EU i dagens aviser fredag den 22. juli

Tophistorier

Putins gasvåben vil true Europa ved lang og kold vinter
Efter ti dages vedligehold blev der igen torsdag morgen åbnet for gassen fra Rusland til Europa, skriver flere af dagens aviser. Lande i Europa havde holdt vejret i dagevis i frygt for, at Putin ikke tændte hanen igen. Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, mener dog, det er for tidligt at ånde lettet op. "Jeg synes, det var forventeligt, at der blev åbnet for gassen igen torsdag, for ellers havde Rusland trukket det våben allerede, og det kan kun trækkes én gang. Det har Putin ingen interesse i. Hans interesse er, at der bliver ved med at være tvivl om, hvorvidt der er gas eller ej," siger han. EU-Kommissionen forsøgte at tage brodden af den tilspidsede situation, da formand Ursula von der Leyen onsdag præsenterede et udspil til, hvordan de europæiske lande skal reducere deres gasforbrug med 15 procent den kommende tid. På tirsdag skal EUs energiministre mødes for at drøfte udspillet, men allerede få timer efter præsentationen havde Danmark erklæret sin opbakning, hvor det lød fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), at de længe har været i gang i Danmark med at forberede sig på denne situation." Til Berlingske siger han efterfølgende: "Med EUs forslag sættes der fokus på flere tiltag, der kan spare på gasforbruget. At industrien skifter til andre brændselstyper, hvor det er muligt, og at man i hjemmet skifter til andre opvarmningsformer som for eksempel varmepumper, det kan gøre hele Europa mere modstandsdygtigt. Som følge af EUs forslag skal der ses på flere tiltag, der kan spare på gasforbruget."

B.T. skriver, at Rusland mener, at problemer med at levere gas til Europa skyldes restriktioner iværksat af Europa selv. Sådan lød det fra Dmitrij Peskov, talsmand for det russiske præsidentkontor, torsdag på et pressemøde. "Alle tekniske problemer er forårsaget af de restriktioner, som europæiske lande selv har iværksat," siger han. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde onsdag, at hun ser det som 'sandsynligt', at Rusland lukker helt for gassen til EU. "Rusland afpresser os. Rusland bruger energi som et våben. Så uanset om vi får en delvis lukning for gassen fra Rusland eller en total lukning, så skal EU være klar," sagde Ursula von der Leyen. Dmitrij Peskov mener, at beskyldninger om, at Rusland bruger gasleveringerne til politisk afpresning, er "komplet" ubegrundede.

Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), mener, at russerne er uafklarede i forhold til sin levering af gas til Europa, skriver Ekstra Bladet. Russerne vil nemlig stadig gerne holde fast i det europæiske marked, selvom Putin flere gange har presset på med, at 'de bare kan finde andre markeder til gassen.' "Vi skal huske på, at det her er et godt marked for Rusland. Vi betaler en høj pris, og vi betaler til tiden. Det gør også ondt på Rusland, at de har mistet så store beløb på det her," siger Flemming Splidsboel Hansen og fortsætter: "Jeg opfatter det, som fylder i de russiske medier nu, som et forsøg på at fortælle deres egne vælgere, at der er nogle, der har det 'hårdere end dem', og at det er 'Vesten, der har besluttet, at der skulle være en økonomisk krig sideløbende'. Det ville i sidste ende være endnu værre for Rusland, hvis Vesten helt løsrev sig fra russisk gas, især hvis de har et mål på sigt om muligvis at genetablere nogle forbindelser til Vesten."

Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "Torsdag blev europæernes bange anelser udskudt for en stund, da Rusland efter en anspændt vedligeholdelsesperiode på ti dage atter lod gassen strømme til Europa gennem rørledningen Nord Stream 1. Men europæernes lettelse bør kun være kortvarig. For det første er det endnu uvist, om Putin vil tillade gassen at flyde i samme omfang som tidligere. For det andet ændrer de friske forsyninger ikke på, at Europa med sin kombination af manglende strategisk udsyn og grådig appetit på billig gas har forsømt at udvikle alternativer til russisk energi og dermed gjort sig selv ekstremt sårbar over for afpresning. [...] Putin har behændigt udstillet årtiers europæisk og især tysk energi- og sikkerhedspolitik som både hamrende naiv og skadelig. Der er tale om et monumentalt politisk svigt, der bør føre til en kontant politisk afregning ved stemmeurnerne i de vestlige demokratier. Netop demokratierne skal nu bevise deres styrke. For det store europæiske energi- og sikkerhedsdilemma udfordrer allerede nu rammerne for det europæiske samarbejde og den nationale suverænitet. Det blev senest klart, da EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, der som mangeårig minister i Angela Merkels regering bærer et medansvar for Tysklands fejlslagne energipolitik, fremlagde en pakke af forslag, der skal mildne europæisk afhængighed af russisk gas. Von der Leyen vil ikke afvise, at EU fremover skal kunne tvinge medlemslande til at sænke deres gasforbrug. Men det er ikke nok for Bruxelles at falde tilbage på rutinen med at fifle med medlemslandenes nationale suverænitet og samtidig bede de europæiske forbrugere om at tage kolde brusebade og spare på gassen. [...] Putins krig har vendt op og ned på vedtagne politiske sandheder. Europa har brug for en grundig politisk selvransagelse og særdeles usentimental placering af det politiske ansvar for årtiers hovedløs energipolitik i toneangivende EU-lande som Frankrig og Tyskland. Det bliver ubehageligt. Det bliver pinagtigt. Men det er nødvendigt."

Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Man kunne næsten høre de lettede åndedrag henover Europa, da den russisk-europæiske gasledning Nord Stream 1 torsdag atter blev taget i brug. Men lettelsens suk var kort. For det er kun en tredjedel af gasledningens kapacitet, der udnyttes, og Putin kan til hver en tid atter lukke for hanen: Kreml sidder med Europa i et fast gasgreb, der styrer vores aktiekurser og angstfantasier om en »russisk« vinter. På kort sigt er der derfor ikke noget alternativ til, at alle EU-lande - som EU-Kommissionen onsdag krævede - skruer 15 procent ned for gasforbruget, så vi undgår en energikrise. Og på lidt længere sigt må vi helt ud af afhængigheden af russisk gas og af gas som sådan. [...] For at sikre gasforsyningen akut er der ingen vej uden om statslige prioriteringer, selv om det bryder med vores opfattelse af en fri markedsøkonomi. Samtidig afslører det europæiske energikludetæppe, som vi nu ser, at vi har brug for en stærkere europæisk sammentænkning af energipolitikken. Det kræver omvendt en stærkere decentralisering og demokratisk borgerinddragelse derude, hvor de koordinerede energiløsninger skal laves. [...] Vi sidder her i en mønstergyldig erkendelsesproces: Vi må lære at se os selv som en del af en større ressourcesammenhæng. Og vi må samtidig selv tage mere grønt ansvar. Det første gør ondt på vores liberale selvforståelse. Det andet gør ondt på vores grønne selvforståelse, når vi ser, at klima- og energipolitik ikke i sig selv kan løses med demonstrationer og politiske debatter, men først og fremmest med mindre forbrug og lavere temperaturer hjemme, hvor vi bor."

Politiken bringer en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Torsdag morgen begyndte gassen igen at strømme gennem rørledningen Nord Stream 1. Efter 10 dages lukning på grund af vedligehold var det uvist lige til det sidste, om Gazprom og dermed Putin ville åbne for hovedhanen mellem Rusland og Europa igen. [...] Man kan næsten fornemme, hvordan Putin sidder og klukker, mens han skruer op og ned og finder på nye begrundelser for at sætte panik i det europæiske foretagende. Og enhver kan se, at det er fuldstændig uholdbart. Derfor var budskabet fra Bruxelles og EU-Kommissionens top til de 27 EU-lande ganske klart onsdag: Indstil jer for alt i verden på en vinter uden russisk gas, og gå i gang med forberedelserne allerede nu. [...] "Vi kan ikke tillade os selv at lade problemerne spinne ud af kontrol, vi skal i gang nu," lød det advarende fra klimakommissær Frans Timmermans sammen med budskabet om, at alle lande bør gå i gang med at spare 15 procent af deres gasforbrug allerede fra 1. august, omstille til anden energiform og hjælpe hinanden solidarisk igennem en vinter, som ser ud til at blive meget svær. [...] Selv store lande som Tyskland og Frankrig har udtrykt tvivl, og en række østeuropæiske lande har i dagevis været meget højlydte om deres modstand mod at få stoppet fælles spareforslag og solidariske løsninger ned i halsen. I Ungarn har Orban ligefrem lagt an til lovgivning, der forbyder at eksportere energi, hvilket har fået en meget kølig modtagelse hos EU's energikommissær, Kadri Simson. [...] På tirsdag skal EU's energiministre beslutte, om de er klar til at spare og være solidariske, eller om de hellere vil lade problemerne koge videre i sommervarmen og gemme vinterbekymringerne til senere. Nu har Putin jo åbnet lidt for gassen."

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Torsdag blev der på ny åbnet for russisk gas til Tyskland. [...] Naturgassen fra de rige russiske felter er nu præsident Putins vigtigste og tungeste våben i den økonomiske front, og han har åbnet over for EU, Nato og Vesten i al almindelighed. Uanset, hvad Gazprom eller Putin siger om gasforsyningen, har det samme sandhedsværdi som de russiske meldinger om krigens gang i Ukraine og antallet af nazister i regeringen i Kyiv. [...] Uanset, at Gazprom torsdag igen begyndte at forsyne tyskerne med gas, kan Putin fredag, om en måned eller to, eller længere ude i fremtiden, når det er blevet koldt i Europa, opfinde hvilken som helst undskyldning for igen at skrue op - eller ned - for gashanen. Det være sig af teknisk karakter - en manglende ventil - eller åbenlyst krigsretorisk, fordi Putin kræver dele af EU-sanktionerne mod sin økonomi fjernet, før EU kan få mere gas. “Han kan lege med Europa ved at lukke ned, delvist åbne igen, og stadig tjene store summer på grund af (den høje, red.) pris,” siger USA's fhv. EU-ambassadør, Richard Morningstar, til wsj.com. Han er nu bl.a. formand for Atlantic Council's Global Energy Center og understreger, at Putin er en “fhv. mand fra KGB, han er taktiker, han narrer os og håber, han kan bringe Europa i knæ, mens han tjener penge på det”. Den vurdering er ganske udbredt blandt specialister i såvel energipolitik som i tænkningen i Kreml. [...] Som Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens præsident, sagde onsdag, så har “Gazprom vist sig at være en fuldstændig utroværdig leverandør. Og bag Gazprom er, som vi ved, Putin, så det er ikke forudsigeligt, hvad der vil ske.” Foreløbigt synes svaret på von der Leyens spørgsmål at være en optrapning af krigen i Ukraine. Sergej Lavrov, russisk udenrigsminister, siger i Moskva, at Rusland udvider antallet af regioner, man vil besætte, så det ikke længere “kun” er Donbas-regionen med Donetsk og Luhansk, men også Kherson, Zaporizjzja og flere andre territorier. Men fra amerikanske Institute for the Studies of War, der følger krigen meget nøje, er den seneste analyse, at den russiske hær stort set er gået i stå og ikke “har gjort signifikante fremskridt.” "Selvfølgelig er det fristende for præsident Putin at kaste Europa ud i en dyb energi- og økonomisk krise."
Berlingske, s. 2; B.T., s. 8; Ekstra Bladet, s. 20; Information, s. 20; Politiken, s. 2; Børsen, s. 8, 10 (22.07.2022)

Politisk krise udløser nyvalg
Torsdag meddelte den italienske premierminister Mario Draghi sin afgang og præsident Sergio Mattarella har foreløbig bedt Draghi om at blive som leder af en overgangsregering, skriver flere af dagens aviser. Torsdag aften meddelte præsidenten, at han opløste parlamentet og udskrev valg til efteråret. Da Mario Draghi torsdag formiddag trådte ind i parlamentet var det til et stående bifald og selv medlemmer af de tre partier i Draghis egen regeringskoalition, der afviste at stemme for ham ved en tillidsafstemning i onsdags, klappede med, da han ankom. Mario Draghi har en fortid som chef for Den Europæiske Centralbank og har indgående kendskab til EU og gode personlige relationer til ledende skikkelser i Bruxelles, blandt andre EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen og Italiens forhold til EU bliver klart svækket af, at landet mister Draghi som regeringsleder. "Så vil der komme andre boller på suppen. Ikke bare i forhold til Italiens perspektiv på EU, men også EU's perspektiv på Italien," siger Alberte Bové Rud, forsker i italiensk politik på Dansk Institut for Internationale Studier ifølge Politiken. Gert Sørensen, seniorforsker ved Københavns Universitets Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, er enig og han siger: "Han er et stærkt kort. Man spørger lidt sig selv, om italienerne har råd til at miste en figur af hans kaliber, for det er svært at se, hvilke politikere der kan erstatte ham med samme vægt. Jeg synes, det er meget kritisk for Italien."

Berlingske bringer en analyse af korrespondent Martin Tønner, som blandt andet skriver. "Silvio Berlusconi har i årevis haft en bromance kørende med Vladimir Putin, og Matteo Salvini har efter alt at dømme modtaget penge af folk nær den russiske leder. At netop de to endte med at vælte Mario Draghis nationale samlingsregering - trods de seneste dages enorme folkelige opbakning til den hidtidige premierminister - ligner mere end en tanke. Om ikke andet har de to højrefløjsledere skubbet EUs tredjestørste land ud i et unødvendigt og uforudsigeligt politisk dødvande på et kritisk tidspunkt for både Italien og Europa. Draghi afleverede torsdag formiddag sin nu definitive afskedsbegæring, efter at Berlusconis konservatíve Forza Italia og Salvinis højrenationale Lega undlod af stemme for et tillidsvotum. [...] Siden regeringskrisen brød ud, er der opstået en mindre folkebevægelse omkring den tidligere europæiske centralbankchef. Op mod 2.000 borgmestre fra byer i hele landet og af alle politiske kulører har underskrevet et manifest, som opfordrede premierministeren til at fortsætte sit reformarbejde. En lang række organisationer, der repræsenterer alt fra miljøaktivister over studerende til dyrlæger, udsendte støtteerklæringer. Og særligt indtryk gjorde de nærmest tryglende udtalelser fra antimafiaaktivister. "Risikoen for at kriminelle organisationer får fingre i midler fra EUs genopretningsfond er stor," lød det eksempelvis fra Maria Falcone - søster til den mafiamyrdede dommer Giovanni Falcone - der tilføjede: "Draghi er en garanti for, at det ikke vil ske." Den garanti forsvinder nu i dette som i andre vigtige spørgsmål, og italienerne går usikre tider i møde. Alt tyder p.t. på, at de skal til urnerne først i oktober. Men to og en halv måned er lang tid i politik - i særdeleshed italiensk."

Information bringer en analyse af korrespondent Martin Gøttske, som blandt andet skriver: "Italiens regering kollapser, og Mario Draghi går af som premierminister. Ved et nyvalg vil Italien tage et skarpt sving mod højre, da partiet Italiens Brødre står til stor valgsejr, og partileder Giorgia Meloni er favorit til at blive den nye regeringschef. [...] Draghis embedsperiode vil blive husket for, at Italien pludselig fremstod selvsikkert og ikke længere som Europas uhelbredelige patient, men som en stabil, troværdig og respekteret partner i hjertet af EU og Nato. Det var en næsten usandsynlig transformation for et land, som ellers er mest kendt for dysfunktion. Han førte Italien ud af coronakrisen og fik banket en effektiv og pålidelig plan sammen for, hvordan Italien bedst kan udnytte de 1.500 milliarder kroner, som landet står til at modtage fra EU's genopretningsfond. [...] Før Draghi havde Italien i årtier et tæt økonomisk og politisk forhold til Putins Rusland, og op mod halvdelen af den italienske befolkning er imod våbenforsendelser til Ukraine og er i det hele taget kritiske over for den vestlige kurs mod Rusland. Spørgsmålet er nu, hvilke konsekvenser det vil få for Europas sammenhold mod Putin, når magten i Rom skifter, og om Putin får grund til at fejre Draghis fald."

I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Jette Elbæk Maressa blandt andet: "De partier, som indgik i Mario Draghis regering, støttede ikke premierministeren efter et dramatisk opgør i parlamentet. Det endte med Draghis afsked. Italien skal til valg til september. [...] Blandt Draghis banemænd kæmpes der om forklaringen på, hvorfor Draghi måtte gå af, og hvis skyld det er. Giuseppe Conte blev modtaget med klapsalver, da han mødtes med femstjernerne og fremlagde sin version af historien: Draghi havde ikke formået at forsvare sig mod det angreb, som højrefløjen havde sat ind for at presse Femstjernebevægelsen ud af regeringen. Det følsomme punkt for femstjernerne er den såkaldte borgerløn, en slags kontanthjælp, som var partiets store slagnummer under valgkampen. Matteo Salvini gav femstjernerne og Partito Democratico (PD) skylden for det kaos, som Italien befinder sig i, og lovede, at han nu vil gøre sit til, at tage hånd om det, som bekymrer borgerne: hvordan de skal betale de dyre regninger for gas, el og benzin. Silvio Berlusconi udlagde teksten sådan, at han havde givet Draghi en udstrakt hånd for at stå i spidsen for en ren borgerlig regering, men at den nu tidligere regeringschef ikke havde taget imod den. Nu er Berlusconi klar til valgkamp. Han måtte selv gå af som premierminister i 2011, da Italien stod ved den økonomiske afgrund og risikerede at rive euro-landene med i faldet. Fra venstrefløjen og den fraktion, som har forladt Femstjernebevægelsen, lyder det, at det ikke er videre hensigtsmæssigt at kaste Italien og Europa ud i en større krise i en tid med krig i Ukraine og stigende inflation."
Kristeligt Dagblad, s. 7; Politiken, s. 7; B.T., s. 8; Weekendavisen, s. 9; Altinget, torsdag; Børsen, s. 4; Berlingske, s. 8; Information, s. 6; Jyllands-Posten, s. 14-15 (22.07.2022)

Prioriterede historier

Danske banker følger ECB og hæver renten
Den Europæiske Centralbanks topchef Christine Lagarde overraskede de fleste med en rentestigning på 0,5 procentpoint mod ventede 0,25 torsdag og nu følger Nationalbanken og de største danske banker trop, skriver flere af dagens aviser. I går oplyste ECB, at den ville hæve renten med 0,5 procentpoint til 0,0 procent og senere på dagen hævede Nationalbanken sin ledende rente med 0,50 procentpoint til minus 0,10 procent. I en pressemeddelelse fra Danmarks Nationalbank lyder det: "Renteforhøjelsen sker som følge af, at Den Europæiske Centralbank, ECB, har forhøjet sin toneangivende pengepolitiske rente, renten på indlånsfaciliteten, med 0,50 procentpoint. Dermed holdes det pengepolitiske rentespænd uændret." Ifølge Berlingske er chefanalytiker i Danske Bank, Mikael Olai Milhøj, ikke overrasket over Nationalbankens reaktion. "Danmarks Nationalbank har ét mandat, og det er at sikre en stabil dansk valutakurs over for euroen, og derfor skygger Danmarks Nationalbank renteforhøjelserne fra ECB. At renteniveauet fortsat er 0,10 procentpoint lavere hos Danmarks Nationalbank end hos ECB skyldes, at der generelt set er et pres for en stærkere dansk krone," skriver Mikael Olai Milhøj.

Diverse prognosemagere spår, at priserne vil falde på det danske boligmarked, skriver flere aviser. "Så kom rentestigningerne, som vi alle sammen har ventet på. I sig selv skubbede de ikke yderligere på de danske boligrenter, da meget af det var forventet af markedet allerede. Der er dog ingen tvivl om, at navnlig de boligejere med meget kort rentebinding blandt andet dem med de allermest variable flekslån står overfor at skulle betale højere renter, når vi ser fremad. Grundlæggende forventer vi, at en afmatning i væksten blandt andet på grund af rentestigninger vil få bugt med inflationen, når vi ser frem mod nytår. Det giver også ECB et forholdsvist begrænset vindue til at hæve renterne i, for begynder væksten for alvor at dykke, så er rentestigninger ikke længere en god idé," siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank ifølge Berlingske. Rent geografisk bliver hovedstaden hårdere ramt af rentestigningerne, fordi de højere renter vil skubbe flere over i det lavere rentefradrag.

Jyllands-Posten skriver, at for første gang i 10 år rundede F1-renterne 1 procent og fra Sydbanks cheføkonom, Søren Kristensen, lyder det, at det ikke er slut endnu. "En rentestigning på 0,25 pct. var indregnet for F1-lånene, men ikke de sidste. Det er det, der sender F1renterne opad," siger Søren Kristensen. F3-renterne kan også få et nøk opad, men Lisette Rosenbeck Christensen, økonom i Arbejdernes Landsbank, fastslår, at det er langt sværere at forudsige, hvordan lån med længere løbetid som F5- og fastrentelån vil blive ramt. Det skyldes, at renten på dem er afhængig af mange elementer - bl.a. forventninger og i høj grad den økonomiske udvikling.

Flere aviser skriver, at de stigende renter nu kommer Jyske Bank, Nordea og Danske Banks privatkunder med indlån til gode. "Vi var de første til at indføre negative renter, og vi har besluttet, at vi også vil tilstræbe at være de første, der tager hul på at fjerne dem igen," siger Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank og fortsætter: "Vi følger Nationalbanken en-til-en her i forbindelse med den første renteforhøjelse. Så vi kommer ikke til at udvide rentemarginalen i denne omgang. Hvad der kommer til at ske herefter, afhænger af konkurrencesituationen. Det er snart 10 år siden, at renterne blev negative, og de har været for lave i for lang tid. Det har været en svøbe, som har været svær at forklare." Fra Mark Wraa-Hansen, privatkundedirektør i Danske Bank, lyder det: "Kunderne skal betale mindre i rente af de penge, de har stående på deres konti hos os." Planen er, at Danske Bank ændrer renten 1. august, hvor det for Danske Banks erhvervskunder med en standardrente på indlån vil betyde et fald i renten fra -1,1 til -0,6 pct. Nordea forventer at følge trop 1. september.
Jyllands-Posten, s. 1, 10, 11; Berlingske, s. 1, 4-5; B.T., s. 5; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 7; Børsen, s. 1, 6-7 (22.07.2022)

ECB træder hårdere på bremsen end forventet i historisk rentebeslutning
Christine Lagarde, chefen for Den Europæiske Centralbank, valgte torsdag at stramme pengepolitikken mere end forventet, skriver flere af dagens aviser. I en pressemeddelelse fra ECB lyder det: "Styrelsesrådet vurderede, at det er hensigtsmæssigt at tage et større første skridt i retning af normalisering af styringsrenten, end det blev signaleret på det foregående møde." Renten hæves med 0,5 procentpoint, og derudover introducerede hun et nyt værktøj, TPI, som skal holde italienske renter nede, og som har stramme krav til Italien. "Vi vil helst ikke bruge TPI, men hvis vi er nødt til at bruge det, vil vi ikke tøve. Det vil vi ikke," sagde Lagarde ifølge Information. Centralbankchefen understregede, at TPI-programmet er uden øvre loft for, hvor mange euro ECB vil lægge i det. "Indkøbene er ikke begrænset på forhånd," sagde Lagarde. ECB lægger med betingelserne for brugen af TPI-instrumentet pres på både Femstjernebevægelsen og den hårde højrefløj i Italien, da det blandt kravene i instrumentet indgår at leve op til EU's finanspolitiske regler - og ikke mindst levere på de milepæle, som Italien har lovet at leve op til for at få del i EU's genopretningsfond, hvor Italien står til at modtage over 200 milliarder euro. Draghi udtrykte i det italienske parlament tvivl om, hvorvidt de italienske partier er klar til at overholde kravene for at nå milepælene og fra Lagarde lød det kontant, at sker det ikke, er der risiko for, at ECB ikke kan spænde sikkerhedsnettet ud under landets økonomi.

Jyllands-Posten skriver, at renteløftet er det største fra ECB i 22 år. "ECB åbner nu ballet til en ny virkelighed, og der er efter dagens renteforhøjelse mere i vente. Efteråret kommer til at blive præget af nye renteforhøjelser fra ECB, og det er noget, som vi også kommer til at mærke i Danmark," skriver Lisette Rosenbeck Christensen, der er økonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar. Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, mener, at inflationen er på et så højt niveau, at det en betydelig udfordring for balancen i europæisk økonomi. "Forhåbningen er, at med en højere rente vil ECB kunne tøjle de galoperende prisstigninger," siger han.

Børsen skriver, at ECB-chefen Christine Lagarde peger på risici for, at inflationen på 8,6 pct. stiger endnu mere. Økonomien i andet halvår af 2022 og videre frem er “indhyllet i tåge”, på grund af især konsekvenserne af krigen i Ukraine, lyder det fra Lagarde, som dog også ser lyspunkter i de globale forsyningskæder, hvor nogen af propperne er ved at forsvinde. Lagardes budskab er, at hun ikke tror på “en recession hverken i år eller i 2023”, men samtidigt henviser hun flere gange også til, at inflationen vil være “høj i nogen tid endnu” med risiko for, at den stiger endnu mere. Den mulige fare for eurozonens økonomi i forbindelse med et muligt italiensk valg ville Christine Lagarde overhovedet ikke røre ved på pressemødet, hvor hun afviste at kommentere, om det nye værktøj, TPI, Transmission Protection Instrument, kommer i brug over for Italien.

Børsen og Jyllands-Posten skriver, at ECB's farvel til negative renter betød, at den ledende obligationsrente lavede et hop på otte basispoint til 1,66 pct., mens aktiemarkedet tog det mere afdæmpet. Siden da faldt renten dog også igen. Fra Lars Hytting, chef for aktiehandel hos Artha Kapitalforvaltning, lød det: "Set i lyset af, at det er sommerferie, så er det en ret usædvanlig dag med en premierminister (Mario Draghi, red.), der går af i Italien, rentemøde i ECB med den første renteforhøjelse i et årti og en gasledning, der kun er delvist åben."

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Den Europæiske Centralbank (ECB) satte i går renten op med 0,5 procentpoint og afsluttede dermed epoken med negative renter i euroområdet. Flere renteforhøjelser vil følge i den kommende tid. ECB introducerede også en ny facilitet til at modvirke store rentestigninger i enkelte lande. Men ECB efterlader flere spørgsmål end svar, hvilket meget vel kan give fornyet markedsuro. [...] ECB fremhæver, at der er en overvægt af negative risici for de økonomiske udsigter, mens der er en overvægt af opadrettede risici for inflationsudsigterne. Det er præcis det modsatte af, hvad ECB gerne vil se. [...] Risikoen for markedsuro er blevet yderligere forstærket af den politiske krise, som Italien er kastet ud i med premierminister Mario Draghis afgang. En tydelig nervøs Christine Lagarde gjorde mange verbale badutspring for at undgå at tale om den politiske situation i Italien på torsdagens pressemøde - og i det hele taget at undgå at sige noget som helst med substans. Dermed gjorde Lagarde det marginalt bedre end på pressemødet i juni, hvor hendes udtalelser udløste store rentestigninger i Italien og tvang ECB til at afholde et ekstraordinært møde mindre end en uge efter det ordinære. Med gårsdagens pressemøde kan ECB gå på sommerferie, men centralbanken efterlader flere spørgsmål end svar. Det gælder dels indsatsen mod inflation, og dels om hvordan ECB vil håndtere en situation, hvor de italienske statsrenter fortsætter opad i de kommende uger."
Information, s. 7; Jyllands-Posten, s. 10, 20; Børsen, s. 6, 30; Berlingske, s. 3, 8, 9 (22.07.2022)

Institutionelle anliggender

Bevar vetoretten
Berlingske bringer et læserbrev af Niels B. Larsen fra Svenstrup, som blandt andet skriver: "Nej, nej og atter nej til Tysklands kansler Olaf Scholz, som plæderer for, at vetoretten i EU skal fjernes, så den fælles politik gælder lige fra migrationspolitik til udviklingen af et fælles europæisk forsvar. [...] At vi har ophævet et af forbeholdene er ikke ensbetydende med, at vi går ind for Scholz' feberhede føderale drømme - og hvem kan med bare nogenlunde sikkerhed påstå, at europæerne ønsker, at EU skal være en geopolitisk aktør på verdensscenen?"
Berlingske, s. 31 (22.07.2022)

Boris Johnsons lange skygger
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Efter et længere udskilningsløb, der virkelig ikke har været for sarte sjæle, står nu to kandidater tilbage til at overtage posten som konservativ leder og premierminister, eftersom De Konservative sidder på et solidt flertal i Underhuset: Den tidligere finansminister Rishi Sunak og den nuværende udenrigsminister, Liz Truss. [...] Det er især skattepolitikken, der skiller. Sunak vil videreføre den forsigtige finanspolitik, han førte i sine to år som finansminister, inden han trak sig i protest mod Boris Johnsons eskapader og dermed udløste dennes fald. [...] Liz Truss vil derimod have skattelettelser omgående. [...] Hun dyrker systematisk mindet om Margaret Thatcher og tilbyder sig som en opdateret udgave af den gamle jernlady, også hvad angår EU og brexit. At hun dramatisk vil forøge forsvarsbudgettet langt ud over Natokravet, flugter med denne selviscenesættelse. [... ] I sin sidste spørgetime som premierminister afsluttede Boris Johnson sin tale med et "Hasta la vista, baby" - altså: på gensyn. Også det hidtidige forløb af det indre opgør hos De Konservative efterlader et indtryk af, at Johnson langtfra behøver at være færdig i britisk politik. Han støtter Truss og modarbejder Sunak med alt, hvad han har. [...] De mange - ikke mindst på kontinentet - der håbede på en normalisering af britisk politik efter hans exit, kan nemt blive skuffet. Og brexit er under ingen omstændigheder til debat. Både Sunak og Truss er benhårde brexit-tilhængere."
Jyllands-Posten, s. 26 (22.07.2022)

Führung
Weekendavisen bringer en kommentar af journalist Jesper Vind, som blandt andet skriver: "I 2011 sagde den polske udenrigsminister, Radosław Sikorski, i en tale i Berlin: "Jeg bliver nok den første polske udenrigsminister i historien, der siger dette, men her kommer det: Jeg frygter mindre for tysk magt, end jeg frygter tysk passivitet. I er blevet Europas uundværlige nation. I er nødt til at lede. Det betyder ikke dominere - men lede reformeringen af Europa." Dengang var Merkel tysk kansler, og i de år påtog hun sig de facto ledelsen af EU, også fordi Europa var præget af svage ledere rundtomkring. Men tyskerne havde det umanerlig svært med sproget i 2010erne. Det her med at udtale klart, at Europa havde brug for tysk lederskab, kunne de syd for grænsen faktisk ikke udtale på tysk. Det konstaterede tysklandsekspert Lykke Friis rammende i 2015: "Lederskab? Ja, det forventer mange af Tyskland, men paradoksalt nok findes der ikke et tysk ord for lederskab. " Friis' pointe var ikke, at ordet ikke fandtes, for i ordbogen står, at "Führung" betyder lederskab. Men tyske politikere ville hellere bruge en eufemisme som "Verantwortung" (ansvar) eller det engelske "leadership", da "Führung" kunne give associationer til Anden Verdenskrig og "Der Führer". [...] Kredsen omkring kansler Scholz er gradvist begyndt at tale om tysk »Führung« på den internationale scene. Det nybrud indtraf efter Scholz' Zeitenwende-tale i januar, som signalerede et mere selvbevidst og oprustet Tyskland, der ville tage et stort medansvar for at bekæmpe nutidens totalitære trusler frem for at lade sig pacificere af fortidens ugerninger. [...] En forudsætning for tysk lederskab er derfor, at landets magteliter stopper de tyske enegange i Europa. Her erkendte kansleren i sin kronik mandag, at Tyskland har fejlet på flere områder. Han fastslog, at det handelspolitiske dogme "Wandel durch Handel" var faldet til jorden. Han skrev også, at man havde været naive i forsvarspolitikken og bildt sig ind, at "Tyskland bare var omgivet af venner". Han beklagede uden omsvøb den "energipolitiske afhængighed af Rusland", som hans regering nu "hurtigst muligt vil befri" tyskerne fra. Det er storartet med den tyske selverkendelse. [...] For Scholz har fuldstændig ret, når han i sin kronik skriver, at "EU er nødt til at blive en geopolitisk aktør" i verden. Det kræver mere handlekraft og enhed i udenrigspolitikken og færre muligheder for, at enkelte lande - for eksempel det autoritære Ungarn - kan blokere de 26 andre medlemslande."
Weekendavisen, s. 10 (22.07.2022)

Interne anliggender

KONTEKST
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Leny Malacinski, debatredaktør, som blandt andet skriver: "Europaparlamentariker Pernille Weiss har sendt et brev til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, hvor hun blandt andet skriver, at statsminister Mette Frederiksen har truffet ulovlige beslutninger, og at Folketinget ikke har ønsket at få en advokatvurdering af, om der er tale om "grov uagtsomhed", fordi "støttepartierne har dannet et flertal imod denne uafhængige vurdering". Derfor beder hun EU vurdere forløbet. Engang mente De Konservative ellers, at der bør være grænser for, hvad EU blander sig i, og at nationale beslutninger træffes bedst i de nationale parlamenter."
Weekendavisen, s. 13 (22.07.2022)

Migration

Manglende tillid til Danmark
Information skriver blandt andet i sin leder: "For nylig traf Hollands øverste forvaltningsdomstol en afgørelse, som er yderst interessant i et dansk perspektiv. I 25 år har EU's medlemsstater og en række andre lande været en del af Dublin-forordningen. [...] Men den tillid har Holland ikke længere til Danmark, viser domstolens afgørelse. Danmark har nemlig som det eneste land i Europa en ambition om at sende syriske flygtninge tilbage til Damaskus-området - også selv om der uden for Danmark generelt er konsensus om, at området ikke er sikkert. Derved kan de hollandske myndigheder ikke antage, "at forbuddet mod umenneskelig behandling overholdes af de danske myndigheder.” [...] Hos Socialdemokratiet gør den hollandske afgørelse "egentlig" ikke indtryk, siger udlændingeordfører Kasper Sand Kjær. Men det burde den. [...] FN siger det, nødhjælpsorganisationer siger det, lokale siger det, og nu siger Holland det så tydeligt, som det kan gøres. Det understreger endnu en gang, at vi med åbne øjne sender mennesker, der har krav på vores beskyttelse, tilbage til et farligt område."
Information, s. 2 (22.07.2022)

Sikkerhedspolitik

Ukrainske soldater kan blive trænet på dansk jord
Den danske forsvarsminister Morten Bødskov, har meldt ud, at regeringen er åbne over for muligvis at lade Forsvaret træne ukrainske soldater i Danmark. Det skriver Berlingske. Og hvis det er tilfældet, kommer der højest sandsynligt en reaktion fra russiske side, vurderer Ruslands- og Ukraineeksperten Flemming Splidsboel. "Der vil blive lagt mærke til det. Men det er marginalt i forhold til det dårlige forhold, vi har til Rusland i forvejen. Og det er marginalt i forhold til det, som allerede bliver gjort andre steder," siger Splidsboel og understreger samtidig også, at Danmark ikke ligger særligt højt på Ruslands sorte liste, og at det nok ikke vil gøre den store forskel, hvis forsvarssamarbejdet med Ukraine skulle blive implementeret. "Vi er kendt for at være blandt de lande, som presser på for sanktioner, fordømmelser og så videre. Vi har ikke været i den absolutte topkategori, men lige nedenunder, mens andre har ført an. Og i det her ligger vi nok igen der, hvor vi har ligget i mange år, altså i den hårde del af EU og NATO, men ikke blandt de lande, som presser allerhårdest på," siger Flemming Splidsboel.
Berlingske, s. 6 (22.07.2022)

Sundhed

EU skal blande sig uden om omsorgen i Danmark
Berlingske bringer en kommentar af Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for De Konservative, (EPP), som blandt andet skriver: "Skal EU blande sig i, hvordan vi yder omsorg i Danmark ved at indføre overnational lovgivning til social- og sundhedssektoren? Nej! [...] Desværre er det godt på vej, efter at et flertal i Europa-Parlamentet har stemt ja til en betænkning med navnet, ”Hen imod en fælleseuropæisk indsats vedrørende omsorgsydelser”, også kaldet EU Care Strategy, som blandt andet foreslår, at EU skal etablere standarder på pleje- og omsorgsområdet, som alle lande herefter skal følge. [...] At EU skal være en del af den kabale giver ingen mening. Omsorg er et nationalt ansvar og pligt. [...] Kan man selv, skal man selv. Denne simple logik skal gælde al arbejdsfordeling mellem nationalstaterne og EUs overnationale beføjelser. Desværre lever vi i en politisk tid, hvor centralisering ikke kun er et nationalt fænomen. Det er blevet alt for nemt at skubbe ansvar og problemer til Bruxelles, mens man som politiker kan hælde hovedet på skrå og med gavmilde onelinere kræve, at hvad enkle kan få i nogle lande skal alle i EU have. Uden at forholde sig til, hvor pengene eller hænderne skal komme fra. Uden at respektere forskellige samfundsmodeller. Som om vi alle i EU er ens i alle detaljer - eller skal se at blive det. Der er gået mode i at foreslå mere magt til EU. Også på social- og sundhedsområdet. [...] At foreslå, at EU skal have mere ansvar for det, landene godt kan selv, er ganske enkelt uansvarligt."
Berlingske, s. 30 (22.07.2022)