EU i dagens aviser fredag den 21. november 2025

Dagens EU-tophistorier

Klima: EU presser på for CO2-reduktioner under COP30 – Aagaard truer med at forlade forhandlinger
Ritzau skriver, at FN's generalsekretær António Guterres opfordrer til kompromisser på klimatopmødet COP30 i Brasilien. EU og udviklede lande kræver klare CO2-reduktionsmål for at støtte finansiering til klimatilpasning i fattige lande. Guterres siger: "Jeg appellerer kraftigt til alle delegationer om at vise vilje og fleksibilitet til at levere resultater, der beskytter mennesker og holder målet om en temperaturstigning på 1,5 grader i live." Han understreger, at ingen delegation vil få opfyldt alle sine krav. Ritzau skriver, at en brand afbrød forhandlingerne under COP30 i Brasilien, men de genoptages fredag. Branden, der formentlig skyldtes elektrisk udstyr, blev hurtigt kontrolleret. "De brasilianske myndigheder har genoprettet driftsforholdene på konferencestedet," oplyser embedsmænd. EU og udviklede lande ønsker flere CO2-reduktioner som betingelse for at øge finansiering til klimatilpasning i fattige lande. Mødet i Belém fokuserer på at fremme klimatiltag for at opfylde Parisaftalens mål. Politiken skriver, at en FN-rapport fra Unep afslører, at løfterne fra klimatopmødet i Glasgow om at reducere metanudslip ikke bliver overholdt. Metanudslip fortsætter med at stige, hvilket truer med at forværre klimaændringerne. Martina Otto fra Unep udtaler: "Det er et wakeupcall og meget frustrerende, at vi ikke ser hurtigere fremskridt med så lavthængende frugter." Rapporten understreger, at det er muligt at opfylde metanløftet, men det kræver handling og ansvarlighed fra landene. Politiken skriver, at klimaminister Lars Aagaard har udtrykt træthed over klimafinansiering og mener, at andre end EU bør tage større ansvar. EU indleverede sin klimaplan for 2035 lige før COP'en, men kræver nu, at andre lande øger deres ambitioner. Aagaard siger, at Danmark "allerede betaler nok", men kritiseres for manglende ydmyghed over for udviklingslande. Artiklen understreger, at "vi kan ikke bare løbe fra regningen, fordi vi er trætte af at snakke om den."

I en nyhedsanalyse i Politiken skriver Magnus Bredsdorff, at EU, med Lars Aagaard i spidsen, er utålmodig over manglende fremskridt på klimatopmødet i Belém. Aagaard udtrykker frustration over, at en aftaletekst endnu ikke er fremlagt af det brasilianske formandskab. EU ønsker en køreplan for at udfase fossile brændsler og beskytte skove, men det er svært at få enstemmighed blandt de over 190 deltagende nationer. "For os er det centrale de alt for store udledninger," siger Lars Aagaard, og understreger behovet for kontinuerligt fokus på at reducere udslip.

I en analyse i Berlingske skriver Lars Henrik Aagaard, at EU's nuværende klimaformand, Danmarks klima- og energiminister, Lars Aagaard, truer med at forlade COP30, hvis der ikke opnås enighed om at reducere brugen af fossile brændsler. »Vi vil have, at den her verden samler sig om at få udledningerne ned. Og hvis ikke man kan betrygge os i det, så bliver der ikke nogen aftale,« sagde Lars Aagaard. EU's position er afgørende, da mange lande kræver garantier for støtte til grøn omstilling. Samtidig viser en IEA-rapport, at fossile brændsler vil forblive centrale i energiforsyningen frem til 2050.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag, fredag, s.14; Kristeligt Dagblad, torsdag; Politiken, torsdag, fredag, s. 10

Udenrigspolitik: Kallas: EU og Ukraine skal med i fredsplan – afviser hårde krav fra USA og Rusland
Ritzau skriver, at EU's udenrigschef, Kaja Kallas, understreger vigtigheden af europæisk og ukrainsk involvering i en fredsplan for Ukraine. Hun udtaler: "Vi har altid støttet en varig og retfærdig fred, og vi hilser alle forsøg på netop dette velkomne. Men ukrainere og europæere er nødt til at være med." Kallas' udtalelser kommer i forbindelse med et udenrigsministermøde i Bruxelles. Ifølge kilder har USA og Rusland udarbejdet et forslag, der kræver, at Ukraine opgiver dele af Donbas og reducerer sine væbnede styrker. EU-udenrigsministre har diskuteret en ny fredsplan for Ukraine, men har ikke udtalt sig i detaljer om den. Planen, som USA og Rusland har udarbejdet, er endnu ikke offentlig. EU-ministre understreger, at de ikke vil acceptere krav, der er for hårde for Ukraine. Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, udtaler: "Ukrainerne ønsker fred - en retfærdig fred, som respekterer alles suverænitet." Barrot tilføjer, at fred ikke må være en overgivelse.

I en analyse i Ekstra Bladet skriver Stefan Weichert, at EU-landene ikke kan kompensere for USA's våbenhjælp til Ukraine, hvilket forværrer situationen ved fronten. Donald Trumps fredsplan, der kræver, at Ukraine afgiver territorium og reducerer sit militær, opfattes som en kapitulation. "EU-landene kan ikke gøre op for USA's våbenhjælp," skriver forfatteren, hvilket understreger EU's begrænsede indflydelse. Ukrainerne frygter, at USA vil svigte dem, og at en fredsaftale uden sikkerhedsgarantier vil kaste landet ud i kaos.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Jyllands-Posten, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: EU kritiseres for at ville udskyde stramme AI-regler til 2027
Berlingske skriver, at Europa-Kommissionen vil udsætte de strengeste højrisikoregler for kunstig intelligens til 2027 efter pres fra amerikanske techgiganter. Den tidligere EU-kommissær Thierry Breton advarer om skjulte transatlantiske interesser, mens den finske EU-kommissær Henna Virkkunen understreger, at ændringerne skal støtte europæiske iværksættere. Kommissionen fremhæver samtidig, at forenklingen af reglerne, herunder GDPR, skal øge innovation og konkurrencekraft i EU, men kritikerne frygter lavere beskyttelse af persondata.

Kilder: Berlingske, torsdag

Andre EU-historier

Økonomi: Omnibusloven skaber usikkerhed for danske virksomheder og reducerer ESG-krav
I et debatindlæg i Børsen skriver Stine Bosse, medlem af Europa-Parlamentet, at vedtagelsen af omnibusloven i Europa-Parlamentet har svækket bæredygtighedsrapporteringen, hvilket er et tilbageslag for danske virksomheder. "At reducere kravene til esg og bæredygtighedsrapportering betyder, at deres investeringer og fremskridt pludselig risikerer at blive ligegyldige," skriver forfatteren. EPP's samarbejde med den yderste højrefløj har resulteret i en aftale, der prioriterer kortsigtet politik over langsigtet innovation, hvilket skaber usikkerhed for virksomhederne.

I en kronik i Børsen skriver Christina Kjær, at Omnibus-afstemningen i Europa-Parlamentet er en nødvendig korrektion af EU's bæredygtighedsregler, men også afslører et institutionsproblem i EU. Afstemningen reducerer antallet af virksomheder, der er omfattet af grønne rapporteringskrav, hvilket er en lettelse for mange. "EU har ikke kun et konkurrenceproblem, men et institutionsproblem," siger Carl-Johan Dalgaard. Næste skridt er trilogforhandlingerne, hvor den endelige balance mellem forenkling og standarder skal findes.

Kilder: Børsen, torsdag, fredag, s. 36

Socialpolitik: EU tager historisk skridt: Ekspertudvalg afleverer 75 anbefalinger til ny boligplan
Altinget.dk skriver, at et ekspertudvalg har præsenteret 75 anbefalinger til boligkommissær Dan Jørgensen for at fremme European Affordable Houses Plan. Dette initiativ markerer første gang, EU direkte involverer sig i boligpolitik. Formanden for ekspertudvalget, Eamon Ryan, udtaler: "Det er tid til, at EU påtager sig en ny vejledende, koordinerende og finansierende rolle." EU-kommissær Dan Jørgensen roser udvalget og understreger behovet for en ambitiøs plan, der giver europæere lettelse og muligheder.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Energi: EU sætter deadline: Europa skal være helt uafhængig af russisk gas i 2027
Jyllands-Posten skriver, at EU's energiministre har fastsat en deadline for at gøre Europa uafhængig af russisk gas inden udgangen af 2027. Dette understreger vigtigheden af, at Danmark bidrager med stabile energikilder. Klima-, forsynings- og energiminister Lars Aagaard udtalte ved åbningen af Tyra-feltet: "Europa skal importere nul, nul, nul procent russisk gas." Dette fremhæver, at danske ressourcer i Nordsøen er en styrkeposition for Europa, indtil et nyt grønt energisystem er på plads.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 27

Energi: Ny magtkamp: EU søger grøn vej ud af energi­rivaliseringen
Kristeligt Dagblad skriver, at den globale magtkamp nu står mellem petrostater og elektrostater, med USA og Kina som hovedaktører. EU's energipolitik er påvirket af denne rivalisering, især efter Ruslands invasion af Ukraine, som har tvunget Europa til at mindske afhængigheden af russisk gas. Daniel Scholten siger: "Europa har derimod ikke fossil energi nok til, at den strategi giver mening. Her er vedvarende energi, som kan produceres i Europa, den bedste løsning." EU søger nu nye alliancer for at sikre adgang til strategiske mineraler.

Kilder: Kristeligt Dagblad, torsdag

Udenrigspolitik: EU strammer grebet om russisk skyggeflåde før topmødet i december
Berlingske skriver, at EUs udenrigsministre mødes i Bruxelles for at drøfte nye sanktioner mod den russiske skyggeflåde, der omgår eksisterende sanktioner ved at sejle olie i det skjulte. "Mange flagnationer synes villige til at fjerne sanktionsramte skibe fra deres skibsregistre," rapporteres det. Ministrene vil også diskutere økonomisk støtte til Ukraine og brugen af indefrosne russiske værdier. En endelig beslutning om dette forventes på EU-topmødet i december.

Kilder: Berlingske, torsdag

Nabopolitik: Korruptionsskandale i Ukraine skaber tvivl om EU’s fremtidige støtte
Weekendavisen skriver, at en korruptionsskandale i Ukraine har skabt en politisk krise, der også påvirker EU's støtte til landet. EU er i tvivl om, hvordan man skal finansiere Ukraines forsvar og daglige behov fremover. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har foreslået tre måder at fortsætte støtten på, men ingen er blevet lettere efter skandalen. "Mindre forandringer her og der vil ikke være nok til at slå bro over den kløft af mistillid, der har vist sig," siger Mattia Nelles. Skandalen kan gøre det sværere for EU at fortsætte med at støtte Ukraine økonomisk.

Kilder: Weekendavisen: fredag, s. 7

Migration: Regeringen vil kunne inddrage syreres ophold, når forholdene bedres
Weekendavisen skriver, at den danske regering planlægger at inddrage opholdstilladelser for syriske flygtninge, hvis forholdene i Syrien forbedres. Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund udtaler: "Flygtninge er i Danmark midlertidigt - det gælder også syrere." Udlændingestyrelsen og Den Europæiske Unions Asylagentur indsamler oplysninger om forholdene i Syrien for at vurdere sikkerheden ved at sende flygtninge tilbage. Regeringen overvejer også tvangsmæssige udsendelser, men mangler en aftale med de syriske myndigheder.

Kilder: Weekendavisen, fredag, s. 4

Sundhed: Debat: Højere tobaksafgifter kan øge sort salg og underminere folkesundheden
I et debatindlæg i Berlingske skriver Christian Bendix, at "Danmark har allerede nogle af Europas højeste tobaksafgifter – langt over de minimumsafgifter, som Europa-Kommissionen for nylig har foreslået at indføre." Bendix argumenterer for, at yderligere afgiftsstigninger vil skubbe tobaksforbruget over i uregulerede kanaler, hvilket ikke gavner folkesundheden eller statens indtægter. Han kritiserer forslaget fra Rathcke og Fisker om at hæve afgifterne og advarer mod at miste kontrollen over markedet, som det ses i Holland.

Kilder: Berlingske, torsdag