Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information15. oktober 2021

EU i dagens aviser fredag den 16. oktober


Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: EU og briterne skændes igen om brexit: Her er scenarierne
Striden om brexit og Nordirland er igen rykket op på dagsordenen, og der er risiko for at striden kan ende i en handelskrig inden for få måneder, skriver Børsen. Den britiske chefforhandler David Frost sagde i denne uge, at briterne vil have skrottet den såkaldte Nordirland-protokol og i stedet aftale en helt ny juridisk tekst. EU lagde onsdag aften en pakke af kompromisforslag på bordet. EU er ikke med på at skrotte protokollen, men åbner for at forbedre den, og derfor tager parterne nu hul på en ny runde forhandlinger. EU-eksperter rejste i går til London, og i dag kommer David Frost til Bruxelles og møder EU's chefforhandler Maros Sefcovic. EU-siden har talt om et muligt kompromis inden nytår, altså en tremåneders proces. I foråret var der også ben konflikt om implementeringen af aftalerne, og EU-Kommissionen tog de førte skridt til at åbne en sag mod briterne for aftalebrud. EU-diplomater spekulerer i, at David Frost og hans premierminister Boris Johnson måske allerede har besluttet sig for at opsige protokollen, hvilket kan gøres via artikel 16. Det giver EU ret til at indføre sanktioner, f.eks. i form af straftold på britiske varer, men det vil samtidig forværre en allerede usikker og ustabil situation i Nordirland, som netop er det, begge parter siger, de gerne vil undgå. Ifølge Børsen er der tre mulige scenarier. Det første er, at EU med denne uges udspil har strakt sig langt nok til, at der kan nås et kompromis. Det andet scenarie er, at det ikke lykkes at nå til enighed, men det heller ikke ender i et totalt sammenbrud. Det sidste og negative scenarie er, at den britiske regering allerede har besluttet sig for at opsige protokollen, uanset hvad EU lægger på bordet. Ifølge denne teori har premierminister Boris Johnson gerne vil vente, så balladen ikke kommer til at skygge for COP 26 i Glasgow, der finder sted i første halvdel af november.

I en analyse i Weekendavisen skriver journalist Mette Rodgers blandt andet: "Kløften mellem Storbritannien og EU-Kommissionen i striden om den såkaldte Nordirland-protokol ser i denne uge ud til at være blevet et par spadestik dybere. I en tale i Lissabon tirsdag krævede den britiske Brexit-minister Lord Frost nemlig “en helt ny aftale”, hvor der i stedet for EU-Domstolen etableres en ny institution til håndtering af uoverensstemmelser. Ifølge Frost har protokollen skabt så omfattende problemer for handel mellem Storbritannien og Nordirland, at den ene af de to store befolkningsgrupper i det nordirske samfund - unionisterne - ikke længere kan acceptere den. Dermed opfylder protokollen - som i praksis betyder, at Nordirland forbliver en del af EUs indre marked - ikke længere den tiltænkte funktion; nemlig at beskytte Langfredags-fredsaftalen. “Faktisk gør den det modsatte. Derfor må den ændres,” lød Frosts argument. Han erklærede sig sågar parat til at trække i nødbremsen og aktivere den såkaldte Artikel 16, hvis ikke EU-Kommissionen accepterer briternes krav. Artikel 16 gør det muligt for både London og Bruxelles i nødstilfælde at suspendere dele af protokollen, hvis de mener, at den fører til omfattende og vedvarende “økonomiske, samfundsmæssige eller miljømæssige vanskeligheder, eller til ændrede handelsmønstre”. Ifølge briterne er det allerede tilfældet, men Frost lovede dog at studere EU-Kommissionens forslag til ændringer af protokollen nøje, før han træffer en så drastisk beslutning. [...] Det europæiske udspil - der af Brexit-kommissær Maros Sefcovic blev beskrevet som “en alternativ model til implementering af protokollen” - er blevet positivt modtaget af store dele af Nordirlands erhvervsliv. Imidlertid er det ikke vidtgående nok for mange unionister, der hævder, at deres britiske identitet trues af toldgrænsen i Det Irske Hav. [...] Nogle iagttagere vurderer, at forholdet mellem Downing Street og EU-Kommissionen er så dårligt, at det vil være umuligt at nå frem til et kompromis. Sean O'Grady, der er lederskribent og redaktør på The Independent, hævder, at der er en risiko for, at det kan udvikle sig til en handelskrig, hvis Storbritannien aktiverer Artikel 16, og hvis EU som modsvar lægger straftold på for eksempel britiske biler. [...] Hvis det går som i 2019 og 2020, skal vi igennem det sædvanlige spilfægteri, før den britiske regering og EU-Kommissionen når frem til et kompromis, der giver begge mulighed for at erklære sejr."
Kilder: Weekendavisen, s. 10; Børsen, s. 22

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Et splittet Polen søger sin sande identitet
Den lille kommune Wilkolaz i det østlige Polen har ligesom næsten 100 andre polske kommuner erklæret sig ”fri for lgbtideologi”, skriver Kristeligt Dagblad. Borgmesteren i Wilkolaz, Pawel Glab, understreger, at det ikke er en lov, men en erklæring. "Der findes ikke lgbt-frie zoner i Polen. Her diskriminerer vi ikke nogen," siger han, da Kristeligt Dagblad besøger kommunen. Han er enig med den nationalkonservative regering, som i vinter implementerede en af EU's mest restriktive abortlove. Loven betyder, at det nu er forfatningsstridigt at abortere fostre med misdannelser. "Abort strider mod det femte af De Ti Bud," siger borgmesteren. Polen er længe blevet kritiseret for at bevæge sig væk fra EU's værdifællesskab, men Pawel Glab ser positivt på medlemskabet EU. Folk har nemlig fået flere penge at bruge, pænere huse at bo i og bedre veje at køre på. "Men der er ingen grund til, at EU blander sig i suveræne staters lovgivning og forsøger at ændre vores kultur. Vi blander os jo heller ikke i andre lande på de områder," mener han. Holdningen bliver også delt af Polens regering, som i sidste uge blev bakket op af en for EU bekymrende kendelse: Forfatningsdomstolen i Warszawa erklærede, at den sætter landets forfatning over EU-lov, og at Polen derfor ikke behøver følge afgørelser fra EU-Domstolen. Det sker, efter at EU har rejst sager mod Polen, da EU-Kommissionen mener, at Polens nye regler for at udpege højesteretsdommere ikke sikrer ”upartiskhed og uafhængighed”, sådan som det er nedfældet i EU-traktaten. Ifølge kritikere udfordrer landet EU's grundlæggende værdier om menneskerettigheder og retssamfundet, men det ser man indtil videre stort på i det nationalkonservative regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS). Partiet har mange gange været på kant med EU, og nu begynder EU-ledere at spekulere i, om Polen er på vej til at forlade unionen. I næste uge tirsdag rejser den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, til Strasbourg for at tage diskussionen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i Europa-Parlamentet. Ifølge B.T. er der lagt op til heftige diskussioner.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 6; B.T., s. 10

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Når kaos truer, opdeler vi verden i generationer
En ting, der lige nu går på tværs af lande, er en opblomstring af interesse for generationer, skriver Information. Som sædvanlig er USA førende i den tendens, siger den britiske professor Bobby Duffy, som Information har talt med om værdien af generationsforskning. "Storbritannien kom lidt efter, og senest har vi set en opblomstring af interessen for at forstå verden i generationer i Europa," siger han. Professoren tror, at det ikke mindst er klimakrisen, der satte det i gang - og pandemien, der accelererede det. Redningspakken fra EU-Kommisionen hedder for eksempel Next generation. "Den form for generationel framing af politik så man slet ikke i samme grad for ti år siden," siger han.
Kilde: Information, s. 16, 17, 18, 20

Finansielle anliggender: Banker vil have ændret regler der blokerer for alternative investeringer
Negative renter har gjort det mere fordelagtigt at finde alternativer til indlån i bankerne og investering i obligationer, og derfor er efterspørgslen på alternative investeringer steget hos kunder i Nordea. Det skriver Børsen. Nordea står klar med den rådgivning, de vurderer, der skal til for at klæde kunderne på, når de bevæger sig ud på et mere risikofyldt marked, men regulering bremser banken. EU har opstillet krav til, at kunder skal være professionelle, hvilket de er, hvis de har en investerbar formue på over 500.000 euro svarende til 3,5 millioner kroner. De skal desuden have omfattende erfaring med handel af denne type produkter, og de skal have gennemført et minimum af transaktioner. Dertil kommer en række danske krav, som blandt andet kræver en minimumsinvestering på 100.000 euro, når danskere investerer alternativt. Tine Vestergren Uldal, der er chef for opsparing og investering hos Nordea, vurderer, det er en udfordring for bankerne, fordi det er en betydelig begrænsning af, hvilke kunder banken kan tilbyde investeringerne.
Kilder: Børsen, s. 12

Klima: Klimarådet: Ud med biogas - el er vejen frem
Klimarådet, der er kontrolorganet for regeringens klimapolitik, anbefaler regeringen at sløjfe tilskud til biogas i transportsektoren. Ifølge Børsen mødes det med fortvivlelse hos danske vognmænd, der har investeret i biogas. "Det kan godt være, at der er nicheproduktioner, der har fordel af at bruge biogas, men samfundet og klimaet vil have mere gavn af at transportsektoren omstilles til de langsigtede elbaserede løsninger i takt med, at det bliver muligt," udtaler Niels Buus, der er transportøkonom og medlem af Klimarådet. Ejerleder i virksomheden HV-transport, Poul Jørgensen, købte i maj landets første 50-ton biogaslastbil med 60.000 kroner i tilskud fra en biogas-støttepulje og har option på at købe yderligere tre lastbiler. "Dem kommer vi ikke til at bestille endeligt, før vi ved, hvad der er op og ned i forhold til den fremtidige støtte til biogas og biobrændstoffer," siger han. Ifølge medlem af Klimarådet, Niels Buus, kan den samlede europæiske lastbiltransports brændstofbehov ikke dækkes af de bæredygtige ressourcer, der er til rådighed. Han mener, at der derfor er behov for et koordineret politisk arbejde i EU for at lede transportsektoren væk fra biogas og flydende biobrændstof. Klimarådet anbefaler, at regeringen bør satse på, at fremtiden for transport af gods på vejene kører på batterier. Det skriver Berlingske. Rådet vurderer, at flere ting tyder på, at der bliver tale om brug af el til lastbiler - også på den lange distance. "Hvis elveje rulles bredt ud i Europa, kan de løse batterierne udfordringer med rækkevidden, og med høj udnyttelsesgrad vil de også være samfundsøkonomisk fordelagtige," skriver Rådet og tilføjer: "Men teknologien kræver også betydelig politisk koordination i EU og markante indledende investeringer."
Kilder: Børsen, s. 16-17; Berlingske, s. 10

Økonomi: Vækstmarkeders guldalder er ovre
Jyllands-Posten bringer en analyse af Jørn Fredsgaard Sørensen, Head of Country & Bank & Sector, EKF Danmarks Eksportkredit. Han skriver blandt andet: "De seneste 20 år har verdens vækstmarkeder haft en økonomisk guldalder med meget høj vækst og store forbedringer i velstanden for befolkningerne, men den guldalder ser nu ud til at være ovre. [...] En række af de faktorer, som skabte vækstmarkedernes guldalder, vil nemlig aftage i styrke eller kan ikke gentages. For det første vil tilvæksten af folk i den arbejdsdygtige alder aftage i de fleste udviklingslande. Denne demografiske modvind giver i sig selv lavere vækst - men det forværres yderligere af, at man også må forvente lavere produktivitetsstigninger i vækstmarkederne som helhed fremover. [...] Coronakrisen og de aktuelle problemer med leverancer af mange forskellige varer vil sandsynligvis starte en bølge af ”near-shoring” (modsat 2000'ernes off-shoring). Men de store vindere i den proces bliver nok Østeuropa - med let adgang til EU-markedet - og Mexico, hvorfra man kan producere til det nordamerikanske marked. Naturligvis vil der være enkelte solstrålehistorier at finde blandt vækstmarkederne. Men hverken demografien, teknologien eller Historien synes at give dem medvind for tiden."
Kilde: Weekendavisen, s. 15

Retlige anliggender: Bazar
I Weekendavisen i dag kan man læse, at en nylig EU-godkendelse har sat den berømte prosecco vin under pres. Varebetegnelsen er beskyttet af det italienske kontrolsystem for oprindelsesbetegnelser for fødevarer, DOP. I Kroatien findes en sød dessertvin med navnet Prošek, og selvom der ikke er tale om en efterligning, og de to navne er opstået uafhængigt, betragtes Prošek som en kommerciel trussel i Prosecco-land. Siden 2013 har de kroatiske producenter ikke haft tilladelse til at bruge Prošek som følge af italienernes pres. EU har nu annulleret forbuddet, og det kalder den italienske EU-parlamentariker og tidligere landbrugsminister Paolo De Castro for et “overgreb” og “ren manipulation”.
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Klima: Dan Jørgensen afviser indgreb mod galopperende energipriser
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) konkluderer, at de høje energipriser, der ikke ser ud til at falde til et mere normalt niveau lige med det samme, kan ramme den enkelte families varme-, gas- og elregning hårdt. Det skriver Berlingske. "Jeg ser på situationen med største alvor. Derfor følger regeringen også situationen meget tæt - og vi vurderer løbende, om det er nødvendigt med ekstra tiltag," skriver Dan Jørgensen. Ifølge De Konservative og Liberal Alliance er det ikke godt nok. "Jeg havde håbet, at ministeren havde svaret på, hvad regeringen har tænkt sig at gøre. De høje energipriser og forsyningskrisen burde være anledning til, at regeringen sætter mere fart på udbygningen af den vedvarende energi i Danmark," siger De Konservatives energiordfører, Katarina Ammitzbøll. Ifølge Dan Jørgensen drøfter regeringen udviklingen med Europa-Kommissionen og de øvrige EU-lande. Danmark har selv kun begrænset mulighed for at påvirke energipriserne direkte, da det fortsat er de kraftværker, som producerer el på fossile brændsler som kul og gas i en række EU-lande, der er prisfastsættende i modsætning til vedvarende energi. "Som jeg ser det, klarlægger situationen, at EU skal accelerere den grønne omstilling og arbejde i en retning, hvor blandt andet afhængighed af importeret gas minimeres," skriver ministeren. Ifølge Liberal Alliance bør regeringen gøre to ting. Elafgiften skal ikke kun sænkes frem mod 2030, sådan som regeringen lægger op til, men helt afskaffes. "Europa-Kommissionen har lige været ude at foreslå, at EU-landene enten sætter elafgiften kraftigt ned eller helt afskaffer den som en måde at afbøde konsekvenserne af de høje energipriser. Vi bør afskaffe elafgiften helt fra næste år," siger politisk leder Alex Vanopslagh. For det andet skal danske politikere sluge en varm kartoffel og begynde at arbejde for, at atomkraft kommer til at spille en større rolle i fremtidens energisystem. Det mener Vanopslagh. "I Danmark har vi satset ensidigt på vindenergi, og nu følger flere andre lande i vores fodspor. Men hvis alle går over til vindenergi, har vi brug for en stabil grøn energikilde, der kan levere strøm, når vinder ikke blæser," siger han.
Kilde: Berlingske, s. 7

Finansielle anliggender: Centralbanker: Tech-giganter kan blive bankmonopoler
I Børsen kan man i dag læse, at teknologigiganter som Apple og Alipay i høj grad er i gang med at udkonkurrere bankerne med deres digitale betalingsløsninger. Udover betalingsløsninger tilbyder selskaberne også en række andre ydelser som lån og formuepleje. En række centralbankchefer hilser innovationen velkommen, men frygter at det kan ende med at teknologigiganterne bliver til bankmonopoler. "Vi har set helt nye aktiviteter som mobilbetalinger, fintechlån og robotrådgivning. I vores land har vi nu en milliard netborgere, og vi ser at finansiel innovation sænker omkostningerne for forbrugerne og øger effektiviteten i det finansielle system," siger Yi Gang, chef for Kinas centralbank. Apple Pays globale chef afviser dog, at der er noget at frygte, selv om Danske Bank i denne uge fortalte, at kunderne nu får mulighed for at betale med deres dankort, når de bruger Apple Pay.
Kilde: Børsen, s. 6-7

Interne anliggender: Forsøg på demokratisk samtale
I en kommentar i Kristeligt Dagblad skriver sognepræst Jesper Bacher blandt andet: "Hvad skal man sige til mennesker, som fremfører vilde teorier og vidtgående påstande om fordækt spil og skjulte dagsordener? Ja, hvad skal man sige til de såkaldte konspirationsteoretikere? [...] Man kan trække på skulderen ad dem. Man kan håne dem, men man kan også prøve at lytte til dem og tale med dem. Den sidste tilgang er selvfølgelig langt den besværligste. Ikke desto mindre anbefaler EU-Kommissionen, som minsandten har en hjemmeside om konspirationsteorier, at man skal undlade at gøre nar og i stedet tilskynde til ”åben debat og spørgsmål”. Jeg skal ikke kunne sige, om DR 2 har fundet inspiration hos EU-Kommissionen, men kanalen har i hvert fald gjort forsøget i en udsendelsesrække med Signe Molde som vært og titlen ”Konspirationsfolket har ordet”. Det er et udfordrende forsøg på demokratisk samtale. Signe Molde udviser beundringsværdigt tålmod, mens hun lægger øre til mangen en farverig og dyster konspirationsteori."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Økonomi: 1
Grundet en EU-aftale er Danmark forpligtet til, at det såkaldt strukturelle underskud på statens budget ikke bliver større end en procent af BNP. Det skriver Weekendavisen. For nogle år siden valgte de danske politikere imidlertid at gøre grænsen endnu strammere for at holde hinanden i ørerne. Den særlige budgetlov sætter nemlig grænsen ved et maksimalt underskud på en halv procent, hvilket ikke er noget aktuelt problem, da økonomien ifølge de økonomiske vismænd er i fin form. I vismændenes efterårsrapport foreslår de alligevel, at grænsen ændres til en procent, som er den grænse, der er aftalt i EU.
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Arbejdsmarkedspolitik: Sen aktion
Den øremærkede barsel til mænd skal til afstemning i Folketinget, efter at EU har pålagt medlemslandene at vedtage en øremærkning. Weekendavisen skriver, at et flertal i Folketinget vil stemme ja, da flere partier er vendt på en tallerken. Partiformand i Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, ønsker øremærkningen indbragt for EU-domstolen for brud på nærhedsprincippet. Chancen for at det sker, er dog ikke særlig høj, da det kun er regeringen, der kan rejse en sag.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Søren Gade, MEP (V) og blogger, blandt andet: "Det er nok ikke gået manges næse forbi, at øremærket barsel til mænd er blevet en realitet. Lad mig slå fast: Det er ikke en blomst, der er groet i min have. [...] Det er ikke, fordi jeg er modstander af mere ligestilling mellem kvinder og mænd. Men jeg er modstander af, at EU skal blande sig i, hvordan danske og europæiske familier indretter deres liv. De nye barselsregler er - for mig at se - et klart udtryk for mistillid til familier. [...] Oveni åbner barselsreglerne for en ny sluse af velfærdsydelser, EU-borgere helt frit kan udnytte, som de har lyst til. Det skyldes, at reglerne giver EU-borgere ret til at holde øremærket barsel i Danmark op til ni år efter fødslen af deres barn. Det betyder ganske enkelt, at en EU-borger kan få et barn i sit hjemland og senere få et job i Danmark og kræve at afholde barsel på dagpenge eller fuld løn. [...] I min verden er det helt grotesk. Hvis vores velfærdssamfund skal bestå, skal vi stoppe med at se blindt til, når EU gør danske velfærdsydelser tilgængelige for alle borgere i Europa."
Kilder: Weekendavisen, s. 2; Jyllands-Posten, s. 28

Udenrigspolitik: Nye alliancer gør ondt på Kina
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Bertel Heurlin, professor i statskundskab, Københavns Universitet, leder af China Security Studies, Center for Militære Studier, UCPH, blandt andet: "Kina er presset. Indefra og udefra. Trods vækst tårner et gældspræget indre marked sig op. Udviklinger som problemerne med ejendomsspekulanten Evergrande truer. ”Dual circulation” - politikken, at det interne forbrug og eksporten er ligestillede - har problemer. Reformer udebliver. Udefra er presset større. USA sætter alle sejl til og prædiker demokratiudbredelse, insisterer på diplomati, som medfører heftig indblanding i andre landes indre anliggender, og fører sig frem med dominans gennem globalt lederskab. Problemet er, at det primært er Kina, som er angrebsmålet. [...] Det værste pres på Kina er styrkelsen og udvidelsen af de amerikanske alliancer. Biden har samlet grundigt op efter Trumps udenrigspolitiske excesser. Nato er blevet styrket. Der er rimelig ro på Europa. Rusland er ikke den store fjende. Nu gælder det Asien. Xi Jinping deklarerer: “Asien for asiater”. Samtidig har han dog accepteret, at der er plads til både Kina og USA i Asien. Men nu søger USA at tromle Kina over ved at skabe en alliance af ikke-asiatiske lande direkte rettet mod Beijing. Aukus er navnet. I september indgik Australien, England og USA en form for alliance, som skal danne modvægt mod Kinas øgede militære indflydelse i Asien. [...] Aukus er blevet forhandlet i hemmelighed. USA har ikke konsulteret sine allierede. Frankrig, som allerede havde en økonomisk givtig aftale med Australien om levering af konventionelle ubåde, blev rasende. Og Kina er rystet. [...] At EU netop for kort tid siden har udsendt en strategi for Indo-Pacific, som dækker hele paletten af politikker, kan ikke undgå også at presse Kina. Hvordan reagerer Kina? Kina er selvsagt bekymret. Man ser med en vis overbærenhed på Quadalliancen med udgangspunkt i, at de enkelte lande - selv om de bryster sig af at have fælles værdier om demokrati - har meget forskellige interesser og bindinger på andre områder. [...] Sammen med det stadigt kraftigere amerikanske pres på Kina har de seneste begivenheder ført til rapporter om muligheden for etableringen af en konkret modbalance, som benævnes ”den nye Quad”. Det er forestillingen om en sammenslutning rettet mod USA og Vesten bestående af Kina, Pakistan, Rusland og Iran, som er under optagelse i SCO. Spørgsmålet er imidlertid, hvor parat Kina er til at opgive sin antialliancepolitik, som man har opretholdt siden 1980'erne."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 29

Landbrug: Ulykkeligt, men nødvendigt
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Tirsdag landede minister for landbrug, fødevarer og fiskeri, Rasmus Prehn (S), en fiskeriaftale for 2022, der giver danske fiskere tilladelse til at fange 489 ton torsk i den vestlige Østersø og 595 ton i den østlige. [...] Den nye fiskeriaftale vurderes at betyde, at 100 fartøjer skal indstille fiskeriet, og det vil også ramme de danske havne, hvor der landes torsk fra Østersøen. [...] Fiskeriaftalen blev indgået efter langvarige og svære forhandlinger mellem EU's medlemslande. Nu skal fiskeriminister Rasmus Prehn drøfte EU's kvoteudspil med Folketingets partier, heriblandt med oppositionens såkaldt regeringsbærende partier, der selv tidligere har stået over for samme svære valg, men som svigtede at tage de hårde beslutninger om østersøfiskeriet, der længe har været nødvendige. [...] EU's fiskeriministre, heriblandt danske Rasmus Prehn, skal roses for at tage svære og hårde beslutninger, der ikke vil glide let ned hos befolkninger, hvor fiskerne må forlade deres erhverv, og hvor prisen på nytårstorsken må antages at ryge i vejret med samme tempo som amerikanske milliardærers private rumraketter. Det bliver ikke sidste gang, det vil ske, for vi ser ind i en fremtid, hvor politikere skal tage svære og upopulære beslutninger, der vil ramme borgerne - vælgerne - hårdt."
Kilde: Information, s. 16

Sundhed: EL kritiserer regeringen for at sælge coronavacciner
Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund, kritiserer regeringens beslutning om at sælge 200.400 overskydende mRNA-vacciner fra Moderna til Australien. Det skriver Berlingske. "Det er fuldstændig usmageligt, at vi midt i en pandemi begynder at opføre os som en krejlernation," siger ordføreren. Australien har anmodet om at købe overskydende vacciner, og de ankom i september som en del af et samlet salg af en million vaccinedoser fra flere EU-lande. "Vi skal jo netop sikre, at vaccinerne når derhen, hvor behovet er størst, ikke i forhold til dem, der har flest penge," udtaler Hvelplund.

I en kommentar i Weekendavisen skriver journalist, Nikolaj Arve, blandt andet: "TV 2 fortalte om en inder, som pludselig havde spurgt statsministeren, hvorfor Danmark og den vestlige verden egentlig sørgede for sig selv først, da coronavaccinerne skulle fordeles? Til det svarede Mette Frederiksen ærligt: “Når man er statsminister, så er ens første ansvar ens egen befolkning. Som jeres egen premierminister siger: Nationen først.” [...] Der er bare en lille detalje, som statsministeren vist ikke fik nævnt i Indien: Vi har ikke bare taget iltmaskerne på først i Danmark og Vesten. Vi har også - hvis vi bliver i billedet lidt endnu - snuppet millioner af iltmasker for næsen af resten af verden og gemt dem væk i køleskabe og frysere. Så mange doser har vi fået, at der ifølge analysevirksomheden Airfinity i slutningen af september var flere hundrede millioner doser i overskud i USA, EU, Storbritannien og Canada. I USA er flere end 15 millioner smidt ud, skriver flere medier, og ifølge Airfinity risikerer op mod 100 millioner at udløbe inden årets udgang."
Kilder: Berlingske, s. 19; Weekendavisen, s. 2

Institutionelle anliggender: Den sidste skattelyskandale?
Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "Når man læser om Pandora Papers, kan man nemt miste modet. Lækket afslører nemlig, at over 300 toppolitikere verden over, herunder både Cyperns præsident Nicos Anastasiades og Tjekkiets premierminister Andrej Babiš, er på listen over personer, som gemmer deres formuer i skattely. [...] I øjeblikket er vi mange, der arbejder for, at EU stiller det som en betingelse i alle fremtidige handelsaftaler, at aftalelandene afskaffer bankhemmeligheder og stiller krav om offentlig registrering af de reelle ejere af selskaber. EU har vedtaget regler om gennemsigtighed i forhold til de reelle ejere af selskaber, der har bankkonti i EU. [...] EU kan som verdens største handelsblok gennem sine handelsaftaler med resten af verdens lande udbrede gennemsigtigheden globalt. Kampen mod skattely kan føles fjern og kompliceret, når der bliver talt om fjerntliggende øer som Bahamas og Barbados eller selskabskonstruktioner med så mange skjulte skuffeselskaber, at det føles som at åbne en evig babusjka-dukke."
Kilde: Berlingske, s. 31

Grundlæggende rettigheder: DIF vil lægge slagplan med regeringen efter Qatar-debat
Berlingske skriver, at Danmarks Idrætsforbund (DIF) vil invitere regeringen til et møde om en fælles dansk slagplan i forhold til kontroversielle sportsbegivenheder. Det kommer efter, at Danmarks herrelandshold i fodbold har kvalificeret sig til VM i Qatar - et land, der ikke overholder menneskerettighederne. Flere tusind migrantarbejdere har mistet livet i forberedelserne til VM i Qatar, der ikke overholder menneskerettighederne. "Vi har lavet en strategi i DIF, men vi skal have en klar rollefordeling med regeringen og andre aktører. Idrætten skal ikke føre udenrigspolitik, så det skal foregå i et samspil. Regeringen og politikerne har taleret i nogle rum, hvor vi ikke kan komme. Det kan være i EU og Europarådet, hvor det er vigtigt at sætte tryk på," siger Hans Natorp, formand for DIF. Ud over repræsentanter fra regeringen vil DIF blandt andre invitere Play the Game, der arbejder for demokrati og gennemsigtighed i sport, samt Amnesty og Transparency International med til det kommende møde.
Kilde: Berlingske, s. 22

Klima: En kold tid
I Weekendavisens leder kan man blandt andet læse: "Den nylige melding fra IEA, Det Internationale Energiagentur, sliber det knivskarpe dilemma til. Op til klimatopmødet COP26, der indledes i den skotske hovedstad, Glasgow, 31. oktober, har IEA igen advaret klodens ledere om, at deres nuværende tiltag slet ikke er nok til at forhindre den globale temperatur i at stige over det niveau, som blev sat som mål i Parisaftalen. [...] Europa har i år lidt under en for vaklende naturgasforsyning, en for kold vinter, en for varm sommer, for lidt blæst til vindmøllerne og for sparsom regn til vandkraftværkerne. Det har katastrofalt nok bevirket, at europæiske naturgaslagre nu står tomme. En perfekt energistorm, kaldes det af dem, der vil forsikre, at dette blot er et forbløffende sammentræf af uheldige omstændigheder, som næppe sker igen foreløbig. Det er tvivlsomt, om det vil formilde de omkring 30 millioner borgere i EUs medlemslande, primært i Øst- og Sydeuropa, der ifølge EU-Kommissionen rammes hårdest. De får det koldt hen over vinteren, og det hjælper dem næppe, at energipriserne er steget med adskillige hundrede procent. Utænkeligt er det ikke, at de vil forsøge at holde varmen ved at skabe uroligheder i egne lande. [...] Nu står vestlige ledere over for en vigtig og givetvis i vide kredse upopulær beslutning. Vi kommer til at erkende, at den sorte energi ikke forsvinder lige med det samme. Det gør europæiske landes forbundethed til den forurenende energiform næppe heller. Og da Vesten, der jo længe har lyttet til de dystre klimaadvarsler, undlader at investere i fossile brændstoffer, kommer lande som Saudi-Arabien til at høste betydelige gevinster i de kommende årtier. Samtidig vil Rusland forstå at bruge sin gas som pression over for et EU, hvor Holland lukker ned for sin gasproduktion, og Tyskland afvikler sine atomkraftværker. Spørgsmålet er dette: Bør EU-ledere lytte til IEAs utvivlsomt velmenende råd om at kaste alle pengene efter grøn energi med fare for, at det skaber yderligere europæisk afhængighed af dubiøse regimers samt vejrligets luner? Eller bør europæiske lande også sikre, at vi, samtidig med at der udbygges alternative energiformer, kan blive mere selvforsynende ved hjælp af gas og atomkraft? Svaret burde være indlysende."
Kilde: Weekendavisen, s. 14

Økonomi: Aktier fra Europa har lagt sig i front
Efter flere år i skyggen er de europæiske aktier trådt helt frem i forreste række, skriver Jyllands-Posten. Siden nytåret er indekset MSCI EMU, der tæller aktier fra 10 lande i eurozonen, steget mere end MSCI’s verdensindeks, og ser man på udviklingen i lokale valutaer, er de europæiske aktier steget lige så meget som de amerikanske. En af forklaringerne er, at analytikerne ser mere positivt på selskaberne i eurozonen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Udenrigspolitik: Europa skal være den konstruktive mægler i striden mellem Kina og USA
I en kronik i Information skriver Mogens Lykketoft, tidligere minister og tidligere formand for FN, blandt andet: "Siden efteråret 1978 har jeg 18 gange besøgt Kina og fulgt tæt med i landets formidable udvikling. Lige nu er bekymringen, at styret er blevet mere autoritært, og at modsætningerne mellem Kina og USA køres skræmmende højt op. Vi i Europa har én opgave: At undgå optrapning af konflikter mellem den gamle og den nye supermagt. Derfor er der brug for mere indsigt og mindre frygt i forholdet til Kina. [...] Kinas ambitioner om større global indflydelse har grundlagt en serie af konflikter med USA, der prøver at samle resten af Vesten om at bremse kinesisk teknologi og erhvervsmæssig indflydelse. [...] Vi skal sameksistere, og vi har både i samhandel og klimaindsats stærke fælles interesser. Verdens fred i det 21. århundrede beror på, at både USA og Kina erkender, at de fælles interesser er vigtigere end optrappet konfrontation på de områder, hvor vi har interessemodsætninger. [...] USA må indse, at Kinas økonomiske fremmarch ikke bremses ved misundelse og fjendtlighed, men ved at Kina forpligtes på fælles spilleregler på verdensmarkedet. Det er Europa, der skal være den konstruktive mægler her. Jeg tror på, at Kina kan forpligtes, hvis Vesten anerkender, at landet skal have en indflydelse i internationale institutioner, der afspejler størrelsen af deres nationale økonomi."
Kilde: Information, s. 12-13

Interne anliggender: Frankrigs nye Bonaparte
I lang tid har man i Frankrig frygtet, at næste forårs præsidentvalg ville ende i en ikke videre ophidsende gentagelse af valget i 2017: mellem den EU- og globaliseringsglade Emmanuel Macron og den nationalkonservative leder af det yderste højreparti Rassemblement National, Marine Le Pen. Weekendavisen skriver, at de tektoniske plader i mellemtiden er begyndt at forskyde sig. Den nye kandidat, Éric Zemmour, har meldt sin ankomst og ser nu ud til - temmelig overraskende - ikke blot at ændre landskabet for både den moderate og den yderste højrefløj, men også at være et bud på en kandidat, som direkte kan true Macrons plads i Élyséepalæet. Den 63-årige politolog, kontroversielle kommentator og forfatter til flere storsælgende værker med ideologiske - kritikere ville sige stærkt fordrejede - udlægninger af Frankrigs historie, har et primært fokus: immigration. Eller rettere kampen mod den. I starten troede det borgerligt-liberale parti Les Républicains, at Zemmour blot ville æde sig ind på Le Pen og dermed gøre det muligt for deres kandidat (som bliver udpeget af partimedlemmerne i december) at gå videre til anden runde. Men ifølge meningsmålinger stjæler Éric Zemmour flest stemmer fra Les Républicains. De ellers erfarne og internationalt ansete kandidater som tidligere udenrigsminister og EU-brexitforhandler, Michel Barnier, formand for hovedstadsregionen Île-de-Frances Valérie Pécresse, og tidligere sundhedsminister Xavier Bertrand, ser altså ikke ud til at have mange chancer.
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Institutionelle anliggender: Arven efter Wunderwuzzi
Ifølge Weekendavisen har de seneste år udstillet Østrig som et land præget af korruption, hvor grænserne mellem politik, erhvervsliv og boulevardaviser er blevet en beskidt, udflydende affære. Den konservative kansler, Sebastian Kurz, er nu blevet tvunget til at træde tilbage, da den grønne koalitionspartner ellers ville forlade den konservative-grønne regering. Weekendavisen har spurgt den østrigske politolog og medieteoretiker Daniela Ingruber, hvilken arv Sebastian Kurz - der siden 2013 har været en helt central figur i østrigsk politik - efterlader? "Sebastian Kurz' historiske arv kommer primært til at handle om hans politiske stil. Kurz vil gå over i historien som et politisk talent med en mesterlig iscenesættelse. Alle i Østrig kender i dag hans koncept om 'Message Control' i forhold til medierne. De sidste par år har Kurz givet østrigerne en lektion i, hvad magt egentlig er," lyder det fra dr. Daniela Ingruber, der forsker ved Austrian Democracy Lab på universitetet i Krems. Han mener, at Kurz' arv formentlig også bliver nogle dybe forandringer af det østrigske samfund: "Hele landet er flyttet til højre og er blevet mere nationalt. Østrig føler sig i dag som et vigtigere land, og EU synes at være rykket lidt længere væk. I Østrig beskæftiger man sig med sig selv og interesserer sig mindre for, hvad der sker udenfor. Selv børn i brændende flygtningelejre i Grækenland er ikke noget, der længere berører regeringen eller mange mennesker i Østrig," siger han. Under flygtningekrisen satte Kurz sig for at lukke grænserne til den såkaldte Balkanrute. Han indkaldte i 2016 til Vestbalkan-konferencen, hvor en række sydøsteuropæiske lande enedes om at lukke grænserne. Kansler Angela Merkel og EU kritiserede beslutningen, men kort tid efter lavede Merkel og EU selv en aftale med Tyrkiets præsident Erdogan om at stoppe de syriske flygtninge, før de nåede EU.
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Konkurrence: To brødres bundlinje på tårnfabrik skraber bunden
2020/21-regnskabet fra Jens og Carsten Risvig Pedersens store fabrik, Welcon, der laver vindmølletårne, viser, at bundlinjen efter skat er faldet for tredje år i træk til bare 2,1 millioner kroner. Det skriver Børsen. Generelt er leverandører til vindmøllesektoren pressede på deres priser, da møllepriserne er trykket i bund for at få omkostningerne ved at producere en kilowatt vindmøllestrøm gjort konkurrencedygtige. Ifølge direktør Jens Risvig Pedersen skyldes det meget begrænsede Welcon-resultat alene, at det europæiske marked for vindmølletårne ødelægges af stor import af vindmølletårne fra statssubsidierede kinesiske producenter. "Når kapaciteten i branchen generelt er stor, og statsstøttede kinesiske mølletårne kommer til i stort antal, så sænkes priserne selvfølgelig. Kapaciteten skal jo udnyttes," siger han og understreger, at Welcon faktisk er en af de få europæiske tårnproducenter, som præsterer overskud. For flere år siden gjorde Jens Risvig Pedersen sammen med flere andre EU opmærksom på, at kinesisk, statsstøttet - og dermed konkurrenceforvridende billigt - stål oversvømmede det europæiske marked. EU lagde 70 procent. importtold på det kinesiske stål, men der lægges ikke EU-importtold på produkter forarbejdet af det statsstøttede stål, f.eks. tårne til vindmøller. "Af den samlede produktionspris på et tårn udgør stålpladerne de 40 procent. Og derfor forstyrrer importen af kinesiske tårne det europæiske marked, hvor vi, europæiske producenter, så konkurrerer hinanden ihjel for at få ordrer," siger direktøren, som venter, at EU også vil lægge told på forarbejdede produkter.
Kilde: Børsen, s. 8

Landbrug: Danmark står ret alene i EU med ønsket om at ”regulere” ulve
Miljøminister Lea Wermelin (S) var i går torsdag indkaldt til samråd i Folketinget med hensyn til "regulering af ulven", skriver flere aviser. Wermelin skulle give en status for arbejdet i EU-regi for at øge mulighederne for at regulere ulven samt redegøre for Danmarks alliancer med andre lande. Hun oplyste, at der vil blive afsat flere penge til at forvalte den meget omdiskuterede ulvebestand i Danmark i 2022, og at midlerne blandt andet skal bruges til at få gps-mærket så mange af ulvene som muligt. Regeringen er helst fri for ulve i Danmark, og derfor forsøger den at få ændret EU's regler som beskytter ulven, men det er svært, for der er ikke mange lande, der deler den danske holdning. Ifølge EU’s habitatdirektiv må kun de såkaldte problemulve skydes lovligt. Jyllands-Posten skriver, at det for eksempel kan være ulve, der gentagne gange angriber husdyr eller udviser aggressiv adfærd over for mennesker. Regeringen arbejder på at skabe opbakning hos andre EU-lande til ”øget fleksibilitet i ulveforvaltningen” i EU. "Men som jeg også har sagt tidligere, er det en svær opgave, vi er på. EU-Kommissionen og et flertal af lande har ikke umiddelbart et ønske om at gå samme vej," siger ministeren ifølge Kristeligt Dagblad.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 4; Politiken, s. 11; Jyllands-Posten, s. 11

Retlige anliggender: Politikernes angreb på iværksætterselskaber vil koste kassen - altså statskassen
I en kommentar i Berlingske skriver Jesper Lau Hansen, jurist og professor ved Københavns Universitet, blandt andet: "Som nogle måske kan huske, er IVS (iværksætterselskab) en variant af ApS (anpartsselskab), der sammen med A/S udgør selskaber med begrænset hæftelse. Forskellen på IVS og ApS er, at man ved oprettelsen af et ApS skal indskyde et beløb, som ret tilfældigt er fastsat i loven, for tiden er det 40.000 kroner. Ved et IVS skal man selv afgøre, hvor meget der er forsvarligt. [...] IVS er nyt i Danmark, selvom man for eksempel altid har kendt det i Storbritannien. Men ideen blev stadigt mere udbredt i EU, selv i det forsigtige Tyskland fra 2008, og i 2014 kom ideen omsider til Danmark inspireret af det tyske UG, som havde virket fint. Men der var stadig politikere, som ikke kunne fatte, hvordan man kunne have et IVS uden et krav om kapitalindskud. [...] VLAK-regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, ville have IVS afskaffet, og svært belejligt for regeringen kom Erhvervsstyrelsen med en rapport i september 2018, hvis resumé talte om et omfattende misbrug af IVS. Gør man sig den ulejlighed at læse videre, kan man imidlertid se, at IVS ikke - gentager ikke - blev misbrugt mere end ApS. Misbruget kunne dermed ikke skyldes forskellen på kapitalindskud, men nok nærmere, at SKAT ikke længere evnede at retsforfølge misbrugere, hvilket var fælles for IVS og ApS. Det danske problem forklarer også, hvorfor IVS fungerer i resten af EU. [...] Før eller senere må vi prøve at indhente resten af EU. Hvis politikerne fortsætter med ikke at ville indrømme egne fejl, slipper vi næppe for det unødvendige krav om kapitalindskud."
Kilde: Berlingske, s. 30

Detaljer

Publikationsdato
15. oktober 2021