Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information17. september 2021

EU i dagens aviser fredag den 17. september



Dagens EU-tophistorier

Arbejdsmarkedspolitik: Øremærket barsel vil hjælpe på manglen på arbejdskraft
Flere aviser skriver i dag om EU-direktivet fra 2019, der pålægger medlemslandende at sikre ni ugers øremærket barsel til begge forældre i 2022. Berlingske skriver, at den ni ugers øremærkede barsel til fædre, ifølge eksperter, vil resultere i et øget arbejdsudbud. Torben Tranæs, forskningsdirektør og professor ved VIVE, det nationale forskningscenter for velfærd, forklarer: "Med øremærket barsel sker det, at mænd tager mere barsel og kvinder mindre. Men kvindernes fald i barsel er større end stigningen i mændenes. Det betyder, at der samlet set bliver holdt mindre barsel. Og det giver flere timer i arbejde," fortæller Torben Tranæs. Mads Lundby Hansen, cheføkonom og vicedirektør i CEPOS ser også øget arbejdsudbud som konsekvens af øremærket barsel fra 2022: "Efter alt at dømme er der den del mænd, der ikke vil afholde alle ni ugers barsel. Og moderen kan så ikke få del i den andel af de ni uger, der ikke afholdes. Derfor forventer jeg, at den samlede barselsperiode for familien bliver reduceret, og det frigiver arbejdskraft. Og dermed forventer jeg det øgede arbejdsudbud," forklarer Mads Lundby Hansen. Og det er en stigning i arbejdsudbud, som vil være mærkbar. Torben Tranæs forklarer: "Det er et bidrag. Når vi taler om øget arbejdsudbud, taler vi om mange bække små. Det reformudspil, man har lagt frem, drejer sig om 10.000 personer, så et par tusinde er ikke uden betydning," forklarer Torben Tranæs, der vurderer, at den positive effekt først og fremmest vil kunne mærkes i den offentlige sektor.

Weekendavisen skriver, at med det nye barselsdirektiv kommer danske fædre til at holde 34 dages mere barsel, end de gennemsnitligt gør i dag. Dog skriver avisen, at der i Danmark er 10.000 fædre, som slet ikke holder barsel. Rasmus Jarlov (K) citeres i artiklen for på Twitter at kalde direktivet "totalitært", mens Enhedslistens Pernille Skipper citeres for på samme platform at skrive, at mødre allerede i dag tvinges på barsel. "Hvor har forargelsen og anklagerne om totalitær lovgivning egentlig været de sidste mange år?," skriver hun på Twitter.

Kristeligt Dagblad nominerer den tvungne barsel til fædre til at være ugens store debatemne og bringer uddrag fra toneangivende kommentarer. Blandt andet skriver avisen, at Kontrast.dk's chefredaktør, Mikkel Andersson, kritiserer tiltaget og mener, at det burde være op til familierne selv at fordele barslen imellem mor og far "Der er selvsagt masser af kvinder, som ikke gider barsel, og mænd, der gerne vil tage en hel masse (...). Ikke to familier er ens, og naturligvis ved de enkelte forældre langt bedre end nogen parlamentariker, hvad der er bedst for netop deres barn og familie," citeres Mikkel Andersson for at have skrevet.

I en kommentar i Berlingske skriver avisens chefredaktør Mette Østergaard blandt andet: "I den bedste af alle verdener var familierne frie til selv at fordele ansvaret og forpligtelsen til at være sammen med deres børn. [...] For debatten handler ikke kun om familiens ret. Den handler også om ligestilling. Og den bliver bedre med den øremærkede barsel til mænd. Et tiltag som vi i øvrigt er nødt til at gennemføre som følge af et EU-direktiv. Spørgsmålet er kun, hvordan det gøres bedst. Indtil nu har mændene været alt for dårligt stillet, fordi barslen primært har været øremærket moren. Fremadrettet øremærkes 11 uger til mor og 11 uger til far. Resten kan fortsat frit fordeles. Det er et kæmpe fremskridt for mændene. Mors og fars rettigheder må i det mindste være ens. [...] Familierne skal selv have lov at bestemme, lyder linjen. Godt princip, men borgerlige politikere plejer ellers ikke at have store problemer med at blande sig i familielivet. Tag bare 24-års-reglen, der forhindrer unge i at få familiesammenføring, inden de er 24 år. Loven blev vedtaget for at undgå tvangsægteskaber i indvandrerkredse. Her har borgerlige politikere bestemt ikke noget imod at blande sig i familielivet. Det er tværtimod legitimt, når der skal gøres op med uønskede strukturer. Jeg vil argumentere for, at man også med øremærket barsel forsøger at rette en smule op på en uønsket struktur - nemlig det faktum, at kvinderne tager langt størstedelen af barslen, også selv om barnet har både en mor og en far."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Søren Gade, Medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Twitter og omegn havde svært ved at få armene ned, da arbejdsmarkedets parter forleden indgik en ”aftale” om øremærket barsel til mænd. Baggrunden er EU-regler, som sigter efter at skabe bedre barselsrettigheder for lønmodtagere i hele Europa. Et led i aftalen er, at øremærke en lige portion barsel til far og mor. Reglerne har været længe undervejs. Og så længe, jeg kan huske, har et flertal i Folketinget været imod. Dels fordi EU ikke skal blande sig i indretning af det danske velfærdssamfund eller være en social union. Dels fordi det har været et bærende princip for et bredt politisk flertal, at det skal være op til den enkelte familie at fordele barslen mellem forældrene.[...] For problemet med EU-barslen er, at hvis ikke far tager den øremærkede del, så bortfalder den del af barslen helt. Frem for at blive overført til moren. [...] Jeg er helt med på, at hvis vi gerne vil sikre kvinder fuldstændig ligestilling på et konkurrencepræget arbejdsmarked omkring hovedstaden, så er det bedst, at mænd tager mere barsel. Men de sidste dages debat viser tydeligvis, at der er mange familier, som siger klart nej tak til ”gaven fra EU”. [...] Børn i de familier vil med EU's regler blive stillet ringere og få mindre tid hjemme sammen med deres forældre. Det viser erfaringer fra andre lande, og det er simpelthen ikke rimeligt.[...] Danske statsborgere skal bestemme over indretningen af det danske velfærdssamfund. Sådan burde det være, og derfor er jeg umådeligt trist over, at EU blander sig. Og dette på trods af, at skiftende ministre har stemt imod forslaget nede i EU. Vel at mærke med bred opbakning i det danske Folketing."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Anders Krojgaard Lund, folketingskandidat (K), blandt andet: "Øremærket barsel til far er altså ikke andet end færre rettigheder og dermed en dårligere behandling af den nybagte mor. [...] Når man hører fagbevægelsen og arbejdsgivere hånd i hånd påstå i fulde alvor, at mindre orlov til en nybagt mor er en god ting for kvinder, så er der noget rablende galt i vores land. Den socialdemokratiske regering med ”børnenes statsminister” (hvad det så end betyder) i spidsen, og endda folk fra Venstre, Danmarks liberale parti, bakker op om dette overgreb på danske børnefamiliers ret til at bestemme og planlægge barsel selv. Det så absurd, at den eneste trumf i den gale retning må være, at EU endda har befalet det. Sjældent har man hørt mage."

Weekendavisen skriver i en leder blandt andet: "BARSELSORLOV til fædre er et politisk superspørgsmål, hvor personlige erfaringer, følelser og ideologi smelter sammen i vulkanske strømme. [...] TIL disse blå modstandere kan man sige, at de ville være mere overbevisende, hvis de også havde været imod den øremærkede barsel, der gennem årene har været tildelt kvinder; i den nuværende ordning er det 12 uger, der kun kan tages af mødrene, i tidligere ordninger meget mere. Men man har hverken hørt Liberal Alliance eller borgerlige kommentatorer hidse sig op over denne kolde statsdirigisme, der hidtil har tvunget familierne til at lade mor blive hjemme i måneder og atter måneder. Fædre bliver med aftalen udsat for samme øremærkning. At modstanderne først kommer i tanke om deres principielle modstand mod »tvang«, når den rettes mod fædrene, rejser jo den mistanke, at det handler om noget andet. De siger, at de vil beskytte familiens frihed. Men frihed er jo kun frihed, hvis man faktisk er fri til at vælge. Og der er så mange økonomiske og kulturelle forhindringer, at familiernes frihed er til at overse. [...] ALLE vil orientere sig mod de nye regler. Socialdemokratiet, der har været imod og nu belejligt gemmer sig bag arbejdsmarkedets parter og EU. De borgerlige partier, der fortsat ligger i skyttegraven, men ikke er i stand til at argumentere seriøst for det."
Kilder: Berlingske, s. 15, 30; Jyllands-Posten, s. 27, 28; Weekendavisen, s. 2, 14; Kristeligt Dagblad, s. 11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Polens regering vil lokke arbejdstagere hjem med store skattelettelser
Der er mangel på arbejdskraft i Polen, og det får den polske regering til at forsøge at overtale polakker, som arbejder i udlandet, til at vende hjem til det polske jobmarked. Guleroden består blandet andet af store skattelettelser. Det skriver Jyllands-Posten. "Ledigheden i Polen er blandt de laveste i EU, så vi har også mangel på arbejdskraft, og vi ser ind i en negativ demografisk udvikling med en stor overvægt af ældre. Vi har brug for folk. Derfor vil regeringen gennemføre et skatteprogram med ingen skat eller lavere skat i de første et-to år efter hjemkomst," siger den polske viceudenrigsminister, Pawel Jabloński, der netop har været på besøg i Danmark. Polen er et af de lande, danske virksomheder i høj grad henter udenlandsk arbejdskraft. Og hos DI forudser man, at den polske regerings hjemtagen af udlandsarbejdende polakker kan få negative konsekvenser for dansk erhvervsliv: "Polakkerne udgør den største gruppe af udenlandske arbejdstagere, så hvis de begynder at rykke hjem, er det klart, at det gør udfordringen for danske virksomheder med at finde arbejdskraft endnu større. Men de polske initiativer viser også, at der er en konkurrence om arbejdskraft imellem de europæiske lande, som vi i højere grad bliver nødt til at melde os ind i. Væksten i verden flytter derhen, hvor der er arbejdskraft at få," siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI. Som modtræk gentager Lars Sandahl Sørensen erhvervslivets ønske om at få sænket grænsen i beløbsordningen, der giver arbejds- og opholdstilladelse til udlændinge fra ikke-EU-lande, hvis de har en tilstrækkelig høj årsløn. Grænsen er i dag på 445.000 kroner inklusive feriepenge og pension. Ifølge Beskæftigelsesministeriet var der i juni 38.000 polakker registreret som værende i arbejde i Danmark. Tidligere har man i Polen primært forsøgt at overtale højtuddannet polsk arbejdskraft til at vende hjem og arbejde i Polen. Men, nu forsøger man at lokke udenlandspolakker over en bred kam til at vende hjem og arbejde. Og udenlandspolakkerne lokkes med decideret skatteundtagelse eller lav beskatning de første år efter hjemkomst. "Coronakrisen skabte et voldsomt pres på efterspørgslen inden for byggeriet. Folk ville bygge om og bygge nyt, og i Warszawa var ventetiden på en håndværker fire-fem måneder. Nu skal man vente to-tre måneder på at få en håndværker," fortæller den polske viceudenrigsminister, Pawel Jablońsi. Derudover satser den polske regering på at lokke udenlandsk arbejdskraft fra ikke-EU-lande. Blandt andet har man indført lempelige vilkår for arbejdstagere fra seks nabolande, blandt andet Ukraine og Hviderusland.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Interne anliggender: Kan Pia Kjærsgaard få overraskende comeback?
Flere aviser skriver i dag om, at Dansk Folkepartis krise måske er ved at bane vejen for et comeback til Pia Kjærsgaard. Berlingske skriver, at Pia Kjærsgaard kan se sig "tvunget" til at påtage sig lederollen i partiet i en overgangsperiode, indtil interne fløjkonflikter er blevet nedtonet. Mange i partiet ser hende som redningskvinden, der kan få Dansk Folkeparti tilbage på rette kurs. Alternativet til redningskvinden Pia Kjærsgaard på formandsposten, hvis Kristian Thulesen Dahl træder tilbage som formand står mellem to kandidater. Den ene er Morten Messerschmidt, som er løbet ind i et stormvejr af dårlig omtale som følge af sagen om svig og dokumentfalsk med EU-midler. Skal han kunne blive formand, skal han først pure frifindes i ankesagen, som finder sted i Landsretten. Den anden kandidat er Peter Kofod, der er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Pia Kjærsgaard har tidligere talt varmt for næstformand i partiet, Morten Messerschmidt som egnet mand i formandssædet. Men, for nylig har Pia Kjærsgaard også skrevet en fælles kronik om EU og udlændingepolitik sammen med Peter Kofod.

Kristeligt Dagblad skriver, at fløjkrigen i partiet står mellem på den ene side Martin Henriksen og Erik Høgh-Sørensen, der mener, at udlændingepolitikken i partiet er blevet for slap og skal skærpes. I den anden lejr finder man Anders Vistisen og Peter Kofod, der står for en pænere og knapt så konfrontatorisk linje. Samtidig har lokalformænd for partiet i landets fire største byer sendt et samlet nødråb til Pia Kjærsgaard, hvor de beder hende om at vende tilbage til formandsposten.

Weekendavisen skriver, at weekendens landsmøde er et krisemøde, hvor Dansk Folkeparti skal forsøge at rette op på skuden og blive enige om, hvilken retning skibet skal sejle. I forbindelse med landsmødet har Martin Henriksen udtalt, at han tror det bliver svært for ham at blive genvalgt til partiets hovedbestyrelse på landsmødet.
Kilder: Berlingske, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 4; Weekendavisen, s. 5

Andre EU-historier

Klima: Konservative i EU: Danmark bør udarbejde en vejledning for placering af grøn teknologi
I et debatindlæg på Altinget skriver Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Hvem skal bestemme, hvor vindmøllerne skal stå? Ja, det er i grunden et godt spørgsmål, som det flere steder tager uendelig lang tid at besvare. Tid, vi ikke har, hvis Danmarks og EU's klimamål skal nås. Og det skal de. [...] Nej, det er ikke nemt. Og slet ikke for de mange kommuner, som udover vindmøller også får ansøgninger om solcelleparker, biogas- eller brintanlæg og så videre. Det er nogle bøvlede sager at arbejde med. Især hvis man - udover hensyn til borgere, bier og biodiversitet - også tænker over, om alle andre også vil tage en fair del af ansvaret for den helt nødvendige og hastende grønne omstilling. Bøvl eller ej. Det gælder i Danmark, men bestemt også rundt i resten af EU. [...] De næste mange år frem kan ingen sige, at nu er der sat nok skibe i søen til at sejle os ind i en CO2-neutral havn i tide, før konsekvenserne tager pusten fra os. Men er vi egentligt fælles om det? I Danmark og i EU. Kommunerne blander sig jo ikke i hinandens anliggender, og i EU må vi principielt ikke blande os i hinandens energimix. Når nogle borgere og virksomheder sammen med kommunerne byder vindmøllerne velkomne, sker det så også i samme takt og god tone over for nabokommunerne og over grænsen til resten af Europa? Så den grønne ligning går op til sidst? Det er rimelige spørgsmål at stille, og de bør netop indgå i det arbejde, som vi i Europa-Parlamentet nu skal til at forhandle igennem, for at EU får en effektiv havvindstrategi, som hele unionen bakker op om og tager hver sin del af ansvaret for. [...] Derfor vil jeg foreslå, at Danmark går foran med en overordnet plan og vejledning for den grønne teknologis mange forskellige anlægsmuligheder rundt i landet. [...] Lægger vi en overordnet plan for de grønne teknologier, kan Danmark danne rollemodel, og vi kan måske nå at få det med i slipstrømmen af EU's havvindstrategi, så alle lande - med eller uden hav langs kysten - bidrager på måder, så vi europæere oplever, at ingen lader andre i stikken med bøvlet om at finde plads og gode løsninger. Hvordan skal klima og miljø balanceres?"
Kilde: Altinget

Klima: Venstre i EU: Markedet har ikke haft en chance for at vise, hvad det kan gøre for klimaet
Altinget bringer et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell, MEP, Venstre, som blandt andet skriver: "Det var tydeligt at se på EU-Kommissionens øverste chef, Ursula von der Leyen, at hun var både glad og stolt over at præsentere EU's store klimaplan på en sommerdag, hvor langt de fleste danskere var midt i deres ferie. "Det har krævet en enorm indsats, men resultatet taler for sig selv," sagde von der Leyen og smilede. Men er der egentlig grund til at være så stolt over den nye klima-plan? I EU-boblen kaldes den i øvrigt 'Fit for 55', fordi EU i 2030 skal reducere sine udledninger med mindst 55 procent. Denne plan skal levere løsningerne til det løfte. Det er en stærk og gennemtænkt plan, som vi skal i gang med at forhandle i EU-systemet. Men den har også klart nogle mangler. Først og fremmest er de 55 procent ikke en stor nok reduktion for EU, men det var altså så langt, det politiske kompromis kunne tage os. [...] Jeg ved godt, at det er en stor opgave at vende tilgangen til klimapolitik på hovedet. Men indtil nu har markedet ærligt talt ikke haft en chance for at vise, hvad det kan, for klimaforurening har ikke for alvor været indregnet i markedets logik. Heldigvis har EU-Kommissionen - i hvert fald delvist - fået øjnene op for markedets muligheder for at drive de vigtige forandringer. Nu skal vi bare føre dem ud i livet."
Kilde: Altinget

Landbrug: Hvad vil politikerne med vores landbrug?
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Ole Færgeman, læge, deltidslandmand, Knebel og Tonny Hansen, landmand, Børkop, blandt andet: "I juni blev man i EU's ledende institutioner enige om, hvorledes den fælles europæiske landbrugspolitik (Common Agricultural Policy, CAP) skal se ud fra 2023 til 2027. Den bliver formentlig på knap 400 mia. kr. årligt, og det var håbet, at den skulle indfri forventninger til godt landmandsskab og omsorg for natur og klima, dvs. ambitionerne i ”Den europæiske grønne pagt”. Efter forhandlingerne mellem kommission, parlament og ministerråd er det imidlertid klart, men ikke overraskende, at ambitionerne langtfra helt kan indfris. Ministerrådet består i dette tilfælde af medlemsstaternes landbrugsministre, som mere eller mindre varetager nationale landbrugsindustriers interesser. [...] Pengene til den omfattende aftale stammer fra medlemsstaternes skatteinddrivelse og kanaliseres gennem forskellige EU-institutioner (Den Europæiske Garantifond for Landbrug og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling for Landdistrikterne) og fordeles med ca. 70 pct. til direkte indkomst til landmænd, ca. 25 pct. til støtte for ”udvikling af landdistrikter” og ca. 5 pct. til udgifter, når markedet alligevel ikke opfører sig som ventet.Til grund for den fælles europæiske landbrugspolitik ligger i det hele taget markedsorientering: Landbrugsproduktionen skal indrette sig på efterspørgsel inden for og uden for Europa, dvs. europæisk landbrug er og skal fortsat være eksportindustri. Samme synspunkt hersker i Danmark. I den nye fælles europæiske landbrugspolitik skal der principielt set drages større omsorg for de klima-, miljø- og biodiversitetsproblemer, som omsider er blevet indlysende for næsten alle. Kravene til den nye omsorg er derfor uomgængelige. De er dog ikke så uomgængelige, at de ikke kan omgås. Medlemslandene er ”forpligtede til at være ambitiøse”, og forpligtelse er uomgængeligt, mens ambition er elastik.[...] Enkelte lyspunkter er der i andre dele af de forskellige tiltag fra EU og den danske regering. Som eksempel er det en lille, men klar forbedring af den nye europæiske landbrugspolitik, at krav om flere forskellige afgrøder på en landbrugsbedrift afløses af et krav om sædskifte."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 29

Grundlæggende rettigheder: "Det må ikke fortsætte. Ingen journalist skal dø"
I der seneste 20 år er 23 journalister blevet dræbt i EU og i 2020 blev 908 journalister og medarbejdere på medier angrebet i 23 af EU's 27 medlemslande, skriver Jyllands-Posten. EU-Kommissionen mener, at udover de farlige konsekvenser for journalisterne er udviklingen alvorlig for medierne, der indtager en nøglerolle i demokratiet, og derfor fremlægger kommissionen nu for første gang et sæt anbefalinger, der skal øge beskyttelsen og sikkerheden for unionens journalister. I udspillet hedder det, at: "Digital sikkerhed og onlinesikkerhed er blevet en alvorlig bekymring for journalister på grund af onlineopfordringer til had, trusler og fysisk vold og på grund af risikoen for cyberangreb og ulovlig overvågning. Landene opfordres til at styrke samarbejdet med onlineplatforme og organisationer, der har ekspertise i at tackle trusler mod journalister." Fra kommissær Vera Jourova lyder det: "Det må ikke fortsætte. Ingen journalist skal dø eller skades for at passe sit arbejde. Vi skal støtte og beskytte journalisterne, der er afgørende for demokratiet. Derfor beder vi landene om at handle. Vold, der stammer fra direkte angreb fra politikere, er helt forkert. Politikere som os skal svare med fakta og oplysninger, ikke med hadefulde kommentarer mod journalisterne, der udgør trusler. Vi vil øge dialogen med de lande, hvor det sker."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Sikkerhedspolitik: Frankrig raser over en ny forsvarsalliance mod Kina uden Europa
USA, Storbritannien og Australien indgik natten til torsdag en sikkerhedspagt, som de tre landes ledere kalder et historisk skridt, som vil binde de tre lande sammen i generationer. Den nye alliance har fået navnet Auksus og har blandt andet til formål at imødegå Kinas voksende militære indflydelse i det Indiske Ocean og den sydlige stillehavsregion. I Frankrig raser man over pagten. "Vi er blevet stukket i ryggen. Vi havde et tillidsfuldt forhold til Australien, og den tillid er blevet forrådt," udtaler Frankrigs udenrigsminister Jean-Yves Le Drian. Den franske vrede skyldes blandt andet, at Australien nu dropper en ordre på 12 franske, dieseldrevne ubåde. I en erklæring ytrer den franske regering, at den nye pagt forstærker behovet for et selvstændigt europæisk forsvar. I et tweet skriver EU-formand Chalres Michel, at :"Auksus-partnerskabet viser yderligere behovet for en fælles EU-tilgang i en region af strategisk betydning. En stærk EU-Indo-Pacificstrategi er mere nødvendig end nogensinde."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Sikkerhedspolitik: Ophæv forsvarsforbeholdet
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Martin Bech, regionsrådsmedlem, Region Nordjylland, byrådsmedlem, Brønderslev Kommune (V). Han skriver blandt andet: "Hvordan skal vi forholde os til, at vi inden for en overskuelig årrække ikke længere befinder os i en unipolær verden, men i stedet i en verden, hvor der er i hvert fald to militære supermagter, idet det kommunistiske diktatur i Kina for alvor rører på sig? […] Det giver sig selv, at det i det hele taget er uholdbart, at Europa ikke kan forsvare sig selv på alle parametre: luftvåben, landstyrker, flåde, nukleare og interkontinentale kapabiliteter. Og i det lys er det selvfølgelig uholdbart, at Danmark har et forsvarsforbehold, der forhindrer os i at deltage i et fælles europæisk forsvarssamarbejde. Man kan synes, at der er nok så mange uhensigtsmæssigheder forbundet med EU, og man kan synes, at samarbejdet har grebet om sig på alt for mange felter, der burde håndteres nationalt. Men når vi snakker om udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, er den barske realitet bare, at det er fint nok at være med i Nato, og det er også gået meget godt indtil videre, men Danmark og Europa skal kunne forsvare sig selv, alt andet er faktisk decideret uansvarligt. Derfor er vi nødt til at ophæve forsvarsforbeholdet, så Danmark kan deltage i et fælles europæisk forsvarssamarbejde og blive en aktiv politisk spiller, i forhold til at Europa skal kunne forsvare sig selv. Lad os få en afstemning snarest.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28

Arbejdsmarkedspolitik: Danske arbejdsgivere slår langt færre job op i EU
Både i antal jobopslag og holdt op mod størrelsen af arbejdsstyrken i de enkelte lande slår danske arbejdsgivere betydeligt færre job op i EU's jobbank, Eures, hvilket kritiseres af fagbevægelsen, skriver Jyllands-Posten. Per Christensen, formand for 3F, opfordrer arbejdsgiverne til at rette blikket mod de andre EU-lande, i stedet for at kræve lempelser på den såkaldte beløbsordning. Vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, Erik Simonsen, mener ikke, at det er korrekt, at danske arbejdsgivere ikke gør nok for at finde arbejdskraft i Sverige eller det øvrige EU. ”Jeg synes, at man skal lade arbejdsgiverne selv afgøre, ad hvilke kanaler de bedst rekrutterer medarbejdere. Hvis Eures virkelig var sådan et fantastisk rekrutteringsværktøj, er jeg helt sikker på, at danske arbejdsgivere ville bruge det i langt højere grad,” siger Erik Simonsen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 7

Udenrigspolitik: Dansk tøjgigant vil ikke støtte brutalt militær og trækker sig ud af Myanmar
Den danske tøjgigant Bestseller trækker sig ud af Myanmar. Det sker efter, at landets militær er begyndt at forfølge arbejdere på landets tekstilfabrikker. Kasper Reggelsen, pressechef, Bestseller, udtaler: "Hvis vi bliver, risikerer vi uforvarende at støtte militærstyret, hvilket vi ikke ønsker, mens vi modsat efterlader 48.000 mennesker uden job eller sikkerhed - under en pandemi - hvis vi forlader landet. Det er et meget betydeligt dilemma, og derfor vil vi, i dialog med myndigheder, NGO'er, øvrige danske virksomheder i Myanmar og eksperter, naturligvis overveje alle muligheder meget omhyggeligt," skriver Kasper Reggelsen i en mail til Politiken. Bestseller kom tidligere på året under hård kritik fordi, tre af virksomhedens leverandører i Myanmar havde økonomiske forbindelser til militæret. Bestseller suspenderede samarbejdet med leverandørerne efter, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) havde truet med EU-sanktioner og kaldt Bestselleres ageren for "stærkt problematisk".

Også den norske telegigant Telenor trækker sig fra Myanmar for at undgå at komme i karambolage med EU-sanktioner. Det skriver Jyllands-Posten. Det skyldes EU's indførsel i 2018 af en embargo mod Myanmar på våben og udstyr, der kan bruges til intern undertrykkelse, og i den henseende blandt andet overvågning.
Kilder: Politiken, s. 11; Jyllands-Posten, s. 14

Økonomi: Investorer har fokus på europæisk vækst
Jyllands-Posten bringer en risikokommentar af Peter Lundgreen, fra Lundgreens Capital. Han skriver blandt andet: "Jagten på økonomisk vækst har været essentiel i de fleste samfund gennem mange hundrede år. Når jeg vurderer, at den økonomiske vækst bliver en vigtig brik i 2022, så virker den forudsigelse mindre epokegørende. Men det er min vurdering, at til næste år bliver investorernes fokus utrolig meget orienteret mod økonomisk vækst, helt klassisk bnpvækst, og dermed er det også et bud på, hvad finansmarkederne kommer til at reagere særligt på. [...] I vurderingen af, hvor høj bnp-væksten kan blive i EU, argumenterer jeg, at man ikke skal glemme, hvor lav den økonomiske vækst var, før covid-19-krisen blev en realitet. Dette var situationen i det meste af EU, især i eurozonen, og selv i Tyskland. [...] Som nævnt har EU-Kommissionen godkendt, hvorledes Italien planlægger at bruge pengene, dog krævede EU på forhånd, at omkring halvdelen af midlerne skulle afsættes til nye grønne investeringer, digitalisering og samt infrastrukturinvesteringer i mindre grad. Nogle af investeringerne vil være direkte positive for økonomien, selvom jeg stadig frygter, at en for stor del af redningspakken blot bruges på at reparere økonomien, og ikke til at bringe økonomien videre frem. Denne bekymring reflekterer også mit syn på det samlede Sydeuropa, og det er ikke uvæsentligt, da det stort set er her, at alle pengene fra vækstpakken strømmer hen. "
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Udenrigspolitik: Østukrainere har fået nyt pas og kan stemme ved russisk valg
Ved det russiske valg i dag kan borger fra Østukrainske udbryderrepublikker stemme. Det har vakt kritik i Ukraine, som opfordrer det internationale samfund til ikke at anerkende valgresultatet samt indføre yderligere sanktioner mod Rusland. Borgere fra regionerne i Donetsk og Luhansk i Ukraine har siden april 2019 kunnet få russisk statsborgerskab. Ordningen fordømmes af Ukraine, USA og EU, som mener, det er en overtrædelse af Minsk-aftalerne. 630.000 Ukrainere har i løbet af de sidst 2,5 år søg og fået russisk statsborgerskab.
Kilde: Politiken, s. 11

Institutionelle anliggender: Europa på egne ben
EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen holdt onsdag sin årlige tale om Den Europæiske Unions tilstand. I talen lagde von der Leyen blandt andet vægt på, at Europa i større omfang skal tage vare på sig selv. Det skriver Weekendavisen. I talen kom hun ind på tilbagetrækningen fra Afghanistan, leveringsproblemer af chips til europæisk industri og problemet med flygtningestrømme mod Europa brugt som politisk våben af blandt andet Belarus med støtte fra Rusland. Von der Leyen roste EU's håndtering af corona-pandemien og argumenterede i den forbindelse for et større europæisk sundhedssamarbejde. Derudover talte von der Leyen om større forsyningssikkerhed af komponenter til europæisk industri via større europæisk egenproduktion af førnævnte. Ursula von der Leyen talte også om en europæisk forsvarsunion og evnen til hurtigere og bedre at reagere på Europas sikkerhedsmæssige trusler. "Man kan have de mest avancerede militære styrker i verden, men hvis man aldrig er parat til at indsætte dem, hvilken nytte gør det så? Det, der hidtil har holdt os tilbage, er ikke alene mangel på kapacitet - det er manglen på politisk vilje," sagde kommissionsformanden, som også talte for en opgradering af efterretningsudveksling på europæisk plan og om en fælles europæisk cyberenhed.
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Udenrigspolitik: Den russiske gåde er løst
Weekendavisen bringer idag et interview med den amerikanske politolog Timothy Frye, hvor han deler sin vurdering af- og sit syn på den politiske situation i Rusland. I interviewet drager han også sammenligning mellem Rusland og Ungarns måde at beskylde vesten for noget af den modgang landene møder. "Orbán kom til magten i et land, der er dybt forankret i vestlige institutioner gennem sit EU- og NATO-medlemsskab. Alligevel er han begyndt at beskylde Vesten for at holde Ungarn nede. Dermed appelerer han til den del af befolkningen, som måske ikke klarer sig godt økonomisk, men til gengæld længes efter Ungarns fortidsstyrke. Og det er jo akkurat det samme, Putin har gjort i Rusland, efter han ellers var fortaler for mere samarbejde med Vesten i sine første år som præsident," siger Timothy Frye.
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Finansielle anliggender: Pandemiøkonomi
Weekendavisen bringer i dag en artikel, hvor de betegner tiden vi lever i som det største økonomiske eksperiment siden 2. Verdenskrig med negative renter, høj statsgæld og centralbanker, der tryller penge frem ud af ingenting. I artiklen skrives der, at diskussionerne omkring EU's budgetregler efter covid-19 begyndte i sidste uge, og at Danmarks regering ønsker en tilbagevenden til en mere stram budgetdisciplin. Inflationen i Danmark steg i sidste uge til 1,8 procent, hvilket dog stadig er en historisk lav inflationsprocent i Danmark, og der er derfor meget lille grund til bekymring, skriver Weekendavisen.
Kilde: Weekendavisen, s. 4

Klima: Priseksplosion på gas og el: Kursfald til Ørsteds sektor
Midt i sin grønne omstilling er Europa havnet i et dilemma. Priserne på gas og elektricitet er nemlig steget kraftigt. Faktisk er priserne fordoblet i løbet af i år. Det fortæller Ole S. Hansen, råvareanalytiker i Saxo Bank.
“Vi risikerer ultimativt “blackouts” - at der ikke produceres strøm nok til alle, så nogle industrier bliver bedt om at reducere deres forbrug til vinter. Det er så alvorligt, at det rejser spørgsmålet, om politikerne er mere bange for blackouts end for klimaforandringer,” siger Ole S. Hansen. Ib Fredslund Madsen, chefstrateg i Jyske Bank ser flere grunde til priseksplosionen: “Europa er i gang med en grøn omstilling, vi skal af med kul og fossile brændstoffer og have vedvarende energikilder, men de er ikke altid så stabile kilder som de fossile. For det første har EU usædvanligt lave gaslagre, bl.a. fordi Rusland ikke har leveret den naturgas, de plejer. Norge er Europas næststørste gasleverandør, men har pga. noget vedligehold heller ikke leveret, som de plejer. USA kan heller ikke levere og skal først opbygge deres egne lagre,” siger chefstrategen

I en analyse i Weekendavisen skriver Jon Hustad, norsk journalist, blandt andet: "Til vinter er der fare for en reprise af mismodets vinter. Ikke kun Storbritannien, men hele Vesteuropa risikerer at komme til at mangle energi. »Gaskrisen truer industrien i EU og Storbritannien« var en overskrift i Financial Times for nogle dage siden. En række eksperter mente at vide, at medmindre det blev en meget mild vinter, kunne en række industrivirksomheder blive tvunget til at skære ned på produktionen. Financial Times er langtfra alene om at ringe med alarmklokkerne. [...] Men i bunden eller toppen af det hele ligger EUs grønne omstilling. Gassen har to gode egenskaber: Den ene er, at den som nævnt kun udleder 50 procent af, hvad traditionelt kul udleder, og endnu mindre, hvis man sammenligner med brunkul. Den anden er, at gasbaseret strømproduktion kan skrues op eller ned hurtigt. Den er derfor den perfekte balancestrøm sammen med sol og vind.Kulkraft er derimod vanskelig at skrue op eller ned for; det tager lang tid at lukke ned og at fyre op. Når vinden blæser, og solen skinner, ender det derfor ofte med, at kulkraftværkerne står og brænder og udleder CO₂, selv om behovet for strøm ikke er til stede. Derfor har Storbritannien, der er fortsat med CO₂-pricing efter Brexit, i stigende grad erstattet kul med gas, og det samme er sket i EU i takt med, at kvotepriserne er steget. Og kvotepriserne er virkelig steget i 2021. De ligger nu på 63 euro pr. ton, hvilket er langt mere end en fordobling siden oktober sidste år."
Kilder: Børsen, s. 26; Weekendavisen, s. 6

Klima: Danmark går aktivistvejen: Andre lande skal også stoppe med at udvinde olie og gas
Klimaminister Dan Jørgensen er ved at opbygge en alliance af lande, der vil ud af den fossile æra, skriver Information. I maj appellerede Det Internationale Energiagentur, IEA, om, at der "fra i dag ikke foretages nogle nye investeringer i fossile energiprojekter og ingen yderligere investeringsbeslutninger i nye kulkraftværker uden rensning" og det er denne situation, som
Danmark, sammen med Costa Rica, sætter sig i spidsen for. Torsdag blev initiativet "Beyond Oil and Gas Alliance", BOGA, drøftet på et virtuelt møde i New York med klimaminister Dan Jørgensens deltagelse, og det ventes at blive officielt søsat og præsenteret under det kommende klimamøde COP26 i Glasgow til november. "Da vi traf beslutningen, var vi den største olieproducent i EU, og det var ikke omkostningsfrit - mindst 13 milliarder mindre til den danske statskasse. Netop fordi vi har store økonomiske interesser på spil i Nordsøen, har vores ambitiøse beslutning vægt," siger Dan Jørgensen. Ifølge en ny opgørelse fra Climate Action Tracker er der stadig 70 lande, som endnu ikke har indleveret nye nationale klimamål, heriblandt store CO2-udledere som Indien og Saudi-Arabien. Der er 90 lande samt EU, som har indleveret nye NDC'er, men mange af dem uden et øget ambitionsniveau.
Kilde: Information, s. 8-9

Sundhed: Sådan vil EU forebygge mod en ny pandemi i fremtiden
Et nyt europæisk beredskab skal fra næste forår hjælpe med at forebygge mod fremtidige pandemier og sundhedskriser. Det skriver Børsen. Der er tale om den nye EU-myndighed Hera. Den nye myndighed blev lanceret torsdag af de tre kommissærer Kyriakides, Schinas og Breton. Der er afsat seks milliarder euro i EU-budgettet til at finansiere myndigheden frem til 2027. I et skriftligt citat udtaler sundhedskommissær Stella Kyriakides, at Hera er “en afgørende brik i en stærk sundhedsunion. Med Hera vil vi kunne forudse trusler, scanne horisonten og koordinere vores handlinger”. Kyriakides skriver videre, at “sundhedssikkerhed er ved at blive en fælles opgave i EU. Efter næsten to år med en ødelæggende pandemi er Hera symbol på et skift i tankegangen i sundhedspolitik: Når vi handler sammen, er vi er stærkere”. Den nye myndighed skal overvåge, og advare om trusler, samle information go opbygge beredskaber. I nødsituationer skal Hera blandet andet træde til og styre produktion og fordeling af medicin, vacciner og værnemidler.
Kilde: Børsen, s. 14

Handel: 2 begivenheder ændrede alt for de største danske virksomheder
EUs indre marked og åbningen af Kina efter årtusindeskiftet har sat tydelige spor i listen over Danmarks største virksomheder, hvor en stribe nye selskaber i dag befinder sig blandt de 20 største, skriver Berlingske. "Det indre marked bliver introduceret i 1994, og det tager for alvor fart i begyndelsen 00'erne. Det sker samtidig med, at Kina i 2002 bliver medlem af WTO, og internetøkonomien tager rigtig fart. Det er en periode, hvor de danske virksomheder for alvor bliver globaliseret," siger Martin Iversen, økonomisk historiker på CBS. Det er svært at vide om de næste 20 år vil byde på lige så mange forandringer, men det vil sandsynligvis være noget helt andet, som vil forandre dansk erhvervsliv. "Den næste fase kommer til at handle om digitalisering, hvor virksomhederne skal definere sig i forhold til den udvikling samtidig med den grønne dagsorden," siger Martin Iversen.
Kilde: Berlingske, s. 16

Finansielle anliggender: Hvis du er bange for negative renter, så skulle du se centralbankernes printer
I et debatindlæg i Børsen skriver Maxim Manturov, chefanalytiker Freedom Finance Europe, bag handelsplatformen Freedom24, blandt andet: "Negative renter har fået flere danskere til at investere, men det burde måske være centralbankernes seneste års pengeudvidelse, der fik dem op af stolen.
Det er nok de færreste danskere, der er klar over, at centralbanker verden over, i forbindelse med coronakrisen, har udvidet pengemængden i en grad, som ikke er set siden 1940'erne. Der er kommet mere end 25 pct. flere dollar i omløb siden 2020, og euroen følger med. [...] I euro-området øremærkede Den Europæiske Centralbank (ECB) mange af de “nyprintede” penge til grønne formål, som de fleste ikke stillede de store spørgsmålstegn ved. For coronakrisen havde lukket verden ned, og der var brug for saltvandsindsprøjtninger i de nødlidende økonomier. Kontanter er skrald Det er ikke mit ærinde at fortælle dig, at jeg har styr på, hvordan det hele hænger sammen - det er der stor uenighed om blandt eksperter verden over - men det er skræmmende, hvor tæt udviklingen i grafen for centralbankernes pengeudvidelse (Fed og ECB) matcher prisudviklingen i de forskellige regioners aktieindeks og ejendomsmarkeder. For hvis prisstigningerne på boliger og aktier hænger tæt sammen med udvidelsen af pengemængden, så betyder det ikke, at alle bolig- og aktieejere bliver rigere, men at alle dem, der ikke har investeret i noget, bliver fattigere. [...] Redskaberne er væk Normalt kan man lade renten falde, hvis man vil sparke gang i økonomien igen, men i øjeblikket ligger renten så tæt på nul eller negativt, som vi ser i EU og Danmark, at det eneste reelle redskab, centralbankerne har ved økonomiske krisesituationer, er at printe endnu flere penge."
Kilde: Børsen, s. 39

Grundlæggende rettigheder: Vil Danmark virkelig sende børn og kvinder tilbage til tortur og voldtægt i...
Berlingske bringer en kommentar af Dan Hindsgaul,konstitueret generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling, som blandt andet skriver: "l sidste uge fremlagde vi i Amnesty International helt ny dokumentation af situationen for syriske flygtninge, der vender tilbage til Syrien. Vores research viser, at hjemvendte syrere risikerer drab, tortur, voldtægter og kidnapninger begået af de syriske myndigheder. Fængslingerne og torturen sker vilkårligt, og man kan som hjemvendt syrer ikke vide sig sikker, uanset hvilket område man kommer fra i Syrien, eller hvor meget man på forhånd har undersøgt, om man optræder i regimets sorte bog. [...] Desværre bliver vores dokumentation mødt af ansvarsfralæggelse fra politisk side med henvisning til, at det er Flygtningenævnet, der afgør skæbnen for de herboende syrere. Men sandheden er, at det er et politisk valg at ophæve beskyttelsesgrundlaget for omkring 1.200 mennesker, et valg, som er i lodret strid med vurderinger fra FN, EU og menneskerettighedsorganisationer som Amnesty. Fra de danske myndigheders side og fra politisk hold får en række ukorrekte eller vildledende påstande lov til at blive gentaget igen og igen, men det bliver de ikke mere rigtige af. [...] I sit svar til fremsendelsen af vores rapport, fastholder udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at det også vil være i den afviste syriske asylansøgers interesse at vende frivilligt tilbage til Syrien. Til forskel fra ministeren kan vi dog godt forstå, at herboende syrere ikke tør rejse hjem til et land, hvis sikkerhedsstyrker er lige så koldblodige som dets diktator."
Kilde: Berlingske, s. 28-29

Sikkerhedspolitik: Nu vil briterne forlade Europa for anden gang
Berlingske bringer en analyse af sikkerhedspolitisk korrespondent Kristian Mouritzen. Han skriver blandt andet: ” Storbritanniens ubetingede ja til at indgå i et nye sikkerhedspolitisk samarbejde med USA og Australien har vakt bekymring i EU og i den vestlige forsvarsalliance NATO. For samarbejdet skal styrke de tre landes tilstedeværelse i Stillehavsregionen. Fjenden er Kina, og den nye alliance med forkortelsen AUKUS - en sammentrækning af forbogstaverne i deltagerlandene - skal holde Kina nede i et magtpolitisk kapløb, der ikke alene tipper magtbalancen i Stillehavsregionen, men sender klare dønninger ind over Europa. […] Men spørgsmålet er, hvor meget briterne nu vil koncentrere sig om det. Frygten er, at NATO-alliancen vil miste betydning med USAs afgang fra Afghanistan og med briternes nye koncentration og alliancer i Stillehavet. Både USAs og Storbritanniens sikkerhedspolitiske interesser og tyngdepunkt er flyttet til Asien. […] Derfor så man også EUs præsident, Ursula von der Leyen, onsdag i sin tale til »nationen« slå til lyd for, at Europa skal ruste sig til den nye sikkerhedspolitiske virkelighed - at vi er mere og mere »alene hjemme« og skal klare os selv uden USA. Og når nu dele af den britiske sikkerhedsstrategi rykker øst for Suez for første gang siden 1950, så vokser panderynkerne hos europæerne. For det er de sikkerhedspolitiske småskælv, der kan udløse det store udbrud, som kræver total nytænkning. […] Alle har troet, at det var en døgnflue. Med den nye alliance, der blev født i går, er der sendt endnu et budskab til europæerne. Spørgsmålet er, om det bliver hørt."
Kilde: Berlingske, s. 9

Interne anliggender: Tysklands grønne parti vil mere end klimakrav
Efter valgdagen i Tyskland næste søndag spås partiet Die Grünen en vigtig rolle i en kommende tysk regering. Og det ventes, at partiet vil presse for en ny EU-kurs og udenrigspolitik. Det skriver Børsen. Klima og miljø er mærkesager for partiet, og det kan være positivt for dansk eksport. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, siger: "Det vigtigste, udover klimaet er, er deres værdibaserede udenrigspolitik. Den, synes jeg er kolossalt vigtig," siger Lykke Friis, der mener, at Die Grünen vil lægge mere vægt på europæiske værdier og respekt for menneskerettigheder: "Det gælder både i EU over for for eksempel Polen og Ungarn, men i høj grad også over for lande som Rusland og Kina. Det kan jo godt vende op og ned på nogle diskussioner, for eksempel om EU's investeringsaftale med Kina eller om brugen af Nord Stream 2 ledningen fra Rusland," vurderer Lykke Friis. Også Susanne Hyldelund, Danmarks Ambassadør i Tyskland, forventer, at Die Grünen vil sætte præg på tysk politik med deres mærkesager: "De har en stærk klimadagsorden og et stort program for investeringer i den grønne omstilling," vurderer ambassadøren, som vurderer, at det vil medfører øget potentiale for grønne, danske eksportmuligheder.

Information skriver, at Die Grünes fokus på klima og miljø er en styrke i valgkampen, men at deres svaghed tilgengæld ligger i det økonomiske. Hvad EU angår, så har Die Grüne på de seneste slået på tromme i avisinterviews for et stærkere Europa, sikkerhedspolitisk, socialpolitisk og industripolitisk. Europa, der kan modstå den økonomiske afhængighed af Kina "Vi skal som europæere investere i fremtiden også med fælles statsobligationer," har Anna Baerbock, leder af Die Grüne udtalt for nylig.
Kilder: Børsen, s. 22; Information, s. 6-7

Det digitale indre marked: Lægemiddelstyrelsen: EU-regler om kunstig intelligens skal være mere sektorspecifikke
I et debatindlæg på Altinget skriver Thomas Wejs Møller, sektionsleder, Lægemiddelstyrelsen, blandt andet: "Debatten om EU-Kommissionens udspil til en ny fælles regulering af kunstig intelligens har indtil nu mest handlet om at sikre borgernes grundlæggende datarettigheder og forhindre muligt misbrug af personfølsomme data. [...] I sundhedssektoren bør hensynet til patientsikkerhed imidlertid prioriteres mindst lige så højt som datasikkerhed, fordi algoritmer, der anvendes til diagnosticering og behandling, hurtigt kan ende med at handle om liv og død. [...] Derfor bør kommende EU-regler og krav til, hvordan vi tilgår og behandler algoritmer, være mere sektorspecifikke, end hvad der er lagt op til i udspillet. De overordnede principper for AI bør med andre ord ’oversættes’, så de bliver så relevante som muligt og kan fungere på den enkelte sektors præmisser frem for at virke overflødige eller i værste fald skadelige i nogle sektorer. Følsomme algoritmer til behandlinger i sundhedssektoren skal fx ikke nødvendigvis behandles på samme måde som løsninger til eksempelvis bil- eller byggebranchen. [...] Inden for medicinsk udstyr er vi allerede langt fremme i forhold til at sikre fælles krav og retningslinjer. Lægemiddelstyrelsen deltager som EU-repræsentant i det internationale forum for medicinsk udstyr IMDRF’s arbejde for et solidt og harmoniseret grundlag til fabrikanter og brugere, og vi arbejder aktivt for, at man fra europæisk side følger disse og støtter op om internationale retningslinjer. Lægemiddelstyrelsen arbejder dermed også for at sikre, at de krav der bliver lagt i EU’s nye forordning for kunstig intelligens, flugter med udviklingen i sundhedsvæsnet og styrker patientsikkerheden."
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
17. september 2021