Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information19. maj 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 19. maj 2023



Tophistorier

Selvbestaltet fredsmægler begynder "tilbundsgående" samtaler for at slutte krigen
Flere af torsdagens og fredagens aviser skriver om krigen i Ukraine og de forskellige perspektiver på konflikten. I torsdagens Jyllands-Posten kan man læse, at den kinesiske diplomat Li Hui, tidligere ambassadør i Rusland, er i gang med en europæisk rundrejse for at lægge grundstenene til en fredsaftale i Ukraine. Hui, som er kendt for at have bragt Kina og Rusland tættere på hinanden, er af en bekendt blevet beskrevet som "meget venligsindet over for Rusland". Han har forståelse for den russiske mentalitet og er flydende i russisk. "Jeg kan huske, at vi flere gange diskuterede Dostojevskij, den russiske forfatter. Han havde læst flere russiske klassikere som Dostojevskij og Tolstoj i deres originaludgaver," siger Aleksej Maslov, professor ved Moskvas statsuniversitet, hvor han leder Institut for asienstudier. Hui's rundrejse inkluderer besøg i Rusland, Ukraine, Frankrig, Polen, og Tyskland. Denne planlægning signalerer et skift i Kinas diplomatiske tilgang, da det viser landets stigende interesse for Polen, en regional stormagt, der har været i centrum for både EU og NATO's opmærksomhed siden Ruslands aggression. Det kinesiske udenrigsministerium har udtalt, at formålet med Hui's mission er at "have en tilbundsgående kommunikation med alle parter om den politiske løsning af 'Ukrainekrisen'". Det er dog uklart, hvilke repræsentanter Hui vil møde og i hvilken rækkefølge besøgene vil finde sted. Selvom Hui anerkendes for sin forståelse af Rusland, understreger Maslov, at Hui primært tjener kinesiske interesser. "Rusland ser Kina som den eneste effektive forhandler i denne situation, fordi der ikke eksisterer andre forslag," siger han. Hvordan Ukraine og de andre tre lande, Hui forventes at besøge, forholder sig til hans mission, er endnu ukendt. Tyskland har dog udtalt, at Kina "kan spille en ganske betydelig rolle i at afslutte krigen, hvis det vælger det," forudsat at landet tydeligt støtter Ukraines internationalt anerkendte grænser. En EU-topdiplomat har derimod advaret om, at Rusland muligvis vil bruge fredssamtalerne til at skabe splid i Vestens enstemmige støtte til Ukraine.

I Jyllands-Postens Indblik kan man fredag læse, at Sydafrikas neutralitet i Ukraine-konflikten er blevet sat under lup på grund af øget militærsamarbejde med Rusland og nogle mystiske havneanløb. En række begivenheder har bidraget til denne mistanke, herunder landingen af et russisk transportfly i Sydafrika, samt et besøg til Moskva af Sydafrikas hærchef, generalløjtnant Lawrence Mbatha. De amerikanske myndigheder har åbent beskyldt Sydafrika for at støtte Rusland med våben i konflikten, hvilket Sydafrika afviser. Sydafrika fastholder, at det forholder sig neutralt i situationen for at undgå en politisk klemme mellem Rusland og USA. Dog har et fly og et fragtskib, begge på den amerikanske sanktionsliste, gjort mystiske anløb i Sydafrika, hvilket har styrket den amerikanske mistanke om hemmelig våbenstøtte. USA's ambassadør, Reuben Brigety, har åbent beskyldt Sydafrika for at levere våben og ammunition til Rusland: "Vi er overbeviste om, at våben og ammunition blev lastet om bord på fartøjet i Simon's Town," siger han. I modsvar lancerede Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, tirsdag et fredsinitiativ i forsøget på at bringe krigen i Ukraine til afslutning. Han nævnte, at både Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Ukraines Volodymyr Zelenskyj er indstillet på at forhandle. Ramaphosa tilføjede, at Den Afrikanske Union (AU), som kan sammenlignes med EU, støtter projektet. Det står dog endnu uklart, om initiativet kan lykkes, når Sydafrika i USA's øjne fremstår som en af Kremls nærmeste allierede i Afrika.

Under overskriften "Eksporterede brystpumper og køleskabe ender som russiske våben" beskriver Berlingske fredag, hvordan hjemmeelektronik købt i EU og sendt til Ruslands nabolande, der ikke er underlagt sanktioner, splittes ad for at bruges i russisk krigsførelse. Det ses i stigende eksporttal til lande som Armenien og Kasakhstan. Komponenterne i produkter som køleskabe og brystpumper genbruges i det militære udstyr, der bruges i krigen i Ukraine. EU-Kommissionen overvejer nu yderligere stramninger af sanktionerne. "Hvis vi ser, at varer går fra EU gennem tredjelande og havner i Rusland, kan vi også foreslå sanktioner mod disse varer. Vi fortsætter med at gøre alt, som står i vores magt, for at udhule Putins krigsmaskine og hans indtægter," siger Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen. Danmarks eksport til Ruslands nabolande er også steget markant, mens eksporten til Rusland selv er faldet med 65 procent. Der Spiegel rapporterer, at lande som Tyrkiet, Armenien og Kasakhstan åbenlyst overtræder EU's sanktioner mod Rusland.

Jyllands-Posten torsdag skriver, at 40 lande har annonceret et nyt internationalt register for at samle krav om erstatninger fra Rusland for krigsskader i Ukraine. Generalsekretær for Europarådet, Marija Burić, udtaler at dette vil "hjælpe ofre med at registrere deres tab," og kalder det en vigtig beslutning for at holde Rusland ansvarlig. Premierminister i Ukraine, Denys Sjmyhal, mener, at registret er et "første skridt" mod at sikre, at "Rusland betaler fuldstændige krigsskadeserstatninger til Ukraine". Han nævner, at de russiske milliarder, som er indefrosset af syv vestlige lande, skal bruges til dette formål. Forbindelsen mellem de indefrosne milliarder og kravet om russiske krigsskadeserstatninger vinder indpas i den europæiske debat, senest gentaget af den franske præsident, Emmanuel Macron. Men udfordringen ligger i det juridiske, hvor det kræves, at Rusland accepterer sin skyld før udbetaling af erstatning kan finde sted. Den samlede skade fra invasionen vurderes at være mellem 924 og 984 milliarder kroner.
Jyllands-Posten, torsdag, s. 12, 16, fredag, s. 14-15; Berlingske, fredag, s. 2 (19.05.2023)

Prioriterede historier

Drømmen om en ny begyndelse
I Information fredag kan man læse, at over 2.500 forskere, aktivister og EU-politikere i Bruxelles diskuterer fremtiden efter en vækstbaseret model for samfundet og økonomien på konferencen 'Beyond Growth'. Dette er en unik begivenhed, der initieres af 20 medlemmer fra seks af parlamentets politiske grupper. "Vi fik dengang en temmelig kras modtagelse fra Kommissionen," siger Philippe Lamberts, næstformand for Parlamentets Grønne Gruppe og initiativtager til konferencen, der refererer til en lignende konference i 2018, som kun tiltrak 400 deltagere. I kontrast hertil er nuværende EU-kommissionspræsident, Ursula von der Leyen, langt mere involveret og holder åbningstalen for konferencen. "I dag vil jeg fokusere på én ting - et punkt, hvor rapporten uden for enhver tvivl fik rigtigt fat: Det klare budskab om, at en vækstmodel fokuseret på fossile brændsler simpelthen er forældet," proklamerer von der Leyen. Temaer for konferencen inkluderer postvækst, degrowth, doughnutøkonomi og wellbeingøkonomi, med et fokus på at afvige fra den gamle vækstmodel, som man mener leder os mod økologiske sammenbrud og sociale opstande. EU-kommissionens vicepræsident, Valdis Dombrovskis, fastsætter en vej frem for en fair og bæredygtig økonomisk vækst, der håndterer klimaændringer og respekterer planetære grænser. Denne holdning til grøn vækst er dog kontroversiel på konferencen. Michael Jacobs, professor i politisk økonomi ved University of Sheffield, forsvarer grøn vækst-strategien, men står over for betydelig modstand. "Der er langtfra sket tilstrækkelige fremskridt," siger han. På konferencen hævder Dan O'Neill, professor ved University of Leeds og formand for European Society for Ecological Economics, at det er umuligt at opnå bæredygtig vækst på en begrænset klode og slet ikke inden for planetære grænser. Professor Johan Rockström, leder af Potsdam Institute for Climate Impact Research, understreger også, at vi globalt overskrider seks af ni planetære grænser. Konferencens deltagere søger efter en ny økonomi, der kan erstatte en planetundergravende, ulighedsskabende vækstøkonomi. Der er mange spørgsmål, der skal besvares: Hvordan kan en ny økonomi blive bedre for mennesker? Hvordan kommer vi derhen? Hvilke strategier og redskaber skal der til for at realisere omstillingen?
Information, fredag, s. 1,8,9 (19.05.2023)

Det digitale indre marked

MitID-salg hænger på lov, der spolerede NKT's mia-aftale
Børsen skriver fredag, at Nets er i færd med at sælge driften af MitID til en ny udenlandsk ejer, men investeringsscreeningsloven kan komme i vejen for salget. Nets, Digitaliseringsstyrelsen og Finans Danmark, der ejer MitID, er i dialog med Erhvervsstyrelsen for at sikre, at handlen ikke blokeres af lovens krav. En potentiel køber af MitID vil skulle søge godkendelse under investeringsscreeningsloven, indført i Danmark og resten af EU i 2021. Lovens formål er at sikre, at udenlandske investeringer ikke truer national sikkerhed eller sender vigtig viden ud af landet. “Digitaliseringsstyrelsen følger salgsprocessen tæt. Vi har en kontrakt med Nets om udvikling og driften af en del af vores infrastruktur, nemlig MitID, NemID og Nem Log-in, og uanset et salg vil de kontrakter køre videre. Det betyder, at et salg ikke får betydning for danskerne," oplyser Digitaliseringsstyrelsen. En ny ejer vil skulle opfylde samme kontraktretlige krav som Nets, herunder drift fra Danmark og overholdelse af investeringsscreeningsloven. Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør hos Finans Danmark, er tryg ved processen og udtaler til Børsen: "Vi er trygge ved den af myndighederne dikterede proces og de regler, man som køber skal leve op til i en sådan salgssituation." Nets og Nexi, Nets' italienske ejer, søger primært en køber fra et EU- eller EØS-land, da sådanne købere allerede er underlagt samme lovgivning og regulering som MitID, og investeringsscreeningsloven giver dem visse fordele. For eksempel skal købere fra EU-lande først søge om godkendelse efter indgåelsen af handlen, mens købere fra andre lande skal have godkendelse forud for underskrift. Erhvervsstyrelsen understreger, at afgørelser ifølge investeringsscreeningsloven altid afhænger af den konkrete investor, investering og målvirksomhed.
Børsen, fredag, s. 22 (19.05.2023)

Finansielle anliggender

Tyskland er stadig mærket af hyperinflationen
Kristeligt Dagblad skriver fredag, at tyskerne i højere grad end danskerne frygter den nuværende inflation. Dette skyldes Tysklands historie med hyperinflation for 100 år siden, som stadig præger samfundet og landets økonomiske politik, forklarer Karl Christian Lammers, historiker og lektor emeritus ved Københavns Universitet. "Der er ingen tvivl om, at tyskerne i højere grad end danskerne er bange for den inflation, vi ser i øjeblikket. Tyskland har oplevet en inflation, der annullerer folks opsparinger, og derfor er den tyske regering meget ivrig efter, at Den Europæiske Centralbank (ECB) skal få inflationen ned. Den er bekymret for, at det går ud over opbakningen i befolkningen, hvis inflationen stiger," siger han. Lammers påpeger, at den tyske økonomiske politik har lagt vægt på forsigtighed i forhold til gældsættelse. Han nævner, at Tyskland ofte har været imod store fælleslån i EU til for eksempel Sydeuropa. Lammers forklarer, at "gældsstiftelse betyder, at man råder over flere penge, end der er basis for, hvilket igen kan føre til prisstigninger og inflation. Det er en politik, der bunder i erfaringerne fra 1920'erne." Joachim Lund, historiker ved CBS i København, tilføjer, at den tyske frygt for inflation har påvirket landets økonomiske politik i mange år og fortsat gør det. Han bemærker, at Tysklands position som økonomisk motor i Europa har betydet, at landets økonomiske tilgang har påvirket andre europæiske lande gennem EU. ”I EU's monetære union er det en regel, at de medlemslande, der deltager i den endelige fase, hvor man også har euroen, forpligter sig til ikke at have et budgetunderskud og gæld til udlandet over en vis størrelse. De regler er et ret klart resultat af de tyske inflationserfaringer for 100 år siden,” siger han.
Kristeligt Dagblad, fredag, s. 6 (19.05.2023)

Handel

Kornaftale forlænget med 60 dage
I Jyllands-Posten torsdag kan man læse, at kornaftalen mellem Ukraine og Rusland netop er blevet forlænget med yderligere 60 dage. Denne nyhed blev offentliggjort af Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, på Twitter. Aftalen sikrer Ukraines fortsatte eksport af landbrugsråvarer til verdensmarkedet via Sortehavet, hvilket har stor betydning for fødevarepriserne. Rusland har som betingelse for at forlænge aftalen krævet, at Vesten fjerner visse hindringer for russisk eksport af landbrugsråvarer og gødning. Disse produkter har ikke været direkte påvirket af Vestens sanktioner, men Ruslands eksport har været ramt, da sanktionerne forhindrer eksportørerne i at bruge det internationale betalingssystem Swift til at finansiere handlerne. Forlængelsen af kornaftalen er blevet modtaget med lettelse i Bruxelles og mange østeuropæiske hovedstæder. De seneste måneder har de østeuropæiske EU-lande været oversvømmet med korn og andre landbrugsråvarer fra Ukraine, hvilket har ført til faldende priser og utilfredshed blandt lokale landmænd. EU-Kommissionen har reageret på dette ved at indføre støttepakker og regler om, at det ukrainske korn kun må transitere gennem de østligste EU-lande. Dette har dog skabt interne spændinger mellem EU-landene, da mange mener, at reglerne delvist underminerer det indre marked. Ifølge rapporten har Ukraine siden indgåelsen af kornaftalen i august 2022 sendt 30,3 millioner tons landbrugsråvarer ud på verdensmarkedet - hvoraf 50 procent er majs og 28 procent er hvede. På trods af den økonomiske og logistiske udfordring, forventes det, at ukrainske eksportører vil fortsætte med at sende store mængder landbrugsvarer direkte ind i EU på grund af den usikkerhed, der konstant omgiver kornaftalen.
Jyllands-Posten, torsdag, s. 12 (19.05.2023)

Institutionelle anliggender

Europa-Parlamentet vil ikke høre sandheden om islam
Jyllands-Posten bringer torsdag et debatindlæg af Anders Vistisen, MEP (DF), som blandt andet skriver: "Sidste mandag deltog jeg i Copenhagen Democracy Summit - her gjorde særligt to talere stort indtryk på mig. Den ene var den eksil-iranske aktivist Masih Alinejad, der både har været udsat for kidnapnings- og mordforsøg. [...] Den anden var mødet med den tidligere formand for det afghanske parlaments kvindeudvalg Naheed Farid, der efter Talibans magtovertagelse måtte flygte og leve i asyl. [...] Deres beretninger hænger meget nøje sammen med den tale, som jeg holdt i Europa-Parlamentet i sidste uge. Emnet var beskyttelse af kvinder. Min hovedpointe var, at man ikke kan tale om mord, voldtægter, vold, omskæring og anden chikane, som særligt kvinder lever i stor risiko for at blive udsat for - i hvert fald ikke uden også at adressere den direkte påvirkning, som islam og masseindvandringen fra middelalderlige muslimske lande har haft og til stadighed har for europæiske kvinders tryghed og sikkerhed. [...] Men at præsentere glasklare fakta om muslimers kriminalitet og overgreb på kvinder fra talerstolen i Europa-Parlamentet faldt absolut ikke i jord. Faktisk følte tre af mine parlamentariske kollegaer repræsenterende henholdsvis den liberale gruppe (hvor Venstre, Moderaterne og De Radikale sidder), den socialdemokratiske gruppe samt den kommunistiske gruppe (hvor Enhedslisten har sæde) sig kaldet til at anmelde mig til Europa Parlamentets formand for ”hadtale” efter talen, selvom mit indlæg udelukkende baseres på faktuelt korrekte oplysninger, og som naturligvis hverken advokerer had eller vold mod nogen. [...] Hvad konsekvensen så bliver af en sådan anmeldelse til formanden for Europa-Parlamentet, må tiden vise. Bliver jeg taget ud til en kammeratlig samtale eller en eftersidning? Nej, i Europa-Parlamentet går man langt hårdere til værks over for de medlemmer, der repræsenterer vælgerne, og som ikke ukritisk hylder masseindvandringen eller drømmen om Europas Forenede Stater. Vi skal straffes - og det sker med udelukkelse fra vores parlamentariske arbejde samt store bøder. [...] Mens jeg afventer min dom for at sige sandheden, er der kun tilbage at spørge, om mine danske kollegaer fra Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, Moderaterne, De Radikale og Enhedslisten virkelig mener, at det er værdigt for et demokrati at censurere sine politiske modstandere på den måde, som tilfældet er i Europa-Parlamentet?"
Jyllands-Posten, torsdag, s. 37 (19.05.2023)

Flere EU-lande har fået nok af Ungarns blokeringer ved brug af vetoretten
Politiken skriver torsdag, at Ungarn og enkelte andre lande har skabt utilfredshed i EU gennem deres brug af vetoretten. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) skal i dag deltage i et møde sammen med otte andre lande, indkaldt af den tyske udenrigsminister Anna-Lena Baerbock. Målet er at drøfte muligheden for at erstatte vetoretten med kvalificeret flertal i udvalgte udenrigspolitiske områder, som f.eks. vedtagelse af sanktioner. Danmark deltager som 'observatør', da landet endnu ikke har fastlagt sin holdning. Ungarn har for nylig modsat sig yderligere 500 milliarder euro i våbenstøtte til Ukraine og udvidelse af sanktionslisten over russere som reaktion på den russiske aktivist og journalist Vladimir Kara-Mursas fængselsdom. På trods af støtte fra 26 andre lande, er forslagene blevet blokeret på grund af Ungarns veto. Dette har ført til en række frustrationer, især når Ungarn har taget andre aftaler som gidsel, f.eks. i forhold til den globale minimumsbeskatning og svensk-finsk adgang til NATO. Det er ikke kun Ungarn der har brugt vetoretten. Polen blokerede for nylig ratificeringen af post-Cotonou-aftalen, en samarbejdsaftale mellem EU og gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet, de såkaldte ACP-lande. En EU-diplomat har udtalt, at disse vetoblokader skader EU's relationer til ACP-landene. Det er også værd at bemærke, at EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og udenrigschef Josep Borrell har udtalt ønske om flertalsafgørelser på udenrigspolitikken. Dog er der stadig modstand, især fra de mindre og østeuropæiske lande.
Politiken, torsdag, s. 2 (19.05.2023)

Jeg græder for dig, Europa
Berlingske bringer torsdag en kommentar af Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: "Hvis EU-apparatet kan bruges til solidaritet i en krisetid, som for eksempel den energikrise, som krigen i Rusland (men også EU selv) har påført europæerne, så fint med mig. Men det begrunder ikke, at regeringen vil afskaffe vetoretten i EUs udenrigspolitik. Det er ikke samarbejde; det er ensretning. I Dansk Folkeparti vil vi gå langt for at hjælpe Ukraine - men ikke under tysk og fransk overherredømme. Hellere med USA og Commonwealth-landene. [...] Ulovlig indvandring - eller "irregulær migration", som det åbenbart nu hedder i EU-lingo - skal sættes i system. Kommissionen skal kunne fordele millionstrømmen efter kvoter. Og for at slå fast, at der intet nyt skal gøres for at forhindre Europas kulturelle selvmord, slår redegørelsen fast, at alting skal ske "inden for rammerne af vores internationale forpligtelser. " Altså, reelt: ingen lukkede grænser - ingen udvisninger. Jeg græder for dig, Europa."
Berlingske, torsdag, s. 25 (19.05.2023)

Sæt kryds i kalenderen i juni næste år: Dato for EU-valg er på plads
De europæiske vælgere skal i stemmeboksen den 6. til 9. juni næste år for at sammensætte det næste EU-Parlament, skriver Altinget onsdag. Datoerne blev besluttet på et møde mellem ambassadørerne fra de 27 EU-lande onsdag i Bruxelles efter en del tovtrækning landene imellem. Fra Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, lyder det, at næste års EU-valg er vigtigere end nogensinde før. Det er endnu ikke besluttet, hvilken af de fire dage danskerne skal stemme, men Indenrigsministeriet oplyser, at den beslutning som regel bliver truffet omkring oktober året inden valget.
Altinget, onsdag (19.05.2023)

Interne anliggender

Nato-spekulationer kan hæmme Mette Frederiksens politiske projekt
Jyllands-Posten bringer en analyse af Niels Th. Dahl, politisk analytiker, som blandt andet skriver: "Det er for det meste rigtig dejligt at være ombejlet. Det gælder også for en dansk statsminister som Mette Frederiksen (S), der lige nu kan sole sig i, at netop hendes navn florerer i medier og på de diplomatiske rygtebørser for, hvem der skal være Natos næste generalsekretær. Men selv om det luner på den måde at snuse til et af verdens tungeste politiske job, er den slags omtale ikke gratis. For uanset om der overhovedet er det mindste hold i rygterne eller ej, og uanset hvem der i sidste ende får den fornemme Nato-post, kan alene spekulationerne gøre statsministerens liv på den hjemlige politiske scene vanskeligere. [...] Hun kan afvise og benægte herfra og til juleaften, men alle ved også godt, at det er et af de få spørgsmål, det er fuldt ud legitimt for hende at lyve om. Og selv hvis det hele ender med en anden generalsekretær, så vil ingen jo tro på, at hun ikke faktisk forsøgte. Nato-spørgsmålet kan blive afgjort allerede i forbindelse med topmødet i Vilnius i juli. Men allerede til næste år kører møllen en gang til, når det er topposterne i EU, der skal fordeles. Så vil spekulationerne om Mette Frederiksen få endnu et vrid - hvis hun altså stadig er statsminister i Danmark."
Jyllands-Posten, torsdag, s. 1,7 (19.05.2023)

Klima

Eaton: Hvorfor nøler politikerne med at forbyde en gas, der er 25.000 gange så skadelig som CO2?
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Henrik Wilhøft, project sales engineer, Eaton, som blandt andet skriver: "I slutningen af marts tog EU et vigtigt skridt i retning af at udfase verdens mest potente klimagas, SF6, da Europa-Parlamentets plenarforsamlingen endelig godkendte lovteksten til et længe ventet forslag om at forbyde brugen af i SF6-gas i nyinstalleret elektrisk koblingsudstyr op til 24 kV. [...] Jeg er naturligvis glad for Europa-Parlamentets beslutning. Godkendelsen er en kæmpe milepæl for hele F-gas-lovgivningen og bringer os et skridt nærmere udfasningen af SF6-gas. Jeg har alligevel svært ved at have armene helt oppe over hovedet. Og det skyldes, at brugen af gassen i elektrisk koblingsudstyr langt fra er forsvundet, selvom EU har taget tilløb til et totalforbud siden 2014. [...] Derfor er det mit håb, at EU-parlamentets godkendelse sender et stærkt signal til alle EU-landene og ikke mindst Danmark om at bakke op om udfasningen af SF6-gas hurtigst muligt. Så kære politikere: Ikke mere nøl. Gør totalforbuddet til en realitet. For selvom det ret beset ikke behøver at være forbudt, før man holder op med at bruge verdens farligste klimagas, så viser erfaringen altså, at det hjælper."
Altinget, onsdag (19.05.2023)

Nye anbefalinger til bedre udrulning af ladestandere
I Børsen fredag kan man læse, at Autobranchen, FDM og Tekniq Arbejdsgiverne har udarbejdet en rapport med anbefalinger til forbedring af udrulningen af ladestandere til elbiler. Salget af elbiler har set en syvdobling i perioden marts 2020 til marts 2023, og der er nu 127.000 elbiler på de danske veje. Men denne hastighed i salget har overskredet opstillingen af offentlige ladestandere."Bureaukrati, dårlige konkurrencevilkår og mangel på samarbejde er de tre parametre, som har udfordret udrulningen af ladestandere allermest," udtaler Gitte Seeberg, adm. direktør i Autobranchen. Den nye rapport indeholder 20 politiske anbefalinger for at forbedre udrulningen af ladestandere, med fokus på opdateret lovgivning, mere fri konkurrence, bedre planlægning og udvidelse af elnettet. En anbefaling er, at kommunerne skal konsultere netselskaber tidligere i planlægningsprocessen for at finde de bedste placeringer til ladestanderne. Stina Glavind, adm. direktør i FDM, understreger, at man gerne vil undgå situationer som den i Aalborg, hvor en valgt lokation ikke var i nærheden af nogen transformatorstation, hvilket skabte udfordringer med strømforsyning til ladestanderne. Rapporten påpeger også en mangel på konkurrence blandt netselskaber, og efterlyser mere konkurrence i markedet for ladestandere for at undgå monopol og høje priser for kunderne. I lyset af EU's forbud mod salg af benzin- og dieselbiler fra 2035, og målet om at Europa's transportsektor skal være CO2-neutral i 2050, peger rapporten på nødvendigheden af flere ladestandere i Europa. Dette stemmer overens med regeringens ambition om en million grønne biler i 2030.
Børsen, fredag, s. 4 (19.05.2023)

Vi ved, hvorfor fiskene er væk. Alligevel gør vi ikke noget
Politiken bringer torsdag et debatindlæg af David Lange, direktør, Foreningen For Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation. Han skriver blandt andet: "Sidste år vedtog man i den daværende regering et forslag om en zone i den vestlige Østersø, som skulle friholdes for fiskeri med bundslæbende redskaber, den såkaldt trawlfri zone i Bælthavet. Der manglede faktisk bare en underskrift. Den nye regering var dog lynhurtig til at parkere dette forslag. [...] Den nye regering bakker desværre heller ikke op om EU's plan til genoprettelse af havet, fordi man ønsker at prioritere plads til råstofindvinding, transportinfrastruktur og bundslæbende fiskeri, hvilket den gjorde soleklart i den seneste tilbagemelding til EU-Kommissionen. For alle os, som arbejder med og lever af havet, var planen ellers en kærkommen og tiltrængt anledning til at fremme en langt mere bæredygtig anvendelse af råstofferne i havet og styrke den politiske tilskyndelse til et mere naturskånsomt fiskeri. Men det ønskede regeringen tilsyneladende ikke. Af frygt for at miste maritime arbejdspladser. [...] Lad os arbejde for en fremtid, som er langt mere skånsom for planter, fisk og bunddyr, og arbejde for den grønne omstilling af fiskeriet, som vi har lovet hinanden. Den, som er hele omdrejningspunktet for vores fælles europæiske fiskeripolitik. Det er et helt konkret skridt i den rigtige retning - det første forslag ligger allerede klar. Der mangler bare en underskrift."

Politiken skriver blandt andet i sin leder torsdag: "Danmark lever ikke op til EU's vandramme-direktiv. Kortsigtede hensyn til erhvervs- og vælgergrupper igennem to årtier har ført til en katastrofe for et havområde, der svarer til Fyn og Langeland tilsammen. [...] Situationen er katastrofal men kan vendes. Det viser udviklingen i Øresund, hvor det vrimler med torsk som følge af voldsomt begrænsede torskekvoter og det trawlforbud, der eksisterer af hensyn til skibsfarten. Men det kræver et opgør med den hellige ko, der igen og igen bremser for genopretning: Det landbrug, der altid tilgodeses med frivillighedsprincipper og planer og pakker baseret på tvivlsomme men politisk belejlige data, som vi f.eks. så det med Venstre-regeringens landbrugspakke fra 2016. Udledningen af næringsstoffer og pesticider fra landbruget må og skal begrænses, det samme skal trawl, dumpning af giftigt affald, sandsugning af havbunden m.m. SVM-regeringen har kaldt sig 'den grønneste regering' nogensinde. Hvis ikke den havplan, regeringen snart barsler med lever op til den selvglade påstand, er det et uacceptabelt svigt."

Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Torben Kaas, formand, Danmarks Sportsfiskerforbund. Han skriver blandt andet: "Den danske regering støtter ikke op om EU's forslag til naturgenopretning. Regeringen mener, at EU-forslaget vil medføre en række økonomiske udfordringer for statskassen, erhvervslivet og flere andre områder, hvis det gennemføres, som det er lagt frem af Kommissionen. [...] Af EU's forslag fremgår det ellers, at Danmark kan få en samfundsøkonomisk årlig gevinst på 23,6 milliarder kroner ved at indfri de mål, som naturforordningen foreskriver - og prisen for de nødvendige indsatser er ifølge regeringen selv 1,3 milliarder årligt. [...] For parallelt med diskussionen om EU's forslag til en ny naturforordning står det klart, at Danmark allerede hverken formår at indfri sine forpligtelser overfor EU i henhold til 'habitat-direktivet' eller 'vandramme-direktivet'. Det til trods for, at vi i årtier har været klar over, at det står skidt til for mange af vores naturtyper og for vores vandmiljø. [...] Nu har vi i årtier været en del af EU-fællesskabet, der blandt andet har støttet landbruget med milliarder af kroner. Men når der kommer forventninger og krav om, at vi også skal give noget igen - i dette tilfælde i form af en ambitiøs fælles naturforordning - stiller vi os uden for fællesskabet. Det er ganske enkelt pinligt og uholdbart for et land, der ellers bryster sig af at have den grønne førertrøje på."
Politiken, torsdag, s. 1, 7; Altinget, onsdag (19.05.2023)

Kultur

Kulturminister i opsang til EU-kollegaer: Flere lande skal underskrive erklæring mod sportswashing
Mandag og tirsdag var kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) til rådsmøde i EU, hvor i alt 22 ministerkollegaer har underskrevet den nordiske erklæring fra 2021, der kræver styrket demokrati og transparens i international idræt, skriver Altinget onsdag. Men kulturministeren vil have endnu flere EU-lande til at bakke op om erklæringen. "Jeg håber, at det lykkes Danmark og mig selv at overtale de EU-lande, der endnu ikke har underskrevet, til også at underskrive erklæringen," siger han.
Altinget, onsdag (19.05.2023)

Ny ballade om udskældt moms på kulturlivet: "Det her er et nederlag for regeringen"
Igennem flere årtier har kunstnerisk arbejde været fritaget for moms i Danmark, men tilbage i 2021 indgik den daværende S-regering en aftale om, at kunstnerisk arbejde skal pålægges en afgift, når kunstnere modtager penge via en rettighedsorganisation. Disse penge skal være med til at finansiere det danske fængselssystem. Den nuværende SVM-regering genindførte kulturmomsen som en del af sin lovpakke, men denne gang krævede støttepartierne, at EU-Kommissionen var enig i, at Danmark var forpligtet til at indføre moms på kulturen. Det skriver Politiken torsdag. Men i et svar fra EU-Kommissionen til skatteminister Jeppe Bruus (S) fremgår det, det kan EU-Kommissionen ikke svare på. "Det er op til den danske regering at bestemme, om den fortsat vil beholde denne undtagelse (for kulturlivet, red.) eller fjerne den," står der i brevet fra kommissionen. EU-Kommissionen skriver endvidere, at en sag af denne type "endnu ikke har været for EU-Domstolen", og kommissionen kan derfor ikke tage stilling til, hvordan en eventuel sag i fremtiden vil falde ud. Foreningen Danske Mediedistributører har kæmpet en indædt kamp mod kulturmomsen, og fra kommunikationsdirektør Ib Konrad Jensen, lyder det: "Det her er et nederlag for regeringen. Man gik ud med historien om, at EU kræver, at vi skal gøre det her i Danmark, og nu fremgår det direkte, at der ikke er noget EU-krav. Det er op til Danmark at afgøre, om vi vil fortsætte med vores undtagelse."
Politiken, torsdag, s. 2 (19.05.2023)

Migration

Så faldt Sverige som den humanitære stormagt
Politikens Signatur torsdag skriver journalist Hans Davidsen-Nielsen blandt andet: "År efter år har Sverige taget imod adskillige gange flere asylansøgere end Danmark, men det er åbenbart definitivt slut. Nu er den nye svenske regering i gang med at kopiere de stramme danske asylregler med det indvandrerkritiske Sverigedemokraterna i rollen som støtteparti ligesom Dansk Folkeparti i 00'erne. Ulf Kristersson går endog så langt som til at sige, at han ser positivt på den danske ide om et modtagecenter i Rwanda som alternativ til det nuværende asylsystem i Europa, der mere eller mindre er brudt sammen. [...] Det er ikke kun Sverige, der har bevæget sig. For et par år siden udtalte Politikens tidligere chefredaktør Bo Lidegaard til Weekendavisen, at hvis ikke vi er "meget hårde ved EU's ydre grænse, vokser trafikken over Middelhavet med store humanitære konsekvenser": "Jo flere man samler op, jo flere sejler ud, og jo flere drukner. Vi gør ikke problemet mindre ved at være bløde. Vi gør det større." [...] Men hvad ville egentlig være til hinder for at hente flere til Danmark, når asyltallet fortsat er lavt herhjemme? Selv om svenskerne strammer reglerne, planlægger de fortsat at tage imod 900 kvoteflygtninge. Til sammenligning tog Danmark sidste år 200. Behøver jeg nævne, at de kom fra Rwanda? Det burde også være muligt at flytte sig den modsatte vej."
Politiken, torsdag, s. 7 (19.05.2023)

Udenrigspolitik

Dansk ambassadør udpeges som chef for EU-mission i Ukraine
I en pressemeddelelse oplyser EU-rådet, at EU's rådgivende mission for reform af den civile sikkerhedssektor i Ukraine i fremtiden skal ledes af den danske ambassadør til Mali, Rolf Holmboe. Det skriver Altinget onsdag. Tidligere har Holmboe været ambassadør til Pakistan, Libanon og Syrien og herudover var han stabiliseringschef i Udenrigsministeriet fra 2009-2010 og har, på baggrund af sin erfaring som officer, rådgivet danske, militære missioner i udlandet.
Altinget, onsdag (19.05.2023)

Lars Løkke: Vi skal se på verden, som den er - ikke som vi ønsker, den skal være
I en kronik på Altinget onsdag skriver Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister, MF, politisk leder, Moderaterne, blandt andet: "Putins største håb er nu, at krigens metaltræthed melder sig. I Ukraine og i Vesten. Det kommer ikke til at ske. Den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi er et løfte til den ukrainske befolkning om, at vi bliver ved deres side, også efter krigen er slut. Det bliver ikke gratis. Det er derfor, regeringen har besluttet, at vi skal op på de to procent af BNP til forsvaret allerede i 2030. Og derfor vi vil styrke vores diplomati, så det er rustet til at tage vare på danske interesser. Ligesom vi vil re-orientere vores militære tilstedeværelse i verden, så vi fokuserer vores bidrag i Baltikum. Vi vil også arbejde for at videreudvikle Nato. Og styrke vores forhold til USA. USA orienterer sig i stigende grad mod Asien og forventer, at vi i Europa påtager os et større ansvar. Vi vil tage det sikkerhedspolitiske ansvar på os i Europa og bidrage til at styrke EU's forsvarssamarbejde. Med Finlands optagelse i Nato - og Sverige på vej - er der også en historisk mulighed for et tættere nordisk samarbejde. Vi vil arbejde for hårdest mulige sanktioner, som kan svække den russiske krigsmaskine. [...] De udfordringer, der står foran os, er ikke uoverstigelige, men de skal tages alvorligt og håndteres klogt. Det præsenterer vi en vej for med den her strategi. Og vi vil følge op med mere konkrete initiativer. Et forsvarsforlig, som forsvarsministeren vil indkalde til forhandlinger om meget snart. En europapolitisk aftale, som skal være på plads inden det danske EU-formandskab i 2025. En Afrika-plan og en globaliseringsstrategi. Den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi er det vigtige første skridt.
Altinget, onsdag (19.05.2023)

Naivitetens adresse
Information bringer fredag et debatindlæg af journalist Georg Metz. Han skriver blandt andet: "Anders Fogh Rasmussen talte i flere medier om, hvor naive vi har været over for Putin. Også han selv. Det erkendte han, men reducerede indrømmelsen med det lille ord 'vi'. [...] At det bare var naivt, dengang Sovjetstaten brasede sammen, således at tro og håbe på det nye Ruslands interesse i varig fredelig samhandel med de vestlige lande, er et kontrafaktisk postulat. [...] Lige så vel som ved ikke at opruste at lade russerne forstå Vestens (næsten) kun vennesæle hensigter. Parolen lød på handel og kontakter af enhver art for at overbevise russerne om farbarheden i den brede samarbejdsvej, og at de gamle østlande, nu hasteanbragt i NATO og EU, ikke for alvor burde forurolige Kreml. Troen på det sidste var måske om noget naivt. Her har Marie Krarup og andre uomtvisteligt lagt en trædesten i deres mere velvillige forståelse af Putin. Stort set gik det jo fint. Bortset fra Tjetjenien og Georgien, der ikke ragede 'os' en papblomst. Ej heller de uhyrlige menneskerettighedskrænkelser. Fred og samhandel trivedes, Europa købte kubikkilometer af billig gas, som russerne, især Putin og drengene, tjente pænt på. Hvori naiviteten lå, fortaber sig i godtkøbsefterrationaliseringen."
Information, fredag, s. 13 (19.05.2023)

Tænk, hvis “pragmatisk idealisme” er formlen på et vinderprojekt
I Børsens leder kan man fredag blandt andet læse: "Som et glas koldskål en varm sommerdag. Eller et lejrbål en kold vinteraften. Omtrent sådan føltes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens præsentation af regeringens nye udenrigsstrategi tirsdag. [...] Krigen i Ukraine og opgøret mellem USA og Kina giver ganske vist rygvind til mere kontante, realistiske overvejelser om udenrigspolitiske muligheder og risici. Men alligevel. Mange af de nu erkendt nødvendige hensyn er jo kyniske. Moralsk udfordrende. Til tider ydmygende. Med indbygget pligt til hykleri for danske politikere på den internationale scene. Desuden er doktrinens bådeog-logik nok et lovligt behændigt svar på mange af livets store spørgsmål. Den relativt kortfattede strategi er mildest talt åben for fortolkning. Og som Løkke sagde “ikke et nyhedskatalog”. Dvs. ukonkret. Men på konkrete punkter - som f.eks. flere flertalsafgørelser i EU - ikke konsistent med statsministerens meldinger. [... ] Det bliver afgørende, hvor den pragmatiske idealisme konkret fører hen. Ikke mindst for virksomhederne. Strategiens måske vigtigste passus konstaterer, at “teknologiens allestedsnærværende rolle og samfundets affødte afhængighed heraf betyder, at teknologi er blevet udenrigs- og sikkerhedspolitik”. Teknologi er lig med konkurrencekraft. Så konkurrencestatens styrke bliver et sikkerhedsspørgsmål. Hvorved udenrigspolitik, økonomisk politik og erhvervspolitik vokser sammen i en grad, som vi først lige er begyndt at forstå rækkevidden af."
Børsen, fredag, s. 40 (19.05.2023)

Udvidelse

Optagelsen af nye lande i EU er i allerhøjeste grad sikkerhedspolitik
Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten fredag blandt andet: "Lande, som befinder sig i Europas gråzone, er uhyre sårbare. Derfor bør EU tænde det grønne lys for dem. Det var et af hovedbudskaberne på den estiske Lennart Merikonference i weekenden. Og pointen er ikke til at tage fejl af: Læren af den 24. februar 2022 er, at lande ikke må efterlades i en gråzone mellem Europa og Rusland. Sker det, kan Rusland, men også Kina, blive fristet til at udnytte situationen. Derfor bør EU klart vise, at det kun er et spørgsmål om tid, før Vestbalkan og lande som Ukraine, Georgien og Moldova kan blive optaget i EU. [...] Efter den 24. februar 2022, hvor Rusland angreb Ukraine, er tiden imidlertid en anden. Ganske interessant stempler Danmark også ind i debatten om, hvordan EU på sigt kan fungere med så mange medlemslande. Ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er nødvendigheden af at diskutere flertalsafgørelser i EU 'uafvendelig'. Det kan man kun give ham ret i. Faktisk blev hele princippet om, at EU også skulle være ”optagelsesklart” til nye medlemsstater, knæsat, da Danmark havde formandskabet i 1993. De senere år har danske regeringer imidlertid fremstillet institutionelle reformer som unødvendige. I en kommende europapolitisk aftale må udenrigsministerens nye melding stå sin prøve. Det gælder også en række andre institutionelle temaer. Skal EU virkelig have 36 kommissærer, og hvad med antallet og fordelingen af Europa-parlamentarikere? Lige så afgørende er det, at aftalen også indeholder pejlemærker for, hvordan Danmark vil forsøge at påvirke EU's fremtidige landbrugs- og strukturfondspolitik med mange medlemsstater. For forestiller man sig, at f.eks. Europas kornkammer Ukraine kan sluses ind i den nuværende landbrugspolitik? Kort sagt: Hvilket prisskilt er der egentlig på den store udvidelse?"
Jyllands-Posten, fredag, s. 26 (19.05.2023)

Økonomi

Lose efterlyser mere håndfaste rammer for EU's nye økonomiske spilleregler: "Gæld er gæld. Der er ikke rigtig gæld eller forkert gæld"
"Hvor meget gæld EU-landene må have" er det store emne, som optager de europæiske økonomi- og finansministre, skriver Altinget onsdag. De 27 EU-landes ministre føler hinanden på tænderne for at få en fornemmelse af, hvordan de andre forholder sig til en længe ventede justering af reglerne, som dikterer, hvor meget gæld EU-landene må have. Ifølge Jyllands-Posten torsdag og Altinget onsdag mener fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V), at udspillet til en opdatering af EU's spareregler kan godt tåle en opstramning. "Det er en sag, som vi jo både i Danmark, men også i alle de andre lande, er rigtig optaget af," siger Stephanie Lose, der tirsdag var i Bruxelles for at drøfte det udspil, som EU-Kommissionen lagde på bordet i slutningen af sidste måned.
Altinget, onsdag; Jyllands-Posten, torsdag, s. 2 (19.05.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
19. maj 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark