EU i dagens aviser fredag den 17. december

Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: Ét ord skaber frygt hos centralbanker verden rundt - og det er ikke omikron
Flere af dagens aviser skriver om torsdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB), hvor det blev meddelt, at den lempelige pengepolitik og den lave rente fastholdes, men at man vil begynde at skrue ned for obligationsopkøb, hvilket kan ses som en lille stramning. Der har i ugens løb været møder i en række af verdens centralbanker, og her står det klart, at de fleste er bange for en ting - nemlig inflation. Det står også klart, at de fleste centralbanker er villige til at stramme op i pengepolitikken på et tidspunkt, hvor den hurtigt spredende omikronvariant kaster usikkerhed over de økonomiske prognoser. "Begivenhederne over de seneste 24 timer har vist os, at centralbankfolk nu er blevet mere og mere bekymrede over prisstigningerne de seneste måneder, og at disse bekymringer opvejer de nuværende bekymringer over afmatningen, der er forårsaget af strammere økonomiske restriktioner," siger Michael Hewson, chefmarkedsanalytiker hos CMC Markets i London, til Berlingske. På ECB's rentemøde var kommunikationen en smule uklar. ECB løftede sin prognose for inflation kraftigt, så den nu forventer inflation på 2,6 procent i 2021 og 3,2 procent i 2022. Tidligere var forventningen, at den ville ligge på 2,2 procent i år og så falde tilbage til 1,7 procent næste år. "Hvis ECB bare er tæt på at have ret - det vil sige, hvis inflationen kommer i nærheden af forventet næste år - er der nu stor risiko for, at de bliver nødt til at hæve prognoserne for 2023 og 2024. Dette vil uvægerligt puste til forventninger om, at stimulus bliver fjernet," siger Claus Vistesen, cheføkonom for euroområdet hos Pantheon Macroeconomis, til Berlingske. På pressemødet efter rentemødet sagde chefen for ECB, Christine Lagarde, at inflationen i Eurozonen vil være forhøjet på kort sigt, men bør begynde at aftage i løbet af 2022. For 2022 løftes estimatet til 3,2 procent fra tidligere estimeret 1,7 procent, mens estimatet for 2023 er en inflation på 1,8 procent mod tidligere 1,5 procent. I 2023 vil inflationen dermed igen flugte med ECB's målsætning på 2 procent på mellemlang sigt. Lagarde siger desuden, at økonomien fortsat er i bedring, og at der også er fremskridt at spore på arbejdsmarkedet understøttet af den lempelige pengepolitik.

Dagens aviser skriver desuden, at renten steg ovenpå mødet i ECB, hvor centralbanken valgte at fastholde sin ledende rente. Banken kom alligevel med en lille stramning, idet den i 2022 vil skrue lidt ned for sine aktivopkøb sammenlignet med 2021. Desuden var ECB klar i mælet om, at man ikke skal forvente forhøjelser af den ledende rente før til 2023. I Danmark endte renten på den toneangivende 10-årige danske statsobligation i minus 0,10 procent, hvilket var 1 basispoint højere end onsdag. I Børsen kan man læse, at Euro og Pund blev styrket efter rentemødet i ECB. Efter et hop til 1,1360 dollar faldt euro tilbage mod udgangspunktet og kostede ved 17-tiden 1,1305 dollar. Kort inden meddelelsen lå euro i 1,1310 dollar, mens niveauet var 1,1250 dollar onsdag ved 17-tiden. Det britiske pund blev efter mødet styrket til 1,3374 dollar fra 1,3280 dollar umiddelbart før annonceringen. Ved 17-tiden kostede pund 1,3320 dollar.

Jyllands-Posten bringer en analyse af situationen på de finansielle markeder efter gårsdagens rentemøde i ECB. I analysen skriver journalist Daniel Skinbjerg blandt andet: "Fortsat usikkerhed har fået centralbankerne i USA og Europa til at holde fast i muligheden for at skrue på deres pengepolitik, hvis det bliver nødvendigt, men det kan ramme aktierne. [...] Pressekonferencen markerede kulminationen på en yderst begivenhedsrig centralbankuge, hvor Federal Reserve var i aktion onsdag, hvorefter rentemøder i Bank of England, Norges Bank og til sidst ECB stod på plakaten torsdag. Men der har været en enorm forskel i centralbankernes ageren i det usikre miljø skabt af inflationen og omikron. Mens flere centralbanker har foretaget stramninger, har andre holdt døren åben for, hvad fremtiden byder på. [...] Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, fulgte finansmarkedernes forventninger til punkt og prikke, da centralbankchef Jerome Powell onsdag meldte ud, at man vil øge neddroslingen af sit obligationsopkøb fra 15 milliarder til 30 milliarder dollars om måneden. [...] For Christine Lagarde og ECB er situationen en lidt anden. Centralbanken er fanget mellem afslutningen af dens pandemi-stimulus og den voksende trussel fra spredningen af omikron i Europa, mens inflationen stiger. Det har tvunget ECB til at fastholde en mere dueagtig linje i forhold til Fed. ECB slog fast, at centralbanken vil neddrosle sit Pandemic Emergency Purchase Programme (PEPP) i 2022, så det er lagt i graven til marts. For at nå sine inflationsmål vil ECB samtidig skrue midlertidigt op for sit Asset Purchase Programme (APP) fra 20 milliarder til 40 milliarder euro om måneden. Modsat den amerikanske centralbank ser Den Europæiske Centralbank ikke ud til at have travlt med at foretage renteforhøjelser i 2022."

I dagens Børsen kan man læse en artikel med overskriften "Chefstrateger: Ny pengepolitisk virkelighed er ikke kun positiv", hvor der ses nærmere på konsekvenserne ved centralbankernes pengepolitik. Her kan man blandt andet læse, at investorerne skal forberede sig på en ny virkelighed, efter centralbankerne nu går fra en ultralempelig pengepolitik til en begyndende opstramning. ”Det er helt sindssygt afgørende for aktiemarkedet. Centralbankerne har i form af sin ekstremt lempelige pengepolitik været den ubetingede mest centrale kraft bag det meget positive opsving, vi har haft på aktiemarkedet, siden corona gjorde sit indtog. Derfor bliver det også fuldstændigt afgørende, at centralbankerne timer tilbagetrækningen af den meget lempelige pengepolitik rigtigt,” siger Henrik Drusebjerg, chef for investeringsstrategi i Norden hos Quintet Private Bank. I forhold til ECB's udmelding torsdag om, at centralbanken vil køre en lidt stammere kurs, hvor obligationsopkøb kommer til at foregå i et langsommere tempo, udtaler chefstrateg i Danske Bank Frank Øland: "Vi kører på den positive historie om, at Fed er aggressiv, og så glemmer vi måske lidt, at det også giver noget modvind i aktiemarkedet. At vi har udsigt til renteforhøjelser og strammere pengepolitik, er selvfølgelig negativt for aktiemarkedet. Samtidig er der også negative scenarier derude, men der er en tendens til, at investorer vælger at tro på det positive scenarie. Men spørgsmålet er, hvor længe vi kan blive ved med at tage den positive udlægning af alle historier."

I dagens Politiken kan man læse en analyse skrevet af finansanalytiker Frank Hvid Petersen. Han skriver blandt andet: "På rekordtid har den amerikanske centralbank, Federal Reserve (i daglig tale FED), vendt helt rundt på sin opfattelse af amerikansk økonomi. Indtil for nylig lød det, at den hastigt stigende inflation i USA var et midlertidigt problem, og at der foreløbig ikke var grund til at hæve den historisk lave styringsrente på 0-0,25 procent. [...] I de seneste uger har piben fået en anden lyd fra bankens formand, Jay Powell: USA's økonomi har lagt coronakrisen bag sig og er inde i et stærkt opsving. Jobmarkedet er bomstærkt, og arbejdsløsheden kraftigt faldende. Samtidig er den hastigt tiltagende inflation, der med 6,8 procent i november nåede det højeste niveau i 39 år, ikke længere et midlertidigt problem, men den største trussel mod et fortsat økonomisk opsving i USA [...] Får FED ret og styr på inflationen, kan Den Europæiske Centralbank (ECB) tage det roligt og hæve renten her i Europa i det tempo, den finder passende, hvilket er meget langsomt ifølge bankens topchef, Christine Lagarde. Det vil også betyde fortsat ekstremt lave boligrenter herhjemme og dermed et boligmarked på steroider."

I Børsens leder kan man i dag blandt andet læse: "I tiden efter finanskrisen var det altoverskyggende problem i Europa statsgæld, og vi fik den europæiske statsgældskrise. Statsgælden er ikke blevet mindre siden, men coronakrisens særkende er et andet: kraftigt stigende inflation. I USA nærmer inflationen sig 7 procent, i Europa er den næsten 5 procent, og selvom inflationen er lavere i Danmark, er den dog nået op på det højeste niveau i 13 år. [...] Desværre tydeliggjorde torsdagens møde i Den Europæiske Centralbank, at der ikke er et troværdigt pengepolitisk svar på inflationsudfordringerne i Europa. Vi kan håbe, at inflationen hurtigt forsvinder. Det er, hvad ECB gør, men hvis forhåbningen ikke holder stik, har vi et problem. Inflationen lader sig kun vanskeligt bekæmpe, hvis centralbankens troværdighed undergraves af virkeligheden. Inflationen er en konsekvens af den ekspansive finans- og pengepolitik og krisens natur. I krisens start var der stort fokus på ikke at gentage finanskrisens politikfejl. I finanskrisen blev der reageret for sent og for lidt. Men coronakrisen er markant forskellig fra finanskrisen. Når smitten falder, genvinder økonomierne hurtigt deres fodfæste. Den erkendelse har dog ikke ført til politikændringer."
Kilder: Berlingske, s. 10; Jyllands-Posten, s. 14, 20 Børsen, s. 30, 34, 38-39, 43, 44, 46, 52; Politiken, s. 14

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sundhed: EU-lande kæmper imod covid-kaos
Flere af dagens aviser skriver om corona-situationen i Europa og kampen mod omikronvarianten. I Politiken kan man læse, at EU-landene forsøger at opretholde den frie bevægelighed på trods af, at omikron breder sig hastigt. Derfor var der stor irritation over Italien ved et EU-topmøde torsdag morgen, fordi Italien dagen inden topmødet indførte nye indrejse-restriktioner uden at varsle de andre lande eller EU-Kommissionen 48 timer før, som ellers er aftalt. Alle indrejsende til Italien skal fremover fremvise en frisk test ved indrejse, uanset om de er vaccinerede eller ej. Det var blandt andre den belgiske regeringsleder Alexander de Croo utilfreds med. "Hvis hvert land begynder at gå solo igen, bliver situationen meget sværere at håndtere. Vi bliver nødt til at bevare samme tilgang overalt i Europa," sagde han. De Croos bekymring er, at EU er på vej til at lukke ned igen på 27 forskellige måder, som man så under coronaens første bølge, eller i hvert fald lægge gevaldige forhindringer i vejen for den frie bevægelighed over grænserne. Flere af lederne krævede derfor en god forklaring fra Italien på den impulsive handling, og den fik de under mødet af den italienske ministerpræsident, Mario Draghi. Han mindede dem om 135.000 italienske coronadødsfald og en hårdt ramt økonomi. Onsdag advarede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, om, at den smitsomme omikronvariant ser ud til at overhale delta og blive den dominerende variant fra midt i januar. På mødet torsdag blev EU-landene enige om at gøre alt for at bevare tilliden til coronapasset. Derfor blev EU-Kommissionen bedt om at effektuere deres anbefalinger fra først i december, om at coronapasset fremover skal have en gyldighed på ni måneder.

I Børsen kan man i dag læse, at flere europæiske lande nu indfører nye rejseregler og restriktioner. Både Italien, Grækenland, Portugal og Norge stiller nu testkrav til alle, der rejser ind. Det skete samtidigt med, at EU's stats- og regeringschefer onsdag og torsdag er samlet til topmøde i Bruxelles, hvor de skal drøfte covid, rejseregler og koordination. "Jeg håber, at diskussionen på topmødet kan føre til, at man stadig forsøger at holde en fælles front. Jeg håber, at der er lande, som vil skubbe på og tale for, at vi skal agere ens og følge de fælles anbefalinger. Men jeg kan godt have en frygt for, at det så alligevel ikke bliver helt den virkelighed, vi ser ind i. Vi forsøger at bevare optimismen, men billedet er dystert lige nu," siger Michael Svane, branchedirektør for transport i Dansk Industri, til Børsen. Onsdag sagde EU-formand Ursula von der Leyen, at omikron formentligt vil være dominerende i Europa i midten af januar.

I Berlingske kan man læse om situationen i Danmark, som på grund af høje tal af omikronramte, er i den internationale presses spotlys. Hvor Danmark tidligere blev rost til skyerne for håndteringen af coronapandemien, får vi nu resten af verden til at skælve frygtsomt. "Den lynhurtige vækst i omikronvarianten, som er observeret i Storbritannien og Danmark, skaber frygt for en eksplosion i epidemien," fortæller den franske nyhedskanal BFM. Den tyske avis Süddeutsche Zeitung beretter, at Danmark er gået fra at være en verdenssensation uden restriktioner til at være et centrum for omikron.
Kilder: Politiken, s. 6; Børsen, s. 36; Berlingske, s. 14

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Grækenland frygter nye signaler fra ECB
Peter Lundgreen, administrerende direktør i Lundgreens Capital, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten blandt andet: "Den græske gældskrise er stort set et glemt kapitel i finansmarkedet, men flere omstændigheder betyder, at problemer igen kan få fornyet fokus, inklusive debatten om Grækenlands forbliven i euroen. [...] Selv ved anden gældssanering for knap 10 år siden var troen på stregerne i sandet stadig delvist intakte - eller også kunne man fra EU's side ikke finde på andet at sige. [...] Denne krise var, og er, covid-19-krisen, hvor den græske stat måtte spæde til med økonomisk hjælp. Dermed steg statsgælden til 205 procent af bnp i 2020. Den indenlandske efterspørgsel er ganske rigtigt steget de seneste 18 måneder, men økonomien ligner overordnet set den samme, som da finanskrisen indtraf. [...] Den Europæiske Centralbank har flere opkøbsprogrammer af medlemslandenes statsobligationer. Det ene opkøbsprogram, Pandemic Emergency Purchase Programme (PEPP), udløber dog ved udgangen af marts næste år. Dette opkøbsprogram tillader ECB at opkøbe alle statsobligationer udstedt af eurozonens medlemslande. Det andet opkøbsprogram, Asset Purchase Programme, kræver, at obligationerne har investment grade status, og kan altså ikke være high-yield/ junk bonds. Trods de mange tiltag vedrørende den græske økonomi så er landet ikke kommet tilbage i det pæne ”investment-grade-selskab”, og derfor frygter den græske regering, at ECB ikke kan støtteopkøbe landets obligationer fra den første april næste år. Jeg forudsiger dermed ikke en ny gældskrise for Grækenland, men det understreger, at de gamle problemer i realiteten ikke er løst."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Sundhed: Skal coronapatienter sende andre syge bag i køen på hospitalerne?
I Globalt Dilemma i Kristeligt Dag skriver korrespondent Bjarne Nørum blandt andet: "Rundt om i Europa frygter sundhedsvæsener derfor, at de igen vil blive lagt ned af en ny bølge af coronaindlæggelser. Storbritannien har allerede oplevet en vækst på 10 procent i forhold til for en uge siden, og det endda før de seneste nye rekordhøje smittetal på 78.610 nye registrerede smittede onsdag. [...] Det rejser dilemmaet om, hvorvidt coronapatienter igen automatisk skal komme forrest i køen, og om det skal betyde noget, hvis folk har nægtet at lade sig vaccinere. Men det rummer også den etiske udfordring med, om der er tid og sengepladser nok til at behandle patienter, der ikke vil overleve. [...] EU's stats- og regeringschefer enedes i går på et topmøde i Bruxelles om, at det er afgørende og haster at få givet booster-stik til alle, samt at det er en nøgle i kampen mod den bekymrende omikron-variant ”at overkomme vaccinetøven”, som det hed i topmøde-erklæringen. Den tilgang mødes dog også af advarsler fra læger og sygeplejersker om, at det nu er vaccineindsatsen og ikke indlæggelser, der sender andre patienter bagerst i køen. Da ”Titanic” var ved at synke i 1912, var det også en form for triage, der gjorde, at kvinder og børn kom først i redningsbådene. Tilsvarende svære beslutninger gælder for den lægefaglige besætning på det mindre gode skib Corona. Hvem skal reddes først?"
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 7

Grundlæggende rettigheder: Vi har modtaget et nødråb fra en ung syrisk flygtning
I et debatindlæg i Politiken skriver Birgitte Qvist-Sørensen, Janne Tynell, Tim Whyte og Rasmus Stuhr Jakobsen, henholdsvis generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, stedfortrædende generalsekretær i Red Barnet, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, generalsekretær i Care, blandt andet: "Virkeligheden i Syrien er præget af grove rettighedsbrud..."Jeg skriver til jer, som et menneske i nød, der beder om jeres hjælp. Måske har I læst om min familie og mig? Jeg er flygtning fra Syrien og blev årets student i Brønderslev i 2021. Desværre har Udlændingestyrelsen bestemt, at mine forældre skal udvises på trods af dokumentation for overhængende fare i Syrien, hvis de bliver sendt tilbage. Jeg måtte aflevere mine forældre på Udrejsecenter Sjælsmark mandag 29. november med blødende hjerte. Jeg troede, vi var i sikkerhed i Danmark, men jeg tog fejl." Sådan indleder Mahmoud Suhil Almohamad sit hjerteskærende nødråb til os generalsekretærer for en række af Danmarks store humanitære organisationer. Det er næsten ikke til at svare på. Familien burde ikke stå i den situation, som de står i nu. Det er både umenneskeligt, uretfærdigt og ude af trit med Danmarks værdikompas. [...] Blandt andre FN's Flygtningehøjkommissariat, EU's Asylagentur, Amnesty International og Human Rights Watch har alle i rapporter fra i år konkluderet, at ingen flygtninge kan vide sig sikre på, at de ikke vil blive forfulgt, vilkårligt fængslet eller tortureret, hvis de vender hjem til Syrien. Alligevel vælger Danmark og Ungarn som de eneste EU-lande at træffe afgørelser om, at syriske flygtninge kan sendes tilbage til Syrien. Og fortsætter denne praksis på trods af den dokumentation, vi nu har adgang til. [...] Tak for dit brev, Mahmoud, for at råbe op og for at gøre opmærksom på de principper, som det burde være en selvfølge, at Danmark står vagt om."
Kilde: Politiken, s. 6

Udenrigspolitik: Danmark bør holde et særligt øje med chefkokken Olaf Scholz
Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Den tyske regeringsoverdragelse onsdag var præget af hygge og harmoni og er for længst blevet fremhævet som en stor kontrast til overdragelsen sidste år i USA. Allerede på førstedagen blev resten af Europa imidlertid vidne til et skænderi mellem to af regeringspartierne, som er værd at holde øje med. Skænderiet kan give et første svar på det spørgsmål, som alle udenrigspolitiske nørder p.t. stiller sig selv: Hvor stor forskel vil der reelt være på Merkel og den nye regerings udenrigspolitik? [...] Tag bare de mange topmøder, der i disse år afholdes i EU-regi. Her er det jo statsministrene og ikke udenrigsministrene, der mødes. Dertil kommer, at verdens topledere, såsom Biden, Xi, Putin etc., naturligvis også fremover vil ringe til det tyske statsministerium og ikke til De Grønnes Baerbock. [...] Hvis Baerbock må starte sin udenrigspolitiske karriere ved at tabe de første store diskussioner på hjemmebane, kan det blive svært for hende at få fodfæste på den storpolitiske scene. Det vil uden tvivl skuffe de mange, også i Danmark, der havde håbet på, at Tyskland skærper sin menneskeretlige profil over for Kina, Rusland og Polen/Ungarn. Det forhold, at de tyske bilfabrikker i disse uger offentliggør store investeringer i Kina, og at netop den tidligere kok, Gerhard Schröder, har stærke interesser i Nordstream 2 taler ikke ligefrem for, at Scholz er klar til at gøre op med Merkels kurs."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Sikkerhedspolitik: Europæisk forsvar uden om EU
Selvom Storbritannien har store problemer med at sikre landets sydligste grænse, har det ikke holdt landet tilbage fra at tilbyde Polen hjælp med at forstærke sin grænse mod Belarus, hvor tusindvis af migranter er søgt hen i håb om at komme ind i Europa, skriver Weekendavisen. Den britiske forsvarsminister, Ben Wallace, mener, at aftalen er "skelsættende og startskuddet på et styrket forhold mellem Polen og Storbritannien. Den polske regering har afvist et tilbud om hjælp fra EUs Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Frontex, for i stedet at takke ja til assistance fra en regering, der har store problemer med at bevogte sine egne grænser. Ian Bond, sikkerhedspolitisk ekspert ved tænketanken Centre for European Reform i London, mener ikke at det er irrelevant, at begge lande i øjeblikket er i konflikt med EU-Kommissionen.
"Jeg tror, det vil være naivt at tro, at det ikke spiller en rolle," siger han til Weekendavisen og fortsætter: "Hvis Polen accepterede hjælp fra Frontex, ville landet også blive nødt til at overholde EUs regler, som de indtil videre tydeligvis ikke har gjort, når for eksempel migranter beder om asyl. Fra britisk side er jeg sikker på, at det delvist handler om at vise, at Polen kan regne med os, selv når EU ikke hjælper." Ionela Ciolan, forsker i EUs Sikkerheds- og Forsvarspolitik samt NATO-samarbejdet for tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, er enig med Bond i, at Polen har takket nej til hjælp fra EU for at have mulighed for at afvise asylansøgerne med magt. Men hun mener også, at der er en anden grund til, at Polen har valgt at knytte sig tættere til Storbritannien og det handler om Rusland. "Storbritannien og Polen har det tilfælles, at de er enige om, at truslen fra Rusland er alvorlig for Østeuropa," siger hun. Efter Brexit frygter briterne at blive isoleret og Polen er langtfra det eneste europæiske land, som Storbritannien har søgt et tættere samarbejde med siden Brexit. "Vi underskrev en aftale med Letland i sidste uge. Alle disse aftaler har til hensigt at løse det problem, som er opstået af, at Storbritannien har isoleret sig selv i Europa, fordi det ikke har ønsket at indgå et formelt institutionelt samarbejde med EU," siger Ian Bond.
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Udenrigspolitik: Russiske agenter spiller igen med musklerne i hjertet af Europa
I Jyllands-Postens Indblik af korrespondent Poul Funder Larsen, kan man i dag blandt andet læse: "Den døde mand var som faldet ud af himmelen og landet lige uden for en af millionbyens mest prominente adresser. Ruslands ambassade i Berlin troner midt på boulevarden Unter den Linden, ikke langt fra hovedstadens vartegn Brandenburger Tor. I en sidegade ved ambassaden fandt tysk politi den 19. oktober lidt efter kl. syv om morgenen liget af en 35-årig mand, der snart blev identificeret som en russisk diplomat. Først antog man, at diplomaten var styrtet ned fra en af de øverste etager i selve ambassaden, men sidste måned konkluderede de tyske myndigheder, at han tilsyneladende var faldet eller sprunget fra et vindue i en boligblok på den anden side af gaden. [...] Tidligere på året oplyste det tyske magasin Focus på baggrund af en rapport fra Bundesamt für Verfassungsschutz, en tysk efterretningstjeneste, at omkring 200 russiske agenter arbejder i Tyskland, en del af dem under diplomatisk dække ikke kun i Berlin, men i storbyer som Hamborg, Frankfurt og München. Grundet de stærke økonomiske og energipolitiske bånd mellem de to lande og Tysklands centrale placering i EU og Nato er det sandsynligt, at landet står højt på Moskvas liste over prioriteter både i forhold til at indsamle efterretninger og at påvirke opinionen på forskellig vis."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Arbejdsmarkedspolitik: Større virksomheder skal have whistleblowerordning
Jyllands-Posten skriver, at en ny dansk lov skal sikre, at problematiske sager i virksomheder behandles tidligere. Det skal ske ved en ny lov, der siger, at alle danske virksomheder og organisationer med mere end 250 medarbejdere skal etablere en whistleblowerordning for medarbejderne. "Jeg håber, at nogle af de ting, der kunne være rundtomkring, vil blive indberettet på et tidligt tidspunkt, så man kan nå at gøre noget ved det, inden det udvikler sig til et reelt lovbrud," siger Marie Gad, chef for udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri. En whistleblowerordning vil typisk tage sig af sager, der eksempelvis omhandler lovovertrædelser, krænkende adfærd, miljøforureninger eller anden uetisk adfærd. Den danske lov er udløber af et EU-direktiv og træder i kraft den 17. december 2021.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Institutionelle anliggender: Mere magt til EU
Weekendavisen bringer et læserbrev af Peter Jørgensen, professor, ph.d, som skriver: "Leny Malacinski besværer sig i sin kommentar "Grænseløst" over EUs regler om plasticsugerør (Weekendavisen 11/12), men er vel enig i, at plasticforureningen skal begrænses. Sandheden om EU er, at unionen har for få beføjelser, ikke for mange. Man er for eksempel ikke engang begyndt at harmonisere de private pensionsordninger, hvilket hæmmer arbejdskraftens frie bevægelighed til skade for økonomien. Leny Malacinskis kommentar gør det igen nødvendigt at slå fast, at fred og velstand i Europa er helt afhængige af EUs fremtidige succes."
Kilde: Weekendavisen, s. 14

Klima: Dødvandet efter Glasgow viser, hvorfor klimaet har brug for kapitalismens motor
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Linea Søgaard-Lidell og Marie Bjerre, henholdsvis medlem af Europa-Parlamentet og medlem af Folketinget for Venstre, blandt andet: "Vi er nødt til at få gang i den hurtigste knallert på havnen; et værktøj, der ellers er blevet gjort til syndebuk for alle planetens problemer: kapitalismen. Det er tid til at gøre plads til borgerlige og liberale klimaløsninger. I årtier har det stort set kun været venstrefløjen, der har råbt op og sat fokus på klimaet. Det skylder vi dem en tak for. Vi ved godt, at vi var for langsomme til at komme i omdrejninger på den borgerlige fløj, men det kan vi ikke lave om på nu. [...] Det betyder, at det for mange danskere nærmest er en naturlov, at klimaproblemet er koblet tæt sammen med en kritik af kapitalismen og af markedet. Og i øvrigt at en grøn fremtid ikke kan sameksistere med et samfund i vækst. Man kommer nemt til at tro, at hvis man skal redde planeten, så skal samfundet sættes mere eller mindre i stå. Vi skal holde op med at flyve, holde op med at spise kød og holde op med at producere ting. Den opfattelse er et alvorligt problem for klimaet. For selv om det er rigtigt, at markedet har slidt på klimaet, så er det ikke markedets skyld. [...] Langt de fleste erhvervsledere efterspørger klimahandling, og det er ikke længere nok, at vi kun holder møder, snakker om måltal og deltager i klimademonstrationer for at se handlekraftige ud. Vi skal i gang med at give markedet og virksomheder et sæt nye regler for, hvordan de skal operere i en grøn fremtid. Det skal vi gøre ved at lave nationale CO2-afgifter, men endnu mere effektivt ved at udbygge og forbedre EU's kvotehandelssystem. Og ved at sikre, at de varer, der handles med på EU's indre marked, er prissat efter, hvor meget de har forurenet - også hvis de er produceret uden for EU. Forhandlingerne om EU's klimalov er et klart bevis på, at politiske kompromiser ikke er nok til at få gjort noget ved klimaforandringerne. [...] Hvis vi vil have handling, er vi nødt til at tænke nyt og tage de politiske beslutninger, der for alvor får markedskræfterne til at handle på klimaets præmisser. På den måde vil vi få et marked, der hjælper klimakampen hurtigere, end noget topmøde kan - og som forhåbentlig samtidig kan få klimaangst til at fordufte til fordel for et nyt klimahåb."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 29

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Mikrochips er nøglen til magten i det 21. århundrede
Stormagterne har indledt et teknologisk kapløb i jagten på de bedste mikrochips, men ifølge eksperter kan ingen undslippe de globale forsyningskæder og blive uafhængige i en nær fremtid, skriver Weekendavisen. Europæerne er teknologisk sakket agterud og derfor har EU-Kommissionen sat et mål om digital autonomi. EU-Kommissionen vil sikre, at den europæiske andel af det globale marked for mikrochips løftes fra de nuværende 10 procent til 20 procent i 2030, for ifølge EU-kommissær Thierry Brenton er det altafgørende, at europæerne opnår "teknologisk suverænitet". Thierry Brentons ambitioner har dog - måske en smule uventet - mødt modstand fra det europæiske erhvervsliv. "Europæerne og amerikanerne bør besinde sig på, at man næppe kan opnå fuld autonomi i en globaliseret branche. Selv med enorme investeringer vil det være tæt på umuligt. Det er grundlæggende en absurd idé," siger Kevin Allison fra den amerikanske tænketank Eurasia Group i Washington. Peter Wennik, der er administrerende direktør for hollandske ASML, som er verdensførende inden for fotolitografisystemer til mikrochipfabrikkerne, mener, at europæerne i stedet bør fokusere på at producere ældre generationer af mikrochips, som anvendes i bil- og sundhedsindustrien, da der er her, efterspørgslen er i Europa. Ifølge mange toneangivende stemmer i erhvervslivet er alt andet spild af penge.
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Interne anliggender: Frank Jensen: Olaf Scholz sætter den nye kurs for Tyskland
Altinget bringer et debatindlæg af Frank Jensen (S), forhenværende justits- og forskningsminister og medlem af Folketinget. Han skriver blandt andet: "Jeg husker stadig min første tale til den gode kollega, som jeg indledte med ordene "Dear Olaf" i handelskamrets smukke bygning på Kongens Nytorv i København. Den nye kansler er let at komme på fornavn med. Han foreslog nemlig allerede ved første besøg i København den tradition, at der altid skulle være plads i programmet til, at vi som politiske kolleger kunne trække os tilbage på vores respektive kontorer på Rådhusene og uden embedsmænd udveksle synspunkter og politiske ideer under fire øjne. Denne tradition fortsatte helt frem til, at Olaf Scholz blev finansminister i Angela Merkels regering i 2018. [...] I deres 177 sider lange regeringsaftale 'At vove mere fremskridt' udstikker den nye regering en markant ny retning for Tyskland på flere centrale områder. [...] Det er en kendt sag, at regeringers største udfordring meget sjældent er deres opposition. Det er interne stridigheder. De fleste regeringer ædes op indefra. Jeg er sikker på, at Olaf Scholz har lært meget af Angela Merkels evne som mægler mellem stridende ministre og partier i de mere end 16 år, hvor hun var alle tyskeres "Mutti". Lige nu er den nye tyske regerings største udfordring den nye alvorlige bølge af corona. Allerede nu har Olaf Scholz strammet coronakursen. Ikke-vaccinerede kan ikke længere gå på restaurant, til frisør, i fitnesscenter eller komme indenfor i andre offentlige rum."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Tænketank til EU-kommissionens opgør med grænsekontrol: "Ingen forskel"
Altinget skriver i dag, at presset fra pandemien, terrorangreb og flygtningestrømme får EU-landene til at bruge intern grænsekontrol i EU. Det vil EU-Kommissionen gøre op med i nyt forslag, men ifølge Tænketanken Europa vil det ikke komme til at gøre en forskel for Danmark. "Jeg tror ikke, at der er den store ændring, og jeg tænker vi fortsat vil se en dansk grænsekontrol. Der er, med de nye regler, dog lagt mere bevisbyrde og pres på de danske politikere, hvis de vil opretholde grænsekontrollen i længere tid," siger Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa.
Kilde: Altinget

Udvidelse: Bulgarsk kovending
I et interview med Financial Times siger Bulgariens nye premierminister, Kiril Petkov, at det bulgarske veto mod, at EU kan indlede optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien, vil blive ophævet. Det betyder, at EU også snart kan begynde optagelsesprocessen med Albanien, da de to landes ansøgninger er knyttet sammen af EU. "Vi er med NATO og EU, 100 procent," sagde den Harvard-uddannede økonom Petkov ifølge Weekendavisen, da han mandag præsenterede sin regering.
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Interne anliggender: Hold øje med Holland
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "I tilfældet Holland har vi i Danmark længe haft en liberal og på mange måder sammenlignelig partner i EU - ikke mindst i den tvivlsomme 'sparebande', der sidste år kæmpede mod en fælleseuropæisk genopretningsfond. [...] Målt på stemningen er deres nye regeringsprogram overraskende offensivt, især økonomisk: højere mindsteløn, højere sociale ydelser, omfattende boligprogrammer, opgradering af det udhungrede sundhedsvæsen og milliardinvesteringer i både grøn energi og atomkraft - og i forsvar. På hjemmebane er den hollandske sparepolitik altså fortid. For EU er planerne mere luftige. Magtmaskinen Mark Rutte er købmand og ikke en mand med store (europæiske) visioner. Men det andet største regeringsparti, D66, som kan sammenlignes med De Radikale, har gennembokset en 'mere offensiv og aktiv rolle i EU', som partileder Sigrid Kaag har formuleret det. Det har sat spor i regeringsprogrammet, hvor den hollandske regering ikke betoner budgetdisciplin, men en 'konstruktiv modernisering af EU's budgetregler'. [...] Planerne er holdt i mere afdæmpede toner end i det nylige tyske regeringsudspil. Men tonen er uvant EU-venlig som i det tyske program. Også det skal Danmarks regering forholde sig til i et EU, hvor selv Sebastian Kurz i Østrig er væk, og det efterhånden er småt med partnere fra lande, som vi plejer at sammenligne os med."
Kilde: Information, s. 2

Sundhed: Israel-besøg fører til ny fond på 330 millioner kroner
Regeringen har holdt kortene tæt på kroppen om, hvad der konkret blev talt om og aftalt, da statsminister Mette Frederiksen besøgte Israel tilbage i marts, men flere ministre har henvist til en ny forsknings- og udviklingsfond -dog uden at sætte et konkret beløb på fondens størrelse. Men nu viser en aktindsigt, som Børsen har foretaget, at fonden skal være på 50 millioner dollar fordelt over ti år fra 2022 til 2032. I foråret var der stor utålmodighed med vaccineudrulningen i EU, og derfor afsøgte Mette Frederiksen og Sebastian Kurz andre muligheder. Men nu er der i EU et nyt pandemiberedskab på vej kaldet Hera og det har et budget på 6 milliarder euro over seks år. Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation i lægemiddelindustriens organisation Lif, fremhæver “potentialet i et beredskab i EU-regi” og fra uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) lyder det i et skriftligt svar, at det nye samarbejde kun er et supplement til de øvrige indsatser, og at forskningssamarbejdet i EU “fortsat er helt centralt for Danmark”.
Kilde: Børsen, s. 30, 31

Udenrigspolitik: EU gør sanktioner klar mod Rusland
B.T. skriver, at EU, ifølge EU's udenrigschef Josep Borrell, er i gang med at forberede en sanktionspakke mod Rusland, som skal i spil, hvis landet vælger at invadere Ukraine. Han tilføjer, at det bliver nemt for EU-lederne at blive enige om sanktionerne, men vil dog ikke uddybe, hvad eventuelle sanktioner indebærer. Rusland har den seneste tid oprustet ved grænsen mod Ukraine. Frygten i Ukraine og Vesten er, at Rusland forbereder en invasion. Derfor er emnet højt på dagsordenen ved EU-topmødet.
Kilde: B.T., s. 20

Klima: Klimarådet vil gøre din bøf dyrere, hvis Danmark skal være foregangsland
Dagens Berlingske skriver, at Klimarådet vil lægge afgifter på klimabelastende fødevarer, så danskerne ændrer adfærd når de køber ind. Rådet mener, at regeringen bør sørge for, at bøffer, mælk og fisk bliver være dyrere. "Vi har jo en ambition om - og det står også i klimaloven - at vi skal være foregangsland på klimaområdet, men der har vi altså et meget, meget højt klimaaftryk på vores fødevareforbrug. Det er noget af det højeste, vi ser i verden målt pr. indbygger," siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet. I en ny rapport peger Klimarådet på afgifter som et adfærdsregulerende værktøj, der skal få danskerne til at fravælge den røde bøf i køledisken. Klimaorganisationen Greenpeace har tidligere gjort opmærksom på samme problem. "Det skriger til himlen, at både den danske statskasse og EU pumper millioner af skattekroner i kampagner for at fremme forbruget af kød og mælk på et tidspunkt, hvor vi står overfor en enorm udfordring med at få danskerne til at forbruge markant mindre af netop kød og mælk for klimaets, naturens og vores eget helbreds skyld," lyder det fra Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov i Greenpeace.
Kilde: Berlingske, s. 2

Konkurrence: Hurtige indgreb mod teknologigiganter kan give slagside
Berlingske skriver, at det stærke greb om techgiganterne for at sikre fair konkurrence kan risikere at forringe retssikkerheden for virksomheder og skade forbrugere. EU-Kommissionens bøderegn og opstramninger over for giganterne kan nemlig ende med at give kommissionen så store beføjelser til indgriben, at det forringer virksomhedernes retssikkerhed og begrænser innovationen til ugunst for forbrugerne. Det mener erhvervstænketanken Axcelfuture, som er udkommet med en ny rapport "Amazon i Norden: Sådan skaber vi lige konkurrence". Rapporten kommer, netop som de italienske konkurrencemyndigheder i fredags gav den amerikanske internetgigant Amazon en bøde på 1,13 milliarder euro for at skade konkurrencen ved at favorisere de virksomheder, der bruger Amazons udbringningstjenester, og samtidig med at EU forsøger at forhandle de nye og strammere regler på plads. EU har i dag mulighed for at sige nej til fusioner, der begrænser konkurrencen, og uddele kæmpe bøder til virksomheder, der misbruger en dominerende stilling. "Hele pointen er, at EU heller ikke skal kunne give bøder i flæng - der skal også være retssikkerhed for virksomheder. God innovation fremmes bedst ved velfungerende markeder med plads til nye teknikker og forretningsmodeller - og både store og stærke, samt små og fleksible, virksomheder. Det har vi i det store og hele i dag, men på det digitale område er det usikkert, om vi får det fremover, hvis DMA og DSA går for vidt," siger Finn Lauritzen, seniorrådgiver og tidligere direktør for Konkurrencestyrelsen i Danmark.
Kilde: Berlingske, s. 8-9

Sundhed: Første EU-land klar med coronapille
I en pressemeddelelse oplyser Sundhedsstyrelsen, at i fremtiden kan personer i øget risiko blive tilbudt en ny tabletbehandling, hvis de er smittet med coronavirus og har symptomer. Det skriver Børsen. Som det første land i EU tager Danmark tabletbehandlingen i brug. Storbritannien har siden november benyttet behandlingen, mens myndighederne i USA endnu er i gang med godkendelsen.
Kilde: Børsen, s. 30

Interne anliggender: Gu' er der krise, og kompensationen skal være ordentlig
Børsen bringer et debatindlæg af Emil Fannikke Kiær, politisk direktør, Dansk Industri, som blandt andet skriver: "Skylder vi ikke den meget lille del af dansk erhvervsliv, der lider, at behandle dem rigtig godt, så de ligesom de fleste andre brancher også kan flyve afsted og bidrage til statskassen? [...] Først og fremmest bør vi gøre vores yderste for, at kompensationsordningerne kommer ind under den såkaldte krisebestemmelse. Det vil fjerne en lang række af de udfordringer, der har været tidligere. Støttelofter vil ikke bremse kompensation, koncernregler vil ikke ødelægge kompensationsmulighederne for søstervirksomheder under samme ejerskab, og der vil ikke være regler, der blokerer virksomheder for fuld kompensation. Det er velkendt, at EU-Kommissionen uden for de største coronabølger ikke vil godkende ordninger på krisebestemmelsen. Fair nok, for statsstøtteregler er under normale omstændigheder af det gode. Men er der krise nu? Ja, gu' er der krise."
Kilde: Børsen, s. 51

Det digitale indre marked: Microsoft: Vi skal tale mere om gevinsterne ved kunstig intelligens
Mikael Ekman, direktør i Politik og Strategi for Microsoft i Danmark og Island, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Det er positivt, at vi i de senere år har fået en sund og kritisk debat i Danmark om teknologiens fordele og ulemper. Regeringen har for alvor meldt sig ind i debatten med både en hvidbog om tech-regulering og et digitaliseringspartnerskab. [...] Men vi skal passe på, at vi ikke får dataetikken galt i halsen. En bivirkning af det aktuelt meget store fokus på højrisikotilfælde – for eksempel i EU-Kommissionens forslag til regulering af kunstig intelligens – er, at vi glemmer at tale om de mange positive eksempler, som allerede bidrager til vækst, velfærd og sundhed ude i det private erhvervsliv og offentlige myndigheder. Et eksempel er Vestas, som arbejder med at optimere deres produktion af vindenergi med kunstig intelligens. [...] For hvis vi skal lykkes med ambitionen om at gøre dataetik til et dansk konkurrenceparameter, så kræver det, at vi ruller ærmerne op og kommer i gang. Tal fra Danmarks Statistik viser faktisk, at hver fjerde danske virksomhed anvender kunstig intelligens i dag. Af dem beretter fire ud af fem, at kunstig intelligens skaber positive resultater for forretningen. [...] Derfor håber jeg, at vi i den kommende tid sideløbende med debatten om faldgruber og dataetik får fokus på risiciene ved ikke at anvende moderne teknologi. Den nye offentlige fond er et godt skridt. Nu er det tid til at rulle ærmerne op og gøre ansvarlig kunstig intelligens til en reel dansk styrkeposition."
Kilde: Altinget

Landbrug: Konservative: Langsom sagsbehandling står i vejen for at reducere pesticider
Altinget bringer et debatindlæg af Mona Juul, miljøordfører, Det Konservative Folkeparti. Hun skriver blandt andet: "Danske virksomheder er helt i front inden for biologiske plantebeskyttelsesmidler, og det skal vi politisk understøtte, til gavn for både klimaet og eksporten. [...] Men biologiske plantebeskyttelsesmidler bliver holdt tilbage af en langsommelig godkendelsesproces, før landmanden kan få gavn af nye innovative løsninger. Der går typisk syv år, fra den dag godkendelsesprocessen af det biologiske plantebeskyttelsesmiddel påbegyndes, til det er godkendt i EU og kan anvendes på markerne. Til sammenligning tager samme proces tre år i USA. [...] Der er behov for en grøn opdatering af pesticidstrategien, der kan understøtte, at vi får flere grønne og bæredygtige løsninger i spil. Ellers sakker vi bagud i Europa og risikerer, at andre lande overtager den danske førerposition på bio solutions. Biologiske plantebeskyttelsesmidler giver landmænd, gartnere og frugtavlere et effektivt og bæredygtigt præcisionsværktøj mod skadedyr, svampe og bakterielle plantesygdomme."
Kilde: Altinget

Konkurrence: EU lægger straftold på kinesiske vindmølletårne
I dagens Jyllands-Posten kan man læse, at EU-Kommissionen vil lægge ekstra told på vindmølletårne fra Kina. Det sker efter en undersøgelse konkluderer, at der er tale om ulovlig prisdumping. Dermed har EU-landene valgt at overhøre advarslerne fra den danske vindmøllegigant Vestas og andre europæiske vindmølleproducenter. Producenterne har kæmpet imod en told på de kinesiske tårne, fordi de mener, at det vil skade deres internationale forsyningskæder og gøre den grønne omstilling dyrere. Der er til gengæld begejstring hos Welcon og Valmont SM, to danske tårnproducenter, der har været med til at rejse sagen for EU-Kommissionen. "Vi noterer os med tilfredshed, at EU-Kommissionen langt om længe pålægger kinesiske vindmølletårne told. Med beslutningen har EU's medlemslande sagt stop overfor systematisk kinesisk prisdumping," lyder det fra CEO i Valmont SM, Niels Brix. Kommissionen har nu brugt 14 måneder på at undersøge påstandene om prisdumping. Afgørelsen er, at der pålægges en told på mellem 7,5 og 19,2 procent.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1,7