EU i dagens aviser fredag den 20. januar 2023

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Fra boom til doom
I denne uge fandt Davos-konferencen sted under overskriften: "Samarbejde i en fragmenteret verden," men Davos-konferencen er ikke, hvad den har været, skriver Weekendavisen. Den tyske kansler, Olaf Scholz, var den eneste politiske leder for et G7-land, og selvom der blandt deltagerne også var EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, den spanske premierminister, Pedro Sánchez, NATO-generalsekretær Stoltenberg, så plejer Davos at være stedet, hvor Xi Jinping, Trump og Putin udlægger teksten. Nu var Washingtons klimaansvarlige, John Kerry, den amerikanske regerings højest rangerende repræsentant og The New York Times spørger da også: "Bliver Davos mere og mere en gigantisk businesskonference?". For en forsamling, der lever af og for tanken om den fri udveksling af varer og tjenesteydelser på tværs af nationale grænser, var det store emne deglobalisering, hvilket flere ser symboliseret af amerikanske præsident Bidens 'Inflation Reduction Act' fra sidste år, som har det officielle formål at fremme den grønne omstilling og det mindre officielle at styrke produktionen i USA på bekostning af især sydasiatiske og europæiske konkurrenter. Specielt europæerne har reageret rasende på, hvad man ser som amerikansk protektionisme og formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, gjorde det klart i sin tale til Davos, at Bruxelles var parat til at tage udfordringen op og gøre "Europa konkurrencedygtig i kampen om at tiltrække grønne og klimavenlige investeringer". Måden, det skal ske på, er, at EU "midlertidigt" vil løsne sine historisk ret skrappe regler for, hvornår de europæiske regeringer kan give statsstøtte til virksomheder, som igen betyder mere protektionisme og endnu en møllesten om globaliseringens hals. Den britiske historiker og økonom Niall Ferguson, havde et indlæg tirsdag
og han ville hellere tale om "reglobalisering" end "deglobalisering". Ferguson mener ikke, at globaliseringen er død, men at den i stedet er under forandring. Ferguson mener, at nye alliancer og handelsblokke vil opstå omkring fælles interesser.

Børsen har på Davos talt med Torben Möger Pedersen, der er topchef i landets femtestørste pensionsselskab, Pensiondanmark. Han mener, at 2022 er blevet et skelsættende år, som vil indskrive sig i verdenshistorien. Det er også det vendepunkt, som er omdrejningspunktet for det meste af mødet i Davos. “Det er afslutningen på den verdensorden, vi havde vænnet os til. Og det gør, at man som investor skal tænke igennem, hvilke konsekvenser det har,” siger han. I år er det store tema i Davos, det som Pensiondanmark-direktøren kalder “genopfindelsen af industripolitikken”. Her henviser han især til USA's såkaldte Inflation Reduction Act og deres Chip Act, der med kæmpestore offentlige støtteprogrammer skal styrke USA's position på det grønne område og inden for mikrochip. I en tale i Davos annoncerede EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen et EU-udspil, der skal styrke de grønne teknologier i Europa. “Vi skal vænne os til noget, som Danmark altid har været skeptisk over for, nemlig en højere grad af protektionisme og statsstøtte. Det er den nye geopolitiske virkelighed,” siger Torben Möger Pedersen og fortsætter: “I 30 år har vi været vant til, at markedet har haft dominans over politik. Nu tyder det på, at politik har fået overhånden ift. markedet. Det er der nogle muligheder i - grøn infrastruktur og forsvarsmateriel - men det indebærer også en risiko for politisk indblanding.”

Jyllands-Posten skriver, at storbankerne er polstrede til at klare en finansiel nedtur. På årsmødet i World Economic Forum i Davos blev der også diskuteret den finansielle stabilitet, hvor der fra flere sider blev understreget, at bankerne i dag er meget mere solide, end de var i tiden op til og under finanskrisen. "Jeg vil ikke sige, at der ikke er nogen risiko i banksektoren, men den er meget mindre end for 10 år siden," siger François Villeroy de Galhau, der står i spidsen for den franske centralbank, Banque de France, og samtidig er medlem af Styrelsesrådet i Den Europæiske Centralbank (ECB). Han fortsætter: "Dem, der siger, at vi overreagerede i forhold til finanskrisen og overregulerede, har ikke ret. Når bankerne er mere solide i dag end tidligere, er det på grund af reguleringen, så vi kommer ikke til at sænke kravene til bankerne." François Villeroy de Galhau vurderer, at der er en følelse af optimisme i luften i Davos og han tror på, at vi kan undgå en recession i år, hvilket han ikke turde håbe på for bare tre måneder siden. Han mener, at den største trussel mod den finansielle stabilitet ikke længere findes i banksektoren, men i andre dele af finansmarkederne. "Når man tænker på de seneste episoder, som kunne true den finansielle stabilitet, så var der dét run, der var på money market funds i 2020, derivaterne og pensionssektoren i Storbritannien i fjor og endelig kryptovaluta," siger François Villeroy de Galhau og fortsætter: "Disse episoder har én ting til fælles, og det er, at de ikke var forbundet med banker. Men vi er bagud på disse områder i forhold til regulering, og det er vanskeligt at følge med, fordi det ændrer sig hele tiden. Men det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi skal indføre regulering eller ej. Det skal vi, og når jeg ser på diskussionerne rundtomkring, skal vi begynde med kryptovaluta."

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver chefredaktør Steen Rosenbak blandt andet: "På bare en uge er flere økonomer begyndt at øjne håbet om en blød økonomisk landing, og de signaler har investorerne i hvert fald på kort sigt taget til sig. Paradoksalt nok er vendingen sket i en uge, hvor depressive meldinger i hobetal strømmede ud fra erhvervselitens topmøde hos World Economic Forum i Davos. [...] Faste læsere af denne klumme vil vide, at jeg er skeptisk over for de økonomiske udsigter på kort sigt. Det kan bestemt godt være den almindelige effekt af, at vi har taget fat på et nyt år - en frisk begyndelse - der midlertidigt har sprøjtet optimisme ind i finansmarkedet. Men jeg har sjældent håbet mere på at tage fejl end i min forventning om en ny recession i anden halvdel af 2023. Vi har da i den grad brug for gode nyheder efter et 2022, hvor elendighederne stod i kø for at levere det største værditab, verden har oplevet siden finanskrisen. Måske er der bund i håbet. Den allerstørste faktor er, at inflationen synes at nærme sig det kontrollerbare, efter at centralbanker over hele verden har taget jernhandsken på og svinget voldsomt med rentesablen. [...] Inflationsgiften siver langsomt ud af det økonomiske nervesystem i en grad, så Bloomberg forleden kunne citere en centralt placeret kilde i Den Europæiske Centralbank (ECB) for, at bankens ledelse nu overvejer at hæve renterne mindre end hidtil varslet. Samme toner lyder fra USA. Og netop dette, troen på, at perioden med renteforhøjelser bliver kortere og mildere end frygtet, er den allervigtigste faktor i jagten på en blød landing."
Kilder: Weekendavisen, s. 10; Børsen, s. 19; Jyllands-Posten, s. 2, 14-15

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Flere ECB-medlemmer ønskede højere rente
I referatet fra seneste rentemøde i Den Europæiske Centralbank fremgår det, at flere medlemmer af centralbankens rentekomité ønskede en renteforhøjelse på 75 basispoint i december, men i sidste ende valgte at gå på kompromis og bakke op en mindre forhøjelse på 50 basispoint, som banken endte med at vedtage, skriver Børsen og Jyllands-Posten. “Det var lidt af en gåde, hvorfor ECB satte farten ned i renteforhøjelserne. Der har aldrig været så hård en retorik i en rentebeslutning fra ECB. Udefra set virker det til, at kompromisset var, at duerne i ECB fik en renteforhøjelse på 0,50 pct. point, mod at høgene fik lov til at skrive teksten i rentebeslutningen," skrev Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar før referatet fra rentemødet. Børsen skriver også, at dollaren blev styrket på bekymringer om den amerikanske økonomis vækst. Den fælleseuropæiske valuta har i en længere periode været understøttet af en fortsat restriktiv pengepolitik fra Den Europæiske Centralbank, hvor det torsdag lød fra ECB-topchef, Christine Lagarde, at inflationen er alt for høj, og at ECB vil fortsætte med at hæve renten.
Kilder: Børsen, s. 31, 32, 34; Jyllands-Posten, s. 20

Andre EU-historier

Migration: EU-Parlamentet til svensk EU-formandskab: "Vi skal se resultater på migrationsområdet"
Flere medlemmer i Europa-Parlamentet har store forventninger til, at det svenske EU-formandskab i foråret 2022 leverer en fælles europæisk migrationspolitik. Men der er også bekymringer om, at regeringens samarbejde med Sverigedemokraterne kan påvirke arbejdet med migrationspagten. Migration var det mest tilbagevendende emne under EU-Parlamentets diskussion med den svenske statsminister Ulf Kristersson, selvom han kun kort nævnte vigtigheden af at arbejde videre med migration i sin åbningstale. Emnet engagerede mange medlemmer af parlamentet fra både højre og venstre side af det politiske spektrum.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Hjælp til Ukraine, flygtninge og ofre for klimakatastrofer: Sådan skal EU's nødhjælpspenge bruges i 2023
EU-Kommissionen planlægger at bruge 1,7 milliarder euro på humanitær støtte og civilbeskyttelse i 2023, skriver Altinget. Med pengene vil EU adressere konsekvenserne af krigen i Ukraine og hjælpe mennesker påvirket af klimaforandringer i Østafrika. Altinget bringer et overblik over, hvad milliardbeløbet skal bruges til.
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Sverige melder sig på Danmarks side i EU-domstolsopgør mod mindsteløn
Onsdag rejste Danmark en sag ved EU-Domstolen om at få annulleret EU's nye mindstelønsdirektiv, og efter pres fra oppositionen vil den svenske regering nu gå ind i sagen, skriver Altinget torsdag. "Vi har nu modtaget den danske stævning og har lavet en indledende analyse. Vores foreløbige vurdering er, at Sverige bør kunne tilslutte sig Danmarks sag," skriver viceminister for arbejdsmarked, Paulina Brandberg (L) i en kommentar til nyhedsbureauet TT.
Kilde: Altinget, torsdag

Sikkerhedspolitik: Waffenwende
I en kommentar i Weekendavisen skriver udlandsredaktør Anna Libak blandt andet: "PRYGELKNABE er et tysk ord, og det gav mening i denne uge. For var der én ting, som alle fra USA og NATO over Polen til Finland, Frankrig og Storbritannien kunne blive enige om, så var det, at det er på høje tid, at de træge tyskere begynder at sende nogle af de Leopard 2-kampvogne til ukrainerne, som de så desperat mangler. Ifølge militæranalytikere er Rusland i gang med at forberede en større militær offensiv til foråret, og skal ukrainerne have en chance for at holde stand, endsige generobre territorium, så skal de have kampvogne nu. Senest fredag, hvor den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, og NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, mødes med de lande, der donerer våben til Ukraine, forventes Tyskland at måtte bøje sig. Udnævnelsen af en ny tysk forsvarsminister, Boris Pistorius, ses som et forvarsel om et tysk Waffenwende: Nu skal ukrainerne have panser. [...] NU KAN MAN spørge, om det virkelig er rimeligt, at Tyskland skal hænges ud som dødvægten, der trækker hele den europæiske krigsindsats ned mod bunden. Trods alt er det af nyere dato, at så mange europæiske lande pludselig vil levere panser. Og til tyskernes forsvar kan det siges, at de på trods af deres væbnede styrkers begrædelige tilstand allerede har sendt såvel nogle af de mest moderne artillerisystemer - Panzerhaubitze 2000 - som de avancerede selvkørende luftforsvarssystemer Gepard til Ukraine, og at de desuden netop har lovet, at lette infanterikampkøretøjer af typen Marder samt et Patriot-luftværnssystem vil følge. Og ser man på, hvor meget hjælp Tyskland har ydet til Ukraine samlet set - inklusive humanitær bistand - så ligger Tyskland i toppen af EU. Endelig har det jo heller ikke været helt nemt - eller billigt - for Tyskland at frigøre sig fra russisk gas, der forud for krigen dækkede mere end halvdelen af det tyske gasforbrug. [...] Som det største og stærkeste europæiske land er Tyskland den naturlige leder, der sætter standarden. Så når det viser sig, at Tyskland stadig kvier sig ved at bruge magt - militær magt - over for en diktator, er det ikke alene ukrainerne, der taber. Det er også alle de europæere, som havde håbet på, at Europa ville blive en magtfaktor i egen ret."
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Sikkerhedspolitik: Den anden atomtrussel
Sidste år satte Nordkorea ny rekord for missilaffyringer, og derfor overvejer Sydkorea nu at anskaffe sine egne atomvåben, skriver Weekendavisen, som har mødtes med en gruppe Nordkorea-eksperter, der var rejst til Washington for at advare amerikanerne. "Mit budskab er enkelt: Risikoen for sammenstød mellem Nord- og Sydkorea er stigende," siger Jeongmin Kim, der er født i Sydkorea og har været tilknyttet tænketanken Center for Strategic and International Studies i Washington. "Amerikanerne skal også vide, at Nordkorea ser de nye, mere fjendtlige signaler fra Sydkoreas regering som noget, der er koordineret med USA - uanset om det passer eller ej. Derfor har USA også en vigtig rolle at spille, når det handler om at skrue ned for spændingerne," tilføjer hun. Colin Zwirko, gruppens satellitekspert, har fulgt med i det seneste års missiltest, men også i byggeriet af nye palæer til diktatoren Kim Jong-un og hans familie rundtom i landet. Han mener, at personkulten om Kim er blevet stærkere. Og selvom Nordkorea-kendere er vant til at se styret rasle med sablen - gerne som optakt til forhandlinger om de mange økonomiske sanktioner, som USA og EU har nedkaldt over landet - så mener han, at det denne gang foregår i et langt mere ustabilt klima. "Selvom det kan ligne endnu et led i den samme cyklus, som vi har set før, så er omstændighederne nye. Regeringen i Sydkorea er ikke venligsindet, og Biden-regeringen i USA er ikke imødekommende og kreativ, som Donald Trump var, når det gjaldt Nordkorea. Så det, der sker nu, ligner ikke en optakt til, at Nordkorea vil række hånden ud mod USA, men snarere en del af en mere langsigtet strategi om oprustning," siger Colin Zwirko. Den 59-årige russer, Andrei Lankov, er direktør for Korea Risk Group og professor på Sydkoreas Kookmin Universitet, og han er måske verdens mest efterspurgte Nordkorea-ekspert. "Jeg har flere råd til amerikanerne, men problemet er, at de ikke lytter," sukker Lankov og fortsætter: "Mit hovedbudskab er, at det er på tide at anerkende, at Nordkorea er en atommagt. USA bliver ved med at sige, at deres mål er at denuklearisere landet, men det kommer aldrig til at ske. Nordkoreanerne frygter, at uden atomvåben vil de ende som Irak eller Libyen i løbet af få år - og ved du hvad? Det har de nok ret i! Styret kommer aldrig til at tage imod bestikkelse eller lade sig afpresse til at lukke sit atomvåbenprogram. Til gengæld kan man være sikker på, at landet om få år vil have udviklet langtrækkende missiler, som er i stand til at gennemtrænge USAs missilforsvar og ramme ikke bare én, men flere storbyer. Måske vil USA være klar til at forhandle til den tid. Måske ikke. Men jo hurtigere, de forsøger at få en eller anden aftale på plads, desto bedre betingelser vil de få."
Kilde: Weekendavisen, s. 12

Interne anliggender: 8,1
EU-Kommissionen har godkendt, at Danmark kan bruge 8,1 milliard kroner til statsstøtte til virksomheder, der vil udvikle et system til fangst og lagring af CO₂ fra energi og affaldsforbrænding samt industriproduktion, skriver Weekendavisen. Energistyrelsens statistik viser, at den CO₂-udledende import af kul og koks til Danmark blev mere end fordoblet i de første 11 måneder af 2022 i forhold til 2021, men nu er målet at indfange cirka 3,2 millioner ton CO₂ om året i Danmark i 2030, og målet for den samlede udledning er 33,6 millioner ton.
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Sikkerhedspolitik: Tungt skyts til Ukraine
Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Europas sikkerhed, intet mindre, er på dagsordenen, når Nato's forsvarsministre fredag mødes på Ramstein-flybasen i Tyskland. Væk er forestillingerne om, at Nato kan bygge på tillid til Putins Rusland, og væk er tilliden til, at Kreml ikke vil anvende krig til at opfylde sine imperiedrømme fra Storruslands fortid. Invasionen af Ukraine byggede på Putins løgne om ukrainske trusler, hvor ingen trusler var. Den eneste, der truer Ukraine og Europas sikkerhed, er Putin. Og som krigen har udviklet sig, er det uomgængeligt, som den tyske kansler Scholz onsdag sagde i Davos, at Ruslands aggression ikke må lykkes. [...] Europas sikkerhed, intet mindre, er på dagsordenen, når Nato's forsvarsministre fredag mødes på Ramstein-flybasen i Tyskland. Væk er forestillingerne om, at Nato kan bygge på tillid til Putins Rusland, og væk er tilliden til, at Kreml ikke vil anvende krig til at opfylde sine imperiedrømme fra Storruslands fortid. [...] Rusland står i dag over for et kampberedt Ukraine, der med vestlige våben vil være i stand til at trænge Putins tropper ud - forudsat at Nato's politiske vilje kan matche Ukraines militære handlekraft. Det kræver bl.a. et missilforsvar med de Patriot-batterier, der er på vej, og de Leopard-kampvogne, som nu bør følge efter. Russerne skal vide, at Nato og EU er parat til fredsbevarende samarbejde efter afslutningen på Putins invasion af Ukraine. Ikke før."
Kilde: Politiken, s. 1

Udenrigspolitik: Iran advarer EU
Efter at EU-Parlamentet har opfordret unionen til at sætte Revolutionsgarden på terrorlisten, opfordrer Irans udenrigsminister, Hossein Amir-Abdollahian, EU til at tænke over "de negative følger af denne følelsesmæssige adfærd", skriver Politiken. EU-Parlamentarikerne anklager Revolutionsgarden, som er en central del af det iranske forsvar, for at undertrykke protester i Iran og for at levere droner til Ruslands krigsførelse i Ukraine og tidligere på ugen lød det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at hun vil støtte en beslutning om at klassificere Revolutionsgarden som en terroraktør.
Kilde: Politiken, s. 2

Grundlæggende rettigheder: EU har skærpet fokus på ligestilling på danske universiteter
De seneste år har et større fokus på ligestilling og diversitet været i gang på universiteterne, men krav om handlingsplan for ligestilling fra EU's forskningsprogram har sat skub i udviklingen, skriver Politiken. Siden 1. januar 2022 har forskningsinstitutioner skullet kunne dokumentere ligestilling for at kunne modtage EU-midler til forskning fra Horizon Europe-programmet. "Derfor ligger der nu også gender equality-planer, altså ligestillingsplaner, for alle de danske universiteter," fortæller direktør Jesper Langergaard, Danske Universiteter. Fra forperson fra Danske Studerendes Fællesråd, Julie Lindmann, lyder det: "Det er dejligt, vi har de her vigtige Horizon-midler, hvor EU har presset på. Men for os er det vigtigt, at vi følger op på dem, så det ikke bare bliver et skuffedokument, som de kan hive frem og vise til EU, men som får betydning for universiteterne og de studerende, der går der."
Kilde: Politiken, s. 10

Sikkerhedspolitik: Nato er hjørnestenen i vores forsvar i en ny verdensuorden
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Lone Dencker Wiborg, Danmarks Nato-ambassadør. Hun skriver blandt andet: "De spilleregler, som vi troede, vi var nogenlunde enige om, er kastet op i luften - af Rusland. Vi må derfor forberede os på lidt af hvert. Det gør vi først og fremmest via vores støtte til Ukraine, hvor allierede med militære donationer, humanitær hjælp og bistand til genopbygning sørger for at give Ukraine den bedst mulige hånd til at vinde krigen. [...] Vi er i fuld gang med at forstærke Natos østlige flanke. Men opgaven er langt større end ”blot” at kunne imødegå et konventionelt angreb med missiler og kampvogne over Natos grænser. Vi skal også sørge for, at vores samfund er bedre rustede til at modstå andre typer af udfordringer. Det kunne være angreb på vores kritiske infrastruktur, som vi så det med Nord Stream 1 og 2, cyberangreb på sundhedsvæsenet, bankvæsenet eller energiforsyningen eller desinformationskampagner, hvor falske nyheder bliver spredt for at skabe frygt eller protester. [...] Danmark står et godt sted - med fødderne solidt plantet i EU og Nato. Snart får vi følgeskab af Sverige og Finland i Nato - noget, der indtil for et år siden var helt utænkeligt. Det åbner nye muligheder for nordisk samarbejde om vores fælles sikkerhed. Jeg deponerede den 5. juli sidste år - som en af mine sidste embedshandlinger som ambassadør i Washington - Danmarks ratifikationsinstrument for Sveriges og Finlands medlemskab af Nato i US State Department. Jeg ser meget frem til - forhåbentlig snart - at tage imod Sverige og Finland her i Nato-hovedkvarteret som fuldgyldige medlemmer. Jeg er overbevist om, at det vil styrke Nato og vores fælles sikkerhed. 2022 blev året, hvor vi blev mindet om, at friheden har en pris, og at der er værdier, som er værd at kæmpe for. Nato er hjørnestenen i vores sikkerhed, og vi har brug for den organisation nu mere end nogensinde. I Nato cementeres det tætte transatlantiske bånd dagligt, og alle 30 allierede står skulder ved skulder i verdens stærkeste militære alliance for at beskytte næsten en milliard mennesker mod traditionelle og nye trusler. Den russiske invasion af Ukraine har ligeledes demonstreret værdien af et tæt parløb med EU. Sammen råder netop de to organisationer over et sæt af instrumenter, der forstærker hinanden - hvad enten det er politisk, økonomisk eller militært. Vi ser formentlig ind i årtier af ustabilitet i Europa, og vi skal sammen finde ud af, hvordan europæisk sikkerhed ser ud med Rusland som en direkte trussel og Kina som en strategisk udfordring. Det vil kræve ofre af os alle sammen, men det vil også minde os om, hvad det betyder at være en del af den transatlantiske familie."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 30

Interne anliggender: Bededagskrig svækker forsvaret
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Mens bededagskrigen nu raser på anden måned, må man dag for dag forbløffes over regeringens ageren. Inden man farer vild i et spil, hvor nye barrierer sættes op, så lad os vende tilbage til den formulering, som blev startskuddet til bededagsslaget anno 2022/23, nemlig formuleringen i regeringsgrundlaget. Her står der: "For at finansiere de øgede udgifter til forsvaret i de kommende år vil regeringen fremsætte et lovforslag, der afskaffer en helligdag, som træder i kraft i 2024." Ikke til at misforstå: Et stærkt forsvar kræver sine ofre. "Danskerne skal bidrage til vores fælles sikkerhed," som der står i sætningen umiddelbart efter. Efter et par omveje, hvor også psykiatri, bedre ældrepleje og klima kom ind i billedet, vendte forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen tilbage til hovedvejen og gjorde det klokkeklart, at en afskaffelse af store bededag var adgangsbillet til at være med i forsvarsforliget. Efter berettigede protester over på den måde at gamble med Danmarks sikkerhed blødte regeringen op: Hvis Folketingets øvrige partier kunne anvise en alternativ finansiering, så skulle de da være velkomne. [...] Der sættes hårdt mod hårdt i en situation, hvor der er behov for samling og fælles forsvarsvilje. Det er ikke til at bære, hvis regeringens dilettantiske og utroværdige forklaringer nu får den konsekvens, at der ikke kan samles et bredt flertal om det kommende forsvarsforlig. [...] Det er fejt af Ellemann-Jensen at gemme sig bag forsvaret og direkte uforsvarligt at gamble med den fælles forsvarsvilje, som er og bliver helt afgørende for, at Danmark står stærkt i den skærpede sikkerhedspolitiske situation. Og helt uforståeligt, at regeringen trækker oppositionen rundt i manegen i stedet for at spille med åbne kort og opbygge den tillid, som er nødvendig for at få det forsvarsforlig, som Danmark ikke har råd til at vente i evigheder på. Der er krig i Europa. Nu."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28

Klima: Den grønne omstilling er en gigantisk udfordring - og vi er alvorligt bagud
Det danske samfund står foran en transformation uden sidestykke i omfang, kompleksitet og hastighed og nøgleaktører til den ny regering mener, at indtil nu har den politiske proces fungeret alt for langsomt og uden forståelse for, hvor krævende projektet er, skriver Information. Derudover har Danmark tilsluttet sig FN's biodiversitetsmål om, at der på 30 procent af Danmarks areal skal sikres beskyttelse af naturen med de udfordringer for blandt andet landbrug og byudvikling, det skaber. "Dette er en megaopgave," siger Anders Eldrup, formand for Den Grønne Innovationsfond med en fortid som departementschef i Finansministeriet og direktør for energiselskabet DONG, i dag Ørsted. Connie Hedegaard, formand for den grønne tænketank Concito, tidligere konservativ klimaminister og EU-klimakommissær, taler om den grønne omstilling som "en gigantisk udfordring", hvor hun mener, at udfordringen har en sjælden grad af kompleksitet kombineret med stort tidspres. "Løsningerne går på tværs af de vante siloer og vores normale måde at gøre tingene på," påpeger hun. I maj 2022 holdte statsminister Mette Frederiksen sit eget grønne energitopmøde om havvind på havnen i Esbjerg med blandt andre EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og Tysklands kansler Olaf Scholz, og der påpegede hun, at det "faktisk ikke (tager) lang tid at bygge vind på havet. Det, der tager lang tid, det er at få lov til at gøre det". "Vi har forsinket hele den grønne omstilling og dermed også indsatsen mod klimaforandringerne i alt for mange år i alt for langsommelige processer," erkendte statsministeren og erklærede sig samtidig positiv over for EU-Kommissionens forslag om at bringe tiden fra ansøgning om en havmøllepark til driftsstart ned fra i dag seks-ni år til et-to år. Men ifølge Torben Möger Pedersen, administrerende direktør for PensionDanmark, er der endnu ikke taget reelle skridt til at realisere den ambition fra Esbjerg-mødet og han advarer om, hvad der fremadrettet kan blive en flaskehals og forsinke omstillingen: mangel på den rette arbejdskraft. Fra Anders Eldrup lyder det: "Nu er der gået fire år med snik og snak, og det har ikke rigtig flyttet sig. Sådan noget er der desværre en del eksempler på."
Kilde: Information, s. 6-9

Institutionelle anliggender: VOLDSOM ANKLAGE: UDSAT FOR TORTUR
Eva Kaili, forhenværende vicepræsident i Europa-Parlamentet, blev arresteret i december, hvor hun er en af hovedpersonerne i Qatargate, den korruptionsskandale, som efterhånden vokser i omfang til at blive den største i EU's historie. Men nu retter hendes forsvarere i Qatargate et voldsomt angreb på politiet i Bruxelles, skriver Ekstra Bladet. Den egentlige bagmand, Antonio Panzeri, er sat bag tremmer og han har nu erkendt, at han har været leder af en kriminel organisation. Han vil fortælle hvilke lande, herunder Qatar, som har betalt ham penge for at påvirke den politiske stemning i EU-parlamentet og han vil også sætte navne på de personer, han selv har bestukket. De belgiske myndighederne valgte at anbringe Eva Kaili i isolation, i de to dage, hvor Antonio Panzeri forhandlede med politiet om at få nedsat sin egen straf, hvis han sprang ud som whistleblower. Det var for at sikre, at ingen udefra kunne fortælle hende, hvad der var i skred. Det er denne isolation, som hendes advokater nu harcelerer voldsomt over. "Hun blev isoleret i 16 timer i en kold politicelle. Hun måtte ikke få et ekstra tæppe. De tog hendes frakke. Lyset var konstant tændt, så hun ikke kunne sove. Hun havde menstruation med meget blod, men hun fik ikke lov til at vaske sig. Denne behandling er et brud på den europæiske menneskerettighedskonvention," lyder det fra hendes advokater.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 12

Interne anliggender: Dansk erhvervsliv skal rustes til fremtiden
Børsen bringer et debatindlæg af erhvervsminister Morten Bødskov (S), som blandt andet skriver: "Verden er forandret. Der er krig i Europa og nye geopolitiske spændinger i verden. [...] For det første er det afgørende, at vi i samarbejde med de danske virksomheder, vores samarbejdspartnere og allierede får håndteret den ændrede geopolitiske situation, så vi blandt andet sikrer fortsat adgang til ressourcer og stabile forsyningskæder for vores virksomheder. Vi vil derfor gå aktivt ind i den nye europæiske industripolitik - både for at sikre EU's rolle i morgendagens teknologier, men også for at sikre, at EU ikke lukker om sig selv. For det andet skal vi fjerne vækstbarrierer og bøvl for virksomhederne. [...] For det tredje skal vi helt frem i bussen, når det kommer til den grønne omstilling, som er et nyt rammevilkår for virksomhederne. [...] Der er meget mere på tapetet, som er til gavn for både de danske virksomheder og lønmodtagere. Men grundlæggende kommer fremtidens erhvervspolitik til at handle om, hvordan vi hele tiden kan forbedre den motor, som erhvervslivet er for vores samfund - og vi er allerede i fuld gang."
Kilde: Børsen, s. 39