EU i dagens aviser fredag den 16. juni 2023

Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: ECB-chef bebuder nye rentehop: »Vi er ikke ved endestationen«
Flere af dagens aviser bringer artikler, analyser, og kommentarer om den økonomiske udvikling i Europa.
Kampen mod den høje inflation er den øverste prioritet for Den Europæiske Centralbank (ECB), og der er ingen tegn på en pause i rentestigningerne. ECB-chef, Christine Lagarde, understregede dette på et pressemøde torsdag. "Det er sandsynligt, at vi vil fortsætte med at hæve renterne," sagde Lagarde ifølge Jyllands-Posten og fortsatte: "Sådan er det, eftersom vi er fast besluttede på at nå vores mål inden for en overskuelig fremtid." Selvom inflationen er aftaget i euroområdet, forventes ECB ikke at sænke sin ledende rente, da inflationen stadig forventes at forblive for høj i lang tid. ECB hævede renten med 0,25 procentpoint til 3,5 procent og forventer, ifølge deres prognose, at inflationen i gennemsnit vil være på 5,4 pct. i 2023, 3,0 procent i 2024 og 2,2 procent i 2025. Det er et "robust arbejdsmarked" i Europa, hvilket bidrager til at opretholde inflationen. ECB er datadreven og har ikke overvejet at sætte rentestigningerne på pause. ECB er længere fra en rentetop end den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), da ECB startede med at hæve renten fire måneder senere end Fed. ECB forventer en lavere vækst i euroområdet i de kommende år, og der er risiko for, at en for stram pengepolitik kan udløse en økonomisk nedtur. Nogle økonomer mener, at ECB snart er færdig med at hæve renten, da faldende inflation og stigende arbejdsløshed, eller en gældskrise i Sydeuropa, kan være udløserne for en afslutning af rentestigningerne. Nationalbanken i Danmark har fulgt ECB og hævet sin rente som forventet. “Renteforhøjelsen sker, som følge af at Den Europæiske Centralbank, ECB, har forhøjet sin toneangivende pengepolitiske rente, renten på indlånsfaciliteten, med 0,25 procentpoint. Dermed holdes det pengepolitiske rentespænd uændret,” skriver Danmarks centralbank i en meddelelse, ifølge Børsen. Renteforhøjelserne vil komme til at påvirke de korte danske fleksrenter.

Gaspriserne er steget markant på det seneste, og det kan lægge pres på Den Europæiske Centralbank (ECB) for at hæve renten, ifølge flere økonomer. Det skriver Børsen i dag. ECB forventes at hæve renten i juli, men der er usikkerhed om rentemødet i september. Nogle økonomer mener, at renten vil toppe på 3,75 procent og forblive uændret indtil september, mens andre tror, at renten vil blive hævet igen i september. ECB-chef Christine Lagarde har givet signaler om en renteforhøjelse i juli, men har været mere tilbageholdende med informationer om septembermødet. For at holde renten uændret kræver det, at inflationen falder yderligere, især kerneinflationen, og at der er en større afmatning i økonomien og arbejdsmarkedet. ECB har også offentliggjort en ny prognose, der viser, at forventningerne til kerneinflationen er blevet skruet op. Gasprisernes stigning kan yderligere øge inflationen og lægge pres på ECB for at hæve renten.

Berlingske bringer i dag en analyse af Ulrik Harald Bie, avisens økonomiske redaktør, som blandt andet skriver: "Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, valgte onsdag aften dansk tid at trykke på pauseknappen efter det hurtigste stramningsforløb i 40 år. Men det var en pause, der skal ses som et komma og ikke et punktum. [...] I ledelsen var der bred enighed om, at "nogen yderligere renteforhøjelser vil være passende i år". Det budskab blev understreget i ledelsens egen vurdering af udsigter for vækst, inflation og renter. [...] Der ligger nu to yderligere renteforhøjelser i år sammenlignet med forventningen i marts - og sammenlignet med det nuværende niveau. Dertil kommer, at Federal Reserve også hævede forventningen til, hvor renten er både næste år og i 2025. [...] Federal Reserve er indtil videre lykkedes bedre, end de nok selv havde forventet med at hæve renten, uden at økonomien er blevet smadret. Det er godt - men det betyder også, at arbejdsmarkedet bliver ved med at være strammere, end centralbanken ønsker. [...] Der er lige nu to store usikkerheder, som gør, at Federal Reserve måske er på rentetoppen, selvom der bliver signaleret flere renteforhøjelser. For det første virker renteforhøjelser med en forsinkelse, og vi ved simpelthen ikke, hvad den samlede effekt af de hidtidige renteforhøjelser har været. [...] For det andet betyder forårets bankuro, at bankerne har strammet kreditgivningen, hvilket virker på samme måde som renteforhøjelser. [...] Det nuværende renteniveau svarer til toppen lige før finanskrisen, og med faldet i inflationen er realrenten nu igen blevet positiv, og dermed bider renteforhøjelserne mere. [...] Men måske er man nødt til at hæve renten en enkelt gang til for at virke overbevisende. Renteudviklingen og nøgletal i de kommende uger vil afgøre det spørgsmål. Det er dog ikke rigtig noget, der vil have den store indflydelse på de danske boligrenter. Her er det Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt, der er afgørende."

Steen Bocian, cheføkonom, skriver i dag i et økonomisk indsigt i Børsen blandt andet: "Hverken den amerikanske eller den europæiske centralbank overraskede markederne i denne uge. [...] Markedet fik også ret i, at Den Europæiske Centralbank ville sætte renten yderligere op - det gjorde den torsdag. Selvom den amerikanske og den europæiske centralbank ikke traf samme valg på denne uges rentemøder, står centralbankerne over for samme udfordring, når vi kigger fremad. [...] I Europa er inflationen faldet fra ca. 10,5 pct. i efteråret sidste år til ca. 6 pct. Selvom inflationen er faldet kraftigt på begge sider af Atlanten, er centralbankerne ikke i mål. Begge centralbanker styrer efter, at inflationen skal være på ca. 2 pct. Nu kunne man så måske nemt tro, at der ventede yderligere massive renteforhøjelser, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. [...] Siden centralbankerne tog fat på at hæve renterne, er de trods alt gået til stålet. I USA er centralbankrenten blevet hævet med 5 procentpoint - mens renten i Europa er blevet sat op med 4 procentpoint. Men vi kender altså ikke de fulde effekter af renteforhøjelserne. [...] Beskæftigelsen er også rekordhøj i Europa - og meget lyder på, at lønpresset er tiltagende. Det øger risikoen for, at inflationen bider sig fast på et niveau, der er betydeligt højere, end hvad centralbanken sigter efter. Det taler for højere renter. Til gengæld er væksten i Europa lav. [...] Stærke økonomiske nøgletal vil presse renterne op - mens det modsatte kan gøre sig gældende, når der kommer nøgletal, som viser, at inflationspresset er aftagende. Der vil sikkert være mange aktører, som med sikkerhed i stemmen over den kommende tid håndfast vil konkludere, at renterne enten skal meget højere op eller hurtigt ned."

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Steen Rosenbak, avisens chefredaktør, blandt andet: "Vi har undgået det, der kunne have udviklet sig til den værste økonomiske depression i årtier. Centralbankerne er ved at vinde den episke kamp imod inflationen. Og dansk økonomi buldrer ind i toppen af verdensranglisten over struttende potentiale. [...] De var nemlig fremragende nyt for alle, der hellere ser vores realløn og samlede formue blive større end mindre. Den overordnede inflation i Danmark faldt i maj med 2,9 pct. på årsbasis. Og i forhold til april oplevede vi ligefrem et decideret prisfald på 1,4 pct. Det er såmænd det største fald i dette årtusind, omend så kortsigtede data i praksis ikke kan bruges til at drage håndfaste konklusioner. Det kan det derimod, at den såkaldte kerneinflation - når vi renser for prisudviklingen på energi og ikke-forarbejdede fødevarer - faldt med næsten en femtedel til 5 pct. i maj. [...] Vores dygtige økonomiske journalister har med rette påpeget, at det kan tage adskillige måneder, inden centralbankernes vigtigste anti-inflationsvåben - renterne - begynder at bevæge sig nedad eller blot standser opdriften. Der er nok en renteforhøjelse mere i både den amerikanske og europæiske centralbank i år. [...] Så lad os se på, hvad der venter på den anden side af den seneste af de uhyrligt mange små og større kriser, verden har været igennem i dette årti, og som får konsekvenser også for de kommende år. En af de konsekvenser er, at Europa fortsat har mere end travlt med at få opbygget en energiforsyning og infrastruktur, der sikrer el i kontakterne og varme i radiatoren også i kommende vintre. En anden er, at den grønne omstilling skifter gear fra flere ord end handling til det omvendte. [...] Forvent også, at stigende aktivitet genskaber et ekstremt pres på arbejdsmarkedet, hvor automatisering og udbredelse af kunstig intelligens til stadig flere funktioner bliver det eneste reelle svar på den manglende arbejdskraft. [...] Sådan ser økonomien ud, hvis vi skærer igennem alle økonomernes (og pressens) obligatoriske på-den-ene-på-den-andenside-forbehold og giver et ædrueligt bud på det mest sandsynlige scenario for de nærmeste år."

Berlingske bringer i dag en kommentar af Pelle Dragsted, finansordfører for Enhedslisten, som blandt andet skriver: "Da den tyske økonom Isabella Weber for halvandet år siden pegede på, at høje profitter hos de store selskaber var en vigtig driver for de stigende priser, rullede mange af verdens fremtrædende økonomer og finansmedier med øjnene. [...] Samtidig betoner mainstreamøkonomerne ofte risikoen for, at grådige lønkrav fra lønmodtagerne kan puste yderligere til inflationen og sætte gang i en lønpresspiral. Ansvaret for inflationen ligger ud fra dette perspektiv primært hos politikere, centralbankchefer og lønmodtagere, mens de store selskaber er uden ansvar og blot tilpasser sig inflationens udvikling for at dække deres øgede omkostninger. [...] I de seneste måneder har piben imidlertid fået en anden lyd. [...] De gennemførte et grundigt studie af post-covid-inflationen i USA og påviste, at de høje priser i betydelig grad var drevet af højere profitmarginer i en række brancher. Deres forklaring var, at når et chok, som for eksempel den pludseligt øgede efterspørgsel efter coronanedlukningerne, sender priser mod himlen, så kan store selskaber med markedsmagt bruge forbrugernes accept af højere priser til at løfte deres profitmarginer. [...] Isabella Weber er heller ikke længere den eneste, der anerkender, at virksomhedernes voksende profitter var medvirkende til de høje forbrugerpriser. Kort efter udkom Den Europæiske Centralbank (ECB) med en overraskende artikel, der påviste, at prisstigningerne i euroområdet i høj grad kunne henføres til højre profitmarginer. I sidste uge kritiserede Centralbankens præsident Christine Lagarde, at der var virksomheder, der har "udnyttet situationen" til at hæve profitterne mere, end omkostningerne kunne forklare. Også førende finansmedier som The Wall Street Journal og Bloomberg begynder nu at tage debatten om såkaldt greedflation eller "grådigflation". [...] Ser vi isoleret på Danmark, er situationen øjensynligt lidt anderledes. Både nationalbanken og de økonomiske vismænd har påvist, at profitmarginerne i det danske erhvervsliv faktisk er faldende og dermed bidrager negativt til inflationen. Det ændrer dog ikke ved, at der er brancher i Danmark, inden for for eksempel shipping, energi og fødevareproduktion, som har haft historiske profitter, der har bidraget til at presse priserne op. Og Danmark har også "importeret" den europæiske inflation, der er delvist drevet af høje profitter. Derfor skal vi glæde os over, at økonomerne er begyndt at få øjnene op for "grådigflationen."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2, 13, 30; Berlingske, s. 6, 7, 10, 22; Børsen, s. 26, 27, 43, 44, 46

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: EU tog afsted med en stor pose penge. Men vil Tunesien have dem?
Flere af dagens aviser bringer artikler og ledere om migrationsområdet i Europa.

Politiken skriver i dag, at EU tilbyder milliardbeløb til Tunesien for at bremse migrationen til Europa og for at hjælpe med at skabe vækst. Aftalen afhænger imidlertid af tunesiske reformer. Ngo'er er imod et migrationssamarbejde med Tunesien, da de er bekymrede for menneskerettighederne og den tunesiske kystvagts brutale behandling af migranter. Ikke desto mindre præsenterede EU-Kommissions formand Ursula von der Leyen en hjælpepakke til Tunesien, der inkluderer et EU-tilskud på cirka 2 milliarder kroner og en lånepakke på op til 6,7 milliarder kroner. Med de penge er der planer om at forbedre turistbranchen, forskningsfaciliteter og uddannelsessystemet samt lette adgangen for unge tunesere til at studere og træne jobfærdigheder i EU. EU vil også give økonomisk støtte til at styrke grænsebevogtningen i Tunesien og bekæmpe menneskesmuglere. Præsident Kais Saied har dog sagt, at Tunesien ikke ønsker at være EU's grænsevagt. "Det er meget tvivlsomt, hvad Tunesien vil gå med til, for Tunesien skal forpligte sig til at gennemføre reformer, som præsident Saied allerede har nægtet at gennemføre i forbindelse med låneaftalen med Den Internationale Valutafond", lyder det fra Fabrizio Tassinari fra Europauniversitetet. Gennemførelsen af en aftale med Tunesien kan være udfordrende, da Tunesien skal acceptere reformer, som præsidenten hidtil har afvist. Menneskerettighedsorganisationer opfordrer EU og medlemslandene til at stoppe samarbejdet med de tunesiske myndigheder vedrørende migrationskontrol. "Vi appellerer til, at EU og medlemslandene stopper deres samarbejde med de tunesiske myndigheder om migrationskontrol", skriver 75 ngo'er i et fælles brev.

Et fiskefartøj fyldt med migranter og flygtninge, sank ud for Grækenland natten til onsdag. Det skriver Politiken i dag. "Vi er vidne til en af de største tragedier i Middelhavet", udtaler chef for International Organization for Migrations i Grækenland Gianluca Rocco. Båden, der var på vej fra Libyen til Italien med omkring 750 personer om bord, sank på grund af motorproblemer eller mangel på brændstof. Indtil videre er 78 personer blevet fundet døde, mens 104 er blevet reddet. Redningsarbejdet fortsætter, men chancerne for at finde flere overlevende er små. Båden er en af flere, der bliver brugt til ulovlig migration, og den type både er kendt for at være farlige og uegnede til at sejle i åbent farvand. Ursula von der Leyen, formanden for EU-Kommissionen, gav udtryk for sin dybe sorg over tragedien og erklærede, at EU ville intensivere samarbejdet med landene omkring Middelhavet og Nordafrika for at bekæmpe menneskesmugling. Dog er der bekymring for korruption og brutalitet hos de libyske myndigheder og ngo'er opfordrer derfor EU til at stoppe samarbejdet med de tunesiske myndigheder om migrationskontrol.

Politiken skriver i dag, at Polens regerende partis formand, Jaroslaw Kaczynski, har erklæret, at Polen agter at afholde en folkeafstemning om en EU-aftale, der vedrører fordelingen af flygtninge i Europa. Denne aftale, som blev indgået tidligere på måneden mellem EU's medlemslande, indebærer, at lande, der nægter at tage imod flygtninge, skal betale 20.000 euro per person til en EU-fond, som angivet af AFP.

Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder: "Indvandringsdebatten foregår på så lav en volumen herhjemme, at man næsten kunne få den tanke, at sagen er løst. [...] Der ankom sidste år næsten en million asylansøgere til Europa, hvilket viser, at flygtningekrisen i 2015 ikke var en engangsbegivenhed, men en permanent og stadig voksende tilstand. I EU i sidste uge blev der her syv år efter endelig indgået en aftale blandt medlemslandene, som baner vejen for, at asylansøgere langt hurtigere kan få deres sag behandlet, således at man kan opsamle de mennesker, som skal sendes retur. Hvordan det skal ske, ligger fortsat hen i det uvisse. [...] Aldrig har der været mere brug for en løsning i EU. Derfor er aftalen kærkommen, også selvom det kan frygtes, at den udvandes, når den kommer i hænderne på Europa-Parlamentet. Men var det den danske regerings håb, at EU i aftalen ville opfordre til løsninger a la Rwanda-modellen, blev man skuffet. Regeringens mål om at gå EU-vejen med dette omstridte projekt er således endnu ikke lykkedes. [...] Det er svært at forestille sig, at vi kan komme bare i nærheden af at magte dette massive problem, uden at asylansøgere får deres sag håndteret i et land uden for EU, og uden at der findes sikre tredjelande, som afviste asylansøgere kan sendes til. EU skal have styr på sine grænser, ligesom den livsfarlige rute over Middelhavet og den lukrative, dødbringende forretning for menneskesmuglere må bekæmpes. Ophørt er vi med andre ord langtfra med at løfte denne byrde. Tværtimod følger sagens forøgede krisestemning ganske nøje fremvæksten af mere yderliggående og EU-kritiske højrefløjspartier i lande som Sverige, Tyskland, Frankrig, Finland og Spanien, som forstår at kapitalisere på EUs forsigtighed og tøven. Fortsætter denne udvikling, vil de med tiden ændre magtbalancen i EU eller måske ligefrem opløse Unionen indefra. I den forstand står og falder EU med, at medlemslandene hurtigst muligt skaber en reel mulighed for selv at afgøre, hvem vi lukker ind i Europa."

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: "Natten til onsdag druknede omkring 500 mennesker på vej til Europa: Deres skib kæntrede ud for Grækenland og gik til bunds på et af de dybeste steder i Middelhavet. [...] De var unge mænd fra lande som Afghanistan, Pakistan, Egypten og Syrien, og de ville til Europa for at søge asyl og et bedre liv. I stedet fik de havvand i lungerne i den mørke nat. Hvem har skylden? Menneskesmuglerne, naturligvis, men også EU's ledere, pæne mennesker i jakkesæt og buksedragter, der mødes i europæiske hovedstæder og vedtager højstemte erklæringer, også om migrantpolitik, men uden at blive enige om ret meget. Det er nu otte år siden, at Europa blev løbet over ende af hundredtusinder af migranter, og der er ikke sket andet, end at EU har overladt det til andre at gøre det grove arbejde med at holde migranterne borte: Tyrkiet og Libyen. Det, der sker på Middelhavet, når migrantbådene presses væk, er EU's lille beskidte hemmelighed. [...] Hvad er løsningen så? Den er helt enkelt at gøre det uinteressant at gå i land i Sydeuropa og søge asyl, fordi man ved, at man vil blive anbragt i en lejr et eller andet uinteressant sted i verden, langt fra Europa, mens myndighederne undersøger, om man har ret til asyl. Mette Frederiksens første regering ville oprette sådan en migrantlejr i Rwanda, men den plan kom aldrig på vingerne, og den nuværende SMV-regering vil gerne have, at det er EU, som opretter lejren. Det er der godt nok ikke ret mange andre EU-lande, som har lyst til, men udlændingeminister Kaare Dybvad hævdede forleden, at diskussionen i EU 'går den rigtige vej', og så længe den gør det, vil regeringen ikke gå dansk enegang og oprette sit eget, danske 'modtagecenter'. [...] Men da EU's indenrigsministre mødtes for en uges tid siden, kunne de stadig kun blive enige om at indføre hurtig asylbehandling i lejre i EU. Det er svært at se, at det skulle hjælpe."
Kilder: Politiken, s. 2, 10, 13; Weekendavisen, s. 12; Ekstra Bladet, s. 28

Det digitale indre marked: EU-Parlamentet klar til at forhandle om kunstig intelligens: Nye krav til chatbots og forbud mod biometrisk overvågning
Flere af dagens aviser bringer artikler og ledere om kunstig intelligens (AI).

Europa-Parlamentet erklærer, at kunstig intelligens skabt indhold skal mærkes som sådan, og at realtid ansigtsgenkendelse i det offentlige rum bør være forbudt. Det skriver Altinget torsdag. Parlamentet er nu klar til at forhandle med de øvrige EU-institutioner om nye regler for anvendelsen af kunstig intelligens. Ifølge parlamentsformand Roberta Metsola vil disse regler sætte den globale standard i de kommende år. Diskussionen om biometrisk overvågning, herunder ansigtsgenkendelse, skabte drama under afstemningen, da den konservative gruppe uventet fremsatte et ændringsforslag, der ville åbne mulighed for flere undtagelser. De kommende forhandlinger mellem EU-institutionerne vil sandsynligvis omfatte spørgsmålet om, hvorvidt anvendelsen af ansigtsgenkendelse i realtid på offentlige steder skal være tilladt i visse sjældne tilfælde. Under de sidste forhandlinger vil digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre fra Venstre fokusere på klageadgangen. Ifølge ministeren er det afgørende, at folk har let adgang til at klage, hvis de oplever diskrimination som følge af kunstig intelligens. Bjerre vil forhandle den nye EU-lovgivning om kunstig intelligens med Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen, og hun erkender, at det kan være udfordrende for et lille land som Danmark at stå imod de store aktører på markedet.

Berlingske skriver i dag, at flertallet af danskere kræver regulering af kunstig intelligens som ChatGPT og lignende teknologier. En undersøgelse viser, at 51 procent af danskerne mener, at politikerne skal regulere udviklingen og fastsætte grænser for anvendelsen af kunstig intelligens, mens 34 procent frygter, at teknologien vil tage kontrol fra mennesket. Europa-Parlamentet har vedtaget et udkast til lovgivning om kunstig intelligens, der vil indføre strenge regler for fremtidig anvendelse. Aftalen betegnes som en betydningsfuld begivenhed af Marie Bjerre, minister for digitalisering, Venstre. "Der er i den grad brug for regler for, hvordan og hvilke former for kunstig intelligens vi tillader i vores samfund. EU-regler er det mest effektive middel, vi har, og her kan vi sætte en global standard," udtaler hun. FN's generalsekretær, António Guterres, ønsker at oprette et særligt agentur til overvågning af kunstig intelligens, ligesom atomkraft overvåges. Forhandlingerne mellem Parlamentet, EU-Kommissionen og medlemslandene er i gang, og de nye regler forventes at træde i kraft inden for et år.

To af de tre pionerer inden for kunstig intelligens, har tidligere advaret om, at teknologien kan true menneskeheden. Det skriver Berlingske i dag. Nu deltager den sidste af de tre, Yann LeCun, i debatten med en anden holdning. Han kalder bekymringen for "absurd latterlig" og mener ikke, at kunstig intelligens vil overtage verden. Han sammenligner det med tidligere frygt for turbojetfly, der i dag anses for sikre. Mens et flertal af danskerne og EU-Parlamentet arbejder på at regulere kunstig intelligens, advarer LeCun imod at begrænse udviklingen gennem lovgivning. Han mener heller ikke, at kunstig intelligens vil føre til permanent arbejdsløshed, da nye job vil opstå i fremtiden.

Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Med nyheden om, at en fransk tech-iværksættervirksomhed, Mistral AI, har rejst 105 mio. euro, blot fire uger efter at den blev grundlagt, melder spørgsmålet sig: Er aktiemarkedets syn på kunstig intelligens ved at udvikle sig til en finansiel boble? [...] I den nye udgave af Goldman Sachs' podcast “Exchanges” diskuterer de spørgsmålet om, hvorvidt kunstig intelligens er en mulig boble, og de taler om, at en boble karakteriseres af tre ting: At det er en ny aktivklasse, som folk ikke forstår, og hvor der ikke er historiske data at sammenligne med. At der er bred enighed om, at dette kan blive den næste store ting. Og at afkastet hviler på forventninger og varm luft frem for på indtjening. [...] Det særlige ved kunstig intelligens er, at den kan værdisættes ud fra flere forskellige hensyn på samme tid: Ambitionen om teknologiske landvindinger, bidrag til at løse alvorlige udfordringer som for eksempel bæredygtighed og demografi, erhvervspolitisk rivalisering for slet ikke at tale om sikkerhedspolitik, samt at prisen på talent er høj. Værdisættelsen af det nye fænomen Mistral AI lever op til flere af de hensyn. Det teknologiske potentiale er stort, og investorerne tæller Bpifrance, der er en fransk offentlig investeringsbank, der ønsker at vise, at Europa er med i AI-kapløbet med USA's Open AI og Deepmind. [...] Alt tyder på, at kunstig intelligens vil kunne få en afgørende betydning for vores fremtid, både som mennesker og som virksomheder, men som med al ny teknologi er muligheden for gevinst forbundet med risikoen for tab. [...] Europa-Parlamentet stemte onsdag for udkastet til en såkaldt AI Act, men det kan vare mere end et år, før at reguleringen bliver konkret. Men selv om man ikke forstår kunstig intelligens, så er man nødt til at forholde sig aktivt til udfordringen, naturligvis med udstrakt brug af sin dømmekraft og sin sunde fornuft."
Kilder: Altinget, torsdag; Børsen, s. 52; Berlingske, s. 8-9

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Parlamentet stemmer for reform, der giver Danmark et ekstra medlem
Antallet af danske EU-parlamentarikere forventes at stige fra 14 til 15 ved næste års valg til Europa-Parlamentet. Det skriver Altinget i dag. Europa-Parlamentet har torsdag vedtaget en ændring af forsamlingens sammensætning, der vil øge det samlede antal medlemmer fra 705 til 716. De ekstra 11 pladser vil blive fordelt på ni medlemslande, herunder Danmark, der vil få en ekstra europaparlamentariker. Hvis reformen bliver godkendt af medlemslandenes regeringer, vil Danmark ved næste EU-valg have 15 politikere i Europa-Parlamentet i stedet for de nuværende 14. Forslaget anses for at være afbalanceret og i overensstemmelse med borgernes repræsentation, og forventningen er, at Det Europæiske Råd enstemmigt vil godkende det. Andre lande, der også vil få flere parlamentsmedlemmer, er Spanien, Holland, Østrig, Finland, Slovakiet, Irland, Slovenien og Letland. Ændringen skyldes traktatbaserede regler om at justere pladsernes fordeling for at følge den demografiske udvikling i landene inden hvert europaparlamentsvalg.
Kilde: Altinget

Landbrug: Rekordhøst kan ramme danske landmænd dobbelt hårdt
De danske marker lider under tørke, mens der på verdensplan forventes den største kornhøst nogensinde. Ifølge prognoser fra det amerikanske landbrugsministerium (USDA) vil den globale kornavl i år stige med 90 millioner tons til 2.834 millioner tons. Denne stigning skyldes især en markant større høst af majs og forventes også at resultere i den største hvedehøst i verdenshistorien. Selvom Danmark og visse andre lande lider under tørken, forventes der en stor høst i lande som Østeuropa, Canada, Indien og Rusland. Priserne på korn var tidligere steget betydeligt på råvarebørserne på grund af Ruslands angreb på Ukraine, men siden maj 2022 er priserne faldet på grund af den store høst i 2022 og Ukraines comeback som eksportør af korn. Forventningen er, at priserne vil forblive lave, især hvis årets høst bliver rekordstor. Denne situation er gunstig for danske svineavlere, der vil kunne købe foderkorn til lave priser. Dog er udsigterne mindre positive for danske planteavlere, da de vil blive nødt til at sælge deres dårlige høst til markant lavere priser sammenlignet med i 2022. "Det ser ud til, at vi på verdensplan får en kæmpe avl i år. Kornet står fantastisk flot i mange lande. Det gælder eksempelvis i Rumænien, hvor udbytterne ser ud til at blive dobbelt så store som normalt. Samtidig strømmer det ind i Europa med korn fra Ukraine, og EU-Kommissionen har nu bestemt, at disse varer ikke længere må læsses af i de østeuropæiske lande, men skal fortsætte længere ind i EU," udtaler råvareanalytiker Per Brems Jensen, Agromarkets. Baggrunden for EU-Kommissionens beslutning er, at de østeuropæiske EU-lande har oplevet en overvældende tilstrømning af landbrugsvarer fra Ukraine, hvilket har resulteret i en kraftig nedgang i priserne på det lokale marked.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Institutionelle anliggender: EU-revisor: Ingen kender reelt omfanget af manipulation med energimarkederne
Jyllands-Posten skriver i dag, at EU's egne revisorer erkender, at der har været utilstrækkelig overvågning og kontrol af energimarkederne i Europa i det turbulente år 2022. Revisoren Mihails Kozlovs, som også er afdelingsleder og med i den øverste ledelse af EU's European Court of Auditors, ECA, indrømmer i et interview, at der var meget lidt kontrol med de millioner, hvis ikke milliarder af handler, der fandt sted på det europæiske energimarked. Ruslands invasion af Ukraine og afbrydelser af forsyningslinjerne med gas fra Rusland førte til enorme prisudsving på markedet, hvor energihandlere har tjent milliarder. Det er svært at sige, hvem der betalte prisen for den utilstrækkelige overvågning af markedet, og der er ingen klart billede af omfanget af ulovlige handelsaktiviteter. Desuden påpeger han, at der er betydelige variationer blandt EU-landene med hensyn til beskatningen af energi. I Danmark har flere energiselskaber fremlagt regnskaber, der viser betydelige stigninger i deres overskud i forhold til tidligere år. Selvom selskaberne generelt hævder, at overskuddet ikke er blevet dækket af de danske forbrugere, er denne erklæring ikke særlig troværdig, mener Mihails Kozlovs. "I forhold til Den Europæiske Union ville det ikke være et godt argument på selskabernes vegne at sige, at det ikke er forbrugerne i specifikke medlemsstater, der betaler en høj pris, og at det derfor er o.k. I et integreret marked bør dette argument ikke holde," siger han. EU's revisionsret, European Court of Auditors, konkluderede tidligere, at den instans, der skal overvåge energimarkedet, ikke gør arbejdet godt nok. EU-Kommissionen har foreslået at give flere ressourcer og beføjelser til denne instans for at løse problemerne. Hovedkonklusionen i rapporten fra EU-revisorerne i januar var, at det organ, der er ansvarligt for overvågning af energimarkedet, nemlig Agency for the Cooperation of Energy Regulators (Acer), ikke har leveret en tilfredsstillende indsats. EU-Kommissionen har nu fremsat forslag om at øge Acers budget, så de får flere ressourcer til rådighed. Acer forventer også selv at blive mere effektive i at opkræve gebyrer fra energiselskaberne. Derudover har kommissionen foreslået at styrke Acers beføjelser, især når det kommer til overvågning og indgriben i energihandler, der foregår på tværs af EU's grænser. Mihails Kozlovs undlader at bedømme, om det vil være tilstrækkeligt, hvis EU vedtager alle forslagene - det vil først kunne vurderes om et par år. Han anser det dog som positivt, at EU-Kommissionen har reageret og forstået, at Acer bør have større indflydelse over for de nationale myndigheder. Han påpeger, at udfordringerne ikke bliver mindre, og derfor er det vigtigt, at der sker en styrkelse af Acers position. "I fremtiden har vi adskillige vigtige udfordringer i det europæiske energimarked. For det første vil vi få en meget større andel af vedvarende energi i systemet, og medmindre vi har en omkostningseffektiv måde at opbevare energi på, vil vi blot øge markedsvolatiliteten, fordi vedvarende energi er periodisk svingende. Derudover har vi en plan om, at EU skal øge elektrificeringen," udtaler han. Der diskuteres i øjeblikket forslagene i EU-Parlamentet, og der forventes en afklaring inden årets udgang.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 10-11

Interne anliggender: Endelig er den tyske regering blevet enig om noget
Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, skriver i dag i en kommentar i Jyllands-Posten blandt andet: "Det kører mildest talt ikke i olie for den tyske regering. Koalitionen er præget af store stridigheder. Tag bare den langvarige strid om, hvor hurtigt tyskerne skal erstatte olieog gasfyret med en mere klimavenlig varmepumpe. Eller tag den nye strid om EU's nye asyl- og migrationspolitik, som flere i De Grønne mener er en skændsel mod retsstaten. [...] Set i det lys er det nærmest overraskende, at regeringen onsdag kunne fremlægge Tysklands første sikkerhedspolitiske strategi. [...] Når alt det så er sagt, er der mange interessante tanker i den nye strategi. Helt ligesom den danske fra maj 2023 gennemsyres den af, at Europa skal lære af den 24. februar og ikke lægge alle æg i en kurv. [...] Derfor gælder det om at gå alle forsyningskæder efter i sømmene og mindske afhængigheden af ikke mindst Kina. Et andet lighedstegn med den danske strategi er, at EU's udvidelse i den grad er rykket op på dagsordenen. Læren af Putins overfald på Ukraine er, at ingen lande må efterlades i en gråzone. Derfor skal Ukraine, Vestbalkan, Moldova og på sigt også Georgien optages i EU. Modsat den danske er den tyske mere klar i mælet om, at det vil kræve betydelige reformer af EU's institutioner. De er nemlig essentielle for at bevare EU's handlekraft. Den mest interessante del af strategien er dens understregning af, at Tyskland og Europa fremover skal agere i en såkaldt multipolær verden med mange stormagter. [...] Med en betragtelig samhandel med Kina er det imidlertid uacceptabelt for Tyskland - og for den sags skyld også hovedparten af de europæiske lande. Mange emner, såsom klimaudfordringen, kræver også et samarbejde med Kina. [...] Når det gælder økonomien, begynder uenighederne igen at melde sig. Ifølge FDP's finansminister, Christian Lindner, skal det nemlig nu være sket med at se stort på de klassiske budgetregler. Det er præcis derfor, at Natos fælles mål om at bruge 2 pct. af bnp ikke står knivskarpt. På dette punkt er strategien fuldt på linje med den danske."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Retlige anliggender: Gruppesøgsmål om licensmoms afventer en afgørelse fra Østrig
For mere end en håndfuld år siden tilmeldte næsten 283.000 danskere sig et gruppesøgsmål mod DR og Skatteministeriet gennem foreningen 'Kræv Licensmoms Tilbage'. Status er ifølge foreningen, at EU-Domstolen tidligere på året valgte at udsætte sagen, indtil der er faldet dom i en lignende østrigsk sag. "Vi forventer derfor, at der vil gå mindst 12 måneder, før vores sag kan afgøres af EU-Domstolen," står der i det nye regnskab fra Foreningen Kræv Licensmoms Tilbage. I 2017 blev sagen startet, da nogle eksperter informerede Jyllands-Posten om, at DR i mange år havde opkrævet moms på licensen, hvilket var i strid med EU-lovgivningen. "Opkrævning af moms på licens er fortsat fra 2017 og frem til licensens fulde afskaffelse i 2022, og den periode vil der også skulle betales tilbage for, hvis afgørelsen går den danske stat imod," siger Claus Holberg, advokat fra DLA Piper, der fører sagen på vegne af foreningen, til Mediawatch.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Retlige anliggender: EU-Domstolen tilsidesætter rumænske bøderegler
EU-Domstolen har nylig afgjort, at medlemsstaternes konkurrencemyndigheder ikke må afskæres fra at efterprøve overtræderens reelle indkomstforhold, når de fastsætter bøder for overtrædelse af EU's konkurrenceregler, skriver Jyllands-Posten. Dommen kom som følge af en sag i Rumænien, hvor Zenith Media, en reklamevirksomhed, blev pålagt en bøde baseret på virksomhedens omsætning. Zenith Media mente, at bøden var forkert, da den ikke afspejlede virksomhedens reelle økonomiske situation. Domstolen afgjorde, at det er nødvendigt for konkurrencemyndigheden at have mulighed for at efterprøve, om bøden er passende ud fra forskellige faktorer. Dommen illustrerer vigtigheden af det EU-retslige proportionalitetsprincip for europæiske virksomheder og kravet om, at bødesystemet skal kunne inddrage alle relevante omstændigheder. Standardiserede bøderegler, der udelukker konkurrencemyndigheder fra at vurdere virksomhedens reelle økonomiske forhold, er i strid med EU-retten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Klima: Sandhedens time
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Der var engang - det er godt 40 år siden - at iltsvind og fiskedød begyndte at dukke op i de indre danske farvande og skræmte både borgere og myndigheder. [...] Siden er der med faste mellemrum vedtaget nye vandmiljøplaner som konsekvens af, at kvælstofudledningerne nok løbende er reduceret, men slet ikke nok. De seneste ti år er landbrugets udledninger slet ikke faldet, og de sommerlige iltsvind er så alvorlige som nogensinde. "Iltsvindets udbredelse i september 2022 var den sjettestørste siden 2002, det hidtil værste iltsvind," hed det sidste sommer i en af de løbende statusrapporter fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet. [...] Hvad denne sommer vil bringe, er for tidligt at sige, men blandt forskere er der bekymring for, at den klimabetingede varmebølge - der forresten også har noget med emissioner fra landbrug at gøre - kan give endnu et grimt iltsvindsår. Status er, at kun fem af 109 danske kystfarvande i dag lever op til målet om 'god økologisk tilstand', som ifølge EU's Vandrammedirektiv skulle være nået overalt i 2015, men som Danmark har fået udsættelse til 2027 med at opfylde. [...] Efter 40 års dans om den varme grød er det på tide at se virkeligheden i øjnene: Den danske natur kan ikke bære en stærkt animalsk baseret produktion af det hidtidige omfang, uanset hvor ihærdigt den enkelte landmand måtte kæmpe og gøre sig umage for at dæmpe sin bedrifts udledninger."
Kilde: Information, s. 2

Klima: TØJET TIL AFRIKA
Information skriver i dag, at der hvert år eksporteres millioner af tons brugt tøj rundt om i verden som en del af den globale handel. EU's eksport af brugt tøj er tredoblet de seneste to årtier, og meget af det ender som affald i Afrika. Det viser en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur. Ghana er et af de lande i Afrika, der importerer mest brugt tøj, men en stor del af det, der eksporteres, er af dårlig kvalitet og kan ikke bruges. Hver uge modtager Ghana omkring 15 millioner stykker brugt tøj, hvoraf 40 procent kasseres på grund af dårlig kvalitet. Denne udvikling har ført til store bunker af tøjaffald på Ghanas strande og i naturen. I øjeblikket foregår der forhandlinger om EU's tekstilstrategi, hvor der diskuteres muligheden for at udvide producentansvaret til også at omfatte tekstilindustrien. Dette indebærer, at producenter skal påtage sig ansvaret for affaldsbehandlingen af deres produkter. I dag gælder producentansvaret kun for elektroniske produkter, biler, emballage og engangsplast. Ved at udvide det til at omfatte tekstiler kan der også stilles krav til producenter af tøj, sko, tasker og boligtekstiler, som er en af de største kilder til klimapåvirkning efter transport, fødevarer og boliger.
Kilde: Information, s. 24-27

Interne anliggender: Engels eksamen
Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: "Midt i denne eksamenstid har Jakob Engel-Schmidt mere end bestået i faget politisk håndværk. Hvad de seneste snart ti års skiftende kulturministre ikke har formået, er nu lykkedes for Jakob Engel-Schmidt: at skabe et bredt politisk flertal bag et nyt medieforlig. Hvorfor er det så vigtigt? Fordi det effektivt kan sætte en stopper for den lange periode, hvor medierne har været værdipolitiske kastebolde mellem skiftende regeringer. [...] Drop det! Kan ikke lade sig gøre! Sådan lød automatafvisningerne fra de kritikere, der anså nationalstatens kamp mod de internationale streaminggiganter for helt omsonst. Den slags kan kun reguleres effektivt via EU, hed argumentet. Nu er den så en realitet. Nationalstaten har vist sit værd. Må det give politikerne blod på tanden i forhold til det næste og endnu mere påkrævede opgør: reguleringen af techgiganterne. Der er ingen grund til at vente på EU. Ryk selv, Danmark, og lad resten af Europa følge efter."
Kilde: Politiken, s. 1

Udenrigspolitik: Et tilbageholdt åndedræt
Blodige optøjer i det nordlige Kosovo sætter fokus på den uafsluttede konflikt mellem landets albanere og serbere, hvor mange frygter, at det eskalerer, skriver Weekendavisen. Konfrontationen opstod, da den kosovoalbanske premierminister, Albin Kurti, valgte at lade nyvalgte kosovoalbanske borgmestre indtage deres poster i tre mindre byer i det serbiskbefolkede Nordkosovo og blev eskorteret af specialenheder fra det kosovoalbanske politi. Kosovos sædvanlige støtter, USA og EU, giver Albin Kurti hovedparten af skylden for optrapningen af krisen ved helt unødvendigt at insistere på, at de nyvalgte borgmestre skulle indsættes ved hjælp af politistyrker. Derfor har EU og USA krævet, at Kosovos regering trækker politistyrkerne tilbage fra den nordlige del af landet. Derudover kræver de også et nyvalg til borgmesterposterne, hvor det skal sikres, at serberne deltager - samt at tidligere aftaler om at give landets serbere en form for lokalt selvstyre indfries. Undlader Kurtis regering at indfri disse krav, "vil det få alvorlige konsekvenser for vores forbindelser", som Josep Borrell, EUs udenrigschef, udtrykker det. Vestens klare fordømmelse er et hårdt slag mod et Kosovo, som er vant til at se især USA og NATO som befriere og beskyttere og Kurti er foreløbig gået med til nyvalg i nord, men der er endnu ikke sat en dato. Politistyrkerne er dog fortsat udstationeret, og spændingen i nord er latent. Onsdag arresterede Serbien tre kosovoalbanske grænsevagter, og derefter forbød Kosovo alle biler med serbiske nummerplader at køre ind i landet. "Jeg forventer, at konflikten eskalerer. Alle parter synes at holde fast i deres mest maksimalistiske og radikale positioner. Det her kan gå hele vejen - inklusive en serbisk militær intervention i det nordlige Kosovo under påskud af at ville beskytte de lokale serbere," siger Srecko Latal, en bosnisk journalist, der er mangeårig iagttager af begivenhederne på Balkan og som nu arbejder for webmagasinet Balkan Insight.
Kilde: Weekendavisen, s. 1

Klima: Beskyttelse af Europas natur på vippen i EU-Parlamentet
Europa-Parlamentets miljøudvalg har oplevet en tæt afstemning om EU's naturgenopretningslov, hvor et borgerligt forsøg på at skrotte lovforslaget blev afværget med den mindst mulige margin. Det skriver Information i dag og Altinget torsdag. Selvom behandlingen af planen ikke er afsluttet, forventes der intens lobbyisme frem til det afgørende møde den 27. juni. Europa er splittet, når det kommer til beskyttelsen af den fælles natur, som blev tydeligt i afstemningen. EU's naturgenopretningslov er en del af EU's Green Deal og Biodiversitetsstrategi og sigter mod at genoprette økosystemer og habitat i Europa. Planen er imidlertid kontroversiel og møder modstand fra landbrugsorganisationer, mens virksomheder som IKEA og Unilever støtter den. Debatten og afstemningen fortsætter både i Europa-Parlamentet og Ministerrådet, hvor der er uklarhed om udfaldet. Den danske regering arbejder imod visse dele af lovforslaget, da de mener, det kan få økonomiske konsekvenser for Danmark og hindre forsvars- og vedvarende energiområder.
Kilder: Information, s. 10; Altinget, torsdag

Klima: TOPMØDEVÆRTER HJALP OLIELANDENE
Information skriver i dag, at FN's årlige klimatopmøde i Egypten ikke førte til fremskridt inden for reduktion af CO2-udledninger i Europa og EU. Ifølge kilder skyldes dette blandt andet pres fra olieproducerende lande og et egyptisk formandskab, der prioriterede egne økonomiske og politiske interesser. Der var få nye tiltag for at nedbringe udledningerne, og olieproducerende lande formåede at holde fossile brændsler ude af slutteksten. Egyptens formandskab valgte ikke at tage forslag om nedfasning af fossile brændsler med i forhandlingerne. Flere eksperter mener, at dette er et alvorligt problem og viser, at Egypten prioriterede nationale interesser over en global aftale. Forhandlingerne var også mere lukkede end tidligere år, og det egyptiske formandskab begrænsede adgangen til udkast og formuleringer. Dette skabte frustration og vrede blandt deltagerne. "Timmermans (EU's chefforhandler, red.) var for eksempel den eneste fra EU, som fik lov til at kigge på teksten. Han måtte gå tilbage til medlemslandene i EU og fortælle ud fra sin hukommelse, hvad han troede, han havde set. Derudfra skulle landene forsøge at finde en fælles holdning til det. Det er ikke en måde at køre en forhandling på. Det er det modsatte af åbenhed, det er hemmeligholdelse," fortæller Alden Meyer fra den klimapolitiske tænketank E3G. Flere lande blev sat i en svær position, da de skulle afveje støtte til en fond for de mest udsatte lande mod protester over manglende omtale af fossile brændsler. Analytikere mener, at det tætte forhold mellem Egypten og Saudi-Arabien kan have påvirket forhandlingerne, da Egypten er økonomisk afhængig af Saudi-Arabien. Saudi-Arabiens økonomi er afhængig af olieprisen, og politiske signaler om nedgangen i brugen af fossile brændsler kan påvirke prisen på olie og dermed Saudi-Arabiens økonomi negativt.

Information bringer i dag en artikel om det uudnyttede grønne potentiale i Afrika og diskussionen om, hvorvidt kontinentet skal satse på vedvarende energi eller fortsætte med udvindingen af fossile brændsler. Kun to procent af de globale investeringer i vedvarende energi de seneste 20 år er gået til Afrika, til trods for, at kontinentet har store mængder sol, vind og vandkraft. Nogle lande som Kenya har allerede taget skridt mod en grøn omstilling, men mange andre fortsætter med at satse på fossile brændsler. Der er behov for større investeringer i grøn energi for at udnytte potentialet på kontinentet. Amos Wemanya fra organisationen Power Shift Africa har gjort det til sin primære kamp at forbedre livet for lokalbefolkningen og lære af tidligere fejl. Han ønsker at ændre Afrika fra at være et sted, der blot udvinder ressourcer for at forsyne de rige lande og deres uophørlige væksteventyr. En omfattende kampagne på kontinentet understreger budskabet: Afrika er ikke Europas tankstation, og der skal investeres i vedvarende energi i stedet for.
Kilde: Information, s. 20-22, 28, 30

Institutionelle anliggender: Energikøbmand opfordrer til nye krav og mere overvågning
Spotlyset på energibranchen er blevet forstærket af, at otte personer lige nu er sigtet i en sag om markedsmanipulation på elmarkedet og samtidig har DR beskrevet, at de danske og svenske forsyningstilsyn lige nu undersøger flere mistænkelige sager, der involverer i alt fire danske energiselskaber. Det skriver Børsen i dag. Energihandleren Centrica Energy Trading mener, at der skal ryddes op i branchen og at linjerne skal gøres fuldstændigt klare. “Den opgave, som vi løser, har ikke bare en mediebevågenhed. Den har også en reel samfundsmæssig betydning, og derfor ser vi også et behov for at stramme op i branchen,” siger Kristian Gjerløv-Juel, der er kommerciel direktør hos energihandleren Centrica Energy Trading. Han opfordrer til, at der bliver sat flere ressourcer af hos forsyningstilsynene på tværs af Europa - og også hos det europæiske energimarkedstilsyn Acer. Der er også andre energihandelsvirksomheder som Danske Commodities og Incommodities, som før er kommet med samme opfordring og tidligere i år foreslog EU-Kommissionen bl.a. at give Acer flere beføjelser som et led i en foreslået ændring af den såkaldte Remit-forordning, der er et EU-regelsæt for energimarkedet. “Der er behov for flere ressourcer, og at alle handler i virkeligheden kan overvåges, så vi er sikre på, at alle overholder reglerne,” siger Kristian Gjerløv-Juel.
Kilde: Børsen, s. 4

Interne anliggender: Presset stiger på finansminister Nicolai Wammen: “Han er nødt til at steppe op”
I Perspektiv i Børsen i dag, skriver politisk korrespondent Jesper Hvass blandt andet: "Selv om landets kassemester, finansminister Nicolai Wammen (S), formelt er på forældreorlov frem til august, så er striden om Socialdemokratiets fremtid nu så voldsom, at Wammen er blevet tvunget tilbage i arbejdstøjet. [...] Magtkampen om tiden efter Mette Frederiksen (S), der kan være på vej til posten som generalsekretær i Nato, nåede i denne uge et niveau, der tvang lederne af de socialdemokratiske kaffeklubber til at afholde et krisemøde mandag. Og på et socialdemokratisk gruppeseminar tirsdag opfordrede de fire ledere af kaffeklubberne, Nicolai Wammen, erhvervsminister og vikarierende finansminister Morten Bødskov (S) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) samt miljøminister Magnus Heunicke (S) folketingsgruppen til at lægge våbnene. Men dermed er det langtfra slut: Arvefølgen og magtdelingen er ikke på plads, og Socialdemokratiet skal de kommende uger have en køreplan klar for tiden efter Mette Frederiksen. [...] Og her spiller Wammen en særlig rolle, fordi han som finansminister i SVM-regeringen rækker ud efter posten som statsminister og ny formand for Socialdemokratiet. [...] I toppen af regeringen frygter man, at det kan blive en tabersag, hvis Frederiksen ikke får posten. Samtidig med at spekulationerne om nye internationale poster især EU-posterne næste år vil være endeløse. Men under alle omstændigheder kan Wammen ikke vente, til slaget om topposten i Nato er afgjort. Der skal laves en magtdeling, inden Frederiksen eventuelt forsvinder. Ellers kan dansk politik ende i et endnu større kaos."

I en kommentar i Ekstra Bladet skriver kommentator, Hans Engel, blandt andet: "Mette Frederiksen er træt af, at ledende partifæller allerede er begyndte at intrigere og slås indbyrdes for at placere sig og deres hold stærkest muligt, hvis mor pludselig pakker kufferten og damper til Nato. Spørgsmålet er bare, om det er nok, Mette Frederiksen forlanger ro i butikken. Formentlig må hun mere offensivt ind i den kabale, der skal sikre stærke folk på ledende post i den socialdemokratiske regeringstop efter hendes mulige afgang. [...] Der er enighed om, at Wammen skal være statsminister, men derfra holder enigheden op. Både Bødskov og Hummelgaard vil være finansminister. Desuden har et antal andre markante profiler og kaffeklubbestyrere en del kandidater, som de nærmest har lovet at få kørt længere frem i bussen. [...] Det værste for en ny statsminister, hvis Wammen lander her om nogle uger, vil være, hvis partiet betragter ham som en overgangsløsning, der tilmed har svært ved at bestemme sig. Både Mette og Wammen må frem på banen. I forvejen ligger dansk politik stort set død, fordi alle venter på Nato. Men det bør ikke forhindre de to ledende S-ministre i at placere sig, så alle ved, hvem der bestemmer nu. Pludselig kan det hele gå meget, meget hurtigt."
Kilder: Børsen, s. 20-21; Ekstra Bladet, s. 16-17

Klima: VIL REDDE KLIMAET OG DE FATTIGE MED DE SAMME PENGE
Udviklingsminister, Dan Jørgensen, Socialdemokratiet har foretaget en rejse til Etiopien for at undersøge, hvordan Danmark kan bekæmpe fattigdom i lyset af klimaforandringerne. Det skriver Politiken i dag. Udviklingspolitikken er blevet præget af et paradigmeskifte, hvor klimaet er blevet en central del af den danske udviklingspolitik. "Udviklingsindsatsen skal blandt andet understøtte klimatilpasning, grøn omstilling og mere arbejde for bedre natur og miljø," lyder det i regeringsgrundlaget. Man vil arbejde for, at EU "går forrest i de internationale klimaaftaler" og "fremlægge en plan for, hvordan Danmark kan leve op til sin del af de samlede forpligtelser i de globale klimaaftaler (...) om finansiering til verdens fattigste lande". Dan Jørgensen betegner Etiopien som et tydeligt eksempel på, hvordan udviklingspolitik og klimapolitik hænger sammen. Dan Jørgensen diskuterer med etiopierne om energiinfrastruktur, klimamål og Etiopiens investeringer i vandkraft. "Vi har mange af de samme interesser," siger Dan Jørgensen. "Et stort fokus på klimafinansiering til udviklingslande, klimatilpasning og nye teknologier."
Kilde: Information, s. 8, 9, 10, 12, 14

Institutionelle anliggender: Løkke: Flot at statsministeren trækkes ind i Nato-debat
På Folkemødet på Bornholm valgte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) torsdag eftermiddag ikke at kommentere på Nato-rygter og perspektiverne for regeringens fremtid, men da han deltog i programmet “Lippert” på TV2, kunne han ikke længere komme uden om emnet. “Mette Frederiksen er vildt kvalificeret til at løfte den opgave,” sagde Lars Løkke Rasmussen og tilføjede: “Det er meget flot, at der er en dansk statsminister, der bliver trukket ind i den debat. Og helt ærligt, det skaber nogle skvulp på den ene og den anden kant. En eller anden dag bliver den sag konkluderet.” Lars Løkke Rasmussen mener dog ikke, at Nato-generalsekretærposten er den mest indflydelsesrige toppost. “Hvis man måler det på indflydelse, så findes der andre poster - f.eks. dem i EU - hvor vi kan have brug for at have en ven i huset,” siger han.
Kilde: Børsen, s. 22

Institutionelle anliggender: I årevis hjalp dansk firma Nordkorea og Syrien. Myndighederne gjorde intet for at stoppe det
Information bringer i dag en artikel om den maritime forsikringsvirksomhed DGS Marine, der har brudt internationale sanktioner og forsikringslovgivningen uden at blive stoppet af myndighederne i Danmark og andre europæiske lande. "Det er en kæmpe skandale. Og det er en indikation på nogle langt bredere problemer i EU-landenes evner til at holde ordentligt øje med sanktionsregimerne, er jeg bange for," udtaler Hugh Griffiths, der selv tidligere har efterforsket virksomheden og i dag er konsulent med speciale i sanktioner. Forsikringscertifikater udstedt af DGS Marine har været afgørende for skibenes evne til at operere internationalt. Men DGS Marine havde ikke tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed og var derfor baseret på svindel. På trods af offentlige rygter og tidligere efterforskninger greb ingen myndigheder ind over årene, og virksomheden fortsatte med at udstede forsikringer, indtil dens ejer døde i 2016. Det er også blevet afsløret, at danske og britiske myndigheder blev opmærksomme på virksomhedens aktiviteter, men undlod at informere tilsynsmyndighederne eller iværksætte yderligere efterforskning. Eksperter mener, at myndighederne ikke har været i stand til at fange virksomheder som DGS Marine, der bevidst eller ubevidst bryder sanktionerne, og at der er behov for stærkere overvågning for at håndhæve sanktionerne effektivt.
Kilde: Information, s. 1, 5

Sikkerhedspolitik: Er din nye bil en trussel mod national sikkerhed?
I øjeblikket er kinesisk teknologi i skudlinjen, og nu advarer flere om, at vi skal tage os i agt for kinesiske biler, som stormer frem, da de kan udgøre en samfundstrussel, skriver Børsen. For nylig beordrede Center for Cybersikkerhed TDC til at fjerne udstyr fra Huawei i telenettet, og ifølge Financial Times overvejer EU at forbyde medlemslande at bruge den kinesiske telegigant til at opføre 5G. Grunden til dette er frygten for, at Kina vil kunne udnytte Huaweis adgang til spionage. “Der er efter PET's vurdering en risiko for spionage forbundet med brugen af visse former for teknologi med kinesiske komponenter. Det hænger først og fremmest sammen med den kinesiske efterretningslovgivning, og det drejer sig særligt om teknologi, hvor kinesiske leverandører har adgang til store mængder brugerdata,” skriver PET i rapporten. André Rogaczewski, adm. direktør i it-konsulenthuset Netcompany, mener også, at der ligger en sikkerhedsmæssig risiko i udbredelsen af kinesiske biler, som vi er nødt til at forholde os til. Fra Forenede Danske Motorejere (FDM) lyder det, at problemet er, at forbrugernes personlige oplysninger ikke er beskyttet ordentligt, da de oplysninger, som bilerne indsamler, ikke er omfattet af EU's databeskyttelsesforordning, gdpr. “Hvis vi kigger på de her bilrelaterede data, er der lige nu ikke nogen EU-regler. Vi ved ikke, hvad de her bilselskaber logger. Vi har brug for at få lavet EU-lovgivning, som er sektorspecifikt for bilindustrien, og som kan regulere den her dataindsamling,” siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM.
Kilde: Børsen, s. 6-7

Finansielle anliggender: Nordisk betalingssamarbejde blev overhalet indenom
I udgangen af april måtte det stort opslåede nordiske betalingssamarbejde P27 opgive det stort opslået betalingsprojekt. Det skriver Børsen i dag. For at det prestigefyldte projekt kunne blive til noget krævedes en licens, der skulle have været første skridt i opførelsen af et nordisk betalingssamarbejde, hvor borgere skulle kunne gennemføre straksbetalinger på tværs af lande og i forskellige valutaer. Niels Skylvad, afgående direktør i Sydbank og en af medlemmerne i styregruppen bag P27-samarbejdet, fortæller, at han også var med til at beslutte, at P27 ikke kunne bruges i denne omgang og han forklarer, at han så de første tegn på krise i slutningen af 2022. Men selvom P27 har parkeret ambitionerne om et fælles nordisk betalingssamarbejde, så får danskerne alligevel et mere effektivt betalingssystem, vurderer Niels Skylvad. I påsken 2025 skifter Danmark betalingsstruktur fra et system udviklet af Nationalbanken til et system udviklet af Den Europæiske Centralbank (ECB) og i fremtiden vil Danmark også bruge et clearingssystem udviklet af ECB - det kaldes Tips. Det betyder, at danskere i fremtiden kan gennemføre straksbetalinger i både norske kroner, svenske kroner og euro. “Det var de ambitioner, man havde i P27-samarbejdet,” siger Niels Skylvad, som er godt tilfreds med, betalingsinfrastrukturen i fremtiden leveres af ECB. “Jeg glæder mig til, at jeg i min pensionisttilværelse kan betale for caffe latte i Italien med en konto-til-kontooverførsel via Tips,” siger han og fortsætter: “Det er EU-Kommissionens hede drøm, at vi skal kunne udkonkurrere de her amerikanske betalingsvirksomheder. Det er et spændende perspektiv.”
Kilde: Børsen, s. 34

Beskæftigelse, vækst og investeringer: SMV'er foreslår europæisk smileyordning for iværksætterlande
I en debat på Folkemødet foreslår SMVdanmark ifølge Altinget torsdag, at iværksættere skal have nemmere ved at søge penge fra den europæiske pengetank, hvis de kommer fra et land med orden i papirarbejdet. SMVdanmark håber på, at en europæisk smileyordning, kan nedbringe papirarbejdet, når iværksættere skal søge om støtte-milliarder fra EU's genopretningsfond. SMV-direktør Jakob Brandt angriber bureaukratiet i EU og han mener, at lande, som historisk har haft styr på sagerne, ikke bør skulle tjekkes i samme grad som de store syndere. "Hvorfor skal vi lave ekstra øvelser, fordi grækerne snyder," spørger Jakob Brandt. Men klimaordfører i Venstre og tidligere medlem af Europa-Parlamentet, Linea Søgaard-Lidell, fastholder, at der skal være en mængde af bureaukrati, når staterne skal give penge til private virksomheder.
Kilde: Altinget, torsdag

Udenrigspolitik: Krigen må ikke overskygge, at Ukraine har et mindre rodfæstet demokrati end resten af EU-landene
Berlingske bringer i dag en kommentar af Mogens Lykketoft, fhv. minister og formand for Socialdemokratiet. Han skriver blandt andet: "Putin er på hælene. Der er rystelser i det russiske magtsystem og stigende frygt og frustration i den russiske befolkning. Forhåbentlig bliver det endnu tydeligere, hvis den forestående ukrainske sommeroffensiv lykkes i kraft af den massive indsats af Vestens moderne våben. Man kan have et lille håb om, at Rusland i denne situation kan presses til forhandlingsbordet - og der i det mindste skabes våbenstilstand på Ukraines acceptable vilkår. [...] Der er brug for, at Vesten, allerede før krigen standser, gennemtænker sin rolle i Ukraines genopbygning, og at EU får fastlagt en præcis køreplan for at realisere løftet om optagelse af Ukraine. Lige nu er fokus naturligvis på den militære bistand, hvor USA yder langt mest. Også efter krigen er det nødvendigt for Europa at have USA med som garant for Ukraines sikkerhed. Den enorme civile bistand, der skal til for at genopbygge Ukraine, bliver især et europæisk anliggende. Der bliver brug for lange, billige EU-lån på mellem 500-1.000 milliarder euro - alt efter, om de 300 milliarder i russiske statspenge, der er indefrosset i Vesten, kan sendes til Ukraine som krigsskadeserstatning. [...] Vores uforbeholdne solidaritet med Ukraine i kampen mod den russiske aggression må ikke skygge for den kendsgerning, at ukrainerne i udgangspunktet har et mindre rodfæstet demokrati, langt mere korruption, mindre pressefrihed, mindre personlig frihed og færre politiske rettigheder og friheder end stort set alle EU-landene. [...] Vi bør systematisk modarbejde oligarkernes konstante forsøg på at erobre statsmagten ved at udelukke dem som modtagere og forvaltere af genopbygningsbistanden. Desuden er udrensning af korrupte politikere, embedsmænd og dommere en nødvendig forudsætning - ikke bare for fart i genopbygningen, men også for, at Ukraine rejser sig fra krigens ødelæggelser som et ægte demokrati med en forvaltning, der ubestikkeligt varetager hele befolkningens interesser. [...] Fremdriften i reformerne bør kontrolleres af en fælles overvågningsinstitution, der repræsenterer alle de store donorer: EU, Valutafonden, Verdensbanken og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD). Fred og forsoning i Ukraine forudsætter også mådehold i retsopgøret med dem, der har samarbejdet med russerne i de besatte områder: De kollaboratører, der aktivt har søgt at hjælpe Rusland til sejr, skal naturligvis straffes. Men langt de fleste, der har samarbejdet med besættelsesmagten, har gjort det af bitter nød, af frygt for egen sikkerhed eller for at beskytte tilværelsen en smule for deres medmennesker. For dem må befrielse ikke betyde heksejagt og overgreb. Der vil blive god brug for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til at sikre dette."
Kilde: Berlingske, s. 20-21

Landbrug: Life Science-virksomhed: Vi skal have mere natur, grøn energi og mad - men er der plads til det hele?
Altinget bringer i dag et debatindlæg af Niels Bjerre, landbrugsfaglig chef, Bayer A/S. Han skriver blandt andet: "Der er rigtig mange ønsker og krav til arealanvendelsen i Danmark. Både fra landbruget og fra de grønne organisationer. Og regeringen kommer også til at forholde sig til arealanvendelsen, når den senere i år lancerer med en visionsplan for landbruget, hvor arealanvendelsen udgør et centralt element. Vi ønsker os allesammen - også jeg - mere natur, mere skov, mere biodiversitet, mere produktion af vedvarende energi. Men samtidig er der et stigende behov for fødevareproduktion i verden, fordi vi bliver flere mennesker. [...] Der findes ikke en enkelt løsning, der klarer alle udfordringerne, men lad mig prøve at forklare, hvordan vi prøver at finde løsninger. Vi udvikler nye og forbedrede plantebeskyttelsesmidler både kemiske og biologiske, så man kan fastholde eller forbedre udbytterne. [...] Vi forsker også i at bruge moderne teknologi til at fastslå, om der overhovedet er en sygdomstrussel mod for eksempel hveden. [...] Digitaliseringen med drone- eller satellitbilleder giver mulighed for kun at kunne tildele for eksempel et svampemiddel eller gødning afhængig af, hvor stor biomassen er på hver kvadratmeter. Dermed udnyttes midlerne bedre. [...] Vi forædler afgrøder, så de både har højere udbytte og mindre modtagelighed for sygdomme. Dette er en evig proces, for sygdommene udvikler sig også. Også forædling undergår rivende udvikling, og det er muligt at anvende moderne teknologi som genredigering (CRISPR/Cas). Her er det en udfordring, hvis man i EU ender med at betragte denne metode som GMO alene på grundlag af metodevalg, uden at skele til om der overhovedet er tilført fremmede gener. At producere mere mad bæredygtigt, med et mindre aftryk og på et begrænset areal er i hvert fald en vej, der kan hjælpe på arealforbruget."
Kilde: Altinget