EU i dagens aviser fredag den 22. november 2024

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Udenrigschef: EU-lande skal følge arrestordre på Netanyahu
Flere af dagens aviser skriver om Den Internationale Straffedomstols (ICC) arrestordre på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. I Information kan man læse, at ICC torsdag har udstedt en arrestordre på Netanyahu samt den tidligere forsvarsminister Yoav Gallant. De anklages for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, herunder brug af udsultning som krigsmiddel mod civilbefolkningen i Gaza. Arrestordren omfatter også Hamas-lederen Mohammed Deif for ansvar i terrorangrebet på Israel den 7. oktober sidste år. Netanyahu har fordømt arrestordren og udtalt, at Israel "afviser med afsky de absurde og falske handlinger", som ICC står bag. "Der er ikke noget mere retfærdigt end den krig, som Israel har ført i Gaza," udtalte han torsdag ifølge premierministerens kontor, som desuden beskrev ICC's beslutning som "antisemitisk". Kenneth Øhlenschlæger Buhl, ph.d. i folkeret og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, har kommenteret, at beslutningen kan gøre Netanyahu til en "paria i det internationale system". Han udtrykker dog tvivl om, hvorvidt det vil ændre Danmarks, EU's eller USA's støtte til Israel. Marc Schack, lektor i folkeret og national sikkerhed ved Københavns Universitet, har vurderet, at arrestordren kan skade Netanyahus politiske legitimitet og begrænse hans muligheder for at rejse til lande, der er medlemmer af ICC.

Dagens Kristeligt Dagblad skriver, at alle 27 EU-lande, som er medlemmer af Den Internationale Straffedomstol (ICC), er forpligtet til at respektere og implementere arrestordren mod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, som ICC har udstedt. EU's udenrigschef, Josep Borrell, har understreget, at arrestordren ikke er politisk. ”Det er ikke en politisk beslutning. Det er en beslutning fra en international straffedomstol. Beslutningen skal respekteres og implementeres,” siger han. EU's medlemslande er forpligtet til at samarbejde med ICC i henhold til Rom-statutten, som danner grundlaget for domstolens arbejde. Josep Borrell har opfordret til, at EU-landene samarbejder om at gennemføre arrestordren. USA, som ikke har ratificeret Rom-statutten, er dog ikke forpligtet til at anholde Netanyahu eller Yoav Gallant, hvis de rejser til USA.

I Berlingske kan man læse, at Den Internationale Straffedomstols arrestordre mod Benjamin Netanyahu og Yoav Gallant isolerer Israel yderligere fra dets europæiske allierede. De 124 lande, der har ratificeret Rom-statutten, herunder alle EU's medlemslande, er nu forpligtet til at anholde de to. Arrestordren har skabt bred fordømmelse i Israel, hvor den opfattes som en international heksejagt og et udtryk for hykleri. Transportminister Miri Regev har kaldt beslutningen for "moderne antisemitisme, forklædt som jura." EU's udenrigschef, Josep Borrell, har gentaget, at krigen i Gaza skal stoppe, samtidig med at han understreger, at arrestordren ikke er en politisk handling. Netanyahu er den første leder fra et demokratisk vestligt land, der er blevet genstand for en ICC-arrestordre, hvilket skaber unikke udfordringer for EU's diplomatiske forhold til Israel.

I Kristeligt Dagblad kan man læse en nyhedsanalyse skrevet af korrespondent Allan Sørensen. Han skriver blandt andet: "Hvis Israel havde taget de seneste mange måneders massive internationale kritik alvorligt. Hvis man havde lagt egne beviser frem i stedet for at afvise kritik og påstande udefra kategorisk. Og hvis Israels regering havde stillet sig side om side med statens eget retssystem og bedt om en undersøgelseskomite, der kunne endevende Israels egen krigsførelse i Gaza. Var dette sket, havde man måske været i stand til at afværge Den Internationale Straffedomstols (ICC) beslutning i går om udstedelse af en arrestordre mod premierminister Benjamin Netanyahu og tidligere forsvarsminister Yoav Gallant. [...] Rent praktisk betyder arrestordren, at Benjamin Netanyahu og Yoav Gallant risikerer at blive arresteret, hvis de besøger et af de 123 lande samt Det Palæstinensiske Selvstyre, der har underskrevet Romstatutten. [...] Hele det politiske landskab i Israel, også Netanyahus mest bitre fjender, står ved premierministerens side i sagen mod straffedomstolen i Haag. Dels fordi man mener, at Netanyahu behandles urimeligt, dels fordi man også ved, at den juridiske offensiv mod Israel i sidste ende kan ramme dem selv. Derfor er der på den ene side fuld opbakning til Netanyahu i Israel, men på den anden side også frustration over, at man ikke har gjort mere for at præge den internationale debat. [...] I løbet af krigen har Israel været meget selvsikker og overbevist om, at man har retten til selvforsvar på sin side. [...] Forklaringen er, at Israel ikke har forventet at kunne få EU-landene, straffedomstolen og forskellige FN-organisationer til at forstå og respektere Israels handlemåde. Israel har på forhånd afskrevet disse lande og organisationer. Nu, når ICC har taget sin beslutning, er det for sent at forsøge at præge det internationale samfunds syn på Israels krigsførelse."

I Politikens leder kan man i dag blandt andet læse: "Den Internationale Straffedomstols (ICC) arrestordre mod Israels ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, er en historisk milepæl. Aldrig tidligere er en leder af et demokratisk land, der er allieret med USA og Europa, blevet krævet arresteret for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. [...] Også for Vesten bør arrestordren vække til massiv eftertanke og refleksion. At Danmark skal følge ordren og arrestere Netanyahu, hvis han kommer til landet, er givet. Det vil også være EU's politik, har EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, allerede erklæret. Godt for det. Men hvad ellers? Danmark har støttet massivt op om Israel efter Hamas' terrorangreb 7. oktober og har støttet landets ret til selvforsvar. Hvad mener vi nu, hvor den øverste juridiske instans udi humanitær folkeret anklager Israels leder for de alvorligste forbrydelser overhovedet? Det bør få konsekvenser for vores politik."
Kilder: Information, s. 1, 10; Berlingske, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 7; Politiken, s. 1

Institutionelle anliggender: Ny EU-Kommission
Flere af dagens aviser skriver om den nye EU-Kommission, som forventes at kunne begynde sit arbejde den 1. december. I Weekendavisen kan man læse, at de tre centrumsgrupper i Europa-Parlamentet, den konservative EPP, den socialdemokratiske S&D og den liberale Forny Europa, er blevet enige om at godkende Ursula von der Leyens samlede kommission. Da disse grupper tilsammen udgør et flertal, ventes afstemningen i parlamentet den 27. november at blive en formalitet. Aftalen blev indgået efter omfattende forhandlinger, hvor blandt andet socialdemokraterne modsatte sig godkendelsen af italieneren Raffaele Fitto som vicekommissionsformand, da han tilhører det nationalkonservative parti Italiens Brødre. EPP reagerede ved at true med at blokere den spanske socialist Teresa Ribera som vicekommissionsformand med ansvar for grøn omstilling og konkurrence, blandt andet med henvisning til hendes påståede rolle i håndteringen af oversvømmelser i Valencia. Efter langvarige forhandlinger opgav begge parter deres forbehold.

I Informations leder kan man blandt andet læse: "I Europa-Parlamentet blev de tre store partigrupper - de borgerlige, socialdemokraterne og de liberale - i denne uge enige om en aftale, der sikrer, at Ursula von der Leyens EU-Kommission efter alt at dømme kan indlede sit arbejde den 1. december. Det store drama udeblev. Det skete ganske usædvanligt efter, at parlamentarikerne valgte ikke at forkaste en eneste af de 26 kommissærkandidater, selv om der var god grund til at droppe minimum den ungarske Olivér Várhelyi, der tydeligvis ikke bestod sin kommissærhøring. [...] I sidste ende frygtede socialdemokraterne, at EPP ville gøre alvor af truslerne - og valgte at godkende både den ungarske kommissær og topposten til italienske Fitto for at få Ribera gennem nåleøjet. Et kompromis som svækker Europa-Parlamentets rolle som vagthund over for en EU-Kommission, hvor magten i endnu højere grad synes samlet om von der Leyen selv. [...] En række afgørende spørgsmål venter den nye Kommission. Trumps annoncerede toldtariffer mod EU og Kina risikerer således at udfordre europæisk økonomi yderligere og sætte EU i en svær situation: Hvis kinesisk eksport ikke længere kan gå til USA, vil overkapaciteten oversvømme andre markeder med billige produkter, som det kan være svært for EU at konkurrere med. [...] I aftalen mellem de tre partigrupper lægges der vægt på EU's forsvarsindustri, og princippet om, at EU bør indføre principper i sine indkøb af forsvarsmateriel, der sikrer, at man først og fremmest køber europæisk, består. Hvordan det vil blive overført til virkeligheden er ganske interessant. [...] Med godkendelse af Kommissionen får Europa en handlekraftig magt i centrum - von der Leyens Kommission - mens den demokratiske kontrol med den, og dermed de store beslutninger, der venter Europa, synes en anelse svækket."
Kilder: Weekendavisen, s. 9; Information, s. 16

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Elbilkrisen har bidt sig fast - salget dykkede i 17 EU-lande i oktober
I Jyllands-Posten kan man i dag læse, at elbilsalget i EU oplever en markant opbremsning, hvilket skaber store udfordringer for EU's grønne bilplaner. I oktober udgjorde elbiler kun 14,4 procent af det samlede bilsalg, et fald fra 17,3 procent måneden før, selvom det samlede bilsalg steg med 2,8 procent. Ifølge Mobility Denmark skyldes opbremsningen høje priser, usikkerhed omkring ladestationer og en generel økonomisk uro. Brancheorganisationen ACEA advarer om, at faldet i elbilsalget gør det vanskeligt for bilproducenterne at overholde EU's kommende CO2-krav, der fra 2025 strammes yderligere. Hvis bilproducenterne ikke opfylder kravene, risikerer de milliardbøder, hvilket kan svække deres økonomiske konkurrenceevne. ACEA's generaldirektør, Sigrid de Vries, har omtalt situationen som en "truende krise". Tjekkiets transportminister, Martin Kupka, har opfordret EU til at etablere et mere fleksibelt system for at sikre, at industrien kan investere i grønne løsninger frem for at betale bøder. Mobility Denmark understreger behovet for stærkere politiske incitamenter og en udbygning af infrastrukturen for at genoprette momentum i elbilsalget.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Klima: I Baku er der stadig ingen klimapenge på bordet til det globale syd
Flere af dagens aviser skriver om klimatopmødet COP29 i Baku. I Berlingske og på Altinget torsdag kan man i dag læse, at forhandlingerne er præget af frustration og vrede over manglende konkrete beløb på rige landes klimahjælp til udviklingslande. I udkastet til en slutaftale er der i stedet efterladt et tomt "X", hvilket har fået Bolivias chefklimaforhandler, Diego Pacheco, til at kalde det en fornærmelse mod det globale syd. EU's klimakommissær Wopke Hoekstra har ligeledes udtalt, at det er "uacceptabelt", uden at sætte beløb på EU's potentielle bidrag. Udviklingslande har krævet årlige beløb på 1.300 milliarder dollar fra 2030 for at finansiere den grønne omstilling, men både EU og USA har undladt at melde konkrete tal ud. Ifølge rygter arbejder EU på et forslag på 200-300 milliarder kroner årligt fra 2035, men kun hvis Kina også bidrager, hvilket anses som usandsynligt. USA bliver af nødhjælpsorganisationen Care's klimachefrådgiver, John Nordbo, nævnt som den største barriere for fremskridt, da delegationen ikke ønsker at forpligte sig til beløb, som kan skabe intern modstand. Mattias Söderberg, klimachefrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, vurderer, at forhandlingerne sandsynligvis vil trække ud til søndag på grund af de mange uafklarede spørgsmål. Han bemærker, at deltagere allerede ombooker flybilletter, hvilket afspejler en stigende bekymring for udfaldet af mødet.

Politiken bringer en analyse skrevet af journalist Adam Hannestad. Han skriver blandt andet: "Det udløser en summen i salen, da den danske klima- og energiminister, Lars Aagaard (M), uddeler det, der i diplomatisk sammenhæng bedst kan betegnes som en syngende lussing. 'Jeg har hørt, at nogen har sagt her på klimatopmødet, at fossile brændsler er en gave fra Gud', siger han til en godt fyldt pressesal. 'Men det er de altså kun, hvis de bliver i jorden'. Meget tydeligere kan man ikke sige til værtslandet Aserbajdsjan og indirekte til Saudi-Arabien, at der er ved at ske noget på klimatopmødet i Baku, som Danmark - og en række andre lande - opfatter som, at nu tangerer man en rød linje. Nemlig at topmødet slutter med en aftale, hvor en snarlig afslutning på olie- og gasæraen ikke nævnes med et ord. [...] Med kun et par dage tilbage af det to uger lange klimatopmøde er temperamenterne - og trætheden - stigende. Den helt store opgave på klimatopmødet er fortsat at lave en aftale om at sende penge fra de rige til de fattige lande, som lider hårdt under klimakrisen. Men en slutaftale på et klimatopmøde skal favne bredt. Og de seneste dage er der kommet meget fokus på, hvad der skal stå i slutpapiret om at bremse udledningen af drivhusgasser. Ikke mindst hvad angår olie og gas. Det er her, Aagaard har valgt at stille sig frem i den diplomatiske frontlinje. [...] På klimatopmødet i Dubai sidste år lykkedes det at vedtage en erklæring om, at verden skal omstille sig væk fra fossile brændsler som en del af kampen om at holde de globale temperaturstigninger nede. Men avisen The New York Times kortlagde i denne uge, hvordan olielandenes førerhund, Saudi-Arabien, siden systematisk har torpederet aftalen og sørget for, at ordlyden så vidt muligt er blevet fejet ud i glemslens afkrog. [...] Og det forklarer, hvorfor EU-lande som Danmark nu tager mere markant stilling: Dette topmøde må ikke ende på samme måde. Olie og gas skal med i sluterklæringen, mener både de og grupperne af særlig udsatte lande som de små østater i Stillehavet. Den kamp fylder meget i topmødets slutfase. Dobbeltmoral? Det skal siges, at det ikke er helt uproblematisk for Danmark at stille sig frem i forreste linje, når det gælder olie og gas. Folketinget har ganske vist vedtaget at udfase produktionen i Nordsøen, men først i 2050, og Danmark er stadig EU's næststørste olieproducent. [...] De rige lande har hidtil været stort set tavse om, hvad de finder passende. EU er dog parat til at godkende op til 300 milliarder dollars, siger flere forhandlere. Stadig en markant forskel. Og det handler ikke kun om beløbet, men også om der skal lukkes flere lande ind i klubben af såkaldt rige nationer, for eksempel Kina, Saudi-Arabien og Singapore. Det spørgsmål står også stadig åbent og forhandles i døgndrift de sidste dage."
Kilder: Berlingske, s. 16; Politiken, s. 8-9; Altinget, torsdag

Andre EU-historier

Beskæftigelse, vækst og investeringer: EUs unødvendige bureaukrati kvæler Europa
I Berlingskes leder kan man i dag blandt andet læse: "Vores forhold til alt, hvad der kommer fra Italien, er enten, at det er ubrugeligt som de snart hedengangne IC4 tog, idiotisk som Italiens manglende respekt for sunde statsfinanser eller et vidunderligt frikvarter som byen Firenze eller italiensk mad. Derfor er det næsten ikke til at forstå, at en italiener har produceret en af de vigtigste rapporter om Europas fremtid. Vi har sådan set altid vidst, at den kloge italienske økonomiprofessor Mario Draghi med en fortid som centralbankchef i Italien, ECB-chef i de svære år efter finanskrisen og Italiens premierminister 2021-2022 var en besindig mand. Derfor er der god grund til at læse og lytte til det, der står i hans lange rapport om, hvordan Europa undgår at blive et økonomisk museum for rige amerikanere og rige kinesere. [...] Et godt eksempel, som nævnes dybt nede i Draghi-rapporten, er det datamonster, som EU og EU-landene har rullet ud i forhold til bæredygtighedsrapportering; altså de enorme krav om, hvordan virksomhederne skal beskrive deres miljømæssige, sociale og samfundsmæssige påvirkning, esg-reglerne, på tværs af 11 områder, 82 oplysningskrav og over 1.100 datapunkter. Regningen til virksomhederne for det enorme arbejde, som vil omfatte hundredvis af virksomheder fra 2026, er ifølge Erhvervsstyrelsen på fem milliarder kroner årligt og koster seks milliarder kroner at sætte i verden. Penge, som kunne gå til at skabe ny velstand, hældes i konsulenter og revisorer. Reglerne afspejler en dyb indsigt i Draghi-rapporten, som er, at mens den amerikanske føderale regering i årene 2019-2024 har vedtaget 5.500 love og regler, så har EU vedtaget 13.000 stykker ny lovgivning. [...] De nye rapporteringskrav vil mest bidrage til et stivnet erhvervsliv, fordi små og mellemstore virksomheders vækst vil blive bremset af urimelige og unødvendige rapporteringskrav. Det er på tide, at nogen råber op. Kom frit frem."
Kilde: Berlingske, s. 2

Sikkerhedspolitik: 1.000 dage med krig i Europa - har vi råd til 1.000 dage mere?
André Rogaczewski, CEO i Netcompany, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "Ukraine og Europa rundede i denne uge en trist milepæl. 1.000 dage med krig. 1.000 dage med ødelæggelse, splittede familier, ofre og stigende utryghed foranlediget af én mands storhedsvanvid. [...] Én ting er om, de vestlige demokratier har velviljen og råderummet til at fortsætte den økonomiske støtte, der er afgørende for at finansiere den ukrainske frihedskamp. Her er Danmark godt med og et forbillede for, hvordan alle europæiske nationer bør yde økonomisk støtte. Et andet spørgsmål, som for mig er lige så afgørende, er om vores værdimæssige idealer om frihed og demokrati kan holde til 1.000 dage mere med krig. [...] Putins hungren efter et nyt russisk storrige vil kun vokse, hvis det lykkes ham at rykke grænserne. Han har vist, at han ingen midler skyr, hverken når det kommer til simpel kraft og at sprede død og ødelæggelse eller ved hjælp af mere sofistikerede hybridkrigsmetoder. Jeg hæfter mig ved, at EUs støtte heldigvis fortsat er urokkelig. [...] Allerede i starten af de kommende 1.000 dage vil Europa stå over for et skæbnesvangert valg, når Donald Trump som den frie verdens leder vil bringe Ukraine og Rusland til forhandlingsbordet. Her bør et samlet Europa sætte sig i respekt og sige fra i forhold til urimeligheder og aftaler, som vil koste på vores langsigtede sikkerhed og styrke overfor Rusland og dets støtter. Alt andet vil koste for meget på vores fundamentale europæiske værdier om demokrati og frihed. Og det vil give Putins støtter i Iran, Kina og Nordkorea et syn på Europa som en svækket region, der ikke kan 'walk the talk', når det gør ondt."
Kilde: Berlingske, s. 27

Udenrigspolitik: Amerikansk forsker i Berlin varsler køligt forhold mellem Donald Trump og Europa
I et interview med Børsen forudser Sudha David-Wilp, seniorforsker ved German Marshall Fund, en "ny istid" i forholdet mellem USA og Europa. “Trump og hans inderkreds har aldrig set på Europa med den samme respekt og agtelse som tidligere regeringer,” siger hun og tilføjer, at de heller ikke har nogen betænkeligheder med at slå på NATO. Historisk har konflikter mellem kontinenterne været afbalanceret af et fælles historisk bånd, men Trumps tilgang er mere direkte og mindre respektfuld over for traditionelle alliancer. Europa står over for store udfordringer i at tilpasse sig denne nye æra. Manglende lederskab i EU og svage regeringer i lande som Tyskland og Frankrig gør regionen sårbar. Sudha David-Wilp understreger behovet for øgede investeringer i forsvar og bedre europæisk koordination for at sikre uafhængighed og styrket sikkerhed. "Det betyder ikke nødvendigvis en fælles EU-hær," understreger hun og tilføjer: “Men det handler om at sikre en europæisk koalition, hvor der bliver investeret og koordineret. Det arbejde er i gang, men nu er der ikke længere råd til at vente og diskutere. Nu skal der skrues hurtigt op.” Selvom EU fortsat vil være en vigtig partner for USA, forventes højrefløjsledere i Europa at søge tættere bånd til Trump, hvilket kan true det europæiske samarbejde. Men i fraværet af stærke nationale ledere på den europæiske scene kan det give Ursula von der Leyen en mulighed for at styrke EU's rolle. “Hvis hun kan formå at konsolidere magten, er scenen sat for Ursula von der Leyen. Hvis hun kan komme igennem til landene med et budskab om, at der ikke er nogen anden vej - vi er nødt til at arbejde sammen - kan det blive hendes store mulighed,” afslutter Sudha David-Wilp.
Kilde: Børsen, s. 12-13

Landbrug: Historien viser os vejen frem for dansk landbrug
Poul Erik Pedersen, agronom, skriver i en kronik i Politiken blandt andet: "Herhjemme vedtog den grønne trepart, at der skal tages jord ud af drift af hensyn til naturen. Men hvis vi fastholder vores høje dyreproduktion, vil den resterende dyrkningsjord blive udsat for endnu større belastning, samtidig med at der bliver behov for at indføre endnu mere foder fra andre lande med de problemer, det så medfører der. Derfor skal der ske en radikal ændring, hvor vi i højere grad dyrker planter til menneskeføde, og husdyrproduktionen skal skæres kraftigt ned. En del af de konventionelle landmænd havde et stort ønske om, at de kunne have fortsat med frivillige aftaler, så de selv kunne bestemme, hvad der skal gøres fremover. [...] Hvorfor ønsker dansk landbrug at holde fast i deres enorme og ødelæggende dyreproduktion? Mange landmænd går jo stadig konkurs. De resterende udvider og investerer i ny teknologi samt forsøger at minimere omkostninger. [...] Fra dette år blev det muligt at drive husdyrproduktion uden jord. Bopælspligten blev ophævet. Der blev åbnet op for nye ejerformer, så aktieselskaber og fonde nu kan eje jord. Udenlandsk kapital fik adgang til dansk landbrugsjord. Samme år blev jordskatterne også halveret. Fra politisk hold har man igennem årtier set igennem fingre med den ødelæggende udvikling, som er i dansk landbrug, hvor EU-miljøreglerne mere eller mindre er blevet ignoreret. Oven i dette frigav fødevareminister Eva Kjer Hansen i 2008 120.000 ha gamle brakmarker til intensiv dyrkning. [...] Finansministeriet oplyser, at i 2022 var de samlede statslige udgifter til landbruget på omkring 15 milliarder kroner. Disse fordeles på cirka 7.000 heltidsbedrifter, hvor de største får langt det meste. Priserne på god dyrkningsjord er i perioden 2020 til 2023 steget fra knap 143.000 til godt 200.000 kroner per hektar. Priserne på lavbundsjorder vil derfor fortsat stige, selv om de ikke egner sig til dyrkning. Hvordan er vi overhovedet kommet derud, at landmænd får tilskud fra EU til disse jorder? Lige nu tilbyder man landmanden 82.500 kr. per hektar i en engangsydelse for at holde op med at dyrke sine marker, men han vil fortsat eje jorden og modtage den årlige EU-landbrugsstøtte. [...] Vi skal alle bidrage hertil, både ved ændret levevis og ved at støtte landbruget, for de magter det ikke alene."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Interne anliggender: EU er lige så langt nede på Politikens dagsorden som en 1. divisionskamp i Næstved
Cille Fahnø, forperson for Europæisk Ungdom København, skriver i et debatindlæg i dagens Politiken blandt andet: "Hvis vi skal stoppe med at være afhængige af USA og klare os selv, har medierne også et ansvar for at dække EU-stoffet grundigt. [...] Men faktisk burde den politiske dækning fra mediernes side slet ikke være slut endnu, for hvis det amerikanske valg er Superbowl, er EU Champions League, og den er i gang lige nu, hvor EU-Parlamentet har skullet give grøn lys til kandidaterne til EU-Kommissionen. Hvorfor i alverden dækker I det ikke bedre? [...] Der kommer masser af nyheder om, hvad det amerikanske valg kommer til at betyde for os. Men der har været meget få om EU's kommissærhøringer, og der er ingen nyheder om, hvad de kommende kommissærer kommer til at betyde for os. Vi er nærmest kollektivt enige om, at Europa skal stå stærkere, især når amerikanerne lukker sig mere om sig selv. Derfor har vi faktisk masser af politik og demokrati, der skal dækkes, og det er endda politik, vi rent faktisk har indflydelse på. [...] Hvis vi skal holde op med at være afhængige af USA og klare os selv, har medierne også et ansvar. Kære Politiken, I skal til at lave noget ordentlig dækning. EU skal ikke lige så langt ned på dagsordenen som en 1. divisionskamp i Næstved."
Kilde: Politiken, s. 5

Migration: Palæstina er EU's nærområde. Det vil vi sande om lidt, når flygtningestrømmene begynder
Gorm Rye Olsen professor i international politik, Roskilde Universitet, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Under den amerikanske valgkamp talte Kamala Harris for, at palæstinenserne har ret til et liv i værdighed og sikkerhed. Med Donald Trump ved magten i USA vil de omkring 5 millioner palæstinensere, der bor i Gaza og på den besatte Vestbred, komme til at kigge endnu længere efter fred og værdighed. I øjeblikket ser det ud til, at Israel vil gennemføre etnisk udrensning i det nordlige Gaza, samtidig med at Jerusalem vil sætte farten op i udbygningen af de ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden. [...] EU betaler rundhåndet de tyrkiske myndigheder for at holde de syriske flygtninge ude af Europa. I givet fald skal EU betale endnu mere for også at holde palæstinenserne ude. Hvis palæstinenserne forsøger at flygte fra undertrykkelsen og bosættervolden på Vestbredden og fra rædslerne i Gaza, er der kun et sted, de kan bevæge sig hen. Og det er til Europa. Ingen kan være i tvivl om, at tilstrømning af et blot lille antal palæstinensiske flygtninge vil vække voldsom modstand overalt i EU. Det seneste valg til Europa-Parlamentet mere end antyder, at immigration styrker højrefløjen. [...] Europa har en åbenlys egeninteresse i at forhindre en massiv tilstrømning af palæstinensiske flygtninge. Glem alt om, at Europa har et moralsk ansvar for at tage klar og tydelig afstand fra Israels behandling af den palæstinensiske befolkning. Nej, det handler om, at EU har en stærk - jeg fristes til at kalde det - sikkerhedspolitisk interesse i, at befolkningerne på Vestbredden og i Gaza får mulighed for at leve et liv i sikkerhed og værdighed. Hvis ikke, banker flere og flere af dem på døren til Europa. [...] Der er to veje eller to instrumenter, som EU kan sætte i værk. Første skridt er at garantere, at EU/de europæiske Nato-medlemmer vil stille soldater til rådighed for at beskytte den palæstinensiske befolkning og i øvrigt opretholde ro og orden i områderne. Grænsebevogtning mellem Israel og den nye stat er selvsagt en særlig vigtig opgave for de europæiske tropper. [...] De seneste par år har der cirkuleret tanker i Washington om, at Europa skal udvikle 'strategisk ansvar' for sine nærområder. Dét kan meget nemt gå hen og blive ledetråden for den kommende amerikanske administration. Til gengæld vil USA undlade at trække sig ud af Nato og i øvrigt undlade at svække alliancen ved at trække de amerikanske soldater ud af Europa og ved at undlade spørgsmål til Nato-pagtens artikel 5."
Kilde: Politiken, s. 6

Interne anliggender: Resten af Europa bør tage Baerbock og co. på ordet
Direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis, skriver i en klumme i dagens Jyllands-Posten blandt andet: "Da jeg i sidste uge deltog i en paneldebat i Berlin med Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, kunne jeg ikke dy mig for at nævne elefanten i det store konferencerum: sammenfaldet mellem Donald Trumps valgsejr og den tyske regerings exit. I stedet for at bruge krudtet på den genvalgte præsident var resten af Europa tvunget til at bruge tid på finesserne i den tyske forfatning, undtagelserne fra gældsbremsen og mangel på papir. I første omgang forlød det nemlig, at Tyskland ikke havde papir nok til i al hast at trykke stemmesedler til valget i februar. Den grønne toppolitiker forsøgte at gøre gode miner til slet spil. Dagen efter var hun langt skarpere. Svaret på ”America First” kan kun være ”Europe United” og ikke ”Germany First”. Ikke desto mindre er det dét, som sker. Pga. store uenigheder er tyskerne her og nu tvungne til at prioritere indenrigspolitik med valg og efterfølgende koalitionsforhandlinger. [...] Hvis Tyskland skal øge sin Ukraine-indsats, kan det kun ske på bekostning af pensionerne og sundhedssystemet - medmindre Tyskland tager et opgør med den berømte gældsbremse. [...] I flere taler har Scholz også fremstillet sig selv som den fornuftige og afmålte regeringsleder, der i modsætning til den temperamentsfulde og uprøvede konservative kanslerkandidat, Friedrich Merz, ikke vil vikle Tyskland yderligere ind i krigen. [...] Alt dette vanskeliggør den akutte situation, Europa og Ukraine står i. Det er her og nu, at Ukraine skal hjælpes. Ikke bare for at kunne holde Putin stangen, men også for at styrke Ukraine så meget som overhovedet muligt, inden Trump indtager Det Ovale Værelse i januar. Som noget af det første vil Trump ellers konstatere, at USA's støtte til Ukraine fortsat ligger over Europas. Det kan i sig selv være et argument for at skære den amerikanske støtte. [...] Valgkampen i vort naboland betyder, at det ikke bliver Tyskland, som står bag en europæisk akutplan. Men det betyder jo ikke, at resten af EU er tvunget til at miste dyrebar tid. Når tyskerne ikke kan, påligger der faktisk resten af Europa en stor forpligtelse til at udarbejde konturerne til en plan. Det kunne være en gruppe bestående af balterne, Norden og Polen med kommissionen som pennefører. Når alt kommer til alt, ligger det nemlig i tyskernes dna, at landet skal holde sammen på Europa."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Handel: Klemt mellem USA og Europa
Brexit blev bl.a. gennemført for at frigøre Storbritannien fra EU's indre marked og styrke global handel, særligt gennem en frihandelsaftale med USA, men denne aftale er stadig ikke en realitet, og udfordringerne er mange, skriver Weekendavisen. Stephen Moore, en tidligere Trump-rådgiver, støtter en aftale, men understreger, at Storbritannien skal vælge mellem en europæisk eller amerikansk økonomisk model. Starmer-regeringens fokus på en veterinæraftale med EU kan gøre en handelsaftale med USA vanskeligere, da de to parters fødevarestandarder er uforenelige. Tidligere Brexit-forhandler Ivan Rogers mener, at en aftale med USA nødvendigvis vil kræve britisk fødevaremarkedstilpasning til amerikanske standarder, hvilket vil gøre en EU-veterinæraftale umulig. Andre, som Andy Haldane og Peter Mandelson, tror, at Storbritannien kan opnå fordele ved at balancere mellem EU og USA, f.eks. gennem smallere aftaler om digitale områder. USA's krav under en ny Trump-administration kan dog blive skrappe, fx høje importtold på kinesiske varer, hvilket kan kollidere med Storbritanniens bestræbelser på at styrke samhandlen med Kina. Derudover risikerer Trumps protektionistiske politik at skade britisk økonomi og presse landet tættere på EU, som allerede er Storbritanniens største handelspartner. Den britiske regering forsøger fortsat at balancere mellem de to magtcentre, men handelsminister Jonathan Reynolds antydede tidligere på ugen, at man ikke vil ofre forholdet til EU for en aftale med USA.
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Interne anliggender: Regeringen genopliver centralt udvalg
Regeringen genindfører EU-Implementeringsudvalget, som blev afskaffet af den tidligere S-regering, skriver Altinget. Udvalget består af 11 faste ministre, herunder erhvervsminister Morten Bødskov (formand), økonomiminister Stephanie Lose og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Formålet er at drøfte implementering af EU-regulering, der kan være omkostningstung for danske virksomheder, og at minimere overimplementering. Udvalget skal mødes kvartalsvis med mulighed for at inddrage andre relevante ministre. Initiativet, som har været undervejs i over et år, skal sikre, at EU-lovgivning implementeres effektivt og med hensyntagen til erhvervslivet. Forslaget er blandt andet motiveret af erfaringer fra tidligere regeringer og "nabotjek" af andre EU-landes praksis. Ifølge Troels Lund Poulsen, der har været drivkraften bag ideen, handler det om at undgå unødvendigt bureaukrati og byrder for virksomhederne. Udvalget skal fokusere på tidlig interessevaretagelse, undgå utilsigtet overimplementering og identificere områder, hvor byrder kan lettes, fx inden for bæredygtighed og digitalisering. Fra Venstres finansordfører Hans Andersen lyder det: "Vi skal arbejde aktivt for at mindske mængden af byrder for erhvervslivet. Derfor tager vi fat på et mere systematisk arbejde med fokus på, hvordan man implementerer erhvervsrettet EU-lovgivning, fordi vi er optagede af at undgå overtilsigtet overimplementering af EU-regler."
Kilde: Altinget, fredag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Store selskabers frihed er noget helt andet end din egen frihed
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af erhvervskvinde Tine Thygesen. Hun skriver blandt andet: "Da jeg som 19-årig rejste fra Danmark, var det friheden og eventyret, der gjorde rejsen næsten 10 år lang. Da jeg på rejsen som 22-årig besluttede at blive iværksætter, var det friheden i selvbestemmelsen, der lokkede. Jeg er grundlæggende fortaler for, at folk bedst selv kan bestemme, hvad der er godt for dem. Men som jeg midt i livet begynder at interessere mig for sammenhænge, går frihedens omkostning op for mig. At frihed for nogen kan have en pris for andre, som er større, end hvad fair er. [...] I dag er konsekvenserne af de rammer for frihed, vi har valgt, veldokumenterede. Derfor mener jeg, at virksomheders vilje er nødt til at blive hegnet lidt ind for at skabe en sundere balance mellem magtfulde virksomheder, almindelige mennesker med begrænset stemme, og naturen helt uden stemme. [...] Energikoncerners frihed til at udvinde fossile brændstoffer er medvirkende til 400.000 europæeres tidlige død af luftforurening hvert år. [...] Den negative kemikaliepåvirkning er et godt eksempel. Big Toxic, de store kemikalievirksomheder, der leverer bl.a. PFAS og pesticider, brugte i 2022 250 millioner euro på at påvirke beslutningstagerne i EU. Det er mere end både olielobbyen og teknologilobbyen. De har holdt 249 møder med vigtige mennesker i Europa-Kommissionen. Til sammenligning har BEUC - den europæiske forbrugerorganisation - kun én ansat til at kæmpe forbrugernes sag på kemikalieområdet ifølge Forbrugerrådet Tænk. [...] Der er tre parter, hvis interesser skal balanceres - virksomheder, mennesker og naturen. For at sikre de to sidste må vi have rammer for markedet, der tilgodeser forretning, der ikke udhuler mennesker og naturens livsgrundlag. Frihed, ja tak."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Finansielle anliggender: Rentefald på taletung dag
Jyllands-Posten skriver, at diskussioner om Den Europæiske Centralbanks (ECB) pengepolitik fortsatte torsdag med markante udtalelser fra centrale medlemmer. Den østrigske centralbankchef Robert Holzmann opfordrer til en fortsat restriktiv pengepolitik med henvisning til inflationsrisici, herunder stærk lønvækst i dele af eurozonen og geopolitiske trusler mod prisstabiliteten. Han argumenterer for, at disse faktorer stadig gør det vanskeligt at nå ECB's inflationsmål på to procent. Modsat foreslår den græske centralbankchef Yannis Stournaras, at ECB bør sænke renten gradvist ved hvert møde, indtil indskudsrenten når to procent. Indskudsrenten ligger aktuelt på 3,25 procent, efter at den tidligere på året blev sænket fra 4,0 procent. Dagen sluttede med et fald i den danske tiårige statsobligationsrente, som endte på 2,05 procent, et fald på to basispoint i forhold til dagen før.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Klima: Miljøminister: Det var ikke en fejl at gå forrest med sortering
Dagens Jyllands-Posten skriver, at miljøminister Magnus Heunicke (S) varsler nye tiltag for at sikre, at mere tekstilaffald bliver genanvendt frem for at blive brændt. Danmark begyndte tidligere end EU's krav, som træder i kraft den 1. januar 2025, med at indsamle tekstilaffald, og det har skabt udfordringer, da store mængder tekstilaffald stadig ender på forbrændingsanlæg. Ministeren mener dog, at den tidlige indsats har været nødvendig for at fremme en dansk genanvendelsessektor. "Genanvendelsesmarkedet for tekstiler er under udvikling, men jeg mener ikke, at det var en fejl at gå i gang med at indsamle tekstilaffald, før EU's krav træder i kraft," siger Magnus Heunicke. Han understreger, at op mod halvdelen af tekstilaffaldet i Danmark allerede behandles, og han forventer, at tallet vil stige i de kommende år. Ifølge ministeren er problemet delvist knyttet til kvaliteten af affaldet, der ofte bliver vådt og ubrugeligt. Miljøstyrelsen er derfor i dialog med kommuner og affaldsaktører for at finde løsninger. Heunicke varsler desuden kommende EU-krav, der skal øge tekstilprodukters bæredygtighed og genanvendelighed. "Vi kommer også med krav om, at de skal producere og designe mere bæredygtigt, ligesom producentansvaret skal dække omkostninger til forskning i bl.a. genanvendelsesteknologier," siger han. Heunicke fremhæver tekstilindustriens store miljø- og klimabelastning og påpeger, at Danmark ved at gå foran med indsamlingen kan give danske virksomheder et konkurrencefortrin.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Institutionelle anliggender: Immunitet i fare
I Ekstra Bladet kan man i dag læse om en sag, der kan få betydning for medlem af Europa-Parlamentet Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti. En trafikforseelse fra august 2022, hvor Vistisen kørte 71 kilometer i timen i et område med en fartgrænse på 50 kilometer i timen, skal nu behandles i Europa-Parlamentets retsudvalg. Sagen kan føre til ophævelse af hans parlamentariske immunitet og efterfølgende retsforfølgelse i Danmark. Trafikforseelsen skete, før Vistisen blev medlem af Europa-Parlamentet, en post han overtog i november 2022, efter Peter Kofod blev valgt til Folketinget. Ifølge dokumenter fra parlamentet omhandler sagen overtrædelse af færdselslovens paragraf 118 og 42, stk. 1, der normalt resulterer i en bøde på 3600 kroner, 500 kroner til Offerfonden og et klip i kørekortet.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 22