EU i dagens aviser fredag den 20. september 2024

Dagens EU-tophistorier

Klima: "Danmarks klimapolitiske rolle har ikke været så vigtig siden 2009"
Information bringer i dag et interview med klimaminister Lars Aagaard (M), hvor han diskuterer de store udfordringer, som Danmark og EU står overfor på klimaområdet i det kommende år. Med Danmarks EU-formandskab i 2025 skal Aagaard stå i spidsen for at samle EU’s medlemslande om nye ambitiøse klimamål og repræsentere unionen ved COP30 i Brasilien. Aagaard fremhæver, at "Danmarks globale klimapolitiske rolle har ikke været så vigtig siden COP15" og erkender, at det vil kræve globalt samarbejde at leve op til Parisaftalens 1,5-gradersmål, da "hverken Danmark eller EU kan klare det alene". Aagaard skal også forhandle på EU’s vegne om klimabistand til udviklingslande, hvor der stadig er stor uenighed om fordelingen af ansvar. Mange ulande kræver en klimabistand på 1.000 milliarder dollar årligt fra 2030, mens EU og Danmark fastholder, at rige lande som Kina og olieproducerende nationer også skal bidrage. Aagaard understreger, at flere tidligere fattige lande nu er blevet rige, og at deres "rigdom skal afspejles i, at de tager medansvar". Han påpeger også, at nogle EU-lande har givet nul eller næsten ingen klimabistand, og at det er nødvendigt, at flere lande øger deres bidrag. Et andet fokus for Danmarks EU-formandskab vil være at fastsætte et fælles klimamål for 2040. Aagaard fremhæver, at Danmark allerede har foreslået et ambitiøst mål om mindst 90 procent reduktion af CO2-udledningerne inden 2040, og at dette kan være en forhandlingsfordel for Danmark, når det skal sikre en stærk EU-position ved COP30. "Hvis bare andre lande gav lige så meget pr. indbygger som Danmark, så var vi nået langt," siger han. På globalt plan er Lars Aagaard bekymret over Kinas dominans på markedet for grøn teknologi. Han advarer om, at Europa og USA risikerer at blive afhængige af Kina for nøgleteknologier som solceller og elbiler, hvilket kan få politiske konsekvenser. "Kontrol med teknologier er også magt, og man skal passe på med at gøre sig afhængig af én leverandør," advarer han. Danmark har ifølge Aagaard også en vigtig rolle i at bistå andre lande med grøn omstilling. Via Energistyrelsens Center for Global Rådgivning samarbejder Danmark med 24 lande, herunder Kina og Indien, for at udbrede vedvarende energi og grønne løsninger. Aagaard bemærker, at det er essentielt for Danmark at dele sine erfaringer med at skalere vedvarende energi, og han peger på, at Danmark kan gøre en forskel ved at bistå udviklingslande i deres grønne omstilling.
Kilde: Information, s. 1,8,9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Vi er ikke i en ny kold krig
I fredagens Information kan man læse om forfatteren og historikeren Anne Applebaums analyse af, hvordan moderne autokrater udnytter Vestens finansielle systemer til at styrke deres magt og skjule deres formuer. Autoritære ledere som Vladimir Putin har ifølge Applebaum draget stor fordel af vestlige skattely og økonomiske netværk. Hun fremhæver, at disse ledere har opnået deres rigdom gennem adgang til statens ressourcer og forbindelser, og at det vestlige finansielle system har gjort det muligt for dem at opbygge enorme formuer. "Vores systemer er blevet mindre gennemsigtige," siger Applebaum og kritiserer demokratierne for at have tilladt, at personer som Putin kan akkumulere rigdom på måder, der er svære at spore. Applebaum fremhæver, at vi ikke står over for en ny kold krig mellem Vesten og autokratierne, men i stedet over for et netværk af autokratiske stater som Rusland, Kina og Iran, der ikke deler en fælles ideologi, men har fælles økonomiske interesser og ser Vesten som en trussel. Hun peger på, at autokraterne deler information og teknologi, og at deres økonomiske samarbejde styrker deres magtposition globalt. Dette udgør en betydelig udfordring for EU og dets medlemslande, da mange af de institutioner, som autokraterne benytter sig af, er en del af det vestlige finansielle system. Kampen mellem demokrati og autokrati er ifølge Applebaum ikke kun en global konflikt, men foregår også inden for de vestlige lande selv. I Europa er der en voksende bekymring over økonomisk ulighed og den politiske indflydelse, som velhavende personer kan opnå gennem uigennemsigtige donationer, de såkaldte "mørke penge". Dette overlapper ifølge Applebaum med den måde, hvorpå autokratiske regimer opererer, og underminerer fundamentale demokratiske principper som retsstat og transparens. Hun advarer om, at denne udvikling også er en trussel for EU, da de demokratiske institutioner bliver svækket indefra. Polen nævnes som et eksempel på et europæisk land, hvor kampen for demokratiets genopretning er central. Efter regeringsskiftet, hvor Borgerkoalitionen under Donald Tusk overtog magten, er der sat gang i en proces for at genopbygge institutioner som domstolene og statsmedierne, som var blevet undermineret under den tidligere regering. Applebaum understreger dog, at det vil tage mange år at genoprette domstolenes uafhængighed og rekruttere nye journalister, der kan genskabe tilliden til medierne. "Det er let at ødelægge institutioner, men meget svært at genopbygge dem," siger hun. Applebaum bemærker desuden, at EU’s rolle i at beskytte og fremme demokratiske værdier er afgørende, særligt i lyset af de udfordringer, der kommer fra både interne og eksterne kræfter. Hun peger på, at EU har en vigtig opgave i at fastholde gennemsigtighed og retsstatsprincipper blandt sine medlemsstater og i at sikre, at de finansielle systemer ikke bliver misbrugt af autokratiske regimer.
Kilde: Information, s. 6-8

Andre EU-historier

Klima: Von der Leyen varsler nytænkning i naturpolitikken: "Det er på tide at belønne dem, der tjener vores planet"
Altinget torsdag skriver, at kommissionsformand Ursula von der Leyen vil styrke naturbeskyttelsen i EU ved at skabe økonomiske incitamenter til bevarelse af naturen. I en tale ved en naturkonference i München påpegede hun, at det økonomisk skal give mening at bevare økosystemer. "I generationer har menneskeheden kun belønnet udplyndringen af vores natur og miljø. Og i dag ser vi, hvor grundlæggende forkert det er. Det er forkert fra et moralsk synspunkt, men også fra et økonomisk synspunkt," sagde hun. Von der Leyen understregede behovet for nye finansielle værktøjer, der kan kompensere landmænd for bæredygtighedsomkostninger og for at beskytte naturen. "Vi har brug for nye finansielle værktøjer til at kompensere landmændene for ekstra bæredygtighedsomkostninger og for at tage sig af jorden, landet, vandet og luften. Det er på tide at belønne dem, der tjener vores planet," udtalte hun. Inspirationen kommer fra EU's kvotemarked for kulstof, som har reduceret industriens klimaudledninger gennem økonomiske incitamenter. "Vi kan skabe et marked for at genoprette vores planet. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men vi ved, at med de rette standarder kan det lade sig gøre, fordi vi har gjort det før," sagde hun. Von der Leyen fremhævede naturkreditter som et vigtigt element i fremtidens naturbeskyttelse, hvor virksomheder køber kreditter, der repræsenterer bevaring eller genopretning af natur. "Vi ønsker, at dekarbonisering og naturbeskyttelse skal være en kilde til vækst og innovation, og en cirkulær, konkurrencedygtig økonomi, der giver mere tilbage til naturen, end den tager fra den. Det skal være vores mål," fastslår hun. Hun advarede også om, at naturen er i en "alarmerende tilbagegang" og påpegede, at "siden jeg var en lille pige, er 70 procent af al dyreliv forsvundet". Von der Leyen understregede, at kommende generationer vil stå over for en verden i dårlig stand, og at handling er nødvendig nu.
Kilde: Altinget, torsdag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Ny forskningskommissær skal gentænke Det Europæiske Forskningsråd
Ekaterina Zaharieva fra Bulgarien har af EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen fået ansvaret for EU's forsknings- og innovationspolitik fra 2025 til 2029. I von der Leyens missionsletter står der, at Zaharieva blandt andet får ansvaret for at lave en strategi for en fremtidig fælleseuropæisk forskningsinfrastruktur samt en strategi for, hvordan AI kan styrke europæisk forskning, og hvordan EU kan få et samlet AI-forskningsråd. Derudover skal hun udvide Det Europæiske Forskningsråd og Det Europæiske Innovationsråd og forenkle adgangen til forskningsfinansiering fra EU's forskningsfond, Horizon. Kommissær for uddannelse bliver den rumænske Roxana Mînzatu, der også bliver en af kommissionens ledende næstformænd og hun får blandt andet til opgave at styrke EU's indre marked for uddannelse. Det indebærer optimering af Erasmus-udvekslingsprogrammet samt fortsættelse af arbejdet med at udrulle en fælleseuropæisk uddannelsesgrad, European degree, som først blev præsenteret af den nu afgående Kommission.
Kilde: Altinget, torsdag

Landbrug: EU har godkendt dansk afgift ved halekupering af smågrise
Fra 1. januar 2025 kan danske landmænd komme til at betale en afgift for at halekupere grise, efter at EU-Kommissionen har godkendt en dansk afgiftsordning som en del af en bred aftale om dyrevelfærd, ledet af fødevareminister Jacob Jensen (V). Afgiften skal motivere landmændene til at forbedre grisenes levevilkår i stedet for at kupere halerne. Midlerne fra afgiften vil blive brugt til forebyggende foranstaltninger hos de landmænd, der ikke halekuperer. Omkring 95 procent af grise i Danmark er i dag halekuperet, selvom det kun er tilladt under særlige omstændigheder. Målet er at reducere antallet af halekuperede grise markant inden 2028. Danske Svineproducenters formand, Jeppe Bloch Nielsen, har udtrykt modstand mod afgiften og påpeget, at halekupering er et nødvendigt, men mindre indgreb for at undgå infektioner, der kan opstå fra halebid.
Kilder: Børsen, fredag; B.T., fredag; Berlingske, fredag; Ekstra Bladet, fredag

Institutionelle anliggender: Ungarn forarger igen: "De åbner en bagdør for russere, der vil ind i Europa"
Altinget torsdag skriver, at Ungarn har åbnet for nem adgang til arbejdsvisum for russiske statsborgere, hvilket skaber stor frustration i EU-Kommissionen. Flere europaparlamentarikere kræver nu, at Kommissionen griber ind. EU-kommissær Stella Kyriakides har meddelt, at dette truer Europas sikkerhed. "Rusland og Belarus er en trussel mod Europas sikkerhed. Vi gjorde ret i at gøre det sværere for russiske borgere at komme ind i EU," siger hun. Kommissionen har i flere måneder forsøgt at få svar fra Ungarn om ordningen, der siden juli har inkluderet russiske og belarusiske statsborgere uden de sikkerhedstjek, som normalt kræves for at få visum i EU. Europaparlamentariker Sigrid Friis (R) kritiserer Kommissionens manglende handling og opfordrer til midlertidigt at suspendere Ungarn fra Schengen-samarbejdet. "På den korte bane ser jeg, at EU skal suspendere Ungarn fra Schengen for en periode, så Ungarn ikke længere i praksis er at betragte som et Schengen-land," siger hun. Hun mener også, at økonomiske midler bør tilbageholdes, hvis Ungarn fortsætter med at tilsidesætte demokratiske spilleregler. Jonas Sjöstedt fra The Left mener, at Ungarns handlinger underminerer EU's sikkerhed og anklager premierminister Viktor Orbán for at støtte Rusland. "Orbán virker i højere og højere grad som en trojansk hest for Putin. Tiden er ganske enkelt inde til at gøre brug af de værktøjer, vi har. Vi skal indefryse økonomisk støtte til Ungarn og fratage dem stemmeretten i Ministerrådet," siger han. Ungarns forsvar kom fra András Lászlo, medlem af Viktor Orbáns parti Fidez, som afviste kritikken. "Der er nogle her i huset, der altid peger fingre ad Ungarn. Men lad kendsgerningerne tale for sig selv," sagde han, og påpegede, at mindre end én procent af de 700.000 russere i EU bor i Ungarn.
Kilde: Altinget, torsdag

Klima: Med Dan Jørgensen får grønne danske prioriteter en unik adgang til den nye EU-Kommission
Altinget torsdag bringer en kommentar af Marie Louise Gammelgård-Larsen, deputy director, Kaya Partners. Hun skriver blandt andet: "Dan Jørgensens nye post som EU's energi- og boligkommissær kommer på et vigtigt tidspunkt for Europas grønne omstilling. [...] Vores kommissærs største opgave bliver at sikre massiv udbygning af grøn energi i hele Europa. Særligt i Nordsøen har Danmark markeret sig som markant fortaler for bedre udnyttelse af Nordsøens enorme vindenergipotentiale, og her får Jørgensen nu muligheden for at arbejde videre for at styrke samarbejdet og fjerne barrierer på EU-niveau. [...] Danmark arbejder konkret på et forslag, hvor nationale eksportkreditagenturer og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) hjælper med at tage toppen af risikoen gennem lånegarantier. Målet er at dække cirka ti procent af risikoen, understøttet af EU-budgettet, så flere offentlige og private investorer tør kaste sig ind i grønne infrastrukturprojekter.[...] Målet er klart: Jørgensen skal presse på for implementering af strammere krav til energieffektivitet i hele EU. En vigtig udfordring bliver imidlertid at balancere de grønne målsætninger med sociale hensyn. [...] En af de største udfordringer, Jørgensen står overfor, er at reducere de europæiske energipriser – en opgave, der er afgørende for EU's konkurrenceevne. [...] Dan Jørgensen får ikke en let opgave, men han vil blive godt hjulpet af en anden Jørgensen, nemlig Ditte Juul Jørgensen, som bestrider posten som generaldirektør for EU's energidirektorat (DG ENER). Hendes indsigt i energimarkedet og erfaring fra tiden under den tidligere kommissær, Kadri Simson, bliver guld værd for Jørgensen. Samtidig vil der være opbakning at hente fra det danske EU-formandskab i andet halvår af 2025. Her får Danmark en central rolle i at sikre, at Jørgensens dagsordener bliver prioriteret i Rådet. [...] Jørgensen vil desuden skulle samarbejde tæt med Wopke Hoekstra, der som kommissær for net-zero, klima og grøn vækst har en afgørende rolle i at fremskynde EU's grønne omstilling. Samspillet mellem de tre kommissærer bliver helt centralt for, hvordan EU's grønne fremtid bliver formet over de kommende fem år."
Kilde: Altinget, torsdag

Konkurrence: Google Danmark: Draghi har ret. Europa bør gentænke sin tilgang til kunstig intelligens
Bianca Bruhn, landechef for Google i Danmark, skriver i et debatindlæg på Altinget torsdag blandt andet: "De kolde facts taler deres eget tydelige sprog. Vi har et problem i Europa. Og jeg kunne tilføje: I Danmark. Den tidligere præsident for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, påviste i sidste uge – i sin meget omtalte nye rapport – at Europas konkurrenceevne er styrtdykket gennem de seneste årtier: EU's andel af det globale BNP er skrumpet til kun 17 procent – og den amerikanske produktivitet overgår EU's med omkring 20 procent. Årsagen til det store gab er i høj grad langsommere teknologisk udvikling, innovation og adoption. Som Draghi siger: "Når verden er på nippet til en AI-revolution, har Europa ikke råd til at hænge fast i teknologier og industrier fra det forrige århundrede". EU er altså nødt til at udfolde og indfri sit innovative potentiale, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at indhente forspringet. Det samme kan vi sige her i Danmark. [...] For at kunstig intelligens kan styrke konkurrenceevnen, er EU nødt til at ændre tilgang. Draghi-rapporten peger på, hvad der holder Europa tilbage: Uigennemskuelige og restriktive regler. Et behov for yderligere finansiering. Manglende samspil med forskningsverdenen. Infrastruktur. Og manglen på kompetencer. [...] Siden 2019 har EU indført over 100 stykker lovgivning, som påvirker den digitale økonomi og samfundet. Det er ikke kun det store antal regler, der er udfordringen – det er også kompleksiteten. Reguleringer er ofte modstridende og uafprøvede. [...] Det andet fokusområde skal være investering i forskning og udvikling af AI. USA bruger mere end dobbelt så meget som EU på dette område. Hvis vi virkelig skal kunne konkurrere inden for AI, skal forskning og udvikling gøres til en fælles prioritet. [...] Gennembruddet i AI er kun muligt med avanceret computerteknologi og datacentre – og vedvarende energi til at drive dem. For at muliggøre AI-innovation i stor skala, bliver EU nødt til at allokere flere midler til at finansiere en sådan infrastruktur – og tilskynde den private sektor til at gøre det samme."
Kilde: Altinget, torsdag

Konkurrence: EU-Kommissionen indleder to procedurer mod Apple
Flere af gårsdagens web-udgaver skriver, at EU-Kommissionen har indledt to procedurer mod Apple for at sikre, at tredjepartsudviklere kan samarbejde med selskabets styresystemer til mobiltelefoner og tablets. Procedurerne er baseret på den nye lovgivning Digital Markets Act (DMA). Ledende næstformand i EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, udtaler, at dette er første gang, specifikationsprocedurerne under DMA anvendes, og at formålet er at sikre interoperabilitet mellem Apples styresystemer, iOS og iPadOS, og tredjepartsudviklere. "Vi er fokuseret på at sikre fair og åbne digitale markeder. Her spiller effektiv interoperabilitet, for eksempel med smartphones og deres operativsystemer, en vigtig rolle," siger Margrethe Vestager. EU-Kommissionen understreger, at dialogen med Apple vil fortsætte for at sikre, at de nødvendige foranstaltninger fungerer i praksis. Hvis Apple ikke samarbejder, har EU-Kommissionen mulighed for at tage strengere metoder i brug. Kommissionen forventer at afslutte proceduren inden for seks måneder, og hvis Apple ikke opfylder kravene i DMA inden for denne periode, risikerer selskabet at få bøder.
Kilder: Kristeligt Dagblad, torsdag; Børsen, torsdag; Berlingske, torsdag; B.T., torsdag

Sundhed: Bavarian Nordic får mpox-vaccine godkendt til unge mennesker
Flere af gårsdagens web-aviser skriver, at den danske medicinalvirksomhed Bavarian Nordic har fået sin mpox-vaccine godkendt til brug for børn og unge i alderen 12 til 17 år af EU's lægemiddelagentur EMA. Med den nye godkendelse kan børn ned til 12 år nu vaccineres mod mpox, hvilket åbner for muligheden for at vaccinere børn og unge i Afrika, hvor sygdommen er brudt ud i flere lande. "Det er en vigtig milepæl i vores indsats for at gøre vores vaccine tilgængelig for alle, og det vil være en hjælp til at øge tilgængeligheden for nogle af de mest sårbare individer, der er påvirket af udbruddet af mpox i Afrika," siger Bavarian Nordics topchef Paul Chaplin. Vaccinen har hidtil kun været godkendt til voksne over 18 år, men ambitionen er at udvide godkendelsen til endnu yngre børn, hvis sikkerheden kan bekræftes gennem kliniske forsøg, som Bavarian Nordic planlægger at starte i oktober. Mpox-udbruddet, der begyndte i januar, har ifølge WHO resulteret i over 25.000 smittetilfælde og mindst 270 dødsfald, særligt i Den Demokratiske Republik Congo, hvor mange af de ramte er børn under 15 år.
Kilder: Berlingske, torsdag; Børsen, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag; B.T., torsdag

Institutionelle anliggender: EU-lande får milliarder i håndsrækning efter oversvømmelser
Torsdagens web-udgaver af Berlingske og B.T. skriver, at EU vil yde ti milliarder euro i støtte til de europæiske lande, der er blevet ramt af alvorlige oversvømmelser forårsaget af stormen Boris. Kommissionsformand Ursula von der Leyen meddelte på et pressemøde i Wroclaw, Polen, at midlerne vil blive mobiliseret fra EU's samhørighedsfond som en nødreaktion. "I første omgang er det muligt at mobilisere ti milliarder euro fra samhørighedsmidlerne til de lande, der er påvirket. Det er en nødreaktion," sagde hun. Hun tilføjede, at det har været hjerteskærende at se ødelæggelserne fra stormen. De ti milliarder euro, svarende til cirka 75 milliarder kroner, vil blive givet uden krav om medfinansiering fra de ramte lande, hvilket er usædvanligt. Von der Leyen understregede, at det er en ekstraordinær situation, som kræver ekstraordinære foranstaltninger. Foruden midlerne fra samhørighedsfonden vil det også være muligt at anvende penge fra EU's solidaritetsfond til genopbygning. Von der Leyen mødtes med ledere fra flere af de berørte lande, herunder Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Østrig. Rumænien og Ungarn, som også er ramt, var dog ikke repræsenteret ved mødet. Oversvømmelserne har indtil videre kostet 24 menneskeliv, og tusinder er blevet evakueret, især i Polen og Tjekkiet, hvor det er en af de værste oversvømmelser i årtier.
Kilder: Berlingske, torsdag; B.T., torsdag

Sundhed: Eksperter vil tilføje hjertesvigt til Wegovys indlægsseddel
Flere af gårsdagens web-medier skriver, at et ekspertpanel under Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har anbefalet en udvidelse af indlægssedlen for Novo Nordisks fedmemiddel Wegovy. Ekspertpanelet mener, at det fremover skal fremgå, at Wegovy kan virke mod symptomer på hjertesvigt samt forbedre motoriske funktioner hos patienter med eller uden diabetes. Dette er en udvidelse af lægemidlets anvendelse, som tidligere primært fokuserede på vægttab og forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme hos overvægtige. Anbefalingen fra ekspertpanelet skal godkendes af både EMA og EU-Kommissionen, før den kan træde i kraft i EU. I Danmark skal patienter som udgangspunkt selv betale for Wegovy, der primært bruges til personer med et BMI over 30 eller personer med andre sygdomme såsom diabetes eller forhøjet blodtryk.
Kilder: Børsen, torsdag; Politiken, torsdag; Berlingske, torsdag; B.T., torsdag

Klima: Sådan styrkes Aftalen om et Grønt Danmark
Børsen bringer en kronik af Christian Ibsen, direktør i Concito. Han skriver blandt andet "Den grønne trepartsaftale fra juni har stærkt fokus på at skabe mere plads til mere natur, biodiversitet og bedre vandmiljø, når der skal omdannes store landbrugsarealer til skov, natur og mindre intensiv dyrkning. Det vil nedbringe udledningen af kvælstof til vores farvande, reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget og styrke den nødvendige omstilling af dansk fødevareproduktion. Men der er brug for ekstra indsatser. [...] 1. Skift fra den dominerende animalske produktion i landbruget til mere plantebaseret fødevareproduktion. 2. En national arealstrategi, der samler den store omlægning vi står over for. 3. Årligt genbesøg af aftalens fremdrift. 4. Ambitiøs udmøntning af EU's landbrugsstøtte, der understøtter og ikke modarbejder aftalens mål. [...] EU's landbrugsstøtte er til diskussion i disse år, da den på mange måder understøtter det eksisterende landbrug og ikke den nødvendige grønne omstilling. Den seneste reform for perioden 2023-27 har elementer, der kan styrke miljø, klima og biodiversitet, men det er foreløbig ikke sket i større omfang i Danmark. I en kommende politisk aftale bør der være stort fokus på at udnytte landbrugsstøtten langt mere aktivt til at understøtte de aftalte indsatser ved hjælp af bioordninger, data osv. Samtidig bør det være en klar dansk interesse at arbejde for en langt grønnere landbrugspolitik i EU, bl.a. i det samlede EU-budget, en grøn reform af EU's landbrugspolitik for 2028 og frem og etablering af et kvotehandelssystem for landbrugssektoren i EU fra 2030. Disse fire ekstra indsatser og politiske prioriteter bør få plads i den endelige politiske aftale om et grønnere, mere klimavenligt Danmark."
Kilde: Børsen

Arbejdsmarkedspolitik: Danmark indfører omstridte EU-regler trods modstand
Børsen skriver i dag, at EU's direktiv om mindsteløn snart vil blive implementeret i Danmark, selvom den danske regering er imod direktivet. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har meddelt, at Danmark er forpligtet til at følge EU-lovgivningen. "Vi synes ikke, at direktivet skal være der. Vi synes ikke, at det har hjemmel. Og vi synes, at det er ret grundlæggende, at danske lønninger skal bestemmes i Danmark," siger hun. Regeringen har anlagt sag ved EU-Domstolen for at få annulleret direktivet, men indtil sagen er afgjort, skal reglerne implementeres. Direktivet indfører ikke en lovbestemt mindsteløn, men kræver, at mindst 80 procent af arbejdstagerne i et land er dækket af overenskomster. I Danmark er 82 procent dækket, hvilket betyder, at direktivet får begrænsede konsekvenser. EU-chef Johan Moesgaard Andersen fra Dansk Metal advarer om, at direktivet kan føre til uforudsete tolkninger fra EU-Domstolen, ligesom det er sket med EU's arbejdstidsdirektiv, som har ført til nye krav om tidsregistrering i danske virksomheder. "Når formuleringer er vage, overlader politikerne magten til dommerne om at fortolke dem," siger Johan Moesgaard Andersen. Han frygter, at lignende tolkninger kan opstå i forbindelse med mindstelønsdirektivet. Sverige er det eneste land, der støtter Danmark i sagen, mens større EU-lande ønsker direktivet. EU's generaladvokat ventes at komme med en udtalelse i januar 2025, og der forventes en dom i første halvår af 2025. Ane Halsboe-Jørgensen har understreget, at sagen er principiel og handler om, hvorvidt der er hjemmel i EU-traktaten til at gøre mindsteløn til et EU-anliggende.
Kilde: Børsen, s. 20

Finansielle anliggender: Centralbankerne har sejret - nu skal næste krise bekæmpes
I Børsens leder kan man i dag blandt andet læse: "Direkte adspurgt ville den amerikanske centralbankchef Jerome Powell onsdag ikke erklære endegyldig sejr i krigen mod den inflation, der opstod i kølvandet på coronakrisen. Men nu hvor både den amerikanske og den europæiske centralbank har sænket renterne med et halvt procentpoint siden toppen, er det ikke en helt urimelig påstand. Centralbankerne har sejret - måske ikke ad helvede til - som den tidligere fagforeningsboss Thomas Nielsen formulerede det i starten af 1980'erne - men med vores nuværende viden er kampen inde i dommerens tillægstid, så tvivlen om, hvem der vinder, er forduftet, og meget skal gå galt, før vi ikke kan kalde det en overbevisende sejr. [...] Det må derfor ikke hedde sig, at Powell eller Lagarde altid vil redde markedet. Det må heller ikke hedde sig, at centralbankerne altid redder politikerne, som jo styrer den økonomiske politiks andet ben: finanspolitikken. Et vigtigt element i forståelsen af inflationskrisen er, at politiske beslutninger - særligt i USA - gjorde, at finanspolitikken blev alt for ekspansiv, hvilket betød, at coronakrisen blev håndteret helt forkert. Det skabte grundlaget for den høje inflation."
Kilde: Børsen, s. 32

Udenrigspolitik: Brobyggeren over dem alle
I Weekendavisens leder kan man i dag blandt andet læse: "Vil Donald Trump og hans tilhængere reagere med endnu voldsommere modangreb end for fire år siden, hvis de taber? Vil det lykkes nogen at myrde Donald Trump? Hvad vil en sejr til Kamala Harris få af konsekvenser for det splittede Amerika? Volden bobler og syder under valgkampen, og folk taler alvorligt om risikoen for borgerkrigslignende tilstande. [...] Mange andre vestlige befolkninger oplever samme splittelse. Allevegne ser man disse voksende modsætninger og deres konsekvenser; AfDs fremmarch i Tyskland, der udfordrer hele efterkrigstidens politiske kultur. [...] Et Holland og et Italien, hvor højrefløjen på forskellig vis har bevæget sig ind i magtens centrum under stor modstand fra de institutioner, der traditionelt har siddet netop dér. Og i mange af disse lande er vold og kriminalitet blevet en konstant politisk faktor. Den Europæiske Union er lige så splittet, udtrykt i EU-Parlamentet og i modsætningen mellem medlemslandene."
Kilde: Weekendavisen, s. 12

Udenrigspolitik: Autokratiernes forpost
I Weekendavisen kan man læse, at Venezuelas regime intensiverer sine metoder for at undertrykke oppositionen, mens Kina og Rusland øger deres indflydelse i landet. For nylig meddelte indenrigsminister Diosdado Cabello, at et mordkomplot mod præsident Nicolás Maduro var blevet afværget, og flere udlændinge anholdt, anklaget for at samarbejde med CIA og Spaniens efterretningstjeneste. Efter det omstridte præsidentvalg i juli, som mange mener blev vundet af oppositionskandidaten Edmundo González, har Maduro fastholdt magten trods internationale protester. González har siden søgt asyl i Spanien. "Så længe militæret bakker op om Maduro, kan oppositionen ikke gøre noget," siger Daniel Varnagy, politolog ved Simón Bolívar-universitetet. Han stiller spørgsmålstegn ved EUs tilbageholdenhed og udtaler: "Det er dokumenteret, at González vandt valget. Jeg forstår ikke, hvad det er, man venter på."
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Institutionelle anliggender: Ursula sætter sit hold. Balterne skal stå for sikkerhedspolitikken, sydeuropæerne for væksten og Danmark for energien.
Weekendavisen skriver, at Ursula von der Leyen tirsdag præsenterede det nye hold af EU-kommissærer. Kommissionen vil fremover have øget fokus på Europas produktivitet og konkurrenceevne for at forhindre, at den europæiske økonomi mister terræn til USA og Kina. For første gang er der udnævnt en forsvarskommissær, litaueren Andrius Kubilius, hvilket afspejler balternes høgeagtige tilgang til Rusland. Der er dog ikke opnået kønsbalance i Kommissionen, da kun 11 ud af de 27 kommissærer er kvinder, til trods for von der Leyens forsøg på at afvise mandlige kandidater. Danmark har fået posten som kommissær for energi og boliger med Dan Jørgensen i spidsen. Hans vigtigste opgaver bliver at sikre Europas energiforsyning, reducere afhængigheden af russisk energi og sænke de europæiske energipriser, der i øjeblikket er betydeligt højere end i USA. "Hvis vi skal oversætte det til datingscenen, må man sige, at den danske regering har scoret over evne. Ud over energisektoren, som er et nøgleressort, har vi fået den nyoprettede post som boligkommissær, blandt andet med den opgave at lave nye regler for energieffektiviteten i den europæiske boligmasse," siger Jacob Funk Kirkegaard, senioranalytiker ved German Marshall Fund og The Peterson Institute of International Economics. De økonomiske poster er overvejende gået til sydeuropæiske lande. Teresa Ribera fra Spanien overtager posten som konkurrencekommissær og bliver ledende næstformand med ansvar for den grønne omstilling. Hun får opgaven at udvikle en ny konkurrencepolitik med større støtte til europæiske virksomheder, der skal konkurrere globalt. Raffaele Fitto fra Italien bliver næstformand med ansvar for økonomiske reformer, og Stéphane Séjourné fra Frankrig får ansvaret for industriel strategi. Von der Leyen understregede i sine missionspapirer, at truslen fra klimaforandringerne vil være "bagtæppet for alt, hvad vi gør." "Den grønne omstilling og 2030-målene skal føres ud i livet. Der er bestemt heller ikke noget modsætningsforhold mellem fokus på den grønne omstilling, konkurrenceevne og produktivitet, tværtimod," siger Jacob Funk Kirkegaard. En vigtig nyskabelse i Kommissionen er skabelsen af en post som forsvarskommissær, som skal arbejde på at udvikle en europæisk forsvarsunion og styrke den militærindustrielle kapacitet. Ifølge von der Leyen skal denne post fokusere på European Defence Industry Programme. Jacob Funk Kirkegaard bemærker, at udnævnelsen af både Kubilius og esteren Kaja Kallas som udenrigschef afspejler en strategi om at lade høgeagtige lande tegne EUs udenrigspolitik, fremfor at lade dem stå på sidelinjen. Den nye kommission skal gennem høringer i Europa-Parlamentet, og det forventes, at ungareren Oliver Varhelyi vil møde modstand på grund af sin tætte forbindelse til Viktor Orbán. "Hvis parlamentarikerne ønsker sig en skalp, er han et særdeles godt bud," siger Jacob Funk Kirkegaard.
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Klima: Trump gør grin med klimapolitik, og Harris forsøger at undgå emnet
I en nyhedsanalyse af USA-korrespondent Jacob Fuglsang kan man i Politiken i dag blandt andet læse: "Det er et paradoks, der er til at få øje på. Mens EU med sammensætningen af den kommende kommission vil lade mindst syv kommissærer bidrage til klimaindsatsen, ryger det stadig længere ned på listen over emner i den amerikanske valgkamp. Paradokset er endnu større, set i lyset af at USA er den nation i verden, der for øjeblikket producerer mest olie. [...] Kandidaternes bemærkninger kan sammenfattes til, at republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, gør grin med klimapolitik, mens demokraternes præsidentkandidat, Kamala Harris, taler mindre om emnet end den siddende præsident, Joe Biden, ifølge det internetbaserede videnskabelige tidsskrift Carbon Brief. [...] Harris sagde, at hun er stolt af sammen med Biden at have gennemført Inflation Reduction Act, der tit forkortes til IRA. Den lov fremmer støtte til produktion af energi i USA, der ikke belaster miljø og klima. Da det blev Trumps tur, brugte han sit minut på at tale for indførelse af toldtariffer og på at sige, at Bidens og Harris' politik også på det område har været en katastrofe. [...] Klimadebatten mellem republikanerne og demokraterne hindrer Trump i at fremhæve, at dele af IRA faktisk virker, når det gælder klimainvesteringer og er en succes også i republikanske stater. [...] 'Bor, baby, bor' er stadig den måde, som Trump omtaler sin energipolitik på til sine valgmøder. Herfra går han ofte videre og siger, at lande, der har prøvet at producere energi gennem alternative energikilder, vender tilbage til olie og kul. Det fremførte han også i tv-debatten, hvor han sagde, at Tyskland har forsøgt sig med alternativ energi, men efter bare et år er vendt tilbage til traditionelle energikilder. Det fik det tyske udenrigsministerium til at reagere i et tweet på X. 'Tysklands energisystem er fuldt operationelt med mere end 50 procent vedvarende energi. Og vi lukker og bygger ikke kul- og atomkraftværker. Kul vil være ude af energiforsyningen senest i 2038'. Med andre ord. Tysklands udenrigsministerium mente, at Trump tog landets energipolitik til indtægt for noget, ministeriet ikke fandt var rigtigt."
Kilde: Politiken, s. 9

Institutionelle anliggender: EU sender indefrosset russisk milliardbeløb til Ukraine
Flere af dagens aviser skriver, at EU sender 160 millioner euro (1,2 milliarder kroner) fra indefrosne russiske aktiver til Ukraine. Midlerne skal bidrage til at dække humanitære behov i den kommende vinter. Det har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, meddelt torsdag, dagen før hun rejser til Kyiv for at mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. G7-landene har tidligere besluttet at bruge renter fra russiske aktiver til at yde lån til Ukraine. EU-landenes ambassadører har tidligere godkendt at anvende afkastet fra disse midler til støtte for Ukraine. Tyskland vil samtidig sende knap 3 milliarder kroner i militær støtte til Ukraine. Nyhedsbureauet AFP oplyser, at Tyskland har godkendt 397 millioner euro som en reaktion på den forværrede militære situation i Ukraine. I et internt brev i den tyske regering hedder det: "På baggrund af den stadigt forværrede militære situation i Ukraine, er der en alvorlig risiko for, at Ukraine - uden betydeligt mere materiel støtte - kan blive besejret i dets forsvarskampagne." Reuters har set det interne brev. EU er desuden ved at samle et kraftværk til Litauen, som skal sendes til Ukraine på grund af ødelæggelserne af landets strømproduktion forårsaget af russiske styrker.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 7; Berlingske, s. 5; Jyllands-Posten, s. 13; Politiken, s. 8

Institutionelle anliggender: Danmark får kritik i EU-Parlamentet for fængsling af hvalaktivist
Dagens Jyllands-Posten skriver, at en række medlemmer af EU-Parlamentet opfordrer til løsladelse af miljøaktivisten Paul Watson, som er fængslet i Grønland og risikerer at blive udleveret til Japan. Under en debat i EU-Parlamentet udtrykte flere medlemmer, især fra venstrefløjen, kritik af den danske og grønlandske beslutning om at tilbageholde Watson. Emma Fourreau fra La France Insoumise opfordrede Danmark til at undlade udlevering og fremhævede, at hele verden holder øje med situationen. Også større politiske grupper som S&D og Renew er kritiske over for udleveringen. Leire Pajín fra S&D understregede behovet for beskyttelse af miljøaktivister og whistleblowers i Europa. Paul Watson, som har været tilbageholdt i Grønland siden juli, blev anholdt på baggrund af en international arrestordre fra Japan, der ønsker ham retsforfulgt for angiveligt at have overfaldet japanske hvalfangere i 2010. Watson nægter sig skyldig i anklagerne, som omfatter medvirken til skade på en person. Flere EU-parlamentarikere, herunder SF's Rasmus Nordqvist og Enhedslistens Per Clausen, sluttede deres taler med en opfordring til at frigive Watson. De frygter, at han risikerer op til 15 års fængsel i Japan. EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Stella Kyriakides fremhævede, at EU arbejder for at beskytte miljøaktivister, journalister og whistleblowers. Kyriakides betonede, at et sundt miljø er en menneskerettighed, og at personer, der kæmper for miljøet, fortjener beskyttelse. Danmark har dog støtte til en eventuel udlevering fra det højreorienterede parti Alternative für Deutschland (AfD), der betegner Paul Watson som en "økoterrorist" og sammenligner ham med Osama bin Laden. AfD mener, at Watson bør udleveres til Japan.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Kollaps i elbilsalget: 20 lande sætter streg under en udvikling stik imod alle planer
Jyllands-Posten beretter i dag om faldende elbilssalg i EU, hvor salget i år er faldet med otte procent, hvilket går stik imod de politiske ambitioner om en grøn omstilling. Ifølge nye tal fra bilfabrikanternes europæiske interesseorganisation, Acea, er elbilsalget i 20 ud af EU's 27 medlemslande faldet markant. I august alene blev der solgt 44 procent færre elbiler end samme måned sidste år, hvor antallet af solgte elbiler faldt fra 165.204 til 92.627. Udviklingen skaber udfordringer for EU's planer om at opbygge en grøn bilpark, da elbilsalget er faldet de seneste fire måneder i træk. Mads Rørvig, administrerende direktør i Mobility Denmark, beskriver udviklingen som både alarmerende og drastisk. En væsentlig forklaring på elbilssalgets tilbagegang i EU er de ophørte statslige støtteordninger, som tidligere har gjort elbiler mere økonomisk tilgængelige for bilkøberne. I lande som Tyskland, Frankrig, Spanien og Sverige ses en tydelig sammenhæng mellem tilskud til elbiler og salgets udvikling. Når støtteordningerne forsvinder, falder salget markant. I modsætning til den generelle EU-udvikling viser Danmark en positiv tendens. Salget af elbiler steg i august med 48 procent sammenlignet med året før. De lempelige afgiftsregler for elbiler, der blev indført med de grønne bilafgifter i december 2020, har bidraget til denne udvikling, mens benzin- og dieselbiler fortsat er underlagt høje registreringsafgifter.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Udenrigspolitik: Med Trump ved roret kan USA søge at fastfryse konflikten i Ukraine
Jyllands-Posten bringer i dag en analyse skrevet af Poul Funder Larsen, avisens korrespondent i Berling. Han skriver blandt andet: "Trumps kandidat til vicepræsident har løftet sløret for elementer i en fredsplan, der ligger tæt op ad Kremls positioner, og som vil skabe bekymring i Kyiv og europæiske hovedstæder. Ekspræsident Donald Trump har erklæret, at han satser på at kunne stoppe krigen i Ukraine i løbet af en enkelt dag, hvis han vinder præsidentvalget i november og genindsættes i embedet i januar 2025. [...] Hans vicepræsidentkandidat, J.D. Vance, har været noget mere åbenmundet bl.a. i en amerikansk podcast. Udtalelserne fra Vance lægger sig i slipstrømmen af lignende forslag fra tænketanke, der har isolationistiske synspunkter eller tilhører den såkaldt realistiske skole i amerikansk udenrigspolitik, som ønsker en nedtoning af USA's internationale engagement i bl.a. Europa. [...] I sine kortfattede bemærkninger i podcasten taler J.D. Vance om, at en fredsløsning kan tage udgangspunkt i en fastfrysning af den aktuelle frontlinje. Det vil nogenlunde svare til den tilgang, der lå bag det hidtil mest succesfulde forsøg på at regulere konflikten, Minsk-aftalen indgået i februar 2015. [...] Den aktive frontlinje er i dag væsentlig længere - mindst 1.200 km ifølge et ukrainsk skøn - og det er svært at se, hvem der ville have fysikken til at monitorere endsige garantere en aftale, der involverer to enorme hære bevæbnet til tænderne. [...] Det måske mest kontroversielle budskab fra Vances side lyder, at Moskva skal have garantier for Ukraines fremtidige neutralitet. Dette er et af Ruslands formulerede hovedmål med krigen og vil i Kreml blive opfattet som en klar triumf. For Ukraine, der har skrevet perspektivet om medlemskab af Nato og EU ind i sin forfatning, ville der være tale om et dramatisk tilbageslag. [...] Hvis USA insisterer på et neutralt Ukraine inden for stærkt reducerede grænser, kan det få meget store konsekvenser for Washingtons statur og rolle i europæisk sikkerhedspolitik. I Europa vil mange frygte, at et Kreml, der er sluppet godt fra at krænke internationalt anerkendte grænser, slå hundredetusinde ihjel og tiltvinge sig et veto over kontinentets sikkerhedsorden, kan gøre det igen."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Udvidelse: Marie Bjerre kommer på overarbejde i Europa
I et debatindlæg i Jyllands-Posten af Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, kan man i dag blandt andet læse: "Forleden fik Danmark en ny europaminister. Marie Bjerre (V) skal først og fremmest beskæftige sig med det danske EU-formandskab, som løber af stablen i sidste halvår af 2025. [...] Meget tyder også på, at EU i 2025 skal forsøge at åbne de første optagelseskapitler med Ukraine og Moldova. Hvor vanskelig en opgave det bliver for Danmark, blev meget klart, da jeg i sidste uge gæstede Warszawa. Umiddelbart skulle man tro, at Polen, der har EU-formandskabet umiddelbart før Danmark, bliver en af de allerstørste støtter i EU, når det gælder udvidelsen. [...] Som vi så tidligere på året, føler polske landmænd sig truet af konkurrencen lige på den anden side af grænsen. Over flere omgange har grænseovergangene derfor været blokeret. Naboskabet betyder også, at knap 1 million ukrainere har søgt tilflugt i Polen, hvilket bl.a. presser det polske skolesystem. For det andet vil udvidelsesdiskussionen helt uundgåeligt presse Polen på centrale spørgsmål: Skal Polen gå fra at være nettomodtager til nettobidragsyder til EU's budget, hvis det store, fattige Ukraine bliver medlem af EU? Og må Polen acceptere, at EU's beslutningskraft i det udvidede EU kun kan bevares, hvis der indføres flertalsafgørelser inden for flere områder? [...] I slutningen af august fremførte Ukraines daværende udenrigsminister, Dmytro Kuleba, at man måtte 'overlade historien til historikere og bygge en fælles fremtid'. Bemærkningen faldt med henblik på massakren i Volhynia, hvor ukrainske partisaner ifølge den polske udlægning mellem 1943 og 1945 myrdede op mod 100.000 polakker i det, der i dag er det nordvestlige Ukraine. [...] Premierminister Donald Tusk gik skridtet videre og kædede direkte striden sammen med nabolandets EU-optagelse: 'Ukraine må forstå, at indtrædelsen i EU også betyder, at landet skal overholde standarder for politisk og historisk kultur.' Det kan blive svært at rydde sådanne stridigheder hurtigt af vejen, også fordi Polen for længst befinder sig i valgkamp. Midt under deres eget EU-formandskab skal polakkerne til valgurnerne for at vælge ny præsident. [...] Set i det lys er der ingen tvivl om, at danske ministre, lige fra statsover europa- til udenrigsministrene, gør klogt i at opbygge et endog meget tæt samarbejde til EU's nye udvidelseskommissær, slovenske Marta Kos. Hun tiltræder efter planen til november, hvis hun vel at mærke opnår opbakning i Europa-Parlamentet."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18