Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information20. august 2021

EU i dagens aviser fredag den 20. august



Tophistorier

EU frygter nyt flygtningekaos efter Taleban-sejr
Flere af dagens aviser skriver om flygtningesituationen efter Taliban har overtaget magten i Afghanistan. I Europa forventer man en stærk flygtningetilstrømning fra Afghanistan den kommende tid. I Kristeligt Dagblad kan man læse, at EU-Kommissionen vil forhindre flygtninge fra Afghanistan at rejse mod EU ad usikre ruter, men at det kan blive vanskeligt at holde folk ude, da man ikke forventer, at Tyrkiet vil hjælpe som tidligere. Det mener professor i international politik og udenrigspolitik ved Köln Universitet Thomas Jäger. "Aftalen mellem EU og Tyrkiet om tilbagetagelse af syriske flygtninge er i øjeblikket praktisk talt sat ud af kraft. Tyrkiet beskytter ikke EU's ydre grænse og tager ikke afviste asylansøgere tilbage fra Grækenland. Tyrkiet vil heller ikke være klar til at modtage et stort antal flygtninge fra Afghanistan," siger han. EU-Kommissionen taler om at hjælpe de millioner af fordrevne i Afghanistan via internationale organisationer og henviser til det samarbejde, der allerede er i gang med nabolandene Pakistan, Iran og Tadsjikistan. "Vi bør ikke vente, til folk ankommer til EU's ydre grænser. Det er ikke en løsning. Vi bør forhindre, at folk rejser mod EU ad usikre, uregelmæssige og ukontrollerede ruter, der drives af smuglere," sagde Ylva Johansson, kommissær for indre anliggender, onsdag. Hun tilføjede, at EU skal tage imod afghanere, der er ”i øjeblikkelig fare”, og EU's medlemslande skal fremskynde” deres indsats for at tage imod flygtninge. Det er dog fortsat usikkert, hvordan situationen ser ud i de forskellige lande. Østrig opfordrede onsdag EU til at oprette centre i nabolandene til Afghanistan for at tilbageholde afghanere, der er udvist fra Europa, skriver Euronews. Grækenland taler om at sende afghanske asylansøgere tilbage til Tyrkiet. J. Olaf Kleist, forsker i flygtningepolitik ved universitetet i Osnabrück, mener, at mange afghanere utvivlsomt vil søge mod Europa. "Mange afghanere, især fra større byer, er meget 'vestlige' og har ofte venner og familie i Europa. De vil helt sikkert forsøge at komme til Europa. Spørgsmålet er, om Europa vil sørge for modtageprogrammer, der gør det muligt at modtage flygtningene sikkert og velordnet, eller om Europa vil vente på, at flygtningene tager meget farlige ruter og ofrer tid, ressourcer og børns sundhed - hvis ikke deres liv - for at ende ved Europas grænser," siger han.

I Politiken kan man i dag læse, at EU famler i blinde for at undgå en flygtningestrøm fra Afghanistan, som ingen EU-lande vil modtage. Samtidig er der større mistillid mellem de forskellige EU-lande, da ingen lande vil stå med en byrde mens andre går fri. Frankrigs præsident Emmanuel Macron lagde ud i en TV-tale mandag, hvor han nævnte de "betydelige konsekvenser for hele det internationale samfund, for Europa og for Frankrig" ved en strøm af flygtninge. Han opfordrede til fælles europæisk initiativ, for at beskytte mod "større bølger af ureguleret migration." Tyske kansler Angela Merkel gik ikke så vidt tirsdag, hvor hun konstaterede, at EU's forsøg på at definere asylpolitik er slået fejl. Hun foreslår, ligesom Macron, at man skal se på muligheder i nabolande til Afghanistan før man modtager flygtninge ved de europæiske grænser. "Som det næste skridt kan vi tænke over, om mennesker, som er særligt berørte, kan komme til Europa og europæiske lande på en kontrolleret og understøttet måde," tilføjede hun. Diplomater fra flere EU-lande samt EU-Kommissionen har følere ude i Afghanistans nabolande Iran og Pakistan med henblik på at lave en aftale med dem om oprettelse af modtagecentre eller lejre. Efter en videokonference tirsdag mellem udenrigsministrene fra EU udtalte den ansvarlige for EU's udenrigspolitik, Josep Borrell, at EU vil tage kontakt til talebanerne for at hindre en "humanitær og potentiel migrationskatastrofe". EU vil i første omgang tilbyde Iran og Pakistan økonomisk støtte, hvis de modtager flygtninge fra Afghanistan.

I Weekendavisen kan man i dag læse, at titusindvis af afghanere lige nu forsøger at finde en vej ud af Afghanistan for at flygte fra Taliban. Derfor er Europas toppolitikere nervøse for, at den næste flygtningekrise er på vej. Den seneste uge har både Emmanuel Macron, Mario Draghi og Angela Merkel talt om afghanske flygtninge, både EU's inden- og udenrigsministre har holdt hastemøder, og den græske migrationsminister har talt om "grænsebeskyttelse". "Det handler ikke kun om antallet af ankomster. Der behøver ikke komme en million flygtninge, for at det bliver en krise for Europa - politisk skal der ikke særlig meget til," siger Morten Lisborg, migrationskonsulent og tidligere rådgiver for Socialdemokratiet. Udviklingen i Afghanistan betyder også, at Danmark ikke kan hjemsende afghanere, som er blevet afvist i asylsystemet. Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser til Weekendavisen, at 55 afghanere, som egentlig skulle udvises, alligevel må blive i landet. Derudover fortæller Flygtningenævnet, at man sætter 40 igangværende sager om afghanere i bero. Noget lignende sker over hele Europa. Europa er dog bedre rustet denne gang end i 2015, da EU's ydre grænsekontrol er styrket og budgettet til grænse- og kystvagten Frontex er femdoblet. Alle lande er desuden enige i, at der er brug for en "hård grænse". Det blev især tydeligt i starten af 2020, da Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, bevidst lod migranter stævne ud fra Tyrkiets kyst med kurs mod Grækenland. Dengang skyndte EUs ledere sig til den græske kyst, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen holdt pressemøde og kaldte Grækenland for Europas "skjold". Europa-Kommissionen fremlagde sidste år en ny "migrationspagt" med et princip om "obligatorisk solidaritet". Hvis der opstår en ny migrationskrise eller et særligt pres på et EU-land, kan Kommissionen udløse en "solidaritetsmekanisme". Så har alle EU-lande pligt til at hjælpe med at aftage asylansøgere eller flygtninge eller til at hjemsende migranter fra de overbelastede lande. Sagen er bare, at pagten endnu ikke er blevet til noget, og at det er yderst tvivlsomt, om det sker.

Altinget bringer et debatindlæg af Knud Vilby, journalist og forfatter. Han skriver blandt andet: "Regeringens udlændingepolitik bygger på modvilje og en nølende tilgang, som efterlader mennesker i sårbare og nedbrydende positioner. [...] Senest er det illustreret i den nølende tilgang til ønskerne om at bringe de afghanere, der har hjulpet Danmark, i sikkerhed. [...] Regeringen kunne klart have gjort mere og have gjort det tidligere. Men politikken var så lidt som muligt, så sent som muligt. [...] Da flere lande besluttede at indstille alle udvisninger af afghanske borgere til Afghanistan, tøvede den danske regering længe. 8. juli introducerede den daværende afghanske regering et tremåneders stop for modtagelse af tvangsudsendte afghanske asylansøgere på grund af den kaotiske situation, men 5. august var udlændingeminister Mattias Tesfaye medunderskriver på en opfordring til EU-Kommissionen om at lægge pres på de afghanske myndigheder for at få dem til fortsat at modtage tvangsudsendte. [...] Regeringen reagerede så lidt som muligt og så sent som muligt på de advarsler, der kom, og søgte endog at få EU-Kommissionen til at hjælpe med at skaffe tilladelser til at udsende afghanere til kaos."
Kristeligt Dagblad, s. 1; Politiken, s. 8; Weekendavisen, s. 11; Altinget (20.08.2021)

Prioriterede historier

Ane Halsboe Jørgensens første opgave bliver at opdyrke nyhedsørkener og tæmme techgiganter
I dagens Information kan man læse om udnævnelsen af Ane Halsboe Jørgensen (S) som kulturminister, og hvad hendes opgaver bliver. En af de store opgaver, bliver ifølge Information, at se på de store amerikanske techgiganters magt. Ifølge medieprofessor på CBS, Anker Brink Lund, er det den største udfordring for den danske medieverden, men paradoksalt nok er det ikke en udfordring, som Kulturministeriet kan stille meget op med. "Hvis man skal håndtere det problem, så skal det være i Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Finansministeriet eller på et EU-niveau," siger han. Mediekommentator Lasse Jensen er enig: "De kommer helt sikkert til at lave et eller andet med techgiganterne. Men når de ser dybt ind i hjertet på sig selv, ved de jo godt, at hvad end de laver, er det rene lappeløsninger. Der er kun ét sted, hovedudfordringen fra techgiganterne kan tackles, og det er i USA's kongres," siger han.

I Jyllands-Posten kan man i dag også læse om den nye kulturministers kommende opgaver. Avisen har talt med ministeren og stiller spørgsmålet, hvad et lille land som Danmark kan stille op over for store techgiganter. "Ved først øjekast kan det ligne meget stærke kræfter. Men i forhold til de ting, vi lægger arm med, uanset om det er corona, klima eller techgiganter, er vi nødt til at insistere på, at politik kan gøre en forskel. Folk har stemt på os, fordi de forventer, at vi gør noget ved det, der er tidens største problemer. Hvis man skal have tillid til vores demokrati og vores politikere, er vi nødt til at møde ind hver morgen og sige: Ja, techgiganterne, dem kan vi godt gøre noget ved. I forhold til den her dagsorden er det også en stærk kræft at være en del af EU," siger hun og tilføjer: "Medier og lokale medier er afgørende for et levende demokrati. Derfor er det vigtigt, at vi f.eks. har en nyhedsformidling, man kan stole på, at vi har public service-forpligtigelser og stærke kræfter til danske produktioner, der kan hamle op med de største streamingtjenester, men også lokale og regionale medier, der kan lave nogle helt særlige vinkler. Det er en central del af vores mediebillede, som er vigtig at fastholde i en tid med fake news, digitalisering og store techgiganter, der vælter nyheder ind over os på en helt anden måde. Det føles, som om de suger vores tid og nærvær væk og opererer med algoritmer, der trækker os fra hinanden i stedet for at føre os sammen."
Information, s. 6-7; Jyllands-Posten, s. 20-21 (20.08.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Det store regnestykke
Philip Rosenbaum, adjunkt i økonomi ved Copenhagen Business School, skriver i en analyse i Weekendavisen i dag blandt andet: "Økonomisk forskning peger på, at mere end syv måneders barsel til moren kan have uhensigtsmæssige effekter, både for mødre, børn, fædre og samfund. Mere øremærket barsel til mænd ville være en langt bedre forretning. [...] Barselsperioden giver kvinder ro til at komme sig over graviditeten og mulighed for at tage sig af deres nyfødte barn og familien. Men måske holder kvinderne lige rigelige mængder barsel, i hvert fald i et økonomisk perspektiv. Studier tyder på, at lange barsler ikke bare kan have store omkostninger for kvindens karriere, men også for familiens velfærd. Samtidig ser det ikke ud til, at en barselsperiode på mere end syv måneder øger morens eller barnets sundhed og trivsel. [...] USA er et af de eneste vestlige lande, som stadig ikke har en universel betalt barselsordning. Flere delstater er dog begyndt at indføre kortere kompenserede barsler, og det giver mulighed for at studere de socioøkonomiske konsekvenser heraf. Disse studier viser, at mødrenes helbred forbedres markant, når de holder barsel i et par måneder efter fødslen. Det gælder både fysisk og mentalt. På kort sigt er kvinderne mindre stressede, har færre depressioner og bedre fysisk formåen, og også børnene har gavn af barslen. [...] De danske kvinder har stort set taget alle de ekstra dage, som barselsudvidelserne siden 1984 har givet familierne, hvilket har været med til at forstærke den skævvridende effekt på indkomstuligheden mellem kønnene af at få børn. [...] Det vil EU nu prøve at lave om på. I 2019 godkendte parlamentet et direktiv, som betinger alle medlemslande til at tildele fædre mindst to måneders øremærket barsel senest i 2022. Målet er dels at mindske indkomstuligheden mellem mænd og kvinder, dels at få fædrene til at involvere sig mere i opdragelsen af deres børn og i hjemmet. En politik, der har større opbakning blandt danske mænd end kvinder, hvor hele 47 procent af kvinderne ikke ønsker, at mændene skal have to måneders øremærket barsel. Elleve interesseorganisationer med vidt forskellig baggrund har tidligere på året været ude og plædere for mere ligeligt fordelt barsel i Danmark, heriblandt KVINFO, DJØF og Cevea. Regeringen har dog indtil videre holdt meget lav profil med hensyn til, hvordan de vil implementere EU-direktivet."
Weekendavisen, s. 12-13 (20.08.2021)

Det digitale indre marked

Tak til EU for rammer for kunstig intelligens
Jørn Bo Jacobsen, administrerende direktør i SAP Danmark, skriver i en kronik i Børsen blandt andet: "I foråret spillede EU-Kommissionen ud med et forslag til at regulere brugen af kunstig intelligens (AI). Det omfattende juridiske rammeværk er kulminationen på flere års arbejde, og det har nu kurs mod debat, behandling og mulig vedtagelse. Udspillet er det første af sin slags i verden, og det er skelsættende af flere årsager. Skal politikere regulere, hvilke midler og værktøjer, virksomheder bruger, og hvordan de bliver brugt? Eller skal de blot forholde sig til effekten og konsekvensen af faktiske handlinger? [...] På området for data og kunstig intelligens giver det bare absolut god mening at sikre tillid og transparens, som Margrethe Vestager fremhævede ved fremlæggelsen af AI-udspillet. [...] Kommissionens udspil til at regulere kunstig intelligens har en risikobaseret tilgang. EU giver det blå stempel til at bruge AI til alle de områder, hvor vi har masser af data, som ikke har nogen som helst negative konsekvenser for enkeltindivider, demokrati og bæredygtighed. Eksempelvis produkter, distribution og økonomi. [...] Min konklusion er, at EU's position på kunstig intelligens er et konstruktivt benspænd for helt almindelige danske virksomheders brug af data og software. Morgendagens virksomheder er intelligente virksomheder!"
Børsen, s. 42 (20.08.2021)

Finansielle anliggender

Organisationer: "Gældskrisen er kun lige begyndt"
Jyllands-Posten skriver i dag, at regeringens nej til et ønske om seks år til tilbagebetaling af coronalån, kan betyde yderligere problemer i nogle af landets virksomheder. Skatteminister Morten Bødskov (S) siger, at trængte virksomheder allerede i dag har mulighed for at indgå en afdragsordning via virksomhedernes såkaldte skattekonto. Han henviser også til, at bankerne har kreditordninger. Det sker som reaktion på en henvendelse han har fået fra fem erhvervsorganisationer, som har bedt ministeren om at lave en afdragsordning. Afvisningen af forslaget fra ministeren - og dermed regeringen - forbavser politisk chef Freja Brandhøj i DRC. "Det kan godt være, at coronakrisen er ved at være forbi, men gældskrisen er kun lige begyndt. Ud over den offentlige gæld, som vi efterlyser en afvikling på, ligger der også gæld til bankerne, udlejerne og andre," siger hun. Hos Dansk Erhverv peger skattepolitisk chef Jacob Ravn på, at organisationerne beder om hjælp netop på trods af de muligheder, der allerede er hos bankerne. "Det er skuffende, at forslaget afvises så blankt, da vi jo netop kommer med opråbet uagtet det allerede eksisterende kredittilbud hos banker. Vi er bekymrede for, at virksomheder ikke kan komme igennem hos bankerne, når coronalånene skal betales tilbage, eller at det bliver for uens og for besværligt," siger han. De danske organisationer anbefaler samtidig, at Danmark bør følge en anbefaling fra EU-Kommissionen om at give adgang til tilbageførsel af corona-underskud, også kendt som carry back, der kan resultere i refunderet skattebetaling via en modregning i årene før krisen.
Jyllands-Posten, s. 4 (20.08.2021)

Grundlæggende rettigheder

EU-kommissær: LGBT+-rettigheder er ikke nok. Vi skal ændre polakker og ungareres holdninger
Information skriver i dag, at EU forsøger at skabe et fælles sæt værdier for medlemslandende med en rettighedsstrategi for LGBT+-personer. Flere politikere har afvist EU's linje som ideologisk, men i forbindelse med World Pride besøg understreger EU's kommissær for ligestilling, Helena Dall, nødvendigheden af at ændre folks holdninger. Adspurgt om hvorvidt EU overhovedet skal blande sig i polakker og ungareres holdninger til LGBT+-personers rettigheder - og om det vil virke, svarer hun: "Det er det helt store spørgsmål. Vi kan have den bedste lovgivning, men medmindre vi også adresserer folks holdninger, så har vi et stort problem. Vi ændrer folks holdninger gennem den diskurs, som ligger til grund for EU's LGBT+-strategi. Og det er vigtigt, at det, vi siger, afspejler vores samfundssyn," siger hun i anledning af World Pride, hvor hun har besøgt København for at deltage i en paneldebat om menneskerettigheder. Hun mener det er vigtigt, at EU-Kommissionen samarbejder med og støtter civile aktører. "Det er vigtigt, at vi samarbejder med civilsamfundet i de tilfælde, hvor et medlemslands regering ikke er samarbejdsvillig. Der er mange civile aktører, der kontakter Kommissionen, som ønsker vores hjælp og støtte. Vi støtter dem i at lægge et pres på deres regering, så de strategier, vi har fremsat i EU, bliver implementeret," siger hun til Information.
Information, s. 11 (20.08.2021)

Mænd, der hader politiske kvinder
Dorthe Schmittroth Madsen, lektor og konservativ regionsrådskandidat i Vejle, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Uanset hvordan jeg tilgår dette læserbrev, så vil man betvivle og i værste fald overhøre mit budskab, da jeg selv er en kvinde. Så hvorfor skriver jeg? Er det for at få gratis og nem opmærksomhed, ja, endda medlidenhed, eller hoppe med på Me-Too-bølgen? Nej, jeg vil italesætte et meget vigtigt emne: Hvilken form for modstand modtager politiske kvinder? [...] Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, er bange for hunde, hvilket de fleste ved, og de, som ikke vidste det, blev bekendt med hendes angst, da Putin ved et besøg i Sotji 2007 lod sin labrador, Koni, spankulere midt ind i mødet, som paralyserede den forskræmte kansler. Ligeledes oplevede Merkel ved et besøg i USA i 2017, at den forrige præsident Donald Trump ikke gav hende det høflige, symbolske og ikoniske håndtryk, men i stedet sad med hænderne mellem sine egne ben og lod Merkel måbe. Anderledes håndterede EU-Kommissionens Ursula von der Leyen, at der i april dette år manglede en stol til hende ved siden af den tyrkiske præsident, Erdogan, og præsidenten for Det Europæiske Råd, Charles Michel, da hun åbent efter besøget i Tyrkiet meddelte EU-Kommissionen, at den eneste egentlige grund til, at hun blev behandlet, som hun gjorde, var, fordi hun er kvinde. [...] Kvinder i politik oplever givetvis modstand ligesom mandlige politikere, men eksemplerne fortæller mig, at der ikke er tale om misforståelser eller uvidenhed, men en regulær pissing contest, hvor nogen mandlige kollegaer tror, at man kan bringe os ud af kurs ved ikke at anerkende kvinders succesfulde magtposition i politik og betragte dem som ligeværdige med- og modspillere."
Jyllands-Posten, s. 30 (20.08.2021)

Naturligvis kan man være homoseksuel og kristen
Irene Larsen, lektor og cand. teol., og Anne-Birgitte Zoëga, sognepræst og konsulent, skriver i et debatindlæg i Politiken i dag blandt andet: "Det er en fejl at læse bibelen helt bogstaveligt. Den er skrevet i en helt anden tid, og kernebudskabet er netop kærlighed. Selvfølgelig kan man være homoseksuel og kristen. Det er vi mange, der er, også selv om nogle mener, at Gud forbyder homoseksualitet og gerne så homoseksualiteten gemt bagerst i skabet. Vi mener, at alle mennesker uanset seksuel orientering er elskede af Gud. Vi er mange homoseksuelle kristne, vi er her allerede som en livskraftig del af bl.a. den danske folkekirke. Vi beder ikke om lov til at være kristne; vi tager udgangspunkt i, at det er vi. [...] Flere europæiske lande oplever netop nu nye diskriminerende love, der kan medføre forfølgelse og vold mod homoseksuelle. Denne sommer har der f.eks. været debat i EU om nye love indført i Ungarn i juni 2021, der diskriminerer homoseksuelle, og placerer love mod LGBTI+-personer under en lov mod pædofili. [...] Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan vi vil formulere en teologi, der aktivt inddrager et syn på køn og seksualitet, hvor både kvinder og homoseksuelle bekræftes positivt. En teologi, der ikke bare ikke undertrykker homoseksuelle, men bekræfter os som mennesker med en seksualitet, der er smuk og gudvelbehagelig. Det handler altså ikke blot om, at man kan være homoseksuel og kristen, men om hvordan."
Politiken, s. 5-6 (20.08.2021)

Interne anliggender

Antisemitismen stikker hovedet frem i forbindelse med fransk vaccine-modstand
Kristeligt Dagblad bringer en analyse skrevet af Birthe Pedersen, avisens korrespondent i Frankrig. Hun skriver blandt andet: "Tre gange henover sommeren er mindestenen over Simone Veil i den lille by Perros-Guirec i Bretagne i det vestlige Frankrig blevet vandaliseret. Mindestenen over den afdøde jødiske politiker, som overlevede Auschwitz og blev en fremtrædende fransk politiker og formand for Europa-Parlamentet, blev for nylig vandaliseret med hagekors i rød maling. Få dage tidligere var mindestenen blevet smurt ind i en blanding af sennep og afføring. [...] Tal Bruttmann, ekspert i holocaust-historie og antisemitisme ved Center for Historisk Forskning i Grenoble, peger på, at man allerede ved pandemiens udbrud så karikaturtegninger af Frankrigs daværende sundhedsminister Agnes Buzyn, som er jøde, sammen med beskyldninger om spredning af sygdomme, hvilket har været en antisemitisk anklage mod jøder siden middelalderen. [... ] Fem lørdage i træk har vaccinationsmodstandere og kritikere af vaccine-pas demonstreret over hele Frankrig. Blandt andet har det vakt opsigt, at vaccinationsmodstandere har båret gule stjerner og sammenlignet sig selv med forfulgte jøder efter indførelsen af et vaccinationspas og sanktioner mod især sundhedspersonale, der nægter at lade sig vaccinere."
Kristeligt Dagblad, s. 4 (20.08.2021)

Klima

Professor om alvorlige faglige mangler i havplanen: Den er alene et politisk produkt
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Bo Riemann, professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Han skriver blandt andet: "Den danske havplan blev offentliggjort i marts 2021 og er nu i høring i offentligheden til september måned. Planen, som har været stærkt forsinket, er desværre mangelfuld på en lang række områder. [...] Hvordan kunne det gå så galt med den første havplan? Hvorfor har man ikke sikret, at havplanen opfylder krav og intentioner i EU-direktivet fra 2014 og i den danske følgelov fra 2016? [...] Man kunne ønske og håbe på, at en ny havplan i 2031 i højere grad end i den nuværende vil opfylde indhold og intentioner i EU-direktivet og i det danske lovgrundlag. Måske skulle man starte lidt før, så man havde tid til forsvarlige analyser af, økonomi, økosystemtilgang, bæredygtighed, land-hav problematikken, jobskabelse og velfærd eller tage høringssvar som dette til efterretning og lave en bedre havplan allerede nu."
Altinget (20.08.2021)

Landbrug

Ikke småpenge: Danish Crowns indtjening dykker igen
Børsen skriver, at indtjeningen hos slagteriet Danish Crown er faldet drastisk de seneste måneder. "Der er fortsat ubalance på det europæiske marked for fersk grisekød," skriver Danish Crown således i en pressemeddelelse. "Selvom det snart er et år siden, der blev konstateret afrikansk svinepest i vildsvin i Tyskland, så er det fortsat efterdønningerne af det chok, som præger markedet," siger Lars Albertsen, global salgsdirektør i Danish Crown Pork, videre i meddelelsen. Svinepesten betød, at en del markeder udenfor EU ikke ville købe fra de tyske slagterier, som dog fandt nye kunder globalt. Men nu er der konstateret svinepest i flere besætninger, og så lukker flere kunder ned og de tyske slagterier må oversvømme EU-markedet. Og det sker samtidig med, at det store svineproducent Spanien kaster masser af det kød, som Kina hidtil har aftaget på markedet i Europa. Kina, som i en lang periode har købt masser af europæisk kød til gode priser, har nemlig reduceret sin import.
Børsen, s. 12 (20.08.2021)

Migration

Når flygtninge skræmmes væk med lydkanoner fra Grækenland, er hele Europa i krise
Berlingske bringer en kronik af Stine Bosse, formand for Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: "Der er uden tvivl et stort forfald i europæisk tilgang til flygtninge og migranter i nyere tid. Der sker en markant forråelse. Det er ikke en fejl, der kan tilskrives EU som institution, men ganske enkelt mangel på europæisk sammenhold. Jeg taler om de såkaldte push-backmetoder. Det er helt uhyrlige metoder, som EU-medlemslande i dag tager i brug for at holde flygtninge og migranter væk. Stik imod internationale konventioner. Lige nu ser vi med forargelse på diktator Lukashenko i Belarus, som er begyndt at fragte migranter og flygtninge med fly fra Irak til Belarus, hvorefter flygtningene og migranterne bliver fragtet til grænsen ved Litauen. [...] Nu må vi vågne op. Dette er klokkeklart en tydelig moralsk forråelse. Og det er ulovligt. Det er et decideret problem for respekten om vores europæiske værdier, præcis som det er et problem, når Polen og Ungarn fører hetz mod mindretal i strid med artikel 2 i Lissabon-traktaten. [...] Mange taler om, at flygtningepresset på Europa vil øges over de kommende år på grund af klimaforandringer og krige drevet af ressourceknaphed. Det er det, som migrationsforskere fastslår, får mennesker til at flygte. Og når man skubbes ud af ens land, drages man naturligt imod steder med vilkår som i EU-landene. Flygtninge og migranter vil til EU-lande for at arbejde, bosætte sig og få en indkomst. Dansk politik (nogle kalder det indenrigspolitik, fordi indvandring afgør valg, siger de) har i årevis udelukkende drejet sig om at reducere incitamenterne her i landet. Blandt migrationsforskerne er det kendt, at det er de lokale forhold, der skubber flygtninge ud af eget territorie, som for alvor afgør, om mennesker sætter kursen mod Europa. [...] For det første vil jeg konstruktivt opfordre regeringen til at igangsætte en saglig analyse af, om vores retsforbehold stadig skal stå ved magt, og om Danmark kan bidrage med en indsats i tråd med EU-Kommissionens forslag fra den 24. september 2020 om en ny procedure for håndtering af migranter og flygtninge. Sigtet er blandt andet at aflaste de sydeuropæiske lande. [...] For det andet bør vi stile efter løsninger, hvor vi aktivt bidrager til vækst og fair omfordeling i nordafrikanske lande, så netop push-faktorerne - årsagen til at mennesker flygter - mindskes. For det tredje bør vi kæmpe vores ypperste for, at EU-Kommissionens forslag til klimalovgivning, der kan få os i mål med målet om 55 procents reduktion af CO2'en i 2030, bliver til virkelighed hurtigst muligt. [...] Og for det fjerde - og det er min vigtigste pointe - er vi under alle omstændigheder fra dansk side nødt til at tage højlydt afstand fra de uhyrlige push-backmetoder, som frontlinjestater i EU tager i brug."
Berlingske, s. 28-29 (20.08.2021)

Retlige anliggender

Det banale bedrageri
Georg Metz, journalist på Information, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Det må stå klart for de fleste efter sidste uges 13. fredag, at bedrageri og dokumentfalsk - selv for politiske gasplaneter - er alvorlige sager. Sagen var blot en af dagene på kontoret Og så var der dommeren, der efter at have erklæret tiltalte frifundet, leverede afslutningsbemærkningen: Men lov mig nu, Olsen, gør det ikke igen! Den replik kunne retsformanden i Lyngby gemme til en anden god gang, da en enig domsmandsret som bekendt fandt Morten Messerschmidt skyldig i næsten det hele og idømte ham fængselsstraf, betinget, men fængsel. [...] Ellers var sagen ifølge senioranklageren banal: Den slags bedragerisager, der går fjorten af på dusinet, og som altid føres på samme måde i metodisk dokumentation af bedrageriets åbenbare hensigt og bedragerens agt. Forsvaret forsøgte sig akkurat som MM's støtter i baglandet med sangen fra de varme lande om beløbets ringhed og den manglende personlige vinding bag ulovlighederne, hvilket heller ikke interesserede retten. [...] Mens vi er ved det, bør man påminde DF og Peter Skaarup, hvis krav om strafskærpelser er grænseløse, om ufortøvet også at forlange straffen hævet for dokumentfalsk og svig med EU-midler. Et sådant initiativ vil være i god overensstemmelse med partiets retspolitik. I heldigste fald kan en gesvindt strafskærpelse sætte MM bag tremmer i længere tid og yderligere udsætte det formandsopgør, der med en ellers frisat MM i vigør foruden formanden også kan koste Skaarup skalpen."
Information, s. 13 (20.08.2021)

Sikkerhedspolitik

Der er lang vej til, at Europa kan forsvare sig selv
I Berlingskes leder kan man i dag blandt andet læse: "Tænk at man skulle høre det. Siden partiets stiftelse i 1905 har Det Radikale Venstre stået for en defaistisk 'hvad skal det nytte'-holdning til forsvar. [...] Men nu mener Martin Lidegaard, næstformand i den radikale folketingsgruppe og tidligere udenrigsminister, at 'vi må opgive alle hassaner'. Efter Kabuls fald må vi erkende, at USA ikke længere vil være verdens politibetjent og selv tage et større ansvar. Derfor mener Martin Lidegaard, at vi skal 'styrke det europæiske forsvar' og også være klar over, at det 'vil komme til at koste os penge'. [...] Vi skal have styrket Europas evne til at klare flere militære opgaver på egen hånd. Vi må også se at få ophævet det danske forbehold mod EUs militære samarbejde, men det er en illusion at tro, at vi kan klare os uden den sikkerhedsgaranti, som USA står for. Det er USAs atomparaply, som afskrækker fjendtlige magter, og det er suverænt USA, som er i stand til at flytte store troppetal over lange afstande og føre højteknologisk krig fra luften med overvågning, droner og missiler. Danmark og de fleste andre europæiske NATO-medlemslande er stadig pinagtigt langt fra at opfylde deres løfte om at bruge to procent af deres BNP på forsvar. Skulle vi klare os helt uden USA, ville det kræve langt mere end det. [...] Det er også et problem, at vi i Europa ofte har svært ved at enes om, hvordan vi skal tackle trusler. Frankrig har for eksempel ført flot an i en antiterror-operation i Sahel-området, som Danmark også bidrager til. Men Frankrig har også undermineret en fælles EU-holdning i forhold til de krigsførende parter i Libyen."
Berlingske, s. 2 (20.08.2021)

Udenrigspolitik

Mod nye nederlag
Martin Krasnik, chefredaktør på Weekendavisen, skriver i en analyse blandt andet: "Vi risikerer at begå den skæbnesvangre fejl at tro, at det bliver bedre, hvis vi opgiver kampen. Fortrængning er en velkendt psykologisk forsvarsmekanisme. Den er så stærk, at den kan forvanske selv de mest påtrængende realiteter. I disse dage oplever vi en af historiens mest omfattende kollektive fortrængninger. Vi anede ikke, at det ville gå så hurtigt, siger vi. Ingen kunne forudse dette kaos, lyder det. I årevis har vi omgivet Afghanistan med en så omfattende mental mørklægning, at vi faktisk føler, at den afghanske hovedstads kollaps kommer helt bag på os. [...] I Danmark følger vi amerikanerne ud. Allerede i foråret begyndte vi at diskutere konsekvenserne, og selvom der kom advarsler om behovet for evakueringer, så regeringen spørgsmålet som almindelig stram udlændingepolitik og fortsatte derfor med at lægge de afghanske tolke forhindringer i vejen. Ingen evakueringsplaner, intet, kom der fra regeringen, der satte et suverænt punktum i den elendige historie med et billede af stats- og forsvarsministeren til koncert i Odense i de timer, da Kabul faldt. Den danske regering har opført sig særligt stædigt og inkompetent, men man kan i sandhedens tjeneste indvende, at de fleste europæiske toppolitikere havde hovedet under armen til det sidste. Da Kabul blev omringet fredag aften, lagde den tyske forsvarsminister et foto af sig selv ud, mens hun bager kager derhjemme, og lørdag, da lufthavnen i Kabul blev mål for desperate afghanere, lagde EUs kommissionsformand et billede ud af sig selv med sine heste. [...] Nederlaget er åbenlyst i Afghanistan, men det er et vilkår i en verden, hvor der til stadighed er kræfter, der vil gøre alt for at underminere demokrati og menneskerettigheder. Nederlaget er et vilkår, fordi krigen er et vilkår. Det er ubehageligt at se i øjnene. Diktaturer finder oftest sammen i den kamp, om det så er religiøse eller sekulære diktaturer. Iran og Kina samarbejder. Rusland og Syrien er allierede. Der er mange nuancer i den modsætning, men det er grundlæggende dér, kampen står, og den kan aldrig vindes med én endegyldig sejr. Den kan forhåbentlig heller ikke tabes med ét endegyldigt nederlag."
Weekendavisen, s. 1 (20.08.2021)
 

Detaljer

Publikationsdato
20. august 2021