EU i dagens aviser fredag den 22. september 2023

Dagens EU-tophistorier

Naboskabspolitik: Chok over polsk udfald mod Ukraine
En strid om korn mellem Polen og Ukraine er dumpet ned midt i en gyser af en polsk valgkamp og det har fået retorikken om Ukraine til at tage en pludselig drejning, som bør bekymre helt ind i EU's hovedkvarter i Bruxelles, skriver flere af dagens aviser. Det har gjort Polen meget vred, da Ukraines præsident Zelenskyj i sin tale til FN's generalforsamling nærmest beskyldte Polen for at gå Ruslands ærinde, fordi Polen, Ungarn og Slovakiet har opretholdt en embargo mod ukrainsk korn. Politiken skriver, at i Bruxelles vil EU-Kommissionen ikke kommentere striden, men torsdag havde talspersoner alligevel travlt med at understrege over for journalisterne, at EU's støtte til Ukraine står stærkt og uantastet. Det var også meget overraskende, da polens premierminister udtalte, at Polen ikke vil sende flere våben til Ukraine, men nu lyder det fra Polens præsident, Andrzej Duda, ifølge AFP, at den polske premierminister var blevet misforstået. "Efter min mening var det, som premierministeren mente, at vi ikke vil overføre nye våben til Ukraine, som vi lige nu er i færd med at købe for at modernisere den polske hær," siger han til tv-stationen TVN24. Men det har uden tvivl vakt stof til eftertanke i både Bruxelles og omegn, hvor hurtigt et land kan gå fra at være den stærkeste Ukraine-støtte til den hårdeste kritiker.

Jyllands-Posten skriver, at vesten har stået urokkeligt sammen med Ukraine, men nu er sprækker ved at opstå i sammenholdet, og det kan betyde, at Zelenskyj skal ændre stil. Meldingen om at ville stoppe våbenleverancer til Ukraine er et nyt og markant signal fra Polen, der tillige er et udtryk for, at den polske premierminister ved, at en træthed over krigen i Ukraine er ved at sætte ind i den polske befolkning. Ifølge en måling i sommer mener over halvdelen af befolkningen (omkring 55 pct. ), at deres land ikke bør tilbyde Ukraine mere hjælp. Zelenskyj balancerer på en knivsæg og skal i dag passe på med, at han ikke brænder sin optjente goodwill af. Torsdag stod Zelenskyj i Washington torsdag, hvor han som for ni måneder siden besøger præsident Joe Biden og Kongressen, men denne gang er situationen mere skrøbelig. Biden har anmodet Kongressen om at godkende yderligere 24 mia. dollars til Ukraine, men skepsis mod at sende flere dyre våben til Ukraine er vokset betragteligt blandt Donald Trumps støtter. Derfor kan det meget vel blive endnu mere nødvendigt for Zelensky at skrue en tak ned for krævementaliteten og udvise større ydmyghed.

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Er den internationale opbakning til Ukraines forsvar mod Rusland ved at gå op i limningen? Den polsk-ukrainske strid er præsident Zelenskyjs største krise nogensinde. [...] Logistisk set kan våbendonationer til Ukraine kun passere til lands via fire lande - Polen, Slovakiet, Ungarn og Rumænien. Ved FN's generalforsamling udskammede Zelenskyj de tre. Den dybe krise har både en polsk og en ukrainsk årsag. Polen går til valg den 15. oktober, oppositionen fører lige nu i meningsmålingerne, den siddende regering vil naturligvis gerne blive siddende, og så går der indenrigspolitik i udenrigspolitik. Det er et grundvilkår for Ukraines relationer til sine allierede, der alle er demokratier, og hvor politikerne står på mål over for deres egne vælgere, ikke Ukraine. Den vestlige støtte til Ukraine - politisk, økonomisk og militært - har et historisk omfang uden sidestykke efter Anden Verdenskrig, så det naturlige spørgsmål herefter er, hvorfor kunne Ukraine og Zelenskyj ikke vende skråen en måneds tid og til den tid tage samtalen diplomatisk med Polen? [...] Zelenskyj er kommet til et punkt, hvor han overspiller sine kort. Zelenskyjs - og hans teams - kommunikative lederskab har været krigens største game changer. Han er allerede en historisk person og helt på linje med britiske Winston Churchill under Anden Verdenskrig. Han sagde indirekte og helt umisforståeligt i sin tale, at Polen går Ruslands ærinde. Man kan ikke fornærme Polen og polakkerne mere. De facto skubbede Zelenskyj sine vigtigste allierede fra sig, og sådan vinder man ikke en krig mod en stærkere modstander. [...] Lige nu er Zelenskyj i Washington for at bede om mere støtte. Også i USA er der valg næste år, og et tema her vil blive, hvorfor man skal støtte en udsigtsløs krig med milliarder, som fratages det amerikanske vælgerkorps. Er demokratiets naturlige processer ved at blive Ukraines fjende fremfor ven?"

I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Heidi Plougsgaard blandt andet: "Er der én ting, som både EU's og Natos medlemslande har været gode til, siden Rusland invaderede Ukraine, er det at holde sammen. Men nu har et skænderi mellem Ukraine og Polen fået den fine fernis til at krakelere. Det er opsigtsvækkende: Polen er normalt en af Kyivs mest urokkelige allierede i krigen. [...] Polen har været en af Ukraines største våbenleverandører, men meldingen om, at det nu stopper, er mest retorik. Polen sendte allerede i krigens første måneder det meste af det krigsudstyr, som landet kunne undvære. Polen vil også fortsat fungere som transitknudepunkt for våbenforsyninger fra andre lande og vil stadig lægge jord til reparationer og vedligeholdelse af kampvogne og udstyr, som har været brugt i kamp. Torsdag præciserede regeringens talsmand, Piotr Müller, at Polen vil overholde allerede aftalte leveringer af ammunition og våben. Om de diplomatiske gnidninger får andre konsekvenser, vil formentlig først stå klart efter det polske valg. Slagsmålet har dog ikke ændret på krigens realiteter. Polen har ingen interesse i, at Rusland vinder og bliver dens direkte nabo. Men striden udstiller et dilemma for det polske regeringsparti, som politikere andre steder i Europa også kan blive stillet over for, hvis modstanden mod krigen vokser. [...] Der er tegn på, at de to lande forsøger at lægge låg på striden. Ukraines landbrugsminister, Mykola Solskyj, sagde, at han var enig med sin polske kollega om at ”finde en løsning” på kornstriden. Ukraine har foreslået en plan, hvor eksporten af hvede, majs, solsikke- og rapsfrø til de fem østeuropæiske lande kontrolleres med licenser. Den har Rumænien allerede bakket op om. Torsdag sagde Slovakiet, at det også har indgået en foreløbig aftale med Ukraine om et system baseret på eksportlicenser."

Information skriver blandt andet i sin leder: "Polen har været en af ukrainernes absolut største støtter, siden Rusland forrige februar påbegyndte sin invasionskrig. Landet har taget imod millioner af flygtninge, leveret store mængder af våben og har været afgørende for at fastholde et vestligt pres på Moskva. Men det kan en eskalerende konflikt mellem Warszawa og Kyiv nu ændre på. [...] Det er et slagsmål om korn, der har antændt den voksende konflikt mellem Polen og Ukraine. For at beskytte polske landmænd mod billig ukrainsk korn har Polen - i strid med EU-regler - indført et midlertidigt forbud mod import af korn fra Ukraine. Det træk underminerer det økonomisk trængte Ukraines indtægtsgrundlag - og dermed modstandsdygtighed. [...] Striden har fået tilført mere brændstof, da Polen er i gang med en hård valgkamp. For at sikre sig vælgere ude i landområderne har det nationalkonservative regeringsparti PiS lovet at beskytte landmændene mod det ukrainske korn, og samtidig forsøger partiet at lukke en flanke af til det ekstreme højre, som angriber den hidtidige polske støtte til Ukraine. Ved at puste til striden med Ukraine signalerer PiS dermed, at partiet prioriterer sit eget mål om at bevare magten frem for at forfølge Polens nationale interesser ved at bakke op om Ukraine mod den fælles russiske fjende. Forhåbentlig er det en linje, der vil ende, når valgkampen er ovre, men Warszawa kan allerede have skabt en farlig sprække i den fælles vestlige front mod Rusland."
Kilder: Politiken, s. 8; Jyllands-Posten, s. 14-15, 22; Information, s. 2; Børsen, s. 32; Kristeligt Dagblad, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Det hårde valg mellem interesser og værdier
EU-Kommissionen ønsker en aftale med Tunesien om asylansøgere, men EU-Parlamentet vil først lave en tilstandsrapport over det tunesiske demokrati, skriver Weekendavisen. Den seneste uge har to EU-delegationer pakket kufferterne for at tage en tur til den sydligste middelhavsregion, men kun den ene tur lykkedes. EU og Tunesien underskrev i midten af juli et forståelsespapir, hvori EU lovede Tunesien 7,5 milliarder kroner i udviklingsbistand til gengæld for tunesisk hjælp med at bremse migration over Middelhavet. Torsdag den 14. september var fem politikere fra EU-Parlamentets udenrigsudvalg så klar til at drage afsted til den tunesiske hovedstad, Tunis, for at gøre status over Tunesiens demokratiske tilbagegang som følge af præsident Kais Saieds konsolidering af sin magt og brud på menneskerettighederne i landet. Men fra det tunesiske udenrigsministerium lød det, at delegationen ikke havde tilladelse til at rejse ind i Tunesien og afvisningen bestyrkede blot parlamentarikerne i deres kritik af Tunesien. Fra Udenrigsudvalgets formand, tyskeren Michael Gahler, lød det efterfølgende: "Vi har ikke set denne slags adfærd siden den demokratiske revolution i Tunesien i 2011." Dagen efter modtog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, et brev fra den europæiske ombudsmand, Emily O'Reilly: "Hvor grundlæggende rettigheder ikke respekteres, kan der ikke være god forvaltning," skrev hun. Ursula von der Leyen stod selv i spidsen for den anden EU-delegation til Middelhavet og sammen med Italiens premierminister, Giorgia Meloni, stod hun søndag på havnekajen på den italienske ø Lampedusa og betragtede de spinkle motorbåde, som afrikanske asylansøgere krydser havet i. På et pressemøde lød det fra von der Leyen, at "irregulær migration er en europæisk udfordring, som kræver en europæisk løsning". Kommissionsformandens "løsning" er ikke at tage fejl af, for hun har rost rammeaftalen med Tunesien og kaldt den "et blueprint for fremtiden" og en model, der kan kopieres af andre nordafrikanske lande. Shada Islam, selvstændig EU-analytiker med base i Bruxelles, mener, at splittelsen mellem EUs institutioner bestemt ikke er et sundhedstegn. "Vi kalder os en europæisk union, men på mange måder er vi netop ikke det. Vi har ikke det samme udgangspunkt. Sådan er den nye virkelighed i EU, og det vil være virkeligheden i den kommende tid," siger hun og fortsætter: "Ursula von der Leyen presser på for at få en bindende Tunesien-aftale i hus. Hun vil udvide den til Marokko og Egypten, og hun er også kommet med endnu mere uacceptable ideer såsom den om en flådeblokade i Middelhavet - som egentlig var den italienske premierminister Melonis idé. Det er en kamp om Europas sjæl og moralske kompas, og jeg ved ikke, hvem der vil vinde." Shada Islam mener, at EU må beslutte sig for, om de vil stå fast på europæiske værdier, eller om disse værdier ifølge hende skal krænkes hver eneste dag ved at lave pragmatiske aftaler.

Kristeligt Dagblad bringer en kommentar af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, som blandt andet skriver: "Den største debat i europæiske medier i den forløbne uge har handlet om, hvordan man kan kontrollere indvandringen og beskytte Europas grænser. Det skyldes ikke mindst, at formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, i sidste uge besøgte den lille italienske ø Lampedusa tæt på den tunesiske kystlinje. [...] Von der Leyen præsenterede i forbindelse med besøget konkrete planer, der skal afhjælpe Italiens migrationsudfordringer. EU vil blandt andet hjælpe med at transportere asylansøgere fra Italien til andre EU-lande. Det gælder særligt kvinder og uledsagede mindreårige, rapporterer det franske nyhedsbureauet AFP. På mange måder virkede von der Leyens besøg som en slags anerkendelse af den hårde migrationspolitik, som Meloni-regeringen ønsker. Som Meloni siger til Corriere della Sera, så kan von der Leyens budskab opsummeres således: ”Det er os og ikke menneskesmuglerne, der bestemmer, hvem der skal komme ind i Europa.” [...] Spørgsmålet er også, hvor langt den europæiske solidaritet rækker. Von der Leyens erklæringer blev få dage senere sat i kritisk relief, da den franske indenrigsminister, Gérald Darmanin, rejste til Italien og udtalte til den franske tvstation TF 1: ”Ja, vi skal beskytte EU's ydre grænser. Men folk, der ikke har ret til asyl, skal sendes tilbage til deres land med det samme. Så nej, når det handler om illegal indvandring, så kan Frankrig ikke byde dem velkommen.” [...] Idealet om at bibeholde den nuværende grad af etnisk og kulturel homogenitet i de enkelte nationalstater og Europa som helhed vil med sikkerhed forarme os. Det er der desværre forholdsvis få politikere, der tør indrømme - heller ikke herhjemme. Derfor bliver de ved med at stikke befolkningen blår i øjnene. Det kan bare ikke blive ved. Spørgsmålet er slet ikke, om vi vil have indvandring. Spørgsmålet er, hvordan den skal finde sted."
Kilder: Weekendavisen, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 10;

Migration: Ny UNHCR-chef kalder den danske regerings Rwandaløsning for ”meningsløs domino med folks liv”
Annika Sandlund er ny chef for FN's Flygtningehøjkommissariats kontor i Stockholm og under sit første besøg i Danmark benyttede hun lejligheden til at advare mod planerne om at udlicitere asylbehandlingen til Rwanda. "Vi har været i dialog med de danske myndigheder og gjort det helt klart, at set ud fra vores synspunkt skal folk have adgang til Danmark, og asylansøgningen skal behandles i Danmark," siger hun. UNHCR foretrækker, at Danmark arbejder sammen med de andre lande i EU om at styrke det eksisterende system frem for at søge en slags Rwanda-mulighed og henviser til EU's asylpagt, som EU-rådet nåede til enighed om i juni tidligere i år. "Vi vil virkelig opfordre Danmark til at arbejde sammen med resten af EU, for Danmark er en del af EU. At lade asylansøgerne flytte fra et land til et andet land løser virkelig ikke problemet. For hvis alle lande gør det, er det bare en meningsløs slags domino med folks liv, som ikke løser problemet. Det løser heller ikke problemet for staterne. Det forlænger det bare lidt, mens asylansøgerne cirkulerer, og dertil kommer, at det bestemt ikke løser problemet for dem, der har behov for international beskyttelse," siger hun.

Migrationsekspert Gerald Knaus roser Danmarks kontroversielle asylplaner. Og han har en konkret ide til, hvordan den danske regering kan være med til at løse problemet på europæisk niveau, skriver Berlingske. Selvom EU har indgået en aftale med Tunesien for at begrænse migrationen, så flygter et voksende antal fra Tunesien, og den lokale regering har taget stadig mere barske midler i brug for at skræmme dem væk. Mange af dem kommer netop til Lampedusa, hvilket var årsagen til von der Leyens besøg. Hun fremlagde en ti-punktsplan, der skal hjælpe Italien, men Knaus giver ikke meget for nogen af dokumenterne. Han mener, at man skubber erfaringerne fra de seneste år fuldstændig til side. Han mener, at regeringen i Tunesien har forværret forholdene for migranter radikalt, mens forhandlingerne op til aftalen fandt sted. "Så vi har dårligere menneskerettigheder i Tunesien. Flere, der kommer til Lampedusa. Og europæiske toppolitikere, som tydeligvist aldrig har spurgt sig selv, hvorfor nogle forhandlinger har succes og mange slår fejl," siger han over telefonen. Han er tilhænger af det ellers stærkt kritiserede forslag om at lade asylansøgningerne behandle i Rwanda, som både Danmark og Storbritannien arbejder på. "Vi skal forsøge at finde sikre stater, men de skal være virkelig sikre," siger han.

Berlingske bringer et debatindlæg af Bergur Løkke Rasmussen, MEP, Moderaterne og Stine Bosse, kandidat til Europa-Parlamentet, Moderaterne. De skriver blandt andet: "28 procent flere søgte i årets første seks måneder asyl i et EU-samarbejds- eller medlemsland end sidste år. Det viser helt nye tal fra EUs asylagentur. [...] Derfor skal vi i Danmark tage en diskussion om, hvordan vi bedst kan håndtere de mange asylansøgere. Det er i hvert fald ikke en mulighed slet ikke at gøre noget som helst. Vi kan gå to veje. Og valget er dit, når vi næste sommer skal til Europa-Parlamentsvalg. Enten kan vi, som store dele højrefløjen proklamerer, holde os ude af samarbejdet i Europa og lade Sydeuropa stå alene med asylansøgerne. Eller også kan vi på trods af vores retsforbehold deltage så meget som muligt i udarbejdelsen og gennemførelsen af den fælles politik og på den måde være med til at tage ansvar og løfte i flok med de andre medlemslande i EU. [...] Vores holdning er sådan set meget klar. Vi bliver nødt til at håndtere udfordringen i fællesskab med de resterende EU-lande. I vores optik er det ren utopi at tro, at så længe vi som et lille land langt mod nord holder os uden for det fælles samarbejde, så tager de større lande mod syd sig af alle asylansøgerne. For det første bidrager det blot til splittelsen i Europa i en tid, hvor det er uhyre vigtigt, at vi står sammen. Og for det andet vil asylsystemerne i modtagerlandene med stor sandsynlighed over tid knække, som både gør vilkårene for asylansøgerne umenneskelige, men som også i sidste ende kan resultere i situationer, som vi sidst så det på de danske motorveje i 2015."
Kilder: Information, s. 6-7, Berlingske, s. 12-13, 23

Andre EU-historier

Handel: EU går til kamp mod Kinas elbildominans
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Foruden batteridominansen er Kina med stormskridt også på vej ind på EU-markedet for elbiler. Uanset nogle af de kinesiske fabrikker kun har få år på bagen som bilproducenter, kan de, ifølge diverse prøvekørsler, lave elbiler i godt design og i god kvalitet. Inden for to år regner man med, at kinesiske mærker har sat sig på 15 pct. af markedet for elbiler i EU. Kinas fremmarch synes ustoppelig. Eksperter peger på, at man i de lande i blandt andet Europa, hvor man er i fuld gang med at opbygge kapacitet til at producere batterier til elbiler, har fokuseret udviklingen på batteriernes rækkevidde, mens de kinesiske producenters fokus har været på prisen, hvilket har gjort og fortsat vil gøre dem til vindere. [...] Det spreder frygt i blandt andet Bruxelles og Berlin. Man er bange for at blive udkonkurreret af kineserne. Derfor stod Ursula von der Leyen, EU-kommissionens formand, i sidste uge i Europa-Parlamentet i Strasbourg og talte om at styrke europæisk industri. Samtidigt vil det spanske formandskab for EU bringe blandt andet elbilerne og deres drivkraft op på et uformelt topmøde i Granada den 5. oktober, hvor EU-landenes stats- og regeringschefer skal debattere deres fælles fremtid. En af overskrifterne er Kinas “globale selvsikkerhed og økonomiske vægt”. Udgangspunktet er, at Spanien ser en skræmmende parallel mellem EU's afhængighed af blandt andet litiumbatterier og brændselsceller og Kina og EU's tidligere afhængighed af russisk naturgas. Man vil reducere afhængigheden af kinesiske leverancer. [...] Tænk blot på 2022, hvor rekordinflation og kolde hjem plagede EU, da den billige russiske naturgas forsvandt. Nervøsiteten - eller frygten - handler derfor på den ene side om udsigt til kinesisk markedsdominans på batterier og elbiler og også om forsyningssikkerhed til bilindustrien i Europa. Derfor har Ursula von der Leyen også varslet en antidumping-undersøgelse mod Kinas elbiler. Det gjorde man i øvrigt også mod solcellerne fra Kina, der efterfølgende nok steg i pris på grund af antidumping-afgifter, men alligevel bevarede total markedsdominans. Men indlysende er kinesernes vrede over udsigten til en antidumping-afgift."
Kilde: Børsen, s. 34

Udenrigspolitik: Her står verdens måske mest ensomme mand i et svigtet land
Politiken bringer en kommentar af international kommentator, Michael Jarlner, som blandt andet skriver: "Armeniens ministerpræsident, Nikol Pashinyan, må føle sig som en meget ensom mand i et meget svigtet land. For hvor var egentlig Armeniens venner og beskyttere, da nabolandet Aserbajdsjan i denne uge satte sit militær i bevægelse og onsdag sikrede sig fuld kontrol over den armenske Nagorno-Karabakh-enklave? Hvor var de russiske soldater, der skulle sikre en fredsaftale, der for tre år siden afsluttede en blodig krig? Og hvor var EU, mens Aserbajdsjan gennem ni måneder og i strid med fredsaftalen begyndte at tage økonomisk kvælertag på enklaven, der ligger omkranset af netop Aserbajdsjan? Faktisk virkede det nærmest som noget rituelt, da EU-formand Charles Michel i onsdags reagerede, da det hele var afgjort. Han opfordrede derfor blot Aserbajdsjans autoritære styre til at opføre sig ordentligt over for de omkring 120.000 etniske armeniere i Nagorno-Karabakh. [...] Hvorfor så kalde den rituel? Fordi afsløringerne af overgreb ikke hindrede, at EU samme år, som Human Rights Watch udgav sin rapport, indgik en storstilet gasaftale med Aserbajdsjan. Det skulle være et alternativ til russisk gas. I den aserbajdsjanske hovedstad, Baku, takkede chefen for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, Aserbajdsjans autoritære leder, Ilham Alijev, for det gode samarbejde. Nu spørger europæiske politikere som den liberale Nathalie Loiseau, om det er derfor, at EU i de seneste ni måneder holdt lav profil, mens Aserbajdsjan begyndte at tage økonomisk kvælertag på Nagorno-Karabakh ved at blokere den eneste forbindelsesvej til Armenien. Enklaven blev sågar afskåret fra medicinforsyninger. "I månedsvis har Aserbajdsjan omringet, udsultet og tvunget armenierne i Nagorno-Karabakh i knæ. Hvad har vi gjort?," lød det ifølge netmediet EU Observer retorisk fra Nathalie Loiseau, der er medlem af EU-Parlamentet, under en høring onsdag: "Vi lukkede bare øjnene."
Kilde: Politiken, s. 12

Udenrigspolitik: Fat det nu: Rusland har retten på sin side i Ukraine
I Kroniken i Politiken skriver Thorkild Kjærgaard, historiker, dr.phil, blandt andet: "Siden afslutningen af Store Nordiske Krig med Freden i Nystad 1721 har Rusland været Europas største, stærkeste og folkerigeste stat, det eneste europæiske land, som ikke kan overvindes, hvad både Napoleon og Hitler måtte sande. [...] Uanset hvad der fra tid til anden er blevet hævdet, er der intet, som tyder på, at Rusland nogensinde har ønsket at ekspandere ud over sit nærområde og underlægge sig Vesteuropa ud til Atlanterhavet. [...] PROBLEMER med Rusland får man først, hvis man blander sig i området øst for den store skillelinje, det vil sige Belarus (Hviderusland), Moldova og Ukraine - akkurat som man ikke skal regne med at slippe godt fra at udfordre amerikanske interesser på Cuba, i Chile eller i Grønland. Indblanding i Ruslands nærområde er imidlertid, hvad Vesteuropa og USA i stor stil har praktiseret siden Murens fald 1989 og Sovjetunionens og Warszawapagtens opløsning to år senere. [...] AT SÆTTE SIG UD OVER den for Ukraine gældende geografiske determinant er imidlertid, hvad landet åbent forsøger ved at stræbe efter medlemskab af Nato, en vestlig, af USA styret og kontrolleret organisation. Hermed gør Zelenskyj sig skyldig i den største brøde, lederen af en småstat kan begå, nemlig uden tvingende grund at sætte sit lands eksistens på spil. Det skal i den forbindelse understreges, at Rusland, som Zelenskyj ønsker at fjerne Ukraine fra, ikke er et barbarisk uhyre a la Hitler-Tyskland, men en brodernation, som - bortset fra størrelsen - ligner Ukraine til forveksling. [...] Den politisk uerfarne Volodymyr Zelenskyj, der kom til i 2019 med et løfte om udsoning med russerne, har haft flere chancer for at stoppe den lavine, der nu er ved at begrave hans land og knuse hans folk, med den tjekkoslovakiske model fra 1968 som den mest oplagte."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Institutionelle anliggender: Ursula von der Leyens kringlede vej til genvalg
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "I disse dage florerer der følgende vittighed blandt EU-nørder i Berlin: Hvornår melder Ursula von der Leyen ud, at hun er kandidat til at blive kommissionsformand igen? Svar: Denne gang bliver det forhåbentlig inden Europa-parlamentsvalget. Vittigheden er naturligvis en slet skjult hentydning til, at hun ikke stillede op til posten i 2019. Først da stemmerne var talt op, fremtryllede Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, hende som kandidat. I den forgangne uge blev europæerne ikke klogere på kommissionsformandens fremtidsplaner. Hverken da hun holdt sin årlige tale om unionens tilstand, eller da hun var på lynvisit i Danmark. Men det begynder at haste med en udmelding. For om mindre end ni måneder er der valg til Europa-Parlamentet. [...] Går hun efter en ny periode uden at ville stille op til Europa-parlamentsvalget, kan hun blive beskyldt for løftebrud og for at svække demokratiet. Stiller von der Leyen op til Europa-Parlamentet, skal hun derimod igennem en langvarig valgkamp med mange debatter, som kan svække hendes nuværende ”præsident-image”. Og hvad gør hun så, hvis Kristendemokraterne ikke får et prangende valg? Så hvem ved. Måske overvejer hun også, om der er en lettere vej til en toppost, nemlig Nato-generalsekretærposten. Også af den grund er det værd at følge med i von der Leyens næste træk."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Sikkerhedspolitik: Endagskrigen i Kaukasus kan få globale konsekvenser
Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Poul Funder Larsen, som blandt andet skriver: "Hvis nogen skulle være i tvivl om, at den globale magtbalance er i opbrud, og at Den Kolde Krigs stormagter har tabt meget terræn, burde begivenhederne i Nagorno-Karabakh denne uge have bortvejret den sidste skepsis. For nok foregik kamphandlingerne i et fjernt hjørne af Kaukasus-bjergene, hvor kristne armeniere i århundreder har beboet en enklave lidt større end Fyn i et vanskeligt naboskab med de muslimske aserbajdsjanere. Men det eksplosive forløb og dets konsekvenser har bred relevans for det internationale system. [...] Flere iagttagere mener, at der kan have foreligget en underhåndsaftale mellem Rusland og Tyrkiet inden denne uges angreb. Set fra Rusland er der dog ikke meget at fejre, vurderer den uafhængige russisk politolog Grigorij Golosov: "Tyrkiet og Aserbajdsjan kan kun være Ruslands venner i en syg fantasi. Armenien håbede på Rusland, men forregnede sig. Det tilgiver armenierne os aldrig," skrev han i en analyse. Også EU og Frankrig, der har involveret sig som Jerevans vigtigste europæiske støtte, er blevet fanget på det forkerte ben. "EU er ikke i stand til at skabe fred i sit eget nabolag, og den manglende interesse i at engagere sig fra EU's medlemslandes side har gjort denne militæraktion mulig," skrev den tyske udenrigspolitiske analytiker Stefan Meister på det sociale medie X. At magter i det, der nogle gange kaldes ”det globale syd” - i dette tilfælde Tyrkiet - kan udnytte denne tøven, og i tiltagende grad har kræfter og mulighed for at spille et eget spil, er også en vigtig lære af endagskrigen i Kaukasus."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Landbrug: Knap 50 mio. kr. på vej i tørkehjælp til landmænd
EU-Kommissionen har besluttet at give mulighed for at udbetale ekstraordinær støtte til medlemslandenes landbrugssektorer som følge af usikkerhed på markedet, skriver Jyllands-Posten. Den ekstra støtte kommer efter en hård start på sommeren med tørke i alle regioner i en længere periode og det betyder, at der er 47,3 mio. kr. på vej i tørkehjælp til de danske landmænd. "De danske landmænd har været igennem en hård sommer, først med ekstraordinær tørke og dernæst med en meget våd juli, hvilket har givet landmændene vanskelige arbejdsbetingelser," siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V).
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Institutionelle anliggender: Med Vestager på fransk charmetur: "Vi har ikke tid til at vente på, at markedet løser klimaforandringerne"
Margrethe Vestager besøgte Frankrig for at overtale den atomkraftglade regering til at støtte hendes kandidatur til investeringsbanken EIB, skriver Information. Vestagers vision for EIB er en hurtigere tildeling af investeringer og et fokus på den grønne omstilling, genopbygningen af Ukraine og den digitale omstilling. Hun mener også, at banken skal tage flere risici og investere i de østeuropæiske lande forud for den kommende runde af EU-udvidelsesforhandlinger. "Markedet kan ikke løse klimaforandringerne. Og vi har ikke tid til at vente på, at markedet løser klimaforandringerne (...). Så her har vi selvfølgelig også brug for direkte statsstøtte til en ny generation af meget avancerede elnet, hvor der kan produceres flere forskellige former for energi. Det er den slags økonomi, vi har i Europa. Og en af de ting, jeg sætter pris på ved Europa, er, at der gives mange subsidier," sagde Vestager. Spanske Nadia Calviño, nuværende finansminister i hjemlandet, er favorit til topposten, men fra Vestager lyder det, at det er en del af hendes pitch til jobbet - at turde stille op og risikere noget. "Når jeg siger, at jeg vil have banken til at tage flere risici, så synes jeg, at jeg skal vise, at jeg er villig til at tage flere risici, for det er ikke givet, at jeg får det her job. Det er heller ikke givet, at jeg ikke får det. Jeg tager en risiko ved at stille mig frem. Selvfølgelig ikke som en, der har mistet sit job. Jeg har et vidunderligt job, som jeg kan vende tilbage til," siger Vestager.
Kilde: Information, s. 11

Grundlæggende rettigheder: Evidens og følelse
Information bringer en kommentar af Georg Metz, som blandt andet skriver: "Pia Kjærsgaard var forfærdet hos Clement Kjersgaard i P1: Hvis EU udvides med slagordet 20 (EU-lande) plus, som Ursula von der Leyen pønser på, bliver det ét kaos, tænk bare på Tyrkiet, sagde Pia Kjærsgaard, der derimod er glad for NATO og glemmer, at hele den tyrkiske musik dækker alliancens sydflanke. Sådan er der så meget, når detaljer ikke distraherer fordomme, og egne bovlamme forudsigelser om EU er lagt i glemslens grav. Siden Kul- og Stålunionen har EF/EU været sikkerhedspolitik. [...] Tyranniet har lange udsigter. Vi andre må stå sammen. Men påstande er sejlivede: Dem nede i Bryssel bestemmer det hele, som bliver ét kaos, hvis noget forandres til det bedre, og demokratiet i øvrigt er slut, når vi ikke mere må gå på barsel, som mændene vil. [...] I von der Leyens hjemland giver fortsat vaccineskepsis rygvind til Alternative für Deutschland, partiet under forandring fra protest til ekstremt. Hvem skulle have troet, at en hurtigtvirkende, effektiv vaccine midt i en pandemi nu med tilbagevirkende kraft bliver afsæt for et bekymrende mentalitetsskifte i vor store nabos sene efterklange af det unævnelige! [...] Friheden ophører for alvor, hvis kunden/tyven insisterer på dens entydighed. Sådanne overvejelser samt i respekt for andres religiøse følelser kan meget vel spille ind i mange menneskers, herunder kunstneres tøven med at reagere på forestillinger om frihed uden gradbøjning. Ikke at forglemme i behovet for sikkerhed og fred."
Kilde: Information, s. 13

Administration: Fast Greb
Regler for fremtidens medlemmer af Europa-Parlamentet kan bringe De Konservative på kant med EUs regler, advarer Europa-Parlamentets næstformand, Rainer Wieland, der repræsenterer tyske CDU, altså De Konservatives søsterparti. "Formålet med midlerne er at støtte medlemmets arbejde i parlamentet og intet andet, og medlemmet er ansvarlig for pengene," siger Wieland og fortsætter: "Vi har tidligere set sager, hvor partier forsøgte at bruge de penge, der var bevilget til deres parlamentsmedlemmer, til partiformål. Når det er sket, er det blevet anset for ulovlig partistøtte og er blevet en sag for OLAF. Partiet kan ikke og skal ikke beslutte, hvordan pengene, som gives til parlamentsmedlemmet, skal bruges. Midlerne er beregnet til at give medlemmet mulighed for at varetage sit mandat, og det er medlemmet, der er ansvarlig for, at pengene bruges efter reglerne. Hvis parlamentet bliver opmærksom på, at pengene bliver brugt i strid med reglerne om partistøtte, vil det føre til en undersøgelse. Konsekvensen kan blive, at medlemmet skal betale pengene tilbage, og i ekstreme tilfælde med en efterforskning."
Kilde: Weekendavisen, s. 2