Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information21. april 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 21. april 2023



Tophistorier

2022 blev et skræmmende klimaår
EU's klima- og vejrprogram Copernicus er kommet med statusrapporten "European State of the Climate", som viser, at 2022 var præget af "ekstrem varme uden fortilfælde og udbredt tørke". Det skriver flere af dagens aviser. På pressemødet for offentliggørelsen af statusrapporten kaldte EU-Kommissionens chef for planetære observationer, Mauro Facchini, rapportens resultater "skræmmende". "Men vi er nødt til at kende sandheden, hvis vi skal være i stand til at handle i nødvendigt omfang," sagde han ifølge Information. Rapporten oplyser, at i Europa var sommeren den varmeste i målingernes historie med 1,4 grader over gennemsnittet og 0,3-0,4 grader over den forudgående varmeste sommer, 2021. Den varme sommer betød også, at afsmeltningen af is fra de europæiske gletsjere tog til. Ifølge Copernicus smeltede isen på gletsjerne i Alperne hurtigere, end man nogensinde tidligere har registreret. Fra hovedforfatter til Copernicus-rapporten, Rebecca Emerton, lyder det, at problemerne vil fortsætte i år som konsekvens af den tørre vinter og det tørre forår. "Desværre er konsekvenserne for vækstsæsonen sandsynligvis allerede indbygget, så vi må forvente at se reduceret afgrødeproduktion i år," siger hun. Direktør for Copernicus Climate Change Service, Carlo Buontempo, understregede på pressemødet, at ”vi virkelig bevæger os ind i et ukendt territorium, hvor vores kollektive erfaringer vil være mindre brugbare, end de var for bare nogle få årtier siden."

Kristeligt Dagblad skriver, at tørkeramte Spanien går svære år i møde. Spanien har de seneste tre år været plaget af høje temperaturer og meget lidt regn. Den langvarige tørke, som for tiden tager endnu mere til, går ud over både vandforsyning og landbruget. I Spanien har landmændene allerede råbt vagt i gevær og fra premierminister Pedro Sánchez lød det i onsdags, at tørke er blevet en af de største langsigtede bekymringer i Spanien. ”Regeringen og jeg er klar over, at debatten om tørke bliver en af de mest centrale politiske og territoriale debatter for vores land i de kommende år,” sagde han i parlamentet. De territoriale spændinger om vand er et ophedet emne i Spanien for tiden, hvor landets regioner slås om vandet og omdirigerer det, mens landmænd og miljøfolk skændes om, hvad den sparsomme mængde vand skal bruges til. Fra Copernicus' vicedirektør, Samantha Burgess, lyder det, at sandsynligheden for høje temperaturer er blevet større som følge af klimaforandringer, og jorden i det sydlige Europa er stadig utrolig tør. ”Desværre ses påvirkningen formentlig allerede i denne sæson. Så vi får sandsynligvis en mindsket høst,” siger hun.

Information skriver, at hver fjerde kvinde overvejer ikke at få børn grundet klimaforandringer. Tænketanken Kraka, der i samarbejde med konsulentfirmaet Deloitte har undersøgt, hvad unge bekymrer sig om, og undersøgelsen viser, at 27 procent har tilkendegivet, at de "ofte eller hele tiden" bekymrer sig om klimaforandringer i deres hverdag. Rapporten undersøger også, hvad bekymringen betyder for unge menneskers overvejelser om fremtiden, og 26 procent af kvinderne i aldersgruppen 20-30 overvejer at lade være med at få børn. Tidligere i år blev Danmarks klimapolitik dumpet af klimarådet og efterfølgende konstaterede IPCC i en rapport, at "mulighedernes vindue for en leveværdig og bæredygtig fremtid for alle er ved at lukke" og understregede nødvendigheden af handling. Og uden handling ser fremtiden sort ud, lød det fra EU's klimachef, Frans Timmermans, da han udlagde klimaforandringernes konsekvenser på baggrund af IPCC's rapport. "Vi taler om vores børn og børnebørns fremtid. Hvis vi ikke sætter fart på - og jeg siger det her uden at overdrive - vil vores børn og børnebørn udkæmpe krige om vand og fødevarer."
Information, s. 11, 6-7; Kristeligt Dagblad, s. 11; Berlingske, s. 9 (21.04.2023)

Prioriterede historier

Europa retter sanktionskanon mod russiske atommilliarder
Flere lande ønsker sanktioner mod civil atomindustri, som indbringer Rusland milliarder i eksportindtægter, men problematisk afhængighed skaber splittelse i EU, skriver Jyllands-Posten. Den statsejede virksomhed Rosatom gør forretninger som hidtil med flere medlemmer af EU og Nato, og i december oplyste Rosatoms egen administrerende direktør, Alexey Likhachev, at man i 2023 forventede at slå rekord med samlet eksport for knap 70 mia. kr. Men nu kæmper mindst fem lande i EU for, at få Ruslands atomindustri inkluderet i unionens næste sanktionspakke - den 11. af sin slags. "Nuklear teknologi er et ekstremt sensitivt område, hvor Rusland ikke længere kan betragtes som en pålidelig partner. Der kan ikke være mere ”business as usual”," sagde økonominister Robert Habeck, da den tyske regering i weekenden gjorde sin holdning klar. Trods krigen i Ukraine skal Rosatom stadig opføre to atomreaktorer, kaldet Paks II, i Ungarn finansieret af lån fra Rusland og som blandt andet Frankrig, Slovakiet, Finland, Tjekkiet og Bulgarien henter ungarerne også fortsat atombrændsel for mange hundrede millioner kroner i Rusland. Ungarns premierminister Viktor Orban lovede allerede i januar, at hans regering vil nedlægge veto imod alle forsøg på at sanktionere den russiske atomindustri i EU. I et forsøg på at overvinde sanktionsmodstanderne, har de tre baltiske lande og Polen, i et internt brev sendt til EU-Kommissionen, foreslået en række undtagelsesbestemmelser. "Det er nødvendigt at diskutere en mulighed for at indføre individuel undtagelse for Ungarn (...) for udførelsen af operationer, kontrakter eller andre aftaler i forbindelse med Paks II-projekt," står der eksempelvis i brevet, som Jyllands-Posten har set. I maj benyttede EU også undtagelsesbestemmelser til at få Ungarn med på sanktionerne af den russiske olieeksport og på Twitter skriver en højtplaceret embedsmand fra Tysklands økonomiministerium: "Vi vil forsøge at overbevise Frankrig og andre lande med overgangsfrister." Fredag tager EU-Kommissionen hul på individuelle samtaler med alle 27 medlemslande om ønsker til den næste sanktionspakke og kommissionen vil efter at have taget bestik af holdningen bredt i unionen, præsentere et udspil hurtigst muligt.
Jyllands-Posten, s. 10 (21.04.2023)

Speeddating for våbenfabrikanter
Information og Weekendavisen drog til våbenkonference i Berlin, hvor begge aviser fik mulighed for at interviewe prins Joachim, som i dag er forsvarsattaché på Danmarks Ambassade i Paris, og som fra september i år vil indtage stillingen som forsvarsindustriattaché i Washington. Prins Joachim er i Berlin, hvor Den Danske Ambassade har slået dørene op til en storstilet tysk-dansk konference for forsvars- og sikkerhedsindustrien - og en efterfølgende "speeddating", som det hedder i programmet, mellem en lang række tyske og danske virksomheder, der tilbyder deres løsninger inden for branchen. "Initiativet her har til formål at åbne døre. At få danskerne til at opleve, hvad tyskerne kan, og få tyskerne til at se, hvad danskerne kan. Det muliges kunst sker jo, når mennesker mødes: Hvad vil vi? Hvad kan vi sammen?" siger prins Joachim om "eksportfremstødet" ifølge Information, som medarrangørerne fra Dansk Industri kalder det. På konferencen lægges der ikke skjul på, at der er to presserende udfordringer: Kinas teknologiske opstigning, der udgør en global udfordring og især Ruslands angreb på Ukraine, som har udfordret hele den europæiske sikkerhedsorden. Fra oplæggene på scenen er det dog klart, at det ikke kun handler om krigen i Ukraine, men også om at forberede Europas forsvar til de kommende årtier, at fremtidssikre Europas sikkerhedsstrukturer - og for Danmarks vedkommende at skabe nye sikkerhedsstrukturer for både Danmark og Arktis. Et af mange åbne spørgsmål er, hvordan forholdet mellem den europæiske og den amerikanske forsvarsindustri vil blive i fremtiden og fra diplomaten Lars Bo Larsen, der er ny direktør for det nyoprettede Danish National Defence Technology Centre (NFC), ser han under alle omstændigheder et sikkerhedspolitisk opbrud i Europa og især i Tyskland. "Der er jo allerede en stor debat på vej om, hvor Europa går hen som industrimagt. Og der er i Bruxelles en masse kræfter, der arbejder i retning af en større europæisk fundering. Samtidig er det i NATO's egen interesse, at Europa har en større industribase at spille med," siger Lars Bo Larsen og fortsætter: "Men igen har Ukrainekrigen her vist os, at NATO-sikkerhed og europæisk sikkerhed er to sider af samme sag."
Information, s. 1, 8-9; Weekendavisen, s. 1,8 (21.04.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Ny aftale skal få EU ind i den globale kamp om mikrochips
Tirsdag blev Europa-Parlamentet og medlemslandene enige om en ny lov om mikrochips, den såkaldte European Chips Act, skriver Altinget torsdag. Med den nye aftale kaster EU milliarder ind i kampen for at øge den europæiske produktion af mikrochips, der er blevet helt centrale i et globalt teknologisk kapløb mellem ikke mindst USA og Kina. Sidste år besluttede USA en hjælpepakke på flere hundrede milliarder til at udvikle og producere mikrochips i et forsøg på at gøre op med den asiatiske dominans på markedet og nu melder Europa sig altså også ind i den globale kamp om den lille, men utroligt betydningsfulde mikrochip, der findes i stort set al den elektronik, vi bruger i hverdagen.
Altinget, torsdag (21.04.2023)

Finansielle anliggender

Renten dykkede efter svage nøgletal fra USA
Renten dykkede efter svage nøgletal fra USA, skriver Børsen og Jyllands-Posten. Markedet kunne desuden skæve til nye kommentarer fra chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, som meddelte, at centralbankens toneangivende rentesatser endnu ikke har nået en top. Lagarde sagde til et arrangement ved en højere læreanstalt i Paris torsdag, at inflationen stadig er alt for høj sammenlignet med bankens målsætning på 2 procent. Hun nævnte desuden, at ECB allerede har gjort et væsentligt arbejde for at få inflationen ned, men at der fortsat er behov for at fortsætte ad den sti.
Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 31 (21.04.2023)

Institutionelle anliggender

Medicinalindustrien tjener alt for mange penge
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Novo Nordisk. Verdens 19. største børsnoterede selskab med en samlet værdi på 2.500 milliarder kroner, en anelse mindre end Danmarks samlede BNP, som sidste år havde et overskud på 55,5 milliarder kroner og i år forventer en salgsvækst på over 25 procent. Ikke desto mindre advarede administrerende direktør, Lars Fruergaard Jørgensen, for nylig om, at Novo Nordisk nok vil rykke en række aktiviteter fra Europa til USA, hvis EU gennemfører et forslag om at ændre patentreglerne. Det vil gå ud over patienterne, forklarede han til Reuters. [...] Reformen snegler sig for tiden gennem EU-systemet, og efter flere forsinkelser skal Kommissionen fremlægge et udspil i næste uge. I et lækket udkast fremgår det imidlertid, at man vil begrænse patentperioden fra ti til otte år, hvilket formodes at kunne spare de europæiske skatteydere for et milliardbeløb. Desuden sigter de nye regler efter at udligne forskellene i adgangen til ny medicin på tværs af EU-landene. Knap så købedygtige markeder som Bulgarien og Rumænien venter nemlig i gennemsnit cirka to og et halvt år på at få adgang til nye præparater. Med de nye regler vil der være særlige fordele til firmaer, som lancerer ny medicin i alle 27 EU-lande på samme tid - for eksempel vil de bevare et patent på ti år. [...] Udvikling af ny medicin er en bekostelig affære, og det er rigtigt, at medicinalfirmaernes økonomi afhænger af, at de i en vis periode får eneret til at sælge nye lægemidler. Men sammenhængen mellem industriens rammevilkår og innovation er ikke nær så entydig, som industrien giver indtryk af. [...] På et tidspunkt hvor også velstående lande som Danmark er presset af stigende sundhedsudgifter, er det - både moralsk og økonomisk - svært at finde argumenter for, at netop udviklingen af ny medicin bør forblive en ekstraordinært lukrativ branche."
Information, s. 16 (21.04.2023)

Små nationer må fremme det internationale retssamfund. Hvor der er lov og orden, beskytter loven den svage
Berlingske bringer en kronik af fhv. udenrigsminister (K), Per Stig Møller, som blandt andet skriver: "Det nationale er det fundamentale i det globale. Vi ser ikke en modsætning mellem at være national og international, for om vi kan lide det eller ej, skal vi leve med andre lande og kulturer, alliancer og fjender. [...] Vi skal derfor hele tiden sørge for at være i de relevante, internationale organisationer og indgå i de alliancer, som sikrer vores fremtid og samtidig giver os medindflydelse på dem. Derfor er vi med i EU og NATO, og derfor har vi et forsvar, som loyalt skal leve op til vores internationale aftaler og forpligtelser. [...] EU er de store landes gave til de små. Ved at skabe EU har de store, europæiske nationer afstået fra den konkurrence mellem dem, som ellers har kastet Europa ud i den ene værre krig efter den anden, og hvor de store knuste de små. Før EU afgjorde de store alt gennem deres indbyrdes alliancer eller konflikter, og de små måtte bare følge med eller håbe på, at de kunne gemme sig i smug. Nu står store som små på lige fod og er lige forpligtede af EU-Retten, som vi selv er medskabere af. EU er fædrelandenes Europa. EU er ikke og bliver ikke en forbundsstat. EU skal være og bliver et stadigt tættere og mere forpligtende samarbejde mellem medlemmerne. Samtidig består EU af lande med forskellige historier og forudsætninger, sprog og kultur. Det er Europas rigdom og skal derfor ikke nivelleres eller ensrettes. Vi skal have mangfoldighed i enheden, og derfor skal EU forblive Fædrelandenes Europa. [...] Lykke kan staten ikke skabe, men den kan begrænse ulykkerne. Vi må selv finde ud af, hvori det gode liv består for os og selv stræbe efter det, men rammer ulykken os, træder samfundet hjælpende til."
Berlingske, s. 20-21 (21.04.2023)

Interne anliggender

Jeg har ikke nogen tidsplan, siger Løkke om ny europapolitisk aftale
Danmark sidste europapolitiske aftale stammer fra 2008 og SVM-regeringen har skrevet i regeringsgrundlaget, at den vil lave en ny aftale frem mod Danmarks EU-formandskab i 2025, skriver Altinget torsdag. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen vil dog ikke svare på, hvornår den kommer. "Det kan jeg ikke stå og sætte en dato på. Men vi skal have en europapolitisk aftale inden, at vi har EU-formandskabet i 2025," lød det fra Løkke torsdag eftermiddag, da han deltog i en debat i Altingets gård om en ny udenrigspolitisk strategi. "Jeg tror, at der en pointe i, at de gamle europapolitiske aftaler i høj grad har handlet om, hvordan Danmark tager Europa ned, og hvordan vi skal forholde os til Europa," sagde Lars Løkke Rasmussen og fortsatte: "Jeg tror, at en ny europapolitisk aftale - uden at vi har sat arbejdet i gang endnu - i høj grad kommer til at handle om, hvordan Danmark ser Europas udvikling. Så det ikke bare bliver en reaktiv strategi om, hvad vi kan lide og ikke kan lide ved Europa. Men i højere grad læner sig ind i Europa og giver vores bud på danske bidrag til en europæisk dagsorden."
Altinget, torsdag (21.04.2023)

Klima

Branchedirektør: EU gør fejlagtigt kosmetikindustrien til storudleder af forurenende stoffer
Altinget bringer et debatindlæg af Helle Fabiansen, adm. direktør, kosmetik- og hygiejnebranchen, som blandt andet skriver: "Vi er tilhængere af princippet om, at forureneren betaler, fordi det tilskynder til innovation og udvikling i en mere miljøvenlig retning. Derfor er vi også i udgangspunktet enige i EU-Kommissionens forslag til revision af byspildevandsdirektivet, hvor et udvidet producentansvar skal finansiere et fjerde rensetrin, der skal fjerne flere af de miljøfarlige stoffer fra byspildevandet. I EU-Kommissionens forslag til revisionen af det nuværende byspildevandsdirektiv er det kosmetikindustrien, der sammen med medicinalindustrien gøres ansvarlige for 92 procent af udledningen af mikroforurenende stoffer. Vores branche bliver dog fejlagtigt tilskrevet en alt for stor andel af de mikroforurenende stoffer, som EU-Kommissionen mener, at kosmetikbranchen udleder. Kæden hopper af, når EU-Kommissionen i sit udspil opstiller forkerte præmisser for det miljøproblem, som den ønsker at løse. [...] Jeg finder det også problematisk, at forslaget om udvidet producentansvar på byspildevand vil føre til, at producenten kommer til at betale flere gange for det samme produkt. Det er vel næppe hensigten at pålægge industrien unødige omkostninger. I stedet bør EU-Kommissionen sikre, at producentansvaret kun betales i det land, hvor rensningen af byspildevandet rent faktisk vil finde sted. [...] I sin nuværende form rammer EU-Kommissionens forslag til et revideret direktiv for byspildevand dog helt skævt og pålægger kosmetikindustrien en uforholdsmæssig og urimelig stor del af de økonomiske omkostninger. Kosmetikindustrien vil gerne betale for sin del af forureningen med mikroforurenende stoffer, så lad os sammen lave en model, hvor det rent faktisk er tilfældet."
Altinget (21.04.2023)

Forbrugsfesten har kostet naturen dyrt, og vi bør ikke løbe fra regningen
Altinget bringer en kommentar af Katherine Richardson, Professor i Biologisk Oceanografi, GLOBE Institute, leder, Sustainability Science Centre, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet, Københavns Universitet, medlem, 2030-panelet. Hun skriver blandt andet: "Årsagen til klimakrisen findes i, at vi overbelaster Jordens evne til at absorbere vores drivhusgasaffald. For biodiversitetskrisens vedkommende finder man forklaringen i, at vi tilsidesætter naturens behov for plads, og anvender en stor del af Jordens arealer til vores egne berigelser. [...] EU er nu ved at implementere dets Biodiversitetsstrategi, som blandt andet også skal udmønte målsætningerne i FN-aftalen. Implementeringen af strategien finder sted med separate forhandlinger og afstemninger om delelementer, herunder for eksempel EU's kommende naturgenopretningslov. Hvor Danmark støttede FN's bestræbelser på at beskytte biodiversiteten, har piben nu fået en anden lyd, når det drejer sig om de konkrete forhandlinger, der foregår i EU. Senest har det officielle Danmark udmeldt intentionen om at udvande EU-forslaget til naturgenopretningsloven. [...] En bæredygtig udvikling, det vil sige en udvikling, der kan fortsætte i fremtiden, kræver kompromiser, og det er på tide også at give naturen mulighed for at udnytte Danmarks arealer. Det globale fællesskab, som vi er en del af, men også for eksempel World Economic Forum, har indset, at det er farligt for samfundets fremtidige udvikling og trivsel at forsætte rovdriften på naturen. EU forsøger nu at sikre via lovgivning, at naturen får mere plads og bedre vilkår. Selvfølgelig skal Danmark bakke op om de bestræbelser - det mangler bare."
Altinget (21.04.2023)

Tøj er en gigantisk klimasynder
En ny EU-strategi strammer grebet om tøjbranchen, hvis produktion er ekstremt forurenende og samtidig har branchen haft svært ved at vise fremskridt i forhold til den grønne omstilling. Den 30. marts 2022 vedtog EU en grøn tekstilstrategi. Formålet med strategien er at fremme en mere bæredygtig og cirkulær tekstilindustri og beskytte miljøet og arbejdstagerne. Strategien indeholder 16 punkter, der inden for fem årskal udrulles til enten EU- eller national lov. Ifølge Else Skjold, lektor, ph.d. i design og bæredygtighed på det kgl. Akademi, er det det vigtigste, der er sket i tekstilindustrien i mange år. Ifølge en rapport fra Ellen MacArthur Foundation vil tekstilindustrien producere mere end 134 millioner tons affald om året inden 2030, hvis ikke der gøres noget for at ændre produktionsmodellen, som indebærer hurtige skift i mode, lave priser og korte produktionscyklusser. "Vi har skabt en sektor, hvor produkterne bliver ”for gamle”, fordi de ikke er på mode mere. Så selvom produktet er godt nok, mister det en masse salgsværdi efter ganske få måneder, fordi det så ikke er på mode mere," siger Else Skjold og tilføjer: "Siden årtusindskiftet er mængden af tøj, der bliver produceret, fordoblet, og det antal gange, vi bruger tøjet, er faldet dramatisk."
Jyllands-Posten, s. 13-14 (21.04.2023)

Landbrug

Efter nervekrig: EU er klar til at støtte landmænd, der er ved at drukne i korn
EU nu på vej med en støttepakke til de østeuropæiske landmænd, som er ved at drukne i korn og andre landbrugsvarer fra Ukraine, skriver Jyllands-Posten. Støttepakken er på omkring 750 mio. kr., og den skal kompensere landmændene for, at strømmen af varer fra Ukraine har slået bunden ud af priserne. Forventningen er, at det bliver landmændene i Polen, Slovakiet, Ungarn, Rumænien og Bulgarien, som vil være omfattet af støtteordningen. Samtidig vil EU-Kommissionen ifølge Reuters indføre regler, som medfører, at transporter med ukrainsk hvede, majs, rapsfrø og solsikkefrø kun får lov at krydse grænsen til de østeuropæiske lande, hvis varerne er i transit til andre EU-lande eller til verdensmarkedet. Reglen vil foreløbig gælde til og med juni og udvides muligvis til også at omfatte andre produkter. Efter en god høst i 2022 er der generelt masser af korn i EU, hvor inflationsramte forbrugere har spændt livremmen ind, hvilket har betydet en vigende efterspørgsel. På baggrund af data fra FN har Jyllands-Posten beregnet, at EU-landene siden august har importeret knap 11 mio. tons korn og andre landbrugsvarer med skib fra Ukraine. Alt i alt er der rigeligt med varer på et tidspunkt, hvor høsten nærmer sig, og nu ser det altså ud til at flodbølgen af ukrainsk korn kommer til at skylle fra Østeuropa og videre ind i EU.
Jyllands-Posten, s. 16 (21.04.2023)

Migration

Vådt i vådt
Italien føler sig igen ladt i stikken efter en ny stor indvandringsbølge, som landet erklærer sig ude af stand til at løse selv, skriver Weekendavisen. I denne uge opfordrede Italiens præsident, Sergio Mattarella, under et statsbesøg i Polen EU-landene til at blive enige om en ny måde at håndtere migrationsstrømmen ind i EU på, så sydlige frontlande som Italien ikke længere bærer hovedbyrden af det stigende pres. "Det er nødvendigt at løse problemet som et fælles problem for hele Den Europæiske Union. Det kan EU gøre med en koordineret aktion. Der er behov for en ny asylpolitik, som gør op med gamle regler, som tilhører forhistorien," udtalte Mattarella, som får opbakning fra Lega-leder Matteo Salvini, viceregeringsleder og minister for infrastruktur i Italiens højrefløjsregering ledet af Giorgia Meloni. I EU er man efterhånden vant til den italienske klage og i 2020 præsenterede EU-Kommissionen et forslag om en ny og mere gensidig solidarisk asyl- og migrationspagt, som siden har været til diskussion blandt medlemslandene. Men der er intet, som tyder på, at den bliver vedtaget foreløbig. For så længe Unionen ikke har styr på sine ydre grænser og i realiteten ikke er i stand til at forhindre en ukontrolleret stor mængde asylansøgere og migranter i at komme ind, så er der ingen af medlemslandenes regeringer, der ønsker at tiltræde en pagt med en fordelingsnøgle, der kan betyde, at det enkelte land fra den ene dag til den anden skal tage imod et potentielt stort antal asylansøgere med alle de indenrigspolitiske komplikationer, det kan medføre.
Weekendavisen, s. 11 (21.04.2023)

Sikkerhedspolitik

Danmark køber 14 Leopard 2-kampvogne til Ukraine
I samarbejde med Holland køber Danmark 14 Leopard 2-kampvogne, der sendes til Ukraine inden for syv til otte måneder. “Det betyder, at Danmark helt suverænt er blandt de lande, der har doneret flest kampvogne til Ukraine,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter et møde med partierne i Folketinget. Han uddyber: “Det er regeringens ambition, at vi i forhold til vores størrelse skal være en af de største donorer. Det er vi, men det er ikke, fordi vi skal deltage i konkurrence om det, det er, fordi det er så vigtigt, at vores venner i Ukraine, specielt i den her kritiske tid i foråret, får maksimal støtte.” Prisen på de 14 kampvogne er ca. 1 mia. kroner, og udgiften skal fordeles ligeligt mellem Danmark og Holland. I starten af maj vil forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) indkalde til politiske forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, hvor Danmarks forsvarsbudget skal løftes til 2 pct. af bnp i 2030. “Det er min ambition, at vi inden Nato-topmødet i Vilnius (i juli 2023, red.) kommer til at lave en bred politisk aftale, som kommer til at tegne sporet for, hvordan dansk forsvar kommer til at se ud de næste ti år,” siger Troels Lund Poulsen.
Børsen, s. 18 (21.04.2023)

Udenrigspolitik

Europa bør ikke kun diskutere Macrons rejse til Kina
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Frankrigs præsident Emmanuel Macrons besøg til Kina har med rette fyldt meget. […] Hvor man kunne gruble meget over Macrons motiver, var budskaberne langt klarere for de to andre regeringsledere, som stort set samtidig lagde vejen forbi Beijing. Faktisk gør Europa klogt i at diskutere deres meldinger mindst lige så meget som Macrons. [...] En af gæsterne var Brasiliens nye præsident Lula. Han var dårligt ankommet, før han slog fast, at formålet med besøget var at løfte Brasiliens og Kinas strategiske partnerskab til nye højder, styrke samhandlen og skabe en ny balance i verdenspolitikken, dvs. svække USA's og Vestens magt. [...] Den anden gæst var premierministeren fra Malaysia, Anwar Ibrahim. Også han kom til Kina med en stor erhvervsdelegation og forlod landet med tykke ordrebøger. [... ] Europa er i et dilemma, hvor ønsket om at flytte dele af produktionen fra Kina til minimum et andet land, såsom Vietnam og Malaysia, risikerer at fastholde afhængigheden. Disse lande er jo netop også dybt afhængige af Kina. Kort sagt: Nissen flytter med, når EU slår ind på den såkaldte ”Kina plus én”-politik. Og hvem mon de østasiatiske lande vælger at handle med, hvis Vesten i forbindelse med en mulig konflikt mellem Kina og Taiwan indfører sanktioner over for Kina? Indtil videre er EU-landene enige om, at EU med kommissionsformand von der Leyens ord ikke skal "afkoble" sig fra Kina, men netop ”de-riske”. Men hvad betyder det i praksis? Ikke alene ser vi, at mange landes investeringer med Kina rent faktisk øges. [...] Skal ”Vesten” klare sig fremadrettet, er det imidlertid afgørende, at der hurtigt bliver sat mere fokus på den langt mere principielle diskussion: Hvad er Vestens, altså USA's og EU's, svar på, at en stærk koalition af lande centreret om Kina har som mål at udfordre den gamle verdens overherredømme?"
Jyllands-Posten, s. 26 (21.04.2023)

Putins lejesoldater deltager aktivt i konflikten i Sudan
Mens krigen raser i Ukraine, er Vladimir Putins guldåre i fare under en blodig konflikt i Sudan og i løbet af den seneste uge er den kontroversielle Wagner-gruppe blevet part i denne usædvanligt blodig konflikt, skriver Berlingske. Wagner har i flere år taget sig betalt i guld og olie til gengæld for militær træning af en paramilitær styrke i Sudan, men nu, hvor blodig uro igen er brudt ud, har lederen af Wagner, Putins tætte allierede, Jevgenij Prigozjin, ét mål for øje og det er at sørge for at holde den stærkt lukrative forbindelse åben. "Da Vesten svarede igen med sanktioner på Putins invasion af Ukraine, gik Kremls netværk af skyggeoperatører i gang med at udnytte deres ressourcer for at finansiere krigen. Konceptet om at plyndre Sudan for guld blev derfor en vej til at styrke den russiske økonomi," konstaterer Ariel Cohen, der er ekspert i geopolitik og forsker ved tænketanken The Atlantic Council. Wagner har i dag kontrol over flere guldminer i Darfur via skuffeselskaber som har forbindelser til Wagnergrundlæggeren Prigozjin og andre medlemmer af eliten i Moskva. På grund af Meroe Golds forbindelse til Wagner har både USA og EU indført sanktioner imod virksomheden.
Berlingske, s. 6 (21.04.2023)

Seniorforsker: Løkkes pragmatisme lader sig ikke praktisere i forhold til Kina
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Andreas Bøje Forsby, seniorforsker, DIIS. Han skriver blandt andet: "Forud for lanceringen af en ny dansk udenrigspolitisk strategi har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i flere omgange signaleret et opgør med den forrige regerings værdibaserede linje. [...] Mere konkret har udenrigsministeren især peget på Danmarks forhold til Kina som et område, hvor man bør genfinde en pragmatisk balance. [...] Men uanset om vi tager de idealistiske (værdipolitiske), realistiske (sikkerhedspolitiske) eller blot pragmatiske briller på, vil det næppe gøre nogen som helst forskel for Danmarks Kina-politik. For Københavns forhold til Beijing dikteres reelt fra Washington, og amerikanernes stormagtsrivalisering med kineserne fremmer i disse år en omsiggribende afkoblingsdagsorden med afsæt i både værdipolitiske og sikkerhedspolitiske drivkræfter. I Washington anskues rivaliseringen med Kina som et bredere ideologisk opgør mellem demokratier og autokratier. Derfor er værdipolitikken blevet et centralt aspekt af stormagtsrivaliseringen, hvad enten det drejer sig om Washingtons skærpede menneskerettighedskritik (eksempelvis af "folkedrabet" i Xinjiang) eller den voksende støtte til Taiwan som liberal frontlinjestat. [...] Med afsæt i sådanne pragmatiske motiver har udenrigsministeren slået til lyd for at give EU en større rolle og stemme i Danmarks Kina-politik. Men vi befinder os i stormagtsrivaliseringens æra, hvor handlerummet for småstatspragmatisme er blevet stærkt indsnævret - netop på grund af den værdi- og sikkerhedspolitiske afkoblingsdagsorden. Og i Bruxelles tilslutter man sig reelt 90 procent af Washingtons Kina-politik, fordi EU-Kommissionen i stigende grad anskuer Kina som en "systemisk rival". Selv den dygtigste pragmatiker får derfor svært ved at sætte sit præg på Kina-politikken."
Altinget, torsdag (21.04.2023)

Stærk mand i knibe
Præsident Erdogan er trængt som aldrig før i sin 20-årige regeringstid, og ifølge målingerne står tyrkerne over for et magtskifte ved det kommende præsident- og parlamentsvalg 14. maj, skriver Weekendavisen. En velanset tyrkisk analytiker, Sinan Ülgen, seniorforsker ved tænketanken Carnegie Europe, fortæller over telefonen fra Istanbul, at han tror på, at oppositionen vil vinde. "For første gang er det lykkedes oppositionen at samles om en fælles kandidat. Og så har der over årene ophobet sig en vis træthed over Erdogan. Der er en klar stemning for forandringer i det tyrkiske samfund. Især den unge generation reagerer mod de begrænsninger af de individuelle friheder, som Erdogan har gennemført, og er dødtrætte af den økonomiske nedtur og de manglende jobmuligheder," siger han. Soner Cagaptay fra The Washington Institute for Near East Policy forudser, at hvis Erdogans hovedmodstander ved præsidenvalget, Kemal Kilicdaroglu vinder præsidentvalget, vil det få store og øjeblikkelige virkninger, både i Tyrkiet og internationalt. "Et af de første skridt, den nye regering vil foretage, er at genindføre alle de demokratiske rettigheder, der er gået tabt under Erdogan. Centralbanken vil få sin fulde autonomi tilbage og kan regulere renten ud fra saglige hensyn. Det vil alt sammen være godt nyt for investeringsklimaet i Tyrkiet, og investorerne vil stå i kø for at komme tilbage. Den nye tyrkiske regering vil øjeblikkeligt hæve det tyrkiske veto mod, at Sverige bliver medlem af NATO, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at uenighederne mellem Tyrkiet og USA vil blive løst, så Tyrkiet igen får adgang til at købe amerikanske F16-fly. Der vil også ske en væsentlig ændring i forholdet til EU - måske ikke ligefrem en genoptagelse af medlemsforhandlingerne, mere sandsynligt er en modernisering af toldunionen," siger Soner Cagaptay. Sejren er dog ingenlunde givet, da Kilicdaroglu har været i toppen af politik i mange år og han har i den tid tabt ni valg som leder, hvis man regner det hele med: præsident-, parlaments- og kommunalvalg.
Weekendavisen, s. 12 (21.04.2023)

Udvidelse

Løkke tror ikke på Ukraine i EU om fem år
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mener, det er for optimistisk at tro, at Ukraine kan blive medlem af EU indenfor de næste fem år, skriver Altinget torsdag. Da Lars Løkke Rasmussen (M) deltog i en debat i Altingets gård om SVM-regeringens kommende udenrigspolitiske strategi, fastslog han, at Danmark skal være med til at holde døren til det europæiske fællesskab åben for lande som Ukraine, Georgien og Moldova, men han sagde dog også, at det er en for optimistisk tidshorisont at tro, at Ukraine kan blive EU-medlem indenfor de næste fem år. "Uanset hvordan det her forår udvikler sig, så tror jeg, at vi er nødt til at se i øjnene, at vi står med en situation, som vil være hos os i mange, mange år frem," sagde Lars Løkke Rasmussen, som samtidig advarer om, at omkostningerne ved den ændrede sikkerhedspolitiske situation snart begynder at udfordre den indenrigspolitiske dagsorden. "Vi er ikke for alvor kommet dertil, hvor vi skal prioritere vores sikkerhedsomkostninger op mod vores øvrige udgifter. Vi har haft den luksus, at vi har en bundsolid offentlig økonomi. Vi har kunne lempe lidt på vores overskudsgrader. Så vi har kunne løfte en kæmpe Ukraine-satsning, uden at det er kommet i konkurrence med alt det, som vi ellers diskuterer," påpegede Lars Løkke Rasmussen og fortsatte: "Nu kommer vi ind i nogle år, hvor vi skal investere massivt meget mere i vores forsvar - forhåbentlig også noget mere i vores diplomati. I vores sikkerhed i bred forstand. Samtidig vil vi gerne fastholde en indre sammenhængskraft i vores land med gode hospitaler, gode uddannelser og så videre. Det kommer til at udfordre den indenrigspolitiske dagsorden. Derfor er det vigtigt, at det udenrigspolitiske perspektiv kommer til at stå klart for os alle."
Altinget, torsdag (21.04.2023)

Økonomi

Blågul spenderbuks
Under coronaepidemien optog EU for første gang et lån på 750 milliarder euro, som frem til 2026 skal fordeles til medlemslandene med 390 milliarder euro som gave og resten som lån, skriver Weekendavisen. 40 procent er tiltænkt Italien og Spanien, men der er også lande, der ikke er medlem af eurosamarbejdet, som kom til at stå som garant for, at EU kan betale lånet tilbage. Hvis et medlemsland ikke kan betale sin andel af det store lån tilbage, vil det derfor også få konsekvenser for blandt andre Danmark. EU-Kommissionen er nu kommet med et forslag om at genindføre de suspenderede krav til landenes maksimale gæld og underskud, men mere lempeligt for nogle lande. Det er blandt andre Tyskland og Holland stærkt imod og Danmark synes på samme linje. I et notat har Økonomiministeriet i hvert fald advaret mod bløde regler for nogle lande, fordi det i sidste ende kan betyde, at der "opstår pres for blandt andet fælles gæld og overførsler mellem medlemslandene".
Weekendavisen, s. 2 (21.04.2023)

Kina bærer igen verdens økonomi - og det er et problem
Jyllands-Posten bringer en kommentar af chefredaktør Steen Rosenbak, som blandt andet skriver: "Mens meget lidt om fremtiden for dansk, europæisk og global økonomi er sikkert i øjeblikket, synes tågen i disse dage at lette over én af de vigtigste indikatorer: Kinas økonomiske genrejsning er undervejs. Væksten i kinesisk økonomi blev i årets første kvartal på 4,5 pct., viste nye tal tidligere på ugen. Det er betydeligt højere end finansmarkedernes konsensus havde indstillet sig på. [...] I mellemtiden eskalerer de politiske og handelsmæssige spændinger mellem verdens to største økonomier støt. Diverse konflikter om straftold mellem USA og Kina har isoleret set allerede sænket væksten i verdensøkonomien med det, der svarer til knap 0,5 pct. Det er mærkbart, eftersom den samlede vækst i 2022 blot var 3,2 pct. Ydermere arbejder stormagternes politiske magthavere ihærdigt på at nedbringe den gensidige afhængighed af udveksling af produkter, som er afgørende for industrier, der bærer de to landes økonomier. Og som dermed kan gøre størst mulig økonomisk skade på ”fjenden”. Resultatet er, at adskillige forsyningslinjer fortsat ser ustabile og sårbare ud. [...] Derfor fik udviklingen i mandags ECB-chefen Christine Lagarde til at finde de dybere panderynker frem. Hun konstaterede, at alene konflikten imellem Kina og USA formentlig vil forøge inflationen med 5 pct. og dermed yderligere dæmpe mulighederne for rentenedsættelser og vækst i Europa. [...] EU-præsident Ursula von der Leyen bevægede sig tættere på de diplomatiske grænser, da hun forleden i Strasbourg opfordrede EU-landene til at ”diversificere” ud af Kina og styrke deres modstandskraft ved et udvidet samarbejde med venligtsindede partnere fremfor unionens ”systemiske rivaler” - læs Kina. [...] Men den seneste geopolitiske eskalering bringer adskillige nye, ubekendte ind i ligningen, som set herfra kun kan føre til én konklusion: Forlad Kina hurtigst muligt."
Jyllands-Posten, s. 2 (21.04.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
21. april 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark