Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information19 November 2021

EU i dagens aviser fredag den 19. november



Tophistorier

Belarus vil have EU til at tage imod 2000 migranter
Flere af dagens aviser skriver om strømmen af migranter, der forsøger at komme til EU gennem Belarus. I Berlingske og Jyllands-Posten kan man læse, at Belarus nu foreslår, at EU skal tage imod 2000 af de migranter, der lige nu befinder sig i Belarus nær grænsen til Polen. Ifølge Belarus er der 7000 migranter i landet. Belarus vil tilbagesende 5000 af dem og have EU til at tage imod de resterende 2000. "EU skal skabe en humanitær vej for 2000 flygtninge, der opholder sig i en lejr ved grænsen. Vi tager til gengæld ansvar for - såfremt det er muligt, og de ønsker det - at sende de øvrige 5000 til deres respektive hjemlande," siger Natalja Ejsmont, der er talsperson for den belarusiske præsident Lukasjenko. Hun mener, at den tyske kansler, Angela Merkel, skal forhandle med EU om at skabe vej for migranterne ind i EU. Forskellige europæiske ledere har beskyldt præsident Lukasjenko for at opmuntre migranterne til at rejse til Belarus for at komme til EU ad den vej. Jyllands-Posten skriver desuden, at Lukasjenko allerede har talt med Angela Merkel om situationen. En talsmand for EU-kommissionen sagde torsdag, at der er tale om misinformation fra Minsk, og der ingen forhandlinger er med Lukasjenko-regimet.

I Kristeligt Dagblad og Ekstra Bladet kan man læse, at situationen med flygtningene i Belarus på grænsen til Polen har taget en ny drejning efter de belarusiske myndigheder ryddede to store migrantlejre. Mange af de mennesker, der opholdt sig i lejrene under barske forhold, skal være blevet flyttet til nærliggende lagerbygninger. Desuden rejste hundredvis af irakiske migranter torsdag tilbage til Irak. Det var det første fly af sin slags i måneder og et andet tegn på, at der sker udviklinger i den ellers fastlåste situation.

B.T. skriver, at Polens militær natten til torsdag tilbageholdt omkring 100 migranter, som forsøgte at komme ind i landet fra Belarus. Samtidig beskylder Polen Belarus for at stå i spidsen for migranternes forsøg, og det polske forsvarsministerium har efterfølgende udtalt, at belarusiske styrker med al sandsynlighed har ødelagt pigtrådshegn langs grænsen. "Hviderusserne tvang efterfølgende migranterne til at kaste sten mod de polske soldater for at distrahere dem. Selve forsøget på at krydse grænsen skete nogle hundrede meter længere væk," lyder det desuden.

I Weekendavisen kan man også læse om situationen ved grænsen mellem Polen og Belarus og hvordan den "bølger" frem og tilbage. Samtidigt vokser spekulationerne om, hvad der egentlig var Aleksandr Lukasjenkos - og hans formodede bagmand, den russiske præsident Putins - hensigt med forsøget på at gøre migranter til det nye våben mod Vesten. "Umiddelbart er der nok tale om et forsøg fra Lukasjenko på at få ophævet sanktionerne mod sig. Det giver god mening for Lukasjenko at dirigere migrantstrømmen til det nordøstlige Belarus. Herfra har han muligheder for at kanalisere migranterne i to retninger, både mod Litauen og mod Polen, to lande, der begge har markeret sig skarpt mod Lukasjenko-styret, og som begge huser en del belarusiske eksilpolitikere. Men når det er sagt, kan der sagtens være flere formål. Der er de planer, ofte spontane og ikke lige gennemtænkte, der opstår i Lukasjenkos hjerne, og de mere strategiske planer, som andre lægger, jeg tænker her selvfølgelig især på Putin," siger Niels Bo Poulsen, chef for Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier. Poulsen er ikke i tvivl om, at Putin har en finger med i spillet. "Hvis Putin ikke fandt, at det her var en acceptabel og for Rusland gavnlig adfærd, ville han have mulighed for at vride armen om på Lukasjenko og stoppe det," siger han. Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er enig, og tilføjer: "Det er klart i Putins interesse at så tvivl om NATOs eller NATO-medlemmers evne til at forsvare deres østgrænse. Og man er fra russisk og belarusisk side selvfølgelig fuldt ud opmærksom på den diskussion, vi fører i NATO om den sårbarhed, vi har ved den polsk-litauiske grænse, altså Suwalki-gabet. En række russisk-belarusiske krigsøvelser, senest Zapad-21 i september, går netop ud på at bryde igennem her og forbinde Rusland via Belarus med Kaliningrad-eksklaven ved Østersøen, og krigsspillene indikerer i høj grad, at det kan lykkes for dem."

I Kristeligt Dagblad kan man læse, at traditionel krigsførelse taber terræn til diffuse trusler og små, men komplicerede angreb. Selv ikke med Vladimir Putins opbakning kan Belarus' præsident, Aleksandr Lukasjenko, matche Nato-alliancen på den konventionelle slagmark. Så hvad gør man, når de militære muskler mangler, men man alligevel ønsker at give - i dette tilfælde EU - en lærestreg? Man tyer, angiveligt, til hybridkrig. Forfatter Anne Applebaum konkluderede efter et besøg ved grænseområdet mellem Polen og Belarus, at "Belarus har lanceret en hybridkrig mod Polen og Europa ved at bruge migranter som våben." "Pointen med hybridkrig er, at den er en måde at bruge militærmagt på, som ikke rigtig er krig, men som heller ikke rigtig er fred. Man bruger nogle metoder - for eksempel misinformation, cyberangreb eller politisk pression - der ikke når at blive registreret som krig, for at opnå nogle resultater, man ikke ville kunne nå med fredelige midler. Så det er en krig, der ikke er en krig, og pointen er, at når ikke det er klart defineret som krig, så bliver det sværere at aktivere Natos artikel 5, den såkaldte musketer-ed,” siger professor Mikkel Vedby Rasmussen, ekspert i militærstrategi og leder af institut for statskundskab ved Københavns Universitet, og han fortsætter: "Det, polakkerne er bange for nu, er, at de migranter, der står ved deres grænse, er første led i en hybrid krigsførelse, hvor Belarus forsøger at destabilisere grænsen og derigennem skabe en kaotisk situation, hvor der er nogen, der er nødt til at gribe ind, og at det så bliver russerne, der gør det. Så står man pludselig i en situation, hvor man ikke rigtigt er blevet invaderet, men hvor man heller ikke har kontrol over sit territorium."

I Berlingske kan man læse et debatindlæg af historiker og freelancejournalist Adam Holm. Han skriver blandt andet: "lngen, der følger situationen for de betrængte flygtninge mellem Polen og Belarus, kan undgå at være berørt. Jo, hvis man har et kølelegeme, dér hvor andre har et hjerte, men ellers er det svært at forblive upåvirket af de beretninger, der slipper ud af det grænseområde, som med en passende ironi kaldes for 'Ingenmandsland'. Og dog, til trods for navnet er det virkelige mennesker af kød og blod, ikke ansigtsløse 'ingenmænd', som dør af kulde, tørst og ubehandlede sygdomme få hundrede meter fra 15.000 velbevæbnede polske soldater. [...] EUs såkaldte 'højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik', den spanske socialdemokrat Joseph Borrell, fordømmer Belarus for at 'instrumentalisere migranter til politiske formål' og slår fast, at 'vi er opsatte på at bekæmpe denne umenneskelige og ulovlige praksis' - et synspunkt, der bakkes op af både udenrigsminister Jeppe Kofod og af den borgerlige opposition. Flot lyder det, men ordene runger hult. Borrell vælger at se igennem fingre med den nyligt vedtagne polske særlov, der tilsidesætter Genevekonventionens bestemmelse om humanitær hjælp til folk på flugt. [...] I går stod polakkerne i EUs sorte bog for deres brud med gængse retsstatsprincipper med politisk udpegede domstole; i dag høster de applaus for at bryde gængse menneskerettigheds-principper. Hykleriet er tykkere end den berømte tåge ved Themsens breder. Det bliver ikke bedre af, at EU entydigt peger på, at Lukasjenko 'instrumentaliserer' flygtningepolitikken. Vi kan hurtigt blive enige om, at han er en gemen slyngel. Manden, som gladeligt accepterer at blive kaldt for diktator, viderefører Sovjetkommunismens afstumpethed og kynisme."
Berlingske, s. 16, 27; Jyllands-Posten, s. 17; Kristeligt Dagblad, s. 9, 13; Ekstra Bladet, s. 9; B.T., s. 22; Weekendavisen, s. 11, 15 (19.11.2021)

Prioriterede historier

EU vil stoppe støtte til sorte projekter
Flere aviser skriver i dag, at det er usandsynligt, at EU-Kommissionen fremover vil godkende statsstøtte til projekter med fossile brændsler. Det fremgår af en meddelelse, der handler om, hvordan EU's konkurrencepolitik skal se ud fremover. "Udkastet vil støtte udfasningen af fossile brændsler ved at klargøre, at statsstøtte til projekter, som involverer sådanne brændsler - i særlig grad de mest forurenende som olie, kul og brunkul - sandsynligvis ikke vil blive fundet forenelige med statsstøtteregler," lyder det. Udmeldingen kommer efter FN-klimakonferencen COP26 i Glasgow, hvor netop fossile brændsler blev italesat i sluterklæringen for første gang ved en COP. Af meddelelsen fra kommissionen fremgår det, at lande, som søger om lov til at støtte projekter med fossile brændsler, skal forklare, hvordan de vil sikre, at investeringerne vil være i overensstemmelse med EU's klimamål. De skal også forklare, hvordan de vil undgå, at støtten til projekter vil føre til udledningerne mange år frem.
B.T., s. 24; Ekstra Bladet, s. 9; Jyllands-Posten, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 9 (19.11.2021)

Erhvervsliv advarer mod statsstøtteræs
Børsen skriver i dag, at konkurrencekommissær Margrethe Vestager åbner for mere statsstøtte til erhvervslivet i EU. Samtidig frygter Dansk Erhverv og Dansk Industri, at det kan ende i en glidebane mod farlig protektionisme. De advarer begge om, at mere statsstøtte kan føre til, at danske virksomheder på længere sigt kan komme til at tabe til store lande med større statskasser. Lasse Hamilton Heidemann, EU-chef i Dansk Erhverv, mener ikke, det er Vestager selv, der er skurken. Der var allerede før coronakrisen pres fra blandt andet Frankrig for at få løsnet konkurrencereglerne i håb om at ruste Europas virksomheder bedre til kampen mod USA's og Kinas giganter. "Som jeg ser det, er det den perfekte storm. Briterne er ude af EU, mens Frankrig og til dels også Tyskland og Sydeuropa længe har villet i denne retning. USA kæmper ikke imod for tiden, og Kina gør slet ikke. Så det er blevet lidt ensomt at kæmpe mod protektionisme. De politiske vinde blæser bare en anden vej," siger Heidemann. Anders Ladefoged, EU-chef i Dansk Industri, er ligeledes bekymret. "Under corona er der givet ufattelig meget statsstøtte, forståeligt nok. Men nu er der en risiko for, at denne tilgang også bider sig fast i mere normale tider, og der opstår et pres for at slække på kontrollen," siger han. Kommissionen lægger op til at forlænge de midlertidige coronastøtteregler frem til juni 2022 og på flere punkter give udvidede støttemuligheder frem til udgangen af 2022 og 23. Der er også en samlet revision og opdatering af EU's konkurrenceregler på vej, så reglerne bedst muligt understøtter både den grønne og digitale omstilling og det indre marked, fremgår det af udspillet. På et pressemøde torsdag understregede Vestager at "der er brug for en effektiv konkurrencepolitik, nu mere end nogensinde."

EU-Kommissionen har ifølge Politiken torsdag i en pressemeddelelse oplyst, at de lempelige regler for statsstøtte forlænges med seks måneder. De nuværende regler, som blev indført som følge af coronapandemien, stod til at udløbe 31. december. Men de er altså forlænget, så de gælder indtil 30. juni 2022. Ifølge EU-Kommissionen gør forlængelsen af reglerne det muligt for medlemslande at forlænge støtteordninger til virksomheder. Vestager lagde på pressemødet særlig vægt på, at EU ikke står stærkt i "kampen om microchips", som der er global mangel på. Det er en af grundene til, at EU fortsat vil yde støtte til virksomheder. "I dag ligger cirka 10 procent af produktionen af mikrochip i Europa. For 40 år siden var det cirka halvdelen. Og der er virksomheder i alle medlemslande, som har behov. Derfor mener jeg, det kan forsvares, at landene investerer mere - på faste betingelser," sagde Vestager.
Børsen, s. 24, 30 (19.11.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Regeringen støttes i et nej til EU-bestemt mindsteløn
Jyllands-Posten skriver, at fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) oplyser, at regeringen har fået Folketingets opbakning til at stemme nej til et direktiv om EU-bestemt mindsteløn. "Jeg er glad for, at Folketinget er enig med regeringen i, at vi skal forsvare den danske model med frie forhandlinger om løn på arbejdsmarkedet," siger ministeren. Det danske nej for sandsynligvis ikke den store betydning, men Tesfaye mener, at det er vigtigt at sende et signal. Direktivet gælder kun for lande med mindsteløn, hvilket hverken Danmark eller Sverige har. Begge lande har fået forsikringer om, at det ikke kommer til at betyde noget for dem i første omgang. Men landene frygter, at mindsteløn kan blive til virkelighed, hvis en arbejdstager i et af landene tager sagen op i EU-Domstolen. I yderste konsekvens vil den måske tvinge landene til at indføre den. "Jeg kan godt forstå, at andre lande er bekymrede for det, der foregår på deres arbejdsmarked med meget lave lønninger, hvor man ikke kan leve et anstændigt liv. Men i Danmark har vi fundet en bedre model, og den er værd at forsvare, og det skal ikke ødelægges af et fælles europæisk direktiv," siger han.
Jyllands-Posten, s. 2 (19.11.2021)

Finansielle anliggender

ECB er nu nervøse for en markedskorrektion
I Jyllands-Postens Indsigt af journalist Hakon Redder, kan man i dag blandt andet læse: "Høj inflation og ultralempelig pengepolitik er umiddelbart en uheldig kombination. Flere storinvestorer er mere end almindeligt bekymrede En buket af meget højt prisfastsatte aktiver er truet af en seksløber med hele fire aftrækkere. Advarslen kommer fra ECB, Den Europæiske Centralbank. Nervøsitet for konsekvensen af ECB's egne gerninger - den ultralempelige pengepolitik - får paradoksalt nok ECB til både at advare om en korrektion af blandt andet høje ejendomspriser samt udstikke en advarsel om, at de anstrengte forsyningskæder og den dyre energi kan påvirke inflationen “længere end ventet”. [...] Det interessante - og potentielt meget afgørende for både realøkonomien og investorerne i finansmarkederne - er påvisningen af faren for en korrektion, hvis ikke inflationen falder fra det aktuelle høje niveau og derfor udløser rentehop. Det er bemærkelsesværdigt, fordi ECB-chefen Christine Lagarde ved enhver lejlighed fastholder, at inflationen i løbet af 2022 igen vil falde tilbage og med udgangen af året være under de 2 procent - bankens mål over en mellemlang periode. Altså set med Lagardes øjne ingen inflationsfare."
Børsen, s. 34 (19.11.2021)

Handel

Bilgigant satser massivt på biler til ikke-elbilslande
Jyllands-Posten skriver, at bilproducenten Skoda fra WV gruppen er sat i spidsen for at videreudvikle den såkaldte MQB-A0-platform, der oprindelig er lavet til det indiske marked. Ideen er, at den skal kunne rumme billige modeller, der spænder fra minibiler og store syvpersoners familiebiler - fra vogne under fire meters længde helt op til 4,70 meter. De store markeder, der også tæller blandt andet Latinamerika og det sydøstlige Asien, er så langt fra at være klar til den elektriske omstilling, som man kan være, så VW-koncernen har besluttet, at man vil udvikle fremtidens biler med forbrændingsmotorer med udgangspunkt i disse markeder og ikke som hidtil i Europa. Skoda mener, at salget af forbrændingsmotorbiler på de målrettede markeder vil vokse med 58 procent. Man har samtidig regnet sig frem til, at salget vil toppe i 2036 - et år efter, at en EU-regel træder i kraft, som kun vil tillade nul-emissionsbiler, når det gælder bilsalget i EU.
Jyllands-Posten, s. 6 (19.11.2021)

Småkøb på nettet kan udløse ekstraregninger
Dagens Jyllands-Posten skriver, at Toldstyrelsen nu advarer danskerne om risikoen for ubehagelige ekstraregninger ved småkøb fra webbutikker placeret uden for EU. Baggrunden er, at en rundspørge viser, at fire ud af ti danskere ikke kender til de nye toldregler, som blev indført 1. juli i år, hvor der er lukket for at kunne købe momsfrit i britiske, kinesiske eller andre butikker uden for EU. Indtil i sommer gled varer købt uden for EU med en værdi på under 80 kroner momsfrit frem til forbrugerne, men nu opkræves der moms af alle varebreve. "Vi får løbende spørgsmål fra borgere, der har fået en uventet ekstraregning efter at være blevet opkrævet moms af en vare, som de tidligere ikke har skullet betale moms af. Derfor går vi nu ud og minder om de nye regler, fordi mange danskere køber ind i netbutikker i forbindelse med black friday og julehandlen, der snart går i gang," fortæller Toldstyrelsen.
Jyllands-Posten, s. 2 (19.11.2021)

Institutionelle anliggender

Kina vil bestemme fremtidens tekniske standarder. Det er dårligt nyt for EU
Information bringer en analyse skrevet af Lasse Karner, avisens korrespondent i Asien. Han skriver blandt andet: "Internationale, tekniske standarder kan lyde megakedeligt, men er smørelse for globaliseringen og har været en europæisk force. De er hidtil blevet vedtaget i fællesskab af eksperter fra teknologiførende virksomheder, men kinesisk statsstyring udfordrer systemet. Beijing har netop offentliggjort en ny strategi. [...] I årtier er de organisationer, der fastsætter globale standarder, blevet domineret af Europa og USA. Man taler endda om 'Bruxelleseffekten' - stramme regler og en halv milliard forbrugere - der har gjort EU til en global supermagt. Det vil Kina nu lave om på. [...] Kina overlader ikke strategisk vigtige beslutninger til markedskræfterne - og det gør USA i stigende grad heller ikke. [...] Den kinesiske regering offentliggjorde sidste måned en ny standardstrategi. Den dikterer, at området skal være drevet af markedet, men guidet af staten. Hvor standarder de fleste steder bliver set som en fællesnævner, der gør det muligt for alle at konkurrere på lige vilkår, bliver de i Kina også benyttet til at presse industrien til at hæve det tekniske niveau. Går den teknologiske udvikling for langsom, kan staten gennemtvinge højere tekniske krav. Det får de kinesiske virksomheder til at investere endnu mere i forskning og udvikling. Strategien understreger Kinas intentioner om at være en international standardsætter. [...] Set fra Europa er udviklingen bekymrende. Standarder har længe været en europæisk styrkeposition, og det er ikke i EU's interesse, at Kina indgår aftaler bilateralt eller regionalt uden om de etablerede organisationer. Samarbejdet på tværs af grænser i regi af EU's indre marked har gjort standarder til en europæisk specialitet og EU til en international regelsætter, andre lande og regioner følger. Mange multinationale selskaber benytter automatisk EU's standarder som deres egne. Men spørgsmålet er, om EU kan fastholde sin store indflydelse. Standarder er en sigende indikator for, hvem der innoverer mest og bedst. Og trenden går ikke Europas vej. Basalt set handler det om kvalitet. Gode løsninger har bedre muligheder for at blive vedtaget som globale standarder.”
Information, s. 8-9 (19.11.2021)

Klima

Cepos: Vi bør fokusere mere på regningen for grøn omstilling end midlertidige prishop på energi
Altinget bringer et debatindlæg af Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos. Han skriver blandt andet: "I Europa har vi været gennem en periode med mindre vind og nedbør end normalt. Det medfører blandt andet mindre vand i de norske magasiner, som driver vandkraften. Norge er Nordens batteri, som aftager ellers overflødig vindenergi og omdanner den til vand i magasinerne, og som leverer den tilbage igen, når vinden ikke slår til. Men nu er der altså lavvande i magasinerne. I Asien har det været mere varmt end normalt og krævet ekstra energi til køling. Især gasproduktionen har svært ved at følge med efterspørgslen globalt. I Danmark ligger gasproduktionen underdrejet af tekniske årsager i øjeblikket, og den grønne omstilling i EU har generelt sænket gasproduktionskapaciteten. [...] Udfordringen ved den grønne omstilling er, at grøn energi er dyrere end fossil energi. Derfor er mere end 80 procent af verdens energiproduktion fortsat fossil. Vi kan - som i Danmark - vælge at sænke CO2-udledningen ved at erstatte fossil energi med vedvarende samt indskrænke produktionen og gøre den mindre energiintensiv. Men ikke uden betydelige ekstraomkostninger. [...] Der er mindre grund til at bekymre sig for virkningerne af kortsigtede udsving i energipriserne. Men panikken er begyndt at brede sig i mange lande, hvor vælgerne er utilfredse. Noget af det mest kontraproduktive, regeringer kan gøre, er imidlertid at gennemføre midlertidige sænkninger af energiafgifterne eller give subsidier til energi. Priserne stiger for at løse flaskehalsproblemerne. Hvis alle sænker afgifterne med videre, vil priserne skulle stige endnu mere for at få udbud og efterspørgsel til at balancere. Derimod er der en rigtig god grund til permanente nedsættelser af afgifter, som ikke er miljømæssigt begrundet."
Altinget (19.11.2021)

Der kommer en god løsning i morgen
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af journalist Frede Vestergaard, hvor man blandt andet kan læse: "På klimakonference efter klimakonference har det forlydt, at det er sidste udkald for at redde planeten. Uden at man af den grund har forpligtet sig til at leve op til egne målsætninger. Glasgow blev ingen undtagelse. [...] Jeg har fulgt processen fra Rio-mødet over den første COP 1 i Berlin i 1995 og har dækket omkring halvdelen af COP-møderne in situ til og med COP 21 i Marrakesh i 2017. Efterfølgende har jeg fulgt med hjemmefra og mener nok at kunne opkaste mig til en slags ekspert i klimakonferencers beskaffenhed. [...] Det er stort set kun EU, som ved at stramme 2015-løftet fra 40 til nu 55 procents reduktion i 2030 i forhold til 1990 reelt har levet op til hensigten i Paris-aftalen om skærpede reduktioner. Dog har EU ikke fået lovgivningen på plads, så det er et åbent spørgsmål, hvordan det i praksis skal ske. Dén indbyrdes kamp har EU-landene til gode. Og fordi alle forstod, at resultatet var for magert til at blive kaldt en succes, ja, måske endda så magert, at Thunbergs bla, bla, bla fremstod som en profeti, blev det i Glasgow besluttet, at landene får en chance for at komme med nye og mere vidtgående løfter om CO₂-reduktion på COP27 i Cairo om et år. Processen bliver således holdt i gang. Der kommer en god løsning i morgen."
Weekendavisen, s. 12 (19.11.2021)

EU afviser at støtte Københavns plan om at fjerne CO2 fra røg
Dagens Politiken skriver, at affaldsforbrænding i København har fået afslag på støtte fra EU. Dermed bliver der ikke renset CO2 ud af skorstensrøgen før efter 2025, hvilket er for sent til at opfylde Københavns klimaplan. En vigtig del af planen er at rense CO2 ud af røgen fra skorstenen på kommunens eneste affaldsforbrænding, Amager Bakke. CO2'en skal efter planen derefter pumpes dybt ned i undergrunden, hvor den bliver liggende. CO2-rensning og -lagring er alt for dyr til, at kommunen selv kan betale regningen, og nu har EU i første omgang også sagt nej. Jacob Simonsen, direktør i affaldsselskabet ARF, har ikke opgivet at få tilskud, enten næste år fra EU eller fra den pulje, som Folketingets partier i disse uger forhandler om til CO2-rensning. "Det kommer på et eller andet tidspunkt. Spørgsmålet er kun hvornår," siger han.
Politiken, s. 8 (19.11.2021)

Jordens undergang er en dårlig investering
Lars Bo Bertram, administrerende direktør i Bank Invest, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten, blandt andet: "Havstigninger, skovrydning og dyreudryddelse er blevet en alvorlig risiko ved investeringer, der ikke er bæredygtige. Men vi skal passe på, at der ikke går CO2 i det hele. [...] Risikoen ved at lukke øjnene for udryddelsen af dyre- og planteliv er - også kynisk betragtet - blevet for høj i forhold til det afkast, investeringen kan give. Hvert fjerde pattedyr og hver 10. fugl står ifølge Our World in Data foran akut udryddelse. [...] Når investeringsbranchen ivrigt markedsfører bæredygtige investeringsprodukter, er det vigtigt at diskutere, om vi oversælger varen. Det tror jeg ingen gør med overlæg. På det grønne område er investeringsbranchen stadig ny i trafikken. Og mens vi venter på, at EU i løbet af 2022 bliver færdig med ensartede betingelser for bæredygtige investeringer, forsøger vi at styre med omtanke og placere os fornuftigt på vejen. [... ] Det var et klart budskab i en meningsmåling, vi fik lavet over sommeren. Målingen viste på den ene side, at danskerne som forventeligt er meget opmærksomme på klimaet. Men den viste også, at bekæmpelse af forurening og fattigdom og fremme af sundhed, uddannelse og menneskerettigheder også fylder meget. Det understreger for mig, at vi som udbydere af investeringsprodukter skal være meget opmærksomme på, at der ikke går CO2 i det hele. Bæredygtige investeringer er meget mere end klimainvesteringer. [...] Løsningen hedder bæredygtige investeringer. Investeringer, der fører til jordens undergang, er et dårligt langsigtet alternativ."
Jyllands-Posten, s. 17 (19.11.2021)

Klimakrisen skal løses gennem erhvervslivet
Børsen bringer en kronik af Peder Lundquist, administrerende direktør i EKF Danmarks Eksportkredit. Han skriver blandt andet: "Da jeg fløj hjem fra Glasgow efter nogle hektiske dage i klimaets tegn på COP26, følte jeg mig stolt. Ikke på egne vegne, men på vegne af Danmark og de danske virksomheder. Misforstå mig ikke. Der er ting at være bekymret over, og nogle vil være skuffede over, at det eksempelvis ikke lykkedes at lande en aftale om fuld udfasning af kul. Men efter selv at have deltaget i Glasgow står det klart, at topmødet trods alt var en succes. [...] Men vi må også sande, at konkurrencen skærpes voldsomt derude. Højt grønt afkast Det stod klart for mig, da jeg i Glasgow deltog i en paneldebat, hvor også EKF's britiske pendant, den statsejede eksportfond UKEF, deltog. Mange lander skeler med beundring til Danmarks vindeventyr, men er i den grad også klar til at tage kampen op. I Storbritannien mobiliserer man alle kræfter for at sikre, at de britiske virksomheder kommer med på den næste bølge af grønne teknologier og dermed kan tage deres bid af kagen i den internationale konkurrence. Danmarks rolle som international klimaleder må derfor ikke tages for givet. Vores eksportsucces af klimateknologi skyldes, at vi som land har været villige til at sætte handling bag ordene og blandt andet etablere et stærkt finansielt samarbejde mellem virksomheder, investorer og staten. Andre lande er mere end klar til at gøre os kunsten efter i fremtiden."
Børsen, s. 50-51 (19.11.2021)

Organisationer: Ny EU-lov kan blive en global game-changer i kampen mod fældning af verdens skove
Anne-Sofie S. Henningsen og Kristine Clement m.fl., henholdsvis rådgiver i Verdens Skove og kampagneleder for landbrug og skov i Greenpeace, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Mens politikere fra hele verden efter to ugers klimatopmøde i Glasgow er vendt hjem med taskerne fulde af løfter om at sætte ind mod klimakrisen og stoppe skovrydningen globalt i 2030, har EU-Kommissionen i onsdags offentliggjort et udspil til en lov mod afskovning. For første gang er der et glimt af håb om, at EU, der er et af verdens største markeder, vil tage ansvar for de ødelæggende konsekvenser af den europæiske import af varer med forbindelse til skovrydning og katastrofale skovbrande. [...] EU-landene er blandt verdens største importører af skovrydning fra troperne og er tilsammen ansvarlige for 16 procent af al skovrydning forbundet med international handel af varer som oksekød, soja, palmeolie, gummi, kakao og kaffe. Mens EU’s egne skove også lider, og biodiversiteten er truet. Forslaget indeholder mange gode initiativer og vil være med til at sikre, at europæiske virksomheder tager et større ansvar for deres forsyningskæder og bliver stillet til ansvar for den potentielle afskovning, deres import eller eksport medfører. Desværre er der stadig en række smuthuller i aftalen, som bør lukkes, hvis EU vitterligt vil leve op til de løfter, de har givet igen og igen om at stoppe afskovning globalt. Her kan Danmark gøre en vigtig forskel. [...] Den finansielle sektor spiller en enorm rolle i EU’s afskovningsaftryk. Det er derfor helt essentielt, at denne sektor også inkluderes i den kommende lov for at sikre, at europæiske banker og investorer ikke er med til at finansiere skovrydning og ødelæggelse af anden natur. Desværre har Kommissionen ikke medtaget den finansielle sektor i lovudkastet."
Altinget (19.11.2021)

Konkurrence

EU enig om strammere styring af it-giganter
Berlingske skriver, at der, efter et politisk gennembrud i EU nu er enighed om, hvordan man skal tackle de store teknologiselskaber som Google og Apple for at få bugt med konkurrencelovgivningen. De største partier i Europa-Parlamentet indgik onsdag en aftale om nye og strammere regler, som skal gælde for selskaber med en markedsværdi på mindst 80 milliarder euro, og som tilbyder mindst én internettjeneste. Det betyder, at flere selskaber end forventet vil blive berørt af de nye regler, 'Digital Markets Act' (DMA), som EU-næstformand og konkurrencekommissær Margrethe Vestager fremlagde første udkast til for næsten et år siden. Google, Amazon, Apple, Facebook og Microsoft vil blive omfattet af de skrappere krav, men det vil også gælde selskaber som hollandske Booking og kinesiske Alibaba, skriver avisen. Der kan allerede i næste uge stemmes om lovpakken. Den skal herefter godkendes af de 27 EU-medlemslandes ministre på området.
Berlingske, s. 6 (19.11.2021)

Migration

Storbritannien vil sende migranter til Albanien
B.T. skriver, at den britiske regering arbejder på en løsning om at sende illegale migranter til Albanien, som kommer til Storbritannien via Frankrig. Det skal ske senest syv dage efter, at migranterne er ankommet til Storbritannien. Hvis aftalen kommer på plads, skal migranterne flyves til Albanien, hvor de så indkvarteres i centre. Og her skal deres asylansøgninger behandles. Prisen ventes at blive 100.000 pund per migrant. De penge går til flyet til Albanien og til indkvartering. Tom Pursglove, viceminister i indenrigsministeriet og justitsministeriet, sagde ifølge AFP onsdag, at det i år kun er lykkedes for Storbritannien at sende fem migranter tilbage til det kontinentale Europa.
B.T., s. 22 (19.11.2021)

Sikkerhedspolitik

Rådgiver i cybersikkerhed: EU's NIS-direktiv skal ikke overrumple os, ligesom GDPR gjorde
Philip Sandahl Johansen, cyberkonsulent ved Ernst & Young, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "I 2018 trådte EU’s NIS-direktiv (netværk- og informationssystemer) i kraft. Udvalgte udbydere i udvalgte sektorer med national kritisk infrastruktur må sikre, at organisationen har styr på de understøttende it-systemer for den kritiske infrastruktur. [...] Med opdateringen af NIS-direktivet, NIS2, er ambitionerne skruet i vejret. Og hvem skulle være imod at højne niveauet for cybersikkerhed på tværs af kritisk infrastruktur i EU’s medlemslande og implementere ensartede krav for udvalgte samfundskritiske sektorer? [...] Det er naturligvis ikke gratis for de omfattede organisationer, og EU-Kommissionen forventer, at omfattede udbydere må forvente en stigning på 22 procent af sikkerhedsbudgettet til omkostninger til informationssikkerhedsaktiviteter for de nye sektorer inkluderet i NIS2. Såfremt EU-Kommissionen har ret, så bør det kommende sikkerhedsarbejde være en prioritet hos de berørte ledelser og bestyrelser. [...] Det vil kræve arbejde at komme i mål, og det forudsætter, at der er ledelser og bestyrelser, som vil afsætte de nødvendige midler. Enten i form af interne ressourcer eller eksterne konsulenter. Ligeledes skal man ikke glemme, at vedligeholdelse af de implementerede tiltag er lige så vigtigt som selve implementeringen."
Altinget (19.11.2021)

Sundhed

Fattige lande venter stadig på Vestens vacciner
Kristeligt Dagblad skriver, at verdens fattige lande stadig venter på at få vacciner, mens mange danskere i disse dage får et booster-stik mod corona. Situationen i de fattigste lande er meget anderledes end i Vesten. I Haiti er 0,42 procent af befolkningen fuldt vaccineret imod covid-19, mens tallet i DR Congo er helt nede på 0,05 procent. I Afrika er 6,6 procent af den samlede befolkning færdigvaccineret. Til sammenligning er over 66 procent af den samlede befolkning i EU-landene fuldt vaccineret, og i Danmark har 9 procent fået et såkaldt boosterstik. Tedros Adhanom Ghebreyesus, generaldirektør i WHO, kalder situationen en decideret skandale. "Vi beder de lande, som har lovet at donere vacciner, om at indfri deres løfter hurtigst muligt," sagde han i sidste uge til udenrigsministrene i WHO's medlemslande.
Kristeligt Dagblad, s. 1 (19.11.2021)

Miljøminister støtter EU-forbud mod tatoveringsblæk
Jyllands-Posten skriver, at der er opbakning fra den danske regering til et EU-forbud mod skadelige stoffer i tatoveringsblæk. Det fremgår i et høringssvar fra miljøminister Lea Wermelin (S). "Når først stofferne er kommet ind i huden, kan de ikke fjernes igen. Hvis vi ved, at et kemisk stof kan give allergi eller være kræftfremkaldende, så skal det ikke være i blæk til tatovering. Jeg er som udgangspunkt tilfreds med, at der er er kommet regler for farlige kemiske stoffer i blæk til tatovering i EU's generelle kemikalieforordning Reach, så vi undgår farlige stoffer i tatoveringsblæk," skriver hun. De nye EU-regler gælder fra den 4. januar 2022. De medfører, at mere end 4.000 kemiske stoffer i tatoveringsblæk forbydes. Tatovører er kritiske over for de nye regler. De vil gøre det stort set umuligt at lave tatoveringer. Ifølge professor og overlæge på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital, Jørgen Serup, er der ingen sundhedsfaglige argumenter for at forbyde tatoveringsblækket. "Der har aldrig været et eneste påvist dokumenteret tilfælde af, at pigment i tatovering har udløst cancer," siger han.
Jyllands-Posten, s. 2 (19.11.2021)

Udenrigspolitik

Slutspil for Erdogan i Ankara
Jyllands-Posten bringer i dag en kronik af Robert Ellis, international rådgiver og kommentator. Han skriver blandt andet: "Tyrkiets økonomiske kollaps har undermineret præsident Erdogans stærke greb om landet og ført til gennemgående utilfredshed med hans styre. Og vestlige forhåbninger om et Tyrkiet, der vendte sig mod Vesten, har lidt skibbrud. [...] Selv om forhandlinger om EU-medlemskab begyndte i 2005, varede det ikke længe, før det gik op for EU, at Tyrkiet forhandlede på skrømt. Som EU's udvidelseskommissær, Olli Rehn, pointerede: 'Nu er tiden inde for Tyrkiet at levere varen,' men det er ikke sket. [...] I 2013 viste Erdogan-styret sit sande ansigt og fik udrenset liberale og centrister fra partiet, og året efter indrømmede EU-parlamentariker Marietje Schaake, at drømmen om et europæisk Tyrkiet var forvandlet til et mareridt. Processen blev fuldendt i 2018, da Erdogan blev udnævnt til udøvende præsident efter en folkeafstemning, der godkendte de nødvendige forfatningsændringer. [...] Tillige har han ambition om at gøre Istanbul til centrum for islamisk finans og økonomi. Følgelig har Erdogan siden 2016 fyret tre guvernører fra centralbanken, fordi de har forsvaret den tyrkiske valuta, liraen, og bekæmpet inflation ved at sætte renten op. Renten er nu nedsat fra 24 procent i 2018 til 16 procent i september i år - til trods for at inflationen officielt nærmer sig 20 procent. I virkeligheden er den næsten det dobbelte. [...] Tidligt næste år vil Erdogan fremlægge et udkast til en ny forfatning, der givetvis vil erstatte Tyrkiets nuværende sekulære forfatning med en, der afspejler hans tankegang. Udenrigspolitisk har Tyrkiet under Erdogan markeret sig med en aggressiv ekspansionspolitik, især i det østlige Middelhav og i nabolandene Syrien og Irak. Samarbejdspolitikken med Rusland og Iran har ført til, at Tyrkiet tre gange har invaderet Syrien og etableret sig i den kurdiske enklave Afrin og det nordlige Syrien. Nu pønser Erdogan på en fjerde offensiv mod de amerikansk støttede kurdiske styrker i det nordøstlige Syrien for at genvinde hans vaklende popularitet hjemme i Tyrkiet. Erdogan har ikke lagt skjul på sin ambition om at gøre Tyrkiet til en stormagt, og udviklingen af Tyrkiets droneteknologi har ændret den moderne krigsførelse med sejre i Libyen og enklaven Nagorno-Karabakh i Aserbajdsjan. Desuden kom det sidste år tæt på væbnet konflikt med Grækenland over den lille græske ø Kastellorizo ud for den tyrkiske sydkyst."
Jyllands-Posten, s. 31 (19.11.2021)

Værre end under Netanyahu
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Israelernes arabiske alliancepolitik, der blev formaliseret med præsident Donald Trumps medvirken i 2020, handler om en fælles front mod Iran - i Israels optik en 'eksistentiel trussel' og for Golfens sunni-emirater en politisk trussel. [...] Hver ny signatur på et israelsk-arabisk aftaledokument udhuler den illusion om en fremtidig palæstinensisk stat, der stadig holdes i live i USA, EU og FN som udgangspunktet for en fredsløsning. Og som efter de fire år med (den sært realistiske) Donald Trump er pudset op som Biden-regeringens forventning om, at den israelske samlingsregering uden Netanyahu-belastet historik vil være til at tale med. Det er den ikke. [...] Indtil nu, hvor den nye forsvarsminister, Benny Gantz, har kriminaliseret seks ngo'er med den begrundelse, at de er dækorganisationer for PFLP, den palæstinensiske modstandsorganisation, der er på USA's og EU's terrorliste (herhjemme blev organisationen kendt som adressat for udbyttet af Blekingegadebandens røverier). Af de seks ngo'er knytter de fire an til civilsamfundsstøtte til kultur, børns rettigheder, kvinder og landbrug i de besatte områder, de to andre til menneskerettigheder - hvoraf den ældste er Al Haq (sandheden), der dokumenterer krænkelser på alle sider, altså også i PA-hjemmestyret og Hamas. Forbuddet har vakt opsigt i FN's Råd for Menneskerettigheder ligesom EU, der sponserer flere af de ramte ngo'er, kræver 'klare beviser' for den israelske påstand om PFLP-forbindelser."
Information, s. 16 (19.11.2021)
 

Sources

Detaljer

Publikationsdato
19 November 2021