
Dagens EU-tophistorier
Sikkerhedspolitik: Løkke vil udvide Natos forsvarsmål til 5 pct., mens EU kæmper med budget og sikkerhed
Ifølge Ritzau åbner udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen for, at Danmark og andre Nato-lande kan opfylde Trumps krav om at bruge fem procent af BNP på forsvar, hvis beredskab og cybersikkerhed inkluderes. Dette forslag er i tråd med Natos generalsekretær Mark Ruttes plan om at forpligte Nato-landene til at bruge 3,5 procent af BNP på direkte militærudgifter og yderligere 1,5 procent på bredere sikkerhedsudgifter. Løkke Rasmussen siger: "Hvis man skal op på de fem procent, så er man nok nødt til at få en diskussion om, hvad der ligger i forsvarsbegrebet." Børsen skriver, at Nato-landene overvejer at øge forsvarsudgifterne til 5 pct. af BNP. Nato's generalsekretær, Mark Rutte, udtaler: "Jeg er rimelig overbevist om, at vi i Haag vil forpligte os til et ambitiøst udgiftsmål." Forslaget indebærer et todelt mål, hvor 3,5 pct. går til direkte forsvar og 1,5 pct. til forsvarsrelaterede udgifter. Lars Løkke Rasmussen nævner, at Danmark allerede har hævet forsvarsudgifterne til over 3 pct. og understreger vigtigheden af cybersikkerhed og kritisk infrastruktur.
I en analyse i Berlingske skriver Julie Schneider, at EU står over for en stor udfordring i forhold til NATO's fremtidige forsvarsudgifter. Donald Trump presser på for, at europæiske lande øger deres forsvarsbudgetter markant, hvilket kan føre til økonomiske udfordringer. NATOs generalsekretær, Mark Rutte, har udtalt: "Hvis vi holder os til de to procent, kan vi ikke forsvare os selv." Der er en debat om, hvad der skal inkluderes i forsvarsudgifterne, hvilket kan påvirke, hvor hurtigt EU kan øge sine investeringer.
I en analyse i Information skriver Tore Keller, at EU-landene står over for udfordringer med at opfylde Trumps krav om at øge forsvarsudgifterne til fem procent af BNP. Søndergaard bemærker, at "uanset hvor meget Europa bruger på forsvar, vil det ikke ændre på Trumps grundlæggende ønske om at mindske USA's bidrag til europæisk sikkerhed." Han understreger, at EU bør øge forsvarsudgifterne for at kunne forsvare sig selv, da USA's engagement i europæisk sikkerhed kan mindskes. EU's balancegang mellem autonomi og afhængighed af USA er central i denne debat.
Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag; Politiken, torsdag; Børsen, fredag, s. 30; Information, torsdag
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Udenrigspolitik: Starmer kræver betingelsesløs våbenhvile i Ukraine
Ifølge ritzau/AFP kræver Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, en betingelsesløs våbenhvile i Ukraine og mener, at Vladimir Putin "må betale prisen" for at undgå fred. Udmeldingen kommer før et topmøde i det Europæisk Politiske Fællesskab i Tirana, hvor EU's stats- og regeringschefer mødes for at drøfte sikkerhedsudfordringer. Starmer kritiserer Putins taktik som "uacceptabel".
Ifølge Weekendavisen har EU-ledere truet med nye sanktioner mod Rusland, hvis Putin ikke accepterer en våbenhvile i Ukraine. EU er i gang med en 17. sanktionspakke, der vil sortliste næsten 200 russiske skibe. Putin har foreslået nye forhandlinger i Tyrkiet, som Trump støtter. Zelenskyj udfordrede Putin ved at erklære, at han vil mødes med ham, hvis Putin "turde". Trump udtrykte forståelse for Putin ved at sige: "Hvorfor skulle han komme, hvis jeg ikke kommer."
I en analyse i Børsen skriver Hakon Redder, at EU's rolle i Ukraine-konflikten er central, da Ukraine ønsker at styrke sin tilknytning til EU og Vesten. Ukraine søger sikkerhedsgarantier, der kan sammenlignes med Natos artikel 5, hvilket placerer EU og USA i et dilemma, da det kan indebære krig mod Rusland. "Indlysende ser man gerne en våbenhvile og en fredsløsning. Men en fred skal have indbyggede garantier for, at Ukraine kan bevare og forstærke sin tilknytning til EU og Vesten," skriver forfatteren.
Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag; Weekendavisen, fredag, s. 12; Børsen, torsdag
Handel: EU og USA intensiverer handelsforhandlinger
Ifølge Ritzau er EU og USA blevet enige om at intensivere forhandlingerne om told og handel. EU-kommissær for handel, Maros Sefcovic, udtaler, at "EU er aktivt engageret i forhandlingerne på ekspertniveau og på det politiske niveau." Sefcovic har haft konstruktive samtaler med USA's handelsminister og udtrykker optimisme for fremtidige møder. EU-Kommissionen arbejder også på handelsaftaler med andre lande som Indien og Indonesien for at diversificere handelspartnere og reducere afhængigheden af USA. Ifølge Weekendavisen står Europa over for udfordringer i en globaliseret verden, hvor både USA og Kina presser på handelsmæssigt. Janka Oertel fra European Council on Foreign Relations bemærker, at Europa har et stort marked, men advarer: "Hvis vi ikke indser, at det brænder på, tror jeg desværre ikke, der er noget håb for os." Hun understreger behovet for mere økonomisk autonomi og bedre handelspartnerskaber. Europa skal handle hurtigt for at undgå at miste industrier til Kina.
Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag; Jyllands-Posten, fredag, s. 12; Weekendavisen, fredag, s. 13
Andre EU-historier
Udenrigspolitik: Danmark kan opsige USA-aftale ved grønlandsk annektering
Ifølge Ritzau kan Danmark opsige forsvarsaftalen med USA, hvis Grønland annekteres af amerikanerne. Aftalen, der blev indgået i december 2023, giver USA adgang til danske flyvestationer, men er blevet kritiseret for at give for store beføjelser til amerikanske soldater. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, udtalte, at "vi har aftaler om ikke at spionere mod venner og allierede," i forbindelse med påstande om amerikansk spionage mod Danmark og Grønland. Aftalen er "uopsigelig i ti år," men kan opsiges ved annektering.
Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Børsen, torsdag
Institutionelle anliggender: Danmark overtager EU-formandskab: Bjerre lover europæisk sindelag i tid
Ifølge Ritzau skriver de, at Danmark overtager EU-formandskabet i en afgørende periode, hvor europaminister Marie Bjerre har besøgt alle EU-lande for at forstå deres prioriteter. Hun udtaler: "Vi vil udnytte vores formandskab aktivt, men loyalt. Vi kommer til at tænke mere europæisk end nationalt." Formandskabet fokuserer på konkurrenceevne, sikkerhed, klima og migration. Budgetkommissær Piotr Serafin har påpeget, at tilbagebetaling af EU-gæld kan udgøre op til 20 procent af budgettet, hvilket Marie Bjerre mener kræver ansvarlig økonomisk politik.
Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag
Udenrigspolitik: Russisk kampfly krænker Nato-luftrum
Ifølge Reuters har et russisk kampfly krænket Nato-luftrum, hvilket Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna, kalder "meget seriøst". EU har netop vedtaget den 17. sanktionspakke mod Rusland, som skal ramme den russiske skyggeflåde. Sanktionerne er en del af EU's strategi for at presse Rusland i fredsforhandlingerne. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, udtalte i april: "Jeg synes, at vi skal gå så hårdt til værks som muligt" for at ramme Ruslands økonomi.
Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag
Administration: Rikke-Louise Ørum Petersen ny direktør i EU’s supertilsyn mod hvidvask
Ifølge Børsen er Rikke-Louise Ørum Petersen blevet udnævnt som direktør i EU's nye supertilsyn for hvidvaskbekæmpelse, Amla, der har hovedkvarter i Frankfurt. Amla skal styrke kampen mod hvidvask og terrorfinansiering i EU. Ørum Petersen udtaler: “Hvidvask omfatter langt overvejende penge fra grov organiseret kriminalitet.” Amla vil føre tilsyn med de vigtigste finansvirksomheder i EU og sikre, at nationale myndigheder har effektive værn mod hvidvask. Etableringen af Amla er en del af EU's samlede hvidvaskpakke. Ifølge Atlinget.dk er hun en af fem direktører i myndigheden. Amla skal styrke EU's indsats mod økonomisk kriminalitet og føre tilsyn med udvalgte finansielle virksomheder. Ørum Petersen udtaler: "Muligheden for at være med til at forme EU's indsats mod hvidvask og terrorfinansiering på ledelsesniveau er både en stor tillidserklæring og et ansvar, som jeg er stolt over at påtage mig."
Kilder: Børsen, fredag, s. 12,13; Altinget.dk, torsdag
Migration: Danmark og Italien angriber menneskerettighedsdomstolen for at styrke national asylpolitik
Ifølge Politiken har Danmark og Italien indledt et koordineret angreb på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at fremme national selvbestemmelse i asylpolitikken. De mener, at domstolens fortolkninger begrænser politiske beslutninger. I et udkast til et brev, som Mette Frederiksen og Giorgia Meloni står bag, står der, at domstolens praksis »begrænser evnen til at træffe politiske beslutninger i vores demokratier«. Alberto Horst Neidhardt fra European Policy Centre bemærker, at flere EU-lande ønsker at løsne båndene til internationale forpligtelser.
Kilder: Politiken, fredag, s. 8
Sikkerhedspolitik: Anders Vistisen: EU-forsvarsunion splitter, svækker Nato og truer Danmarks sikkerhed
I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Anders Vistisen, at en EU-forsvarsunion vil skabe splittelse og svække Nato. Han argumenterer for, at EU's forsøg på at centralisere forsvarspolitikken i Bruxelles er et skridt mod en føderal superstat. Vistisen kritiserer EU's planer om en fælles militærenhed og mener, at "EU-landene er ganske enkelt ikke enige om, hvem fjenden er." Han fremhæver Nato som Danmarks bedste sikkerhedsgaranti og advarer mod at overlade forsvarspolitikken til EU, da det vil svække Danmarks position.
Kilder: Altinget.dk, fredag
Grundlæggende rettigheder: EU vil styrke demokratiet med nyt “demokrati-skjold” mod autokratiske trusler og desinformation
I en kommentar på Altinget.dk skriver Rasmus Nielsen, at EU står over for udfordringer med at beskytte demokratiet mod autokratiske trusler. "Grundpillerne i vores demokratier er under angreb som aldrig før," sagde EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen. EU's plan om et "demokrati-skjold" er en reaktion på disse trusler, med fokus på at modstå desinformation og manipulation. Michael McGrath, EU-kommissær, understreger behovet for at sikre valghandlinger og styrke uafhængige medier for at beskytte det europæiske demokrati.
Kilder: Altinget.dk, torsdag
Økonomi: Fabiansen og Mikkelsen: EU’s Green Deal og regelværk hæmmer virksomheder
I et debatindlæg i Børsen skriver Helle Fabiansen og Brian Mikkelsen, at EU's omfattende regelværk hæmmer konkurrenceevnen, især for små og mellemstore virksomheder. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har annonceret en reduktion i bæredygtighedsrapportering, hvilket er positivt for virksomhederne. Dog kritiseres EU's Green Deal for at skabe flere problemer end løsninger: "I sin iver efter at virke handlekraftig på det grønne område, har man med bl.a. EU's Green Deal søsat et regelregime, der i mange tilfælde skaber flere problemer, end det løser." EU opfordres til smartere regulering for at styrke konkurrenceevnen.
Kilder: Børsen, torsdag
Kilder
- Publikationsdato
- 16. maj 2025
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark