EU i dagens aviser fredag den 16. december 2022

Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: ECB hæver endnu en gang renten
Den Europæiske Centralbank (ECB) strammer pengepolitikken endnu et nøk og hæver renten med 0,5 procentpoint, skriver flere af dagens aviser. Det er fjerde gang i år, at Den Europæiske Centralbank har hævet renten og fra ECB lyder det, at det formentlig ikke stopper her. ECB-chef Christine Lagarde signalerede tydeligt, at renten langtfra har nået sin top i euroområdet. "Vi må vente, at renterne hæves i et tempo på 50 basispoint i en periode," sagde Lagarde ifølge Jyllands-Posten. Lagarde kalder det, ifølge Børsen, for en “væsentlig opjustering” af inflationsudsigterne, ligesom hun betoner, at der bliver brug for “signifikante yderligere renteforhøjelser” for at tæmme inflationen. Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea, mener, at ECB har flere gode grunde til at offentliggøre en inflationsprognose i den høje ende: “Centralbanken vil gerne undgå, at markedet spekulerer i, hvornår renten skal sættes ned,” siger Jan Størup Nielsen. I en kommentar til Jyllands-Posten. Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, skriver: "ECB skriver historie med den kraftigste omgang af renteforhøjelser nogensinde set. Vi har ikke tidligere set den hæve renten så kraftigt på så kort tid som det seneste halve år. Det er ekstreme tider, men det ligger i tråd med den tilsvarende ekstreme inflation, som ECB skal have styr på."

Flere aviser skriver også, at Danmarks Nationalbank i går hævede renten med med 0,50 procentpoint, hvilket var helt forventeligt, da Den Europæiske Centralbank, ECB, satte renten op tidligere på dagen. ”Dermed holdes det pengepolitiske rentespænd uændret,” skriver Nationalbanken i en meddelelse. Nationalbanken har været bekymret for, at kronen ville blive for stærk over for euroen, men denne gang vælger man at hæve renten i samme størrelsesorden som ECB. “Da der i øjeblikket er ro om den danske kronekurs, har Nationalbanken med rolig hånd kunnet følge ECB's renteforhøjelse,” skriver Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv i en kommentar til Børsen.

Berlingske skriver, at med torsdagens renteforhøjelser og meldingen fra ECB om, at der er flere rentehop i vente, varsler det hårde tider for de omtrent 200.000 danske boligejere med flekslån. "Så snart Lagarde åbnede munden, kom renterne op. Selvom det var en forventet rentestigning, så røg renterne op. Det blev forstærket, da Lagarde begyndte sit pressemøde klokken 14.45," siger Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit. Fra cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark, lyder det: "Realkreditrenterne har taget et pænt spring op i kølvandet på udmeldingerne fra ECB - både de fastforrentede lån men også flekslån. Det har overrasket, at ECB signalerer, at der formentlig kan være flere renteforhøjelser i vente end vurderet af de finansielle markeder." Samlet set indikerer dagens udmeldinger fra ECB, ifølge Christian Hilligsøe Heinig, at realkreditrenterne - især realkreditlån med kort rentebinding, altså flekslån - kan stige noget mere end tidligere ventet, men han peger dog samtidig på, at der fortsat er stor usikkerhed om, hvor meget ECB i sidste ende kommer til at forhøje de pengepolitiske renter. "Det vil i sagens natur afhænge af, hvor meget og hvor hurtigt inflationen kommer ned, samt hvor stor afmatningen i økonomien bliver," siger Christian Hilligsøe Heinig.

Børsen bringer en analyse af cheføkonom Steen Bocian, som blandt andet skriver: "Et helt ekstremt år for de globale centralbanker er ved at være nået til vejs ende. Året startede med centralbankrenter tæt på eller under nul i stort set hele den vestlige verden - men det billede har den tårnhøje inflation ændret radikalt på. Den amerikanske centralbank har siden marts hævet renten 4,25 procentpoint. Det er ikke gået lige så stærkt i Europa, men Den Europæiske Centralbank har dog trods alt samlet hævet renten med 2,5 procentpoint, og i Storbritannien er renten hævet med næsten 3,5 procentpoint. Det er i en historisk kontekst voldsomme pengepolitiske opstramninger på kort tid. Det tager tid, før renteændringer slår igennem på realøkonomien og dæmper inflationen, men vi begynder at se de første effekter af renteforhøjelserne. [...] Nu er skridtlængden reduceret, så renterne i stedet hæves med et halvt procentpoint ad gangen. Ved at sætte farten ned håber centralbankerne at mindske risikoen for at stramme pengepolitikken så meget, at det i sig selv igangsætter en alvorlig krise. Men både den amerikanske og Den Europæiske Centralbank mere end antyder dog alligevel, at det er for tidligt at tænke på en rentetop. Den Europæiske Centralbank offentliggjorde torsdag en ny inflationsprognose, hvor det forventes, at inflationen bider sig fast på et niveau, der er højere end centralbankens mål helt frem til 2025. Så centralbankerne ser ud til at skulle hæve renterne yderligere, men det er ikke utænkeligt, at tempoet på renteforhøjelserne snart vil blive reduceret yderligere."

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Den Europæiske Centralbank (ECB) satte torsdag eftermiddag den toneangivende rente op med et halvt procentpoint til to procent og altså i et mindre skridt end ved de foregående møder. [...] Pressemeddelelsen og det efterfølgende pressemøde med ECBs chef, Christine Lagarde, gjorde det krystalklart, at ECB langt fra er færdig med at sætte renten op. Betydeligt - "significantly" - blev tilføjet behovet for renteforhøjelser. Lagarde sagde, at ECB forventer at sætte renten op med et halvt procentpoint på en række møder. Slutrenten for ECB kan altså vise at være mere omkring fire procent end de omkring 2,5 procent, som mange havde overbevist sig selv om forud for dagens møde. Lagarde fremførte også, at de nuværende markedsforventninger til renten ikke var i overensstemmelse med målet om at nå ned på en inflation på to procent, og at tilpasninger af markedsforventningerne derfor var nødvendige. [...] Behovet for nye renteforhøjelser blev understreget af de nye prognoser for vækst og inflation, som ECB præsenterede sammen med rentebudskabet. ECB regner med, at den europæiske økonomi »kun« vil gennemgå en kort og forholdsvis behersket tilbagegang hen over vinteren og så vende tilbage til moderat vækst, men fremhæver også, at usikkerheden er stor. Det er inflationsprognosen, der har undergået de største justeringer. I prognosen fra september var forventningen, at inflationen i euroområdet løbende vil aftage og nå ned på 2,3 procent i 2024. I den spritnye prognose vil inflationen kun nå ned på 3,4 procent i 2024 og 2,3 procent i 2025. Det er slet, slet ikke i overensstemmelse med ECBs målsætning om at have en inflation på omkring to procent. ECB er ikke længere tilfreds med at hæve renten til et neutralt niveau, men vil nu flytte foden over på bremsen. [...] ECB annoncerede torsdag, at man til marts vil begynde at nedbringe den store portefølje af obligationer, der er købt gennem APP. I første omgang med 15 milliarder euro om måneden, men det tempo kan justeres fra midten af 2023. Det er hurtigere, end man tidligere havde regnet med. ECB ejer obligationer for over 3.000 milliarder euro under det almindelige opkøbsprogram og yderligere knap 1.700 milliarder euro i PEPP. Det er usikkert, hvor stor indvirkningen vil blive på markedsrenterne og dermed også aktiemarkedet. Centralbanker har aldrig før prøvet at hive penge ud af det finansielle system i det omfang, som der er udsigt til i det kommende år. Det gælder ikke kun ECB, men også de fleste andre vestlige centralbanker. ECB har nu ødelagt julefreden, for de nye udsigter for den toneangivende rente betyder, at markedsrenterne skal meget op - selv efter de stigninger, der kom med rentemeldingen. [...] De kommende dage vil vise, om den tilpasning i markedsforventningerne, som ECB har fremprovokeret, også forbliver ordentlig. Italiens statsrenter er steget mere end de tyske. Aktierne kan blive ramt. Danske boligrenter og dermed også boligpriserne står til mere bøllebank i 2023."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2, 16; Information, s. 11; B.T., s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 13; Politiken, s. 13; Berlingske, s. 6, 7; Børsen, s. 22, 23, 36, 39

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Mundhuggeri mellem EU-lande om grøn milliardstøtte
Information bringer en analyse af Europakorrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "Det var en fransk præsident, som havde smagt sejrens sødme, som ved ankomsten til EU-topmødet torsdag spillede særdeles offensivt ud. Netop landet i Bruxelles efter en fransk sejr i VM-semifinalen i fodbold i Qatar langede Emmanuel Macron ud efter de lande, som efter hans smag ikke er villige til at bevæge sig hurtigt nok i svaret på den 367 milliarder dollar store amerikanske statsstøtteplan for klima og grønne teknologier. Han opfordrede EU til at reagere "meget hurtigere og stærkere" på den amerikanske statsstøtte og fremlægge en konkret plan for et robust modsvar inden begyndelsen af 2023. Altså at give massiv statsstøtte til Europas grønne industri på EU-niveau. [...] Den tyske regering lægger i stedet op til, at det skal foregå ved, at man lemper statsstøttereglerne i begyndelsen af 2023, og ved at de nationale regeringer derefter kan give mere støtte til deres egne virksomheder i særligt den grønne sektor. Måske med en form for europæisk koordination, men uden at skulle finde ny europæisk finansiering ved fælles låntagning. Her er der en tydelig splittelse mellem Berlin og Paris, for tyskerne mener, at tiden ikke er til fælles finansiering af industripolitikken. "Jeg har talt med den amerikanske præsident, og det har den franske præsident også gjort, for vi må ikke tillade, at vi bliver splittet i vores transatlantiske forhold," sagde den tyske kansler, Olaf Scholz, på EU-topmødet i Bruxelles. "I stedet for at skændes bør vi arbejde endnu tættere sammen og styrke fair handel med USA," sagde han og pegede på, at EU-Kommissionen har nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med Washington om at tilpasse den amerikanske statsstøtteplan. [...] De seneste dage har man set klare tegn på, at Joe Biden ønsker at fortsætte en handelspolitik, der sætter USA's egne interesser først. Senest illustreret ved WTO's afgørelse af, at de amerikanske tariffer på stål og aluminium rettet mod blandt andre EU er uforenelige med internationale regler. Den afgørelse tilkendegav amerikanerne tydeligt, at de ikke har tænkt sig at følge. WTO er i forvejen reelt sat ud af kraft, fordi USA blokerer for udpegelsen af nye dommere til WTO's tvistafgørelsespanel. [...] Også den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), er forbeholden over for ideen om fælles europæisk finansiering. [...] "Jeg tror ikke, vi kommer uden om at forholde os til statsstøtte i EU og set med europæiske briller i det hele taget. Det handler ikke kun om USA, men også om det, der sker på den globale scene i det hele taget, hvor vi har behov for at kunne producere nogle ting, vi ikke har produceret tidligere selv. Fordi handels- og sikkerhedspolitikken også filtreres tættere og tættere sammen," siger statsministeren. EU-topmødet i Bruxelles blev ændret til kun at vare en enkelt dag, og derfor fortsatte diskussionerne ud på natten. Frederiksen var dog klar i mælet: En konfrontation med de allierede i USA skal undgås. "Vi skal ikke have en handelskrig mellem EU og USA, det mener jeg virkelig, at vi skal undgå," siger statsministeren. [...] Det var ved Informations deadline ikke forventet, at EU-landene ville blive enige om en konkret plan for et svar på den amerikanske statsstøttepakke. Men stats- og regeringscheferne bad på topmødet EU-Kommissionen i begyndelsen af det nye år komme med forslag til at forbedre EU's konkurrenceevne."
Kilde: Information, s. 10

Interne anliggender: Løkke set udefra: Han skal åbne verdens øjne for Danmark
På papiret ligner Lars Løkke Rasmussen en usædvanligt stærk udenrigsminister med flotte forbindelser til resten af Europa, men han har en svaghed, der kan spænde ben for ham på den internationale scene, skriver Berlingske. Da alverdens ledere i 2009 kom til COP15-topmødet i København i håbet om en grønnere verden, blev det kaldt et flop af den internationale presse og ansvaret blev placeret hos daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen. Selvom der er gået mere end ti år siden COP15-fiaskoen, kan den slags fiaskoer ikke uden videre viskes væk. Der er dog rundt omkring i de liberale dele af Europa meldinger om, at Lars Løkke Rasmussen, som ny dansk udenrigsminister, er en usædvanligt god nyhed. "Han er en god ven. Vi har arbejdet sammen, ikke kun i Det Europæiske Råd, men også i den liberale familie i Europa. Jeg har stor tillid til ham," sagde Hollands premierminister, Mark Rutte, til Berlingske, før han i går morges i Bruxelles gik ind til det europæiske rådsmøde og tilføjede, at det er godt, at "en tidligere statsminister indtager en anden position og bruger sin indflydelse og sin erfaring."

Altinget bringer en kommentar af David Trads, journalist, forfatter og kommentarskribent. Han skriver blandt andet: "Lige siden Per Stig Møller - ufrivilligt - stoppede som udenrigsminister i 2010, har det, som engang var tæt på det fineste, man kunne blive, været behandlet stedmoderligt: Syv forskellige ministre på tolv år er gået ind og ud ad døren på Asiatisk Plads - og, for nu at sige det, som det er, har kun Martin Lidegaard virket som en, der satte et aftryk. De fleste andre - Espersen, Søvndal, Samuelsen, Kofod - endte med at tabe status og ryge ud. Derfor er det en gave for dansk udenrigspolitik, at Lars Løkke Rasmussen nu indtager posten som udenrigsminister. Med sin baggrund - allermest, selvsagt, som statsminister i to omgange - er han en sværvægter i superligaen. Ingen kan skubbe rundt med ham. [...] Som tidligere statsminister har Løkke i sagens natur en indsigt i internationale forhold som få og et unikt netværk. Han har mødtes - mange gange, faktisk - med Barack Obama, Donald Trump, Emmanuel Macron, Ursula von der Leyen, you-name-them. Løkke kan alle de internationale dagsordner forfra og bagfra, han har de vigtigste emner (sikkerhed, Arktis, klima, EU) helt inde under huden, og han har en pondus som få. [...] I EU-kredsen af udenrigsministre vil han fra Day One være en af dem, de andre vil lytte til. En eks-statsminister, som har besøgt to præsidenter i Det Hvide Hus, vil USA også byde velkommen. Hjemme i Danmark - i regeringens indre liv på Slotsholmen og blandt folketingsmedlemmer på Christiansborg - vil Udenrigsministeriet endelig blive taget alvorlig igen. Potentialet til at blive den største siden Uffe Ellemann-Jensen er der."
Kilder: Berlingske, s. 12-13; Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: Korruptionsskandale ryster regeringschefer i EU
Topmødet i EU torsdag blev indledt med diskussion af den korruptionsskandale, der ruller i EU-Parlamentet, og samtalen trak ud, faktisk en time længere end beregnet i det ellers tætpakkede program, skriver Politiken. For mange regeringschefer havde synspunkter om den skandale, som udfolder sig i EU-Parlamentet i disse dage, hvor parlamentets næstformænd, den græske Eva Kaili, sidder varetægtsfængslet, mistænkt for sammen med en række andre personer med tilknytning til parlamentet at have modtaget penge fra blandt andre Qatar for at fremme deres sag. "Vi havde en lang udveksling af synspunkter om de kriminelle omstændigheder, som involverer parlamentet," fortalte parlamentets formand, Roberta Metsola, bagefter på en pressekonference. Hun oplyste desuden, at hun også selv havde været i kontakt med Qatar. "Jeg har haft møder med Qatar-repræsentanter her i Bruxelles. Jeg modtog invitationer, eksempelvis til VM i fodbold og til at adressere forskellige emner i EU-Parlamentet, som jeg afslog, fordi jeg har problemer med det land," fortalte Roberta Metsola. Den Internationale Europabevægelse mener, at sagen skader hele EU's troværdighed. "De fleste mennesker skelner ikke mellem den ene EU-institution og den anden. Problemet er, at fra det øjeblik, du sætter ordet korruption sammen med en hvilken som helst EU-institution, vil folk automatisk associere EU med korruption," siger Petros Fassoulas, bevægelsens generalsekretær, til Politico. Den bekymring har flere EU-ledere, hvor den estiske statsminister, Kaja Kallas, mener, at det ikke kun er EU-institutionerne, men alle EU-politikere, der lider skade af den her sag. "Det må jeg bekræfte, og jeg kan kun sige, at vi er ikke alle sådan," siger hun. Omvendt er den danske statsminister Mette Frederiksen ikke bekymret for, at sagen vil skade EU's omdømme. "Man kan jo ikke andet end at tage dyb afstand fra enhver form for korruption, og nu kommer der så til at køre en sag i det retlige system, men jeg har ingen grund til at tro, at det her på nogen måde skulle skade EU. Korruption er noget, vi ser flere forskellige steder, og det er godt, at det er blevet afdækket, hvis det er det, der har fundet sted," sagde hun. Ifølge Roberta Metsola har EU-lederne udtrykt tillid til, at parlamentet nu får styr på tingene, men forleden faldt der alligevel knubbede ord fra den belgiske regeringschef, Alexander de Croo: "De belgiske myndigheder gør i øjeblikket det, som EU-Parlamentet ikke har formået at gøre. Systemet med selvregulerende adfærd har tilsyneladende ikke været nok."

Weekendavisen skriver også om korruptionsskandalen i EU-Parlamentet. "Tag ikke fejl, EU-Parlamentet er under angreb. Det europæiske demokrati er under angreb. Vores system af åbne, frie, demokratiske samfund er under angreb. Demokratiets fjender, for hvem selve eksistensen af dette parlament udgør en trussel, giver aldrig op. Disse ondartede aktører, som står i ledtog med autokratiske tredjelande, har angiveligt brugt ngo'er, fagforeninger, enkeltpersoner, assistenter og medlemmer af EU-Parlamentet i et forsøg på at påvirke vores processer. Deres ondartede planer gik i vasken," sagde EU-Parlamentets formand, den konservative malteser Roberta Metsola, i en tale til EU-parlamentet i Strasbourg, hvor hun samtidig forsikrede forsamlingen om, at der vil være "nul straffrihed" for dem, der bliver fundet skyldige i korruptionssagen. Den varetægtsfængslede Eva Kaili, nu forhenværende medlem af socialistpartiet PASOK og nu forhenværende næstformand i EU-Parlamentet, har foreløbig nægtet sig skyldig i alle anklager, hvor hun er sigtet for deltagelse i en kriminel organisation, hvidvask og korruption.

Altinget bringer et debatindlæg af Jesper Olsen, formand, Transparency International Danmark, som blandt andet skriver: "Ungarns premierminister Viktor Orbán har ikke været sen til at bruge den aktuelle korruptionsskandale fra Europa-Parlamentet til at sige, at han jo bare tilhører den europæiske familie og kultur. EU har ikke noget at lade Ungarn høre. Orbán har ret så langt, at korruption findes alle vegne. Jeg er ærgerlig, men desværre på ingen måde overrasket over skandalen, der involverer en af Parlamentets næstformænd. Det afgørende for min vurdering af sagen bliver, hvordan Europa-Parlamentet vælger at følge op. Her er der en oplagt anledning til at vise forskellen på Ungarn og EU's institutioner. [...] Hvert år gør Europa Kommissionen status på landenedes indsats for at forebygge korruption. Det sker som et afsnit i de 'Rule of law'-rapporter, der udgives ofte i juli måned. Her er der nok at komme efter i medlemslandene, også i Danmark. Der, hvor denne sag udfordrer EU er, at når man peger fingre af andre, er der også fingre, der peger på en selv. Kommissionsformand Ursula von der Leyen havde i sin State of the Union tale i september et helt afsnit om forebyggelse af korruption. Et godt, nøgternt, beslutsomt og helt nødvendigt afsnit i talen. Hun har sat forventningerne højt. Nu er det tid til at levere for hele EU-systemet. [...] Og så er vi ved sagens kerne. Det er mennesker, der er korrupte, det er systemerne, der gør det muligt. Parlamentet - men også Kommissionen - bør bruge denne sag til at lede efter systemfejlene. Kun på den måde kan de bevise forskellen på EU og Orbáns Ungarn. Jeg tillader mig af være forsigtig optimist. Både Parlamentets og Kommissionens formand virker fast besluttede på at rydde op. Men som man siger: 'Don't tell it, show it.'"
Kilder: Politiken, s. 13; Weekendavisen, s. 13; Altinget, torsdag

Andre EU-historier

Migration: Den nye danske regering bør styrke fokus på Polen
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: ""Synes du, der er koldt her i Warszawa? Ja, så har du svaret på, hvorfor vi i Polen er begyndt at forberede os på en ny flygtningestrøm fra Ukraine. For ville du ikke selv flygte, hvis der hverken var varme eller vand på dit hotel?" Det retoriske spørgsmål faldt, da jeg tidligere på ugen var i Warszawa. Min samtalepartner var også hurtig til at gøre opmærksom på, at Polen samlet set har taget imod over to millioner flygtninge fra Ukraine siden annekteringen af Krim. "Og hånden på hjertet. Vi kan nok ikke håndtere mange flere. Vi har modtaget hjælp fra USA, men nærmest ingenting fra EU." Bekymringen for en ny flygtningestrøm er én af årsagerne til, at det polske regeringsparti, Lov- og Retfærdighed (PiS), med al sandsynlighed først vil udskrive nyvalg helt til sidst i den nuværende regeringsperiode, altså efteråret 2023. En anden årsag er, at inflationen på 18 pct. i den grad udhuler reallønnen for mange af PiS' kernevælgere, ligesom energikrisen for alvor kradser. [...] Hvis striden mellem Polen og Tyskland eskalerer i det nye år, kan det også blive ubehageligt for Danmark. Grundlæggende har Danmark og resten af Europa brug for, at Polen og Tyskland finder melodien - især for at kunne bevare sammenholdet over for Putin. En mulighed kunne være, at den nye SVM-regering optoner Østersøsamarbejdet for på den måde at bidrage til, at Tyskland og Polen ikke mødes på tomandshånd, men også i en bredere ramme sammen med de nordiske og baltiske lande. I flere regeringskvarterer i Europa håber man sikkert også på, at oppositionen i Polen vinder valget. Uanset hvad, så gør vi i Danmark klogt i at fokusere mere på Polen. Bare kig på et kort, og se, hvor centralt landet kommer til at ligge, når der først forhåbentlig en gang kommer fred i Ukraine!"
Kilde: Jyllands-Posten, s. 34

Det digitale indre marked: Mark Zuckerberg mærker nu myndighedernes hede ånde i nakken
En ny afgørelse fra EU kan få store konsekvenser for Meta-koncernen, der driver Facebook og Instagram, skriver Jyllands-Posten. Der er nye farer, der lurer for tech-giganterne, for juristerne rundtomkring i de europæiske datatilsyn - og i USA's FTC - har de seneste år spidset pennen. Det Europæiske Databeskyttelsesråd, som koordinerer reglerne på tværs af alle EU-lande har underkendt tricket med at lade brugerne sige ja til alt, hvis de ønsker at bruge Facebook eller Instagram. Kravet er fremover, at brugerne af Facebook og Instagram skal have lov til at sige ja eller nej til den omfattende dataindsamling til Metas store reklamemaskine og ifølge Wall Street Journal er afgørelsen bindende. Den er dog endnu ikke offentlig, da den skal videre til det irske datatilsyn, som håndterer sager om Meta. De irske myndigheder har så en måned til at omsætte afgørelsen til en bøde til Meta, hvor bøden forventes at lande i den tunge ende. Derudover er de amerikanske myndigheder i gang med flere sager - både om privatlivsbeskyttelse og på konkurrenceområdet. Joe Bidens regering har lagt en langt mere striks linje end nogensinde før og der er nogle, som mener, den er urealistisk striks. Federal Trade Commission (FTC) forsøger at stoppe et opkøb inden for virtual reality med et argument om, at Meta vil blive dominerende på området - engang i fremtiden - og uanset om den holder i retten, så har Mark Zuckerberg generelt fået meget mere modspil fra myndighederne, hvilket kan koste dyrt på bundlinjen fremover.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Klima: EU-indgreb kan være en bombe under grønne investeringer
Fredag ventes EU-Kommissionen at komme med sit udspil til et indgreb i energimarkedet i forsøget på at sænke energipriserne. EU's indgreb har til formål at sænke de meget høje priser på strøm, og Energistyrelsen har i en orientering fremlagt Kommissionens mulige tilgange, baseret på hvad der allerede er blevet gennemført i EU-lande og er blevet kommunikeret af EU's organer. En opdeling af elmarkedet er på bordet som en potentiel mulighed. Dansk erhvervsliv kritiserer de mulige løsninger, fordi de mener, at det er skadeligt for den grønne omstilling. "Det kan være en bombe under investeringer i vedvarende energi," siger Ulrich Bang, markedschef for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv. Jacob Klivager Vestergaard, afdelingschef i brancheforeningen Green Power Denmark, er enig. "Vi er meget bekymrede. Det er gift for vores udbygning af vedvarende energi, når man revolutionerer et velfungerende marked, som EU-Kommissionen lægger op til," siger han. EU's forslag sendes i høring fredag frem til midten af januar og planen er, at ændringerne i energimarkedet træder i kraft mod slutningen af 1. kvartal 2023, hvilket er en hurtig behandling og implementering, som bekymrer energisektoren. "Det er meget bekymrende, at man lægger op til så hastig en behandling med en kort høring henover jul," siger Jakob Klivager Vestergaard og tilføjer: "Vi vil meget gerne spille med for at gøre det her spiseligt og sikre, at vi ikke ender med en struktur, som forsinker udbygningen af vedvarende energi. Vi frygter, at man bare forlænger krisen og de høje priser ved at haste det igennem."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 6-7

Migration: De Radikale har droppet det store Rwanda-krav
Under regeringsforhandlingerne endte De Radikale med at ændre holdning og acceptere en "landingsbane", hvor der stadig kan laves asylcenter i Rwanda uden om EU, skriver Jyllands-Posten og Politiken. Det var ellers deres ultimative krav om, at man aldrig ville kunne bakke op om en regering, der ville arbejde for at etablere et modtagecenter i Rwanda for asylansøgere, som Mette Frederiksens regering i forrige valgperiode havde planer om. "Det er en indrømmelse fra vores side. Vi er klatret ned fra det træ. Det er jo udtryk for landingsbanen, som vi har fundet under forhandlingerne: Hvor vi på den ene side i yderste ultimative konsekvens ikke udelukker, at regeringen kan gøre det her, men hvor regeringen til gengæld jo meget tydeligt klargør, at det man går efter - det, der er det klare mål - er, at man skal finde løsninger. Og det er ikke kun modtagecentre - det er jo også hele ideen om at lave aftaler med de nordafrikanske lande for eksempel, som der står; at dem laver man i EU-regi eller med flere andre EU-lande, og at man skal være sikker på, at det er et sikkert sted, der lever op til Danmarks forpligtelser," siger den nytiltrådte formand for Radikale, Martin Lidegaard. Han mener dog også, at regeringen er klatret ned fra et træ, da statsministeren på pressemødet siger, at man målrettet går efter en europæisk løsning af den ene eller anden karakter og anerkender også, at det skal være et sikkert land. Mette Frederiksen forklarede dog også, at det ikke betyder, at Danmark ikke går enegang, hvis EU eller andre lande ikke vil være med.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Politiken, s. 11

Interne anliggender: Ellemann er det stærke signal
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Det stærkeste signal i den nye regering står Jakob Ellemann-Jensen som ny forsvarsminister for. At Venstres formand og nu vicestatsminister rykker ind på denne post, der traditionelt befinder sig længere nede i hierarkiet, er et markant vidnesbyrd om, at SVM ser en af sine største opgaver i at genrejse det danske forsvar i en ny, grum tid med krig i Europa. Så ret skal være ret: Efter løftebruddene og de hændervridende bortforklaringer er det Ellemann-Jensen, der repræsenterer den klareste nytænkning og også det største løfte i den nye Mette Frederiksen-regering. Det er suverænt gået af ham. Han ved, hvor svært det bliver at nå op på de aftalte 2 pct. af bnp. Forsvaret er blevet ladt i stikken i årevis. Med Ellemann på posten viser regeringen umisforståeligt, at nu skal det omsider være med at tage vare på Danmarks sikkerhed. Flot! [...] Det vil nok overraske mange, at Lars Løkke Rasmussen har valgt at blive udenrigsminister. Både han og Ellemann har altså fravalgt de tunge økonomiske ministerier, som en regerings topfolk normalt indtager. Også det er lidt af en god historie. [...] Alene via disse to poster viser regeringen, at Danmarks placering internationalt er af uvurderlig betydning netop i disse monumentale kriseår. Danmarks plads er i det regelbaserede internationale system - Nato, EU, FN mv. - og vi skal omsider få os taget sammen til at yde, hvad vi skylder, og køre mindre på fribillet. Ellemann og Løkke - og en nu igen EU-venligere Mette Frederiksen - skal tegne Danmark i verden. Det kunne bestemt være værre. [...] Selv om regeringen dækkes ind med et nyt såkaldt ledelsesudvalg i tillæg til de traditionelle interne fora, så bliver én ting helt afgørende for SVM-regeringen: god vilje."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 34

Sikkerhedspolitik: Hvis Ukraine skal til forhandlingsbordet, skal vi kunne garantere landets sikkerhed
Jyllands-Posten bringer en kronik af Marie Dumoulin, direktør, Wider Europe-programmet, European Council on Foreign Relations, tidl. leder af Østeuropakontoret i det franske udenrigsministerium. Hun skriver blandt andet: "I de seneste uger har en række vestlige ledere antydet, at man overvejer en forhandlet løsning på krigen mellem Rusland og Ukraine. Volodymyr Zelenskyj har introduceret en række betingelser, hvorunder han vil overveje fredsforhandlinger, herunder blandt andet tilbagetrækning af alle russiske styrker fra ukrainsk territorium, tilbagesendelse af alt væbnet tjenestepersonale og civile, som er blevet tilbageholdt eller deporteret til Rusland, og etablering af en særlig international jurisdiktion til at retsforfølge den russiske ledelse for sine aggression. Disse betingelser er langt fra at blive opfyldt, men da Ukraine fortsætter sin modoffensiv og genvinder territorium af høj strategisk værdi, såsom Kherson - den eneste regionale hovedstad, som Rusland erobrede i det indledende angreb - er det muligt, at Ukraine nu er mere åben over for diplomatiske forhandlinger. Alligevel er det som følge af ukrainske fremskridt på slagmarken isoleret set usandsynligt. En af nøglerne til at overbevise Ukraine om at deltage i forhandlinger, når den tid kommer, bliver forsikringer om landets sikkerhed garanteret af dets internationale partnere.
[...] The European Council on Foreign Relations har identificeret en “lang krigsplan”, som opfordrer til en udvidelse af vestlig støtte til Ukraine, herunder en formel forpligtelse til at støtte og hjælpe Ukraine med at sikre landets forsvar i tilfælde af et fremtidigt angreb. Det er ikke alene afgørende for at hjælpe den politiske ledelse i Kyiv ind i forhandlinger i den bedst mulige position, men det vil også eksemplificere Ukraines partneres vilje til at støtte landets kamp for suverænitet og territorial integritet. Det bør suppleres med øget militær og finansiel bistand samt bestemmelser om indførelse eller genindførelse af sanktioner. [...] Efterhånden som Ukraine rykker nærmere på EU-optagelse, giver det mening at begynde at tilpasse landet til de eksisterende betingelser for støtte, der ydes til nuværende medlemslande. Men at have en lignende forpligtelse fra andre vestlige partnere, herunder USA, vil bidrage til at opretholde den transatlantiske enhed vedrørende støtten til Ukraine. Ukraine bør på sin side forpligte sig til at bevare landets egen kapacitet til at forsvare sit territorium. [...] Uanset den konkrete udformning af sikkerhedsgarantierne er det afgørende, at de giver Ukraine en følelse af fremtidig solidaritet og sender et stærkt signal til Rusland om, at enhver fremtidig eskalering vil blive mødt af øget vestlig støtte. Begge mål kan kun nås gennem et troværdigt engagement fra Ukraines partnere, som vil stole på den faktiske bistand, de yder i øjeblikket, sammen med en sammenhæng i deres bredere politiske og sikkerhedsmæssige interesser."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 37

Arbejdsmarkedspolitik: Manglende ligeløn skyldes ikke diskrimination på arbejdsmarkedet
Information bringer en kronik af Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. Hun skriver blandt andet: "Vi har ikke ligeløn mellem kønnene i Danmark. Det skal vi bruge 2023 - og de næste mange år - på at gøre noget ved. Men forskellen i lønnen skyldes ikke diskrimination og kan derfor ikke løses med lovgivning eller særskilte lønløft. Vi skal i stedet arbejde hårdt med at ændre kulturer, normer og vaner for mænd og kvinders adfærd på arbejdsmarkedet. [...] For omtrent en måned siden - nærmere bestemt den 15. november - kunne jeg sammen med alle mine europæiske kvindelige kolleger 'fejre' den årlige europæiske Equal Pay Day, som er en markering fra Europa-Kommissionens side for at øge bevidstheden om, at kvinder i Europa i gennemsnit tjener 13 procent mindre end mændene. Derfor er der altså god grund til at arbejde for at fremme ligestillingen på arbejdsmarkedet - og det skal vi for alvor bruge 2023 på. [...] Skævheden i lønnen skyldes i høj grad forskellige jobvalg, uddannelsesvalg, fordeling af arbejdet i hjemmet, vaner og personlige prioriteringer. Det har flere undersøgelser bekræftet. [...] Kort sagt kan lønnen mellem mænd og kvinder, der på papiret har samme uddannelse eller samme jobtitel, heller ikke sammenlignes direkte, fordi de to køns løn kan dække over meget forskellige sammensætninger af konkrete arbejdsfunktioner. Justerer man for de forklarlige skævheder, er den såkaldte 'uforklarede' lønforskel mellem kønnene på 1,8 procent. En forskel, der i øvrigt - som det påpeges af forskningscentret - ikke er det samme som forskelsbehandling, men formentlig skyldes forhold, som man kvantitativt endnu ikke kan måle på, som eksempelvis forskellige sammensætninger af jobfunktioner i samme stillinger."
Kilde: Information, s. 12-13

Arbejdsmarkedspolitik: Ny aftale: Virksomheder skal offentliggøre løngab
Torsdag er der indgået aftale om et nyt EU-direktiv om lønåbenhed, som skal skubbe på for mere ligeløn, skriver Børsen. Både Parlamentet, Kommissionen og regeringerne i EU er enige om, at løngabet mellem mænd og kvinder, som i dag er på 13 pct., skal lukkes gennem mere gennemsigtighed og det gælder for virksomheder med flere end 100 ansatte hvilket er en markant udvidelse fra det oprindelige forslag fra EU-Kommissionen, som omfattede virksomheder med mere end 250 ansatte. “Med aftalen om lønåbenhed slår vi endelig fast, at vi vil have lukket løngabet. Det er et fortidslevn, at kvinder betales mindre end mænd, men for at løse problemet, skal vi have det frem i lyset. Det kan lønåbenhed,” udtaler Kira Marie Peter-Hansen, som medlem af Parlamentet, i en skriftlig kommentar, og tilføjer: “I dag slår vi i EU fast, at vi tager ligestilling alvorligt. Lønåbenhed er et af de bedste værktøjer, vi har, til at lukke løngabet, og vi står tilbage med en ambitiøs aftale, der kan være med til at stoppe uligeløn i EU. Det er historisk.” Hos Dansk Arbejdsgiverforening frygter man, at den nye EU-aftale vil blive både bureaukratisk og omkostningstung for de danske virksomheder. “Den største udfordring med direktivet er, at løngennemsigtighed ikke adresserer de primære årsager til, at vi har en lønforskel mellem mænd og kvinder i Europa. Vi har et kønsopdelt uddannelsesvalg og arbejdsmarked, og det ændrer dette direktiv ikke på. Hvis man dertil lægger, at direktivet potentielt indeholder nogle krævende rapporteringsforpligtelser for virksomhederne, så kan det hurtigt blive dyrt købt,” udtaler Pernille Knudsen, viceadm. direktør i DA, i en skriftlig kommentar. I næste uge skal aftalen officielt godkendes af Rådet og derefter i Parlamentet i januar, hvorefter den publiceres og træder i kraft efter 20 dage.
Kilde: Børsen, s. 30

Klima: EU's klimatold på vej - på godt og ondt
Børsen bringer en kronik af Jens Hjarsbech, cheføkonom, Axcelfuture, som blandt andet skriver: "Tirsdag nåede EU-systemet frem til enighed om et centralt, men omstridt klimainstrument, nemlig klimatolden med det mundrette navn Carbon Border Adjustment Mechanism, CBAM. Det skal bekæmpe CO2-lækage i EU - altså at produktion og udledninger flytter ud af EU pga. for høje klimaomkostninger. Aftalen er god og nytænkende, men indeholder også et element, der kan føre til øget lækage. [...] EU skal altså roses for at løse et problem, vi endnu ikke har, men som vi ved, vi får. Det problem, som EU omvendt ikke får løst - men faktisk forværrer - er risikoen for lækage på EU's eksportmarkeder. Det sker, fordi klimatolden skal indfases sammen med en udfasning af de gratis tildelte CO2-kvoter, der i dag går til de mest lækageudsatte brancher - altså brancher med højt CO2-indhold, som samtidig er i skarp konkurrence med virksomheder uden for EU. Når en virksomhed fra EU i dag konkurrerer med f.eks. en virksomhed fra Tyrkiet på det tyrkiske marked, så betaler EU-virksomheden kun for de udledninger, der ligger ud over deres tildelte gratiskvoter. Når gratiskvoterne forsvinder, betaler EU-virksomheden CO2-kvoter for hele udledningen, mens den tyrkiske virksomhed fortsat ikke betaler noget, da klimatolden jo kun dækker det europæiske marked. Derfor står EU-virksomheder, der konkurrerer på markeder uden for EU, og som i dag modtager gratiskvoter, faktisk værre med klimatolden end i dag. Og det skaber en risiko for, at produktionen rykker ud af EU, og udledningerne rykker med. Desværre har EU set bort fra muligheden for at revidere systemet med gratis tildelte kvoter og lade klimatolden spille sammen med dette system. Det ville have reduceret lækagerisikoen, om end det ville have øget kompleksiteten i et system, de færreste i forvejen forstår. I stedet holder EU fast i en løs idé om eksportsubsidier til de ramte brancher. Men det er en dødssejler, for det bør ikke kunne godkendes af WTO."
Kilde: Børsen, s. 48

Det digitale indre marked: Virksomheder skal redegøre for brug af AI
Børsen bringer et debatindlæg af Hans Jayatissa, digitaliseringsdirektør, KMD, som blandt andet skriver: "Kunstig intelligens (AI) er blevet en naturlig del af mange it-løsninger. Hver femte danske virksomhed med 50-99 ansatte bruger AI, og for de store virksomheder med over 250 ansatte er det mere end hver anden virksomhed, viser 2022-tal fra Danmarks Statistik. Med EU AI Act, der forventes vedtaget til foråret og effektueret fra 2025, får vi et sæt klare regler for brugen af AI i Europa. Det er første gang, EU regulerer softwarealgoritmer, hvilket fortæller, hvor velkendt potentialet i AI til digital innovation er blevet. [...] EU forventer at regulere efter en risikobaseret tilgang, hvor der bl.a. lægges vægt på risikoen for diskrimination. Hvis I i dag bruger AI til f.eks. screening af jobansøgere eller kreditscoring af bankkunder, vil det være højrisiko. Hvis jeres AI er “højrisiko”, har både I og jeres leverandør ansvar for at fejlrette, rapportere samt føre menneskeligt tilsyn. Dette skal understøttes af de rette processer og værktøjer."
Kilde: Børsen, s. 47

Grundlæggende rettigheder: Aktivister: Mette Frederiksen har en oplagt mulighed for at kræve dansk menneskerettighedsforkæmper løsladt
Altinget bringer et debatindlæg af Maryam Al-Khawaja og Oskar Stevens, hhv. menneskerettighedsforkæmper og datter til Abdul-Hadi Al-Khawaja og kampagneleder for kampagnen #FreeAlKhawaja. De skriver blandt andet: "Med et overvældende flertal stemte Europa-Parlamentet i går, torsdag 15. december, en helt særlig resolution igennem. 316 stemmer i Parlamentet er enige om at kræve den danske statsborger og anerkendte menneskerettigheds- og demokratiforkæmper Abdul-Hadi Al-Khawaja øjeblikkeligt løsladt fra Bahrain. Kun seks stemte imod, og 38 var neutrale. Siden 2011 har Al-Khawaja nemlig siddet fængslet under kummerlige forhold i det berygtede Jaw-fængsel. Han har været udsat for brutal tortur, og han har akut brug for medicinsk behandling og rehabilitation for at forbedre hans helbred. Han afsoner en politisk motiveret dom. Det har han FN's ord på, som i 2012 erklærede, at Al-Khawaja sidder arbitrært fængslet. [...] Resolutionen kommer på et oplagt tidspunkt, fristes man til at sige. Samme dag som resolutionen blev vedtaget, var vores nyudnævnte statsminister Mette Frederiksen til EU-topmøde i Bruxelles. På dette topmøde indgik Mette Frederiksen og hendes kollegaer unægteligt i højspændte diskussioner om energi og økonomisk politik. Og ikke nok med det, så proklamerede EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola før topmødet, at EU's øverste regeringschefer også må forholde sig til de seneste kriminelle anklager mod Parlamentet omhandlende den såkaldte #QatarGate, hvor en række personer skulle have modtaget bestikkelse fra VM-værtslandet Qatar for at øve indflydelse på EU's politik. [...] EU-topmødet er dermed et oplagt tidspunkt for Mette Frederiksen til at reagere på resolutionen. Ved at tage afstand fra indblanding af tredjelande i EU-sager, samtidig med, at hun kan kræve Al-Khawaja løsladt."
Kilde: Altinget

Klima: Nyt Europa: Danmarks europapolitiske aftale er fra før havremælkens tid - nu er det tid til en ny
Altinget bringer et debatindlæg af Jacob Bjelskov Jørgensen, Projektleder, Nyt Europa, som blandt andet skriver: "En europæisk miljø- og klimapolitisk dagsorden venter lige om hjørnet og må derfor ikke glemmes i en ny regering arbejde - og ikke mindst i arbejdet med en ny europapolitisk aftale, der alt andet lige bør være en højprioritet for den nye regering få på plads i en fart. [...] Den seneste europapolitiske aftale stammer trods alt helt tilbage fra 2008. Vi taler om en tid, hvor Venstres formand hed Anders Fogh Rasmussen (V), og Mette Frederiksen (S) var kendt som 'Røde Mette'. Guderne skal vide, at meget har forandret sig siden da, og jeg er sikker på, at mange danske klimavælgere vil få kaffen og ikke mindst havremælken galt i halsen, hvis de satte sig ned og læste vores nuværende europapolitiske aftale. [...] På den baggrund tillader jeg mig derfor at byde ind med en tre forslag til, hvad vores nye SMV-regering bør bygge en ny ambitiøs, grøn europapolitisk aftale på. 1. Hæv ambitionsniveauet for CO2-reduktioner. [...] 2. Udryd brug- og smid væk. [...] 3. En handelsunion der sætter et positivt aftryk på verden. [...] Hvis den nye regering tager disse forslag ind i kernen af sit arbejde og fører disse med videre ind i en ny europapolitiske aftale, står Danmark - gennem EU og derved også i verden - et markant bedre sted, når regnskabet skal gøres op i 2030. Og måske, kun måske, har vi en chance for at holde os omkring 1,5 graders temperaturstigning. Men vi har galoperende travlt."
Kilde: Altinget