EU i dagens aviser fredag den 21. februar 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Macron mødes med Trump: Fokus på fælles vestlig front mod Rusland
Ifølge en artikel fra /ritzau/Reuters besøger Frankrigs præsident Emmanuel Macron USA for at mødes med præsident Donald Trump. Besøget sker i en tid, hvor EU-ledere er bekymrede over, at USA og Rusland kan indgå en fredsaftale om Ukraine uden europæisk inddragelse. Macron ønsker at sikre, at de europæiske allierede og USA har fælles interesser, især i forhold til Rusland. Han understreger vigtigheden af en stærk vestlig front mod Rusland for at kunne håndtere udfordringer fra Kina og Iran. Macron udtaler: "Det vil blive sværere at håndtere Kina og Iran, hvis Vesten viser svaghed over for Ruslands Vladimir Putin." Ifølge en artikel fra Ritzau viser en ny meningsmåling, at 53 procent af danskerne er villige til at sende fredsbevarende styrker til Ukraine, hvis en fredsproces kræver det. Desuden mener 66 procent, at Ukraine bør optages i EU. Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved Københavns Universitet, bemærker, at der stadig er folkelig opbakning til en udenrigspolitik baseret på militær magt. Han siger: "Jeg ser det som et udtryk for, at danskerne, som de er flest, har indset, at verden om muligt er blevet farligere." Undersøgelsen viser også, at 68 procent af danskerne støtter Ukraines optagelse i Nato, mens 27 procent mener, at Ukraine bør forhandle fred med Rusland, selv hvis det kræver territoriale afståelser. Ifølge Berlingske er Europa splittet i spørgsmålet om en fredsbevarende styrke i Ukraine, som Storbritannien og Frankrig ønsker at etablere. Uden en amerikansk sikkerhedsgaranti virker planen dog urealistisk. EU står ved en skillevej, hvor det skal afgøres, om man fortsat skal stole på USA som sikkerhedsgarant eller stå på egne ben. Christine Nissen fra Tænketanken Europa udtaler: "Uanset hvilken vej Europa går, vil det have store historiske konsekvenser." Rusland afviser kategorisk ideen om europæiske styrker i Ukraine, og uden amerikansk opbakning er det usandsynligt, at Europa kan mobilisere de nødvendige tropper. Tyskland og Danmark mener, det er for tidligt at diskutere fredsbevarende tropper, og understreger behovet for amerikansk engagement. Ifølge Ritzau har der været spændinger mellem USA og Europa efter Donald Trumps udtalelser om Ukraine, som har glædet Kreml. Trump har kritiseret Ukraines præsident Zelenskyj og brugt lignende argumenter som Vladimir Putin, hvilket har skabt gnidninger mellem USA og Europa. EU blev ikke inviteret til forhandlinger om Ukraine, hvilket har skabt yderligere spændinger. Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov udtalte: "Jeg ved ikke, hvad de skal ved forhandlingsbordet. Hvis de bare vil sidde der med et mål om at fortsætte krigen, hvorfor så invitere dem?" Dette har skabt bekymring i EU over deres rolle i konflikten. Ifølge Weekendavisen har Donald Trumps præsidentskab skabt bekymring i Europa, især i forhold til Ukraine-konflikten. Trumps tidligere udsending til Ukraine, Kurt Volker, udtrykker skuffelse over Trumps skiftende holdning til Rusland og Ukraine. Volker siger: "Jeg er også blevet ret bekymret over det, som Trump har sagt og skrevet i de seneste dage." Volker forklarer, at Trumps administration har tre mål: våbenhvile, afskrækkelse og økonomisk byrdefordeling. Trump ønsker, at Europa skal tage større ansvar, især ved at bruge fastfrosne russiske midler til at støtte Ukraine. Volker understreger, at Trumps tilgang er præget af kaos og selvmodsigelser, men at der stadig er mulighed for at opnå fred gennem traditionelle diplomatiske kanaler.

Jens Worning, i sin sikkerhedspolitiske analyse i Kristeligt Dagablad, diskuterer de potentielle konsekvenser af præsident Trumps tilgang til Ukraine-konflikten. Worning kritiserer Trumps forslag om, at Ukraine skal afgive territorium til Rusland for at opnå fred, hvilket ikke er i overensstemmelse med Ukraines og Europas ønsker. Trump har også krævet, at Ukraine betaler USA for støtte ved at afgive halvdelen af sine råstoffer, hvilket Worning ser som et krav om krigsskadeerstatning. Worning bemærker, at "Trump har sat et fredsforhandlingsforløb i gang, der i sin første fase har sat både Ukraine og EU uden for døren," hvilket han sammenligner med Jaltakonferencen i 1945. Worning konkluderer, at USA's rolle som Europas allierede er truet, og at europæiske ledere nu skal tage ansvar for kontinentets sikkerhed og fremtid.

Jesper Kongstad skriver i en analyse i Jyllands-Posten, at Europa står over for en udfordrende situation, hvor Donald Trumps tætte bånd til Rusland og hans kritik af Ukraine skaber usikkerhed i EU. Trump har skabt tvivl om USA's støtte til Ukraine og de vestlige sanktioner mod Rusland, hvilket presser EU til at overveje en militær oprustning og øget støtte til Ukraine. EU's udenrigsministre forventes at vedtage en ny sanktionspakke mod Rusland, men der er frygt for, at lande som Ungarn og Slovakiet kan blokere for fremtidige sanktioner. "Det hele er 'oppe i luften'", siger en diplomat om det skrøbelige forhold mellem USA og Europa. EU overvejer også en europæisk fredsstyrke i Ukraine, men USA har afvist at deltage, hvilket komplicerer situationen yderligere.

I en leder i Børsen analyserer Hakon Redder Donald Trumps udenrigspolitik, der skaber bekymring i Europa. Trumps udtalelser om Ukraine og Rusland, hvor han beskylder præsident Zelenskyj for at starte krigen for økonomisk støtte, er blevet mødt med forargelse. Artiklen fremhæver, at Trumps politik er transaktionel og ekspansionistisk, og at han undlader at kalde Putin en diktator, hvilket står i kontrast til europæiske lederes syn. "Trumps navn vil blive husket i historien som en overgivelseskunstner ligesom Neville Chamberlain," siger Charles M. Kupperman. EU's reaktion er at indføre nye sanktioner mod Rusland, mens Trump søger økonomisk samarbejde med Putin. Emmanuel Macron og Keir Starmer planlægger besøg i USA, men Trumps alliance med Putin synes urokkelig.

I et debatindlæg i Weekendavisen diskuterer Ole Nyeng Europas rolle i Ukrainekrigen, mens USA og Rusland forhandler i Saudi-Arabien. EU står uden for forhandlingerne, hvilket skaber vrede og frygt i europæiske hovedstæder. Kristi Raik fra International Centre for Defence and Security udtrykker bekymring over, at Trump og Putin kan indgå en aftale, der vil være katastrofal for Ukraine og europæisk sikkerhed. »Der er absolut en risiko for, at Trump vil gå efter en aftale, der vil være virkelig katastrofal for Ukraine og for europæisk sikkerhed,« siger hun. Europa overvejer at øge våbenstøtten til Ukraine, hvis USA trækker sin støtte. Diskussionen om en europæisk fredsbevarende styrke er også i gang, men der er uenighed om mandat og omfang. Mette Frederiksen og andre europæiske ledere er tøvende, da mange spørgsmål stadig er ubesvarede.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag, fredag, s. 4,5; Kristeligt Dagblad, torsdag, fredag, s. 7; Jyllands-Posten, fredag, s. 10; Børsen, fredag, s. 15; Weekendavisen, fredag, s. 9,10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: EU står overfor eksistentiel krise – skal blive en stormagt
Ifølge B.T. skaber Donald Trumps seneste udtalelser bekymring for Nato's fremtid. Eksperter mener, at Trumps retorik kan svække det transatlantiske samarbejde og Nato's troværdighed. Professor Jo Jakobsen udtaler, at Trumps manglende vilje til militær engagement i Europa gør Nato "på vaklende grund – og døden nær i den form vi hidtil har alliancen." Trumps kommentarer om, at Ukraine burde have afsluttet krigen mod Rusland, og at EU og Europa skal klare sig selv, forstærker denne bekymring. USA-eksperten Eirik Løkke understreger, at Trumps udtalelser er skadelige for det transatlantiske samarbejde, mens Jan Arild Snoen mener, at Europa skal lære at klare sig selv. Ifølge Berlingske har Polen på rekordtid fordoblet sin hær og er nu den største i Europa. Polen har øget sine forsvarsudgifter til 4,7% af BNP, hvilket er højere end USA. Landet har også indgået store våbenkontrakter, herunder køb af 96 Apache-kamphelikoptere. Polen ønsker at lede Europa mod større modstandsdygtighed og søger at få EU-landene til at afsætte 100 milliarder euro til forsvarsområdet i det næste EU-rammebudget. Den polske forsvarsminister, Wladyslaw Kosiniak-Kamysz, udtaler: "Hvis vi havde råd til at gældsætte os for at genoprette økonomien efter covid-19-pandemien, må vi også kunne finde pengene til at beskytte os selv mod krig." Polen har nu EU-formandskabet og prioriterer sikkerhed højt.

I et interview i Weekendavisen argumenterer Uffe Østergaard for, at EU står over for en eksistentiel krise og skal styrke sin position som stormagt. Han foreslår, at EU enten skal danne en fælles forsvarspolitisk alliance eller risikere at blive marginaliseret globalt. Østergaard kritiserer EU's overregulering og mener, at juridificeringen hæmmer Europas evne til at agere i en multilateral verden. Han foreslår, at flere europæiske lande, herunder Tyskland, skal anskaffe atomvåben for at blive taget seriøst som stormagt. Østergaard siger: "Der er kun to valg for EU: Enten gør man sig til en stormagt, eller også underkaster man sig de andre stormagter." Han mener, at EU har en realistisk chance for at ændre kurs, men erkender, at det er en udfordrende opgave.

Slavoj Zizek skriver i sin meningsartikel i Information, at Europa står over for en kritisk udfordring i lyset af Donald Trumps globale politik, som truer med at svække europæisk sammenhold. Zizek argumenterer for, at Europa skal bruge denne krise som en mulighed for at styrke sin position ved at forene sig og forblive tro mod Oplysningstidens værdier. Han påpeger, at Trumps administration forsøger at opløse europæisk enhed, og at Europa derfor må redefinere sig selv og stræbe efter militær og økonomisk uafhængighed. Zizek citerer Yanis Varoufakis: "Europas sidste chance for at opnå uafhængighed fra USA," og opfordrer til en strategisk alliance med Kina for at modstå USA's og Ruslands indflydelse. Europa skal handle pragmatisk, men principfast, for at bevare sin identitet og styrke.

Katarina Ammitzbøll og Morten Løkkegaard har skrevet et debatindlæg i Berlingske, hvor de argumenterer for, at EU skal styrke sit interne sammenhold og ændre afstemningsprocedurerne fra enstemmighed til flertalsafgørelser inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik. De mener, at "det er essentielt, at Europa står sammen" for at sikre Europas sikkerhed. De kritiserer lande som Ungarn og Slovakiet, der med deres nuværende politikker og forbindelser til autoritære regimer, kan bremse EU's sikkerhedspolitik. Ungarn, som er en stor modtager af EU-midler, har tidligere blokeret for sanktioner mod Rusland, hvilket understreger behovet for ændringer. De understreger, at en ændring af afstemningsprocedurerne kan styrke EU's demokratiske værdier og politiske sammenhold.

I et debatindlæg i Weekendavisen kritiserer Peter Bitsch Hjortshøj den amerikanske vicepræsident J.D. Vances tale ved sikkerhedskonferencen i München for at udstille amerikansk arrogance over for Europa. Vance beskylder europæiske ledere for svaghed og hævder, at Europa underminerer ytringsfriheden og bevæger sig mod totalitarisme. Artiklen opfordrer Europa til at frigøre sig fra USA's indflydelse og styrke interne bånd samt relationer til lande som Japan, Australien og Canada. "Vi må stå i egen ret," understreges det, og forfatteren opfordrer til at genvinde europæisk stolthed og kulturarv. Artiklen foreslår endda at inkludere Canada i EU for at styrke Europas position globalt.

Kilder: B.T., torsdag; Weekendavisen, fredag, s. 4,12; Information, torsdag, Berlingske, torsdag, fredag, s. 14,15

Handel: Trumps toldtrusler skaber usikkerhed
Ifølge en artikel fra Ritzau har USA's præsident, Donald Trump, truet med at indføre told på varer fra EU, hvilket har skabt usikkerhed og påvirket forbrugernes syn på dansk økonomi negativt. Danmarks Statistiks indikator for forbrugertillid er faldet til det laveste niveau siden 1980'erne, hvilket afspejler en stigende pessimisme blandt danskerne. Chefanalytiker Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank bemærker, at "den usikkerhed vi ser om Trump, og hvad det kan komme til at betyde herhjemme, virkelig er noget, der bekymrer danskerne." Trumps trusler om straftold på europæiske varer, herunder danske, har endnu ikke materialiseret sig, men skaber fortsat bekymring for den økonomiske fremtid. Ifølge Marketwire er EU parat til at indlede forhandlinger med Trump-administrationen for at reducere toldsatser på industrivarer og øge eksporten af amerikansk naturgas og sojabønner. EU's handelskommissær Maros Sefcovic udtalte under et besøg i Washington, at samtalerne med den amerikanske administration især fokuserede på bilindustrien. Trump har foreslået en told på 25 % på bilimport, mens EU's nuværende told på biler er 10 %, hvilket er betydeligt højere end USA's 2,5 %. Sefcovic udtalte: "Vi er klar til at se på, hvordan vi kan sænke importafgifterne for alle industriprodukter, for det er det, der vil gavne virksomheder og mennesker på begge sider af Atlanten." Han understregede også behovet for samarbejde mellem USA og Europa for at tackle overkapacitet i stålindustrien.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Børsen, torsdag

Andre EU-historier

Interne anliggender: Tysk økonomisk stagnation truer EU – reformer nødvendige
Ifølge en artikel fra Jyllands-Posten er det tyske valg den 23. februar af stor betydning for både Tyskland og EU. Tyskland oplever den laveste vækst i EU, hvilket gør økonomi til et centralt tema i valgkampen. Friedrich Merz fra CDU er storfavorit til kanslerposten. Mads Jedzini fra Tænketanken Europa understreger vigtigheden af Tyskland som EU's største land og en af verdens største økonomier: "Her er Tyskland fuldstændig uomgængelig." Dansk Industri advarer om, at lav vækst i Tyskland kan koste Danmark 7,5 milliarder kroner og påvirke 140.000 danske arbejdspladser. Valget kan også påvirke EU's politiske retning, især i forhold til grønne initiativer og afbureaukratisering.

Uffe Taudal Andersen og Ulrik Harald Bie har i deres analyse i Berlingske diskuteret Tysklands økonomiske og politiske udfordringer i lyset af det kommende valg. Tysklands økonomi er stagneret, og det påvirker både Tyskland og EU, især i en tid, hvor EU mangler stærk ledelse fra Tyskland og Frankrig. "Tysklands problemer er også vores problemer, fordi over 100.000 danske arbejdspladser er direkte og indirekte afhængige af eksport til Tyskland." Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, har foreslået deregulering og udvidelse af frihandelsaftaler, som kan gavne tysk erhvervsliv. Men det kræver, at Tyskland accepterer behovet for fundamentale reformer. Friedrich Merz, den konservative leder, kan muligvis bringe forandring, men det afhænger af hans evne til at danne en regering med SPD eller De Grønne. Analysen peger på, at Tysklands genopretning er afgørende for EU's fremtid.

En leder i Weekendavisen analyserer Tysklands politiske krise, hvor mistillid præger landskabet, og AfD står til at få betydelig opbakning. "Valget i Tyskland kan få vidtrækkende konsekvenser" for EU, da det vil påvirke politikker inden for økonomi, forsvar, klima og migration. Polariseringen i Tyskland skyldes ikke kun økonomi og migrationspolitik, men også en svækket tro på fælles løsninger. AfDs Alice Weidel, som økonom, kvinde og åben lesbisk, bryder med den traditionelle højreekstreme lederprofil og tiltrækker vælgere, der har mistet tilliden til det politiske system. Uanset valgets resultat vil mistilliden formentlig fortsætte med at præge Tysklands og Europas politiske kurs.

Kilder: Jyllands-Posten, torsdag; Berlingske, fredag, s. 6,7; Weekendavisen, fredag, s. 12,13

Konkurrence: Dansk erhvervsliv: EU's bureaukrati hæmmer vækst
Ifølge en artikel fra Berlingske peger en undersøgelse blandt Dansk Industris medlemmer på, at EU's bureaukrati er den største hindring for vækst og konkurrenceevne. Emil Fannikke Kiær, erhvervs- og medlemsdirektør i DI, udtaler, at "virksomhederne bruger helt ekstremt mange ressourcer på at rapportere og kontrollere. Og det står på ingen måde på mål med den værdi, der bliver skabt." Undersøgelsen viser, at fire ud af fem virksomheder mener, at en reduktion af administrative byrder er afgørende for at styrke EU's konkurrenceevne. EU-Kommissionen planlægger at præsentere en strategi for at reducere disse byrder, hvilket er blevet en nødvendighed i lyset af Europas økonomiske udfordringer. Mario Draghi har også kritiseret EU for at skade sin egen konkurrenceevne med overdreven regulering.

I et debatindlæg i Børsen analyserer Lukas Lausen, Dansk Industir, Europas nødvendige skridt i en usikker geopolitisk situation. Med USA's svækkede engagement i europæisk sikkerhed og Trumps vicepræsident Vances kritik af Europa, står EU over for udfordringer. "Europa skal øge forsvarsbudgetter og kapaciteter - men uden at svække alliancerne," understreges det i analysen. EU skal styrke sit forsvar, fremme grøn omstilling som vækstmotor og forbedre konkurrenceevnen for at sikre stabilitet og vækst. Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen opfordres til at skabe klare rammebetingelser for erhvervslivet, der kræver forudsigelighed og adgang til globale markeder. Europas økonomiske og strategiske position afhænger af handling på disse områder, og erhvervslivet spiller en central rolle i at sikre Europas modstandskraft og vækstmuligheder.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 2; Børsen, fredag, s. 27

Klima: EU-aftale: Producentansvar for tekstiler og mål for mindre madspild
Ifølge en artikel på Altinget.dk er EU-lovgivere blevet enige om en ny aftale, der omfatter producentansvar for tekstiler og mål for reduktion af madspild. Aftalen kræver, at EU's medlemslande reducerer deres madspild med 10 procent på nationalt niveau og med 30 procent per indbygger fra detail- og forbrugerniveauet, herunder restauranter og husholdninger. Derudover skal landene indføre producentansvar for tekstiler, hvilket betyder, at mode- og tekstilindustrien skal finansiere indsamling og genbrug af tøj.

Else Skjold, Thomas Østergaard-Geisler og Thomas Vangsgaard skriver i et debatindlæg på Altinget.dk, at de 40 millioner kroner, som regeringen har afsat til en national tekstilhandlingsplan, risikerer at blive spildt, hvis man ikke lærer af fortidens fejl. De fremhæver, at EU ser det 21. århundrede som en kamp om ressourcer, hvilket også gælder tekstilområdet. Forfatterne kritiserer manglen på politisk handling og samarbejde mellem forskning og erhvervsliv. De påpeger, at "danske politikere har hidtil fejlet med at bringe forskning og erhvervsliv ind i en fælles forståelse." De anbefaler en bredt forankret plan, der inkluderer alle aktører, og foreslår initiativer som undervisning i tekstilviden og økonomiske incitamenter for reparation og gensalg.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Arbejdsmarkedspolitik: Løngab mellem kønnene starter ved første job
Malene Matthison-Hansen fra IDA skriver i et debatindlæg i Politiken om løngabet mellem kønnene, der opstår allerede ved første job, især blandt nyuddannede ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater. EU spiller en central rolle i at adressere dette problem gennem et direktiv, der kræver større lønåbenhed fra arbejdsgivere, og som skal implementeres i dansk lovgivning senest næste år. Direktivet sigter mod at sikre, at arbejdsgivere vurderer og aflønner medarbejdere retfærdigt og objektivt, uanset køn. En større lønåbenhed forventes at tvinge arbejdsgivere til at reflektere over og ændre praksis, der favoriserer mænd. Dette initiativ er en del af en bredere indsats for at skabe ligestilling på arbejdsmarkedet.

Kilder: Politiken, fredag, s. 6

Sundhed: Forskere bekymrede: Mikroplastik ophobes i hjernen
Ifølge en artikel fra Berlingske er forskere bekymrede over de stigende mængder mikroplastik, der ophobes i menneskekroppen, især i hjernen. Et studie i Nature Medicine viser, at der er 50% mere mikroplastik i hjerner fra 2024 sammenlignet med 2016. EU er bekymret over den stigende plastikforurening, og der er bestræbelser i FN-regi på at opnå en global plastikaftale, men enighed er endnu ikke nået. Katrin Vorkamp fra Aarhus Universitet påpeger, at selv med et globalt regelsæt vil mikroplastikmængden stige, da eksisterende plastik i miljøet fortsat nedbrydes. Peter Møller fra Københavns Universitet udtaler: "Det er utrolig så lidt, der forskes i mikroplastik herhjemme."

Kilder: Berlingske, fredag, s. 16,17

Klima: EU eksporterer fortsat ulovligt e-affald til udviklingslande
En artikel i Weekendavisen beskriver, hvordan EU og andre vestlige lande fortsat eksporterer e-affald til udviklingslande trods forbud, hvilket forårsager alvorlige miljø- og sundhedsproblemer. Ifølge EU-Kommissionen er mellem 15 og 30 procent af affaldstransporterne ud af EU ulovlige. Mageswari Sangaralingam fra Friends of the Earth Malaysia udtaler: "Rige lande burde have infrastruktur og økonomi til at tage ansvar for deres eget affald i stedet for at skibe det afsted til udviklingslande." Problemet forværres af, at affaldet ofte håndteres på primitive anlæg, hvilket fører til forurening og sundhedsrisici. EU's rolle i denne problematik er central, da eksporten af affald fra EU er steget markant siden 2004.

Kilder: Weekendavisen, fredag, s. 12

Grundlæggende rettigheder: Ytringsfrihed under pres i både Europa og USA
Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, skriver i sin kronik i Jyllands-Posten om de udfordringer, Europa står overfor i forhold til ytringsfrihed, og hvordan dette også afspejles i USA under Trump-administrationen. Den amerikanske vicepræsident J.D. Vance kritiserede Europa for at begrænse ytringsfriheden og påpegede, at den største trussel mod europæisk sikkerhed kommer indefra. Vance sagde, at "demokrati hviler på det hellige princip om, at folkets stemme betyder noget". Mchangama fremhæver, at EU og dets institutioner, som Europa-Kommissionen, også har indført love, der kan begrænse ytringsfriheden, som f.eks. den digitale tjenesteforordning. Han kritiserer også Trump-administrationen for at føre en juridisk krig mod medierne, hvilket underminerer USA's troværdighed som forsvarer af ytringsfrihed.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 24,25