EU i dagens aviser fredag den 20. december 2024

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Zelenskyj og andre stærkt bekymrede statsledere forsøger at presse Trump
Stats- og regeringschefer er i disse dage samlet til året sidste EU-topmøde i Bruxelles og der foregår intensive drøftelser med Ukraines præsident om, hvad der skal ske, når en uforudsigelig Donald Trump om blot en måned vender tilbage til Det Hvide Hus, skriver flere af dagens aviser. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sendte en indtrængende appel til Donald Trump ved sin ankomst til EU-topmødet. "Det er meget vigtigt, at der er enighed fra begyndelsen af næste år mellem USA og Europa. Vi har brug for den enighed for at få fred," sagde Zelenskyj, der tilføjede, at europæiske sikkerhedsgarantier er ikke nok til at beskytte Ukraine: "Kun sammen kan USA og Europa stoppe Putin og redde Ukraine." Fra EU's nye udenrigschef, Kaja Kallas, blev det understreget ved ankomsten til topmødet, at det er alt for tidligt at tale om fredsforhandlinger, når Vladimir Putin helt åbenlyst ikke har planer om at standse krigen, for det vil resultere i "en dårlig aftale for Ukraine". I stedet opfordrede flere europæiske ledere, herunder statsminister Mette Frederiksen og Kaja Kallas, til massiv optrapning af militær støtte til Ukraine. Dette skal sikre, at Ukraine står stærkest muligt i fremtidige forhandlinger og kan modstå presset fra Rusland. Fra EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen lød det: "Nogle af vores medlemslande har allerede indgået bilaterale sikkerhedsarrangementer med Ukraine. Det er godt. Men vi skal selvfølgelig også vide mere om den nye amerikanske præsidents planer." Von der Leyen refererer til den betydelige usikkerhed i Europa omkring, hvorvidt Donald Trump vil trække USA's militære støtte til Ukraine og lægge pres på Ukraine for at indgå i fredsforhandlinger, som han antydede under valgkampen. På EU-plan vil EU-landene ifølge von der Leyen give 50 milliarder euro i militærstøtte til Ukraine og træne 65.000 ukrainske soldater. "Og vi vil styrke den ukrainske forsvarsindustri. Vi skal investere penge ikke i vores egen forsvarsindustri, men i den ukrainske forsvarsindustri," siger von der Leyen. Interne uenigheder blandt EU-landene blev dog tydelige under mødet. Der blev derfor heller ikke truffet beslutninger om nye tiltag på topmødet og Mette Frederiksen erkendte, at det kan blive en kamp at få Europa til at forblive samlet og fastholde støtten til Ukraine, når Trump er tiltrådt. Hun understregede dog, at hverken Ungarns Viktor Orbán, Rusland eller andre skal have lov til at definere fremtiden for Europa, når de fleste andre lande ser tingene anderledes.

Politiken bringer en analyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "På et sidste EU-topmøde torsdag inden præsidentskiftet i USA, fyldte Trump markant uden selv at være til stede. Det var til gengæld den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, som kom med en indtrængende bøn til Europa: Send mere hjælp - hurtigt. Konkret har ukrainerne brug for styrket luftforsvar, tungere militær og beskyttelse af deres energiinfrastruktur. [...] "Russerne angriber nu vores atomkraftanlæg, så det er meget alvorligt," sagde Volodymyr Zelenskyj på et pressemøde efter en lang diskussion med EU-lederne. Danmark valgte torsdag at aktivere den 23. donationspakke, som afsætter 2,1 milliard kroner til at styrke Ukraines luftforsvar i krigen mod Rusland, blandt andet til driften af F-16-kampfly. "Vi bliver nødt til at stille Ukraine i en bedre situation. Det kræver altså mere luftforsvar, flere våben, men også flere lande, der investerer i den ukrainske forsvarsindustri," sagde statsminister Mette Frederiksen (S) inden mødet. [...] Ifølge EU-Kommissionen er der sikret nok økonomisk støtte, til at Ukraine kan holde sit samfund kørende gennem 2025. Altså penge til hospitaler, skoler og statsansatte. Straks sværere ser det ud militært, hvis Trump vælger at trække støtten til Ukraine. I dag leverer USA mere militær støtte end Europa samlet. Dertil kommer frygten for, at Trump kunne finde på at sætte sig sammen med Putin og forhandle en våbenhvile hen over hovedet på Ukraine og Europa. På pressemødet torsdag lod Zelenskyj forstå, at han allerede har brugt en del energi på at forklare Trump, hvordan Ukraine ser på konflikten, og blive klogere på, hvad Trump mener med en våbenhvile i Ukraine. "Lad os sige, der kommer en våbenhvile, og alle er glade. Men så går der en måned, og Putin angriber igen. Eller to måneder eller et år. Hvad så?" sagde Zelenskyj, der afviser, at Ukraine lader sig presse til noget som helst. Men Ukraine vil have en plan for fremtiden og en sikkerhedsgaranti. Den allerbedste sikkerhedsgaranti er et medlemskab af Nato, understregede Zelenskyj. [...] Torsdag ville hverken EU-ledere eller Zelenskyj gå i detaljer med, hvilke diskussioner om sikkerhedsgarantier de har haft, og hvordan en konkret sikkerhedsgaranti kan se ud. Men Zelenskyj lagde ikke skjul på, at han gør alt, hvad han kan, for at få den kommende amerikanske præsident over på sin side. For europæiske sikkerhedsgarantier gør det ikke alene, mente han ligeud."

Berlingske bringer en analyse af Europa-korrespondent Julie Schneider, som blandt andet skriver: "Donald Trumps snarlige comeback til Det Hvide Hus er det altoverskyggende emne, der optager Europas ledere lige nu. For om blot en måned kan Trump få afgørende indflydelse på ikke bare Ukraines skæbne, men også på Europas skæbne, når han igen bliver USAs præsident. [...] Et ustabilt og ubeslutsomt Tyskland og Frankrig betyder også et ustabilt og ubeslutsomt Europa. Af den grund klingede det noget hult, da Olaf Scholz mødte op til topmødet med ordene: "Vi befinder os i en meget særlig situation. Krigen har nu varet meget, meget længe og kostet utallige menneskeliv. Derfor er det vigtigt, at nogle ting står klart. Det skal være helt tydeligt, at vi er villige til at støtte Ukraine så længe, det er nødvendigt," sagde Scholz. Frankrig halter ligeledes bagefter med støtten til Ukraine. Landet har store ambitioner, men ikke pengene til at realisere dem. På det seneste har det floreret i franske medier, at Macron mener, at Europa bør stille med 40.000 mand i en fælles fredsbevarende styrke, som skal sikre freden i Ukraine, hvis der kommer en aftale. Umiddelbart lader det dog ikke til, at der er stor opbakning blandt EUs øvrige ledere til den idé. Zelenskyj mener, at et forenet Europas største opgave er at sikre en løsning på lang sigt. Derfor var et af hans vigtigste budskaber, at Ukraine har brug for flere våben og mere støtte nu for at stå så stærkt som muligt inden eventuelle fredsforhandlinger."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 4; Berlingske, s. 10-11; Politiken, s. 2; B.T., torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Børsen, torsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Polakkerne har et klart program for deres EU-formandskab: Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: "Et EU-formandskab består af 85 pct. sager, der går i arv fra det foregående, 10 pct. kriser og 5 pct. egne prioriteter. [...] Polen, som overtager EU-formandskabet den 1. januar, har allerede forud-diskuteret situationen ved at gøre sit formandskab til et kriseformandskab. Overskriften på formandskabsprogrammet er sikkerhed - sågar med udråbstegn. Selvom polakkerne vil arbejde for mange former for sikkerhed såsom grænsekontrol og cybersikkerhed, er der ingen tvivl om, at Vladimir Putin vil være det altoverskyggende samlende tema. Et eksempel på dette er Europas forsvarsindustri, som nu skal udbygges for at holde Putin stangen. I marts vil kommissionen lægge en hvidbog om EU's sikkerhedspolitik på bordet. Den skal give startskuddet til bl.a., hvordan udbygningen af Europas forsvar skal finansieres. [...] Koordineringer forgår allerede på kryds og tværs mellem medlemsstaterne. Éns for alle diskussioner er, at Polen er blandt deltagerne. Tag bare, at Polens premierminister, Donald Tusk, for nylig deltog i det nordiskbaltiske topmøde i Harpsund. Netop Polens centrale placering og Donald Tusks årelange erfaring både som premierminister og formand for Det Europæiske Råd gør, at timingen for det polske formandskab er særdeles god. Der vil også lyde et lettelsens suk i stort set alle hovedstæder over, at Ungarns og dermed Viktor Orbáns tid i formandsstolen er forbi. Når det er sagt, er der også lidt bekymring. For det første er der pointen om, at et formandskab skal påtage sig en mæglerrolle. Men vil det altid være muligt, når Polen grundlæggende er overbevist om, at Ukraines kamp også er landets egen overlevelseskamp? Det er trods alt ikke holdningen i alle medlemsstater. For det andet er der den indenrigspolitiske situation. Midt under formandskabet, sandsynligvis i maj, står Polen over for et uhyre afgørende valg. [...] For at Tusk kan fuldføre et egentligt systemskifte, har hans parti derfor brug for at vinde præsidentembedet. Netop fordi valget er så afgørende, vil det ikke overraske, hvis den indenrigspolitiske situation i perioder vil påvirke EU-formandskabet. Det vil dog langtfra være en nyskabelse. Det kan være godt være, at et formandskab sjældent kan bruges indenrigspolitisk. Men indenrigspolitikken bliver trods alt ikke sendt på seks måneders ferie."

Weekendavisen bringer en kommentar af udlandsredaktør Ole Nyeng, som blandt andet skriver: "Hvis der fandtes en kåring af ”årets politiker i Europa”, ville Polens premierminister, Donald Tusk, være et godt bud på en vinder. Den 67-årige Tusk er her, der og allevegne. For et par uger siden deltog han i det nordisk-baltiske topmøde i Harpsund, Sverige, hvor han gjorde sig bemærket med et forslag om, at NATO-lande, der grænser op til Østersøen, skal etablere fælles flådepatruljering med det formål at hindre sabotage mod undersøiske kabler. [...] Tusk fokuserer benhårdt på sikkerhed og går selv i spidsen. Det polske forsvarsbudget vokser næste år til 4,7 procent af bruttonationalproduktet - i en tid, hvor en række store NATO-lande som Spanien og Italien end ikke er nået op på mindstemålet, de to procent. Tusks regering har for nylig bevilget ti milliarder zloty (17,5 milliarder kroner) til at forstærke forsvaret langs Polens 800 kilometer lange østgrænse til Rusland og Belarus - med bunkere, minefelter, panser- og pigtrådsspærringer, satellitovervågning, varmesøgende kameraer og antidronesystemer. Projektet, officielt kaldet East Shield, men i folkemunde kendt som Tusk-linjen, skal være fuldt udbygget i 2028. Fra 1. januar overtager Polen formandskabet i EU efter Ungarn, og Tusk får dermed yderligere en mulighed for at optræde som den, der driver beslutningerne fremad i et ellers så godt som politisk handlingslammet EU. [...] Det er kun lige godt et år siden, at Tusk satte sig på premierministerposten efter en valgsejr, der satte en stopper for det nationalkonservative parti Lov og Retfærdigheds otteårige styre. Forventningerne var store til, hvad Tusks Borgerkoalition kunne udrette sammen med regeringspartnerne, centrum-højrealliancen Den Tredje Vej og venstrefløjspartiet Lewica - også selvom de gamle magthavere stadig sad på den vigtige præsidentpost, forfatningsdomstolen og højesteret. Det udbredte håb om store forandringer er ikke blevet indfriet, og Tusk-regeringens tab af popularitet er markant. Af en meningsmåling, offentliggjort forleden på websitet Wirtualna Polska, fremgår det, at over halvdelen af vælgerne, 51,8 procent, bedømmer Tusk-regeringens resultater negativt, mens 39,3 procent er positive. [...] Med EU-formandskabet får han en mulighed - især fordi det finder sted på et helt afgørende tidspunkt, hvor Europa skal forholde sig til, hvad den nye Trump-administration kan finde på, og med mulige forhandlinger om våbenhvile i Ukraine."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 26; Weekendavisen, s. 9

Konkurrence: DI og Novo: Europa kan blive en taberregion
Europa står over for en alvorlig konkurrencesituation, hvor stramme regler og omfattende bureaukrati hæmmer vækst og innovation. Lars Fruergaard Jørgensen fra Novo Nordisk og Lars Sandahl Sørensen fra Dansk Industri advarer om, at dette fører til, at virksomheder flytter investeringer til USA og Kina, hvor rammevilkårene er mere attraktive, skriver Politiken og Berlingske. Europas position som global leder inden for lægemidler og andre brancher er truet, da investeringerne i forskning og udvikling i USA nu er 65 pct. højere end i EU. "Trykket på Europa er nu så enormt, at det er blevet tydeligt, hvad der sker. Kina flytter sig så hurtigt, og USA flytter sig så hurtigt. Og vi i Europa er bare glemt. Vi taber velstand, og vi taber arbejdspladser, det går ekstremt hurtigt, og politikerne er simpelthen nødt til at gøre noget nu," siger Lars Sandahl Sørensen ifølge Politiken. De to topchefer opfordrer EU til at lette byrderne for virksomheder og forskere og ved det kommende danske EU-formandskab i 2024, ønsker de en "København-aftale," der sikrer, at erhvervsområder, som er afgørende for Europas konkurrenceevne, bliver effektiviseret og tilpasset til globale standarder. Danmark, som har succes inden for medicinalindustrien via samarbejde mellem industri, forskning og offentlige institutioner, kan ifølge cheferne være et forbillede for resten af EU. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen støtter denne indsats og erkender behovet for at reducere regulering og bureaukrati i Europa for at sikre vækst og selvforsyning. Ifølge Berlingske presser Dansk Erhverv kraftigt på for, at Danmark skal bruge sin førende position inden for netop life science og det EU-formandskab, Danmark overtager 1. juli 2025, til at sætte sig i spidsen for at få skabt en ambitiøs europæisk life science-industri. "Dansk life science har oplevet en eksplosiv fremgang de senere år. Men på EU-plan sakker branchen bagud i forhold til Kina og USA," siger administrerende direktør for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen ifølge Berlingske og han tilføjer: "Det gælder både, når det handler om investeringer i forskning, kliniske forsøg, adgang til data og adgang til tidlig kapital til udviklingen af nye produkter." Dansk Erhverv mener blandt andet, at Danmark skal spille en central rolle i etableringen af stærke innovationshubs inden for området. "Et af de helt store problemer er, at den risikovillige kapital i dag primært findes i USA. Vi foreslår derfor også, at man etablerer en life science-superfond under Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og investeringsfonden EIF med offentlige midler og garantier til investorer," siger Brian Mikkelsen.
Kilder: Politiken, s. 1,4; Berlingske, s. 8-9

Andre EU-historier

Klima: Er den grønne omstilling kørt af sporet i Danmark?
I Kroniken i Politiken skriver Joachim Sperling, direktør i Erhvervslivets Tænketank, blandt andet: "Danmarks klima- og energipolitik deler vandene. På den ene side er Danmark et grønt foregangsland med en rekordhøj andel og sol og vind i vores energimiks. Det har vakt international anerkendelse. […] På den anden side kan man argumentere for, at det hele er brudt sammen, fordi Danmark hverken får bygget energiøer eller havvindparker i det omfang, vi havde planlagt. Senest er et storstilet udbud af havvind på helt op til 9 GW faldet til jorden med et brag. [...] Mange har peget på årsagerne til, at både energiøer, brintrøret til de nye grønne brændsler og det seneste havvindudbud blev fusere. Og årsagerne er mange. Men skal man fremhæve en enkelt siden vedtagelsen af klimaloven i 2019, er det national selvovervurdering. Hvad kan ellers forklare, at vi danskere som de første ville bygge en energiø; noget, ingen har bygget før, ville lave grønne brændsler, som ingen har råd til, og som vi ikke selv skal bruge, og endelig gennemføre et havvindudbud, der kunne levere 3-4 gange mere strøm, end vi selv har brug for. Det er, fordi Mette Frederiksen for to år siden lovede Ursula von der Leyen ved den såkaldte Esbjerg-erklæring, at Danmark ville bidrage til at opstille 150 GW havvind inden 2050. Det var en del af EU's meget store RePower plan, som handlede om at gøre sig fri af russisk gas ved at øge mængden af energi fra havvind drastisk. Det lå i sagens natur, at en god del skulle stå klar hurtigt, og det var baggrunden for, at man ønskede at udbyde mellem 6 og 9 GW havvind inden 2030. Nu ved vi, at der kommer 0 GW. Det er pinligt for regeringen, som burde have været bedre forberedt, da lignende udbud blev aflyst i f.eks. Storbritannien allerede i september 2023. Regeringen offentliggjorde sit udbud i marts 2024 - altså syv måneder efter at alle kunne se, at det ikke kunne lade sig gøre. [...] Der findes mange andre måder at lave fossilfri strøm på, og dem skal vi også satse på. Så ja, klima- og energipolitikken er lige nu kørt helt af sporet, men vi kan sagtens komme tilbage i kampen."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Klima: Genbrugsbutikkerne skal fortsat være en del af den grønne løsning
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af miljøminister Magnus Heunicke (S), som blandt andet skriver: "Den 1. december skrev 15 velgørende organisationer et fælles opråb i Jyllands-Posten, hvor de advarer om, at nye EU-regler kan betyde døden for de danske genbrugsbutikker. Som miljøminister vil jeg gerne berolige organisationerne og forsikre dem om, at de ikke er truet på livet. [...] Virkeligheden kommer nok til at forandre sig en smule, men scenariet, der skitseres, kommer ikke til at ske. Når EU-reglerne er endeligt vedtaget, skal de nemlig implementeres i dansk lovgivning. Og her har vi fleksibilitet til at vælge en ordning, som giver mening her i Danmark, og dermed en ordning, hvor de velgørende genbrugsbutikker fortsat spiller en vigtig rolle med at fremme genbrug i Danmark. EU-reglerne har et fokus på at beskytte de velgørende organisationer, og der står f.eks. sort på hvidt, at de velgørende organisationer ikke må blive udelukket fra tøjindsamlingen, og at de skal have ret til fortsat at kunne drive deres egne indsamlingssteder. [...] Når EU og Danmark er interesseret i at lave nye regler på affalds- og genbrugsområdet, så er det bl.a. for at være sikker på, at vi i EU tager vores ansvar på os og ikke eksporterer vores affaldsproblemer. Et af formålene med de nye krav er at forhindre ulovlig eksport af tekstilaffald under dække af, at det er genbrugstøj. [...] Kunne EU-reglerne være udformet bedre? Uden tvivl. Danmark kæmpede for det i forhandlingerne, men jeg må konstatere, at vi stod alene. Nu er næste skridt, at reglerne skal implementeres i Danmark, så de fører mindst muligt administrativt bøvl med sig. Det vil jeg kæmpe for, og jeg ser frem til at finde en god løsning sammen med organisationerne."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Kultur: Et socialt og kulturelt beredskab
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Gads Forlag udgav i dette efterår i samarbejde med Dansk Sang, musiklærerforeningens forlag, den store The EU Songbook, som rummer 164 sange udvalgt af 87.000 borgere fra de 27 medlemsstater - trykt på både originalsprog og såkaldt sangbart europæisk engelsk. Sangbogen er et civilt projekt; en kærlighedserklæring til unionen trykt uden så meget som en krone i EU-støtte. Og timingen kunne ikke være meget bedre: Efter Brexit, mens Putins krig på europæisk grund snart går ind i sit tredje år, og Trump om en måned indsættes for anden gang, forekommer det europæiske fællesskab vigtigere end længe. Men det fællesskab er ikke kun politik og økonomi. Det er også kultur og sprog, og hvordan lærer man bedre andre folk at kende end at gennem deres sange? Den seneste tid har vi på Information interviewet europæere om de sange, der betyder noget for dem. For som Lisbeth Segers fra det belgiske korforbund, der i interviewserien fremhæver Jacques Brel og Gérard Jouannests ode til hovedstaden, "Bruxelles", siger, åbner det forståelsen for andre kulturer at lytte til sange fra andre lande. [...] På tværs af vort historisk martrede kontinent har sangen båret os gennem årtusinder, krige, revolutioner og katastrofer. Fortalt os historier om hinanden. Det er sange fra de andres liv, men hvis vi vil, kan de også blive vores."
Kilde: Information, s. 2

Migration: Mette Frederiksen vil ændre konventioner for at sende flere hjem
Statsminister Mette Frederiksen deltager som medvært i et europæisk møde om migration, hvor fokus er på at øge hjemsendelser af afviste asylansøgere og muligheden for, at flere syrere kan vende hjem, når forholdene tillader det, skriver flere webaviser torsdag. Mødet bygger videre på en aftale fra det seneste EU-topmøde, hvor EU-landene blev enige om at finde nye måder til at forebygge irregulær migration og fremskynde tilbagesendelser. EU-Kommissionen forventes at præsentere konkrete forslag i det nye år for at fremme disse mål. Frederiksen understreger, at en effektiv flygtningepolitik kræver, at de, der ikke har ret til ophold, forlader Europa. Hun påpeger, at der allerede er mange personer i Europa i hjemsendelsesposition, og det er en hovedprioritet at sikre deres udsendelse. Gruppen af EU-lande, der arbejder tættere sammen om migrationsspørgsmål, diskuterer også muligheder for hjemrejsecentre og løsninger på migrantkriser for at undgå en gentagelse af situationen fra 2015. Med hensyn til syrere peger Frederiksen på, at flere EU-lande, herunder Danmark, ønsker, at syrere skal rejse hjem, hvis situationen i Syrien gør det muligt. Hun nævner desuden, at der er et igangværende arbejde for at vurdere, om internationale konventioner og regler, herunder Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, begrænser mulighederne for hjemsendelser. Frederiksen fastholder vigtigheden af internationale konventioner, men mener samtidig, at visse regler beskytter de forkerte og hindrer demokratisk handlefrihed. Regeringen undersøger derfor, om nogle konventioner bør ændres, dog uden at dette arbejde er knyttet til en specifik sag.
Kilder: Jyllands-Posten, torsdag; Berlingske, torsdag; B.T., torsdag

Interne anliggender: DF-formand nægter at tage imod ros fra Rusland
Formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, mener, at Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, forsøger at skabe splid i befolkningen ved at rose ham, skriver Berlingske i dag. Messerschmidt har fået ros fra Barbin, efter at han foreslog i Jyllands-Posten, at Ukraine skulle opgive territorier til gengæld for fred, mens NATO-soldater skulle udstationeres for at opretholde sikkerheden. Han argumenterer også for, at Danmarks støtte til Ukraine skal nedjusteres til det gennemsnitlige niveau i NATO, og at Ukraine ikke kan blive medlem af NATO eller EU, så længe konflikten med Rusland fortsætter. Forslaget har mødt bred kritik fra danske politikere, herunder tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, der mener, at det kan opmuntre Rusland til yderligere aggression. Messerschmidt afviser dog, at han går Putins ærinde, og ser udtalelsen fra ambassadøren som et forsøg på at skabe splid i dansk politik. Han forsvarer sin holdning med, at Ukraine står svagere, hvis landet mister mere terræn i konflikten, og han kritiserer samtidig andre europæiske lande for ikke at bidrage tilstrækkeligt til støtten. På trods af rosen fra både den russiske ambassadør og tidligere DF-medlem Marie Krarup, understreger Messerschmidt, at hans forslag inkluderer en styrkelse af NATO's tilstedeværelse og viser, at Vesten er militært overlegent. Han afviser, at dette på nogen måde flugter med russisk politik.
Kilde: Berlingske, s. 18

Institutionelle anliggender: Systemnedbrud
Weekendavisen bringer en kommentar af udlandsredaktør Anna Libak, som blandt andet skriver: "USA vælger en præsident, der har gjort uforudsigelighed til en magtstrategi, og hovsa, den tyske regering kollapser, den sydkoreanske præsident erklærer landet i undtagelsestilstand, den franske regering falder, og Syrien overtages af oprørsgrupper. For alle disse begivenheder er fællesnævneren, at de ikke bare handler om politisk uenighed, men om et opgør med systemets virkemåde som sådan. [...] I dag er det ikke længere til at forudsige, hvem der får gennemtvunget systemforandringer. Tag Polens premierminister, Donald Tusk, som ingen har beskyldt for at være populist, eftersom han som rådsformand i EU brugte meget af sin taletid på at tordne mod netop populisterne i det polske Lov og Retfærdighedsparti, PiS. Ikke desto mindre har hans regering vedtaget lovgivning under et program betitlet ”Det Østlige Skjold”, der tillader grænsepolitiet at tvinge de migranter, som Rusland sender ind over grænsen fra Belarus, tilbage igen. Vel at mærke uden asylbehandling. Human Rights Watch er i oprør og påviser det ene eksempel på deportation efter det andet, Europarådet udtaler skarp kritik, men Tusk er ligeglad. Han sætter Polen først, og det bliver han nok også nødt til, hvis han skal bevare magten, for Lov og Retfærdighedspartiet, der efter sidste valg blev tvunget i opposition, er stadig det største parti. I sommer fik Finlands borgerlige regering en ny lov, der ligeledes tillader grænsevagter at skubbe migranter fra Rusland tilbage, og det kan man ikke bare forklare med, at det såkaldt populistiske parti De Sande Finner er med i den finske koalitionsregering, for den ledes trods alt af Petteri Orpos Samlingspartiet, som ingen har beskyldt for at være populistisk. I lande som Holland og Østrig og Frankrig og Tyskland, hvor såkaldt populistiske partier nyder stor folkelig opbakning, er dagsordenen også helt domineret af kravet om systemforandring, men den lader foreløbig vente på sig. Det gør mistilliden til magthaverne til gengæld ikke. Kun en ting er sikkert: Disruption er ophørt med at være et modeord og er blevet en realitet. Det er ikke noget, man omfavner. Det er noget, man overvældes af."
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Institutionelle anliggender: Europa står ved skelsættende skillevej
Børsen bringer en kronik af Christine Nissen, chefanalytiker, Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: "Statsminister Mette Frederiksen (S) har afbrudt julefreden med interview til store danske aviser om, hvordan Europa er i en ‘meget farligere situation' end nogensinde før i vores moderne tid. Europa står utvivlsomt ved en skelsættende skillevej, hvor en ændret geopolitisk situation og en verdensorden, der bevæger sig væk fra de gamle liberale normer som frihandel, fred og frihed, udfordrer det, vi længe har taget for givet. [...] De nuværende kriser er særligt udfordrende for Europa og Danmark, netop fordi de griber ind i hinanden, som statsministeren påpeger. Politikområder, vi hidtil har indrettet os på, skal behandles adskilt - økonomi, sikkerhed, teknologi, energi, klima osv. er vi nødt til at forstå som en samlet størrelse, såfremt vi skal bevare Europas relevans og integritet. Løsningerne på de trusler, vi står over for, er også nødt til at række på tværs af politikområderne. Netop dette gør nutidens kriser særlige og kræver en gentænkning af Europas rolle og retning. Prioriteringen af kriserne og de valgte værktøjer kan variere. Og om Mette Frederiksens løsninger er de rette, er i den forstand et politisk spørgsmål. Men hendes opråb om, at vi står over for påtrængende og forbundne kriser, der kræver fællessvar, synes alt andet end ‘forfejlet'."
Kilde: Børsen, s. 27

Konkurrence: Et konkurrencedygtigt kontinent
Børsen bringer en kronik af Carsten Egeriis, adm. direktør, Danske Bank og 
Claus Jensen, forbundsformand, Dansk Metal. De skriver blandt andet: "Med valget af Donald Trump som præsident i USA har Europa fået endnu en brat opvågnen. Ikke bare på forsvarsområdet står Europa over for en stor opgave, det gør vi også, når det kommer til vores konkurrenceevne. Kina og USA buldrer derudaf i disse år, mens Europa overregulerer og underinvesterer, som senest Mario Draghi har vist i sin rapport om Europas konkurrenceevne. [...] Problemet er, at europæiske opsparinger ikke i samme omfang som i USA omdannes til finansiering og investeringer her på kontinentet. Dels, fordi den finansielle sektor i Europa bliver mødt med krav, som amerikanske investorer ikke stilles over for, dels fordi vi europæere i langt mindre grad end amerikanerne investerer vores opsparinger i løsninger og arbejdspladser her på kontinentet. Konsekvensener er, at færre penge flyder ind i den europæiske økonomi, og dermed har europæiske virksomheder sværere ved at skabe arbejdspladser, vokse sig store og finansiere innovation. [...] Situationen kalder på mange tiltag, og vi ser et oplagt sted at starte: At skabe rammevilkår, der sikrer, at en del af de kolossale opsparinger løber ned i nye investeringer og nye virksomheder, som kaster fremgang og arbejdspladser af sig. På den måde kan vi skabe et mere modstandsdygtigt og blomstrende Europa. Trods dystre udsigter behøver Europas bedste dage bestemt ikke at være bag os - tværtimod."
Kilde: Børsen, s. 26

Institutionelle anliggender: Finanstilsynet vil have ryddet op i 16.000 siders regulering
Louise Mogensen, direktør i Finanstilsynet, arbejder på at gøre lovgivningen for finansielle virksomheder enklere – ikke mindre streng, men mindre kompleks, skriver Børsen. Hun oplever stigende opbakning til dette synspunkt både i Danmark og Europa. I Finanstilsynets nye strategi, der gælder frem til 2030, er forenkling af lovgivningen en central prioritet. Finanstilsynet har beregnet, at de regler, som finansielle virksomheder skal overholde, ville fylde 16.000 sider, hvis de blev samlet. Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, har sat et mål om at reducere administrative byrder i EU for at styrke konkurrencekraften, især i lyset af Mario Draghis rapport, der indeholder 170 forslag til at forbedre EU's konkurrenceevne. “Der er nogle politiske signaler, som går i retning af, at man gerne vil se på virksomhedernes administrative byrder. Jeg vil nødig skabe for høje forventninger, for EU er en stor og tung maskine, men når det er sagt, så er der nogle tendenser til, at det bliver mere prioriteret,” siger Louise Mogensen. Finanstilsynet arbejder på to fronter: nationalt ved at rydde op i forældede vejledninger og internationalt ved at påvirke EU-lovgivningen tidligt i processen. Louise Mogensen fremhæver, at Danmark vil prioritere dette emne under EU-formandskabet i 2025, hvor der er mulighed for at sætte lovgivningsinitiativer på dagsordenen.
Kilde: Børsen, s. 20

Finansielle anliggender: 2025 bliver et vanskeligere rente- og investeringsår - forbered dig
Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Inflationen er kommet så godt under kontrol, at både den amerikanske og den europæiske centralbank har kunnet sætte renten ned med 1 procentpoint - og sågar i Kina er det blevet til lavere renter. Hvor der således har været tale om en rimelig ensartet renteudvikling på tværs af den globale økonomi i år, så tegner renteudsigterne for det kommende år langt mere grumsede. Det blev tydeliggjort onsdag, da den amerikanske centralbank i forbindelse med beslutningen om at sænke renten med yderligere et kvart procentpoint sendte et klart signal til markedet om, at man ikke bør sætte næsen op efter markante rentereduktioner næste år. [...] Geopolitiske spændinger, told, politiske usikkerhed og vedholdende inflation kan meget vel give store finansielle og økonomiske udsving. Det skal man kunne håndtere. Det betyder ikke, at verdensøkonomien eller markederne er på sammenbruddets rand - 2025 kan sagtens blive et rigtigt fornuftigt år - men investeringsautopiloten skal slås fra, og man skal som investor overveje, om guld også kan købes for dyrt."
Kilde: Børsen, s. 28

Udenrigspolitik: Danske virksomheder handler med den russiske skyggeflåde
Tre danske virksomheder – SDK Shipping, Saga Shipping, og L&N Supply Ships – spiller en vigtig rolle i at understøtte den russiske oliehandel, som forsøger at omgå EU-sanktioner, skriver Information. Dette sker gennem støtte til den såkaldte "russiske skyggeflåde" af olietankere, der transporterer russisk olie ud af Europa via dansk farvand, herunder ankerpladsen ved Skagen. Ifølge Danwatch og Information har de tre virksomheder i 2024 serviceret mindst 59 skibe fra skyggeflåden, som ofte anvender komplekse ejerkonstruktioner og navneskift for at undgå sanktioner. SDK Shipping, der ejes af Torben Østergaard-Nielsens USTC Group, har erkendt at have leveret tjenester til nogle af skibene, men fastholder, at de overholder alle gældende regler. Saga Shipping har serviceret mindst 36 skibe fra skyggeflåden og hævder at udføre risikovurderinger, men understreger, at begrebet "skyggeflåde" ikke er klart defineret. L&N Supply Ships har afvist at kommentere detaljer, men erklærer generel overholdelse af reglerne. Flemming Splidsboel Hansen fra DIIS kritiserer virksomhedernes rolle i at hjælpe Rusland med at eksportere olie, der er afgørende for landets økonomi og krigsførelse i Ukraine. Selvom der ikke nødvendigvis er tale om lovbrud, påpeger han, at aktiviteterne underminerer sanktionernes effektivitet. Myndighedernes kontrol og sanktionering af skibene ved Skagen har været begrænset, hvilket muliggør fortsat handel.
Kilde: Information, s. 1,4-5