Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information18. august 2023Repræsentationen i Danmark39 min læsetid

EU i dagens aviser fredag den 18. august 2023



Tophistorier

Førende affaldsekspert: Affaldssortering i hjemmet er en omvej til mere genanvendelse
Jyllands-Posten bringer i dag flere artikler om alternative løsninger og nye tiltag indenfor klima- og miljøområdet.Miljøstyrelsen undersøger potentialet for central affaldssortering ved hjælp af robotteknologi som en mere effektiv og omkostningseffektiv metode end borgerinvolvering i affaldssortering. Et tidligere robotanlæg til plastsortering i Holstebro blev taget ud af drift på grund af ændringer i politikken, der krævede øget borgerinvolvering i affaldssorteringen. SDU-professor Henrik Wenzel mener, at central affaldssortering med avancerede sorteringsanlæg kan være den ideelle metode til at opnå bedre affaldssortering og lavere omkostninger. Han påpeger, at borgere ofte ikke sorterer plasten ordentligt derhjemme, og at central sortering kan bidrage til at nå EU's genanvendelsesmål. Wenzel kritiserer, at nogle af reglerne om genanvendelse begrænser brugen af genanvendt plast i fødevareemballage. Miljøstyrelsen er i gang med at vurdere, om central eftersortering kan opnå samme kvalitet som husstandssortering og overholde nationale og EU-regler. "EU kræver, at vores fødevareemballage i 2030 består af en vis mængde genanvendt plastic. Kvaliteten af den genanvendte plastic fra centralsorteringen er lige så god, som hvis plasticen havde været husstandssorteret. På trods af det er der forbud mod at bruge plastic, der er genanvendt fra restaffald til fødevareemballage. Det er igen et eksempel på mangel på tilstrækkelig information, fordi forbuddet stammer fra en forudsætning om, at kvaliteten af plasticen ikke er god nok, når den kommer fra restaffaldet. Men det er den," udtaler Henrik Wenzel. Miljøordfører for Venstre, Erling Bonnesen, understreger, at affaldssortering er i konstant udvikling og åben for ny teknologi.

I de kommende 25-30 år står Danmark over for en udfordring med mere end 120.000 tons potentielt affald fra udtjente vindmøller. En ny rapport har identificeret dette som et problemområde, især i lyset af at genanvendelse af vindmøllevinger længe har været vanskeligt. Vingerne består hovedsageligt af kompositmaterialer som glasfibre og hærdeplast, som er svære at genanvende. En forsker ved Syddansk Universitet har udgivet en rapport, der peger på behovet for en løsning, og brancheorganisationer påpeger, at producenterne allerede er begyndt at arbejde i den retning. Selvom størstedelen af vindmøllens materialer kan genanvendes, udgør vingerne en udfordring. Vindmøllervingerne er blevet deponeret i lossepladser og udgør over tid mere end 120.000 tons potentielt affald. Rapporten viser, at industrien er klar til at undgå deponering og at et forbud mod deponering vil fremme genanvendelsesteknologier, sådan som det allerede ses i nabolande. Deponering af vindmøllevinger strider imod EU-affaldsdirektivet, som søger at fremme genanvendelse fremfor deponering. Forskellige løsninger undersøges, såsom opdeling af vingerne til genanvendelse af materialerne eller brug i cementproduktion. Brancheorganisationer som Green Power Denmark ønsker et totalt forbud mod deponering, helst på EU-niveau. Selvom der allerede er udviklet genanvendelsesmetoder, er udfordringen manglende volumen til at gøre det til en økonomisk bæredygtig praksis. Industrien opfordrer til en fælles EU-indsats og ønsker ikke at eksportere problemet til lande uden for EU. "Så kunne vi være bekymrede for, at man så kører over grænsen og deponerer det andre steder, og så er man jo lige vidt og har bare eksporteret problemet, og det synes vi ikke, at vi skal. Så det er vigtigt, at vi får fælles EU-regler, også fordi der ikke bliver taget nok vinger ned til, at hvert enkelt land kan have genanvendelsesfaciliteter, så det er vigtigt, at man kan flytte vingerne over grænserne og få dem genanvendt i nabolande, der har egnede faciliteter," udtaler Lea Bigom Wichmand, der er afdelingschef for Erhverv og Innovation i Green Power Denmark. Blandt de udviklede løsninger er muligheden for at skabe nye vindmøllevinger fra gamle ved at nedbryde epoxyen, der binder vingen sammen. På trods af eksisterende løsninger og stigende fokus på genanvendelse, har deponering været en udbredt praksis, da der indtil nu ikke har været nok udtjente vinger til at understøtte investeringer i genanvendelsesfaciliteter. Branchen ser frem til at finde løsninger, der gør deponering unødvendig og fremmer genanvendelse.

Et nyt studie indikerer, at Danmark kunne realisere en samfundsøkonomisk gevinst på op til 75 milliarder kroner gennem oprettelsen af et 360 km langt brintrør i Jylland, der ville muliggøre en ny grøn erhvervsmulighed. Flere grønne virksomheder er på vej til at etablere store brintfabrikker i Jylland, hvilket potentielt kunne gøre Danmark til en førende grøn brintproducent og generere en betydelig indtjening til samfundet. Energinet har præsenteret en analyse, der viser en potentiel samfundsgevinst på 30-75 milliarder kroner ved oprettelsen af nødvendig brintinfrastruktur. Konkret drejer det sig om et 360 km langt brintrør, der vil transportere brint fra vestjyske fabrikker til tunge industrier i Tyskland. Virksomheder som Ørsted og H2 Energy har planer om at etablere betydelige brintproduktionsfaciliteter, men realiseringen af disse projekter er betinget af etableringen af brintrøret. Regeringen har allerede taget skridt hen imod at etablere brintinfrastruktur og har givet grønt lys til mere detaljerede undersøgelser. Dog er beslutningen om finansieringen stadig på standby og forventes diskuteret i efteråret. Analyser viser, at selvom brintrøret vil koste mellem 10 og 22 milliarder kroner, forventes det at blive dækket af brugere gennem tariffer, men der kan kræves statslig finansiering i de første år, hvor infrastrukturen stadig er under anvendelse af et begrænset antal virksomheder. Både Ørsted og H2 Energy mener, at etableringen af brintrøret ville skabe betydelige økonomiske muligheder. Også selvom, at grøn brint er en forholdsvis dyr klimaløsning. "Med de EU-reguleringer, der er kommet i løbet af første halvår i år, er der jo krav om, at industrien skal omstille fra fossil til grøn brint. Skibsfarten skal omstille til grøn metanol i stigende grad og tilsvarende for luftfarten. Så hvis man går igennem EU-reguleringen, bliver der nu skabt en betydelig efterspørgsel," siger Anders Nordstrøm, driftsdirektør i Ørsted P2X. Det planlagte brintrør vil optimere udnyttelsen af Nordsøens havvindkraft og muliggøre omdannelsen af grøn strøm til brint. Dette vil potentielt gøre Danmark til en væsentlig spiller inden for grøn brintproduktion og understøtte CO2-neutralitetsmål.

En ny rapport fra Concito påpeger, at selvom danskerne er blevet bedre til at spare på lys og varme, er størrelsen på husene vokset betydeligt. Et gennemsnitligt dansk parcelhus er nu over 200 kvadratmeter, næsten dobbelt så stort som i 1960. Ifølge rapporten fører opførelsen af nye parcelhuskvarterer til dobbelt så høj CO2-udledning som områder med række- og højhuse eller konvertering af industriejendomme til boliger. En bæredygtig løsning foreslås at være renovering af ældre huse i stedet for nybyggeri. Eksempelvis har Michael Dam, direktør i EMR Murer- og Entreprenør, udskiftet sin 400 kvadratmeter store bolig med en mindre, energieffektiv lejlighed. Han opfordrer til at renovere mindst 50 procent af den eksisterende bygningsmasse, inden nybyggeri overvejes, og til at vænne sig til at bo på mindre plads. Blandt løsningerne anbefales også stærkere regulering fra EU, nationale myndigheder og kommuner for at reducere CO2-belastningen i byggeprocessen, materialevalg og drift. Byggebranchen står for 27 procent af den globale CO2-udledning fra energiforbrug i bygninger og 10 procent fra produktion af byggematerialer som cement, stål og tegl.
Jyllands-Posten, s. 2, 6-7, 8-10, 14, 16 (18.08.2023)

Prioriterede historier

Dansk romastrategi er en af de mest »uambitiøse og ukonkrete« i EU
Information bringer i dag en artikel om Danmarks behandling af romaer i forhold til EU's minimumsforpligtelser og konkluderer, at den danske romastrategi er en af "de mest ukonkrete og uambitiøse" i EU. Ifølge Institut for Menneskerettigheder (IMR) lever den danske strategi ikke op til EU's krav om ligebehandling af romaer og mangler klare mål og initiativer. En gennemgang foretaget af EU-Kommissionen viser, at den danske romastrategi får en bundplacering sammen med tre andre EU-lande, da den mangler specifikke nationale mål og overholder kun i begrænset omfang EU's minimumsforpligtelser for ligebehandling af romaer. IMR påpeger, at den danske strategi ikke indeholder initiativer for at øge romaernes integration eller deltage i Danmark. Desuden er romaerne ikke blevet inddraget i processen. "Og det er problematisk, fordi romaerne er et af de mest oversete og marginaliserede mindretal i Europa. EU-Domstolen har flere gange fastslået, at romaerne bliver udsat for marginalisering og forskelsbehandling," siger Rasmus Brygger, analytisk projektchef i IMR. På baggrund af den sårbare situation, som romaerne befinder sig i, har EU siden 2021 strammet kravene til medlemslandene med henblik på at styrke romaernes ligebehandling, inklusion og deltagelse. I begyndelsen af dette år har EU-Kommissionen derfor foretaget en grundig gennemgang af medlemslandenes strategier på området. Derfor er det problematisk, at den danske romastrategi ikke opfylder EU-Kommissionens krav og minimumsforpligtelser. Udlændige- og Integrationsministeriet har modtaget kritikken og har reageret ved at sende en mail til Information. I svaret forklarer ministeriet, at den aktuelle strategi er udarbejdet som følge af EU's opfordring, og den har erstattet den tidligere romastrategi fra 2011. "Danmark har en omfattende integrationspolitik for udlændinge, der også omfatter romaer. Integrationslovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge har mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive selverhvervende og aktivt deltage i og bidrage til det danske samfund på lige fod med øvrige borgere," skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet. Camilla Ida Ravnbøl, som har en ph.d. i antropologi fra Københavns Universitet, har i ni år fokuseret sin forskning på de hjemløse romaers situation, og hun deler den opfattelse, at de skærpede regulativer især har haft en negativ indvirkning på den specifikke gruppe af hjemløse personer med udenlandsk oprindelse. Hun har ligeledes udtrykt kritik af den danske romastrategi i en rapport til EU og påpeger, at en af de udfordringer, strategien har, er, at de danske myndigheder ikke har inddraget romaerne i udformningen af strategien. Camilla Ida Ravnbøl forklarer, at en væsentlig andel af romaerne i Danmark ikke er hjemløse EU-migranter, men i stedet er fastboende danske romaer, der lever på samme vis som resten af samfundet. Hun påpeger, at den danske romastrategi er blevet bemærket af EU på grund af manglende målrettede initiativer specifikt rettet mod romaerne. I dag modtager alle medlemslande sociale midler fra EU, der i høj grad sigter mod sårbare grupper, herunder især romaerne. I Danmark bruges disse midler primært til tiltag imod hjemløshed, dog mener Camilla Ida Ravnbøl, at det ville være hensigtsmæssigt at investere disse midler i mere målrettede indsatser til fordel for romaerne, eksempelvis ved at styrke den historiske viden om romaernes situation.

Information bringer en artikel om Silvija Amedovska, en roma, ønsker at få anerkendt romaer som en minoritet i Danmark. Hendes romabaggrund var en hemmelighed, som hun bar på i lang tid. Hun blev opmærksom på fordomme efter mediehistorier om angreb og kriminelle romafamilier. Selvom hun er født og opvokset i Danmark med rødder i Nordmakedonien, har hun holdt sin romabaggrund skjult. Silvija Amedovska påpeger Danmarks bundplacering i EU's vurdering af romaforhold. Hun argumenterer for, at Danmark bør anerkende romaer som en minoritet og tage skridt til at forbedre deres vilkår og inklusion." Andre lande har ngo-projekter, og vi er ikke engang anerkendt som en minoritet. Jeg synes, at EU's vurdering bør være en opfordring til Danmark om at revidere sine politikker og tilgange over for romaerne," udtaler hun.
Information, s. 4-6 (18.08.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Krisetegn: Kina skjuler tårnhøj unge-ledighed
I Indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør blandt andet: "Kinas økonomiske mirakel er forbi. [...] Men ikke kun økonomien, men også selve stabiliteten i det kinesiske samfund med 1,4 mia. mennesker synes truet. [...] Det er en udbredt fortolkning af det faktum, at styret i Beijing ikke længere offentliggør tal for ledigheden blandt Kinas unge. [...] Det sidste kendte tal for ledigheden blandt Kinas ca. 170 mio. unge mellem 16 og 24 år var i juni på 21,3 pct. - altså ca. 35 mio. unge uden job på kanten af voksenlivet. [...] I Europa er der klare erindringer om en lignende situation under finans- og gældskriserne. I Spanien, i Portugal, i Grækenland og i Italien var ledigheden i almindelighed tårnhøj og blandt de unge helt uden for kategori. Man frygtede for konsekvenserne af en tabt generation. Nu går det bedre i Europa, men i Grækenland og Italien er ungdomsledigheden stadig på henholdsvis 23,6 og 21,3 pct. Ej heller i denne sammenhæng kan man sammenligne de to eurolande med Kina. For i Italien og Grækenland og andre demokratiske lande kan arbejdsløse unge gå på gaden, de kan protestere, og har de stemmeret, kan de også være med til at vælte de regeringer, de mener gør intet eller for lidt for dem. Det er sket ganske mange gange i kriselande i Europa. De muligheder eksisterer som bekendt ikke i Kina. Præcis derfor er de mange unge ledige i Kina “en risiko for regimet,” som geopolitisk strateg Roukaya Ibrahim skriver i overskriften på en analyse fra amerikanske BCA Reseach. [...] Eller hvor de unge som medlemmer af EU har mulighed for at flytte til andre lande for at søge job eller uddannelse. Utilfredse, ledige kinesere kan ikke reagere på dén facon. [...] Så en “global økonomisk afmatning eller indenlandske og geopolitiske risici” indebærer risici for, at de mange millioner af unge i lang tid vil stå udenfor arbejdsmarkedet. Internt i Kina er faren erkendt."
Børsen, s. 8 (18.08.2023)

Wolt tager kampen op mod myndighederne: »Vi er ikke arbejdsgivere for vores bude«
Leveringstjenesten Wolt, der opererer med selvstændige bud, appellerer en vigtig skatteafgørelse, der har afgjort spørgsmålet om, hvorvidt deres bude skal klassificeres som lønmodtagere eller selvstændige. Denne afgørelse er den første af sin art, der har sat et juridisk punktum i en langvarig konflikt om "falske selvstændige". Det skriver Berlingske. Wolt fastholder sin opfattelse af, at deres bude er selvstændige, mens de danske skattemyndigheder mener, at de er lønmodtagere.Virksomheden har besluttet at anke afgørelsen og tage kampen op mod myndighederne. Denne sag har principiel betydning, og Wolts moderselskab i Finland, der også er børsnoteret, er involveret i lignende kampe i flere lande og i EU. Wolt ser derfor den danske sag som en præcedens. Konflikten om budenes status har eksisteret siden 2017, da Wolt begyndte at operere i Danmark. Spørgsmålet om, hvorvidt leveringsbude skal anses som selvstændige, erhvervsdrivende eller lønmodtagere, har politiske og fagforeningsmæssige implikationer og berører spørgsmålet om arbejdsvilkår, rettigheder og beskatning. Skattestyrelsen afgjorde i april, at Wolt skulle betragte alle bude som lønmodtagere. Dette førte til, at Wolt skulle indbetale skat og arbejdsmarkedsbidrag på vegne af bude inden lønnen udbetales. Beslutningen om at anke er baseret på Wolts uenighed med myndighedernes fortolkning af lovgivningen og deres ønske om at bevise, at bude er selvstændige. Afgørelsen, der nu appelleres, har også udløst bekymringer om potentielle lignende afgørelser i andre lande. Denne sag er en del af en større europæisk debat om regulering af løse arbejdsforhold og selvstændige erhvervsdrivende på digitale platforme. EU arbejder på et direktiv for regulering af disse forhold på tværs af medlemslandene for at sikre ensartede kriterier for arbejdsstatus.
Berlingske, s. 6-7 (18.08.2023)

Finansielle anliggender

Tidl. overvismand: Her er det nye tabu i dansk økonomi
Berlingske bringer en kommentar af Christen Sørensen, fhv. overvismand. Han skriver blandt andet: "Den nye valuta er arbejdskraft og ikke penge. For selv om vi har masser af penge, kan vi ikke bruge dem grundet manglen på medarbejdere, udtalte statsministeren i det interview, som Berlingske bragte 13. august med de tre partiformænd for SVM. [...] Dansk økonomi har nu i flere år været kendetegnet ved fuld beskæftigelse og enorme overskud på betalingsbalancen. For 2023 forventes et overskud på næsten ti procent af BNP eller på mere end 250 milliarder kroner. Siden 2010 har det årlige overskud været over 100 milliarder kroner og med en ret stærk stigende trend, jævnfør også det forventede overskud for 2023. [...] Vores uholdbare, store overskud på betalingsbalancen kan kun med normale verdenskonjunkturer nedbringes på tre måder: enten ved større lønstigninger i Danmark end hos vores konkurrentlande, ved en slap finanspolitik, der også vil føre til større lønstigninger, eller ved en revaluering. [...] Derimod vil det tage længere tid og er mere usikkert, hvis samme frigørelse skal ske ved store lønstigninger, da dette jo også skal accepteres i lønforhandlinger mellem private arbejdsgivere og arbejdstagere. En række af mine økonomkollegaer mener, at dette bør ske. [...] Jeg vurderer, at det er mere end tvivlsomt, at relativt højere lønstigninger kan gennemføres så tilstrækkeligt hurtigt, at den store mangel på arbejdskraft i ikke mindst offentlige serviceydelser (sundhed, ældrepleje, undervisning) kan afhjælpes inden for de næste fem til syv år. [...] Derfor bør der gennemføres en revaluering ved en opskrivning af kronen over for euroen. Fastholdelse af en fast valutakurs over for euroen forudsætter, at aftalen med den europæiske centralbank om udsvingsgrænser over for euroen på +/- 2,25 procent fortsætter. Men hvis dette mod forventning ikke skulle lykkes, så bør kronekursen flyde, det vil sige fastsættes af udbud og efterspørgsel af markedskræfterne. [...] Det bør naturligvis også inddrages, at en revaluering vil give et prisdyk via lavere priser på ikke mindst importen, jævnfør hvad der er tilfældet i Schweiz godt nok via en flydende valutakurs. [...] Og endelig: Selv om det årlige betalingsbalanceoverskud reduceres med 100 milliarder kroner, vil der stadig restere et meget stort betalingsbalanceoverskud."
Berlingske, s. 26-27 (18.08.2023)

Grundlæggende rettigheder

Sex og Samfund: Mens Danmark holder regnbueflaget højt, breder anti-LGBT+-bølger sig over Europa
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Majbrit Beran Berlau, generalsekretær, Sex & Samfund, fhv. MF (EL). Hun skriver blandt andet: "Copenhagen Pride er ikke kun en mangfoldighedsfejring og farverig glimmerfest, men også en oplagt påmindelse om, at friheden til at være den, man er, og elske dem, man vil, ikke er kommet af sig selv - og ikke forsvarer sig selv. Der er stadig plads til forbedringer herhjemme, men Danmark holder som land regnbueflaget højt. Desværre ser vi en helt anden virkelighed i en række andre EU-lande, hvor mørke kræfter kaster skygger over frihedsrettigheder for mange LGBT+-personer. I årevis har en ultrakonservativ modstand mod frihedsrettigheder for kvinder og LGBT+-personer haft gode betingelser for at vokse sig stærk i Europa. [...] Her er tale om en ultrahøjrefløjsbevægelse, der er en alvorlig trussel mod kriterierne om menneskerettigheder, som lande skal opfylde for at blive medlem af EU. Disse optagelsesbetingelser, bedre kendt som 'københavnerkriterierne', må vi insistere på, at EU-medlemslande lever op til. [...] Anti-gender-bevægelsen har modtaget milliarder af kroner fra russiske oligarker, amerikanske milliardærer, religiøse kræfter og andre aktører, der vil begrænse og tilbagerulle europæiske frihedsværdier. [...] Vi skal ikke længere væk hjemmefra end til Polen, der har den allerværste status på LGBT+-rettigheder ifølge en ILGA-Europe-rapport fra i år. [...] Tidligere på året protesterede Danmark sammen med 14 EU-medlemslande mod en ny lov i Ungarn, som blandt andet forbyder ungarske unge under 18 år at se indhold, der "portrætterer homoseksualitet eller transseksualitet." Kommissionen vurderede, at loven var modstridende til EU's grundlæggende værdier om frihed, lighed, retsstatsprincipper og respekt for menneskerettigheder. [...] I Bruxelles er anti-gender-bevægelsen heldigvis ikke en nyhed længere. Men der mangler mod, mekanismer og ikke mindst strategisk koordination i EU, for at modgå den. Medlemmer må stå sammen igen og igen mod medlemslandes brud på de fastlagte kriterier om menneskerettigheder. [...] Lad derfor årets Pride være en påmindelse om, at vi i Danmark stadig kan gøre en forskel for Europas udsatte LGBT+-personer. Vi kan medvirke til at sikre, at der fortsat er danske politikere i Bruxelles, der kæmper for, at man kan holde regnbueflaget højt. I hele EU."
Altinget, torsdag (18.08.2023)

Institutionelle anliggender

Tre udvalgte klubsamarbejder 'AGF som rugekasse for Man City ville være langt ude'
Ekstra Bladet beskriver den stigende tendens til multiklub-ejerskaber i international fodbold og dens indflydelse på transfermarkedet og fodboldspillet. Tre kendte samarbejder er nævnt: City Football Group (CFG), Red Bulls fodboldorganisation og FC Midtjyllands samarbejde med Brentford. EU-parlamentsmedlemmet Niels Fuglsang (S) udtrykker bekymring over denne udvikling og mener, at det ikke er i fansenes interesse, at klubber bliver "rugekasser" for større klubber. Niels Fuglsang blev involveret i en skarp konfrontation med sine kolleger fra Italien og Belgien på grund af hans kritiske holdning over for Qatar. Disse kolleger er senere blevet impliceret i en stor korruptionsskandale med beskyldninger om direkte bestikkelse fra Qatar for at fremme Qatars interesser i EU. EU-parlamentarikeren er desuden bekymret over det, han erfarede som en fejlslagen handling fra FIFA's side, da beslutningen om at afholde VM 2022 i Qatar blev truffet. "Jeg synes i den grad ikke, at FIFA levede op til de forpligtelser, man har i forhold til at varetage fodbolds interesser i forhold til VM-slutrunden i Qatar. Vi har god grund til at tvivle på, om FIFA i den her sag træffer beslutninger i sportens interesse eller blot lytter til nogle få pengestærke aktører,” siger Niels Fuglsang og fortsætter. "Jeg vil nu skrive til EU-kommissionen og spørge, hvordan de forholder sig til sagen, og om de ser ny lovgivning som en mulighed."
Ekstra Bladet, s. 16-19 (18.08.2023)

Interne anliggender

Nye Borgerlige vil i EU-Parlamentet, men hvornår partiet vælger sine kandidater, kan Vermund ikke afsløre
Pernille Vermund fra Nye Borgerlige har erklæret, at hvis partiet bliver repræsenteret i Europa-Parlamentet, vil deres primære opgave være at forhindre migranter i at komme ind i EU. Det skriver Altinget torsdag. På partiets sommergruppemøde afslørede Vermund ikke kandidaternes navne, men understregede, at partiet arbejder på at sammensætte en liste af engagerede kandidater til det kommende Europa-Parlamentsvalg. Dette vil være Nye Borgerliges første deltagelse i et EU-valg, og partiet har endnu ikke besluttet, om de vil danne tekniske valgforbund med andre danske partier eller hvilken europæisk partigruppe, de eventuelt vil tilslutte sig.
Altinget, torsdag (18.08.2023)

Pape på lånt tid
Ekstra Bladet og Altinget torsdag bringer artikler om den interne situation hos De Konservative og det kommende Europa-parlamentsvalget.Ekstra Bladet skriver, at Søren Pape Poulsen, lederen af Det Konservative Folkeparti, har flere politiske udfordringer. For et år siden erklærede Pape sig som statsministerkandidat med optimisme, men siden da er partiet stødt på mange vanskeligheder. Den konservative valgkamp resulterede i et tab af to mandater i stedet for den forventede gevinst på 20. Partiet har sidenhen oplevet en periode med stilstand og manglende politisk indflydelse. Pape står nu over for konkurrence fra nye politiske aktører, der har opnået stærkere positioner. Problemerne er blevet forstærket af håndteringen af Pernille Weiss-sagen, som trækker ned på hans omdømme, uanset udfaldet af sagen. Partiet har nu lanceret en ny kandidat til Europa-parlamentsvalget, Niels Flemming Hansen, som skal konkurrere imod Weiss. Det skriver Ekstra Bladet og Altinget torsdag. Det antydes, at denne beslutning har været en del af interne manøvrer i partiet. Niels Flemming Hansen skal forsøge at skaffe konservative mandater til Europa-Parlamentet næste år, da partiet står over for en udfordrende opgave. Pape skal også navigere gennem det konservative landsmøde, hvor Weiss' tilstedeværelse og hendes mulige indflydelse på debatten kan skabe problemer for hans lederskab. Spørgsmålet om, hvorvidt Pape kan opretholde sin position som partileder i lyset af manglende fremgang og politisk indflydelse, bliver rejst.

Altinget bringer torsdag en artikel om den aktuelle situation omkring Konservatives eneste EU-parlamentariker, Pernille Weiss, og hendes konflikt med partitoppen. Selvom Weiss er i direkte uoverensstemmelse med partiledelsen og er blevet opfordret til at trække sig, har hun stadig mulighed for at repræsentere partiet i Europa-Parlamentet. Partiformand Søren Pape Poulsen har bekræftet, at Weiss stadig kan repræsentere partiet i de fleste sager i Bruxelles og Strasbourg, selvom der har været en åben konflikt mellem dem. Konflikten begyndte, da Pape Poulsen i maj opfordrede Weiss til at trække sig fra sin plads og meddelte, at hun ikke ville blive inkluderet på listen over konservative EU-kandidater til det næste valg. Dette skete som reaktion på rapporter om et skadeligt arbejdsmiljø på Weiss' kontor i Europa-Parlamentet, hvor tidligere medarbejdere havde rapporteret om chikane og mobning, der havde ført til stresssygemeldinger.
Ekstra Bladet, s. 8; Altinget, torsdag (18.08.2023)

Pedro Sánchez i førersædet i Spanien - giver separatister tilbud, de ikke kan sige nej til
Politiken bringer en analyse af Michael Seidelin, avisens korrespondent, som blandt andet skriver: "I den næstsidste og sikkert afgørende runde i det komplicerede og dramatiske spil om den politiske magt i Spanien efter parlamentsvalget 23. juni, sad hovedpersonen ikke i Madrid. Derimod dirigerede den landflygtige catalanske partileder og tidligere catalanske regeringschef, Carles Puigdemont, sigtet for forsøget på i 2017 at løsrive Catalonien fra Spanien, slagets gang fra sin bolig i Waterloo uden for Bruxelles. [...] Socialisten Francina Armengol blev valgt som formand med 178 stemmer mod 139 til den borgerlige kandidat. Det absolutte flertal er 176, og Pedro Sånchez' koalition af socialister, venstrefløjskoalitionen Sumar og nationalister fra Baskerlandet og Catalonien fik kun flertal, fordi de syv parlamentarikere fra Carles Puigdemonts parti sluttede sig til dem. Hermed er vejen banet for, at den 51årige socialdemokrat kan gå til kongen og blive udpeget som leder af forhandlingerne om en ny regering, som nu ventes at falde på plads, selv om de catalanske partier vil presse på for flere indrømmelser end dem, Pedro Sånchez har givet dem i de seneste timer. [...] Efter valget 23. juni stod de to blokke ledet af Pedro Sånchez' socialdemokrater og den borgerlige leder Alberto Nuñez Feijóos konservative fra partiet Partido Popular lige med hver 171 mandater. Men Pedro Sånchez havde det bedste udgangspunkt. [...] Separatisterne rejser i det hele taget ikke tomhændet fra Madrid. Pedro Sånchez havde meget behændigt foreslået den catalansktalende socialist og tidligere regeringschef for Balearerne, Francina Armengol, som parlamentsformand. [...] Ifølge den liberale avis El Mundo viste han i nattens løb delegationen fra Junts et brev stilet til EU-Parlamentets formand, hvor Spanien - der i disse måneder har EU-formandskabet - anmoder om, at de tre sprog bliver anerkendt som arbejdssprog i EU-Parlamentet, med henvisning til at de repræsenterer tre af de 'nationer', der ifølge forfatningen udgør Spanien. [...] Det er markante skridt i retning af en forsoning med de catalanske separatister. Alligevel udtalte Carles Puigdemont, at han i de videre forhandlinger ønsker fremskridt i retning af fuld uafhængighed for Catalonien."
Politiken, s. 12 (18.08.2023)

Samsam, Samsam, luk dig op!
Weekendavisen bringer en kronik af Lasse Lund Madsen, professor og ph.d. ved Aarhus Universitet og Eva Smith, professor emerita og dr.jur. ved Københavns Universitet. De skriver blandt andet: "I næste uge begynder den civile sag mellem Ahmed Samsam og de danske efterretningstjenester (PET og FE). Samsams påstand er i første række, at tjenesterne skal anerkende, at hans rejser til Syrien i 2013 og 2014 fandt sted med tjenesternes accept og var med henblik på at skaffe oplysninger om andre syriensfarere. I daglig tale hævdes Samsam herved at have været agent. [...] Der er en glidende overgang mellem at være meddeler, infiltrant og agent. Som det fremhæves i beretningen fra PET-Kommissionen, s. 310, skelnes der ikke altid konsekvent mellem de forskellige begreber. Det fremhæves imidlertid udtrykkeligt i Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1023 fra 1984, s. 160, at også personer, der - uden at være egentlig agent i formel retsplejemæssig forstand - infiltrerer en kriminel organisation, kan være nødsaget til at deltage i kriminalitet for at gøre sig troværdig i det pågældende kriminelle miljø. DERFOR ER DET en sandhed med betydelige modifikationer, når cheferne for PET og FE i deres fælles pressemeddelelse af 23. december 2022 (bemærk i øvrigt datoen!) anfører, at "det helt generelt [er] sådan, at de almindelige strafferetlige regler i Danmark og i udlandet også finder anvendelse på personer, som fungerer eller har fungeret som kilder for de danske efterretningstjenester". [...] Når Højesteret i den særdeles velbegrundede kendelse henviser til, at der foreligger "ingen form for konkretisering af, hvilken eller hvilke personers sikkerhed der ved behandling af sagen i åbent retsmøde må antages at blive bragt i fare" synes det at pege i retning af, at også Højesteret må have undret sig såre over, hvorfor oplysninger der knytter sig til Samsam-sagen partout skal mørklægges fuldstændig. Samsam har efter samråd med sin advokat valgt at stå frem, da en bekræftelse på samarbejdet med de danske myndigheder vil være central for en genoptagelse af hans sag i Spanien. En tiltale i fuld offentlighed mod hans kildefører vil reelt være en autoritativ bekræftelse på samarbejdet. Hvorfor i alverden må det ikke komme frem? [...] Når man læser dommen, priser man sig i sit stille sind lykkelig for danske domstoles langt mere klare og mundrette sprog, men i al sin uklarhed tjener det som lysende eksempel på, at appeldomstolens udredninger generelt var meget overordnede og akademiske, og at de i virkeligheden havde meget lidt med de konkrete beviser mod Samsam at gøre. [...] Hvis Samsams mulige samarbejde med de danske efterretningstjenester virkelig er helt uden betydning - sådan som Kammeradvokaten på tjenesternes vegne gør gældende - er det svært at forstå behovet for udtrykkeligt at fremhæve i præmisserne, at dansk politi øjensynligt ligefrem har benægtet et sådant samarbejdes eksistens. Spanske juraeksperter har da også over for DR bekræftet, at det ville være blevet tillagt vægt i Samsams favør. Selvfølgelig, fristes man til at sige. Danmark og Spanien er medlemmer af EU og allierede i NATO. Hvorfor skulle man dog rende rundt og straffe hinandens agenter, når der - som her - ikke foreligger en direkte krænkelse af hinandens nationale og territoriale interesser."
Weekendavisen, s. 12-13 (18.08.2023)

Klima

Oppositionspartier åbne for dansk parallel til tysk statsstøtte
Flere oppositionspartier viser interesse for en dansk tilsvarende ordning som den nye tyske forordning, der letter mulighederne for statsstøtte til produktionen af grøn teknologi uden forudgående tilladelse fra EU. Det skriver Jyllands-Posten. Dette kommer som reaktion på Tysklands nylige vedtagelse af en lov, der åbner for denne mulighed. På grund af EU's statsstøtteregler kræves godkendelse fra EU for sådanne initiativer, men på baggrund af Ukraine-krisen opstod der en mulighed for at omgå dette krav gennem en midlertidig krise- og overgangsramme. Enhedslisten er positiv over for en mere fleksibel tilgang til statsstøtte. "Hvis de ændrede EU-regler gør det muligt at understøtte en bestemt produktion, synes jeg, at det kunne være interessant at fremme produktionen, for eksempel af solceller," siger Enhedslistens energiordfører Søren Egge Rasmussen. Dansk Folkeparti ser også positivt på muligheden og opfordrer til at lære af den tyske tilgang for at undgå unødvendigt EU-bureaukrati. Tyskland er det første EU-land, der har taget denne bestemmelse i brug for at lette statsstøtten til grøn energiteknologi, herunder batteriproduktion, vindmøller, solcelleanlæg og varmepumper. Den danske interesseorganisation Green Power Denmark efterlyser en dansk pendant til denne ordning for at sikre, at danske producenter af grøn energiteknologi ikke sakker bagud. Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler, at regeringen arbejder på at styrke rammerne for den grønne teknologiproduktion i Danmark og fastholde landets førerposition på området.
Jyllands-Posten, s. 19 (18.08.2023)

Landbrug

De rene vandløb er også landbrugets skyld
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Knud Jeppesen, landmand, Allinge, blandt andet: "Så skal vi til det igen - eller rettere forskere, embedsfolk og politikere, der har lovet EU og befolkningen, at nu skal vi have nogle rigtig gode vandplaner, så vi kan få god økologisk tilstand i vore vandløb, søer, fjorde og kyster. Det lovede ”vi” også EU i 2009 og i 2015. Nu er man i gang med at lave tredje hold vandplaner, der gælder frem til 2027, men allerede nu indrømmes det, at man slet ikke når i mål med disse nye krav og mål-opfyldelser inden 2027. [...] De nyeste Novana-rapporter fra Aarhus Universitet viser, at nitratkoncentrationerne i vore vandløb er nede på mellem 2 og 5-6 mg N/ liter - langt under EU's grænse på 11,3 mg N/l. Det er altså renere end kravet til indholdet af nitrat i drikkevand! Næringsstoffer i spildevand måles i koncentrationer, spildevandsafgift afregnes efter konc., det samme med målinger af PH og saltindholdet i havet, så selvfølgelig skal kvælstof også regnes i koncentration. Det er jo også kravet i vandrammedirektivet fra EU. Og dem har vi overholdt i mange år. Flot. Så kan vi jo dyrke alle de efterafgrøder på markerne, som de fagligt uvidende teoretikere pådutter os - det hjælper jo stadig ikke. Hos nogle landmænd bliver kravet nu, at de skal dyrke over 100 pct. af deres marker med efterafgrøder. Altså nogle ”miljøplanter”, der dyrkes på marken efter kornet, er høstet i august, og allerede sidst i oktober fjernes de igen. Derefter er marken sort og gold hele vinteren, uden den kan optage næring eller CO2, og det er totalt dårligt for biodiversiteten med sorte marker! [...] Og det med, at de ”kloge og bedrevidende” vil have fjernet så meget kvælstof fra landbrugets marker, at der kommer 30 pct. mindre kvælstof ved udløbet til havet (havstokken), kan rent praktisk ikke lade sig gøre. Om vi så fjernede al tildeling af kvælstof til markene, vil det ikke kunne falde med 30 pct. [...] Ja, kravene til renseanlæggenes rensning af spildevand er fra 1987 - er de strammet i de nye vandplaner? Nej - når de er lavet for 35 år siden, må det være godt; de krav plejer man ikke stramme op, og det koster sørme penge for forbrugerne! Vi har over 4.200 steder rundtom i Danmark, hvor der lukkes op mod 50 mio. tons (6.000 tons i timen året rundt) urenset spildevand direkte fra folks toiletter ud i vandmiljøet, når det regner mere, end der kan være i kloakken. Det meste lukkes ud uden tilladelse. Det er ”pisseulovligt”. Ingen stramninger. Og de fleste kommuner forventer at være færdig med at separatkloakere om 60 til 80 år! Det er om to generationer! Grotesk, når vi til tider har så meget iltsvind, fordi der kommer så meget fosfor og organisk stof (lort - slam m.m.) fra spildevandet. [...] Så kære politikere - tag nu miljøskeen i den anden hånd og få strammet op på de mange groteske ting, der foregår med spildevandet."
Jyllands-Posten, s. 31 (18.08.2023)

Migration

Polsk afstemning
Weekendavisen skriver i dag, at polakkerne skal afgøre deres holdning til EU's migrationspagt gennem en folkeafstemning den 15. oktober, samtidig med det polske parlamentsvalg. Spørgsmålet, de skal tage stilling til, lyder: "Støtter du adgang for tusinder af illegale migranter fra Mellemøsten og Afrika som følge af den tvungne fordelingsmekanisme, som er påbudt af det europæiske bureaukrati?" EU's migrationspagt, som blev vedtaget af de fleste EU-lande med undtagelse af Polen og Ungarn, kræver, at medlemslandene enten tager en fast kvote af migranter eller betaler en afgift for hver migrant, de ikke accepterer. Den polske regering har understreget behovet for at beskytte landets grænser, især over for migranter forsøger at krydse grænsen fra Belarus.
Weekendavisen, s. 10 (18.08.2023)

Sundhed

Jordemoder: Lad os fejre 50-året for fri abort ved at begrænse skaderne
Kristeligt Dagblad bringer en kronik af Lise Vejlgaard Gudbergsen, jordemoder. Hun skriver blandt andet: "Fri adgang til abort frem til fødslen, ingen godkendelse fra tredjepart og ingen ret til at sige nej til at medvirke for sundhedspersonale. Det er hovedpunkterne i Verdenssundhedsorganisationen (WHO's) guideline om abort fra denne vinter. Jeg var chokeret, da jeg læste det. WHO har i den nye guideline udelukkende fokus på at begrænse mødredødelighed og -sygelighed i relation til abort. [...] Men man undlader helt at forholde sig til det andet liv, der er involveret i abort, nemlig fosterets. Hvornår bliver det til et menneske, der har værdi i sig selv og rettigheder på lige fod med kvinden? [...] Jeg har i de seneste måneder hørt og læst flere udtalelser om, at Danmark har ”en af de laveste grænser i Europa” for provokeret abort, når det gælder graviditetsuger. Med henvisning til Altingets oversigt over abortgrænser i EU fra august 2022 kan jeg konstatere, at det simpelthen ikke er rigtigt. Kun 8 ud af 27 EU-lande har en højere grænse end Danmarks. Hvis vi sætter grænsen op til 22 uger, lægger vi os i toptre i EU. Er det det, vi vil? Jeg vil være ked af at være borger og jordemoder i et sådant land. Jeg vil derimod være stolt borger og jordemoder i et land, der anerkender, at abort er en nødvendig mulighed, men som tør vedgå, at der også er et andet liv involveret, som har værdighed og bør beskyttes i videst muligt omfang, og som tør vedgå, at der også er negative følger af abort for kvinden."
Kristeligt Dagblad, s. 6 (18.08.2023)

Udenrigspolitik

Dansk fange idømt livstid sultestrejker igen i aktion
Den dansk-bahrainske demokratiforkæmper Abdulhadi Al-Khawaja har genoptaget en sultestrejke i protest mod sin langvarige fængsling og manglende adgang til nødvendig medicinsk behandling. Det skriver Politiken. Sultestrejken omfatter også andre indsatte, der protesterer mod fængselsforholdene. Al-Khawaja, der sidder fængslet i Bahrain i 13. år, blev arresteret i 2011 og dømt til livstid for bl.a. at forsøge at vælte kongemagten og lede demokratibevægelsen. Hans datter beskriver hans tilstand som kritisk, og en irsk læge, der har fulgt hans helbred siden 2011, mener, at han ikke vil overleve længe i sin nuværende tilstand og anbefaler evakuering til enten Irland eller Danmark. Denne situation har trukket opmærksomhed fra både Danmark, USA, FN og EU, som har anmodet om hans udlevering.
Politiken, s. 12 (18.08.2023)

Hempel havde en køber klar, men måtte vente længe på russisk exit
Hempel, en dansk malingproducent, har oplevet en udfordrende proces med at afhænde sin russiske fabrik på grund af sanktioner og kompleks dialog med de russiske myndigheder. Det skriver Jyllands-Posten. Det har taget næsten halvandet år at gennemføre salget til den russiske entreprenørvirksomhed Atomstroykomplex. Topchefen, Michael Hansen, udtrykker lettelse over endelig at være ude af Rusland og beskriver processen som en lang og usikker rejse med mange udfordringer. "Det var meget ugennemsigtigt, hvilke regler det var vi skulle arbejde efter. Det har været afgørende for os, at vi hverken kom i karambolage med sanktioner på EU-siden eller på russisk side," udtaler Michael Hansen. Selvom Hempel havde flere potentielle købere, krævede det omfattende screeninger for at undgå sanktionsovertrædelser. Salget betyder, at Hempel nu kan se fremad og fokusere på andre muligheder globalt, selvom virksomheden har mistet adgangen til det russiske marked.
Jyllands-Posten, s. 14 (18.08.2023)

Kina spiller trods spændinger en central rolle for dansk eksport
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) besøger Kina for at underskrive et nyt samarbejdsprogram, mens Kina har gennemgået betydelige ændringer siden sidste samarbejdsaftale blev godkendt i 2008. Det skriver Jyllands-Posten. Den globale situation med handelskrig, stigende gæld og geopolitiske spændinger påvirker Kinas økonomi, hvilket har konsekvenser for verdenshandlen. Danmark er afhængig af det kinesiske marked som en af sine største handelspartnere, og Kina tegner sig for en betydelig del af Danmarks eksport og værditilførsel. En nedgang i Kinas vækst kan have væsentlige konsekvenser for den danske økonomi, og danske virksomheder og politikere bør tage højde for dette i deres beslutninger. Når alt er taget i betragtning, udgør Kinas efterspørgsel efter danske varer og tjenester mere end 7 procent. Denne dynamik afspejler selve essensen af globaliseringen, hvor varer produceret i ét land let kan cirkulere til nabonationer, som derefter forarbejder dem. Det endelige produkt når forbrugerne i en tredje nation. Dette har ført til, at Danmark i vis grad er blevet mere afhængig af Kina end både USA og EU. Ifølge Nationalbanken tegner Kinas efterspørgsel sig for 2,2 procent af den danske værditilførsel - denne proces kaldes videreforarbejdning. EU-gennemsnittet ligger på 2 procent, mens det for USA er 0,9 procent. Denne situation indebærer, at en pludselig nedgang i Kinas økonomiske vækst kan have betydelige konsekvenser for den danske økonomi, som Nationalbankens rapport også påpeger. Hvis Kinas vækst falder med 1 procentpoint, kan det resultere i en reduktion af Danmarks bruttonationalprodukt med 0,4 procentpoint.
Jyllands-Posten, s. 13 (18.08.2023)

Løkkes linedans
Information skriver blandt andet i sin leder: "Mens udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i disse dage er på rejse i Beijing, er den kinesiske forsvarsminister draget udenlands på en anden slags mission. Li Shangfu er taget til Rusland og Belarus for at styrke det militære samarbejde med landet, som vi fordømmer for invasionen af Ukraine. Kina forholder sig officielt neutralt til krigen i Ukraine, men i praksis har det kinesiske lederskab ydet moralsk, økonomisk og militær støtte til Vladimir Putin og gentaget det russiske narrativ om, at det var NATO og Vesten, der fremprovokerede konflikten. Det er i den geopolitiske kontekst, at Lars Løkke Rasmussen nu er draget mod øst for at puste nyt liv i det ellers hensygnende strategiske partnerskab, som den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen indgik med Kina i 2008, og som han i øvrigt i de seneste år har taget kraftigt afstand fra. Det har da også fået kritikken fra oppositionen til at hagle ned over Lars Løkke Rasmussen, at han netop nu - i krigens skygge - vælger at rejse til Kina. [...] "Hvis NATO er part i sagen i opbakningen til Ukraine, så er Kina sandelig også part i sagen i opbakningen til Rusland. Set i dette lys forekommer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens ønske om at revitalisere det såkaldte strategiske partnerskab helt uden for skiven," lød det fra Pia Olsen Dyhr. [...] anken bag er, at en småstat som Danmark skal kravle ned fra den høje moralske kæphest og i stedet søge at samarbejde med lande, som man ikke nødvendigvis deler værdisæt med. Han er derfor også kommet med et modangreb på sine kritikere. [...] Men oppositionen stiller et yderst relevant spørgsmål: Er det rigtigt af Løkke at cementere partnerskabet med et Kina, der med Xi Jinping i spidsen drejer i en stadig mere autoritær retning? [...] Opgøret med naiviteten er accelereret de seneste år, og det er også sket i Bruxelles, hvor EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en skelsættende tale i foråret understregede behovet for at minimere de risici, samarbejdet med Kina udgør, samt at mindske afhængigheden af landet på områder som eksempelvis sjældne jordarter, der er essentielle for den grønne omstilling. Det er gennem disse realistiske briller, at også Lars Løkke Rasmussen skal læse Kina. Men at droppe forbindelserne, dialogen og samarbejdet med Kina vil til gengæld være en fejl i en tid, hvor vi har brug for netop dette på især klimaområdet. Det nye arbejdsprogram med Kina, der underskrives i Beijing fredag, lægger efter alt at dømme op til samarbejde på netop områder som klima, energi og miljø. Og det er umuligt at forestille sig en grøn omstilling uden Kina som medspiller. Men Løkke bør også forberede sig grundigt på, hvad Danmark gør, hvis Kina udvikler sig endnu mere negativt, og hvis der udbryder åben konflikt mellem USA og Kina i eksempelvis spørgsmålet om Taiwan."
Information, s. 16 (18.08.2023)

Sortehavet er igen blevet en frontlinje i Ukrainekrigen
I et Indblik i Jyllands-Posten skriver Heidi Plougsgaard, avisens korrespondent, blandt andet: "Da det tyrkiskejede fragtskib ”Sukru Okan” i weekenden undlod at reagere på advarselsskuddene fra et russisk flådefartøj, boardede en væbnet specialenhed skibet og tvang det til at stoppe. [...] Det er tilsyneladende første gang, at Moskva har gjort alvor af sin trussel om at betragte civile fartøjer fra andre lande med kurs mod Ukraine som potentielt fjendtlige. Det føjer en ny frontlinje til den 18 måneder lange krig og hælder benzin på de allerede øgede spændinger i sortehavsregionen. [...] Siden Kreml for en måned siden trak sig ud af kornaftalen, som etablerede en sikker korridor til eksport af ukrainske landbrugsvarer og er blevet krediteret for at forhindre en global sultkatastrofe, har Rusland iværksat en bombekampagne mod ukrainske sortehavshavne, særligt Odesa. [...] Parallelt har Ukraine angrebet russisk eksportinfrastruktur med droner, herunder et landgangsskib i Novorossijsk, russernes vigtigste sortehavshavn for olieeksporten. [...] Med sit seneste skridt har Rusland imidlertid også optrådt stærkt provokerende over for Tyrkiet. Og det kan teste præsident Recep Tayyip Erdogans gode relationer til sin russiske kollega, Vladimir Putin. [...] "Det er en svær balancegang for Tyrkiet, men jeg er sikker på, at der er intense diskussioner bag facaden om, hvordan dette skal håndteres. Også i EU, Nato og Washington," siger Matthew Bryza. [...] Det primære mål er dog genoprettelsen af kornaftalen. Ukraine og Rusland er to af verdens største eksportører af hvede, majs, solsikkeolie og andre vigtige landbrugsvarer. Siden aftalen kollapsede, er de globale råvarepriser steget, og i FN er der igen bekymring for, at det kan udløse en sultkatastrofe. Selv om de største importører af ukrainske produkter er lande som Kina og Spanien, ventes de højere priser at ramme udviklingslande i Mellemøsten og Afrika hårdest. [...] Putin har lovet, at Rusland som erstatning vil levere gratis afgrøder til en række fattige afrikanske nationer. En genoprettelse af aftalen har Rusland sagt, at det kun vil overveje, hvis Vesten opfylder dets krav om også at gøre det lettere for Rusland at eksportere, herunder ved at give adgang til europæiske havne igen og det internationale finansielle system."
Jyllands-Posten, s. 16-17 (18.08.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
18. august 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark