EU i dagens aviser fredag den 18. oktober 2024

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Zelenskyj advarer EU-ledere mod at undlade at støtte sejrsplan
Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj kom til Bruxelles med en sejrsplan og store advarsler til de 27 EU-ledere som torsdag og fredag holder topmøde, skriver Politiken. Han var inviteret til at komme og præsentere sin sejrsplan, som, ifølge Zelenskyj selv, kan levere fred inden for et år, hvis planen ellers føres ud i livet. Øverst på ønskelisten står et medlemskab af Nato, fordi Zelenskyj mener, at det vil levere "den ultimative sikkerhedsparaply" og et ægte fremtidshåb for det ukrainske folk. Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) er enig i den opfattelse og erklærer, at der ikke er noget i Zelenskyjs sejrsplan, hun ikke kunne støtte - det vigtigste er, at "krigen sluttes på en rigtig måde". Generelt udtrykte EU-lederne støtte til planen, men som forventet stritter Ungarns premierminister Viktor Orbán imod, og han kalder på Facebook planen for "mere end skræmmende". Derudover skrev han på Facebook: "Vi har brug for våbenhvile og fredsforhandlinger! Jeg vil i dag opfordre den tyske kansler og den franske præsident til på vegne af hele EU snarest at indlede forhandlinger med russerne for at finde en vej ud af denne situation." Zelenskyj kom også med advarsler og nævnte konsekvenserne, hvis EU ikke støtter planen. "Hvis vi ikke får den støtte, vil det være ekstremt svært for os. Det vil være en gave til Rusland, for efterlader man Ukraine svag, vil det gøre Rusland stærk, og det vil være en kæmp fejl af Europa," siger han og fortsætter: "Putin har et kæmpe problem med rekruttering og med den folkelige opinion, som ikke støtter hans krig. Ifølge vores efterretninger er russerne gået i gang med at rekruttere i titusindvis af soldater andre steder fra. Iran har leveret droner og missiler, men ikke soldater, ikke officielt i hvert fald. Men nu ser vi det første skridt i en ny retning, og det kan meget vel være første skridt til en ny verdenskrig."

Ekstra Bladet har talt med ruslandsekspert Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, om den såkaldte sejrsplan, som Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, onsdag fremlagde for landets parlament. Sejrplanen består af fem punkter, men ifølge Flemming Splidsboel er kun de første fire relevante for, om Ukraine kan besejre Rusland. "Planen kan virke. Den skal indgyde optimisme og fortælle ukrainerne, at det er muligt at vinde, hvis Vesten hjælper, og vi tager os sammen. Til Vesten viser planen fire simple skridt, og hvis I hjælper med det, bringer vi krigen til en afslutning, vi forhandler en fred, og vi kan komme videre," siger Splidsboel, men tilføjer, at det er urealistisk, at Vesten leverer på alle fire punkter. Flemming Splidsboel afviser første punkt, der omhandler Nato-medlemskab, med den grund at Ukraine er midt i en krig. "Nato-medlemskab får Ukraine ikke. USA vil ikke, og så bliver det ikke til noget. Det vil de ikke, fordi Ukraine er i krig, og det skaber en masse udfordringer," siger Splidsboel. Det næste punkt handler om et styrket forsvar, som ifølge Zelenskyj både skal betyde flere våben, men også at Ukraine får lov til at bruge flere vestlige våben inde i Rusland. "Der kommer helt sikkert mere våbenstøtte, og der bliver også fjernet nogle begrænsninger på brugen af våbnene, men nok ikke i det tempo, som Ukraine gerne vil, og heller ikke på den højteknologihylde, de gerne vil have," siger Splidsboel. Det tredje punkt omhandler en sikkerhedsgaranti. "Jeg fortolker det som en lidt anden måde at få sikkerhed på, hvis man ikke kan komme helt med i Nato nu. Andre lande skal forhindre Rusland i at angribe andet end besatte område. Jeg tror, der ligger det i det, at især USA og Storbritannien skal udstationere våbensystemer og mandskab, som skal kunne betjene systemerne. Hvis Rusland angriber dybere ind i Ukraine, skal det her sikkerhedsværn kunne svare igen," siger Splidsboel. Det fjerde punkt i sejrsplanen skal ramme Vladimir Putin på pengepungen. Zelenskyj mener, at der skal flere sanktioner end de 14 pakker, der er i forvejen og selvom både sanktionspakke 15 og 16 er på vej, så ønsker Zelenskyj endnu flere sanktioner.

Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: "Der er noget betryggende i, at Ukraines præsident, Volodomyr Zelenskyj, i øjeblikket turnerer rundt hos sine allierede med en såkaldt sejrsplan. Torsdag talte han til EU's ledere. "Hvis vi følger sejrsplanen, er det muligt at slutte krigen næste år," lyder det fra Zelenskyj. Det giver en fornemmelse af, at det jo nok skal gå. At det nok skal lykkes for Ukraines ellers udmattede hær at slå præsident Putins russiske angrebshær tilbage og forsvare den historiske bastion, vi kalder den internationale retsorden. Problemet er bare, at planen mest af alt er en ønskeseddel, der hviler på vakkelvorne forudsætninger. [...] Sagen er, at Ukraines hær lige nu er på tilbagetog på østfronten og endnu ikke er kommet sig over Europas svigtende ammunitionsforsyninger tidligere i år. Ukraines hær har også problemer med at holde skansen i den russiske Kursk-region, ligesom der meldes om voksende problemer med at mobilisere ukrainske mænd til den blodige krig. [...] Så lad os se det i øjnene: Et ukrainsk nederlag truer. Og hvis Europas ledere for alvor vil vende det billede, bør de måske sætte sig sammen og lave en nederlagsplan, så konsekvenserne af et truende ukrainsk nederlag bliver klart for alle. Det kunne måske styrke forsvarsviljen og realismen."

Børsen skriver blandt andet i sin leder: "Det politiske ønske om, at EU skal bidrage til at forhindre ukrainsk nederlag til Rusland, er igen stødt på udfordringer. Nogle af dem har ulmet op mod topmødet i EU og Natos forsvarsministermøde i disse dage i Bruxelles. De mere principielle handler om beslutningsprocesserne i EU. De mere konkrete handler om de enorme regninger, der lurer i horisonten for de europæiske lande, hvis USA skærer i eget engagement efter præsidentvalget. Mens Ukraines præsident Zelenskyj håber på snarligt Nato-medlemskab, realisering af sin “sejrsplan” og afslutning af krigen inden for et år, anes konturer af varige og komplekse udfordringer. De kommer til syne på et tidspunkt, hvor Ukraine står i det måske “hidtil mørkeste øjeblik i krigen”, som Financial Times konstaterede i en artikel for nylig - med henvisning til risikoen for skrumpende militær og finansiel opbakning og pres på Ukraine for at indgå en “ugunstig” fredsaftale. [...] At EU's hånd ikke virker overbevisende, afspejles i seneste stunt fra Ungarns premierminister Viktor Orbán. Op til topmødet har han kastet grus i hjælpeplanerne. [...] Det er før set, at landene har fundet kreative udveje på stridigheder, hvor Ungarn ellers truede med at blokere i EU. Men eksemplet understreger behovet for, at der sættes fart på udvikling af beslutningsmetoder, så EU-landene kan rykke hurtigere i fællesskab i væsentlige spørgsmål i udenrigs- og sikkerhedspolitikken - og ikke lade sig bremse af et enkelt land med helt andre dagsordener. Udsigten til EU-udvidelse har løbende ført til problematisering af vetoreglerne. Men en anden strømning skærper også behovet: Højrefløjens fremmarch en række EU-lande kan vanskeliggøre enighed om indstillingen til Rusland og Ukraine - og svække flertallets kraft. Hertil kommer naturligvis behovet for erkendelse af de økonomiske udfordringer - og prioriteringer - især i de lande, som fuldtonet har gjort Ukraines frihedskamp til et spørgsmål om hele Europas frihed og fremtid.” 
Kilder: Politiken, s. 1,8; Ekstra Bladet, s. 20-21; Børsen, s. 28

Finansielle anliggender: ECB sænker renten igen - nu er det store spørgsmål, hvor langt renten skal ned
Den Europæiske Centralbank, ECB, sænkede torsdag sin indlånsrente med 25 basispoint til 3,25 pct., hvilket også var ventet i markedet, skriver flere aviser i dag. Danmarks Nationalbank fulgte ECB og oplyste i en pressemeddelelse, at den sænkede den ledende rente med 0,25 procentpoint til 2,85. Det er tredje gang i træk, at Nationalbanken følger ECB's rentejustering.

Jyllands-Posten bringer en analyse af erhvervsanalytiker Kenneth Praefke, som blandt andet skriver: "Det er ikke mange uger siden, at de fleste troede, at torsdagens møde i Den Europæiske Centralbank ville blive ret begivenhedsfattigt. Efter at have sænket renten i juni og september var forventningen, at ECB ville holde en pause i oktober, inden de sænkede renten igen på årets sidste rentemøde den 12. december. Men i stedet har ECB-chef Christine Lagarde valgt at sætte fart på rentelettelserne. Og hvis Nationalbanken gør, som den plejer, betyder det også mere fart på de danske rentelettelser. Inflationen i eurozonen nåede i september en milepæl, da den for første gang siden inflationskrisen faldt til under 2 pct. Netop 2 pct. er ECB's mål for, hvad inflationen i eurozonen skal være - et mål, den ikke har kunnet opfylde siden juni 2021. Altså i tre år og et par måneder. Men det kan centralbanken nu. Derfor har investorerne over de seneste uger også skiftet mening, så stort set alle forventede, at ECB alligevel ville sænke renten på dette rentemøde også. Med torsdagens rentelettelse er renten i ECB nu 3,25 pct. [...] ECB's store udfordring er, at ingen ved, hvornår renten går fra at dæmpe væksten til at være neutral. Det er ikke et tal, der kan aflæses nogen steder. I stedet er den nødt til at føle sig frem, og det er det, der bliver ECB's store opgave i 2025. [...] Man skal altid være varsom med at tro på renteprognoser, for de plejer at tage mere fejl, end de rammer rigtigt. Men lige nu ligner 2 pct. det nye normale renteniveau, som økonomien vil balancere omkring de næste år, hvis ikke vi igen bliver ramt af nye store økonomiske begivenheder."

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Den Europæiske Centralbank (ECB) satte torsdag renten ned fra 3,50 procent til 3,25 procent. Det er den tredje rentenedsættelse fra rentetoppen på fire procent. ECBs chef, Christine Lagarde, forklarede på det tilhørende pressemøde, at der ikke havde været overvejelser om en større rentenedsættelse på et halvt procentpoint. Da der er ro om kronen, fulgte Nationalbanken i hælene på ECB og satte den officielle danske rente ned til 2,85 procent. [...] Samtidig signalerede ECB, at renten gradvist vil blive sat ned i den kommende tid. Det er fortsat ret sikkert, at renten sættes yderligere ned i december til tre procent, når der kommer nye prognoser for økonomisk vækst og inflation. ECB havde egentlig lagt op til et forsigtigt lempelsesforløb, hvor renten sættes ned i forbindelse med de fire møder om året, hvor der kommer nye prognoser. Men de økonomiske udsigter er forværret de seneste uger med uventede fald i de store stemningsrapporter fra erhvervslivet. Det gælder især i Tyskland, mens der er mere gang i økonomierne - og positiv stemning - omkring Middelhavet. ECB skriver direkte, at »udsigterne for inflationen er blevet påvirket af de seneste overraskende svage indikatorer for den økonomiske aktivitet.« Christine Lagarde forklarede, at det især er industrien, der er svagere end forventet, men også forbrugerne har skuffet. Men ECB holder fast i, at der venter højere økonomisk vækst forude på tværs af økonomien. ECBs dilemma er fortsat, at de svækkede vækstudsigter kommer samtidig med, at det hjemlige inflationspres fortsat er højt. Lønstigningerne har de seneste par år ligget langt over normal lønvækst efter en periode, hvor høj inflation udhulede købekraften. Men regningen er sendt videre til forbrugerne. [...] Der er altså ikke noget på dette møde, der tyder på et større hastværk end tidligere på vejen mod lavere officielle renter. Christine Lagarde fremhævede, at "man ikke har bundet sig til en bestemt vej for renten fremover". ECB forventer fortsat ikke, at den nuværende økonomiske svaghed vil blive til en egentlig recession." 

Berlingske bringer endnu en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Med en rente på tre procent ved udgangen af året er ECB nødt til at svare på et helt fundamentalt spørgsmål, der hænger sammen med de grundlæggende strukturer og dynamikker i den europæiske økonomi. Lige nu tager ECB foden af bremsen og fjerner noget af modvinden, der skal dæmpe den økonomiske aktivitet og dermed bidrage til lavere inflation. Men hvornår mener centralbankens beslutningstagere, at foden flyttes fra bremsen til speederen? Det er helt afgørende, i forhold til hvor meget den svage vækst i den europæiske økonomi skal have en hjælpende hånd. [...] På torsdagens pressemøde undgik ECBs chef, Christine Lagarde, behændigt at svare på præcis det spørgsmål. Men sådan kan det ikke fortsætte. Det vil blive et af de helt store emner på næste møde i december og afgøre, hvor meget ECB skal sætte renten ned. [...] Samtidig står lande som euroområdets tre største økonomier - Tyskland, Frankrig og Italien - over for store sparerunder. Den optimale sammensætning af den økonomiske politik vil være dybe strukturreformer, der øger vækstpotentialet på længere sigt, og en moderat finanspolitik kombineret med en periode med markant lavere renter. Men uden reformer bliver det i stedet en meget lidt produktiv kombination af lidt strammere finanspolitik og begrænsede rentenedsættelser. ECBs problem er sådan set, at man siger disse ting på hvert eneste pressemøde og har gjort det i lang tid. Når intet så sker, mister ordene sin betydning. Det er denne problemstilling, som lige nu danner rammen om europæiske virksomheder. Løsningen ligger i at få virksomhederne til at investere og dermed forbedre deres konkurrenceevne. Svaret ligger ikke i Frankfurt."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 4, 12; Berlingske, s. 1,4,5,6,12; Kristeligt Dagblad, s. 4; Ekstra Bladet, s. 13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Mette Frederiksen støtter polsk asylstop og anklager Rusland for hybridangreb
På torsdagens topmøde i Bruxelles stod asyl og migration højt på dagsordenen, hvilket statsminister Mette Frederiksen (S) glædede sig over. Og hun er også tilfreds med, at der endelig er enighed om en strammere kurs i EU, skriver Jyllands-Posten i dag. Udtalelsen kommer efter, at Polens premierminister, Donald Tusk, har bedt EU om at godkende et midlertidigt asylstop efter anklager om, at Rusland og Belarus sender bølger af flygtninge og migranter ind over grænsen til Polen, og derved anvender flygtningene som et politisk våben for at destabilisere de europæiske lande, såkaldte hybridangreb. Der skal dog tages hensyn til, at hvis man suspenderer asylretten i Polen og dermed beskyttelsen af asylsøgere, kan det stride mod reglerne i EU men også internationale konventioner. EU har tidligere stået i samme situation i 2021, hvor præsidenten i Belarus, Aleksandr Lukasjenko, importerede migranter fra Mellemøsten og sendte dem ind over grænsen til EU-landene. Også Tyrkiet og Libyen har før anvendt den strategi for at lægge pres på Europa. I 2020 truede den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, med at åbne dørene til Europa, selv om Tyrkiet havde indgået en migrantaftale med EU og modtager milliarder for at beholde syriske flygtninge. Disse situationer har blandt andet været med til at skubbe flere europæiske lande længere til højre på den politiske fløj med krav om en strammere kurs og dermed gjort migrations- og asylpolitikken højaktuel. Situationen i Mellemøsten er ligeledes med til at skabe frygt for yderligere flygtningestrømme. "Der er ændringer nu. Endelig og heldigvis. Europa har stærkt brug for at få styrket vores ydre grænse, få hjemsendt folk, som ikke har et grundlag for at være i Europa, og så er vi også en gruppe lande, som er optaget af at finde nye løsninger," sagde Mette Frederiksen. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fastslog i et brev til EU-landene forud for EU-topmødet, at hun også er klar til stramninger på asylområdet. Hun er samtidig åben for at se på modtagecentre i tredjelande, hvilket EU-Kommissionen tidligere har været afvisende overfor. Tysklands forbundskansler Olaf Scholz har tidligere indført grænsekontrol og har adresseret behovet for flere hjemsendelser af afviste og kriminelle asylsøgere. Til gengæld er han skeptisk overfor den italienske premierminister Giorgia Melonis initiativ med modtagecentre uden for EU. Det vil have en meget begrænset effekt og "udgøre få dråber" i et stort land som Tyskland, sagde Scholz på vej ind til topmødet. Der var udtalt begejstring, da Donald Tusk sidste år kom til magten i Polen og skubbede det indvandrings- og EU-skeptiske parti Lov og Retfærdighed (PiS) af magten. Men nu har Polen besluttet at stramme alvorligt op om asylreglerne igen, efter at 26.000 migranter og flygtninge ifølge de polske myndigheder har forsøgt at krydse grænsen fra Belarus de første ni måneder af 2024. Det skriver Weekendavisen i dag.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Weekendavisen, s. 9

Migration: Store EU-lande er skeptiske over for modtagecentre uden for EU
På EU-topmødet i går drøftedes blandt andet modtagecentre uden for EU, skriver Kristeligt Dagblad. Selv om flere af de store EU-lande fortsat er imod modtagecentre uden for EU, er der ved at ske et skifte blandt flere lande. På et pressemøde fremhæver EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, muligheden for at bremse antallet af migranter og forbedre mulighederne for at tilbagesende afviste asylansøgere. "Et af de store samtaleemner var en fælles tilgang til tilbagesendelser. I dag ser vi, at af alle dem, der ikke har ret til at være i EU, er det kun 20 procent, der faktisk bliver sendt tilbage til det land, de kommer fra. Så vi arbejder på at forbedre det operationelle arbejde og vil snart præsentere et nyt lovforslag for det," siger kommissionsformanden. Onsdag lød det fra Pilar Alegría, talsmand for den spanske regering, at Spanien ikke bakker op om asylcentre uden for EU, da "den migrationspolitik, vi er i gang med at udvikle, fungerer allerede." Også Tyskland er skeptisk over for den løsning, lød det fra forbundskansler Olaf Scholz, da han mener, at den mulighed ikke fungerer i et stort land som Tyskland. Statsminister Mette Frederiksen (S) står til gengæld sammen med blandt andre Italiens premierminister, Giorgia Meloni, i initiativet med at introducere nye og ”innovative” løsninger på EU's migrationsproblemer. Italiens nye modtagecenter i Albanien, blev således for alvor initieret onsdag, da 16 mænd fra Bangladesh og Egypten blev sendt til centret for at få behandlet deres asylansøgning. 

Når EU skal forhandle om nye asylcentre, der potentielt skal placeres uden for EU, kan det komme til at ske under dansk formandskab, på trods af at Danmarks EU-forbehold på asylområdet, skriver Altinget torsdag. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) er overbevist om, at EU-Kommissionen i løbet af den næste femårige mandatperiode vil komme med forslag om fælles europæiske modtagecentre i lande uden for EU. "Jeg tror, der kommer et udspil fra Kommissionen i den her cyklus, som handler om modtagecentre i tredjelande i en eller anden form. Og så tror jeg, at EU vil have en meget stærk forhandlingsposition i forhold til at lave aftaler med lande uden for EU om at huse de faciliteter," siger han til Altinget. Den løsning bliver til gengæld ikke modtaget med kyshånd af de europæiske flygtningeorganisationer. "Det her er reelt ikke nye ideer, og de løser ingen problemer i virkelighedens verden. Det ved Kommissionen også godt. Det er paradoksalt, at de lytter til et land som Danmark, der ikke engang er med i den fælles asylpolitik,” siger Catherine Woollard, direktør for European Council on Refugees and Exiles (ECRE). EU-Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, skrev et detaljeret brev til de 27 medlemslande forud for EU-topmødet i denne uge, hvor hun efterlyste forslag omkring migrationspolitikken. Hun konstaterer, at kun omkring 20 procent af de udlændinge, der ikke får opholdstilladelse i EU, rent faktisk hjemsendes, hvilket tilsyneladende skyldes, at reglerne for hjemsendelse er forskellige fra land til land. Den nye migrationskommissær, østrigeren Magnus Brunner, vil blive bedt om at "adressere de forslag, mange medlemslande er kommet med på dette område," og foreslå nye regler, der i langt højere grad forpligter den afviste migrant til at rejse hjem. "I øjeblikket er vi ved at undersøge i hvilket omfang, der er behov for at lave lovændringer på området, blandt andet set i lyset af de breve fra medlemslandene, vi har modtaget," siger EU-Kommissionens talskvinde for migration, Anitta Hipper. Rwanda-modellen, der tidligere blev foreslået af Danmark, viste sig at være i strid med EU-reglerne, men Italien ser ud til at have fundet en løsning med modtagecentrene i Albanien, selv om den ikke er helt problemfri i forhold til EU's asylpagt og internationale regler. Catherine Woollard, er meget kritisk over for modtagecentrene. "De grundlæggende årsager til, at tusinder af fattige og desperate mennesker søger mod Europa, vil ikke ændre sig, fordi der er en lille risiko for at ende i Albanien eller hvor det nu er. Det er noget vrøvl at påstå andet. Og menneskesmuglerne? De er sikkert allerede ved at installere sig i Albanien. I stedet kommer vi bare til at stå med en masse nye problemer, fordi det er umuligt at sikre lovlig og korrekt asylbehandling i sådan nogle centre eller lejre uden for EU. Sandheden er jo, at mange af de her mennesker vil blive mishandlet, og EU vil ikke kunne garantere deres rettigheder," siger direktøren for ECRE, der repræsenterer Dansk Flygtningehjælp og over 120 andre NGO’er i 40 europæiske lande.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 7; Altinget, torsdag

Sikkerhedspolitik: Overblik: Derfor nægter Europa at følge Israels krav om at fjerne FN-tropper
Flere af dagens aviser skriver om situationen i Sydlibanon, hvor FN-soldater er fanget imellem Israel og Hizbollah, og hvor FN-soldater fra den fredsbevarende mission UNIFIL i denne uge blev beskudt af israelsk militær. 

Israels regering anklager UNIFIL for at agere som menneskelige skjold af Hizbollahs krigere imod israelske angreb og har beordret FN-tropperne til at trække sig tilbage hurtigst muligt. Det skriver Berlingske i dag. Det krav har vakt vrede i FN, og særligt hos Italien, der normalt er en af Israels stærke støtter. Premierminister Giorgia Meloni har således meddelt, at hun personligt vil møde op i Beirut med besked om, at det vil være en "alvorlig fejltagelse", som vil "undergrave FN's troværdighed", hvis man efterkommer Israels krav og trækker soldaterne ud. Den østrigske udenrigsminister, Alexander Schallenberg, er enig med Meloni i, at tropperne skal blive på posten. Han anerkender Israels "ret til at forsvare sig mod Hizbollah", men at Israel har et ansvar for ikke at ramme UNIFIL-soldaterne, når Israel angriber Hizbollah. UNIFIL har i årevis overvåget konflikten i Mellemøsten, men har ikke kunnet forhindre, at det har ført til krigshandlinger. EU-landene fordømte i en fælles erklæring for nylig "alle angreb mod FN-missioner", og Israels angreb mod UNIFIL, der "sårede adskillige fredsbevarende soldater", blev kaldt et alvorligt brud på folkeretten. FN har afvist Israels kritik, og oplyst at man ikke har avanceret udstyr til at opdage Hizbollah aktiviteter i området. En spansk officer har afvist, at UNIFIL er menneskelige skjolde for Hizbollah. Han mente til gengæld, at israelske soldater opholdt sig tæt på UNIFIL med militære køretøjer. Flere observatører er af den holdning, at Hizbollah har udnyttet, at UNIFIL ikke har haft aktiviteter tæt på grænsen, og der har været mange rapporterede brud på FN-resolutionerne for Sydlibanon. 

Kristeligt Dagblad skriver i sin leder i dag blandt andet: "FN har svigtet, men Israels modreaktion er problematisk og kontraproduktiv. Det er den korte opsummering af den tragiske situation, der netop nu udspiller sig ved grænsen mellem Israel og Libanon. Der blev ellers tændt et ganske lille håb, da FN's sikkerhedsråd i 2006 vedtog resolution 1701. Resolutionen skulle afslutte krigen mellem Israel og Libanon, blandt andet med posteringen af en midlertidig fredsbevarende FN-styrke, Unifil, i det sydlige Libanon. [...] Men Unifil har fejlet. Den shia-muslimske terrorbevægelse Hizbollah har i flere år ganske uhæmmet styrket både aktiviteter og tilstedeværelse i området. [...] Det legitimerer dog ikke på nogen måde Israels hårde fremfærd, der har ført til, at flere Unifiludsendte er blevet såret. Israels manglende tiltro til FN er forståelig, blandt andet i lyset af, at flere medarbejdere fra UNWRA, FN's enhed i Gaza, deltog aktivt i Hamas' drab på civile den 7. oktober 2023. Men løsningen er ikke at optrappe konflikten med FN. [...] Hizbollah er en rendyrket terrorbevægelse, sponsoreret af det iranske præstestyre, og at verdenssamfundet og i særdeleshed FN ikke har reageret skarpere på bevægelsens intensiverede angreb mod Israel, vidner i høj grad om FN's handlingslammelse. Her spiller det en central rolle, at Rusland og Kina som permanente medlemmer af sikkerhedsrådet har været stærkt kritiske over for Israels ageren i kølvandet af den 7. oktober. I hele dette storpolitiske spil har Hizbollah åbenlyst spillet sine kort bedre end Israel. Selvom Hizbollah - som også EU definerer som en terrorbevægelse - de seneste 11 måneder har sendt mere end 8000 missiler og bomber mod Israel, er det nu Israel, der møder verdenssamfundets fordømmelse, blandt andet fra store EU-lande som Frankrig, Spanien og Italien. [...] Israel er ikke skurken i den aktuelle konflikt, men har begået den fejl, at man - anført af premierminister Netanyahus ønske om at fastholde magten - har faret så aggressivt frem, først i Gaza og nu i det sydlige Libanon, at det har givet de mest Israelkritiske stemmer lige præcis det skyts, de behøvede. [...] Nu påhviler der derfor omverdenen og FN et stort ansvar for ikke at lade Israel stå alene i kampen mod bevægelser, der kun vil føre til mere ulykke, død og totalitarisme - også for palæstinensere og libanesere."
Kilder: Berlingske, s. 18, 16-17; Kristeligt Dagblad, s. 9

Andre EU-historier

Økonomi: Centralbankerne træder varsomt på den pengeøkonomiske speeder og bremse
Børsen bringer i dag en kommentar af Mikael Olai Milhøj, chefstrateg og partner, Sterna Capital Partners. Han skriver blandt andet: "Som ventet besluttede Den Europæiske Centralbank torsdag at nedsætte den ledende pengepolitiske rente med yderligere 0,25 procentpoint til, 3,25 pct. Ud over den japanske centralbank er centralbankerne i de udviklede økonomier i gang med en gradvis reduktion af renteniveauet. Jeg plejer at sammenligne det at føre pengepolitik med at køre bil uden speedometer. Centralbankerne skal sørge for, at det hverken går for hurtigt eller for langsomt rent økonomisk. Når det går for hurtigt, skal centralbanken træde på bremsen, hvilket de gør ved at sætte de pengepolitiske op. Omvendt, hvis det går for langsomt, skal centralbanken træde på speederen for at få mere gang i økonomien. Det gør de ved at sætte renterne ned igen. [...] Centralbankerne blev nødt til at træde hårdt på bremsen, da økonomien kørte for hurtigt efter coronakrisen pga. en kombination af høj efterspørgsel, masser af økonomiske stimulanser og udbudsproblemer. Da inflationen kom, steg renterne markant. Nu er vi i en økonomisk situation, hvor inflationspresset synes normaliseret. [...] Rentenedsættelserne skal derfor ikke ses som, at centralbankerne er begyndt at træde på speederen, men snarere at de fjerner foden fra bremsen. [...] Centralbankerne må kigge ud ad vinduet og analysere situationen. Og værre endnu er de tvunget til at gøre det i bakspejlet. Vi får løbende nye økonomiske nøgletal, men det tager tid at indsamle, bearbejde og publicere dem. [...] Hvis centralbankerne får ret i, at der ikke kommer en økonomisk krise, skal de ledende pengepolitiske renter i USA og i euroområdet ned på henholdsvis omtrent 3 pct. og 2 pct. Det er niveauet, hvor man kan tale om en form for cruise control, hvor centralbankerne hverken træder på speederen eller bremsen, uden vi kan sige det med stor præcision. Det vil ske i løbet af 2025, hvis de gradvise rentenedsættelser som ventet fortsætter."
Kilde: Børsen, s. 26

Klima: Skandalen om energiøerne er et symptom på et generelt problem
Børsen bringer et debatindlæg af Steffen Frølund (LA), MF og skatte- og klimaordfører. Han skriver blandt andet: "Til stor fanfare kunne daværende klimaminister Dan Jørgensen i 2020 annoncere, at et "afgørende fyrtårnsprojekt i den grønne omstilling" havde set dagens lys. Danmark skulle nemlig have to nye energiøer i henholdsvis Nordsøen og på Bornholm, som i fremtiden skulle levere grøn strøm til europæernes stikkontakter med en kapacitet, som svarer til 13,3 mio. danske husstandes årlige elforbrug. Det endte imidlertid med at være et "fyrtårn", forstået som noget man skal sejle langt uden om. [...] Hos vores naboer i Sverige har man netop valgt at satse på atomkraft. Men selv efter at både EU, FN's klimapanel, tiltagende flere af vores nabolande og en bred vifte af uvildige eksperter har anerkendt atomkraft som en grøn energikilde, insisterer venstrefløjen og regeringen stadig på at blokere for atomkraft i Danmark. Ofte gøres det med henvisning til argumenter om, at atomkraft er usikkert, dyrt og langsommeligt. Ironisk nok har netop dette nu vist sig at være årsagen til, at energiøerne er endt som en fiasko, så måske tiden er moden til at prøve noget nyt? Det kunne jo være, at også vi kunne få glæde af verdens sikreste, mest stabile og grønneste energikilde."
Kilde: Børsen, s. 27

Udenrigspolitik: Der er glæde internationalt og i Israel over Sinwars død
Israelske soldater har dræbt lederen af Hamas, Yahya Sinwar, i Rafah i Gazastriben og oplysningerne om hans død udløser reaktioner både i Israel og rundt om i verden, skriver flere webaviser torsdag. Fra Israels forsvarsminister, Yoav Gallant, lyder det: "Elimineringen af Yahya Sinwar sender en klar besked til indbyggerne i Gaza. Manden, der nedkaldte katastrofe og død over Gazastriben, manden, der gav jer lidelser som et resultat af sine morderiske handlinger, det er slut med denne mand. Tiden er inde til at komme ud, løslade gidsler, række hænderne i vejret og overgive jer." Flere internationale ledere kommenterede også på drabet på Hamas-lederen. USA's præsident Joe Biden ser hans død som en mulighed for at skabe et Gaza uden Hamas og beskriver Sinwar som en stor hindring, der nu er fjernet. Vicepræsident Kamala Harris kalder det "retfærdighed". NATO's generalsekretær Mark Rutte udtaler inden bekræftelsen af Sinwars død, at han ikke vil savne Sinwar, mens USA's Mike Johnson mener, hans død bringer håb og lettelse til Israel. Tysklands udenrigsminister Annalena Baerbock omtaler Sinwar som en morder og terrorist og opfordrer Hamas til at løslade deres gidsler. Storbritanniens forsvarsminister John Healey og Italiens udenrigsminister Antonio Tajani udtrykker lignende følelser, hvor Tajani håber, at Sinwars død kan føre til våbenhvile. Frankrigs præsident Emmanuel Macron kræver også, at Hamas løslader deres gidsler, og holder Sinwar ansvarlig for terrorangrebene.
Kilder: Berlingske, torsdag; B.T., torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag

Klima: Hvordan kommer Danmarks klimapolitik tilbage på sporet?
Børsen bringer fredag en kronik af Joachim Sperling, direktør, Erhvervslivets Tænketank. Han skriver blandt andet: "Siden 2019 har klimalovens ambitiøse mål forløst en utrolig energi og innovationskraft, der førte til et ønske om at påvirke den grønne omstilling i hele EU. Vi inviterede von Leyen til Esbjerg og erklærede, at vi sammen med vores naboer ville bygge 150 GW havvind frem mod 2050. Danmark satte endvidere et mål om en elektrolysekapacitet i 2030 på ca. 5 GW. De mange ønsker var dog blottet for realitetssans. I dag er det usikkert, hvor meget mere havvind vi egentlig får, og vi når næppe mere end en halv GW elektrolysekapacitet i 2030. Hvad er læren af det? [...] For det første lod vi os forblænde af idéen om, at brint var mulig at producere og flytte rundt på i stor skala før 2030. Det er muligt, det kan lade sig gøre i 2035 eller 2040, men ikke før - og slet ikke i den skala, som mange havde forestillet sig. [...] For det andet glemte vi at spørge, om resten af verden var klar på vores klima- og energiambitioner. Eksempelvis er det ikke muligt at få Sverige og Norge til at etablere flere elforbindelser til Danmark. Så selvom vi i dag har forbindelser til andre lande, der gør det muligt at importere al den el, vi har brug for, så bliver det til meget høje priser, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. [...] Det vil enten kræve massiv statsstøtte eller kvotepriser på et niveau, der vil skabe sociale spændinger i hele Europa. Kortsigtet strategi EU's selvforsyningsgrad er i øjeblikket kun på 38 pct., så planen om at øge energiproduktionen drastisk var rigtigt set af EU-Kommissionen. Regioner, der ikke er selvforsynende med energi, er eksponeret for pres udefra, og det har historisk ramt Europa hårdt. [...] Men EU's store Repower-plan om at producere 10 mio. ton brint i 2030 for at øge vores selvforsyning har vist sig umulig at gennemføre. Vi er heldige, hvis vi når 1 mio. ton. [...] Hvordan kan Danmark formulere en ny og mere realistisk strategi for at få fossilerne ud? For det første skal EU have magt til at udbygge energiforsyningen på tværs af grænser. Og dernæst bør Danmark arbejde for en simplere koncessionsmodel i Nordsøen, hvor man udvisker nationale hensyn til gavn for hele EU. Endelig bør vi erkende, at vind og sol har sine begrænsninger. [...] EU er for tæt befolket til, at vi kan ofre vores sparsomme naturressourcer på vind og sol, i det omfang det vil kræve at få fossilerne helt ud. Derfor må kernekraft spille en større rolle - og det gælder navnlig de steder, hvor man i dag bruger kul. Det er dyrt - men alternativet er uoverskueligt."
Kilde: Børsen, s. 26

Kultur: PSSST..!
Weekendavisen bringer en kommentar af anmelder, Johannes Fogtmann, som blandt andet skriver: "EU vil gerne tilnærme sig Grønland. Det talte således sit eget klare sprog, da Ursula von der Leyen i marts besøgte Nuuk for at indvie de nye repræsentationskontorer. Og dagsordenen er meget udtalt den samme til aftenens kulturnat i Europa-Kommissionens repræsentation i København, hvor man i år - i samarbejde med Det Grønlandske Hus - har valgt at sætte fokus på Grønland. [...] Inden for porten brænder en hellig tranlampe, man kan smage tørfisk, høre op til flere forskellige foredrag om vand, deltage i en quiz om EU eller en street art-workshop og, selvfølgelig, fylde lommerne med til lejligheden specialfremstillede EU/Grønlandvingummiposer. [...] Således passerer man et tekøkken blændet af med roll-ups med info om EUs historie, før man kommer til et større mødelokale. Projektøren, der til daglig nok mest giver liv til PowerPoint-præsentationer, blæser billeder af isbjerge op på bagvæggen, og foran, klædt i pels og læder, står kunstnerduoen INUANIMA på en lille scene med hver sin brede håndholdte tromme. Først frygter jeg, at det skal blive lige lovligt avantgarde-alvorligt. [...] En lignende følelse slår mig senere, da den populære rapper Tarrak overtager aftenen. [...] "Which language skal jeg bruge?" spørger han med bagvendt kasket og tatovering hen over næseryggen. "Forstod I den?" tilføjer han. Måske refererer han til sagen, hvor det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam først blev kritiseret for at tale grønlandsk fra talerstolen, men siden har fået medvind i sine krav. [...] Det lykkes i det hele taget Tarrak at generere en energi, der fuldstændig brænder igennem den indledningsvist lidt klæbrige blanding af kulturnat og geopolitik. Det er på samme tid mere simpelt og mere komplekst end det. Nu er vi - i Europa-Kommissionens baggård, af alle steder - også bare publikum til en god koncert."
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Klima: Sigrid Friis skal repræsentere EU ved COP29 som eneste danske EU-medlem
Sigrid Friis fra Radikale Venstre er blevet udvalgt som den eneste danske repræsentant i EU-delegationen til FN's klimatopmøde, COP29, som afholdes i Baku, Aserbajdsjan, fra 11. til 22. november, skriver Altinget torsdag. Hun udtrykker stolthed over at skulle repræsentere EU som nyvalgt medlem af Europa-Parlamentet og understreger vigtigheden af det globale samarbejde om at tackle klimakrisen. Sigrid Friis påpeger desuden, at det nye Europa-Parlament efter valget i juni 2024 har fået en mere højredrejet og klimaskeptisk sammensætning, hvilket gør det afgørende at modarbejde de højreorienterede kræfter i kampen for grøn politik. "Klimakrisen er et globalt og pressende problem. Derfor er COP'en vigtigt forum, hvor verdenssamfundet her mødes for at finde sammen om løsningerne," siger hun. Hun blev valgt som Radikale Venstres eneste repræsentant i parlamentet efter at have modtaget 63.093 stemmer ved valget.
Kilde: Altinget, torsdag

Konkurrence: EL-profiler: Draghi-rapport er et brud på 'business as usual' og muliggør en industripolitik til gavn for alle
Altinget bringer et debatindlæg af Pelle Dragsted, politisk ordfører, MF (EL) og Per Clausen, MEP (EL). De skriver blandt andet: "Når EU kommer med et nyt udspil, er forventningen nærmest automatisk, at Enhedslisten er modstander af det. Ser man på, hvordan EU stadigt alt for ofte prioriterer markedet over mennesker og miljø, er det ikke en svært at forstå sådan en forventning, men det betyder ikke, at den altid er korrekt. For sagen er, at der er områder, hvor vi i Enhedslisten mener, at EU både kan og skal bruges til at skubbe på for en mere progressiv politik - og områder, hvor vi har haft succes med netop den tilgang. En af sensommerens mest omtalte EU-dokumenter, i hvert fald for politiknørder som os, var den såkaldte Draghi-rapport om en fremtidssikret konkurrencepolitik for Europa. Selv om der med rette er masser af ting, man kan kritisere rapporten for, så må man som venstreorienteret også gøre sig overvejelser om, hvorvidt vi ikke også skal se det potentiale, der gemmer sig i en reform af EU's tilgang til industri og konkurrencepolitikken for tæt på en halv milliard mennesker. Sagen er nemlig, at der bag den kontroversielle rapport om konkurrenceevne ligger en række spændende spørgsmål om nogle af de store udfordringer, vi er nødt til at tage stilling til. Nemlig hvordan vi kan føre en offensiv industripolitik i det 21. århundrede, herunder ikke mindst uden at lade det hele styre af kortsigtede markedskræfter. [...] Kan Enhedslisten mon støtte Draghi-rapporten og den kommende reform af EU's industripolitik? Her vil det fra os lyde: Ja, det kan vi godt - hvis det sker på den rigtige måde. Hvis det bliver en industripolitik til gavn for alle. Det må stå klart for de fleste, at vi i Europa har brug for en ny, offensiv industripolitik. At vi ikke blot kan fortsætte, som om verden ikke ændrer sig. Derfor er det også vigtigt at kaste sig ind i kampen for at sikre, at det bliver en politik, der rent faktisk hjælper os med at nå de mål, vi har. Såsom klimakampen, og hvor det er klart, at en blind tro på markedskræfterne ikke kan løse problemerne."
Kilde: Altinget, torsdag

Sikkerhedspolitik: Vesten ser gennem fingrene med dybt utilstrækkelige sanktioner
På baggrund af forfejlede sanktioner mod Rusland, foreslår den britiske forsvarstænketank, Royal United Services Institute (Rusi), at Vesten anvender mere målrettede og effektive sanktioner, blandt andet fremstillingen af kanonløb og granater. Det skriver Politiken i dag. Hvis man rammer Rusland direkte på deres produktion, vil det decideret hjælpe Ukraine, skriver Rusi i en rapport: "En mere effektiv tilgang vil være at fokusere på en enkelt forsyningslinje og identificere de råstoffer, produkter og maskiner, der skal importeres". Rusi nævner krom, som anvendes i fremstillingen af kanonrør. Krom kommer ind fra en række europæiske lande, herunder Holland, der videresælger krom fra Sydafrika til Rusland. Et andet produkt er cnc-fræsere, hvor 70 procent af de maskiner, der sælges til Rusland, kommer fra EU, USA og Japan. Det anbefales derfor, at man målretter fokus, så russernes muligheder for at fremstille artilleri reduceres. Rusi nævner endvidere, at Rusland er i gang med at modernisere og reparere kanoner fra deres lagre, hvilket tyder på, at "fremstillingen af kanonløb er en flaskehals i landets evne til at opretholde sin artilleristyrke i Ukraine".
Kilde: Politiken, s. 8

Handel: Danmark er ved at indtage "en amerikansk holdning" til Kina
Kinas økonomiske magt er de seneste år blevet særdeles tydelig og også en udfordring for både Danmark og EU. EU-Kommissionen har derfor bedt CBS-professor Kjeld Erik Brødsgaard om at stå i spidsen for et internationalt forskningsprojekt, der skal levere mere viden til Europa om Kina. Det skriver Politiken i dag. "Kommissionen tager virkelig Kina alvorligt, og en af vores opgaver er derfor at styrke den uafhængige Kina-forskning. Så kan man spekulere over - uafhængig af hvad og hvem?", et spørgsmål Brødsgaard selv svarer på: "Jeg vil ikke sige, at den amerikanske Kina-forskning har fyldt for meget. Men den har fyldt meget. Vi har i Europa noget at bringe til bordet, som ikke nødvendigvis er den amerikanske analyse. For vi har ikke nødvendigvis de samme interesser". Forskergruppen er fordelt på syv europæiske lande og skal levere policy-anbefalingerne til EU samt bygge en vidensdatabase. Årsagen er, at forholdet mellem Kina og EU er "anstrengt", som Brødsgaard udtrykker det. "Kina under Xi Jinping har bevæget sig i en anden retning, end vi troede. De store statslige virksomheder styrkes, Kommunistpartiet fylder mere. Der oprettes particeller i alle virksomheder, også de store europæiske og danske selskaber. Samtidig udsætter Kina os for konkurrence - på væsentlige områder bliver EU udkonkurreret. Nu er der så politikere, der ønsker sig tilbage til den runde, hyggelige verden, før Kina trådte ind i det globale økonomiske system. Den drøm er for mig at se særligt udtrykt i trumpismen i USA. Men spørgsmålet for os alle er: Hvordan samarbejder vi med Kina i det system? Skal vi samarbejde?" Han fremhæver EU-landenes forskellige interesser, som er med til at komplicere et fælles fodslag og gør det svært for politikerne at træffe fælles beslutninger. Som eksempel nævner han statsminister Mette Frederiksen (S), som ofte har kritiseret Kina og advarer mod, at Europa bliver for afhængig af kinesisk økonomi. I modsætning til statslederne i Tyskland og Spanien, som har andre og interne interesser i samhandlen med Kina.
Kilde: Politiken, s. 10