EU i dagens aviser fredag den 21. juli 2023

Tophistorier

Bruxelles stod klar med knus og kys. Men så trak Putin i bremsen
Berlingske skriver, at selvom Rusland ikke var inviteret med til mødet forleden mellem EU og de sydamerikanske - og caribiske lande, så sad russerne alligevel og trak i trådene. "Moskva sidder med ved bordet. Vi kan ikke forhandle på den her måde og så klæde os i blåt og gult," udtalte en af de mange frustrerede diplomater, som med blåt og gult henviste til farverne på Ukraines flag. Mødet endte derfor med en overraskende tynd erklæring, hvor mødedeltagerne ikke, som de ellers havde gjort i det første udkast - "fordømte Ruslands krig i Ukraine," men i stedet nøjedes med at udtrykke "dyb bekymring for krigen mod Ukraine." Nicaragua afstod fra at underskrive erklæringen. Målet med mødet var at vriste de 33 latinske CELAC-lande ud af kløerne på Rusland og Kina og bringe dem tættere på Vesten. De to kontinenter har ikke mødtes i otte år, først på grund af covid-pandemien, og siden på grund af Brasiliens udmelding af CELAC. Modsat Rusland, så har EU forsømt dialogen og arbejdet for samhandel med CELAC. CELAC-landene har siden Ukraine-krigens begyndelse været tøvende overfor at fordømme Ruslands invasion af Ukraine. Krigen ses blandt CELAC-medlemslandene som en europæisk krig, hvor Vesten forsøger at tvinge resten af verden til at vælge side. "Det virker ikke ærligt, at man skal modsætte sig nogle invasioner og ikke andre. Især, når de mennesker, der afviser denne invasion, har stået i spidsen for andre," udtalte Columbias præsident Gustavo Petro for nylig. Det er dog ikke alle CELAC-lande, som deler Columbias synspunkt. Chile og Mexico støtter op om Vestens holdning til krigen i Ukraine, mens lande som Uruguay og Costa Rica diskret fordømmer Ruslands invasion af Ukraine. Til gengæld er lande som Venezuela, Cuba og Nicaragua dybt afhængige af Rusland. EU´s opvågnede interesse for Sydamerika skyldes kontinentets store råmaterialereserver. Forsyningssikkerheden af råmaterialer i EU afhænger til en vis grad af Kina. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, har da også lovet at investere 45 milliarder euro i latinamerikanske infrastrukturprojekter. På grund af et ønske fra de latinamerikanske lande havde EU også foreslået, at man på mødet drøftede kolonitiden og slavehandlen. Europæerne gik på mødet med til at give en undskyldning, men ingen erstatning, for fortidens handlinger.

I en signatur i Politiken skriver Anne M. Sørensen, journalist på avisen, blandt andet: "EU er jo en gammel blok, ganske vist med intern uenighed om mange ting, men i mødet med Latinamerika og Caribien har man i Den Europæiske Union fælles fodslag. Det gælder om at finde nye forsyningskæder og nye alliancer og om at vise verden, at EU har lige så store muskler til at spille på den globale scene som Kina. [...] Det lykkedes Cuba og Mexico at få en fordømmelse af USA's mangeårige handelsembargo mod Cuba ind som et afsnit. Argentina insisterede på, at landets krav på de britiske Falklandsøerne kom til at optræde, og Colombia ønskede støtte til sin komplicerede fredsproces efter 50 års borgerkrig. Det hele kom med. EU måtte desuden gå bodsgang for fordums slaveri og kolonialismens barbari. [...] Der er gået 8 år, siden EU og Celac sidst mødtes. Det er lang tid, og verden har ændret sig drastisk siden da. Et langt mere ydmygt EU har indset, at Europa har lige så meget brug for Latinamerika som vice versa, og de løftede pegefingre om demokrati, korruption og god regeringsførelse var pakket langt væk - i hvert fald for denne gang. [...] Men sandheden er, at der er mere, som forener end skiller EU og Latinamerika, hvilket også kraftigt understreges i topmødets sluterklæring. Regionen har generelt forpligtet sig til demokrati, frie valg, menneskerettigheder, retsstat og stærke institutioner, selv om det ikke går lige godt alle steder. Ønsket om at udvikle og modernisere samfundene kan man også samles om, og ikke mindst er der bred enighed om, at klimaudfordringerne kræver kollektiv handling på tværs af grænser og oceaner. I den forbindelse løftede det naturligvis stemningen hos gæsterne i Bruxelles, da EU lagde 45 milliarder euro på bordet til investeringer i de latinamerikanske og caribiske lande under EU-initiativet Global Gateway. De penge skal fortrinsvis gå til grøn omstilling, digitalisering og infrastruktur, herunder ekspertise til at bistå landene med over 100 ambitiøse projekter, de allerede har i støbeskeen. Samtidig indgik EU et hav af bilaterale aftaler med en lang række lande om forsyning af råstoffer. [...] Det er bestemt ikke underligt, at både Kina og EU har et godt øje til den på alle måder ressourcerige region."
Berlingske, s. 14; Politiken, s. 6 (21.07.2023)

Spanske vælgere er trætte af kønspolitisk ideologi
På søndag går Spanierne til valg, og højrefløjspartierne spås stor fremgang. Det skriver Kristeligt Dagblad. Det konservative Partido Popular (PP) står ifølge meningsmålingerne til at blive Spaniens største parti. Den spåede stigning i vælgertilslutningen til de spanske højrepartier skyldes ifølge eksperter den siddende socialdemokratiske regerings fokus på politisk korrekte køns- og identitetspolitiske spørgsmål. Disse emner ligger ifølge eksperterne langt fra de spanske vælgeres virkelighed. Støttet af venstrefløjspartiet Podemos har den siddende regering flyttet Spanien fra at være et meget konservativt land til at have en af EU´s mest progressive lovgivninger, hvad angår kvinders og seksuelle mindretals rettigheder. "Podemos har fået en central stemme i Sánchez' koalitionsregering. Først så det ud til, at de ville forny venstrefløjen, men partiet er gået i alle woke-bevægelsens fælder. Og Vox er født som en reaktion mod wokeism. Det er ikke et fascistisk parti, som venstrefløjen påstår i valgkampen. Jeg var 30 år, da det første demokratiske valg blev afholdt (i 1979, red.) og er vokset op under Franco. Så jeg ved, hvad det handler om. Vox er et højrepopulistisk parti, som er mere moderat end det yderste højre i Italien eller Tyskland. Men de vil sætte en grænse for wokeism og er meget imod ideen om, at kønnet er en social konstruktion og ikke en biologisk kendsgerning," forklarer José Toharia, grundlægger af socialforsknings- og opinionsinstituttet Metroscopia, og fortsætter: "Regeringens problem er, at den ifølge mange spaniere prioriterer ideologiske spørgsmål højere end praktiske problemer. Der er arbejdsløshed, lave lønninger, klimaforandringer og et presset økosystem. Det offentlige sundhedssystem er på vej mod bankerot. Og Sánchez klager over, at ingen lægger mærke til alle de gode ting, hans regering har gjort, og at det overordnet set går godt med den spanske økonomi. Men når Podemos for eksempel kan kidnappe offentlighedens opmærksomhed med et forslag om, at alle rådhuse skal hejse regnbueflag, er det da klart. Vælgerne kan ikke lide denne konstante, symbolske kamp for en sag, som allerede er vundet."

Politiken skriver, at nationalistiske og fremmefjendtlige kræfter under, søndagens valg i Spanien, satser på at kopiere den succes de opnåede til regionsvalget i Valencia i maj, hvor en koalition af højrepartierne VOX og Partido Popular vandt flertallet. Selvom Spanien, ifølge den siddende socialdemokratiske regering, har rettet op på økonomien, så har landet stadig Europas højeste ungdomsarbejdsløshed. Den generelle arbejdsløshed er dog faldet og den spanske vækst på to procent er højere end EU-gennemsnittet. Den siddende regering har også indført en stor arbejdsmarkedsreform indeholdende nye rettigheder til lønmodtagere og en kraftig stigning i reallønnen. Men alligevel er det højrefløjspartierne, som har lykkedes bedst med sætte dagsordenen op til valget, som ifølge Victor Lapuente Giné fra avisen El Pais er gjort til en "folkeafstemning om national identitet."
Kristeligt Dagblad, s. 4; Politiken, s. 8 (21.07.2023)

Prioriterede historier

EU vil sætte en stopper for bankers lukrative gebyrindtægter
EU vil sætte en stopper for bankers lukrative indtægter og derved markant forbedre forholdene for private investorer. Det skriver Jyllands-Posten. Det skal fremover ikke være muligt for banker at pålægge private kunder med investeringsbeviser årlige gebyrer for ydelser, de ikke har fået. Det vil gøre investeringsbeviser billigere og investoren vil som følge få et større afkast på sin investering. "Der er ingen tvivl om, at forslaget går investorernes vej. Og det vil ramme den vej, man hidtil har fulgt i Danmark, hvor investorer betaler for rådgivning, som de ikke har fået," udtaler Nikolaj Holdt Mikkelsen, indehaver af Analysehuset Nikolaj Holdt Mikkelsen. EU-Kommissionen vil konkret forbyde banker at opkræve formidlingsgebyr, når investorer på egen hånd køber investeringsbeviser. Efter aggressivt lobbyarbejde fra den europæiske banksektor har EU-Kommissionen dog accepteret, at banker indtil videre må beholde gebyret, hvis banken har rådgivet kunden om investeringen. Selvom de havde håbet på et totalforbud, så kalder Forbrugerrådet Tænk forslaget til EU-direktivet Retail Investment Services (RIS) for en markant forbedring af vilkårene for investorer. "For de private investorer handler det ikke bare om, at der trækkes en del af deres årlige afkast som kickback-gebyr til banken. De går også glip af det afkast, pengene kunne have skabt. Det er mange penge, forbrugerne går glip af," udtaler Morten Bruun Pedersen, cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk. Ifølge tal fra Analysehuset Morningstar og egen oplysninger fra investeringsforeninger tjener danske banker årligt cirka 1,6 milliarder kroner formidlingsprovisionen. Det er uklart, hvor stort et beløb køb af investeringsbeviser på egen hånd udgør af formidlingsprovisionen, men tallet er stigende, eftersom flere og flere privatinvestorer handler værdipapirer uden rådgivning. EU-Kommissionen påpeger i forslaget, at hvis bankerne ikke lever op til nye, skærpede regler om investorbeskyttelse, så kan det ligefrem ende med et totalforbud. "Et totalforbud er den eneste måde at fjerne bankernes interessekonflikt. De skal rådgive i kundens interesse, men samtidig tjener de mest på at sælge bestemte produkter, og vi ser gang på gang bankerne sælge dyre, aktivt forvaltede produkter med høj provision frem for indeksfonde," forklarer Morten Bruun Pedersen. At EU har fokus på denne type investeringsomkostninger giver god mening, mener Carsten Tanggaard, professor i finansiering, Aarhus Universitet. "Det er helt ubetinget godt for investorerne, at EU-Kommissionen vil forpligte investeringssektoren til at sætte fokus på omkostninger i deres rådgivning. Lave omkostninger er et langt bedre udgangspunkt for at investere end håb om afkast. Det har vi set gang på gang," siger Carsten Tanggaard. Men hos bankerne er man ikke glade for direktivforslaget. "Forslagets fokus på omkostningseffektivitet kan føre til et smallere og mere ensrettet produktudbud på bekostning af produkter med andre former for værdiskabelse som f.eks. at bidrage til den grønne omstilling," siger direktør for Investering og Opsparing i Finans Danmark, Birgitte Søgaard Holm. I Holland og Storbritannien forbød man, allerede for seks år siden, formidlingsprovision. I 2017 blev det forbudt for banker i EU at trække formidlingsprovision i forbindelse med porteføljeforvaltning. Det resulterede i, at de danske banker mistede cirka halvdelen af deres indtjening på gebyret, som dengang indbragte dem cirka 3 milliarder kroner årligt. Det endelige forslag skal vedtages af EU-Parlamentet næste sommer, og medlemsstaterne har efterfølgende et år til at indarbejde reglerne i national lovgivning. EU-Kommissionen vil også gribe ind over for misvisende markedsføring og ureguleret rådgivning på sociale medier. Det tiltag hilser både Forbrugerrådet Tænk og Finans Danmark velkomment: "Investeringsrådgivning via sociale medier er blevet mere og mere udbredt, særligt blandt de unge, så hvis vi ikke sørger for en tilsvarende regulering og investorbeskyttelse der, er vi lige vidt," siger Birgitte Søgaard Holm, direktør for Investering og Opsparing i Finans Danmark. 38 procent af adspurgte europæiske privatinvestorer mener ikke, at de investeringsråd de får af deres bank eller af finansielle rådgivere er til deres eget bedste. I Danmark er tilliden en anelse højere - 47 procent, men mere end hver tredje dansker er ikke tryg ved den rådgivning, de modtager fra banker, forsikringsselskaber eller finansielle rådgivere. Derudover betaler private investorer i EU 40 procent højere omkostninger for deres investeringsfonde end professionelle investorer. Kun 17 procent af de europæiske husholdninger investerer, og det er mindre end i USA, og EU-Kommissionen vil med sit direktivforslag forsøge at få flere europæere i gang med at privatinvestere.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (21.07.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Luftfartens ansatte: Vores arbejdsmiljø er under pres
En undersøgelse viser, at syv ud af ti ansatte i luftfarten mener, at deres arbejdsbyrde er øget. Det skriver Børsen. Et stort flertal i undersøgelsen mener samtidig, at luftfartens fremtid er usikker, fordi ansættelsesreglerne i EU ikke sikrer arbejdsmiljø og sikkerhed i luften i et tilstrækkeligt omfang.
Børsen, s. 24 (21.07.2023)

Manglen på sundhedspersonale skal løses i EU
I et debatindlæg i Information skriver Andi Helbo Sejersen, paramediciner og kandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, blandt andet: "Manglen på sundhedspersonale er et fælles europæisk problem. Derfor bør vi vende vores fokus til de mange europæiske lande, der har betydelig ungdomsarbejdsløshed. Det vil give os en unik mulighed for at sikre bæredygtig arbejdskraft i sundhedssektoren, fordi vi ved at samarbejde med andre EU-lande kan finde innovative og bæredygtige løsninger. Det kan omfatte udvekslingsprogrammer, hvor unge fra lande med høj arbejdsløshed får mulighed for at arbejde inden for sundhedssektoren i andre EU-lande. Det vil skabe nye jobmuligheder for de unge og samtidig afhjælpe manglen på sundhedspersonale i vores eget land. Men vi skal også fokusere på at forbedre rekrutteringen af dansk sundhedspersonale. [...] Ved at tilbyde attraktive vilkår vil flere unge være tilbøjelige til at uddanne sig inden for disse fag og dermed løse problemet på lang sigt. [... ] Moderaternes forslag om at importere SOSU'er og sygeplejersker fra lande som Indien er derfor hverken den optimale eller lette løsning på manglen på sundhedspersonale i Danmark. Gennem et tættere europæisk samarbejde kan vi finde bæredygtige løsninger, der adresserer manglen på sundhedspersonale og samtidig skaber nye jobmuligheder for unge europæere. Det er på den måde, at vi kan sikre en stærk og bæredygtig sundhedssektor i fremtiden."
Information, mandag, s. 18 (21.07.2023)

Finansielle anliggender

Jyske Bank forpligter sig til at låne 3 mia. kr. ud til rabatpriser
Jyske Bank og den Europæiske Investeringsbank (EIB) har indgået en låneaftale, som skal sikre fordelagtige finansieringsmuligheder for især grønne virksomheder. Det skriver Jyllands-Posten. "Det betyder, at vi kan give kunderne nogle rabatter, som vi ellers ikke kunne. Vi kan give op til en kvart procent i rabat på renten," forklarer Allan Mortensen, direktør i Jyske Finans, Jyske Bank. Som følge af aftalen låner Jyske bank 1,5 milliarder kroner i EIB og dobler selv beløbet op. Det giver en lånepulje på tre milliarder kroner, som de næste fem år primært skal udlånes til små - og mellemstore virksomheder. Mindst 30 procent af puljen skal lånes til grønne virksomheder. EIB mener, at denne type aftale med banker, sikrer mere attraktive lånevilkår til mindre - og mellemstore virksomheder: "Det er ikke bare Jyske Bank, der på den måde får billigere finansiering. Det gør smv'erne også. De får billigere vilkår, end de normalt ville kunne opnå," udtaler Rasmus Lauridsen, landechef for Danmark, EIB.
Jyllands-Posten, s. 4-5 (21.07.2023)

Institutionelle anliggender

Fuglsang er hverken faktuel eller fair
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Men min gode kollega Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet er så overbevist om egen politiksgenialitet, at enhver, der måtte mene anderledes, skal hænges ud. Personligt. Et eksempel er hans indlæg her i avisen den 17. juli om den resolution om skattely, han var stolt chefforhandler på. Her holder han sig ikke tilbage med at hænge mig ud som forkæmper for skattely. [...] Han skal være velkommen, for det giver mig anledning til at gentage over for ham og andre, der måtte være i tvivl, at jeg som repræsentant for Det Konservative Folkeparti naturligvis er imod skattekriminalitet. Ligesom vi danske konservative altid vil forsvare skattepolitik som en national kompetence. Men den kompetence er åbenbart noget, som Fuglsang gerne forærer væk til EU. Er det nu også Socialdemokratiets egentlige politik? Skal dansk suverænitet på skat sendes til Bruxelles? [... ] Socialdemokraten Fuglsang påstår også, at jeg stemte mere ”udvandende” end andre borgerlige politikere til stede i salen. Faktisk forholder det sig sådan, at kun Erik Poulsen fra Venstre deltog. Asger Christensen og Morten Løkkegaard var slet ikke til stede. Stemte Poulsen og jeg så ens? Nej, ikke i alle forslag. Poulsen stemte således for en ny, permanent EU-fond for undersøgende journalistik. Det gjorde jeg ikke. Jeg stemte heller ikke for et afsnit, der kritiserer kravet om enstemmighed ved skattepolitik i rådet. Sådan er der forskel på Venstre og mit parti. Til gengæld var vi begge enige om ikke at begrænse revisionsfirmaers markedsmuligheder. Poulsen stemte blankt i spørgsmålet om, hvorvidt EU bør se nærmere på en minimumsskat på kapitalgevinster. Det er jeg imod, at EU skal bestemme. Igen: For os konservative er skat et nationalt anliggende. Hvad var vi alle tre enige om - udover at stemme for den samlede resolution, hvilket Fuglsang helt glemmer at skrive i sit angreb på os kollegaer? Meget. Blandt andet, at der skal oprettes et internationalt organ og en FN-rammekonvention for bekæmpelse af skattesnyd. Her stemte jeg imod min egen gruppes linje og for Fuglsangs forslag. Det samme gælder et forslag om at styrke medlemslandenes adgang til oplysninger om forhold, som kan dække over økonomiske interessekonflikter hos politisk eksponerede personer samt imødegå risici for interessekonflikter i forbindelse med juridisk og skattemæssig rådgivning. Så - helt ærligt. Fuglsangs angreb på mig synes hverken at være faktuelt eller fair. Men sådan er der så meget i dansk politik for tiden."
Jyllands-Posten, s. 25 (21.07.2023)

SF i EU: Unionen fejler på dens største trussel, og det ender med at koste mest for planeten og børnene
I et debatindlæg på Altinget i det politiske medies debatindlægstema kaldet Postkort fra Bruxelles skriver Margrete Auken, MEP (SF), næstformand i Europa-Parlamentets Palæstinadelegation, og Kira Marie Peter-Hansen MEP (SF), blandt andet: "Vi har været med til meget, som vi er stolte af i den seneste valgperiode. Vi har forhandlet skrappere regler for fordeling af klimaansvaret mellem landene. Skubbet på for mindre forbrug og mere genanvendelse og genbrug. For bedre regler for rensning af spildevand. Strammet grebet om skattefiflere, så vi kan få flere penge i fælleskasserne til grøn omstilling. Vi har knoklet for verdens vigtigste klimalov, der skal løfte resten af verden. For rent drikkevand. Kæmpet for flere grønne penge i EU’s budgetter. [...] Og for en politiker som Margrete, der har siddet i stolen længe, har det været tydeligt, at der er sket noget. At der er en fælles forståelse for, at der skal handles på klima- og naturkrisen. Eller måske vi nærmere skulle sige "var" For på det seneste er der sket noget i EU’s hovedstæder og i EU-Parlamentet, som kan have enorme konsekvenser for fremtiden: En kæmpe modstand mod grøn lovgivning. [...] I midten af maj opfordrede Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, til en ’"lovpause" på miljøområdet, og kort efter fulgte Belgiens premierminister, Aleksander De Croo, trop. Han erklærede, at der nu må trykkes på stopknappen for naturgenopretningsloven. Og ulykkeligvis er de ikke alene. I EU-Parlamentet er den største gruppe, de konservative EPP, sammen med den yderste højrefløj og dele af de liberale i Renew gået all-in på at stoppe EU’s første naturlov siden Habitatsdirektivet i 1992 – nemlig den om naturgenopretning. [...] EU’s enorme landbrugslobby, som de konservative har allieret sig med, påstår, at de repræsenterer al EU’s landbrug, når de i virkeligheden handler på vegne af EU’s kæmpelandbrug og især de store producenter af landbrugskemikalier. Og desværre hopper alt for mange politikere med på den vogn, fordi de er nervøse for deres popularitet, hvis de gør det nu, som de fleste ved, der skal til på lang sigt. [...] EU har i denne valgperiode vist, at vi sagtens kan overkomme store kriser. Se bare på corona-krisen og solidariteten med Ukraine, hvor EU har stået flot sammen og handlet hurtigt. Men på den helt store trussel for fremtiden, nemlig natur- og klimakrisen, har EU fejlet. Derfor er vores vigtigste mål det næste år frem mod EU-valget at få alle mand til pumperne igen. [...] EU er blandt jordens rigeste og samtidig blandt dem, der sviner mest og gør livet værst for verdens fattigste. Hvis vi ikke kan finde modet til at gøre en seriøs indsats for vores børns fremtid, hvordan skal vi så kunne håbe, at resten af kloden kan?"
Altinget, torsdag (21.07.2023)

Interne anliggender

Kira Marie Peter -Hansen stiller op som spidskandidat for SF ved EP-valget
Kira Marie Peter Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet, stiller op som spidskandidat for SF til Europa-Parlamentsvalget. Det skriver Altinget. "De fire år har vist mig, at vi kan forandre Europa, og særligt er jeg stolt af de skridt, vi har taget på den grønne dagsorden og på ligestillingsområdet, og at vi formåede at komme solidarisk gennem corona-krisen og nu står samlet omkring Ukraine," udtaler Kira Marie Peter-Hansen, som advarer mod tendenserne til en højredrejning i Europa-Parlamentet. Kira Marie Peter-Hansen, skal, hvis hun vælges af medlemmerne, forsøge at løfte arven efter partifællen Margrete Auken, som har siddet i parlamentet siden 2004. Sidste år meldte Margrete Auken dog ud, at hun ikke genopstiller. "Jeg er klar til at bære faklen videre efter Margrete, og fortsætte hendes og SF´s kamp for et grønt og solidarisk Europa. Som eneste danske parti i Det Europæiske Grønne parti, er SF bannerfører for den mest ambitiøse klimapolitik og for en pro-europæisk tilgang;" udtaler Kira Marie Peter-Hansen.

Weekendavisen skriver, at interessen for at blive repræsentant for Det Radikale Venstre i Europa-Parlamentet er stor op til det kommende parlamentsvalg. Rasmus Helveg Petersen, , Anne Sophie Callesen, Katrine Olldag, Sigrid Friis og Charlotte Amdi Burgess er alle på valg til Europa-Parlamentsposten til de Radikales landsmøde 16.-17. september.

Hos Venstre ventes det, at partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen vil deltage i partiets europæiske politikudvikling og spille en rolle, når der skal føres valgkamp for Venstres kandidater til Europa-Parlamentsvalget. Det skriver Politiken.
Altinget, torsdag; Weekendavisen, s. 2; Politiken, s. 6 (21.07.2023)

Sundhed

Opgørelse: Danskere har fået færre sunde leveår
Hvor Danmark for ti år siden lå i top som et af verdens sundeste lande, så er danskerne nu røget ud af den elite, hvor befolkningerne lever længst, inden de får problemer med helbredet. Det skriver Kristeligt Dagblad. En opgørelse fra Eurostat har set på udviklingen fra 2015 - 2021, og den viser, at den 65-årige gennemsnitsdansker i 2015 statistisk har færre sunde leveår tilbage end tidligere. Det gælder især for kvinder, som i 2015 kunne se frem til 12 år med godt helbred, efter deres fyldte femogtresindstyvende år. Nu er der i snit kun ti sunde år forude for de danske kvinder. Danske mænd tabte 1,5 år for samme periode. "Kroniske sygdomme, alderssvækkelse, mentale sygdomme og fysiske handicap bliver mere udbredte med alderen. Ved at se på livskvaliteten og ikke kun på en højere levealder, viser det sig, at forskellene mellem de europæiske lande er meget større," skriver Eurostat i statistikken. Henrik Brønnum Hansen, professor emeritus i folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, peger på rygning og et højt alkoholindtag, som de store syndere. "Det kan kædes sammen med, at Danmark har haft flere rygere end andre lande, især blandt kvinderne. Danmark kom meget hurtigt i gang med at udvikle velfærdssamfundet i efterkrigstiden, hvor danske kvinder kom hurtigere og mere massivt ud på arbejdsmarkedet. Det kan have betydet, at deres livsstil udviklede sig i samme retning som mænds. For hundrede år siden røg mange mænd, og i efterkrigstiden blev rygning moderne i et samfund, der i 1950'erne begyndte at ændre sig markant. Det samme gælder alkoholforbrug. Der var fremgang, nye muligheder og nye vaner, som blev udbredt," siger Henrik Brønnum-Hansen. Professor Rikke Lund, sektionsleder for afdelingen for social medicin ved Københavns Universitet, mener, at danskernes sociale relationer, hvor mange ser deres familie færre gange på en måned, end i mange andre europæiske lande, også spiller en rolle. "Når mennesker bor alene, er der desuden større risiko for, at de tøver med at gå til lægen, sammenlignet med personer med nære relationer, der opfordrer dem til at få tjekket sundheden. Her er der måske en sammenhæng med et familiemønster, der er lidt anderledes i Danmark," siger Rikke Lund.
Kristeligt Dagblad, s. 1-3 (21.07.2023)

Udenrigspolitik

EU advarer om global fødevarekrise
Russerne har tre nætter i træk bombarderet de ukrainske havnebyer Odessa og Mykolajiv. Angrebene er målrettet kornlagre og skibe, der transporterer korn, og det får nu EU til at advare mod globale konsekvenser. Det skriver Politiken. De russiske angreb kommer, efter Rusland har trukket sig fra den kornaftale, som ellers sikrede, at ukrainsk korn risikofrit kunne afskibes ukrainske havne i Sortehavet. Russerne har samtidig udmeldt, at man nu ser transportskibe som legitime militære mål. Da EU´s udenrigsministre var samlet i Bruxelles i går, torsdag, advarede EU´s udenrigschef, Josep Borell, at bombardementerne vil få konsekvenser for hele verden. "Angrebene har ødelagt og brændt mere end 60.000 ton korn, så ikke nok med at de har trukket sig fra kornaftalen, men de brænder også kornet af. Dette er en barbarisk attitude, og det, vi allerede ved, er, at det vil føre til en enorm fødevarekrise i verden, at disse kornlagre ikke blot er lukket inde, men tilintetgjort," sagde Josep Borell. Ukraine beskylder russerne for at ville ødelægge fødevareforsyningen til Afrika, Asien og Sydamerika for på den måde at advare lande på disse kontinenter mod at støtte Vestens krig mod Rusland. Som et modsvar på de russiske handlinger meldte Ukraine torsdag ud, at man nu også betragter transportskibe som legitime, militære mål. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) harcelerer over både de russiske angreb på kornlagre og skibe, såvel som det nyligt underskrevne russiske dekret, der de facto overdrager Carlsbergs russiske bryggerier til en af præsident, Vladimir Putins venner. "Det her viser et land, som på alle mulige måder er ved at melde sig ud af verdensordenen. Det kommer til at tage oceaner af tid oven på en forhåbentligt eventuel fredsslutning for Rusland at genvinde sin placering som én, man kan regne med i verdenssamfundet," udtaler Lars Løkke Rasmussen. Nu håber Vesten, at Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, kan få Vladimir Putin og Rusland til indtræde i kornaftalen igen. I et forsøg på at bedre relationerne mellem EU og Tyrkiet har EU nu lovet at undersøge muligheden for konkret at bringe Tyrkiet tættere på et EU-medlemskab. Det skal ske som belønning for Tyrkiets indsats for en russiske tilbagevenden til kornaftalen, men også fordi tyrkerne har opgivet sin modstand mod at få Sverige indlemmet i NATO. "Vi har en toldaftale, som er næsten 30 år gammel, og det giver god mening at se på, om den kan moderniseres og omfatte flere varegrupper. Og hvordan vi skaber mulighed for, at tyrkiske forretningsfolk kan komme til Europa," siger Lars Løkke Rasmussen, som dog kræver, at Tyrkiet først holder sin aftale om at tillade svensk medlemskab af NATO.
Politiken, s. 9 (21.07.2023)

Israels selvopgør spidser til
Jyllands-Posten skriver i en leder blandt andet: "Israel kommer ikke til ro. Slaget om regeringens store retsreform har bølget siden januar, og i næste uge skal den efter planen køres endegyldigt gennem parlamentet. Imens koger protesterne i gaderne med voldsomme beskyldninger mod regeringschefen, Benjamin Netanyahu, og hans koalition med højrereligiøse småpartier. Netanyahu har selv talt om risikoen for en borgerkrig, og også præsident Isaac Herzog har erklæret sig dybt bekymret. Præsident Biden har advaret mod at underløbe det israelske demokrati, og også EU har hejst flere advarselsflag. Et hårdt indenrigspolitisk opgør i Israel er sjældent kun et internt anliggende. [...] I sin kerne handler striden om balancen mellem parlament og regering på den ene side og højesteret på den anden. Groft sagt vil regeringen flytte magt fra højesteret til det politiske niveau. [...] Sagen kompliceres af, at Israel ikke har en egentlig grundlov. Af samme grund har højesterets råderum været desto større som kontrolinstans af konkrete love og ministre. Regeringen beskylder grundlæggende højesteret for en form for aktivisme, som kan minde om kritikken af EU-Domstolen for at være for dynamisk i sin fortolkning af EU-retten. [...] De ideologiske fronter står benhårdt over for hinanden, som det i disse år ses i mange europæiske lande og USA. Striden står ikke kun om Israels videre demokrati, men har også en demografisk dimension. Der bølger en nådesløs kamp mellem to grupper: På den ene fløj de liberale og sekulære med rødder i Europa og europæisk tradition, som har skabt Israel, og som ofte ses som landets elite. Og på den anden fløj de mange russiske og arabiske jøder, der er indvandret i de senere årtier, og som er væsentligt mere religiøse og traditionsbundne. Mange bosættere hører til hér."
Jyllands-Posten, s. 24 (21.07.2023)

Landet, hvor alt står stille
30 år efter der blev indgået fred, er Bosnien-Hercegovina lammet af politisk rænkespil, og stedmoderlig forvaltning. Det har skabt grobund for korruption og nationalisme. Det skriver Weekendavisen. Kaosset skyldes ifølge Srecko Latal, journalist og analytiker af forholdene på Balkan, at amerikanerne, som i nullerne ellers, til mindste detalje, styrede udviklingen i landet efter fredsaftalen, overlod det til EU at lede Bosnien-Hercegovina resten af vejen mod demokrati og økonomisk velstand. "Men hen ad vejen for EU vild, blev ramt af andre kriser, der intet havde med Balkan at gøre, og 'barnet' blev overladt til sin egen skæbne," mener Srecko Latal, og fortsætter: "Det førte til en alvorlig underminering af fundamentet under dette land. Og i stedet for at finde varige løsninger på dette problem lapper man lidt her og pynter med lidt maling dér. Og imens synker ikke bare Bosnien, men også Nordmakedonien, Kosovo og Serbien bare endnu dybere ned i krisen," forklarer Srecko Latal. Samtidig er udsigten til EU-medlemskab lang og fjern, og der er ingen reel sandsynlighed for, at Bosnien formår at gøre sig fortjent til at komme med i EU, selvom landet sidste år blev optaget som kandidatland, mener Srecko Latal og fremhæver manglen på en fungerende retsstat med domstole, som er politisk uafhængige. Samtidig oplever Bosnien et brain drain, hvor unge uddannede bosnier lokkes til EU-lande som Tyskland for at arbejde. "Denne udvikling har stået på gennem de sidste ti år. Og vi har intet fået til gengæld. Det er ikke som i Kroatien, hvor Tyskland også henter arbejdskraft, men i det mindste kompenserer ved at investere i uddannelsesprojekter. Jeg har diskuteret det her med tyskere i årevis, og de trækker bare på skuldrene og siger, at det jo er EU, det er demokrati og åbent marked. Men hvorfor skal det være åbent marked i kun én retning? Hvorfor er det kun arbejdskraft, vi får lov til at eksportere? Hvorfor kan man ikke drikke øl fra Sarajevo i Tyskland," spørger Srecko Latal, Tanja Topic, leder af den lokale tyske demokratifond Friedrich-Ebert-Stiftung Banja Luka, Republika Srpskas "hovedstad, siger at "Når de unge familier rejser væk, er det, fordi de har opgivet ethvert håb om en fremtid her." Tanja Topic mener ikke, at der er nogen tegn på, at der fra politisk side gøres noget ved korruptionen. "Det er for eksempel helt umuligt at få et arbejde, og da slet ikke i det offentlige, hvis du ikke er medlem af regeringspartiet. Korruption er vidt udbredt, også på højt niveau, men der er ingen eksempler på, at denne korruption bliver bekæmpet. Ingen overhovedet. Og det selvom EU har investeret betragtelige summer i reformen af vores justitsvæsen," sige Tanja Topic. "Det internationale samfund har gjort så meget for Bosnien-Hercegovina. Først og fremmest har de vestlige skatteydere ladet penge flyde ind i vores land. Problemet er bare, at man ikke får noget ud af at have med kriminelle og korrupte politikere at gøre. Man burde sige stop, nu går den ikke længere, og indstille pengestrømmen. Det ville gå hårdt ud over os alle. Men vi betaler i forvejen en høj pris," vurderer Tanja Topic.
Weekendavisen, s. 9 (21.07.2023)

Vestsahara lades i stikken
Information skriver i en leder blandt andet: "Israel har besluttet at anerkende Marokkos suverænitet over den omstridte Vestsahara-region, og overvejer nu at åbne et konsulat i området. Det meddelte både israelerne og marokkanerne mandag. [...] Men historien har en mørk bagside: I henhold til international lov anses Vestsahara stadig for at være ulovligt besat af Marokko. Dermed er Israel nu - sammen med USA - de to eneste lande i verden, der anerkender Marokkos ulovlige annektering af det ressourcerige område. [...] Spørgsmålet er nu, om glidebanen stopper her. Vil EU på sigt droppe sin position om at bakke op om FN's fredsproces, der begyndte i 1991, og anerkende Marokkos krav på Vestsahara som Israel og USA? Mandag udløb Marokko og EU's kontroversielle fiskeriaftale, og flere påpeger, at marokkanerne vil have enorme indrømmelser, hvis spanske trawlere skal have lov til at fiske ud for Vestsaharas kyst. Man kan godt frygte, at europæerne vil opgive sahrawi-folkets ret til selvbestemmelse for nogle tunfisk og sardiner."
Information, s. 2 (21.07.2023)