EU i dagens aviser fredag den 19. juli 2024

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Efter et solidt genvalg sætter Ursula von der Leyen en ny kurs for Europa
Flere af dagens aviser skriver om Ursula von der Leyens genvalg som formand for EU-Kommissionen efter en overbevisende sejr i EU-Parlamentet, hvor hun fik 401 af de 720 stemmer. Genvalget sikrer kontinuitet i EU's ledelse under en tid præget af sikkerhedsbekymringer og geopolitiske spændinger, særligt med hensyn til Ruslands krig i Ukraine. I sin tale i EU-Parlamentet præsenterede von der Leyen en omfattende plan for sit næste mandat, hvor et styrket europæisk forsvar og oprettelsen af en europæisk forsvarsunion blev fremhævet. Hun understregede nødvendigheden af øgede investeringer i forsvarsindustrien og cyberforsvar, samt etableringen af et europæisk luftforsvarsskjold for at beskytte EU's luftrum. "Så Ukraine kan holde ud og vinde," sagde hun i forbindelse med fortsat støtte til Ukraine. Von der Leyen annoncerede også en ambition om at tredoble antallet af EU's grænse- og kystvagter i Frontex til 30.000. Tiltaget er en del af en bredere strategi for at håndtere migrationspresset mod Europa mere effektivt og retfærdigt, særligt i lyset af de udfordringer, som Ruslands handlinger skaber ved EU's østlige grænse. Klimaet var også i fokus, hvor von der Leyen forpligtede sig til at fastholde ambitiøse mål om reduktion af CO2-udledninger med 90 procent inden 2040. "En aftale for ren industri" skal fremlægges inden for de første 100 dage, hvor målet er at sikre, at EU's industrier bliver grønnere uden at gå på kompromis med konkurrenceevnen. Endelig talte von der Leyen om behovet for at styrke EU's konkurrenceevne på globalt plan, hvilket kræver en revitalisering af det indre marked og bedre forhold for små og mellemstore virksomheder. Hun argumenterede for øgede offentlige og private investeringer i blandt andet energisektoren og nye grønne teknologier. Et "europæisk demokratiskjold" blev foreslået som en ny foranstaltning for at beskytte EU mod spionage, cyberangreb, korruption og desinformation fra eksterne aktører som Rusland og Kina. "Vi skal forhindre fjendtlige udenlandske aktører i at blande sig i vores demokratiske processer, underminere dem og i sidste ende ødelægge dem," sagde von der Leyen og udtrykte også bekymring for børn og unge, der lider under en "mental sundhedskrise" forårsaget af misbrug på sociale medier.

I Berlingske kan man læse om forskellige reaktioner på valget af Ursula von der Leyen som formand. Kira Marie Peter-Hansen (SF), næstformand i De Grønne, udtrykte stor tilfredshed med valget af Ursula von der Leyen. Hun understreger, at De Grønnes støtte skyldtes et løfte om ikke at slække på klimaambitionerne. "Det er en stor sejr og et kæmpe grønt aftryk på EU-Kommissionens politiske program, og det er grunden til, vi har støttet hende i dag," siger hun til Berlingske. På den anden side af det politiske spektrum udtrykte Ewa Zajączkowska-Hernik fra gruppen Europas Suveræne Nationer skarp kritik mod von der Leyen. Hun anklagede von der Leyen for de negative konsekvenser af EU's migrationspolitik. "Du er ansvarlig for alle voldtægter, migranter har begået," sagde Zajączkowska-Hernik på vegne af gruppen.

Politiken skriver i dag også om genvalget af Ursula von der Leyen og lægger vægt på hendes planer om EU's forsvar og sikkerhed. Christine Nissen, chefanalytiker ved Tænketanken Europa og ekspert i EU's forsvars- og sikkerhedspolitik, bemærker, at forsvar og sikkerhed er prioriteret højt i von der Leyens nye politiske program. "Hele programmet lugter af sikkerhed. Hun skriver, at Ukraine-krigen og det at gøre EU mere sikkert er de vigtigste udfordringer. Det er et program, der vidner om, at forsvar og sikkerhed er det mest centrale perspektiv i det EU, hun skal stå i spidsen for i de næste fem år," siger hun. Det kommende politiske fokus inkluderer udvikling af et indre marked for forsvar, hvor EU-landene vil købe og producere forsvarsmateriel sammen i langt højere grad end tidligere. Nissen understreger, at EU planlægger at reducere sin afhængighed af forsvarsinvesteringer uden for EU fra 80 procent til 50 procent inden for de næste ti år. "Lige nu er det så 20 procent, vi selv kan producere - i hvert fald i forhold til de indkøb, der er foretaget de seneste år - og der vil man gerne reducere den afhængighed til, at man inden for de næste 10 år kan producere halvdelen i en europæisk kontekst," siger Nissen. Von der Leyen har også planer om at tredoble antallet af EU's grænse- og kystvagter til 30.000, hvilket ifølge Nissen illustrerer et skift mod et mere lukket og selvforsynende EU. "Det meget åbne EU-projekt, vi havde engang, er nu på tværs af politikområder et mere lukket projekt, som skal beskytte sit eget kontinent og sine egne værdier," siger Hun.

I dagens Politiken kan man desuden læse om udelukkelsen af den yderste højrefløj i det nye EU-Parlament, hvilket er en kontroversiel beslutning, som har splittet danske parlamentarikere. De indflydelsesrige poster som næstformænd og kvæstorer - en slags administrative rådgivere - er blevet fordelt uden om grupper som Patrioter for Europa og Suveræne Nationers Europa, hvor henholdsvis Dansk Folkeparti og det tyske Alternative für Deutschland (AfD) er medlemmer. Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti udtrykker sin skuffelse over, at de konservative kræfter er blevet holdt udenfor de magtfulde positioner i parlamentet. "Det betyder, at vi ikke får nogen vigtige poster i parlamentet overhovedet, for det her var vores eneste chance for at få det. Jeg synes selvfølgelig, det er grundlæggende forkert," siger han. Kristoffer Storm fra Danmarksdemokraterne kritiserer også princippet om at udelukke grupper. "Når folk er valgt, er de valgt, og så bør man behandles ens. Det andet er overhovedet ikke demokratisk," siger han. Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet, som har fået en af de 14 næstformandsposter, forklarer, at hun principielt er imod udelukkelsen af visse grupper, men stemte alligevel ikke for Patrioternes kandidat. "Jeg er i princippet imod den her 'cordon sanitaire', men man må også acceptere, at parlamentet er noget helt andet end Folketinget," siger hun. Morten Løkkegaard fra Venstre erkender, at han principielt er imod systemet, men ser også, at det har fungeret til fordel for de proeuropæiske koalitioner. "Det har jeg været fra dag 1, for vi kommer fra en anden tradition og en anden måde at tænke parlamentarisme på i Danmark. Jeg kan så konstatere, at det virker i praksis, og det er da favorabelt for den proeuropæiske koalition, for det betyder, at vi får mere magt," siger han. Rasmus Nordqvist fra SF støtter princippet om cordon sanitaire, da det ifølge ham er nødvendigt for at beskytte EU-samarbejdet mod partier, der grundlæggende ønsker at ødelægge det. "Det skal vi da værne EU-samarbejdet imod," siger han til Politiken.

I torsdagens webudgaver af Berlingske, B.T. og Kristeligt Dagblad udtaler direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis, sig om forventningerne til Ursula von der Leyen. Hun forklarer, at hvis von der Leyen får fornyet opbakning til en ny periode som formand for EU-Kommissionen, vil fokus være på vækst og sikkerhed. "Hun startede med at have en geopolitisk og grøn kommission. Nu bliver det en vækst- og sikkerhedskommission," siger Lykke Friis. Von der Leyen planlægger at skære ned på bureaukratiet og styrke små og mellemstore virksomheder samt forskning. Lykke Friis fremhæver, at von der Leyen også ønsker at oprette en række nye kommissærposter, herunder en forsvarsindustrikommissær og en kommissær for Middelhavet, for at håndtere migration. "Hun fastslår grundlæggende, at EU står over for et valg. Enten kan man blive en aktør i verden, eller også bliver man en brik, som de andre rykker rundt på spillepladen," siger Lykke Friis.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 6-7, 1; Ekstra Bladet, s. 22; Berlingske, s. 1, 8, torsdag; Børsen, s. 1, 4; Politiken, s. 1, 6, 7; Altinget, torsdag; B.T., torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag

Institutionelle anliggender: De Grønne sikrede Ursula von der Leyen fem år mere. Det vil de tage sig betalt for
I Politiken og Kristeligt Dagblad kan man i dag læse om genvalget af Ursula von der Leyen som EU-Kommissionsformand. 

Politiken bringer en nyhedsanalyse af avisens EU-korrespondent i Bruxelles, Karin Axelsson. Hun skriver blandt andet: "Umiddelbart så sejren komfortabel ud. 401 EU-parlamentarikere sikrede Ursula von der Leyen 5 år mere som kommissionsformand, selv om hun kun behøvede 361. Det er et væsentlig mere sikkert flertal end sidst, hvor hun kun fik 9 stemmer i overskud. Men matematikken taler sit eget tydelige sprog. Først i sidste øjeblik stod det klart, at den grønne gruppes 53 medlemmer minus 8 ville støtte den konservative formand. Havde de ikke gjort det, var hun faldet. Den grønne støtte er imidlertid ikke gratis, og derfor har der været intense forhandlinger mellem von der Leyens lejr og De Grønne lige siden EU-parlamentsvalget. [...] I første omgang forsøgte hun at række en hånd ud til den EU-skeptiske gruppe ECR, som har Georgia Melonis italienske brødre i spidsen. Men det vakte ramaskrig blandt både liberale og socialdemokrater, som truede med at trække deres støtte. [...] Løfterne er blandt andet at fortsætte implementeringen af EU's klimaaftale, finde investeringer til grøn teknologi og grønne jobs og ikke mindst at skrive målet om 90 procent CO2-reduktion ind i EU's klimalov. [...] Von der Leyen sørgede for at give noget, så alle hendes støtter kunne erklære sig som sejrherrer. Hendes egen gruppe fik blandt andet en tredobling af grænsevagter til 30.000, en industriplan, fokus på sikkerhed og en forsvarskommissær. For socialdemokraterne handlede det ikke mindst om at sikre, at klimaplanen ikke vender den tunge ende nedad. Desuden har de krævet en boligkommissær til at håndtere de massive boligproblemer i en række lande."

I Kristeligt Dagblads leder kan man blandt andet læse: "Forinden afstemningen talte Ursula von der Leyen i Parlamentet i Strasbourg. Ikke mindst hendes kontante kritik af Ungarns premierminister, Viktor Orbáns, såkaldte fredsmissionsrejse til Rusland og Kina brændte igennem. Hans togt har været velkommen propaganda for Ruslands præsident, Vladimir Putin, men helt uantagelig for det EU, Ungarn har haft formandskabet for siden den 1. juli. Flere af medlemslandene, herunder Danmark, boykotter da også indtil videre uformelle ministermøder i Ungarn. [...] Det er svært ikke at høre talen som et rungende ekko af den forhenværende amerikanske præsident Donald Trumps slagord ”Amerika først”. Eller af den kinesiske præsident, Xi Jinpings, ”store kinesiske drøm”, der skal sætte Kina først i verden. Nu skal Europa også være først. Ursula von der Leyen drømmer blandt andet om nye EU-fonde, der kan finansiere udvikling af det europæiske erhvervsliv, hun drømmer om større EU-investeringer i den grønne omstilling og klimaet, hun drømmer om at udvide EU med Vestbalkan, Moldova, Georgien og Ukraine, og hun drømmer om en ny EU-traktat. [...] Men løfterne er også et udtryk for, hvor hårdt Europa presses af den øvrige verdens appetit på autokrater, toldmure og geografisk ekspansion. Herunder desværre krig. Ved parlamentsvalget i juni fastholdt de moderate kræfter deres flertal, selvom yderfløjene gik frem. Den gevinst er nu omsat til det klare genvalg af Ursula von der Leyen. [...] Fejler den genvalgte kommissionsformand og den kommission, hun skal arbejde med, risikerer midten dog at tabe næste parlamentsvalg."
Kilder: Politiken, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 9

Sikkerhedspolitik: Sæt alt ind på at opbygge en europæisk våbenindustri
Berlingske og Jyllands-Posten bringer i dag analyser, kommentarer og ledere om europæisk sikkerhedspolitik. I Berlingskes leder kan man blandt andet læse: "Statsminister Mette Frederiksen (S) er ikke naiv. Det er måske en af hendes største styrker. Og der er ikke plads til naivitet hos den danske statsminister eller nogle af de andre europæiske stats- og regeringschefer i mødet med muligheden for, at Donald J. Trump genindtager Det Hvide Hus efter valget 5. november med J. D. Vance som vicepræsident. [...] Vi skylder sært nok Trump tak for i sin tid som præsident at slå i bordet og insistere på, at Europa selv tager et substantielt finansielt ansvar for sin oprustning og sin sikkerhed. Dengang vidste vi ikke, at den russiske præsident Putin i februar 2022 ville invadere Ukraine og starte en europæisk krig. Det er et slags mareridt at tænke på, hvad der var sket, hvis Trump havde været præsident i 2022. [...] Europa er vågnet op. NATO-landenes samlede forsvarsudgifter er steget med 16 procent siden 2019. De europæiske NATO-landes forsvarsudgifter er til sammenligning i samme periode steget med 37 procent, viser tal fra NATO. Det er en nødvendig udvikling, men det er ikke nok. EUs militærindustrielle strategi (EDIS), som blev lanceret i marts 2024, lægger op til, at EU-landene i 2030 selv skal udvikle og producere 50 procent af deres militære produktion mod kun 20 procent i dag. I 2035 skal andelen være oppe på 65 procent. [...] Det er - også - naivt at tro, at Europa uden adgang til amerikanske våben kan holde hånden under den ukrainske forsvarskamp, men det er i det mindste en troværdig trussel, hvis Europa gennem en accelereret oprustning og udbygning af sin militærindustri kan vise, at USA kan miste vækst og job ved at svigte sine europæiske allierede. Måske det er det eneste, som Trump forstår."

Per Stig Møller, forhenværende udenrigsminister for Det Konservative Folkeparti, skriver i en kommentar i Berlingske i dag blandt andet: "Medmindre Gud stiger ned og taler et alvorsord med Joe Biden, må vi indstille os på, at Trump vender tilbage til præsidentembedet. På trods af den beskedne aldersforskel viste det forrykte attentat mod Trump, hvor stor den fysiske forskel er mellem de to. [...] I Europa må vi forberede os på at være alene hjemme. Ligesom drengen i filmen af samme navn må vi selv forhindre indbrudstyvene i at bryde ind. EU må følgelig vælge mellem at udvikle sig til et løst forbund, som Ungarn ønsker, og som ikke kan stå imod, eller et tæt, gensidigt forpligtet forbund, som det store flertal ønsker. Efter en Trumpsejr kan russiske aggressioner være så tæt på, at Ungarn må vælge mellem at være inde eller ude. Over for kandidatlandene må EU gøre det klart, at vi ikke optager trojanske heste. Efter valget i Storbritannien er tiden moden til, at briterne og EU indgår sikkerhedspolitiske aftaler og arbejder tættere sammen. Uden briterne er der ingen sikkerhed for europæerne. Hvis vi ender alene hjemme."

I en analyse i Jyllands-Posten, skrevet af Europakorrespondent Marie Louise Albers, kan man blandt andet læse: "Tvivlen om fremtidig støtte til Ukraine var på ny elefanten i rummet på en anderledes mødedag for Europas ledere. [...] Der findes topmøder, hvor dagsordenen er nøje koreograferet, erklæringer skrevet på forhånd, og hvor verdens ledere er under pres for at træffe beslutninger. Vi hører om dem konstant i regi af både Nato, EU og FN. Og så findes der mere uformelle møder som det, der torsdag fik over 40 europæiske stats- og regeringschefer til at samles under historiske himmelstrøg i Storbritannien for på mere slap line at diskutere Europas største udfordringer - herunder ikke mindst krigen i Ukraine, kontinentets sikkerhed og kampen mod illegal migration. [...] Som ved de seneste års andre topmøder - uformelle eller ej - var det endnu en gang den fortsatte tvivl om fremtidig støtte til Ukraine i kampen mod den russiske invasionsmagt, der lå som en dyster underliggende melodi under mødet. Set fra Europas stol rykker skrækscenariet tættere og tættere på. [...] Kort før torsdagens møde på Blenheim Palace landede også nyheden om, at Tyskland i 2025 har tænkt sig at halvere sine militære donationer til Ukraine fra 8 mia. euro i år til ca. 4. mia. euro næste år. Det fremgår af et lækket udkast til den tyske finanslov. Er det virkelig det rette signal at sende lige nu, få måneder før Donald Trump muligvis ændrer kursen i Ukraine? [...] En, som med god grund gruer for udviklingen - og som også var blandt gæsterne på Blenheim Palace - var Volodymyr Zelenskyj. [...] Han langede ligeledes ud efter Ungarns premierminister, Viktor Orbán, og dennes selvarrangerede fredsmission, hvor han forleden til stor forundring for resten af EU-landene mødtes med bl.a. Vladimir Putin i Moskva, umiddelbart efter at Ungarn havde overtaget EU-formandskabet. [...] De nye britiske toner er godt nyt for EU, der torsdag også kunne glæde sig over, at EU-kommissionsformanden, Ursula von der Leyen, fik tildelt fem år mere på posten, da hun sikrede sig bred opbakning ved en afstemning i EU-Parlamentet. Det er fjerde gang, at de europæiske ledere samles til et møde i Det Europæiske Politiske Samarbejde. Rusland og Hviderusland var som de eneste lande på det europæiske kontinent ikke inviteret med til mødet."
Kilder: Berlingske, s. 2, 15; Jyllands-Posten, s. 7.

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: ECB holdt renten i ro på rentemøde
Flere af dagens aviser skriver om torsdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB), hvor det blev besluttet at fastholde styringsrenten på 3,75 procent, hvilket var forventet. Efter en rentenedsættelse i juni, som fulgte en markant faldende inflation i eurozonen, har ECB's Styrelsesråd valgt at holde renten uændret. Dette er blevet beskrevet som en ventet handling uden nye signaler om fremtidige pengepolitiske tiltag. Der blev lagt vægt på, at kommende beslutninger om renten vil blive taget fra møde til møde, baseret på den økonomiske udvikling. Cheføkonom Allan Sørensen fra Dansk Industri, nævner i Jyllands-Posten, at store prisstigninger på hoteller, restauranter og kultur bidrager til at holde serviceinflationen over 4 procent. Den seneste opgørelse fra Eurostat indikerer, at inflationen i juni var på 2,5 procent på årsbasis, hvilket er et fald fra maj, men kerneinflationen var højere end ventet, hvilket fortsat giver udfordringer. Chefstrateg Mikael Olai Milhøj fra Sterna Capital Partners, påpeger i Jyllands-Posten, at ECB har taget ved lære af tidligere erfaringer og derfor ikke vil love noget om timingen af eller antallet af fremtidige rentenedsættelser. Centralbanken understreger, at fremtidige renteændringer vil afhænge af den økonomiske udvikling og nye data, der modtages frem til næste møde. På obligationsmarkedet så man en mindre stigning i den tiårige rente op til ECB's udmelding, men dagen endte med et lille rentefald, som understreger usikkerheden og forventningerne til ECB's næste træk.

I en analyse skriver Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie i dag blandt andet: "Der var ingen overraskende rentemeldinger fra Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt. Den toneangivende rente blev fastholdt på 3,75 procent efter den lille rentenedsættelse i juni. Det betyder også, at Nationalbankens ledelse ikke behøver at blive forstyrret i sommerlandet. ECB vurderer, at nøgletal i træskolængder understøtter centralbankens forventning om, at inflationen gradvist vil aftage. [...] For det første har man ikke fået mange nye tal, der giver mere klarhed over, hvor lønningerne og dermed den hjemlige inflation er på vej hen. Høje lønstigninger og svag vækst i produktiviteten giver store stigninger i virksomhedernes omkostninger. De seneste stemningsbarometre har været svage, men samtidig er arbejdsløsheden i euroområdet rekordlav. Antallet af nye jobopslag er fortsat højt. ECB forventer, at væksten fremover vil blive drevet af stigninger i reallønnen og lidt højere vækst i omverdenen. For det andet ville en rentenedsættelse på dette møde - efter en nedsættelse i juni - betyde, at de finansielle markeder kunne få opfattelsen af, at renten vil blive sat ned på alle møder. Det budskab ønsker ECB ikke at sende. [...] De finansielle markeders forventninger om yderligere to rentenedsættelser i år virker ikke helt skæve. Det vil bringe renten ned på 3,25 procent. Men hvis europæisk økonomi får bare en lille smule mere flyvehøjde - og hvis ledigheden fortsætter med at falde - så er det ikke sikkert, at der venter mere end en enkelt rentenedsættelse næste år."
Kilder: Børsen, s. 8; Jyllands-Posten, s. 9, 12; Berlingske, s. 11, 12

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Danmark holder ministre fra møder i Ungarn efter Orbáns Putin-besøg
Flere af torsdagens webmedier skriver, at reaktionerne fra EU-landene har været skarpe efter Ungarns premierminister Viktor Orbáns nylige besøg hos Ruslands præsident, Vladimir Putin, som ikke var afstemt med andre EU-lande. Besøget, der fandt sted uden forudgående konsultationer, er blevet kritiseret for at underminere EU's fælles holdning til Ruslands handlinger i Ukraine. Som følge heraf har Danmark, repræsenteret ved udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), besluttet ikke at sende ministre til de uformelle ministermøder i Ungarn, men i stedet dække disse møder på embedsmandsniveau. "Regeringen ønsker at tage tydelig afstand fra det ungarske formandskabs håndtering af Ukraine i de første uger af formandskabet," siger Løkke. På samme vis har EU-Kommissionen annonceret, at kommissærerne ikke vil deltage i ministerrådsmøderne i Ungarn frem mod årsskiftet. Den svenske regering har ligeledes udtalt sig kritisk om Ungarns ageren under EU-formandskabet og har valgt samme fremgangsmåde som Danmark ved ikke at sende ministre til de uformelle møder. "Den ungarske optræden under formandskabet er skadelig og skal have konsekvenser," siger Sveriges EU-minister, Jessika Roswall.
Kilder: Jyllands-Posten, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Berlingske, torsdag; Børsen, torsdag; B.T., torsdag; Politiken, torsdag

Handel: Smutveje ind i EU
I Weekendavisen kan man i dag læse, at EU's nye ekstratold på importerede elbiler fra Kina måske ikke vil have den ønskede effekt. EU indførte disse foreløbige toldsatser i begyndelsen af måneden efter at have konstateret, at kinesiske elbiler nyder godt af betydelige subsidier fra den kinesiske stat, hvilket giver dem en unfair fordel på det europæiske marked. Toldsatserne varierer mellem de forskellige producenter, hvor BYD, verdens næststørste producent af elbiler, nu står over for en samlet told på 27,4 procent, inklusiv en eksisterende standardtold på ti procent. Som reaktion på EUs tiltag har BYD annonceret en investering på næsten syv milliarder danske kroner i en ny fabrik i Tyrkiet, som vil producere 150.000 biler årligt og sigter mod at nå det europæiske forbrugermarked. Denne fabrik vil supplere en anden stor planlagt elbilfabrik i Ungarn. EU skal i november træffe en afgørelse om, hvorvidt disse ekstra toldsatser på kinesiske elbiler skal gøres permanente.
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Retlige anliggender: Ny dom holder en bagdør åben for eksport af dele til Israels kampfly
Information bringer en analyse skrevet af journalist Lasse Skou Andersen. Her kan man blandt andet læse: "I februar blev Hollands eksport af dele til Israels F-35-kampfly kendt ulovlig i en sag, der også kan have konsekvenser for Danmark. Men nu viser dommen sig at være mindre vidtrækkende, end menneskeretsorganisationer troede [...] Historisk set har regeringer rundt om i verden haft mere eller mindre frit spil til at eksportere våben og militært udstyr til, hvem de ville. Udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser har ofte haft forrang for hensyn til menneskerettigheder og beskyttelse af civile. Men det seneste årti er den globale våbenhandel blevet reguleret i international ret. For de 114 lande, der har ratificeret FN's våbenhandelstraktat, er det i dag forbudt at eksportere våben og våbendele, hvis de har kendskab til, at udstyret vil blive brugt til at begå folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser. Traktaten forbyder også eksport i tilfælde, hvor der blot er en 'overvejende risiko' for 'alvorlige krænkelser' af folkeretten og menneskerettighederne. Et lignende princip går igen i EU's fælles regler for våbeneksport, der sætter grænsen ved en 'klar risiko' for, at det 'kan' blive tilfældet. [...] Den danske og den hollandske regering har en anden opfattelse. De hævder, at det er ukendt, hvor de dele, de eksporterer til USA til produktion af nye fly eller som reservedele, efterfølgende vil ende. Derfor undlader de at forholde sig til Israel i sagsbehandlingen og overlader i stedet den endelige eksportkontrol til de amerikanske myndigheder, der vel at mærke ikke er bundet af de internationale regler for våbeneksport. [...] I sidste ende er det selvfølgelig kun domstolene, der kan afgøre, om eksporten er ulovlig. Men man kan i hvert fald konstatere, at den nuværende praksis indebærer en form for dobbelt standard, hvor eksport af det samme udstyr til den samme slutbruger kan bedømmes forskelligt afhængig af ruten derhen. Og i realiteten er konsekvensen, at dansk såvel som hollandsk militært udstyr ender i Israel - på trods af mistanke om krigsforbrydelser."
Kilde: Information, s. 1,6,7

Sundhed: Giv børnene sunde klasselokaler
Troels Blicher Danielsen og Henrik W. Petersen, henholdsvis administrerende direktør i TEKNIQ arbejdsgiverne og forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, skriver i et debatindlæg i Information blandt andet: "Danske folkeskoleelever undervises i CO2-fyldte klasselokaler med usundt lys og luft, der tærer på helbred og indlæring. EU har nu givet politikerne en oplagt mulighed for at komme problemet til livs. Det nye energieffektivitetsdirektiv kræver, at den offentlige sektor i Danmark fremover årligt skal energirenovere tre procent af bygningsmassen. [...] Vi foreslår derfor at forene de kommende renoveringskrav med en strategi for et bedre indeklima. En klimaneutral folkeskole og et sundt indeklima i klasselokalerne hviler nemlig langt hen ad vejen på de samme tekniske installationer. [...] Bygningsautomatik er kort fortalt det afgørende skridt mod en energieffektiv bygning med sund luft, stabil temperatur og den rette belysning - tre parametre, som der bør være minimumskrav til i en renoveringsplan, der sætter fokus på både klima og indeklima. Det er nu, det skal være, hvis vi vil have kommunale bygninger, der er både grønne og sunde."
Kilde: Information, s. 18

Institutionelle anliggender: Vanvittige scener
I Ekstra Bladet og Information kan man læse, at en dramatisk episode fandt sted under en plenarsamling i EU-Parlamentet i Strasbourg, hvor det nyvalgte rumænske medlem Diana Iovanovici Sosoaca skabte ravage. Under en tale af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, blev Sosoaca, som er medlem af det højreorienterede parti S.O.S. Romania, forvist fra salen af parlamentets formand, Roberta Metsola. Dette skete efter gentagne afbrydelser og råb fra Sosoaca, hvor hun blandt andet anklagede von der Leyen for at være kriminel. Christel Schaldemose, dansk medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, var vidne til optrinnet og beskrev det som "vanvittige scener." Hun understregede behovet for respektfuld dialog i parlamentet for at kunne adressere samfundets problemer. "Skrigen, råben og demonstrationer fra folkevalgte... Pinlig opførsel," skriver Schaldemose på det sociale medie X. Sosoacas dramatiske opførsel inkluderede også visning af religiøse ikoner og iføring af en mundkurv som symbol på mundtlig undertrykkelse, mens hun blev eskorteret ud af salen. Den rumænske politiker, kendt for sin skepsis over for vacciner under coronapandemien, har også ytret ønske om Rumæniens udmeldelse af EU.
Kilder: Ekstra Bladet, s. 22; Information, s. 20

Udenrigspolitik: Rusland skjuler ulovlig olietransport med tricks fra spionbogen
Berlingske skriver i dag, at EU står over for betydelige udfordringer i forbindelse med at håndhæve sanktionerne mod Rusland, som fortsat forsøger at omgå dem ved hjælp af avancerede metoder. Rusland anvender blandt andet udrangerede skibe til skjulte olieoverførsler på åbent hav, hvor man ofte manipulerer med skibenes koordinater for at skjule de miljøfarlige aktiviteter. Denne praksis involverer også brugen af identiske skibe, der gør det svært for satellitter at skelne dem fra hinanden, hvilket gør det vanskeligt at overvåge og dokumentere overtrædelserne. EU og dets medlemslande har intensiveret deres bestræbelser på at opspore og sanktionere sådanne aktiviteter. Ifølge Bloomberg, der har fulgt den lyssky trafik, har Rusland indsat skibe, der sender falske koordinater og derved skjuler deres sande position. Disse skibe, herunder Oxis og Belgorod, er tidligere set levere store mængder råolie til havne som Dortyol i Tyrkiet, på trods af EU's sanktioner. Ruslands taktik omfatter også det at benytte tankskibe fra Sovcomflot PJSC, som har været sanktioneret af USA siden februar. Disse skibe er periodisk forsvundet fra satellitsporingssystemerne efter at have slukket for deres sendere, hvilket komplicerer overvågningsprocessen yderligere. Grækenland har reageret på de lyssky overførsler ved at placere flådeøvelser nær de områder, hvor russiske skibe er observeret, og forlængelsen af disse øvelser har tvunget skibene til at ændre kurs mod andre regioner som Egypten, Malta og Vestafrika.
Kilde: Berlingske, s. 7

Udenrigspolitik: Danfoss-kunde kædes sammen med brud på menneskerettighederne
I Berlingske kan man i dag læse, at Danfoss, en af Danmarks største industrigiganter, er kommet under fornyet opmærksomhed på grund af sin forbindelse til Caterpillar. Caterpillar, som sælger udstyr til den israelske hær, er blevet advaret af FN's menneskerettighedskontor om mulige alvorlige brud på menneskerettighederne og international humanitær lovgivning. FN's advarsel følger tidligere bekymringer fra Amnesty International om brugen af Caterpillars bulldozere til at nedrive palæstinensiske hjem. Andreas Rasche, professor i virksomheders bæredygtige forhold ved CBS, understreger alvoren i situationen og indikerer, at der er betydelige risici forbundet med virksomheder som Caterpillar. "Der er en risiko for at blive impliceret i brud på menneskerettighederne," skriver han. Jacob Dahl Rendtorff, professor i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik på RUC, mener også, at Danfoss skal være mere opmærksom. "Hvis Danfoss sælger komponenter til bulldozere, som bliver brugt i Gaza til at ødelægge bygninger og til at bringe palæstinensere på flugt, så er der en konkret menneskerettighedsrisiko," siger han. Desuden har Danfoss bekræftet sit engagement i FNs Global Compact og de vejledende principper for menneskerettigheder og erhvervsliv. Mikkel Ballegaard Pedersen, Danfoss' pressechef, skriver, at virksomheden altid følger de eksportregler, som Danmark og EU fastlægger. Samtidig har store danske investorer som Danske Bank og forskellige pensionskasser opretholdt deres investeringer i Caterpillar trods de omtalte risici.
Kilde: Berlingske, s. 2-3