EU i dagens aviser fredag den 19. august 2022

Tophistorier

Danmark opretter Rwanda-kontor
To danske diplomater sendes til Rwanda i anden halvdel af 2022 for at oprette et kontor som led i regeringens planer om at oprette et modtagecenter uden for EU. Det skriver B.T. og Ekstra Bladet. Oprettelsen af kontoret i Rwandas hovedstad sker for at fremme samarbejdet, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse. "Danmark og Rwanda deler ønsket om at hjælpe flere flygtninge bedre end i dag og bekæmpe den irregulære og livsfarlige migration blandt andet over Middelhavet. Vores fælles mål er at gøre op med det nuværende fejlslagne asylsystem og sikre en værdig og bæredygtig fremtid for flygtninge og migranter. Jeg glæder mig derfor over, at vi inden længe kan åbne et kontor i Rwanda" citeres udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i pressemeddelelsen. Et af regeringens støttepartier, De Radikale, udtaler, at de ikke kan acceptere regeringens planer om at etablere et modtagecenter i Rwanda. De Radikale truer i forvejen med at vælte regeringen. Et andet af regeringens støttepartier, Enhedslisten, støtter heller ikke Rwanda-planerne.

Information skriver, at Kaare Dybvad Bek ikke ser planerne om at sende asylansøgere til Rwanda, udenom EU-systemet, som værende i konflikt med regeringens egen målsætning om at være "værdibaseret udlændingepolitik" og at om at befinde sig i "hjertet af Europa." EUs flygtningekommissær, Ylva Johansson, har kritiseret den danske Rwanda-plan, som hun kalder "egoistisk", da den vil skubbe asylansøgere videre til andre lande. "Hvis vi kunne vælge, ville vi helst have en løsning, der dækkede hele EU. Det er bare ikke situationen lige nu. Men hvis det, vi laver, eller Storbritannien laver, kan være med til at sætte andre lande i bevægelse mod en aftale, der dækker hele EU, ville det være positivt," siger Kaare Dybvad Bek i sit forsvar af planen, og tilføjer, at han ikke synes Danmark underminerer det eksisterende flygtningesamarbejde i EU: "Jeg synes ikke, vi underminerer noget. Vi gør utroligt meget for at understøtte den infrastruktur, der er om Frontex og Eurodac. Vi hjælper med støtte til landene langs EU's ydre grænser. Vi kører på ingen måde på frihjul. Men det er klart, at når vi har en ambition om, at det danske folketing skal beslutte, hvem der kommer ind og ud af Danmark, så må vi også arbejde i den retning," forklarer Kaare Dybvad Bek.
B.T., s. 8; Ekstra Bladet, s. 10 (19.08.2022)

Prioriterede historier

At sætte pris på omsorg.
Den amerikanske økonomiprofessor og feminist, Nancy Folbre, kalder det et kæmpe problem, at omsorgsarbejde ikke anerkendes økonomisk, fordi markedsværdien af det er svært at fastsætte. Det skriver Weekendavisen. Oveni følger, siger Nancy Folbre, at omsorgsarbejde traditionelt er kvindedominerede fag, hvilket også er med til at presse lønnen i negativ retning, grundet forskellige forhold, som eksempelvis pauser fra arbejdsmarkedet, som følge af barsel. "Men min pointe er, at omsorgsarbejde - hvad enten det er udført af mænd eller kvinder - derhjemme eller ude i samfundet - ikke burde udmønte sig i økonomisk sårbarhed. At vi burde værdisætte omsorg højere i samfundet. Og grunden til, at vi ikke gør det, er, at omsorg historisk har været sikret af hjemmegående kvinder. Det har slet ikke været en bekymring tidligere. Og derfor tager meget økonomisk tænkning ikke højde for, at omsorgsarbejde er en del af markedet - at det faktisk er forudsætningen, fundamentet for, at markedet kan eksistere, " forklarer Nancy Folbre. I EU besætter kvinder 75 procent af alle lønnede omsorgsstillinger. I Danske regioner udgør kvinder 78 procent af omsorgsstyrken, og i kommunerne udgør kvinder 77 procent af de ansatte i omsorgsfagene.

I en kronik i Jyllands-Posten skriver Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi, SDU, blandt andet: "Sidst i juli viste en meningsmåling, at 33 pct. anså ”hospitaler og sundhed” for det vigtigste emne, når de går til stemmeurnerne, og psykiatrien kom ind på en fjerdeplads. Vi kan utvivlsomt se frem til en valgkamp, hvor valgtrompeterne signalerer (for) lette løsninger a la flere penge, vidtløftige forslag om forbedringer, højere løn til sygeplejerskerne og løse udsagn om, at sundhedsvæsnet er ved at bryde sammen. Vælgerne bliver næsten rundtossede, og de over 100.000 ansatte i sundhedsvæsenet bliver usikre på retning og løsninger. [...] Sundhedsvæsenet kan naturligvis ikke fungere uden penge. Derfor er de økonomiske rammer altid til debat. Vi hører igen og igen om besparelser - og det kan ikke udelukkes nogle steder, men sandheden er, at udgifterne til det regionale sundhedsvæsen er steget med 37 pct. fra 2010-2021 regnet i løbende priser.[...] Tallene skal dog ses i lyset af, at befolkningstallet steg med godt 300.000 fra 2010 til 2021, hvilket kræver flere ressourcer. Hertil kommer en aldrende befolkning. Som en grov tommelfingerregel regner man med, at aldringen medfører øgede udgifter på ca 0,8 pct. pr. år, som der normalt bliver taget hensyn til ved de årlige økonomiforhandlinger mellem regioner, kommuner og regeringen. [...] I et skattefinansieret sundhedsvæsen afhænger sundhedsvæsenets økonomi af den samfundsøkonomiske udvikling og den politiske prioritering mellem de forskellige sektorer i samfundet. Der skal være plads til flere penge til Forsvaret, hjælp til Ukraine, ældresektoren, undervisning, klimaindsats osv. Samtidig skal vi leve op til budgetlovens EU-krav om grænsen for statsunderskud og låntagning. Samfundsøkonomien er en spændetrøje, hvor en fiks bemærkning om flere penge i et rigt samfund let lyder hult. Hertil kommer et drillende spørgsmål, nemlig om det største problem i dagens sundhedsvæsen er manglende ressourcer? Jeg er i tvivl."
Jyllands-Posten, s. 31; Weekendavisen, s. 6 (19.08.2022)

Finansielle anliggender

Prisstigninger i Europa fortsætter
Tal fra Eurostat viser, at inflationen steg yderligere i Europa i Juli. Det skriver Jyllands-Posten. Inflationen i EU-landene nåede op på 9,8 procent i juli, mens Eurozonene ramte et inflationsniveau på 8,9 procent. "Hele Europa er ramt af ekstremt høj inflation. Det gør ondt på alle de europæiske forbrugere," skriver Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar. Der er forskel på, hvor hårdt de forskellige EU-lande er ramt af inflationen. Mens Frankring har EUs laveste inflation på 6,8 procent i juli, så kæmper man i Estland nu med en inflation på 23,2 procent. Det danske inflationstal for juli måned lød på 9,6 procent.Ukraines mulighed for at genoptage sin hvedeeksport har dog torsdag i sidste uge fået priserne på korn til at falde drastisk. "Det er et afgørende gennembrud. Det begyndte i Rusland, hvor prisen på sortehavshvede er faldet stejlt, fordi den russiske avl er rekordstor og eksporten langt mindre end normalt. Prisen skal ned for at få gang i eksporten, og de russiske prisfald blev fulgt af nedadgående gennembrud på de fysiske markeder i Nordvesteuropa. Nu følger råvarebørserne med ned," forklarer Palle Jakobsen, markedsanalytiker hos Agrocom. Også i Danmark og Frankrig meldes der om store høstudbytter, og alt i alt ser EU ud til at komme ud med et fornuftigt høstresultet.
Jyllands-Posten, s. 2, 4 (19.08.2022)

Spar Nord frygter større fremtidige nedskrivninger
Lasse Nyby, Spar Nords topchef siden 2007, varsler sorte skyer i horisonten for dansk økonomi, og dermed også Spar Nord, som ellers lige har haft et kvartal med en stærk kerneindtjening. Det skriver Børsen. Lasse Nyby vurderer at Den Europæiske Centralbank (ECB), vil hæve den ledende rente yderligere med 1-1,25 procent. "Det er ikke en høj rente, men jeg tror også, at der er en bekymring for vækstudsigterne," siger Lasse Nyby, som også er bekymret over de sidste fire målinger for forbrugertilliden, som har vist rekorddårlige tal. Lasse Nyby mener, at udviklingen peger i retning af, at privatkunderne får det sværere, og at boligmarkedet også vil påvirkes negativt, hvilket vil resultere i større nedskrivninger fremadrettet, forklarer Lasse Nyby.I en leder i Jyllands-Posten skriver avisens chefredaktør, Steen Rosenbak, blandt andet: "Måneders konsekvent undervurdering af kraften bag de stigende priser tvinger til hårdere og mere risikable indgreb i pengepolitikken. [... ] Centralbankernes betydelige medansvar for, at den vestlige verden var elendigt forberedt, da inflationsspøgelset for første gang i fire årtier meldte sig med eftertryk oven på pandemien og Ruslands overfald på Ukraine, bliver til stadighed tydeligere. [...] I praksis er konsekvenserne formentlig endnu større af, at centralbankerne nu i halvandet årti med den anden hånd har pumpet penge ud i systemet ved at købe især statsobligationer op. Opkøbene er sket for at presse markedsrenterne ned og gøre det attraktivt at investere i vækst. Problemet er, at når inflationen kræver en 180-graders håndbremsevending i stimuleringen af økonomien, kan centralbankerne slet ikke agere med den nødvendige hastighed. Jo mere kunstig ilt, man har pumpet i finansmarkederne i form af pengepolitisk bestemte støtteopkøb, og jo længere, processen har stået på, jo langsommere skal den ilt lukkes ud igen, hvis vi vil undgå ødelæggende krak, stigende ledighed og samfundsøkonomisk krise. [...] Det positive lige nu er tydelige tegn på, at industriens tilstoppede forsyningskæder begynder at løsne op, så vi kan forvente, at udbud af og efterspørgsel efter diverse varer kommer i bedre balance hen over efteråret og vinteren. Det vil isoleret set lægge en dæmper på prisstigningerne. Det negative er, at Europa fortsat står over for en uløst energikrise, når vinteren kommer, og omstillingen væk fra russisk gas ikke er gennemført. [...] Men troen på den bedst opnåelige udgang er unægtelig blevet en smule anstrengt, i takt med at chefen for Den Europæiske Centralbank, ECB, Christine Lagarde, igennem det seneste år igen og igen har forsøgt at tale risikoen for ødelæggende inflation ned. Alt imens prisstigningerne lige uden for bankens panoramavinduer har været synlige for enhver og nu er fire gange højere, end bankens egen målsætning i princippet burde tillade."
Jyllands-Posten, s. 2; Børsen, s. 27 (19.08.2022)

Grundlæggende rettigheder

Pas på disse hjemmesider for bilvurdering Forbrugerombudsmanden:
Forbrugerombudsmanden advarer nu mod tvivlsomme hjemmesider for bilvurdering, som kræver ikke retmæssig betaling for deres vurderinger. "Vi har fået mange klager over hjemmesiderne. Efter vores opfattelse er forbrugerne ikke forpligtet til at betale for "bilvurderinger" via disse hjemmesider. Vi anbefaler derfor, at man ikke betaler, uanset trusler om inkasso og retssager, men meddeler selskabet bag hjemmesiderne, at der ikke er indgået en aftale om betaling," siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen. Forbrugerombudsmanden har i et samarbejde med kolleger i andre EU-lande, fundet frem til, at indbetalingerne ender i Litauen. Forbrugerombudsmanden har derfor bedt de litauiske myndigheder om at sætte en stopper for disse opkrævninger.
Jyllands-Posten, s. 12 (19.08.2022)

Klima

Regeringen er klar med nyt greb til virksomheder, der vil ud af Putins kløer
Torsdag morgen var to ministre kaldt i samråd på grund af langtrukken sagsbebehandling for virksomheder, der ønsker at skifte fra gas til andre fossile brændsler. Det skriver Jyllands-Posten. Med på samrådet bragte Lea Wermelin (S), miljøminister, et nyt værktøj, der skal sætte fart på sagsbehandlingen. Lea Wermelin var indkaldt til samrådet sammen med klimaminister Dan Jørgensen (S), efter at Jyllands-Posten har afsløret, at ventetiden på godkendelse til at skifte fra gas til andre fossile brændsler kan vare op til flere måneder. På samrådet forsikrede miiljøministeren, at der bliver gjort, hvad der er muligt, for at få sagsbehandlingen til at ske hurtigere. Man har blandt andet dispenseret for EU-regler og national lovgivning, og derved kunnet nedsætte behandlingstiden til mellem fire og seks uger.
Jyllands-Posten, s. 8 (19.08.2022)

Tørke og revner i vandrør giver franske atomkraftværker hedeslag
Europa, og dermed også Frankrig, plages af hedebølger for tiden. Hedebølgen udtørrer ikke kun de franske floder, de lægger også ekstra pres på elproduktionen fra de franske atomkraftværker, og det vækker bekymring. Det skriver Information. De stigende temperaturer i floderne gør, at udledningsvandet fra atomkraftværkerne truer med at varme vandet i floderne op ud over de lovbestemte grænser. Atomkraftværkerne bruger flodvand til nedkøling og sender herefter vandet retur ud i floderne. "Når vi taler om nuklear sikkerhed, henviser vi til beskyttelsen af reaktorkernen. Anlæggets opgave er at begrænse den radiologiske risiko i kernen. For at sikre dens sikkerhedsfunktioner er det nødvendigt med vand for at holde reaktorkernen på en bestemt temperatur. I perioder med hedebølge eller tørke bliver det således meget sværere at opretholde en rimelig temperatur i reaktorkernen," forklarer Emmanuelle Galichet, atomfysiker og ekspert i atomkraftsektoren. Derudover er 28 af Frankrigs atomkraftværker nedlukkede på grund af renovering. Normalt eksporterer Frankrig mere el, end det importerer, men de nuværende udfordringer har halveret Frankrigs el-eksport og tvunget landet til at øge importen af el fra andre lande.

Advarsler fra fortiden dukker for tiden op i Europas udtørrede floder. Hungersten, kaldes stenene i Tyskland, hvor de for tiden dukker op fra de normalt fyldte floder. Det er hilsner mejslet i sten fra folk som tidligere har døjet med tørke, og har sendt en advarsel til fremtiden. En sten fra 1616, fundet ved Elben i Tyskland, bærer skriften "Hvis du ser mig, græd." Sidst man kunne støde på disse sten langs floderne var i 2018, som i følge Andrea Toreti, ledende forsker ved Europa-Kommissionens Research Center, var et tørkeår, som overgik samtlige tørkeperioder de sidste 500 år. Andrea Treti spår dog dette års tørke til at blive værre endnu.
Information, s. 8-9; Politiken, s. 2 (19.08.2022)

Vi skal selv sikre den grønne omstilling
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Søren Gade (V), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Tidligere har de fleste af os set globaliseringen som entydigt god for Danmark og for danske virksomheder, der kunne købe billigt og sælge dyrt. Men den aktuelle udvikling på verdenskortet tvinger os til at justere den opfattelse af den globale samhandel og ikke mindst af, hvem det er, vi handler med. Vi har ikke råd til at være afhængige af hverken Kina eller Rusland, når det drejer sig om energiproduktion og slet ikke, når det drejer sig om fremtidens grønne energiproduktion.[...] Allerede sidste efterår så vi risikoen for samarbejdet med Asien. Her måtte en række europæiske vindmølletårnproducenter gå sammen for at rejse en anti-dumpingsag i EU. Formålet var at få EU til at indføre told på kinesiske vindmølletårne. Simpelthen fordi de kinesiske tårnproducenter blev statsstøttet i en sådan grad, at al konkurrence var umulig. [... ] Heldigvis vedtog EU en told på de kinesiske vindmølletårne, men sagen gav et uhyggeligt indblik i, at det er nødvendigt at stille store krav til leverandørerne af vores vedvarende energiproduktion. [...] Som ansvarlige politikere skal vi turde at kræve, at de massive offentlige investeringer, som gennemføres i disse år, skal bidrage til at nedbringe den samlede CO2-udledning - både under transport og anlæg. Men vi skal også stille krav om, at opgaverne tilfalder virksomheder, der ønsker at bidrage til vækst og jobskabelse og fastholdelse af viden og kompetencer i Danmark og Europa. [...] Hvis vi kun fokuserer på prisen, så taber danske og europæiske virksomheder til kulfyrede og statsstøttede kinesiske virksomheder, der hverken har interesse i at nedbringe vores CO2-udledning, bidrage til den europæiske uafhængighed af fossile brændsler eller at videreudvikle vores markedsmæssige førerposition. Vi vil aldrig opnå en reel uafhængighed, hvis vi ikke sørger for, at danske og europæiske virksomheder får de vigtige opgaver. Det handler både om klimaet, økonomien og vores alle sammens sikkerhed. Og sikkerhed finder vi ikke i Kina, men i et europæisk samarbejde, hvor viden, kompetencer og klima går hånd i hånd med fokus på pris."
Jyllands-Posten, s. 30 (19.08.2022)

Landbrug

Landbrugsspids er "dybt rystet" over røde støttepartier: Det er "egoistisk" og "umenneskeligt"
De røde støttepartiers blokering af en udskydelse af EU-krav til braklægning skaber vrede hos landbruget. Det skriver Altinget. "Jeg er dybt rystet," og "jeg tror, der bliver oprør," er blot nogle af de vrede kommentarer viceformand for Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, har at knytte til de røde partiers beslutning.
Altinget (19.08.2022)

Sikkerhedspolitik

Civile ønsker FN's fredsbevarende styrker ud trods stigende uro
I det uroplagede DR Congo er de civiles protester ikke rettet mod lokale militser, men derimod FNs fredsbevarende styrker. Det skriver Jyllands-Posten. I den østlige del af landet har der de seneste uger været flere demonstrationer mod FNs fredsbevarende mission i landet. Demonstranterne kræver, at FN forlader landet, fordi de fredsbevarende styrker ikke formår at nedkæmpe oprørsgrupperne i øst. Også i Mali er der utilfredshed med FN styrkers tilstedeværelse. Kritikere kalder tilstedeværelsen af franske tropper i landet for en "besættelse". Den internationale mission i Mali begyndte som en fransk millitær intervention, men har siden udvidet sig til også at omfatte styrker fra andre EU-lande, heriblandt Danmark.
Jyllands-Posten, s. 14 (19.08.2022)

Putins bro til halvøen Krim er på Zelenskyjs sigtekorn
Det ventes, at Ukraine i en modoffensiv vil søge at afskære Krim-halvøen fra Rusland. Det får Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev til inddirekte at true med at sabotere europæiske atomkraftværker som gengældelse. "Skiderikkerne i Kyiv og deres vestlige beskyttere synes at være klar til at organisere en ny Tjernobylkatastrofe. Lad os ikke glemme, at EU også har atomkraftværker. Og at der også kan ske ulykker der,” skrev Dmitrij Medvedev tidligere på Telegram. Rusland og Ukraine beskylder hinanden indbyrdes for at inddrage Europas største atomkraftværk i Zaporizjzja i Ukraine i kampene. FNs generalsekretær Antonio Guterres ankom torsdag i sidste uge til Lviv i Ukraine for at mødes med Tyrkiets præsident Recep Erdogan, og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj. Parterne mødtes for blandt andet at diskutere en fredelig løsning på krigen, sikring af ukrainsk hvedeeksport og risikoen for at kampe omkring Zaporizjzja-værket udløser en atomkatastrofe.
Jyllands-Posten, s. 12 (19.08.2022)

Sundhed

20 år gammelt politisk indgreb har reddet mange liv
Danskere og EU-borgere generelt behøver ikke længere at bekymre sig om mængden af transferfedt i den mad de køber i supermarkedern. forskere fastslår nemlig nu, at danske og europæiske politiske tiltag for at nedbringe transferfedt i fødevarer har reddet mange liv. Det skriver Berlingske. "Du skal ikke længere være bekymret for at spise mikrobølgepopcorn, bare fordi du ikke kan læse det, der står med småt på varedeklarationen. Politikerne har sørget for, at denne gift i vores fødevarer ikke er der. I stedet bruger man en anden fedttype," siger Kirsten Bjørnsbo, som er en af forskerne bag studiet fra Center fra Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksbjerg Hospital. Tidligere var den danske grænse for tilladt industrielt transferfedt, så lav, at EU-Kommissionen betragtede de danske sundhedsindgreb overfor transferfedt som en handelshindring og i strid med reglerne om fri bevægelighed. Men nu har også EU fået øjenene op for transferfedtets sundhedsskadelige virkninger. "EU har valgt sidste år at indføre den samme tilgang som Danmark. I store dele af Europa er transfedtniveauerne sænket. Men transfedt er en billig løsning, så i mindre velstående lande dør mange af hjertesygdomme. Det gælder i Østeuropa, hvor der vil kunne reddes mange liv, hvis man udfaser transfedtet," forklarer Kirsten Bjørnsbo.
Berlingske, s. 21 (19.08.2022)

Udenrigspolitik

Danskere sendes til oligark-hoteller: Flere danske rejsebureauer sender danske turister til hoteller ejet af russiske rigmænd
Russiske oligarker ejer flere populære turisthoteller på Europas mest populære rejsedestinationer. De russiskejede hoteller kan bookes af danskere via Spies, DTF Travel og Peacock Travel. Flere af selskaberne reagerer nu på oplysningerne. Det skriver B.T. Vagn Jelsø, chefkonsulent hos Forbrugerrådet Tænk, kræver mere gennemsigtighed for forbrugerne. "Det bør være så tydeligt som muligt, hvem der ejer hotellerne. Vi ved, at der er forbrugere, der i øjeblikket efterlyser de her informationer," siger Vagn Jelsø. Midt i en tid, hvor Danmark og Vesten søger at presse Rusland igennem sanktioner, så finder Elisabeth Schimpfössel, lektor i sociologi og politik på Aston University det mærkeligt, at rejseselskaberne ikke allerede har reageret, da flere af de russiske hotelejere er prominente navne tilhørende Ruslands elite. "Uanset om de er tætte på Putin og Kreml, hvilket nogen er mere end andre, så er de alle en del af en elite, som Vesten sanktionerer," forklarer Elisabeth Schimpfössel.

Den fængslede, russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj, ønsker flere sanktioner mod oligarkerne i russiske præsident Vladimir Putins inderkreds. Det skriver Politiken. Hvorfor sørger EUs politikere ikke for, at disse personer er på sanktionslisten, så de forhindres at rejse til Europa, hvor de har dyre lystfartøjer opankret i havnene og ejer dyre boliger, som for eksempel slotte, spørger Aleksej Navalnyj i et Twitter-opslag, og remser herefter en række navne op på russiske oligarker, som han mener, burde sanktioneres af EU.
B.T., s. 2; Politiken, s. 13 (19.08.2022)

Zelenskyj-rådgiver advarer mod lukkede grænser
En af den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs rådgivere advarer om, at hvis EU lukker grænserne for russere, vil det kunne styrke russiske argumenter om russofobi. Det skriver Politiken. For tiden diskuteres der ivrigt i EU, hvorvidt Ruslands invasion af Ukraine også skal medføre et indrejseforbud i EU for russere. Tysklands forbundskansler Olaf Scholz ønsker at russere fortsat skal have adgang til EU, mens blandt andet Estland og Finland ønsker at russere skal møde sænkede grænsebomme, når de når frem til EU's grænser. "Der er hundredtusinder, der vakler, og som kunne tage vort parti - i det mindste ved den interne uenighed. Nu kommer de ikke til det. Det er ellers kræfter, der kunne gøre det surt for vore fjender. En klog mand søger allierede. En tåbe støder venner fra sig," skriver Volodymyr Zelenskyjs rådgiver Aleksej Arestovisj i et opslag på sociale medier. EUs medlemslande skal senere på måneden officielt behandle et forslag om et fælleseuropæisk stop for russisk indrejse. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S), siger, at Danmark overvejer at gå enegang, hvis det lykkes Tyskland at blokere for et fælles europæisk stop for indrejse for russere. "Hvis det ikke kan lade sig gøre med en fælles løsning, vil vi fra dansk side se på muligheden for at indføre begrænsninger, der skal få antallet af russiske turistvisa længere ned, udtaler Jeppe Kofod og fortsætter: "Jeg synes, at det er dybt beskæmmende, at russiske turister kan solbade og leve i sus og dus i Sydeuropa, mens ukrainske byer bliver bombet til ukendelighed."
Politiken, s. 13 (19.08.2022)

Økonomi

Risikoen for oliekrise er afblæst trods krigen i Ukraine
I et klumme i Politiken skriver avisens journalist, Anders Jerichow, blandt andet: "God nyhed - dem skal der også være plads til: Den frygtede oliekrise er ikke blevet til noget. Prisen på råolie er faldet med en tredjedel, og den er nu lavere, end før Putin sendte sine russiske tropper ind i Ukraine. [...] Torsdag var prisen faldet fra 110 dollars til 88 dollars for en tønde. Det kan føre til lavere priser, ikke kun på benzintanken, men også på fødevarer og flybilletter. [...] Og der er endnu mere olie på vej ud, især hvis den internationale atomaftale med Iran bliver genoplivet en af de nærmeste uger. Aftalen, som blev sat i bero, da Trump trak USA ud i 2018, skal forpligte Iran til at afstå fra atomvåben til gengæld for at slippe fri af økonomiske sanktioner. En genoptagelse af aftalen er på trapperne ved forhandlinger i Wien mellem Iran på den ene side og de fem faste medlemmer af FN's Sikkerhedsråd plus Tyskland på den anden. Det vil give Iran frihed til at pumpe store mængder olie ud på det internationale marked. Det vil ikke bare dæmpe prisen. Det vil også kompensere for, at USA i november vil indstille udsalget af olie fra sine strategiske lagre. [...] EU's beslutning om at stoppe import af russisk olie fra årsskiftet ventes heller ikke længere at drive prisen i vejret. Rusland kunne selv standse eksporten af olie til EU straks - og ramme flere EU-lande hårdt - men de gode olieindtægter har hidtil gjort det muligt for Putin at finansiere sin krig i Ukraine, og det har ikke været fristende for manden i Kreml at lukke for eksporten. Fra nytår standser 90 procent af Ruslands olieeksport til EU, undtaget er kun olie til Bulgarien og Kroatien, som modtager den gennem en rørledning. Det kunne ramme både Rusland og EU hårdt. Men allerede nu har Rusland og EU byttet købere og sælgere, så begge parter vil slippe helskindet fra denne del af striden om Ukraine. [...] Rusland har udskiftet købere i Europa med nye købere i Kina og Indien, delvis med klækkelige rabatter, som Rusland har råd til at yde. Kina har øget sin olieimport fra Rusland med 50 procent i foråret. Til gengæld har Europa fået mulighed for at udskifte russisk olie med olie fra arabiske lande ved Den Persiske Golf. Dermed har de europæiske oliesanktioner mod Rusland ikke hjulpet Ukraine alverden. Men det er en anden historie."
Politiken, s. 11 (19.08.2022)