EU i dagens aviser fredag den 19. september 2025

Dagens EU-tophistorier

Klima: EU-landene enes om 2035-hensigtserklæring til FN – 2040-mål møder modstand
Ritzau skriver, at efter ni timers forhandlinger blev EU-landene torsdag enige om en hensigtserklæring om et 2035-klimamål, som afleveres til FN som led i EU’s NDC. Det sikrer, at EU kan tale med én stemme ved FN’s Generalforsamling og senere COP30. Danmark havde ønsket et bindende 2040-mål på 90 procents reduktion, men modstand fra bl.a. Tyskland, Frankrig og flere østeuropæiske lande satte en stopper. I stedet faldt aftalen på en foreløbig erklæring, forventet at ligge i intervallet 66,3-72,5 procents reduktion, mens det endelige mål fastlægges senere. Danmark måtte som EU-formand opgive at få et fælles 2040-klimamål på plads, da især Tyskland og Frankrig satte sig imod. I stedet forsøger Lars Aagaard at samle medlemslandene om en hensigtserklæring om et 2035-mål, der kan afleveres til FN som EU’s bidrag til COP30. Det oprindelige mål var en 90 procents reduktion i drivhusgasser i 2040, men flere lande kræver en topmødediskussion på stats- og regeringslederniveau. Danmark lægger derfor op til en foreløbig erklæring frem for en endelig aftale. Altinget.dk skriver, at EU-landene fortsat ikke kan enes om klimamålene for 2035 og 2040, hvilket har ført til en hensigtserklæring til FN. Den polske klimaminister Krzysztof Bolesta afviser kritik og siger, "Vi har jo klimamål for 2030 og 2050. Så vores 'ingenting' er bedre end det, mange andre lande i verden har." EU's klimakommissær Wopke Hoekstra understreger, at "Man skal ikke presse noget igennem med det smallest mulige flertal." Den svenske klimaminister Romina Pourmokhtari er "skuffet" over den manglende fremdrift. Ritzau skriver, at Ungarns miljøminister Anikó Raisz afviser EU-Kommissionens forslag om et 2040-klimamål på 90 procents reduktion i drivhusgasser som urealistisk. Flere lande, herunder Tyskland og Frankrig, har krævet, at spørgsmålet løftes til et EU-topmøde, hvor en beslutning kan kræve enstemmighed – og dermed give Ungarns premierminister Viktor Orbán vetoret. Det danske EU-formandskab havde håbet på en beslutning allerede på ministermødet i Bruxelles, men modstanden gør det usandsynligt. Raisz understreger, at EU bør fokusere på resultater frem for høje mål, og advarer om konsekvenserne for Europas konkurrenceevne og økonomi.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Jyllands-Posten, torsdag; Altinget.dk, torsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Danmark og EU kræver våbenhvile i Gaza – USA forventes at nedlægge veto
Ritzau skriver, at Danmark og de øvrige ni midlertidige medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd appellerer til en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza gennem en resolution, der også kræver frigivelse af gidsler og uhindret humanitær adgang. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen koordinerer forslaget, som støttes af Danmark og EU, men USA forventes at nedlægge veto, hvilket gør, at resolutionen sandsynligvis ikke får nogen umiddelbar effekt. Danmark understreger, at initiativet skal opretholde internationalt pres og holde fokus på humanitære krav, selvom udfaldet i Sikkerhedsrådet kan blive begrænset.

I en kommentar på Altinget.dk skriver Nima Zamani, at EU, herunder den danske regering, nu tager skarp afstand fra Israels handlinger i Gaza, men at det har taget for lang tid og kostet mange menneskeliv. Zamani kritiserer USA's udenrigsminister Marco Rubio for at støtte Israel trods FN's og ICJ's advarsler om folkedrab. "Hvis folkeretten er verdens grundlov, så er Netanyahu i dag dens notoriske grundlovsbryder," skriver Zamani. EU's ændrede kurs er en positiv udvikling, men USA's fortsatte støtte underminerer folkerettens principper.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Jyllands-Posten, torsdag

Andre EU-historier

Sundhed: Per Clausen bliver venstrefløjens forhandler på EU’s kemi-omnibus
Altinget.dk skriver, at Per Clausen (EL) er udpeget som skyggerapportør for venstrefløjsgruppen i Europa-Parlamentet under forhandlingerne om EU-Kommissionens ”kemi-omnibus”. Pakken skal forenkle regler for bl.a. klassificering, mærkning, kosmetik og gødning med mål om at reducere bureaukrati og omkostninger for kemikalieindustrien. Clausen understreger, at hans fokus bliver at forhindre udvanding af eksisterende miljø- og sundhedsbeskyttelse under dække af forenkling.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Landbrugspolitik: EU-Kommission vil hæve gødningsloft – Danmark stemmer ja trods kritik
Altinget.dk skriver, at EU-Kommissionen foreslår at hæve loftet for brug af den nye RENURE-gødning fra 170 til 250 kg nitrat per hektar, primært efter ønske fra Holland. Danmark vil stemme for, hvilket møder kritik fra venstrefløjen og miljøorganisationer, der frygter skade på natur, grundvand og vandmiljø. Regeringen vurderer, at påvirkningen ikke bliver større end ved andre gødningstyper, men anerkender en potentiel risiko. Landbrug & Fødevarer støtter forslaget, mens bl.a. Danmarks Naturfredningsforening kalder det ”meget triste nyheder” og advarer mod at svække EU’s fælles miljøregler.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Udenrigspolitik: Trump afviser nye løfter om Ukraine – kræver europæisk stop for russisk olie
Jyllands-Posten skriver, at Donald Trump under sit besøg i Storbritannien ikke gav nye løfter om Ukraine, trods pres fra den britiske premierminister, Keir Starmer. Trump kræver, at europæiske NATO-lande stopper olieindkøb fra Rusland, før USA overvejer sanktioner. Han sagde: "Jeg er villig til at gøre andre ting, men ikke når de mennesker, som jeg kæmper for, køber olie fra Rusland." I mellemtiden forhandler EU om en ny sanktionspakke mod Rusland.

Kilder: Jyllands-Posten, torsdag

Økonomi: Lidegaard: Danmark må styrke EU-engagement for at sikre fremtidens vækst
I en kronik i Børsen skriver Martin Lidegaard, at Danmarks fremtid afhænger af en stærkere tilknytning til EU. "EU er sidste bastion for den regelbaserede verdensorden, herunder handelspolitikken, som er alfa omega for dansk økonomi og eksport," skriver {AUTHOR}. Kronikken kritiserer den nuværende danske EU-politik, som fokuserer på at minimere europæisk regulering, og argumenterer for, at Danmark bør styrke sit engagement i EU for at sikre konkurrencedygtige energipriser og adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Kilder: Børsen, fredag, s. 33