EU i dagens aviser fredag den 18. juli 2025

Dagens EU-tophistorier

Budget: EU-Kommissionen foreslår historisk budget på 2 billioner euro – stor debat om prioriteringer og finansiering

Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionen har foreslået et historisk budget på 2 billioner euro for 2028-2034, hvilket møder både optimisme og bekymring i dansk erhvervsliv. Dansk Erhverv og Dansk Industri ser muligheder i investeringerne, men advarer mod nye skatter. Ursula von der Leyen præsenterer budgettet som det største i EU's historie og understreger behovet for at matche "ambitionsniveau og behov". Andreas Geertsen fra Dansk Erhverv opfordrer til, at "EU's næste budget skal være mere fokuseret, fleksibelt og fremtidsorienteret".

I en analyse i Børsen skriver Leonora Marienlund Klint, at Ursula von der Leyen står over for betydelig modstand mod sit forslag til EU's næste budget. Budgettet, der er det største nogensinde, prioriterer forsvar, sikkerhed og konkurrenceevne, men møder kritik fra både medlemslande og internt i Kommissionen. "En omfattende stigning i EU-budgettet er uacceptabel," sagde Stefan Kornelius fra den tyske regering. Von der Leyen forsøger at introducere nye indtægtskilder, men mange lande er modvillige til at overgive skatteindtægter til Bruxelles.

I en analyse i Berlingske skriver Julie Schneider, at Danmark har spillet en central rolle i at ændre EU's økonomiske politik ved at tillade, at strukturfondsmidler kan bruges til forsvar. Dette sker i forbindelse med forhandlingerne om EU's næste syvårige budget, hvor Europa-Kommissionen har foreslået en budgetforøgelse. Aftalen, som Danmark har forhandlet, udfordrer EU's grundlæggende værdier som fredsunion. "Jeg bryder mig ikke om udtrykket oprustning. Det er en ufuldstændig tilgang til den udfordring, der ligger foran os," siger Pedro Sánchez.

I en analyse i Politiken skriver Michael Jarlner, at EU står over for store udfordringer som krig i Europa, klimaforandringer og konkurrence fra Kina. EU-Kommissionen har derfor foreslået et højere budget for 2028-2034. Jarlner bemærker, at "man kan altid beklage forløbet og Ursula von der Leyens egenrådighed som leder af en EU-Kommission," men understreger behovet for flere ressourcer. Han fremhæver også vigtigheden af at styrke EU's energiuafhængighed og opfordrer EU's statsledere til at prioritere fælles interesser.

I en analyse i Information skriver Jørgen Steen Nielsen, at EU-Kommissionens forslag til et rekordstort budget på 15.000 milliarder kroner frem til 2034 har skabt stor debat. Tyskland finder budgettet for stort, mens Europa-Parlamentet mener, det er for lille. Miljøorganisationer kritiserer nedprioriteringen af miljøet, og landbrugsorganisationer er utilfredse med reduceret landbrugsstøtte. "Det overordnede 35-procentmål for miljømæssige prioriteringer risikerer at ende som ikke meget andet end en PR-øvelse," siger Ester Asin fra WWF.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 11; Børsen, torsdag; Berlingske, fredag, s. 7; Politiken, torsdag; Information, torsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Zugspitze-møde kan blive vendepunkt: Danmark og EU strammer kursen i flygtningepolitik

Ritzau skriver, at et møde på Tysklands højeste bjerg, Zugspitze, kan blive et vendepunkt for EU's flygtningepolitik. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek mener, at mødet markerer en ny tilgang til udlændingepolitik i EU. Han udtaler: "Vi kommer til at have fokus på, at demokratisk valgte regeringer skal have større kontrol over, hvem der kommer." EU-kommissær Magnus Brunner deltager også, og der vil blive diskuteret hjemsendelser og aftaler med tredjelande. Ministeren forventer uenigheder om EU-Kommissionens forslag. Politiken skriver, at Grækenland har indført et midlertidigt asylstop og styrker samarbejdet med Libyen, hvilket har udløst kritik fra menneskerettighedsorganisationer og FN. EU og medlemslandene har dog undladt at kritisere tiltaget. Europarådets menneskerettighedskommissær advarer om, at Libyen ikke er et sikkert sted for tilbagesendelse. Andreas Pottakis udtaler: "EU har allerede andre lovlige måder at håndtere krisesituationer på." Seniorforsker Sine Plambech mener, at EU's manglende kritik kan tolkes som stille accept.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Anders Redder, at Danmarks tidligere kontroversielle asylplaner nu er blevet mainstream i EU. "Hardliner er det nye normal i EU," skriver Redder, og beskriver, hvordan EU-landene, herunder Tyskland og Italien, nu overvejer lignende tiltag som Danmarks Rwanda-plan. EU-Kommissionen har foreslået at fjerne forbindelseskriteriet, hvilket kan ændre Europas tilgang til migration. Dog er der juridiske og praktiske udfordringer, og det kræver godkendelse fra både medlemslandene og Europa-Parlamentet.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Jyllands-Posten, fredag, s. 1,4; Politiken, fredag, s. 9

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Island indleder forhandlinger med EU om sikkerheds- og forsvarssamarbejde

Ritzau skriver, at Island skal forhandle med EU om et sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Islands premierminister, Kristrún Frostadóttir, udtalte på et pressemøde med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at "det er meget vigtigt for os at vise, at vi kan samarbejde om kritisk infrastruktur, civilbeskyttelse, enhver form for investering i dobbelt anvendelse i forsvar - og det omfatter også hybride og cybertrusler." Island deltager i det europæiske økonomiske samarbejde gennem EØS-aftalen, men er ikke EU-medlem.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Jyllands-Posten, torsdag

Udenrigspolitik: EU og stormagter truer Iran med sanktioner uden fremskridt i atomaftale

Ritzau skriver, at Frankrig, Storbritannien, Tyskland og EU har advaret Iran om sanktioner, hvis der ikke sker fremskridt mod en atomaftale. EU's udenrigschef deltog i mødet, hvor Irans udenrigsminister blev informeret om, at fremskridt skal ske inden slutningen af sommeren. Hvis ikke, vil en "snapback"-mekanisme fra 2015-aftalen blive aktiveret. "Vi forventer konkrete skridt fra Iran," blev det understreget. Iran har tidligere suspenderet samarbejdet med IAEA, hvilket har skabt yderligere spændinger.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Ekstra Bladet, fredag

Institutionelle anliggender: Analyse: Danmark kan styrke EU’s globale rolle under formandskabet

I en analyse i Berlingske skriver Per Stig Møller, at Danmark med EU-formandskabet kan få en særlig indflydelse på unionens politik over for USA, Mellemøsten, Rusland og Kina. Han fremhæver, at "loyalitet er det lim, der holder alliancer sammen," og understreger vigtigheden af at styrke EU's evne til at handle. Møller påpeger, at Danmark kan medvirke til at sætte dagsordenen for EU og repræsentere unionen globalt, især i forhold til USA's handelskrig og Europas sikkerhedspolitik.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 16

Handel: Kommentar: Trumps toldpolitik truer global handel og EU’s regelbaserede system

I en kommentar i Berlingske skriver Thomas Bernt Henriksen, at Trumps toldpolitik kan føre til en global handelskrise, hvor "toldkrigen, ud over at være en krig mellem anarki og regler, også er en krig mellem kortsigtede indtægter til halvtomme statskasser og langsigtet global velstand." EU står som en forsvarer af det regelbaserede handelssystem, men står over for udfordringer, da toldindtægter udgør en betydelig del af EU's budget. EUs strategi inkluderer nye frihandelsaftaler, men spørgsmålet er, om regler eller anarki vil sejre.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 10,11

Økonomi: Politiken: EU har brug for et større budget i en krisetid

I en leder i Politiken skriver redaktionen, at EU-Kommissionen med rette øger ambitionerne i lyset af de mange udfordringer, EU står overfor, herunder krig i Europa, klimaforandringer og konkurrence fra Kina. "Man kan altid beklage forløbet og Ursula von der Leyens egenrådighed som leder af en EU-Kommission," men det er nødvendigt at hæve budgettet for at imødegå disse udfordringer. Tysklands modstand mod et større budget kritiseres, og der opfordres til, at EU's statsledere prioriterer fælles europæiske interesser.

Kilder: Politiken, fredag, s. 1

Det digitale indre marked: EU åbner for aldersgrænser på sociale medier – Danmark klar med forslag

Politiken skriver, at EU-Kommissionen har introduceret nye retningslinjer, der muliggør, at Danmark kan indføre aldersgrænser på sociale medier for at beskytte unge mod skadeligt indhold. Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen udtaler: "Jeg har vitterligt ikke ondt af dem," med henvisning til store techplatforme som Meta og TikTok, der skal overholde disse regler. Hun foreslår en aldersgrænse på 15 år, men understreger, at det skal være sikkert for alle, ikke kun dem under 15.

Kilder: Politiken, torsdag

Det digitale indre marked: Debat: Danmark fører digitalt i EU – men social sammenhængskraft må ikke glemmes

I et debatindlæg i Børsen skriver Sanne Markwall, at Danmark er førende i EU's DESI-indeks for digital modenhed, men det er vigtigt at fokusere på, hvordan digitalisering kan bevare social sammenhængskraft. EU's rolle i at fremme digitalisering, der er både effektiv og inkluderende, er central. Forfatteren fremhæver, at "Danmarks egentlige konkurrencefordel kan blive vores evne til at digitalisere uden at tabe blikket for det menneskelige." EU-institutioner bør støtte strategier, der sikrer, at digitalisering ikke efterlader nogen bagud.

Kilder: Børsen, fredag, s. 20

Klima: Debattør advarer: EU-data viser niende måned i træk over 1,5 °C – klimahandling haster

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Rikke Trikker, at "ifølge EU's Copernicus Climate Change Service var april 2025 den niende måned i træk, hvor den globale gennemsnitstemperatur lå over 1,5 °C over det førindustrielle niveau." Artiklen fremhæver, at EU's klimadata viser et mønster af stigende temperaturer, hvilket kræver handling. Forfatteren kritiserer den offentlige opfattelse af ekstremt vejr som nostalgisk og opfordrer til politisk handling og ændringer i livsstil for at imødegå klimaforandringer.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 25

Klima: Debat: EU’s støtte til CO₂-lagring gavner forurenere og forlænger fossil afhængighed

I et debatindlæg i Politiken skriver Niklas Olsen og Sebastian Lundsteen Nielsen, at EU's engagement i CO₂-lagring, som Project Greensand, kan ses som en fortsættelse af det "forureningsindustrielle kompleks". "Det er ofte de samme virksomheder, der har forurenet mest, som nu får opgaven – og betalingen – for oprydningen," skriver han og kritiserer, at EU's støtte til CCS-teknologi kan forlænge brugen af fossile brændsler i stedet for at fremme reelle omstillinger. EU's rolle som investor og garant i sådanne projekter rejser spørgsmål om effektiviteten af deres grønne strategi.

Kilder: Politiken, torsdag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Analyse: Kina styrker grebet i EU med investeringer – særligt i Ungarn

I en analyse i Børsen skriver Hakon Redder, at professor Christoph Nedopil siger: "det, vi ser, er, at Kina udnytter sine industrielle styrker til at sikre fremtidig konkurrenceevne og robusthed i forsyningskæden i en global økonomi i forandring". EU er ikke en del af Kinas Belt and Road Initiative, men kinesiske investeringer i EU steg med 47% i 2024, især i Ungarn, for at undgå EU's antidumpingafgifter. Investeringerne fokuserer på batteriproduktion til elbiler, mens investeringer i Tyskland og Belgien er faldet på grund af global usikkerhed.

Kilder: Børsen, fredag, s. 12

Udenrigspolitik: EU’s udenrigschef skeptisk over Trumps krav om europæisk betaling for amerikansk våbenhjælp til Ukraine

Berlingske skriver, at EU's udenrigschef, Kaja Kallas, har udtrykt skepsis over for Donald Trumps forslag om, at europæiske lande skal betale for amerikansk våbenhjælp til Ukraine. Frankrig og Italien er imod at betale for amerikanske våben, hvilket skyldes deres egne økonomiske udfordringer. Den franske regerings talskvinde, Sophie Primas, udtaler: "Vi bakker op om våbenstøtte til Ukraine, men prioriterer europæiske indkøb maksimalt." Italien overvejer at bidrage til transportomkostningerne, men er tilbageholdende med at betale for våben.

Kilder: Berlingske, torsdag

Skattepolitik: EU-lovforslag kan gøre snus markant dyrere – Sverige advarer mod "ekstrem skattestigning"

B.T. skriver, at et nyt EU-lovforslag kan medføre markante prisstigninger på nikotinprodukter. EU-Kommissionen foreslår at indføre afgifter på store virksomheder, tobak og CO2-krævende produkter, hvilket kan påvirke prisen på snus. Sveriges udenrigshandelsminister, Benjamin Dousa, udtaler: "Det er en ekstrem skattestigning. Det kan være flere tusinde kroner om året, som du skal betale til Bruxelles i stedet for at beholde dem i din egen pung." Flere EU-lande støtter afgifter for at beskytte unge mod afhængighed.

Kilder: B.T., torsdag

Det digitale indre marked: EU udsætter undersøgelse af Elon Musks X på grund af spændinger i handelsforhandlinger med USA

Berlingske skriver, at Europa-Kommissionen har indstillet en undersøgelse af Elon Musks sociale medie X for brud på EUs regler. Dette sker midt i vanskelige handelsforhandlinger med Trump-regeringen. Undersøgelsen, der fokuserer på digital gennemsigtighed, forventedes afsluttet inden EUs sommerferie, men er nu udsat. Kilder siger, at "det hele er bundet sammen," hvilket indikerer, at beslutningen er påvirket af toldforhandlingerne. EUs regler på techområdet er et stridspunkt med amerikanske techgiganter, der støttes af Trump.

Kilder: Berlingske, torsdag