Tophistorier
EU: Ud med antikverede afgifter på grøn strøm
EU-Kommissionens forslag til klimaplanen 'Fit for 55' kan sparke nyt liv i den danske skattereform, skriver Politiken. Kommissionen foreslår nemlig et nyt afgiftssystem, som vil forbyde medlemslandene at støtte den sorte energi og brandbeskatte den grønne. Netop denne mulighed åbner de nuværende regler nemlig for, erkender Paolo Gentiloni, som er EU's økonomikommissær. "Afgiftsreglerne er fra 2003. De afspejler ikke vores aktuelle politik og arbejder faktisk imod den grønne omstillingsplan, som vi præsenterede i går," lyder det fra Gentiloni, som tilføjer: "Vi foreslår et system, hvor de energiformer, der forurener mest, også skal betale den største afgift." Lars Koch, europachef i Dansk Energi, forventer, at det vil blive vanskeligt at få vedtaget reformen. Allerede for ti år siden forsøgte EU-Kommissionen at få moderniseret energiafgifterne, men måtte opgive i 2015. Lars Koch håber dog, at resultatet denne gang kan ende med at se anderledes ud. "Når det kommer som led i hele den storstilede grønne omstilling, kan det blive noget sværere at stille sig frem og forsvare, at det nuværende system fortsætter. Jeg kan godt forestille mig, at modstanderne bliver nødt til at gå lidt mere stille med dørene," siger han.
Fit for 55 roses flere steder for at være et af verdens mest ambitiøse udspil i kampen mod de globale klimaforandringer, skriver Information. Men at EU-Kommissionen i sit udspil fortsat lægger op til at betragte afbrænding af træpiller og -flis som "bæredygtigt" og "CO2-neutralt", bliver kritiseret af eksperter og grønne organisationer. De mener, at forslaget i stedet risikerer at skade klimaet mere end gavne det. Ifølge Helene Hagel, klimapolitisk leder i Greenpeace, burde Kommissionen have foreslået, at målene for vedvarende energi skal opnås med det, hun kalder "ægte vedvarende, CO2-neutral energi". "Det er nogle former for biomasse ikke, og derfor er det ærgerligt, at man ikke har formået at få det ekskluderet. Derfor må Europa-Parlamentet og EU-landene nu sikre, at vi får træbiomasse ud af den her målopfyldelse," siger hun.
I Information kan man læse, at avisen i sin torsdagsavis om EU-Kommissionens 12 skridt mod klimamålet skrev, at fly i 2050 skal iblande seks procent grønt brændstof i det fossile jetbrændstof. Avisen bringer en rettelse og skriver, at det korrekte tal er 63 procent. I Politiken kan man læse, at avisen ligeledes lavede en fejl i går vedrørende EU-Kommissionens nye klimapakke. I avisen stod der, at "det skal ifølge forslaget være slut med flyvninger inden for EU". Der skulle i stedet have stået "afgiftsfri flyvninger".
Information skriver blandt andet i sin leder: "På den ene side: Det brænder igen i Californien, Arizona, Oregon, Montana og Idaho, ligesom det gør det i Canada samt i Alaska og Sibirien - alle steder er udsat for ekstreme hedebølger og tørke denne sommer. Ligesom sidste sommer. Og sommeren før. Samtidig oversvømmes New York, London og flere tyske byer efter ekstrem nedbør. Mindst 42 er angiveligt omkommet i Tyskland. [...] På den anden side: EU-Kommissionen præsenterede onsdag en gigantisk klimapakke på flere tusind sider med forslag om at stoppe salget af fossilbiler i 2035, skærpe CO2reduktionskravet til energisektor og industri, hæve det bindende mål for vedvarende energi til 40 procent i 2030, hæve målet for energieffektivisering, indføre kvoter og betaling for udledning af CO2 fra transport- og bygningssektoren, stille konkrete krav til gradvis nedbringelse af skibsfartens CO2-udledninger, introducere en afgift på flybrændstof, indføre en grøn told, der straffer import af klimabelastende varer fra tredjelande. Og en hel del andet. En af de største klimaplaner, verden har set overhovedet, lød en af kommentarerne blandt de grønne ngo'er. [...] EU-Kommissionens klimapakke er i al sin utilstrækkelighed noget af det bedste, vi har set fra den kant. Helt ind i hjertet af vækstkapitalismens bureaukratiske hovedkvarter har man indset situationens alvor."
I en kommentar i Børsen skriver Jonas Schytz Juul, cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation, blandt andet: "I onsdags fremlagde EU-Kommissionen et omfattende klimaudspil, og der er grund til at være opmærksom. Den fælleseuropæiske klimapolitik har nemlig enorm betydning for danske virksomheder, borgere og fællesskabet. [...] En mere omfattende og højere pris på CO2 i EU kan betyde bedre konkurrenceevne og flere eksportmuligheder for mange danske virksomheder. Og med en EU-klimatold vil virksomheder også være bedre beskyttet mod konkurrenter uden for EU, der ellers kunne afsætte deres ikke-afgiftsbelagte varer billigere på det europæiske marked. Det er dog afgørende, at en klimatold ikke fører til handelspolitiske konflikter med f.eks. USA og Kina og lægger en dæmper på international samhandel."
I Berlingskes leder kan man blandt andet læse: "I mange år har Danmarks grønne strategi været at gå forrest. At satse på konkurrencefordelene i at være markedsførende og udvikle grøn teknologi, som andre lande i stigende grad får brug for. [...] Nu ser det ud til, at EU har fået øjnene op for samme strategi. Med planen "Fit for 55" ønsker kommissionen at sætte EU i førersædet for de grønne løsninger, som hele verden får brug for. Det er den rigtige strategi. [...] EU har allerede taget vigtige skridt de seneste år. Støtteordninger har fået Sydeuropa til at få øjnene op for de grønne muligheder, og det nyeste udspil er en lækkerbisken for dansk erhvervsliv. Tænketanken Axcelfuture har opgjort, at danske virksomheder i dag omsætter for 450 milliarder kroner grønne løsninger. Hvis EU-Kommissionens udspil bliver vedtaget, kan det tal stige til 750 milliarder kroner, siger tænketankens direktør Joachim Sperling til Jyllands-Posten. [...] Den mest optimale løsning er globale aftaler. Et spor, som FN med mindre held har forsøgt. Forhandlingerne er gået trægt og blevet svækket af mange kompromisser. Frygten er, at det samme sker, når aftalen fra kommissionen skal forhandles på plads med alle medlemslande gennem parlamentet og rådet. De nationale interesser kan blive snubletråde mod den position, som ellers kan blive en ny styrkeposition for EU. Med skiftende internationale magtbalancer, hvor EU kæmper for at bevare sin styrke, er det en rigtig ambition, at EU skal være førende i det grønne kapløb."
I sin leder skriver Kristeligt Dagblad blandt andet: "Det sorte sind kan blive helt overvældet af en sommer med dræbende oversvømmelser i Tyskland, varmedødsfald i det nordlige Canada og historisk mange skovbrande. Hvad skal det nytte, spørger det helt radikalt. Og nu EU-Kommissionen, der vil sænke EU-landenes udledning af drivhusgasser med 55 procent i 2030 og helt vil afskaffe benzin- og dieselbiler i 2035. Jamen, har Kommissionen da tænkt på, hvem der skal købe den benzinbil, du lige har købt for 200.000 kroner? [...] Hvortil kommer, at Kommissionen vil lægge både benzin og olie ind under kvotesystemet. Helt sikkert med højere varmeregninger til følge. Ligesom man vil lægge told på cement og metal, der produceres uden for EU. Det er dømt til at ende i en handelskrig. Det hænger ikke sammen. [...] Det grønne sind burde på en eller anden måde også udvide sin horisont. Klima er ikke alt. Der er også noget, som hedder balance. EU-Kommissionen vil oprette en social fond på 500 milliarder euro, som skal gøre omstillingen lettere for nogle af de miljømæssigt sorteste lande i Europa. Man vil ikke igen have gule veste i gaderne, fordi borgerne ikke kan acceptere en højere benzinregning. Det er sikkert en god idé, som Europas stats- og regeringschefer kan forfine i forhandlinger de kommende måneder. Men uanset, hvad de når frem til, står én ting fast. Skal vi forbedre miljøet, ikke kun for os selv, men også kommende generationer, er der behov for, at det grønne sind og de sorte tanker kommer bedre på bølgelængde."
Politiken, s. 8; Information, s. 4, 20; Berlingske, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 8; Børsen, s. 30 (16.07.2021)
EU indleder lgbt-sager mod Ungarn og Polen
I flere aviser kan man læse, at EU-Kommissionen nu indleder en procedure om traktatbrud mod Polen og Ungarn for brud på lgbt-personers grundlæggende rettigheder. For Ungarn omfatter sagen en nylig vedtaget lov, som forbyder eller begrænser adgangen til indhold, der kan fremme eller portrættere det, der kaldes "afvigelse fra egen identitet", skriver Kommissionen. Loven, som har været udskældt over hele Europa, blev diskuteret på et EU-topmøde i juni. På mødet udtalte Hollands premierminister, Mark Rutte, at Ungarn enten måtte trække loven tilbage eller forlade EU. For Polens vedkommende påpeger Kommissionen, at Polen ikke har svaret fuldt og tilstrækkeligt på en bekymring om såkaldte lgbt-frie zoner, der er annonceret i flere byer. Ungarn og Polen har nu to måneder til at svare på skrivelsen, og herefter kan Kommissionen beslutte at føre sagen videre og senere videre til EU-Domstolen. Sagen kan i yderste instans resultere i store bøder. "Nu har Ungarn og Polen to måneder til at sørge for, at deres love stemmer overens med EU's - og ellers kan Kommissionen kæmpe for sanktioner mod dem ved EU-Domstolen," skriver Kira M. Peter-Hansen (SF) ifølge Børsen på Twitter.
Under overskriften "Fløjlshandskerne må smides over for Orbán" kan man i Jyllands-Posten læse et debatindlæg af formand for Europabevægelsen Stine Bosse. Hun skriver blandt andet: "I den amerikanske tv-serie ”Friends” bliver hovedfiguren Ross skilt fra sin kone. Ross' ekskone har nemlig fundet kærligheden til en kvinde. Ross accepterer sin ekskones beslutning om at gå andre veje, for hun har jo ikke valgt sin seksualitet. Bør disse scener fra ”Friends” censureres for mindreårige? Ja, sådan bliver det de facto, hvis Orbán i Ungarn får sin vilje. I 2004, da sidste afsnit af ”Friends” blev sendt, kom Ungarn ind i EU. Ungarn underskrev i den forbindelse EU-traktatens artikel 2 om ikkeforskelsbehandling og rettigheder til personer, der tilhører mindretal. Imidlertid har det ungarske parlament lige vedtaget en lov, der siger, at mindreårige ikke længere må eksponeres for materiale, der "promoverer homoseksualitet". [...] Beskeden er tydelig: Dine tanker er farlige. Det var de tanker, som Luxembourgs premierminister, Xavier Bettel, havde, da han var ung. Den luxembourgske premierminister gav en ganske personlig beretning på topmødet mellem stats- og regeringscheferne i Bruxelles den 24/6. Han er selv homoseksuel og havde svært ved at få sin mors accept som ung. Den belgiske premierminister havde samtidig taget initiativ til et fælles brev, hvor man aktivt støtter LGBT-segmentet. [...] De lande, som ikke har skrevet under, er alle lande, som kom ind i EU efter årtusindeskiftet. Der sker demokratiske skred i Østeuropa for tiden. I Polen og Ungarn samt flere andre lande kopierer man hinandens angrebsmetoder på journalister, og det er Ruslands Putin, der er inspirationsfigur. Det er konklusionen i rapporten ”Nations in transit 2021” fra organisationen Freedom House. [...] Nu er det afgørende i min optik, at EU-fællesskabet med alle sine juridiske muskler går til kamp for de liberale retsstatsværdier. Den mest farbare vej er, at EU-Kommissionen i højere grad gør brug af traktatkrænkelsesprocedurer efter artikel 258 i EU-traktaten, og at man bagefter tager bødeværktøjet i brug i tråd med artikel 260."
Kristeligt Dagblad, s. 7; Berlingske, s. 20; Børsen, s. 14, 30; Jyllands-Posten, s. 14, 32 (16.07.2021)
Prioriterede historier
Juridisk masseslagsmål mellem Polen og EU når klimaks
Ifølge Politiken når det juridiske masseslagsmål mellem Polen og EU klimaks. I Polen har regeringen og det altdominerende regeringsparti PiS (Lov- og Retfærdighedspartiet) gennemført en række reformer af det polske retsvæsen for, ifølge partiet, at bekæmpe korruption og uønsket arvegods i form af dommere fra kommunisttiden. EU, politikere, jurister og dommerforeningen fra hele EU mener, at retsreformerne baner vejen for en politisk infiltration af retsvæsnet og et farvel til tredelingen af magten i Polen, som netop er en grundsten for medlemskab af EU. Onsdag underkendte EU-Domstolen det system, hvor et særligt disciplinærkammer kan gribe ind over for polske dommere. "Det disciplinære system er ikke i overensstemmelse med EU-retten," skriver EU-Domstolen i sin afgørelse. Men blot et døgn efter EU-Domstolens afgørelse fastslog den polske forfatningsdomstol, at EU-lovgivning i dette spørgsmål ikke står over polsk lov. Den polske afvisning af EU-Domstolens kompetence og afgørelser har principiel betydning for hele EU og kan føre til, at "EU's fundament krakelerer". Det mener direktør Lykke Friis fra tænketanken Europa. "Det her er af helt principielt betydning for kommissionen og formand Ursula von der Leyen - ja, det er hjerteblod. Og det er ikke alene på grund af Polen og sagens alvor. Der er også andre lande, der rasler med sablen i forhold til EU-rettens forrang for national lovgivning. Ungarn har fået dom for, at de skal annullere deres immigrationslov. Det har Ungarn ikke gjort. I stedet har den ungarske regering bedt den ungarske forfatningsdomstol afgøre, om landet skal følge EU-Domstolens afgørelse," siger hun og tilføjer, at det ikke kun er i østeuropæiske medlemslande, at EU-rettens vægt er under angreb. "Der er ingen tvivl om, at den polske sag er den mest klare - de vil ikke følge domstolens afgørelser. Men årsagen til, at det er ekstra vigtigt for både EU-Kommissionen og EU-Domstolen at reagere, er, at der også er andre sager, som kan udløse en sneboldeffekt," siger Friis.
Politiken, s. 5 (16.07.2021)
Finansielle anliggender
Vestas blev bundprop i rødt C25
Torsdag var der på aktiemarkedet stor opmærksomhed og markant kursfald til Vestas efter skidt nyt fra kollegaen Siemens Gamesa. Ifølge Jyllands-Posten var der også fald til Ørsted og Mærsk-aktierne. Sidstnævnte kan hænge sammen med onsdagens nyhed om, at EU planlægger at gøre shippingindustrien til en del af sit kvotesystem.
Jyllands-Posten, s. 16 (16.07.2021)
Grundlæggende rettigheder
Dynamiske dommere
I Weekendavisen kan man læse, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol sidste fredag dømte Danmark for at krænke en syrisk mands ret til familieliv med den såkaldte treårsregel, som Venstreregeringen vedtog i 2016. Lægen Mosalam Albaroudi ankom til Danmark i 2015 via Tyrkiet og Grækenland. Fem måneder senere ansøgte han om familiesammenføring med sin kone, men fik et klart nej. Først efter tre år begyndte sagsbehandlingen, da han faldt ind under den kategori af flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus. I fredags var udlændingeminister Mattias Tesfaye "ærgerlig" over dommen, men han mente, at det var for tidligt at sige noget om dommens betydning for andre sager. Samme fredag som dommen fandt sted, troppede de yderste EU-politiske fronter i skikkelse af Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og Radikales Kristian Heegaard op i Deadline for at diskutere, om vi egentlig er tvunget til at efterleve dommen. Heegaard slog på, at vi har inkorporeret Den Europæiske Menneskeretskonvention i dansk lovgivning, og Messerschmidt slog på det danske retsforbehold.
I Politikens leder kan man blandt andet læse: "Det var en kalkuleret risiko i den hårde udlændingepolitiks navn. Under ledelse af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen var den borgerlige regering parat til at køre sine udlændingepolitiske stramninger helt ud til den yderste juridiske kant for derfra at forsøge at give den et nøk til. Og et nøk til. [...] Men nu går den tilsyneladende ikke længere. Med års forsinkelse indhentes den borgerlige regerings udlændingepolitik i øjeblikket af et stadig større juridisk efterspil. Både i forhold til nationale love og internationale konventioner. Efter sommerferien stilles Inger Støjberg for Rigsretten anklaget for ulovlig adskillelse af unge asylpar. Og i sidste uge blev Danmark dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for en anden af de love, den borgerlige regering med stemmer fra Socialdemokratiet gennemførte, selv om Støjberg fra Folketingets talerstol forud for vedtagelsen udtalte, at regeringen "bevæger sig hen til kanten". [...] Med dommerstemmerne 16-1 modtog Danmark således dom for at krænke menneskerettighederne, fordi en syrisk flygtning med midlertidig beskyttelsesstatus ifølge loven måtte vente i tre år på at få ret til familiesammenføring. Om dommerne i Strasbourg i deres dom har taget tilstrækkeligt hensyn til Danmarks EU-forbehold på retsområdet, vurderes i øjeblikket af både Udlændingeministeriet og juridiske eksperter, men det er sådan set underordnet."
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Morten Messerschmidt, cand.jur, DF’s næstformand, blandt andet: "På et punkt er der grund til at takke menneskerettighedsdommerne, der forleden kendte de danske familiesammenføringsregler i strid med EMRK's art. 8. Med denne afgørelse vil døve kunne høre, og blinde kunne se, hvordan den internationale ret ikke bare udvider sig, men er i fuld færd med at skabe sin helt egen og ukontrollerede ret. [...] Med afgørelsen sker der en sammenblanding af EU- og menneskeret, som for de mange Europarådslande, der ikke er medlemmer af EU, må vække bekymring. Det gælder ikke mindst Danmark, der i kraft af sit retsforbehold ikke er omfattet af EU's udlændingeregler. Alligevel bygger afgørelsen på netop EU-ret og noterer blot i sidebemærkning (pr. 42), at Danmark godt nok har en ”opt-out”. Men den gælder jo kun i EU, og derfor kan man i Strasbourg uden problemer lægge EU's udlændingeregler til grund. [...] Det er, som om menneskerettighedsdommerne nærmest higer efter at gå EU-dommerne i bedene. Og selv om det kan være fagligt forståeligt, at der imellem disse to selvsikre og magtfulde domstole foregår en intern rivalisering om, hvem der skal have den afgørende stemme, ændrer det ikke på, at en dom, afsagt ud fra retsregler uden gyldighed i Danmark, naturligvis ikke bør have retsvirkning i Danmark."
I et læserbrev i Berlingske skriver Jens Chr. Fjeldborg blandt andet: "I forbindelse med dommen i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, mener jeg, at hvis det ikke kan respekteres, at vi er undtaget fra EU-lovgivning og regler på flygtningeområdet, så bliver vi nødt til at melde os totalt ud af EU. Ellers vil vi for fremtiden blive overrulet på alle områder, uanset om vi har aftaler eller ej."
Weekendavisen, s. 5; Politiken, s. 1; Berlingske, s. 31; Jyllands-Posten, s. 33 (16.07.2021)
Institutionelle anliggender
Angela Merkels amerikanske drøm
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af direktør for Tænketanken Europa, Lykke Friis, som blandt andet skriver: "Når kansler Merkel i disse dage besøger Det Hvide Hus, er det den fjerde amerikanske præsident, hun skal samarbejde med. Selv om den kontroversielle russisk-tyske gasledning, Nord Stream 2, givetvis fylder en del i kanslerens mødepapirer, er der lagt op til et af de lettere besøg. [...] Ud over Nord Stream 2 vil Biden og Merkel givetvis diskutere Kina, covid-19 og det forestående klimatopmøde i Glasgow. Men realistisk set vil der gå meget tid med høflighedsfraser. Det skyldes, at besøget er en del af Merkels afskedsturné efter 16 år på posten. [...] Netop opvæksten bag jerntæppet er hovedforklaringen på, at Merkel altid har haft et særligt forhold til USA. For hende var det USA, der udgjorde frihedens modpol til det undertrykkende Moskva - og ikke Paris eller for den sags skyld Bruxelles. [... ] Merkels fascination af USA er også årsagen til, at mange spekulerer i, at hun rent faktisk vil realisere sin amerikanske drøm efter forbundsdagsvalget."
Jyllands-Posten, s. 30 (16.07.2021)
Klima
Grøn atomkraft nu
I et debatindlæg i Weekendavisen skriver Johan Christian Sollid og Jens Peter Dueholm, henholdsvis grundlægger samt næstformand og analytiker i Foreningen Atomkraft Ja Tak, blandt andet: "Klimaminister Dan Jørgensen og erhvervsminister Simon Kollerup er i direkte kollision med klimavidenskaben. Selvom en ekspertrapport modsiger dem, støtter de et forslag om at udelukke atomkraft fra EUs grønne investeringstaksonomi; en liste over investeringer og aktiviteter, som EU-Kommissionen er ved at udarbejde og anerkende som miljømæssigt bæredygtige, og som derfor kan få støtte fra EUs genopretningsfond. Rapporten har de sidste måneder skabt en kløft mellem et fåtal politikere fra fem EU-lande og EU-Kommissionens uafhængige forskningstjeneste, Joint Research Center ( JRC). Stridens kerne er som mange gange før atomkraften, en teknologi med et meget lavt CO2-aftryk, og konklusionen fra JRC er klokkeklar: Atomkraft skader ikke menneskers sundhed eller miljøet mere end nogen anden energiproduktionsmetode. Atomkraft har dermed utvetydigt fået JRCs grønne stempel til at kunne inkluderes i taksonomien. Alligevel lander et brev i Bruxelles i juli 2021 med budskabet om, at atomkraft skal udelukkes fra EUs grønne taksonomi. Det er underskrevet af ministre fra Tyskland, Østrig, Luxembourg, Spanien og Danmark. To velkendte underskrifter springer frem, Dan Jørgensen og Simon Kollerup. [...] Der gik ikke mere end et par dage, før 87 medlemmer af Europa-Parlamentet signerede et nyt brev, der advokerede for netop at inkludere atomkraft i EUs grønne taksonomi. Medlemmerne understreger, at JRC-rapporten er blevet blåstemplet af to videnskabelige komiteer, hvorfor det vil være i strid med videnskaben ikke at inkludere atomkraft i taksonomien. Nederst i brevet finder vi underskrifter fra fire danske medlemmer af Europa-Parlamentet, henholdsvis Asger Christensen, Søren Gade, Morten Løkkegaard og Pernille Weiss. Hvis vi som samfund skal have nogen ambition om at inspirere verdens lande til at omstille deres forbrug af fossiler til CO2-venlige energikilder, må vi begynde at lytte til videnskaben i stedet for at gå i karambolage med den."
Weekendavisen, s. 12 (16.07.2021)
Når vi skruer op for grøn teknologi, skruer vi ikke ned for væksten – tværtimod
Børsen bringer et debatindlæg af Rolf Kjærgaard, adm. direktør, Vækstfonden. Han skriver blandt andet: "Vi har behov for risikovillig kapital, så de bæredygtige talenter kan skabe virksomheder, der som led i deres strategi for at komme ud i verden kan vokse sig store i Danmark og samtidig holde fast i deres rødder herhjemme. [...] At der er potentiale i grønne danske virksomheder, kommer efterhånden ikke bag på nogen. God forretning og grønne løsninger går hånd i hånd. Alene i 2019 landede Danmarks eksport af energiteknologi og -service på 122,6 mia. kr., og Dansk Energi forventer, at investeringer i den grønne omstilling de kommende ti år skaber behov for 290.000 ekstra årsværk. [...] Vigtigheden af at udvikle de grønne virksomheder kan ikke understreges nok. Danmark skal være et grønt foregangsland, og vi er allerede i front i EU, når det gælder løsninger inden for energiteknologi. Det skal vi også være inden for andre teknologier. Men det hele starter med stærke partnerskaber og fælles ambitioner for fremtiden, så Danmark forbliver i den absolutte verdenstop og kan bidrage positivt til klima, natur og miljø."
Børsen, s. 31 (16.07.2021)
Sidste sug i EU
Den 3. juli trådte et EU-forbud mod engangsplast-produkter i kraft. Det betyder, at det ikke længere er muligt at købe plastiksugerør, engangstallerkener af plastik eller vatpinde med plastik. "Alt for meget plastik ender i vores natur. Jeg tror, de fleste af os har set billeder af hvaler med plastik i maven eller skildpadder viklet ind i plastik. Det er vi nødt til at sætte en stopper for. Fra sommer skal produkter på tværs af hele EU som engangsdrikkebægre og cigaretskodder mærkes, hvis de er lavet af plast, så de kan ende i skraldespanden i stedet for i naturen. Man må ikke tro, at et cigaretfilter er naturligt materiale, fordi producenterne får det til at se sådan ud," udtaler miljøminister Lea Wermelin i en pressemeddelelse.
Weekendavisen, s. 9 (16.07.2021)
Konkurrence
Danske virksomheder fanget i Bidens nye krav om massiv regulering
I en analyse i Berlingske skriver avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie, blandt andet: "USAs præsident, Joe Biden, skabte i sidste uge rystelser på aktiemarkederne ved annonceringen af tiltag for at øge konkurrencen i amerikansk økonomi. Formålet er "at reducere priserne, løfte lønningerne og tage endnu et afgørende skridt i retning af en økonomi, der fungerer for alle". [...] Der er også et forslag om at ensarte delstaternes forskellige krav om certificering af kvalifikationer og gøre dem flytbare på tværs af statsgrænser. På dette område er USA et mindre marked end EU, hvor der er grænseoverskridende anerkendelse af kvalifikationer i langt de fleste erhverv. De fleste i Washington kan blive enige om, at det er en god idé, men det er et forslag, der griber ind i delstaternes ret til at regulere forretningsvilkår inden for egne grænser. [...] Der er ikke enighed blandt økonomer om, hvorvidt konkurrencen vitterligt er blevet mindre i amerikansk erhvervsliv generelt - og om, hvorvidt store virksomheder inden for eksempelvis detailhandel har skadet forbrugerne eller gavnet dem ved at give lavere priser. Det ændrer dog ikke på, at der er nogle sektorer, der er meget mere profitable i USA end i Europa som følge af konkurrencesituationen. Flyindustrien er et godt eksempel. Mobiltelefoni er et andet. I de kommende måneder vil de mange føderale ministerier og styrelser forsøge at oversætte ønskerne til konkrete tiltag. Der er ikke tale om ny lovgivning, så Kongressen skal ikke give sin godkendelse. Det er så også en af svaghederne, for hvor der kommer ny regulering, vil det blive fulgt af sagsanlæg om misbrug af administrative beføjelser fra de virksomheder, der bliver ramt. Det er også derfor, at aktiemarkederne hurtigt kom sig over de overraskende tiltag: Mange af forslagene bliver ikke til noget eller vil være så udvandede, at de ikke for alvor skader virksomhedernes indtjening. De danske virksomheder har også rejst sig igen efter weekenden."
Berlingske, s. 7 (16.07.2021)
Retlige anliggender
OK at fyre muslimer for at bære tørklæde, fastslår EU-Domstolen
EU-Domstolen har afgjort, at europæiske arbejdsgivere gerne må bede deres medarbejdere smide tørklædet og afskedige dem, hvis de ikke gør. Politiken skriver, at begrundelsen for dommen er, at forbuddet "kan være berettiget af arbejdsgivernes behov for at præsentere sig på en neutral måde over for kunderne og forhindre sociale konflikter". Domstolen understreger samtidig, at der kan være forbehold i de enkelte medlemslande, der alligevel gør det ulovligt for arbejdsgivere at diktere medarbejderes beklædning. Ifølge juridisk rådgiver i ligebehandlingsafdelingen ved Institut for Menneskerettigheder, Mette Gaardsted Frandsen, vil dommen ikke få de store juridiske konsekvenser i Danmark, da den lægger sig op ad tidligere sager. Dommen lægger sig nemlig meget op ad den retspraksis, der tidligere er set fra de danske domstole og Menneskerettighedsdomstolen.
Politiken, s. 8 (16.07.2021)
Sundhed
Tillid til myndighederne er Danmarks guld
I Frankrig er en større del af befolkningen uvillige i forhold til at lade sig vaccinere imod covid-19. Det skriver Kristeligt Dagblad. En væsentlig årsag er, at mange franskmænd har en mistillid til sundhedsmyndighederne, således som de ofte også har mistillid til de franske myndigheder i det hele taget. Mistilliden gør sig gældende i flere andre lande, hvilket betyder, at store befolkningsgrupper ikke lader sig vaccinere. I Danmark ser tingene dog anderledes ud. Størstedelen af danskerne lader sig vaccinere, og danske borgere stoler på myndighedernes anbefalinger angående vaccinationerne og på, at de anvendte vacciner er sikre. Ifølge Hope-projektet på Aarhus Universitet, som følger bekæmpelsen af pandemien tæt, hænger tilliden til sundhedsmyndighederne og tilliden til videnskabsfolkene på området sammen med villigheden til at lade sig vaccinere. I den forbindelse ligger netop Danmark i toppen sammen med Storbritannien. USA, Frankrig og Ungarn halter omvendt langt bagefter.
Kristeligt Dagblad, s. 3 (16.07.2021)
Økonomi
Det er utopisk at tro, at vi kan have en økonomisk model, der indregner alt. Men her er et bud
I en kronik i Berlingske skriver Jette Bredahl Jacobsen, som er professor i miljø- og naturressourceøkonomi på Københavns Universitet, blandt andet: "For 30 år siden var det kontroversielt at sætte værdi på natur og miljø. Det er det ikke længere. Metoderne er udviklet enormt; mange af de barrierer, der var, er overkommet, og for mange miljøgoder er der solide estimater. I EUs vejledning til cost-benefit analyser står faktisk, at man bør indregne natur- og miljøeffekter. Også Danmarks finansministeriums vejledning til samfundsøkonomiske analyser påpeger, at man (principielt) bør gøre det. Det sker bare sjældent. Hvorfor? Det simple svar er uvidenhed. Men der er også nogle barrierer. Det er dyrt at lave værdisætning. [...] Det er utopisk at tro, at vi nogensinde får en model, som indregner alt og gør det helt korrekt. Selv uden natur-, miljø- og klimaeffekter er de modeller, der findes i dag, alle baseret på simplificeringer. Men jo mere der er med, jo bedre kan vi forstå sammenhænge og gøre os klart, hvilke forsimplinger vi laver, og hvad der ikke er med. Det er lettere at forholde sig til effekten af to ting, som ikke er indregnet, end ti. Hvis vi indregner natur- og miljøgoder, kan vi bedre lave regler, regulering og politik, der sikrer, at der er tilstrækkeligt incitament til at levere de positive natur- og miljøværdier, som ikke sælges, men alligevel bidrager til værdien."
Berlingske, s. 28-29 (16.07.2021)
Grønt lys fra EU
Danmark fik i denne uge EU-Kommissionens godkendelse af, hvordan milliarderne, som Danmark modtager fra EUs genopretningsfond, skal bruges. Danmark modtager i alt 11,6 milliarder, skriver Weekendavisen. EU har et krav om, at minimum 37 procent skal øremærkes grønne initiativer, og her ligger Danmark væsentligt over med sine 59 procent. Danmarks genopretningsplan fokuserer blandt andet på investeringer og forskning i grøn teknologi, elbiler, digitalisering og puljer til grønne boligforbedringer, udskiftning af olie- og gasfyr samt udtag af lavbundsjorder.
Weekendavisen, s. 12 (16.07.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 16. juli 2021