investeringer i USA til hightech-innovation, og virksomhederne investerer en voksende portion af overskuddet i hightech. EU bør være mere risikovillig I EU foretages hovedparten af de private investeringer i mindre avancerede brancher, og investeringerne i hightech har ikke udviklet sig de sidste tyve år. [...] Det Europæiske Innovationsråd (EIC), der i 2021 blev oprettet med DARPA som forbillede, er et skridt på vejen, men EIC bruger hovedparten af sine midler på at kommercialisere eksisterende teknologi og kun en lille del på at udvikle nye teknologier. Hvis EU vil styrke sin innovationskraft, bør EU blive mere risikovillig. [...] Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har talt varmt for et europæisk DARPA, EPP-gruppen i Europa-Parlamentet har det som politisk prioritet, der skrues op for de nationale forsvarsbudgetter, og sikkerhed er blevet en vigtig del af EU-budgettet. Ursula von der Leyen bør udnytte det momentum og skabe et europæisk DARPA for at styrke EU's innovationskraft."
Kilder: Berlingske, s. 1, 4-5; Børsen, s. 27

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Grundlæggende rettigheder: EU-kommissærs advarsel til Elon Musk er med til at legitimere censur af sociale medier
Berlingske skriver i dag om Elon Musk, hans interview med Donald Trump, og EU's kommissær for det indre marked, Thierry Breton, som har blandet sig i debatten om ytringsfrihed. Berlingske fredag bringer en kommentar af Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia. Han skriver blandt andet: "Natten til tirsdag dansk tid livestreamede Elon Musk en samtale med Donald Trump på sin platform X, der i stigende grad henvender sig til det amerikanske MAGA-segment (som Musk selv er blevet en del af) og dets globale sympatisører. Men det var ikke alle, der syntes, at det var en god idé, at amerikanere (og X-brugere i Europa) skulle have mulighed for at lytte med på en samtale mellem verdens rigeste mand og den ene præsidentkandidat til det forestående valg i verdens mest magtfulde land. EU-kommissæren for det indre marked, Thierry Breton, sendte forud for livestreamingen et brev til Elon Musk, hvor han advarede om, at EUs Forordning om Digitale Tjenester (DSA) forpligter platforme som X til at fjerne ulovligt indhold samt iværksætte foranstaltninger for at imødegå 'systemiske risici', der blandt andet kan bestå af desinformation. [...] Eftersom interviewet med Trump også vil være tilgængeligt for brugere i EU, mener Breton altså, at DSA'en forpligter X til at skride ind, hvis de uklare grænser bliver overtrådt. Det er temmelig ironisk, at Europa-Kommissionen i klare vendinger har advaret mod fremmede staters indblanding i europæiske valghandlinger for derefter at advare en amerikansk platform imod at livestreame et interview med en amerikansk præsidentkandidat. [...] Bretons aktivisme skal vise europæisk handlekraft på den digitale dagsorden, der i stigende grad har geopolitisk betydning. Men den udstiller i virkeligheden Europas stigende mangel på relevans. [...] Grundet størrelsen på det europæiske marked kan EU ved at fastsætte og håndhæve harmoniserede spilleregler tvinge techgiganter - særligt de amerikanske - til at efterleve EU-lovgivning, der så vil få global gennemslagskraft. Der er dog en række problemer med denne tilgang. Bretons fremfærd viser, at den europæiske tilgang er skidt for ytringsfriheden. Hvis DSA'en bliver en global model, vil det legitimere censur rundt omkring i verden. [...] Hvis det er en strømpil for fremtiden, er spørgsmålet, hvor langt Breton & co. vil gå for at håndhæve europæiske regler, der forhindrer europæiske borgeres adgang til avanceret teknologi og indhold, som de ikke kan få i Europa. Et digitalt jerntæppe er næppe en vinderstrategi for Europa."

I torsdagens webudgave af Berlingske skriver chefredaktør Tom Jensen i hans nyhedsbrev blandt andet: "Velkommen til mit borgerlingske-nyhedsbrev #116, hvor jeg vil lede din opmærksomhed hen på nogle vigtige kampe om ytringsfrihed, der lige nu udspiller sig i Europa med de sociale medier som afsæt. [...] Kun få timer før den amerikanske forretningsmand og indehaver af den sociale medieplatform X havde tænkt sig at streame en samtale med den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, som Musk nu officielt støtter, lød det advarende i brevet fra Den Europæiske Unions kommissær for det indre marked, Thierry Breton. 'Dr. Mr. Musk,', skrev kommissæren og fortsatte: 'I am writing to you in the context of recent events in the United Kingdom and in relation to the planned broadcast on your platform X of a live conversation between a US presidential candidate and yourself, which will also be accessible to users in the EU'. [...] Det var et ret vildt brev. Forestil dig ramaskriget, hvis en dansk minister eller embedsmand skrev et tilsvarende brev til en dansk medieejer, der i en valgkamp havde planlagt at streame et interview med en statsministerkandidat. [...] Ingen ved deres fulde fem er glade for, at falske informationer sendes i omløb og kan medvirke til at opildne grupper, eller at de sociale medier svømmer over med trusler, racisme og ekstremisme, der kan vokse sig eksplosiv rundt omkring i platformenes ekkokamre. Men EU-kommissærens brev sætter lys på en afgørende debat. For hvis man tror, man kan beskytte borgerne, herunder EU-borgerne, mod enhver form for 'skadeligt indhold', hvilket i øvrigt er et begreb, der er at sammenligne med elastik i metermål, for hvad er præcis 'skadeligt indhold'? - kan man så gøre det uden i praksis at afskaffe ytringsfriheden, som vi kender den? [...] Præcis ligesom man så det, da Europa-Kommissionen i 2022 besluttede at censurere flere russiske medier i kølvandet på Putin-regimets invasion af Ukraine. [...] Ytringsfriheden er netop redskabet til ved hjælp af oplysning og anskuelser, der mødes og strides, at sortere mellem skidt og kanel i debatten. Det er ikke statens eller EUs opgave. Tror man først det, er der ikke langt til at anse ytringsfriheden for at være et demokratisk problem, snarere end en forudsætning. Og det er en uhyggelig tanke."

Per Stig Møller, forhenværende udenrigsminister for Det Konservative Folkeparti, skriver i en kommentar i dagens Børsen blandt andet: "På nettet genopføres i disse år et eksperiment med trykkefriheden, der hver gang har givet bagslag. I 1641 indførte man i England uindskrænket trykkefrihed. Det samme skete i Danmark i 1770 og i Frankrig i 1789. Hver gang måtte lovgiverne indskrænke den igen, fordi den åbnede for alskens injurier, falske påstande, had og opfordringer til vold. Nu er der på nettet frit slag for den slags, og nettets ejere, techgiganterne, er vor tids 'Masters of the Universe'. [...] Den ene af disse techgiganter er Elon Musk. Han købte platformen Twitter, efter at blandt andet Trump var blevet smidt af den, og omskabte den til X, hvorefter Trump blev budt indenfor igen sammen med det mest ekstreme højre. Med beundringsværdig dynamik har han skabt Tesla og SpaceX. Nu vil han bruge sin formue til at få politisk magt. [...] Tidligere i år måtte Mark Zuckerberg i det amerikanske senat sige undskyld til de tilstedeværende forældre, hvis børns liv var blevet ødelagt af hans vanedannende algoritmer. Og nu undersøger både Senatet og Europa-Kommissionen, hvordan man kan gøre techgiganterne ansvarlige for, hvad de lader folk bruge deres net til. I Storbritannien har den nye premierminister Keir Starmer sikret hurtig retsforfølgelse af de personer, som med deres løgne ansporede til racistiske optøjer. [...] Musk vil bruge sin formue til at få politisk magt uden at søge valg. Det køber han folk til. Han bruger sine satellitter til at få indflydelse på Ukrainekrigen. Han blander sig i Mellemøsten, taler med Kina og går i alliance med Trump for at gøre ham til præsident og fik ham til at gøre Vance til sin vicepræsidentkandidat. Han giver Trump 300 millioner kroner om måneden plus det løse samt fri adgang til X mod, at Trump går ind for elbiler og rådfører sig med Musk. [...] Det var den magt, Grundtvig ikke ville give politikerne, men det er den, techgiganterne nu har taget. Forskellen er, at i demokratiet kan befolkningen drage politikerne til ansvar for, hvad de bruger magten til, men ikke techgiganterne."
Kilder: Berlingske, s. 23, 26, torsdag

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: DF's mand i EU hyrer SoMe-hajer frem for politiske rådgivere
Altinget torsdag beskriver, hvordan Dansk Folkepartis EU-parlamentariker Anders Vistisen intensiverer sin indsats på sociale medier som en strategisk prioritet. Vistisen har allerede tiltrukket betydelig opmærksomhed på Facebook gennem sine indlæg om emner som migration, grænsekontrol og EU-modstand, og han søger nu tre ansatte til at styrke sin tilstedeværelse på platforme som YouTube og Instagram. "Vi vil være de bedste på sociale medier," siger Vistisen. Prioriteringen adskiller sig fra andre parlamentarikere, der normalt ansætter politiske rådgivere. Eske Vinther-Jensen fra Common Consultancy mener, at Vistisen med strategien kan få en stor stemme i, hvordan EU-politik præsenteres i Danmark, selvom han måske ikke får en central rolle i selve udformningen af politikken. Vistisen fremhæver, at hans rolle som indpisker i den højrenationale gruppe Europæiske Patrioter gør det muligt for ham at fokusere på kommunikation fremfor lovgivningsarbejde.
Kilde: Altinget, torsdag

Udenrigspolitik: Paula Larrain: Danmark glimrer ved sit fravær i kampen for fred mellem Israel og Palæstina
Altinget torsdag bringer et debatindlæg af Paula Larrain, journalist og forfatter. Hun skriver blandt andet: "Der er noget helt galt med verdensordenen. I sidste uge tilbagekaldte Israel otte norske diplomaters akkrediteringer. Det skete, fordi Norge har valgt at bakke op om Den Internationale Straffedomstol (ICC) og "belønne Hamas" ved at "anerkende en palæstinensisk stat", som den israelske udenrigsminister skrev på X. En "ekstrem handling", svarede den norske udenrigsminister igen. [...] Israel har i flere år været på en illiberal kurs både udadtil og indadtil. Så meget desto mere kan det undre, at Danmark er så tavs i denne sag, selvom både Tyskland, USA og EU har reageret med utvetydig opbakning til Norge. [...] Det er meget muligt, at der bliver arbejdet på højtryk indadtil med solidaritet til det norske broderland, eller at man lader EU's udenrigschef tale for sig. Men det er bemærkelsesværdigt, at Danmark ikke prompte bakker Norge op i en selvstændig erklæring. [...] Norge har bevist, at der i forhold til vores vigtigste allierede, allerede nu er et manøvrerum, hvis vi mere aktivt vil vise, at vi tager både folkeretten og menneskerettighederne alvorligt. Så hvorfor danner vi ikke kor med Norge? Som minimum ved at bakke op, når deres diplomater bliver presset ud? Officielt er Danmark stadig tilhænger af en to-statsløsning. Men modsat Norge har Danmark endnu ikke protesteret højlydt imod Israels krænkelser af folkeretten og den regelbaserede verdensorden, vi ellers siger, vi har interesse i. [...] I EU har flere lande - ligesom Norge - åbent erklæret deres støtte til en palæstinensisk stat, herunder Spanien, Irland og Sverige, hvilket gør Danmark til den klare skandinaviske undtagelse."
Kilde: Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: Europas Las Vegas
Weekendavisen skriver i dag om, hvordan Danmark er blevet Europas foretrukne destination for udlændinge, der ønsker at blive gift, især som en metode til at omgå strengere regler i andre EU-lande som Tyskland. Med en stigning i antallet af udenlandske vielser i Danmark, hvor over en tredjedel af vielserne i 2023 var mellem to udlændinge, fungerer dansk lovgivning som en smutvej for par, der ønsker at opnå opholdstilladelse i Tyskland ved at blive gift i Danmark. Selvom lovgivningen blev strammet i 2018 for at forhindre proformaægteskaber, bruger mange stadig Danmark som en genvej for at opnå opholdstilladelse i EU gennem ægteskab.
Kilde: Weekendavisen, s. 6

Sundhed: Storbritannien tillader som det første europæiske land laboratoriefremstillet kød
Dagens Politiken skriver, at debatten om syntetisk kød produceret af stamceller nu er intensiveret i EU, hvor spørgsmålet om godkendelse af laboratoriefremstillet kød til menneskeføde er i fokus. I Storbritannien er produktionen af syntetisk kød allerede tilladt, men kun til dyrefoder, mens EU fortsat diskuterer, om denne teknologi skal godkendes bredere. Fortalere for syntetisk kød peger på de potentielle fordele for klimaet og folkesundheden, herunder mindre forurening og et lavere klimaaftryk samt reduktion af antibiotika i fødevarer, hvilket kan mindske medicinresistens. Owen Ensor, direktør for det britiske firma Meatly, der står bag det syntetiske kyllingekød, siger: "Menneskets nuværende globale livsstil kan ikke understøttes meget længere," og fremhæver, at syntetisk kød kan være en løsning på fremtidens fødevarebehov. På den anden side er der stor bekymring for, at syntetisk kød kan true den traditionelle landbrugssektor, hvor over en million mennesker arbejder i kødindustrien i Europa. Kritikere, herunder Ungarns landbrugsminister István Nagy, advarer om, at produktionen af syntetisk kød kan ødelægge landbrugstraditioner og kultur. Italien har allerede indført et forbud mod produktion af syntetisk kød, og Spanien har indikeret, at forbrugernes præferencer bør være afgørende for fremtidige beslutninger. Hvis EU beslutter at tillade syntetisk kød, vil det potentielt udfordre landenes eksisterende forbud, som det allerede er tilfældet i Italien.
Kilde: Politiken, s. 9

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Stor interesse Mange vil skifte til elbil
En ny EU-undersøgelse fra European Alternative Fuels Observatory (EAFO) afslører, at danske forbrugere generelt er positive over for overgangen til elbiler, med prisen som den primære barriere. Ifølge undersøgelsen udtrykker 6 ud af 10 danskere, der endnu ikke ejer en elbil, interesse i at købe eller lease en i fremtiden. Mens prisen fortsat er den største udfordring, er bekymringen for utilstrækkelig rækkevidde ved at aftage. 83 procent af nuværende elbilejere mener, at en rækkevidde på 301 til 400 km er tilstrækkelig, og 70 procent af de adspurgte ser 400 km som et minimumskrav. Undersøgelsen viser også, at danskerne er blandt de mest positive over for elbiler i Europa, med 60 procent, der planlægger at skifte til en elbil inden for de næste 10 år, hvilket er højere end det europæiske gennemsnit på 57 procent. Det skriver Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Konkurrence: Negativ Temu-omtale har ikke påvirket danskernes købelyst på webshoppen
I dagens Jyllands-Posten kan man læse om den stigende popularitet af den kinesiske webshop Temu blandt danske forbrugere, selvom platformen har været genstand for omfattende kritik. Temu er nu den næstmest populære webshop i Danmark, kun overgået af Zalando, ifølge en ny analyse fra Dansk Industri. Trods kritikken, som blandt andet omhandler Temus markedsføring og produktsikkerhed, fortsætter danskerne med at handle på platformen. Den øgede handel på Temu har rejst bekymringer om unfair konkurrence, især da danske webshops som Proshop er underlagt strenge EU-regulativer, som Temu muligvis ikke overholder. Direktør Poul Thyregod fra Proshop udtrykker frustration over, at EU løbende indfører nye regulativer, som europæiske virksomheder skal overholde, mens der mangler kontrol med platforme som Temu. Forbrugersikkerheden er også et centralt emne i debatten, især efter en undersøgelse fra Toy Industries of Europe afslørede, at 18 ud af 19 stykker legetøj fra Temu var farlige for børn. På denne baggrund har Forbrugerrådet Tænk frarådet køb af børneprodukter på Temu. EU planlægger nu at sænke beløbsgrænsen for, hvornår der skal betales told på varer fra lande uden for EU, hvilket kan få betydning for europæiske forbrugeres køb på webshops som Temu, Shein og Aliexpress. Den nuværende grænse er 150 euro, men ændringen sigter mod at begrænse europæernes indkøb på disse platforme for at beskytte europæiske virksomheder mod unfair konkurrence.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Grundlæggende rettigheder: Kritikere efterlyser klare regler for politiets brug af ansigtsgenkendelse
Information skriver i dag, at brugen af digital ansigtsgenkendelse i Danmark rejser spørgsmål om beskyttelsen af borgernes rettigheder i forhold til Den Europæiske Menneskeretskonventions artikel otte og EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder artikel syv og otte. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) ønsker at indføre digital ansigtsgenkendelse som et værktøj for politiet til at bekæmpe kriminelle bander, hvilket har mødt modstand fra flere rettighedsorganisationer, der advarer om risikoen for alvorlige indgreb i privatlivets fred. Rigspolitichef Thorkild Fogde fremhæver, at teknologien vil gøre det muligt for politiet hurtigere at identificere gerningsmænd og deres opholdssteder, hvilket kan forbedre effektiviteten i efterforskningen af alvorlige forbrydelser. Birgitte Arent Eiriksson, direktør for Justitia, advarer dog om, at det kan være vanskeligt at rulle sådan en teknologi tilbage, når den først er indført, og understreger behovet for klare retsgarantier og rammer for, hvordan og hvornår teknologien må anvendes. "Det er altid sværere at rulle udviklingen tilbage - også selv om vores grundlæggende rettigheder og retssikkerhed er på spil," siger hun. EU's nye AI-forordning sætter nogle grænser for, hvad myndigheder og virksomheder kan bruge kunstig intelligens til, herunder ansigtsgenkendelse, men Danmark er ikke bundet af denne forordning på grund af retsforbeholdet. Grit Munk, digitaliseringspolitisk chef i Ingeniørforeningen, anbefaler dog, at Danmark alligevel følger forordningen. "Politiet skal i hvert enkelt tilfælde kunne redegøre for, hvilken gevinst man regner med at kunne opnå," siger hun og understreger behovet for, at en uafhængig juridisk myndighed kan overvåge politiets brug af teknologien. Justitsminister Peter Hummelgaard erkender, at brugen af ansigtsgenkendelse rejser principielle overvejelser, men fremhæver samtidig behovet for at give politiet de nødvendige værktøjer til at opklare grove forbrydelser. "For mig er det allervigtigste, at politiet har de rigtige værktøjer," siger han.
Kilde: Information, s. 6-7