EU i dagens aviser fredag den 17. februar 2023

Tophistorier

Professor: “Det tager lang tid, måske fire-seks år, før Ruslands evne til at føre krig vil være alvorligt svækket”
Som følge af Ruslands invasion af Ukraine, har EU påført russerne ti sanktionspakker på et år. Alligevel kommer der til at gå fire til seks år, før sanktionerne har svækket Rusland så meget, at det vil påvirke landets evne til at føre krig. Det vurderer Gerhard Mangott, professor i sikkerhedspolitik ved Innsbruck Universitetet i Østrig. "Det tager lang tid, måske fire-seks år, før Ruslands evne til at føre krig vil være alvorligt svækket. Jeg tror, EU havde forventet en større effekt, men Rusland har forberedt sig på dette scenarie siden 2014. De oplevede en svag recession på 2,7 procent sidste år, og budgetunderskuddet bliver sværere og sværere for dem at styre. Så der er en effekt, som vil blive tydeligere, men vi skal nok vente to år, før vi kan se den russiske økonomi alvorligt svækket af vestlige sanktioner," forklarer professoren, som kalder EUs tiende sanktionspakke, så lille og symbolsk, at snarere burde hedde pakke 9,5. En vurdering, som ikke flugter med EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyens udtalelser i onsdags omkring EUs sanktioner. "Vi har nu de hårdeste sanktioner på plads, som EU nogensinde har introduceret”, sagde EU-Kommissionsformanden. Gerhard Mangott mener tilgengæld, at EUs sanktioner mod familiemedlemmer til russiske politikere og oligarker - helt ud til andet og tredje led - kan risikere at give bagslag. "Spørgsmålet er, hvordan EU-Kommissionen vil gå til det, for vil EU-Domstolen acceptere, at eksempelvis børn eller andre familiemedlemmer får inddraget aktiver og retten til at rejse? Jeg tror, vi kommer til at se en mængde sagsanlæg, hvor oligarker eller familiemedlemmer vil forsøge at få ophævet sanktionerne." vurderer Gerhard Mangott. Med de mange sanktionspakker er en tredjedel af EUs egen eksport til Rusland blevet ramt, svarende til et eksporttab på cirka 244 milliarder kroner. EU er også begyndt at se med kritiske øjne på iranske virksomheder, der leverer droner eller militærteknologi til Rusland. "Marie Dumoulin, europachef hos tænketanken Council on Foreign Affairs, siger, at pakkerne fremover kommer til at handle meget om, hvordan man lukker smuthuller i de foregående sanktionspakker. "Det er først, når sanktioner bliver rullet ud, at man får øje på mulighederne for at styre udenom, så det vil fylde meget i pakkerne fremadrettet, hvordan man får lappet alle smuthullerne. Også fordi Rusland helt naturligt vil lede efter veje uden om sanktionerne for at minimere skaderne på deres økonomi," forklarer Marie Dumoulin. EU holder også øje med, om EU-landene ser ens på sanktionsreglerne i praksis. Hvis ikke, vanker der bøder eller fængselsstraf. Derudover har EU, under kritik fra mediebranchen, sanktioneret russiske statsmedier som Russia Today (RT) og Sputnik. Både EU og Ukraine forsvarer sig med, at det er et nødvendigt greb for at bremse den russiske propaganda og informationskrig.

Weekendavisen undersøger, hvorfor det tager så lang tid før vestlige sanktioner mod Rusland begynder at have en mærkbar effekt på den russiske økonomi. Sergej Aleksasjenko, tidligere vicedirektør for den russiske nationalbank, forklarer, at "I stedet for vækst har vi nedgang. Men det er afgjort ikke noget sammenbrud, det er ingen katastrofe. Vi kan ikke sige, at den russiske økonomi ligger i ruiner, og at Putin mangler midler til at fortsætte krigen." The Institute of International Finance, spåede i marts, at Ruslands økonomi ville opleve en minusvækst på 15 procent på grund af de vestlige sanktioner. Men, handel med neutrale lande som Kina, Tyrkiet, Indien og de arabiske lande har medvirket til, at væksten kun faldt med tre procent af BNP. IMF, spår ligefrem, at Rusland vil opnå en vækst på 0,3 procent i 2023.

I et interview med Kristeligt Dagblad fortæller den tidligere formand for den tyske forbundsdag, kristendemokraten Norbert Lammert, at Europas politikere bør koncentrere sig om at hjælpe Ukraine i kampen mod Moskva her og nu, i stedet for at have travlt med at opstille prognoser og tale om hypotetiske fremtidsscenarier. Norbert Lammert, siger, at en sejr over Rusland ikke kun er i Ukraines, men også Europas interesse. Robert Lammert kalder EU for den vægtigste grund til, at der ikke har været en eneste konflikt mellem medlemsstaterne siden 2. verdenskrig, men mener samtidig, at EU er i fare for at blive offer for egen succes. Udvidelsen af EU medfører nemlig problemer, mener han. "EU har aldrig haft mere brug for fælles løsninger på fælles udfordringer end i dag, og EU har aldrig været så dårlig til at nå til enighed om fælles løsninger som i dag," forklarer Robert Lammert.

I et debatindlæg i Berlingske skriver Per Stig Møller (K), forhenværende udenrigsminister, blandt andet: "I Polen har virksomheder fra 30 lande netop været samlet for at forberede sig på at bidrage til genopbygningen af Ukraine efter krigen. Det er godt med rettidig omhu, for den har sandt at sige manglet lige fra krigens udbrud 24. februar i fjor. På trods af at alt tydede på, at en invasion var på vej, afviste de fleste eksperter det som koldkrigsretorik, for så dumme var russerne da ikke, men lige netop så dumme er de altså. Da krigen kom, og Ukraines hær til alles - og ikke mindst Putins overraskelse - slog den russiske, gav russerne sig til at føre krig mod den ukrainske civilbefolkning, hvis huse og fabrikker blev smadret og el- og vandforsyning afbrudt. Til gengæld fik den ukrainske kampvilje Vesten til at vågne op og træde til med våben og ammunition, men først efter at Ukraines præsident Zelenskyj havde leveret sin daglige opmuntring af ukrainerne og sit vedholdende moralske pres på de vestlige lande. De har da også leveret meget og lovede forleden at levere meget mere, men hele tiden kommer den militære hjælp haltende bag efter begivenhederne. Når NATO og EU reagerer på begivenhederne i stedet for at komme dem i forkøbet, kommer de i sagens natur bag efter dem. Efter at Vesten efter megen “scholtzning” endelig udbasunerede, at nu ville de levere kampvogne, har Putin formentlig sat turbo på den offensiv, der nu skal knække Ukraine, før alle disse kampvogne kommer til marts, april eller maj! [...] Russerne vil lide større tab end ukrainerne, men eftersom Rusland har fire gange så mange unge mænd at tage af, generer det ikke Putin. Hans arbejdsmetode har altid været aldrig at give op, for til sidst opgiver de andre. [...] Alliancen med Kina er på plads, og i Afrika får udenrigsminister Lavrov vendt Sydafrika og andre lande væk fra Vesten og hen mod Rusland. Dertil kommer et tættere samarbejde med Indien og Mellemøsten, som betyder, at Rusland er brudt ud af den isolation, Vesten ville påføre landet. “Rusland er blevet en global pariastat”, sagde den amerikanske general Mark Milley forleden, men det er Rusland faktisk kun i Vesten, der ikke har udfoldet megen diplomati for at holde den tredje verden tæt til sig. I EU holder ministrene mange møder med hinanden, men hvad med i stedet at gå ud og møde verden?"

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jonas Pullich Knudsen, udenrigs- og forsvarordfører, Venstres Ungdom, blandt andet: "Ukraine kæmper en hård kamp, og Danmark skal hjælpe alt, hvad vi kan. Og topmoderne kampvogne er ikke ambitiøst nok. Danmark skal sende F-16-fly til Ukraine. [...] I dag har vi doneret for 3,8 mia. kr., og det tal skal fortsat stige, så længe der er russiske tropper i Ukraine. Heldigvis betaler EU en stor del af regningen. Det er ikke Danmark, der eskalerer en konflikt, når vi bistår et land i dets totalforsvar imod et autokratisk regime. Det er Rusland, der eskalerede konflikten ved at invadere et fredeligt land. Hvis vi skal lære noget som helst af den russiske invasion, må det være, at vi skal være absolutte i vores opbakning til verdens demokratier. Dele af Ukraine har været under russisk besættelse siden 2014. Her tøvede vi med støtte til Ukraine grundet en frygt for at eskalere konflikten. EU's og Natos mangel på handling stoppede ikke invasionen i 2022. Hvis vi igen viser manglende vilje til at handle, tjener vi ingen andre end autokraterne selv."
Politiken, s. 6; Berlingske, s. 19; Jyllands-Posten, s. 31; Information, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 6 (17.02.2023)

Prioriterede historier

Topchefer advarer mod stop for flere havvindparker
Dansk Industri og Dansk Erhverv siger, at myndighederne, ved at sætte store havvindsprojekter på pause, gambler med Danmarks førerposition i den grønne omstilling, Klimaministeren håber på en hurtig afklaring, men pointerer, at der foreligger en stor risiko for, at de danske havindprojekter er ulovlige. Det skriver Jyllands_Posten. I sidste uge meddelte Energistyrelsen, at man har valgt at sætte sagsbehandlingen af samtlige støttefrie havvindparker på pause på ubestemt tid, da der er fare for, at de ikke overholder EUs statsstøttelovgivning. "Vi har en regering, som vil den grønne omstilling og har kæmpe ambitioner, og firmaer, som vil investere massivt i den grønne omstilling. Derfor er det så forbandet ærgerligt, at nogle embedsmænd får lukket det ned," siger Brian Mikkelsen, formand for Dansk Erhverv. Lars Sandahl Sørensen, formand, Dansk Industri, og Brian Mikkelsen advarer begge, at med beslutningen er der øget risiko for, at grønne investerer flygter ud af Danmark og til andre lande, som eksempelvis USA. "I EU taler man om at støtte grøn omstilling gennem strategisk statsstøtte. I Danmark sætter vi det på pause og siger, at det kan være ulovlig statsstøtte. Det er derfor, at jeg og Brian taler så passioneret om det. Det er grotesk, udtaler Lars Sandahl Sørensen. "Jeg deler aktørernes frustration, og jeg er enormt ærgerlig over situationen. Danske virksomheder har en lederposition inden for grøn omstilling, og den skal fastholdes. Regeringen har på ingen måde til hensigt at bekæmpe havvindmøller. Tværtimod. Vi skal have dem op," udtaler Lars Aagaard (M), Klima-, energi-, og forsyningsminister, og fortsætter: "Vi arbejder på at få en hurtig afklaring, og det har kommissionen tilkendegivet, at den vil bidrage til. Der er dialog med kommissionen på alle niveauer, og det fortsætter, til vi er i mål. Det har højeste prioritet."

Tyske RWE's øverste chef for havenergi, Sven Utermöhlen advarer den danske regering mod flere lodtrækninger om havvind. Det skriver Berlingske. "Lad mig sige det på den her måde: Et lotteri er nok ikke den bedste måde at tildele investeringsprojekter på flere milliarder euro. Fremadrettet mener jeg, det er vigtigt, at den danske stat gennemgår processen og sikrer, at man ikke ender i en lodtrækning igen," siger Sven Utermöhlen. RWE står for opstillingen af den statsligt udbudte havvindmøllepark Thor ud for den jyske vestkyst. Efter Energistyrelsens beslutning om at sætte åbendør ansøgningerne på pause, har der været øget fokus på tildelingen af Thor projektet til tyske RWE, som vandt udbuddet over danske konkurrenter som eksempelvis Ørsted. Selvom RWE ikke har nogle danske projekter i gang under åben dør ordningen, så er Sven Utermöhlen som sådan ikke modstander af ordningen. "Generelt set kan åben dør-ordninger fungere godt, men hvad der ikke fungerer ret godt er to forskellige ordninger i det samme marked med forskellige spilleregler. Har du to forskellige ordninger, bør der være lige spilleregler," mener Sven Utermöhlen.

I en kommentar i Jyllands-Posten skiver Søren Landing, avisens virksomhedsredaktør, blandt andet: "Det er dybt bedrøveligt. Men der bliver længere og længere mellem de danske politikeres luftige løfter om en gigantisk udbygning af den bæredygtige energi i Danmark og de konkrete handlinger, der skal understøtte ambitionerne. Den seneste tackling kommer helt oppe i knæhøjde, hvor Energistyrelsen melder ud, at den såkaldte åben dør-ordning, hvor private aktører kan søge om at udvikle, opsætte og drive støttefri vindmølleparker uden om de statslige udbud, er stoppet midlertidigt på grund af mistanke om brud på EU's statsstøtteregler. [...] Hele Europa skriger på mere grøn energi for at rive sig fri af Putins gas. Åben dørordningen udmærker sig nemlig ved at være støttefri i modsætning til tidligere tiders vindmølleparker. Det sker på samme tid, som EU netop er i gang med at lancere store støtteprogrammer for netop at skubbe til udrulningen af grøn energi, da de nuværende mål for opsætningen slet ikke er blevet nået i de seneste år. Dertil kommer, at USA med sin Inflation Reduction Act har lagt helt nye standarder for offentligt finansierede stimuli for investeringer i bæredygtig energi. [...] Mens debatten om beskatningen af nordsøolien rasede i årevis, og at staten havde solgt rettighederne til at udvinde det sorte guld alt for billigt, kan den samme uro nu ramme udbygningen af den grønne energi. Det seneste statslige udbud af den hidtil største havvindmøllepark, Thor, endte med, at fem af de seks bydere ville betale den maksimale pris på 2,8 mia. kr. for at vinde retten til at bygge og drive den 1 GW store park. Det åbnede på den ene side op for et kæmpe milliardprovenu til staten i nye udbud, der kunne bruges som støtte til eksempelvis fremme af grønne brændstoffer, og på anden side - viser det sig nu - mistanke om ulovlig statsstøtte, hvis retten til at opstille vindmøller til havs foræres væk. Dermed antager diskussionen komiske dimensioner. Hele den grønne energisektor har været genneminficeret af offentlige støtteordninger fra sin fødsel. Nu er frygten tilsyneladende, at den grønne energi - i hvert fald fra vindkraft i de danske farvande - er en så stor guldgrube, at den skal stoppes."
Jyllands-Posten, s. 6-7; Berlingske, s. 4-5 (17.02.2023)

Finansielle anliggender

Her er økonomernes forudsigelser om renten: Sådan er det gået
2022 står som et eksempel på, at bankøkonomernes forudsigelser om rente- og inflationsudviklingen ikke altid holder stik. Det skriver Børsen. I en rundspørge Børsen foretog i foråret sidste år, hvor bankøkonomier blev spurgt om deres forventninger til hvornår og i hvilket niveau renten ville toppe i Europa, skød økonomerne forkert og markant for lavt. Den Europæiske Centralbanks (ECB) rente er aktuelt på 2,5 procent og centralbanken er ikke færdig med at justere renten. "Vi synes selv, at det virkede som et stort skridt, at ECB skulle hæve renten og forlade negative renter. Men hele verden vendte på en tallerken for os," forklarer Jens Nærvig Pedersen, chefanalytiker i Danske Bank. "Vi har undervurderet, hvor villig centralbanken var til at hæve renten, og hvor modstandsdygtig økonomien har været over for renteforhøjelserne," siger Søren Kristensen, cheføkonom, Sydbank. Økonomerne hæfter sig ved, at ECB har indført flere redningspakker, som har gjort det muligt at hæve renterne hurtigt, uden at det har forvoldt større økonomisk skade i Europa.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Den amerikanske økonomi er kommet stærkt fra start i det nye år og øger dermed igen presset på den amerikanske centralbank. For hvor højt skal renten egentlig op? Faldende boligpriser udfordrer centralbanker i flere europæiske lande, men også her er der noget, der ikke er helt normalt i USA. Det kommer du til at betale for. [...] Der er bred enighed om, at Federal Reserve hæver renten til 5,0 procent i marts, men herefter er vandene mere delte. Centralbanken har indikeret, at den officielle rente skal over 5,0 procent til noget, der ligner en top på 5,25 procent. Men hvis økonomien fortsætter i samme dur og bedres i takt med, at inflationen falder, kan toppen være helt oppe i 5,5 procent. [...] De amerikanske renter er steget en del de seneste par uger, hvilket også har trukket de europæiske renter op - også på de lange danske realkreditobligationer. Endnu flere renteforhøjelser i USA kan også give medvind til dollaren efter nogle måneder, hvor det ellers er euroen, der er blevet styrket. Dermed kan valutabevægelser bidrage til at presse Den Europæiske Centralbank (ECB) til også at levere flere renteforhøjelser end det, der er kommunikeret indtil videre. Spørgsmålet er så, om det danske boligmarked er lige så modstandsdygtigt som det amerikanske, når renterne stiger videre."

Børsen skriver i en leder blandt andet: "Trods krisesnak og bekymringer sluttede dansk økonomi 2022 af med maner. Fra tredje til fjerde kvartal steg bnp med over 1 pct. Det er en høj vækst for en økonomi som den danske. [...] Samme tendens ses i USA og Europa. I USA har særligt arbejdsmarkedet overrasket. I januar steg beskæftigelsen med over 500.000 personer, og ledigheden faldt til det laveste niveau siden 1969. Selvom den europæiske økonomi er mere sårbar over for de økonomiske bivirkninger af krigen i Ukraine, så er beskæftigelsen også her på det højeste niveau nogensinde, og EU-Kommissionen venter nu en såkaldt blød økonomisk landing som konsekvens af den høje inflation og de højere renter - tidligere talte man om krise."
Berlingske, s. 14-15, 12; Børsen, s. 40 (17.02.2023)

Interne anliggender

Erdogan bør gå
Information skriver i en leder blandt andet: "De to jordskælv, der den 6. februar ramte 13 millioner i ti provinser, har afgørende ændret det politiske billede i Tyrkiet: Hvor præsident Recep Tayyip Erdogan og hans regerende islamiske AK-parti før den dato med nogen overbevisning kunne hævde, at oppositionens harske kritik var misundelse og nid og nag, har naturkatastrofen brutalt eksponeret et inkompetent og nepotistisk præsidentstyre præget af despoti og religiøse myter, herunder Erdogans koranfikserede diktering af centralbankens rentepolitik, der har smadret økonomien med en inflation på omkring 80-85 procent. [...] I disse dage skændes politikerne om en udsættelse af det tilstundende valg - uofficielt havde Erdogan flyttet valget frem fra juni til 14. maj - men nu kan enhver se det umulige i at organisere troværdige valghandlinger i de jordskælvsramte provinser, der er erklæret i undtagelsestilstand. [... ] En udsættelse af præsident- og parlamentsvalg til 2024 vil altså ikke automatisk gavne Erdogan i en befolkning, der de seneste år har lidt under udhulingen af købekraft som følge af hans fikse økonomiske ideer. Og som husker godt, hvilket jo viste sig tilbage i 2002, da AKP vandt magten tre år efter en jordskælvskatastrofe nær Istanbul med mindst 17.000 ofre.[...] Istanbuls populære borgmester, Ekrem Imamoglu, kan ifølge målinger slå Erdogan, men om han opstilles, afhænger af en vurdering af hans appelmuligheder i den bizarre fængselsdom, han fik for at kalde dommerne i den øverste valgkommission for “fjolser”. Det ender formentlig med en samling om CHP-chef Kemal Kiliçdaroglu, der altid har tabt til Erdogan og dertil tilhører den shiamuslimske alevi-sekt i det sunnidominerede land. Hidtil har den stærke kvinde i højrepartiet Det Gode, Meral Aksener, sat sig igennem med krav om en kandidat, der kan slå Erdogan, men som sagerne står nu, peger pilen på Kiliçdaroglu som den fælles kandidat. Imens må den siddende præsident efter en række udenrigspolitiske stunts med massage af tyrkernes medfødte nationalisme imødese hjælp fra det svenske EU-formandskab, der har indkaldt til donorkonference, med et dystert tabstal, der kan vise sig at være sekscifret under ruinerne som direkte følge af statslig slendrian, der ikke kan bortforklares."
Information, s. 16 (17.02.2023)

Leders afgang kan slukke skotsk selvstændighedsdrøm
I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver avisens korrespondent i Storbritannien, Bjarne Nørum, blandt andet: "Meningsmålingerne om et selvstændigt Skotland har siden folkeafstemningen været tætte, men de seneste målinger viser en vis træthed i selvstændighedsspørgsmålet, og aktuelt er det kun 44 procent af vælgerne, der støtter et selvstændigt Skotland. 56 procent vil blive i den britiske union. Annonceringen af Nicola Sturgeons afgang bliver af mange iagttagere set som en sejr for unionen. Den opfattelse bliver bekræftet af Stephen Flynn, som er leder af SNP's parlamentsgruppe i det nationale britiske parlament i London. Han siger til BBC Scotland, at partiet nu skal have en tænkepause, mens man vælger ny leder, og ikke presse på med at gøre næste valg til en folkeafstemning om selvstændighed. [...] Folkeafstemningen blev dengang set som afslutningen på debatten om et selvstændigt Skotland - i hvert fald i et par generationer. Men det billede ændrede sig med folkeafstemningen om Brexit i juni 2016, hvor et flertal af briterne stemte for at forlade EU. Flertallet af skotterne stemte for at blive i EU, og dermed fik Nicola Sturgeon og SNP den nødvendige politiske løftestang til at sætte spørgsmålet om et selvstændigt Skotland tilbage på dagsordenen. Hvor folkeafstemningen i 2014 blev godkendt af den konservative premierminister David Cameron, mente Nicola Sturgeon, at den beslutning fremover var op til selvstyret i Skotland, hvor SNP og De Grønne havde flertallet. Men den britiske højesteret afviste sidste år, at selvstyreaftalen gav det skotske parlament den beføjelse, fordi det ville opbryde den britiske union."
Kristeligt Dagblad, s. 7 (17.02.2023)

Syriens diktator forsøger at udnytte jordskælvet, og syrerne betaler prisen
Syriens præsident Bashar al-Assad forsøger at udnytte jordskælvskatastrofen til egen politisk fordel. Det skriver Politiken. Bashar al-Assad giver blandt andet vestlige sanktioner skylden for, at nødhjælp ikke er nået hurtigt nok frem til de jordskælvsramte områder. FN kritiserer til gengæld Bashar al-Assad for at hindre nødhjælpen i at nå frem til oprørskontrollerede områder. "Assad-regimets beskyldning om, at vestlige sanktioner obstruerer og forsinker hjælp, er forkert. Vestlige sanktioner har altid haft en undtagelse for humanitær hjælp," skriver Lina Khatib, leder af Mellemøsten - og Nordafrikaprogrammet ved tænketanken Chatham House i et svar til Politiken. Assad ser jordskælvet som en chance for at få lempet sanktionerne og nærme sig en normalisering af Syriens forhold til Vesten, vurderer Lina Khatib. Charles Lister, leder af Syrien-programmet ved tænketanken Middle East Institute skriver i en kommentar, at FN, EU og 21 andre regeringer i de første fem dage efter jordskælvet hundredevis af tons udstyr og nødhjælp til Syren, men at Bashar al-Assad kynisk blokerede det fra at nå frem til de oprørskontrollerede områder.
Politiken, s. 4 (17.02.2023)

Klima

Hvorfor modarbejder I den grønne omstilling af biler i EU, Pernille Weiss?
I en kommentar i Berlingske skriver Christel Schaldemose, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "De Konservative i Europa-Parlamentet har igen stemt nej til at sætte en sidste salgsdato på nye benzin- og dieselbiler i 2035. Det er ellers et afgørende skridt i den grønne omstilling og en trædesten til en ny industriel revolution i Europa. Ved at stemme nej modarbejder partiet ikke kun den grønne omstilling, men også EUs konkurrenceevne samt uafhængighed af olie fra fremmede magter. De Konservatives medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, har tidligere forsvaret sig med, at en slutdato for salg af nye benzin- og dieselbiler i 2035 vil forhindre innovation i industrien. Men Weiss er selv med til at forsinke den teknologiske udvikling, når hun modsætter sig grønnere krav til bilers CO - reduktion. For i det globale kapløb om grøn udvikling vil industrien sætte innovationskroner i den region med både efterspørgsel og produktion. Her taber Europa til Kina og USA, hvis vi ikke vi er helt med i front i kampen for at udvikle CO -neutrale måder at transportere os. Det betyder, at EU taber vigtige investeringer i grøn teknologi og omstilling. [...] Det er bekymrende, fordi EU i dag er verdens næststørste bilproducent, og industrien skaber knap 13 millioner job. Når den teknologiske udvikling af grøn transport accelerer andre steder end i EU, så risikerer vi, at disse arbejdspladser bliver udkonkurreret. [...] Samtidig er Weiss med til at forhindre arbejdet for, at vi i EU kan gøre os uafhængige af udenlandsk olie, når hun stemmer nej til lovgivningsforslaget. Ultimativt bidrager den politik til, at den europæiske bilindustri og Europa i sin helhed forbliver fastholdt i fossil afhængighed, der det seneste år har gjort os afhængige af fremmede magter. Vi skal sikre, at Europa forbliver i den grønne førertrøje, når det kommer til udvikling og produktion af grønne biler. Samtidig skal vi sikre, at vores egen batteriproduktion kommer op i endnu højere gear. Vi skal gøre os fri af Kinas batterimonopol. Jeg har høj tiltro til de mange dygtige og talentfulde virksomheder i EU, der netop arbejder på dette. For vi kan sagtens både gøre Europas biler CO - neutrale samt skabe nye, grønne job og vækst på samme tid."
Berlingske, s. 22 (17.02.2023)

Kreativ ødelæggelse
I en kommentar i Weekendavisen skriver Aske Munck, journalist på avisen, blandt andet: "Under pandemien kom mange basale produkter i restordre, og forsinkelser i råvareforsyninger forårsagede efterslæb, der i bilindustrien var så store, at brugte biler begyndte at stige i pris.Pandeminedlukningen var første gang, globaliseringsalarmen ringede. Og alarmklokken bimlede igen, da russiske kampvogne for et år siden rullede over Ukraines grænser, og forsyningskæderne igen blev brudt. Denne gang af korn, gas og olie. Det skete, netop som man anede konturerne af et postpandemisk opsving, som dog hurtigt blev kvalt af voldsomt stigende energipriser. Dengang spåede Larry Fink, chef for verdens største investeringsfond BlackRock, at “globaliseringen, som vi har kendt den i de seneste tre årtier, er forbi: Klodens regeringer og store virksomheder vil være nødt til at se nærmere på, hvor de fremstiller og samler deres industriprodukter”. Mange har siden erkendt, at den bekymringsfri globaliserings æra er forbi, og at troen på demokratisk fremskridt via samhandel i både Kinas og Ruslands tilfælde var naiv ønsketænkning. Det er en af grundene til præsident Bidens forkætrede Inflation Reduction Act, som indebærer massiv støtte til amerikanske virksomheder og krav om at rykke dele af produktionen tilbage til moderlandet. USAs politik er blevet skoset af EU som lidet gedulgt protektionisme, ikke mindst af Frankrig. Men pudsigt nok har præsident Macron lanceret en storstilet plan for at reindustrialisere Frankrig inden udgangen af dette årti. [...] Afglobaliseringen er på vej, og The Economist konkluderede forleden, at den vil koste kloden dyrt, fordi mange lande vil bruge midler på at udvikle de samme ting for at sikre deres autonomi. Alene inden for tech, grøn energi og batteriudvikling vil ekstraudgifterne beløbe sig til astronomiske 3.100 milliarder dollar. [...] I vesten må man således belave sig på dalende købekraft, fordi billigt producerede varer ikke længere som i begyndelsen af 1990erne vil sikre os en vis importeret inflationssikring. [...] Ulemperne er til at få øje på. Men der kan også være fordele. Først og fremmest vil geografisk kortere forsyningskæder mellem allierede lande gøre os mindre sårbare over for krige, katastrofer og uforudsete begivenheder. Dernæst kan reindustrialiseringen gavne beskæftigelsen i Vesten. Særligt i EU, hvor globaliseringens guldalders produktionsflytninger har ramt provinser og landområder hårdt - hvilket var kernen i De Gule Vestes oprør. Det kunne også give et tiltrængt skub til den grønne omstilling og samtidig sikre os mod CO₂-tung import fra forurenende underproducenter. Ja, faktisk har man allerede fra i år i Tyskland skærpet reglerne for egne forsyningskæder, så landets virksomheder skal føre opsyn med miljøregler og menneskerettigheder i hele produktionskæden."
Weekendavisen, s. 11 (17.02.2023)

Porsche laver e-benzin i ødemarken
EU har besluttet, at fra 2035 må nye biler og varevogne ikke have nogen CO2-udledning. Vejtransport udgør en femtedel af EUs samlede udledning af CO2, og forbuddet er ifølge EU et logisk skridt, fordi teknologien allerede findes. Den tyske bilproducent Porche arbejder i den henseende på at udvikle en forbrændingsmotor, som ikke udleder CO2. Derudover har Porche sat sig for mål, at 80 procent af bilproducentens produktion skal bestå af eldrevne biler, men man ser samtidig udviklingen af energivenlig benzin og forbrændingsmotorer som nødvendige i forhold til de eksisterende 1,3 millarder biler i verden med forbrændingsmotor.
Jyllands-Posten, s. 14 (17.02.2023)

Retlige anliggender

Mistænkt rederi gransker muligt russisk sanktionsbrud
Spanien beskylder Maerks Tankers for at have forsøgt at omgå EUs sanktioner mod Rusland, og det har nu fået rederiet til at lave en intern undersøgelse af forholdene. Det skriver Børsen. De spanske myndigheder nægter, som følge af sagen, at lade Mærsk tankskibet Maersk Magellan anløbe havn. "De spanske myndigheders beslutning har givet anledning for os til at genbesøge sørejsen. Vi rådfører os med ekstern ekspertise for at sikre, at alt bliver håndteret i overensstemmelse med sanktionerne mod Rusland,” skriver Christian Kjøller, compliancechef i Maersk Tankers, i en mail til Børsen. "Forinden hver operation laver vi et compliance-tjek, men vi vil sikre os, at vi har det fulde billede, og at vi tager de rette forholdsregler," skriver Christian Kjøller videre i mailen.
Børsen, s. 8 (17.02.2023)

Udenrigspolitik

Med gavmilde milliardlån binder Kina pressede lande på Vestbalkan til sig
Kina yder milliardlån til de økonomisk pressede lande på Vestbalkan, som lever i uvished omkring deres eventuelle optagelse i EU. Men lånene kommer ikke uden forpligtelser, og det giver ofte problemer, skriver Politiken. "Kinas interesse i Europa handler om at nå EU og det indre marked. Eftersom landene på Vestbalkan sandsynligvis bliver de næste, der bliver optaget i EU, er de meget interessante for Kina. Og fordi landene endnu står uden for EU, er reglerne mindre strikse, så det er som regel lettere for kinesiske firmaer at byde ind på offentlige udbud og begynde store infrastrukturelle projekter," forklarer Ana Krstinovska fra analysecentret China Observere in Central and Eastern Europe. Og der er også politiske bagtanker bag de gavmilde lån, forklarer Ana Krstinovska. "Hvis Kina har en fortrolig ven i for eksempel Serbien, og Serbien kommer i EU, så har Kina en allieret med ved bordet, når der skal tages store udenrigspolitiske beslutninger. " Lande på Vestbalkan har adgang til EU midler, men kun i en størrelse, der er 10 gange mindre, end hvad de ville modtage som fuldgyldigt EU-medlem. Derfor faldt Kinas lånepulje på 70 milliarder kroner på et tørt sted, da den blev oprettet i 2012. Alle infrastrukturprojekter, som der lånes penge til, bygges af kinesiske firmaer. I EU-Parlamentet har medlemmer advaret EUs udviddeleskommission om Kinas voksende indflydelse i Serbien, hvor kineserne har investeret 70 millarder kroner i blandt andet serbiske kul- og kobberminer. Kinas aktiviteter i EU-ansøgerlande bryder i nogle tilfælde, med EUs regler for hvad, kandidatlande skal efterleve, og det bringer eksempelvis Serbien længere væk fra en mulig optagelse i EU.
Politiken, s. 8 (17.02.2023)

Mykolajivs borgmester til dansk erhvervsliv: Skynd jer
Danmark har særligt ansvar for at hjælpe med genopbygningen af den ukrainske by Mykolajiv. Byens borgmester har store planer for genopbygningen, og han råder danske virksomheder til at skynde sig, hvis de skal udnytte de muligheder, som opstår i forbindelse med genopbygningen af hans by. Det skriver Børsen. "“I risikerer at misse muligheden for at sætte fod på et kæmpe marked, hvis I ikke starter planlægningen nu. For genopbygningen starter måske i den nære fremtid," advarer Mykolajivs borgmester Oleksandr Sjenkevytj. Det vurderes, at byen har lidt skade for over 800 millioner euro. Hvor pengene til genopbygningen helt præcist skal komme fra, er borgmesteren i tvivl om. "Det er stadig usikkert. Vi har brug for at vide, hvem der skal betale for alt det her. Bliver det EU, USA eller kommer vi til at bruge pengene fra de indefrosne russiske midler i EU eller USA? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at dem, der investerer nu, også får en højere profit på sigt. " Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), understreger, at når danske virksomheder tager til Ukraine for at hjælpe med genopbygningen, skal de arbejde i et land, som ikke kun er hærget af krig, men også plaget af udbredt korruption, og det er "klart en udfordring", siger Lars Løkke Rasmussen. "Det har været en udfordring i Ukraine - også før den russiske invasion. Det er noget, vi har arbejdet med i mange år, hvor vi har været i spidsen for EU's antikorruptionsindsats, og hvor vi lejlighedsvist også har været skuffede over manglende fremskridt," fortæller Lars Løkke Rasmussen, som understreger, at det ikke må være en undskyldning for ikke at engagere sig i genopbygningen, og samtidig roser Ukraine for at forsøge tackle landets problemer med korruption. "Jeg synes, der er grund til at udtrykke en vis tilfredshed over, hvor håndfast præsident Zelenskyj har taget fat om den sag,” siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter: “Og det er derfor, vi ikke bare skal sende vores virksomheder wild west-agtigt ind i Ukraine, men har brug for at lave et myndighedssamarbejde. Så der kommer det stærkest mulige samarbejde mellem erhvervslivets egne organisationer og vores udenrigstjeneste."
Børsen, s. 22, 23 (17.02.2023)

Sæt Tyrkiet på pause i Nato
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Villo Sigurdsson, fhv. borgmester, medlem, Kurdisk Forums bestyrelse og Memet Aksoy, Lærer, medlem, Kurdisk Forums bestyrelse, blandet andet: "Den tyrkiske præsident Erdogans evindelige trang til at købslå med sine partnere giver Vesten mange gode grund til at sætte ham til afsvaling i Natos skammekrog for en tid. Hvad skal man gøre ved et medlem af Nato, der bryder alle vigtige regler for medlemskab af organisationen? - Nægter at godkende, at Sverige og Finland kan optages i Nato. - Har et godt forhold til Rusland, der er i gang med en angrebskrig mod Ukraine, samtidig med at Ukraine bliver støttet af mange Nato-lande. [...] Alt, hvad Erdogan foretager sig nu, handler om at samle point, så han kan vinde valget. Meningsmålingerne viser, at der er stor sandsynlighed for, at Erdogan taber valget denne gang. [...] Derfor vil Erdogan bruge alle kneb i et forsøg på at ændre folkestemningen til sin egen fordel. [... ] Han er i gang med en hadkampagne mod Vesten, som bliver beskyldt for at underminere Tyrkiets elendige økonomi og for at holde hånden over regimets modstandere, som konsekvent bliver kaldt terrorister! [...] Det eneste sprog, Erdogan kan forstå, er magtens sprog. Derfor er det på tide, at Vesten ændre praksis i forhold til Erdogan. Husk på, at Tyrkiet er meget mere afhængig af Vesten både økonomisk og politisk, end Vesten er af Tyrkiet. Derfor skal Vesten stille følgende krav til Erdogan i et forsøg på, at relationerne bliver mere rimelige: - Sæt Tyrkiets medlemskab af Nato på pause. - Kræv, at alle politiske fangere løslades, ikke mindst CHP's Imamoglu, HDP's Demirtas og Det Kurdiske Arbejderparti PKK's leder, Abdullah Öcalan. - Inviter de stridende parter i Tyrkiet til forhandlinger, der kan føre frem til normale tilstande i landet. - Fjern PKK fra Tyrkiets og EU's terrorliste. - Optag Sverige og Finland som medlemmer af Nato. Når disse krav er opfyldt, vil Tyrkiets ustandselige behov for at skabe strid og konflikter blive bragt til ophør. Mulighederne for at styrke normale relationer og samarbejde med Tyrkiet vil blive meget stærkere. Vestens position og indflydelse vil øges betydeligt. Og endelig vil det åbne muligheden for, at også Tyrkiet igen kan blive fuldgyldigt medlem af Nato."
Jyllands-Posten, s. 33 (17.02.2023)