Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information18. februar 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 18. februar

Tophistorier

Rusland øger presset for amerikansk tilbagetrækning i Europa
I flere af dagens aviser kan man læse om Ukrainekrisen, som torsdag fik tilført endnu et lille islæt af den kolde krig. USA's præsident Joe Biden blev spurgt, om han ville kommentere et dugfriskt brev fra Rusland med krav til USA. Biden sagde, at han endnu ikke har læst det, så han ikke kan kommentere det. Ifølge Jyllands-Posten er brevet seneste skrivelse i en række, der siden december er blevet udvekslet mellem Rusland, USA og Nato. Rusland har fremført sine krav om en ”sikkerhedsgaranti”, der blandt andet skal bestå i, at Ukraine udelukkes fra fremtidigt Nato-medlemskab. Rusland har også krævet, at Nato's styrker og militære udstyr skal trækkes væk fra de østeuropæiske lande, hvilket blandt andre omfatter de baltiske lande og Polen. Det har Nato afvist. Ifølge Joe Biden er truslen om et russisk angreb på Ukraine "meget høj". ”For det første har de flyttet flere tropper ind. For det andet har vi grund til at tro, at de er engageret i en iscenesættende operation for at få en undskyldning for at gå ind. Alle indikationer, vi har, er, at de er parat til at gå ind i Ukraine,” sagde Biden, der har en ”fornemmelse af, at det vil ske i de kommende dage”. Torsdag indtraf netop et angreb, hvilket kan have været et eksempel på et sådant iscenesættende angreb. En børnehave i et af de områder i det østlige Ukraine, som prorussiske styrker kontrollerer, blev ramt af en granat, dog uden at dræbe nogen mennesker. "Angrebet på børnehaven udført af pro-russiske styrker er en stor provokation," lyder det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij. Weekendavisen skriver, at præsident Joe Biden tidligere har været involveret i en konflikt med Rusland tilbage i 2014, da han var vicepræsident under Barack Obama. Dengang rykkede russiske styrker ind på Krim-halvøen, og også dengang spillede Biden en central rolle for tilblivelsen af de sanktioner, som Obama endte med at indføre mod Rusland. Nu skal Biden endnu en gang samle både Washington og EU om et svar, der gør indtryk. Det er ikke nogen nem opgave, da demokraterne og republikanerne for tiden har vanskeligt ved at blive enige om noget som helst, mens USAs allierede i Europa også har svært ved at blive enige om noget, der har med Rusland at gøre. Ifølge Charles Kupchan, der var Europa-rådgiver for Obama og leder af afdelingen for europæiske anliggender i Det Nationale Sikkerhedsråd, er Biden dog nået langt. "Jeg kan ærlig talt ikke huske et andet tidspunkt, hvor der har været så tæt kontakt på tværs af Atlanten. Hver dag er der telefonopkald og møder og en eller anden form for indsats for at holde dialogen i gang. Og det er ikke bare mellem USA og Europa, det er mellem USA og Rusland, det er mellem USA og Ukraine - der har været en helt utrolig aktivitet i de seneste uger," fortæller han. Politiske modstandere i Washington er lige nu i gang med at øve deres replikker i tilfælde af en russisk invasion. De ønsker at udstille Biden som blød og ubeslutsom. De fleste støtter dog linjen, og i øvrigt kan Bidens regering indføre sanktioner uden Senatets godkendelse. I Europa har Storbritannien, Tyskland og Frankrig valgt hver sin strategi over for Rusland, og i EU er man endnu ikke nået til enighed om sanktioner mod landet. Men ifølge Charles Kupchan vil de fleste uenigheder hurtigt træde i baggrunden, hvis invasionen kommer. "Fra min tid i Det Hvide Hus tilbage i 2014 ved jeg, at den politiske dynamik skifter, når den offentlige mening skifter. Og hvis man i USA og Europa kan tænde for fjernsynet og se russiske tanks rulle ned ad gaderne i Kijev, så vil vi også se en bred støtte til meget vidtgående sanktioner i befolkningen. Vi skal også huske på, at USA og EU faktisk har gået i takt hele vejen siden 2014, når det gælder sanktioner, og det forventer jeg vil fortsætte, også i tilfælde af en krig," forklarer han.

Torsdag afholdt EU's regeringschefer et ekstraordinært topmøde om Ukrainekrisen i Bruxelles. EU forbereder sanktioner mod Rusland i tilfælde af et angreb. "Sanktionerne bliver mere alvorlige, jo mere offensiv og aggressiv Ruslands politik bliver. Vi er nødt til at håbe det bedste, men vi skal være klar til det værste,” fortalte Polens regeringschef Mateusz Morawiecki. Ifølge den danske statsminister Mette Frederiksen (S) overvejer regeringen, om der skal gøres mere ift. at bidrage militært for at imødegå truslen fra Rusland mod Ukraine. Det fortalte hun ifølge Børsen inden EU-mødet i Bruxelles. "Danmark har allerede sendt en fregat og kampfly. Derudover har forsvarschefen valgt at opgradere det danske beredskab med regeringens fulde opbakning. Og som vi sagde i den sammenhæng, så kigger vi løbende på, om der er brug for yderligere. Det er vi i gang med nu," sagde hun.

I B.T. kan man læse, at konflikten mellem Rusland og Ukraine gør indtryk i Ukraines hovedstad, Kiev, men at der ikke er panik. Det beretter Olga Nitun, som har været forberedt på det værst tænkelige, siden konflikten blussede op i 2014. "Hylderne bliver ikke tømt i supermarkedet, men det bliver de hos våbenhandleren. Der bliver især købt meget ammunition og førstehjælpsgrej," fortæller hun.

Børsen bringer en Indsigt skrevet af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: "Uden større international opmærksomhed har der siden 2014 været krig i det østlige Ukraine. Over 14.000 er blevet dræbt i en næsten glemt stillingskrig afbrudt af våbenhviler. Men nu har billeder af et enkelt granathul i en børnehave og angiveligt nogle få sårede fået verdens fulde opmærksomhed. Våbenhvilen mellem den ukrainske hær og de russiskstøttede separatister i Donetsk og Luhansk er tydeligvis brudt. Hvem der skal have skylden, er uvist. [...] Fokus er nu på, om den angivelige skududveksling er indledningen på den false flagoperation, som Natos efterretningskilder har advaret om i de seneste uger. Et angreb under falsk flag kan være et russisk iscenesat “ukrainsk” angreb på separatisterne i Donetsk og Luhansk. [...] I Bruxelles er Jens Stoltenberg, Natos generalsekretær, på en pressekonference i Bruxelles tilsvarende klar i mælet om den russiske trussel: “De har nok soldater, og de har evnerne til at iværksætte en fuldt udarbejdet invasion med kun meget kort eller slet intet varsel,” siger han på en pressekonference. Flere Nato-kilder afviser russiske forklaringer om, at man er begyndt en delvis tilbagetrækning af de anslåede mellem 130.000 og 150.000 mand udstyret med mange kampvogne, artilleri og andet tungt udstyr. [...] Den potentielle krigstrussel handler om, hvem der truer hvem. Ikke bare i Ukraines østlige del, men i Europa som helhed. Præsident Putin vil have Nato-landene til at trække sig tilbage fra landene i det sydøstlige Europa - tidligere østbloklande, hvor hovedparten nu er både EU- og Nato-medlemmer."

I en analyse i Politiken skriver Karin Axelsson, EU-Korrespondent, blandt andet: "Telefonerne blev lagt uden for lokalet, for sådan er det, når emnet er følsomt. Og selv om krisetopmødet mellem de 27 EU-lande om den anspændte situation ved Ukraine kun tog en times tid, var minerne alvorlige og ordene ligeså, da landenes ledere kom ud igen. ”Vi ser med bekymring på efterretninger om flere kamphandlinger og granatnedslag ved den ukrainske grænse. Faktisk nøjagtig samme sted, som jeg besøgte i begyndelsen af januar, og dengang var der fredeligt”, sagde EU-udenrigschef Josep Borrell efter mødet. Han kom direkte fra et fælles Nato-EU-møde om håndteringen af den anspændte situation i Ukraine. Kommissionen har arbejdet intensivt på at blive klar med en sanktionspakke, som kan udløses lynhurtigt, hvis russerne invaderer Ukraine, og den blev EU-landene informeret om på krisemødet - i store træk, for de præcise detaljer bliver holdt tæt ind til kroppen. Men det drejer sig blandt andet om at ramme Rusland inden for energi- og finansaktiviteter, som Borrell formulerede det. [...] Den polske regeringschef, Mateusz Morawiecki, mente, at det kom bag på Putin, at de 27 lande står last og brast i Ukrainespørgsmålet. ”Putin havde tydeligvis håbet på splittelse, og i stedet bliver han konfronteret med et meget fælles svar fra os”, sagde polakken. I øjeblikket handler det nemlig mest af alt om signalgivning fra europæisk side, og når man nu ikke kan true militært, kan man true med enighed og sanktioner. [...] Men enighed i Europa forhindrede ikke Putin i torsdag at skrue op for konfliktniveauet ved at hjemsende en amerikansk viceambassadør og kræve alle amerikanske tropper ud af Europa. Nato har modsat annonceret en oprustning i Østeuropa."

I en analyse i Weekendavisen skriver journalist Anna Libak blandt andet: "Nærmest dagligt advarer amerikanerne i stærke vendinger om, at Putin kan gå ind i Ukraine når som helst. Selv når det russiske forsvarsministerium hævder, at Rusland har påbegyndt en tilbagetrækning, advarer USA straks mod at tro, at krigen er afværget. [...] Hvorfor foruddiskontere en fiasko? Det er der gode grunde til. Som nytiltrådt præsident bebudede Joe Biden, at USA var tilbage som garant for den liberale verdensorden. Han satte sig i spidsen for ”demokratiernes alliance”, der skulle holde autokratierne stangen. Så hvordan harmonerer det med, at Ruslands Vladimir Putin lige nu truer med at invadere en nabostat, fordi denne nabostat gerne vil melde sig ind i de vestlige demokratiers klub? Ja, det harmonerer naturligvis overhovedet ikke. Den russiske magtdemonstration tjener til at vise ikke bare Ukraine, men også alle de øvrige tidligere sovjetrepublikker, der ikke er medlem af NATO og EU, at Vesten ikke vil forsvare dem med militær magt, og at den liberale verdensorden følgelig overhovedet ikke er genoprettet, uanset hvad Biden forestillede sig. [...] For både Biden i USA, Scholz i Tyskland og Macron i Frankrig gælder det, at de af indenrigspolitiske grunde har brug for at fremstå som statsmænd, der kan forhandle fred netop nu. Biden fordi han foreløbig har skuffet som præsident i amerikanernes øjne. Scholz fordi han er ny i embedet og skal vise, at han ligesom Merkel kan håndtere Rusland. Macron fordi han er på valg til april, har EU-formandskabet og generelt har gaullistiske tilbøjeligheder. [...] Putin er en pokerspiller, som truer med at gå all in, men Europas sikkerhed er ikke et spil, hvor man skal have lov til at forlade bordet med hele puljen uden så meget som at have vist sin hånd."

I et debatindlæg på Altinget skriver Ivan Krastev, leder, Center for Liberale Strategier, Sofia, og Mark Leonard, direktør, Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR), blandt andet: "Hidtil har en stor del af de politiske kommentarer portrætteret de europæiske regeringer som splittede, svage og fraværende over for aggressionen fra Rusland og deres præsident, Vladimir Putin. Vores nye meningsmåling på tværs af syv EU-medlemslande viser dog, at der er overraskende konsensus blandt europæere i nord, syd, øst og vest om, at Rusland på et tidspunkt i 2022 vil invadere Ukraine, og at Europa har pligt til at forsvare Ukraine, hvis man ønsker at bevare den liberale orden, der har eksisteret siden den kolde krigs afslutning. [...] At over 50 pct. af europæerne er enige i, at Ruslands holdning over for Ukraine repræsenterer en sikkerhedstrussel mod deres eget land, kan få stor betydning for hvordan denne krise udspiller sig. I lang tid har så mange i Europa set på en fremtidig 'kold krig' som en krig mellem USA og Rusland eller USA og Kina. Europa ville være tilskuer snarere end deltager. Da den russiske troppeopbygning begyndte i sommeren 2020, var der mange spekulationer i medierne om, at europæerne ikke ville bekymre sig om og endsige være parate til at forsvare Ukraine. Flertallet i Polen ser EU som den naturlige forsvarer af Ukraines suverænitet. ECFR's meningsmåling gør op med denne antagelse, selvom mange europæere sandsynligvis stadig ser Ukraine som rodet og dysfunktionelt. Den fremherskende holdning er, at landet bør forsvares mod russisk aggression. Spørgsmålet er dog, hvem der skal træde til. [...] De kommende uger vil vise, om europæerne er klar til overgangen fra en verden formet af blød magt, til en verden, der er defineret af modstandsdygtighed, og evnen til at udholde smerte med det formål at bevare vores værdier og livsstil. Det står nu klart, at den gamle kliché, om at krig er utænkelig, ikke længere holder stik."
Politiken, s. 5; Jyllands-Posten, s. 10; B.T., s. 16; Børsen, s. 16, 19; Weekendavisen, s. 9, Altinget (18.02.2022)

Prioriterede historier

Vesten har fået nok af Malis junta: Trækker sine soldater ud af landet
Frankrig og dets allierede offentliggjorde torsdag, at de vil begynde at trække deres soldater ud og afslutte deres militære mission i landet. Jyllands-Posten skriver, at de i næsten et årti har været militært til stede med tusindvis af soldater i Mali for at bekæmpe terrorister. Beslutningen sker som følge af den seneste tids magtkamp med juntaen i Mali, som i Vestens øjne ikke længere er til at samarbejde med. I en fælles erklæring fremgår det, at "de mange obstruktioner fra overgangsmyndighederne i Mali” har fået de europæiske lande og Canada, som i mange år har støttet op om de franske antiterror-missioner, til at begynde en ”koordineret tilbagetrækning” fra Malis territorium. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fortæller, at Frankrig også fremover vil være militært engageret i Sahel-regionen, men nu bare med større indsatser i andre lande såsom Niger og lande i Guineabugten. Flere EU-lande har bidraget til Frankrigs militære indsats i Mali, blandt andre Danmark. Ifølge den danske statsminister Mette Frederiksen (S) er det ”bedrøveligt”, at Vestens militære mission i Mali ophører. "Der er enighed på både den europæiske og afrikanske side om, at vi ikke kan fortsætte det militære engagement i Mali. Det er meget bedrøveligt. Risikoen for terrorisme er meget tilstedeværende, og vi har en lokalbefolkning, som vi har interesse i at beskytte. Men det er ikke muligt på grund af det lokale styre," siger hun ifølge Ekstra Bladet. Militærstyret i Mali har taget magten og udskudt lokale valg, samt gjort det klart, at danske og franske soldater ikke er velkommen i landet. Frankrig og Danmark har derfor afbrudt den indsats, som ellers skulle være med til at skabe sikkerhed ikke blot i Mali, men også i Europa. De vestlige landes exit fra Mali er ”et klart signal til kupmagerne", mener Gorm Rye Olsen, professor ved Roskilde Universitet, som har et stort kendskab til relationer mellem Afrika og EU. "Det her var alligevel for meget for franskmændene," udtaler han ifølge Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, s. 14; Ekstra Bladet, s. 9 (18.02.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

Peter Hummelgaard vil samle EU i kampen mod falske selvstændige
Politiken bringer et interview med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), som med stigende bekymring ser på brugen af såkaldte falske selvstændige, der i disse år spreder sig på det danske arbejdsmarked. Modellen med at hyre selvstændige erhvervsdrivende i stedet for at have ansatte kom særligt i fokus sidste år med Nemlig.com-sagen. Beskæftigelsesministeren mødtes i denne uge med resten af EU's beskæftigelses- og socialministre i Bordeaux. Ifølge Hummelgaard tegner der sig konturerne af en bred europæisk front mod falske selvstændige. "Vi er i den danske regering bekymret for, at lønmodtagerrettigheder bliver udhulet gennem brug af falske selvstændige, og det er en holdning, som rigtig mange lande deler. Alle europæiske lande oplever de samme problemer i større eller mindre grad, og derfor er det en udfordring, som også giver mening at finde nogle fælles løsninger på, al den stund at det jo er grænseoverskridende og ofte udenlandsk arbejdskraft, der er tale om," siger han. Ifølge Hummelgaard er brugen af selvstændige i andre europæiske lande ikke bundet til en specifik branche, men har derimod spredt sig til hele jobmarkedet. I Danmark derimod har vi haft fokus på de udfordringer, som brugen af falske selvstændige skaber i især platformsøkonomien. "Det var meget bemærkelsesværdigt at høre den tyske minister beskrive, at fænomenet med selvstændige er ved at være så udbredt i Tyskland, at man selv som slagteriarbejder oplever at blive hyret som selvstændig underleverandør. Det er især udlændinge, der bliver hyret ind som selvstændige, og det er alt sammen med det formål, at de ikke har samme lønmodtagerrettigheder og lønkrav, som hvis de var ansat," siger ministeren.
Politiken, s. 9 (18.02.2022)

Finansielle anliggender

Grækenland siger farvel til mørkt kapitel - symbolsk lån betales tilbage
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "Hvis du det seneste årti har sagt ordet ”trojka” til en græker, ville du højst sandsynligt blive mødt med forhøjet stemmeleje og ophidsede armbevægelser. For næppe noget ord har haft en større psykologisk negativ betydning i forbindelse med den europæiske gældskrise. De europæiske regeringer tvivlede på deres egen vilje til at føre kniven for at rette op på det græske fallitbo, og derfor blev Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank (ECB) hevet med ombord. De tre myndigheder udgjorde tilsammen trojkaen og blev symbolet på alt ondt. [...] Nu er den sorte epoke i græsk historie ved at være slut. Den græske regering annoncerede i denne uge, at man til marts tilbagebetaler - før tid - den sidste del af lånene fra IMF på 1,9 milliarder euro. [...] Det er ikke uden fare at stå på egne finansielle ben. Græske statsobligationer har fortsat så lav kreditvurdering, at de ikke kan bruges til ECBs almindelige forretninger, og dermed kan mange investorer heller ikke købe dem. Derfor har den græske regering også fremhævet, at den befinder sig på dydens smalle, finanspolitiske sti, hvor målet er at få overskud igen på de offentlige finanser, når man ser bort fra rentebetalinger, allerede næste år. Gælden nåede i 2020 over 200 procent af BNP, men er allerede faldende. Regeringen har også fremlagt flere reformforslag, der var blevet syltet i coronatiden. Dertil kommer de mange EU-milliarder, der flyder til Grækenland i de kommende år, og som forventes at give et markant løft til såvel offentlige som private investeringer, ikke mindst på digitalisering. [...] Grækenland står stærkere end længe, men det kræver stor politisk vilje, for at de bedre forhold her og nu også giver sig udslag i en længerevarende periode med høj vækst."
Berlingske, s. 16 (18.02.2022)

Nordea vil give aktionærerne op til 126 mia kr frem mod 2025
Nordens største bank, Nordea, tjente sidste år 3,8 mia. euro og forventer at tjene endnu flere penge frem mod 2025. Ifølge Weekendavisen er bankens såkaldte egentlige kernekapitalprocent på 17 pct., hvilket er 6,8 procentpoint mere, end bankens tilsynsmyndighed, Den Europæiske Centralbank, har fastsat som minimum. Nordea forventer at kunne øge udlånet med omkring 4 pct. om året frem mod 2025, hvilket vil kræve, at banken har mere kapital til rådighed. En række nye initiativer i forhold til bankens kapitalstruktur vil betyde, at der stadig vil blive skabt flere penge, end banken får brug for i forhold til at have en tilstrækkelig kapitalmæssig polstring. Det mener Nordeas økonomidirektør, Ian Smith.
Børsen, s. 2 (18.02.2022)

Nye boligejere rammes både af stigende rente og faldende fradrag
I Berlingske kan man læse om inflationen, der pludselig er skudt i vejret, hvilket har medført højere rente. Ifølge de seneste tal kom inflationen i Danmark helt op på 4,3 procent i januar, og i eurolandene kom den op på fem procent. EU-Kommissionen forventer en inflation i eurolandene, der bliver på 3,5 procent for 2022 som helhed for derefter at falde lidt til næste år. EU-Kommissionen regner med en inflation på 2,5 procent for Danmark for hele året. Det har fået Christine Lagarde, chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), til at varsle en stramning af pengepolitikken. B.T. skriver, at udover ECB har også centralbanker som Federal Reserve i USA og Bank of England bebudet, at de vil hæve renten for at imødegå inflation. Det har fået renterne til at stige markant. "Det er inflation, der er det helt afgørende for, hvordan situationen udvikler sig. Bliver inflationen ved med at stige, så stiger sandsynligheden også for, at centralbankerne går hårdt til værks for at bremse udviklingen med hurtigere rentestigninger,” siger Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank.
Berlingske, s. 4-5; B.T., s. 4 (18.02.2022)

Rentehop genopliver frygt for ny gældskrise i EU – er Italien igen på vej ud over skrænten?
Europa kan være på tærsklen til at træde ind i en ny økonomisk æra, hvor højere renter er fremtiden og hvis det sker, så kan det potentielt genoplive et økonomisk mareridt, hvor Italiens enorme statsgæld igen trækker overskrifter og giver hovedbrud i Bruxelles, skriver Børsen. Den Europæiske Centralbank ECB er på vej til at udfase sit opkøbsprogram, som indtil videre har holdt hånden over renterne i eurozonen og da ECB topchef Christine Lagarde ikke længere ville afvise, at centralbanken hæver renten senere i år, steg markedernes forventning til rentehop. Jacob Funk Kirkegaard, seniorforsker i tænketanken Peterson Institute, vurderer, at det måske slet ikke er den europæiske renteudvikling, som er italienernes værste fjende, men snarere den politiske ustabilitet, som har martret landet de seneste mange år. “Italien har behov for at fastholde en stor grad af hjemlig politisk stabilitet - og det er ikke nødvendigvis noget, Italien er kendt for,” siger Jacob Funk Kirkegaard. Fra Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea, lyder det: “Den aktuelle debat om Italiens statsgæld udspringer af, at ECB er vendt på en tallerken."
Børsen, s. 16-17 (18.02.2022)

Institutionelle anliggender

Den Afrikanske Union stiller krav til Europa
Netop nu foregår et topmøde med EU og Den Afrikanske Union i Bruxelles. Ved sin åbningstale torsdag opstillede formanden for Den Afrikanske Union, Senegals præsident Macky Sall, otte prioriteter. Listen rummer blandt andet ønsker om milliardinvesteringer i elektricitet til de 600 mio. afrikanere, der er uden elektricitet. Investeringer i energi, digitalisering og veje står også højt på listen - sammen med tilbagelevering af kulturværker fra Europa til afrikanske lande.
Jyllands-Posten, s. 14 (18.02.2022)

Radikal EU-politiker får nyt bygnings-ordførerskab
Et nyt ordførerskab på EU's bygningsdirektiv er blevet tildelt Radikales Europa-parlamentariker Morten Helveg Petersen, skriver Altinget torsdag. Bygningsdirektivet vedrører alle bygninger i Europa og som ordfører skal han repræsentere sin partigruppe i EU-parlamentet - den liberale gruppe 'the New Europe' - i den tredje revidering af bygningsdirektivet.
Altinget, torsdag (18.02.2022)

Interne anliggender

Bazar
I sidste weekend kunne den tyske kansler Olaf Scholz logge ind på den første tyske regeringskonto på Twitter, skriver Weekendavisen. På et par døgn fik han flere end 75.000 følgere, mens han selv blot følger 61, alle organisationer, ministerier eller toppolitikere som Boris Johnson, Emmanuel Macron, Justin Trudeau, EU-kommisionsformand Ursula von der Leyen, NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg og det danske statsministerium.
Weekendavisen, s. 2 (18.02.2022)

Frederiksens israelsk-østrigske forskningsprojekt bør standses
I Berlingskes leder kan man blandt andet læse: "Finansloven for 2022 afsætter 12,2 millioner kroner årligt i ti år til ”internationalt forskningssamarbejde om pandemiberedskab”. Det lyder umiddelbart uskyldigt og måske endda fornuftigt, men det er det langtfra. [...] Bevillingen er ikke en åben forskningsbevilling, som overskriften ellers kunne antyde, den dækker finansieringen af et forskningssamarbejde med Israel og Østrig, som på regeringens initiativ blev etableret i forlængelse af statsminister Mette Frederiksen mystiske møde sidste år i marts i Israel med Østrigs daværende kansler Sebastian Kurz og Israels daværende premierminister Benjamin Netanyahu. Hvad forskningssamarbejdet nærmere går ud på, er ganske uklart. [...] Ideen om på forhånd at udvælge Israel og Østrig som partnere må droppes. Hvis ønsket om en særlig forskning i pandemiberedskab opretholdes, bør det forankres internationalt og gerne i EU, der har institutioner på plads til at administrere forskningsbevillinger på tværs af landegrænser."
Berlingske, s. 2 (18.02.2022)

Klima

Datacentres manglende overskudsvarme: ”Det er fuldstændig tudetosset, at man stadig slipper varmen ud til fuglene”
Tilbage i 2015 annoncerede Apple planer om at placere deres nye megadatacenter i Viborg, hvilket vakte stor begejstring. Det skriver Jyllands-Posten. Man kunne dengang læse på Viborg Kommunes hjemmeside, at det ville skabe arbejdspladser, og at der kunne udvindes store mængder overskudsvarme, når datacentret stod færdigt. Der er dog ikke skabt så mange arbejdspladser, som forventet, og borgerne i Viborg har endnu ikke fået en eneste dråbe overskudsvarme fra datacentret ind i radiatorerne. "Jeg havde ikke set komme, at vi skulle stå syv år senere uden gratis overskudsvarme. Det er fuldstændig tudetosset, at man stadig slipper varmen ud til fuglene,” udtaler Torsten Nielsen, der i dag er 2. viceborgmester i Viborg Kommune og arbejder som ejendomsmægler. Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, beretter, at der har været nogle opstartsproblemer med de første datacentre, som blandt andet skyldes datacenterindustriens diskrete fremgangsmåde. Man må beklage, at man ikke havde den fornødne dialog med lokalområderne, da de første datacentre blev anlagt i Danmark. Planlægningen op til var præget af hemmelighedskræmmerier, hvor der ikke havde været den nødvendige dialog med lokalsamfundet. Det kunne have sikret, at placeringen havde været bedre i forhold til fjernvarmen,” forklarer han og understreger, at man ikke alene skal godkende byggerier af datacentre for at modtage overskudsvarmen. Det kan nemlig være vanskeligt at regne med, hvornår overskudsvarmen rent faktisk kommer. Han mener, at det kræver lovgivning på området, så centrene kun bygges, hvor det er muligt at udnytte varmen. "Der er brug for et pres på industrierne i form af nogle regler fra EU's side, som tilsiger, at når man bygger et datacenter, så skal lokaliteten være et sted, hvor man kan udnytte overskudsvarmen. Det vil sige, at det ikke nytter noget, at et datacenter bliver placeret ude på en mark," siger han. Reglerne er mulighed på vej. Socialdemokratiske EU-parlamentariker, Niels Fuglsang, sagde i januar til Jyllands-Posten, at der netop var et udkast til en lovgivning på vej. "Datacentrene skal forbindes til varmenettet, medmindre man klart kan vise, at det ikke kan svare sig af økonomiske eller klimamæssige hensyn," lød det fra Fuglsang, som også er parlamentets ordfører i sagen.
Jyllands-Posten, s. 10-12 (18.02.2022)

Industrien skriger på flere ladestandere
Ifølge KPMG's store årlige globale undersøgelse vil halvdelen af solgte nye biler i Europa være elbiler i 2030, men der mangler ladestandere, skriver Børsen. I EU er der endnu ikke en decideret køreplan for at få flere ladestandere, men der er sat en målsætning om 1 mio. offentlige ladestandere i 2025. Rune Grøndahl, partner i KPMG Acor Tax, efterspørger en balanceret plan, der tager højde for de forskellige typer opladningsmuligheder og variation i efterspørgslen, for han mener, at der er afgørende for udbredelsen af elbiler - især i tæt befolkede byer. “Rapporten peger på stor bekymring blandt ledere i den europæiske bilindustri om, hvorvidt elbiler kan blive massivt udbredt med de eksisterende planer for ladeinfrastruktur. Beslutningstagere over hele EU må lytte til industrien - ikke kun for industriens skyld, men også for at sikre, at den skubbe den almindelige forbruger mod grønnere transportformer,” siger Rune Grøndahl.
Børsen, s. 9 (18.02.2022)

Kom nu med kernekraften
I Weekendavisen kan man læse et debatindlæg af læge Finn Eldon, som blandt andet skriver: "Europas og dermed Danmarks energiforsyning står i dag i en geopolitisk temmelig prekær situation. Elnettet i Europa er stærkt forbundet. Tyskland lukker, på grund af Merkels uforstandige kovending i 2011, deres sidste A-kraftværker i løbet af 2022 og satser nu på kul og Putins naturgas, som han kan lukke for i morgen. Sørgeligt er det derfor, at vores klimaminister, Dan Jørgensen, totalt afskriver kernekraft på dansk jord som reaktion på EU-Kommissionens grønstempling af både kernekraft og naturgas. [...] EU kan ikke satse hele butikken på vind, sol, tysk kul og Putins naturgas. Vi er nødt til at indse, at kerneenergi version 2.0 reelt er sikker, grøn og vedvarende energi, og derfor ophæve Danmarks 37 år gamle forbud mod A-kraft. Tiden er moden." I en kronik i Jyllands-Posten skriver Martin Ghisler, geolog, dr.phil. , blandt andet: "EU-Kommissionens forslag om, at atomkraft skal have status som grøn energi, har skabt fornyet debat. I den sammenhæng er det vigtigt at påpege, at deponeringen af det højradioaktive atomaffald stadig er et stort og uløst problem i mange lande. I Danmark har det hidtil ikke engang været muligt at få placeret det mellem- til lavradioaktive affald fra Forsøgsanlæg Risø. Ingen kommuner vil have det. [...] I forhold til klimakrisen er et ofte fremført argument for at begrænse den globale CO2-udledning, at man ikke vil overlade klimaproblemet til kommende generationer. Ved fortsat og øget brug af a-kraft reducerer man ganske vist CO2-udledningen, men man efterlader til gengæld et andet problem til vores efterkommere, nemlig det højradioaktive atomaffald. Danmark gør derfor ret i at modarbejde, at der i de næste mange år med EU's støtte gives favorable vilkår til investeringer i mere a-kraft, som i stedet kunne sættes ind på reel grøn energi."
Weekendavisen, s. 12; Jyllands-Posten, s. 29 (18.02.2022)

Politikere spænder ben for hockeystaven
I Jyllands-Posten kan man i dag læse et debatindlæg af Iben Krog folketingskandidat, V, Sjællands Storkreds. Hun skriver blandt andet: "Mange har gjort grin med Dan Jørgensen og hans hockeystavstilgang. Jeg vil forsvare den. Den dækker over, at Danmark skal reducere sin CO2-udledning med 70 pct. inden 2030 gennem ny teknologi og viden. Denne tilgang bør roses, da den vidner om et optimistisk blik på fremtiden. En tro på, at vi ved mere i morgen end i dag. [...] En af de helt store klimasyndere er madspild. Du kender det: Du har været på skiferie, og imens er mælken, yoghurten og hummussen blevet for gammel i køleskabet. For at løse dette klimaproblem har danske biotekvirksomheder udviklet mikrobielle ingredienser, som kan bidrage til at forlænge fødevarers holdbarhed markant ved innovativ brug af oldgammel fermenteringsteknologi. Men klimaløsningen ødelægges af regeljunglen og politikernes manglende vilje til at opløse den. EU truer med at sætte en stopper for den oldgamle fermenteringsteknologi, fordi EU sidestiller holdbarhedsforlængende fermentering med (kemisk) konservering. Det er en lang og regulatorisk proces, der forsinker og i værste fald spænder ben for en vidensbaseret løsning, der kan mindske spild af mad. At løse klimaudfordringen kalder ikke kun på ny viden og teknologi. Det kalder også på ny lovgivning og vigtigst en oprydning i den eksisterende. Virksomhederne er i fuld gang med at levere deres klimabidrag. Nu må politikerne også levere."
Jyllands-Posten, s. 27 (18.02.2022)

Landbrug

Accepteret dyrplageri
I et debatindlæg i Ekstra Bladet skriver Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet (S), blandt andet: "I foie gras-industrien dør op mod 10-20 gange så mange fugle under produktion som i almindelig ande- og gåseproduktion. Det er grotesk. I denne uge i EU-Parlamentet skulle vi stemme om en rapport, der ville konkludere, at foie gras er ordentlig dyrevelfærd. Det mener jeg ikke, at det nogensinde kan være, og derfor var jeg i stedet en af dem, der ville ændre teksten til at opfordre til et forbud i EU mod tvangsfodring. Desværre lykkedes det ikke for mig, blandt andet fordi mine parlaments-kolleger i Venstre og Radikale Venstre åbenbart synes, at tvangsfodring til foie gras er helt i orden. Heldigvis er tvangsfodring af dyr ulovligt ifølge den danske dyreværnslov og har været det helt siden 1950. Den har Venstre og Radikale Venstre i øvrigt også støttet. I Frankrig derimod er et krav om tvangsfodring skrevet direkte ind i loven. Det viser for mig, at vi bliver nødt til at have en vigtigt offentlig debat og fælles EU-regler på området. Hvordan kan vi have så forskellige regler gennem 72 år, når det drejer sig om noget så basalt som levende dyrs rettigheder?"
Ekstra Bladet, s. 17 (18.02.2022)

Vil Venstre sende gode job ud af landet?
Anders Kronborg, MF, S, fødevareordfører, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Skal der være en maksimal grænse på otte timer for transporttid for alle levende dyr? Ikke hvis man spørger Venstre, der stemte nej til det i Europa-Parlamentet. Til trods for at Venstre har indgået en landbrugsaftale i Danmark, hvor man har givet håndslag på at se på de lange dyretransporter. Det kommer bag på mig, eftersom Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen i JP 25/9 sidste år skriver, at: ”(...) der er behov for tiltag, der kan sikre, at landmændene samlet sender færre smågrise ud af landet (...).” Man skulle ellers mene, at en grænse for transporttiden af levende dyr netop skulle være et sådant tiltag. [...] Derfor undrer det mig meget, at Venstres Europa-parlamentariker Asger Christensen har stemt imod forslaget om en grænse for transporttiden for levende dyr, når hans formand for få måneder siden skriver højt og flot om, at vi netop skal lave tiltag, der sikrer, at færre smågrise sendes ud af landet."
Jyllands-Posten, s. 28 (18.02.2022)

Retlige anliggender

Forsker bag ny rapport: Modebranchen skriger på regulering, og politikerne har sovet i timen
Selvom modebranchen både er en af de største brancher i Danmark og samtidig er en stor klimasynder, er branchen modsat mange andre ikke reguleret ved lov. "Politikerne har sovet i timen. De har ikke reguleret branchen, som de regulerer mange andre områder. Der er utrolig mangelfuld lovgivning om bæredygtighed på området på trods af, at tekstiler er vores fjerde mest solgte eksportvarer, og det er et af de største erhverv i Danmark. Branchen skriger på lovgivning. Dem, der rent faktisk gør det rigtig godt, bliver ikke belønnet, som det er nu,” fortæller Else Skjold, lektor og ph.d. i Design og Bæredygtighed på Det Kongelige Akademi og som for nylig har udgivet rapporten Take-Back of Textiles. Else Skjold bliver bakket op af Marie Busck, der er CRS- og bæredygtighedschef ved brancheorganisationen Dansk Mode & Textil. "Langt hen ad vejen går vi ind for mere regulering," siger hun. De ønsker begge, at reguleringen skal komme fra EU frem for national lovgivning. Virksomhederne vil have nemmere ved at navigere i en samlet lovpakke end i et kludetæppe af forskellige nationale lovgivninger, mener de. EU-kommissionen er også på vej med en strategi for tekstiler, hvilket på et senere tidspunkt kan blive til lovgivning. Strategien, som skulle offentliggøres i tredje kvartal af 2021, er dog blevet udskudt og forventes nu senest i marts 2022. Folketingsmedlem og medlem af folketingets klimaudvalg, Rasmus Nordqvist (SF), fremlagde derfor et beslutningsforslag i folketingssalen i december 2021. Hans forslag handlede om en national lovgivning om udvidet producentansvar på tekstiler, selvom han godt kan forstå, at branchen ønsker en samlet EU-lovgivning. Han mener dog ikke, at Danmark bør vente på EU-kommissionen. "Det er et fint argument, at en samlet EU-lovgivning er nemmere at operere efter, men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal gøre noget selv. Det er meget effektfuldt, når EU's medlemslande selv tager affære. Det skubber til processerne,” udtaler han. De fleste partier var positivt indstillet over for ideen om udvidet producentansvar for tekstiler, men der var ikke et flertal for forslaget. Blandt andre ønskede de Konservative at vente med en national lovgivning. "Der er behov for regulering. Der er mange uhensigtsmæssige ting i modebranchen i dag, men eftersom vi ikke ved, hvordan EU-reguleringen helt præcist bliver, mener jeg ikke, at vi skal påbegynde national lovgivning nu. Jeg tror, det er klogt, at vi først finder ud af, hvad EU-Kommissionen kommer med," mener Konservatives miljøordfører, Mona Juul.
Jyllands-Posten, s. 8-9 (18.02.2022)

Sikkerhedspolitik

Erdogans droner
Den 26. oktober sidste år fik den russiske præsident Vladimir Putin overleveret nyheden om, at Ukrainsk militær netop havde angrebet russiske separatister I den østukrainske Donbas-region med en fjernstyret drone. Dronen var tyrkisk produceret, og netop deri lå Putins utilfredshed. Weekendavisen skriver, at tyrkerne alligevel fortsætter med at opruste det ukrainske militær. De moderne våben er et politisk værktøj, der både kan bryde og styrke alliancer, og det har den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, i den grad forstået. I øjeblikket skaber de tyrkiske våben et anspændt forhold til Putin, men de kan styrke Tyrkiets position blandt andre NATO-lande. "Erdogan vil have, at Tyrkiet skal opfattes som en international spiller, der skal tages seriøst, og en, som er med ved forhandlingsbordet. Man kan se de her droner som en del af det billede, Erdogan har været ved at skabe af sig selv og Tyrkiet”, lyder det fra Cecilie Felicia Stokholm Banke, der forsker i forholdet mellem EU og Tyrkiet ved Dansk Institut for Internationale Studier. I årevis har Tyrkiet været det NATO-land, som Rusland havde det bedste forhold til, men når Erdogan udruster østeuropæiske lande som Ukraine og Polen med de moderne våben, kommer forholdet under pres.
Weekendavisen, s. 11 (18.02.2022)

Russiske lejesoldater har jaget Vesten ud af borgerkrigsramte Mali
Hele verden har i øjeblikket rettet sin opmærksomhed mod Ruslands grænse til Ukraine, hvor over 100.000 russiske soldater kan indlede krigen hvert øjeblik. Men ifølge Berlingske er det ikke den eneste front, hvor rå russisk militærmagt formår at holde Vesten stangen. Torsdag stod det klart, at 800 russiske lejesoldater var hvad der skulle til for at jage de vestlige - herunder også danske - styrker ud af det jihadistspækkede vestafrikanske land Mali. Her har både Frankrig og Danmark haft styrker siden 2013. For ni år siden bad regeringen i hovedstaden, Bamako, om hjælp til at bremse islamister, der kom fra landets nordlige del og bevægede sig imod hovedstaden og magten i syd. Siden har Frankrig, Danmark og andre allierede været i Mali, som huser mange forskellige etniske grupper. Landet er så splittet i nord og syd, at hjælper man regeringen i syd, er der stor risiko for, at man bliver opfattet som fjenden i nord. Juntaen, som på nuværende tidspunkt har magten i Mali, begyndte at lede efter anden hjælp, da det kom frem, at Frankrig ville lukke nogle af sine baser i Mali. "Hvis franskmændene ikke havde trukket sig ud af Mali militært, ville russerne aldrig have fået fodfæste. Det var, da Macron besluttede at reducere styrken, at regeringen vendte sig mod russerne, for så kunne de levere det, franskmændene ikke leverede længere. Franskmændene åbnede et rum, som de så trådte ind i,” fortæller Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet. Wagner-gruppen, som går for at være Kremls forlængede arm, er aktiv i flere andre afrikanske lande, ligesom gruppen har været i Syrien. Gruppens tilstedeværelse betød, at juntaen i januar bad Danmark om at trække sine soldater hjem. Frygten i København, Paris og Bruxelles er, at der vil komme en ny flygtningebølge og måske også flere terrorangreb, hvis situationen forværres. EU har derfor gjort en stor indsats for at genopbygge staten Mali. Peter Viggo Jakobsen vurderer, at man er nødt til at kæmpe videre, ikke blot af sikkerhedsmæssige årsager, men også fordi kineserne allerede er i fuld sving med at sætte sig på Afrika, når det gælder handel. Vesten kan risikere, at et helt kontinent overtager kinesiske værdier, hvis Afrika ender i Kinas klør. "Politisk kan man ikke lade kineserne overtage Afrika. Der er allerede stor opstandelse over kinesernes infrastrukturprojekt," siger Gorm Rye Olsen, som er ekspert i forholdet mellem EU og Afrika og professor ved Roskilde Universitetscenter.
Berlingske, s. 8 (18.02.2022)

Sundhed

Globale medicinalvirksomheder står i vejen for, at afrikanske lande kan producere egne coronavacciner
I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver Mo Ibrahim, formand og grundlægger af Mo Ibrahim Foundation, og Mark Malloch-Brown, præsident for Open Society Foundations og tidligere vicegeneralsekretær i FN, blandt andet: "Langsomt, og langt om længe, lader det til, at det globale perspektiv for, hvordan regeringer bør reagere på den igangværende covid 19-pandemi, udvides. Problemet med at levere tilstrækkelige vaccineforsyninger til Afrika, blev ikke løst på denne uges topmøde i Bruxelles mellem EU og Den Afrikanske Union. Men på trods af det presserende behov for vacciner er der i det mindste enighed om en ”ambitiøs Afrika-Europa-investeringspakke”, som omfatter foranstaltninger til at løse udfordringer på sundhedsområdet. [...] Men det kræver mere end regeringernes handlinger. Den private sektor er nødt til at oppe sig og ændre tankegang for at være klar til den kommende bølge af forandringer. Størrelsen på den afrikanske efterspørgsel er i sig selv en mulighed for virksomhedslederne. Tilsammen tegner Afrika sig for 25 procent af den globale vaccineefterspørgsel, men selv uden en pandemi bliver 99 procent af kontinentets forbrug af vacciner importeret udefra. Generelt importerer afrikanske lande 94,8 procent af deres farmaceutiske produkter fra lande ude for kontinentet. For at ændre på dette billede vil det som minimum kræve, at globale medicinalvirksomheder er villige til at etablere ægte partnerskaber, der overfører forsknings-, udviklings- og produktionskapacitet til afrikanske partnere."
Kristeligt Dagblad, s. 8 (18.02.2022)

Økonomi

Global skatteaftale vil koste Danmark mindst to milliarder kroner om året
Berlingske bringer en kronik af Ivar Nordland, som har arbejdet i Skatteministeriets departement i 33 år, blandt andet som fagdirektør og chefrådgiver for internationale forhold. Han skriver blandt andet: "I oktober 2021 blev det offentliggjort, at Danmark tilslutter sig en global skatteaftale. Aftaleteksten er kulminationen på længere tids diskussioner i OECD m, hvorledes brugen af skattely kan bekæmpes. [...] Modsat af, hvad pressemeddelelsen giver indtryk af, gør aftalen ikke op med brugen af skattely. Endvidere betyder en ”retfærdig beskatning af de allerrigeste selskaber”, at Danmark forærer milliardbeløb til lande, vi eksporterer til. [...] Aftaleteksten synes mest at være en beskrivelse af, hvordan en bindende aftale kunne have set ud, hvis man var blevet enige. EU-Kommissionen prøver på at afhjælpe denne mangel i forhold til EUs medlemsstater ved at foreslå minimumsskatten vedtaget som et direktiv, men det er ikke sikkert, at den fornødne enstemmighed kan opnås. [... ] Det er helt generelt vanskeligt at se, at der skulle være noget princip om retfærdighed bag omfordeling. Det er ikke omfordeling af skattegrundlag mellem lande, men minimumsskatten, der tager hånd om indsatsen mod skattely og skattekonkurrence. [...] EU vil gerne benytte lejligheden til at bruge ordningen til at udvide bidraget til EUs budget. EU ønsker bidrag svarende til 15 procent af den skattepligtige indkomst optjent af de virksomheder, de enkelte lande fremover kan beskatte, når virksomhederne sælger varer og tjenesteydelser til forbrug i det pågældende land. Det vil sige, at Danmark skal afgive skatteindtægter til lande, vi eksporterer til, samtidig med, at vi skal aflevere størstedelen af de skatteindtægter, vi får fra for eksempel Facebook og Google, til EU. Danmark kommer til at betale, uanset hvilken vej varer og tjenesteydelser krydser grænsen."
Berlingske, s. 28-29 (18.02.2022)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
18. februar 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark