EU i dagens aviser fredag den 23. december 2022

Tophistorier

EU-politiker Eva Kaili nægter at have modtaget penge fra Qatar
Flere af dagens aviser skriver om korruptionsskandalen i EU, hvor politikeren Eva Kaili er tiltalt for at have modtaget bestikkelse - angivelig fra Qatar. Kaili erklærede sig ifølge Kristeligt Dagblad sig i går uskyldig og bad om at blive løsladt. Det fortæller hendes advokat Andre Risopoulos. Han fortæller, at Kaili ”samarbejder på en aktiv måde med den belgiske anklagemyndigheds efterforskning.” Ørkenstaten Qatar har fordømt den efterforskning, som det belgiske politi har indledt. I en erklæring fra Qatar lyder det, at det vil kunne få en ”negativ” effekt på de diplomatiske forbindelser. Men også på leverancer af naturgas fra det lille arabiske land. Qatar og dets diplomater har efter belgisk politis ransagning hos flere medlemmer og ansatte fået suspenderet deres adgang til Europa-Parlamentet. Eva Kaili er en af seks personer, der er blevet anholdt.Politiken og Jyllands-Posten skriver, at Kaili skal tilbringe jul og nytår bag tremmer. Efter et ti timer langt retsmøde fik EU-parlamentarikeren nemlig forlænget sin varetægtsfængsling med en måned. "Af hensyn til efterforskningen vil der ikke blive givet andre oplysninger på nuværende tidspunkt," stod der i en pressemeddelelse. Udover Eva Kaili er hendes kæreste, Francesco Georgi, sigtet og fængslet. Det samme er lederen af en ngo, Niccolò Figå-Talamanca, og den tidligere EU-parlamentariker Pier Antonio Panzeri, som regnes for bagmanden. De blev alle fire varetægtsfængslet 9. december, hvor politiet efter en række ransagninger fandt i omegnen af 1,5 millioner euro i kontanter og andre værdigenstande, blandt andet i Kaili og Georgis fælles hjem, i Panzeris hjem og i en kuffert, som Kailis far var i besiddelse af på hotel Sofitel i Bruxelles.

Børsen skriver, at Eva Kaili skyder skylden Francesco Giorgi, som er hendes partner og far til deres fælles barn. Hun føler sig, ifølge hendes forsvarsadvokat André Risopoulos, forrådt af Giorgi, som arbejder som politisk assistent i EU-Parlamentet. Ifølge forsvareren opdagede hun et stort pengebeløb i deres fælles hjem, men ville ikke angive sin partner. Så derfor bad hun sin far om at tage pengene med til et hotel, hvor de kunne blive “afhentet” og returneret til “ejeren”. “Hun havde ingen forpligtelse til at anmelde sin samlever i henhold til europæisk lovgivning.

I Berlingskes leder kan man i dag blandt andet læse: "For en måned siden gik Eva Kaili på talerstolen i Europa-Parlamentet for at tage den udskældte VM-værtsnation, Qatar, i forsvar. Den græske EU-politiker roste det lille ørkendiktatur for 'reformer, som har inspireret den arabiske verden', og hun betonede, at vi havde ikke nogen 'moralsk ret' til at pege fingre ad landet. [...] Kaila er nu varetægtsfængslet sammen med tre andre mistænkte, og der er beslaglagt over 1,5 millioner euro i kontanter på adresser i Belgien, Grækenland og Italien. 150.000 euro blev fundet i Kailis bolig, og hendes far blev som i en tegneserie anholdt med en kuffert fuld af penge, da han var på vej ud af et luksushotel. Sagen kommer på et ubelejligt tidspunkt for EU, som lige havde nået en milepæl i kampen mod svig ved for første gang at aktivere en ny lov-og-ret-mekanisme, så Ungarn vil blive trukket i EU-støtte. [...] Onsdag blev Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt frikendt ved byretten for at have misbrugt EU-midler, men hans sag vidner ikke desto mindre om et usundt EU-system med alt for mange støtteordninger og pengekasser, som politikere kan spekulere i. Det er på tide at skrue ned for partistøtten i EU. Når det gælder lobbyisme, bør Europa-Parlamentet kræve, at statslobbyister skriver sig op i et lobbyregister. [...] Europa-Kommissionen er også bagud. Her har formanden, Ursula von der Leyen, lovet at indføre nye regler for den gyldne form for svingdørslobbyisme, hvor tidligere EU-ansatte eller -folkevalgte skifter til job i lobbyorganisationer. [...] Men der skal generelt strammes op i beredskabet mod korruption i EU’s institutioner, som EU’s ombudsmand, Emily O'Reilly, også efterlyser det."

Altinget torsdag bringer et debatindlæg af Nikolaj Villumsen, medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten. Han skriver blandt andet: "Kort før EU-Parlamentet mødtes for sidste gang i 2022, blev systemet ramt af et politisk chok, og i dagene efter voksede skandalen i omfang. Jeg taler naturligvis om anholdelsen af EU-Parlamentets næstformand, den (nu tidligere) socialdemokrat Eva Kaili fra Grækenland. Sammen med den tidligere højt profilerede italienske socialdemokratiske EU-parlamentariker Antonio Panzeri, spiller hun en af nøglerollerne i en korruptionssag, der lyder som en spionroman. [...] Som sagt lyder det som en roman, og det er bemærkelsesværdigt, at Eva Kaili blev anholdt af Belgisk politi. Som Medlem af EU-Parlamentet har man nemlig parlamentarisk immunitet, medmindre man bliver fanget in flagrante delicto. Netop det var tilfældet med den nu tidligere næstformand. [...] Korruptionsskandalen har tråde ud fra EU-Parlamentet, herunder til den tidligere italienske EU-Parlamentarikers organisation, der blev oprettet, da han ikke blev genvalgt. Det er en organisation, der formåede at blive partner med EU-Parlamentet på rekordtid, selvom den helt klart ikke fulgte reglerne. Den registrede sig eksempelvis ikke i EU's åbenhedsregister, noget der ellers er et krav i den slags tilfælde. Samme organisation har, ved vi nu, udbetalt omkring 50.000 euro – i kontanter, vel at mærke – til en fagforeningsleder, der nu har måtte trække sig som følge af sagen. Hvordan, så stor en kontantudbetaling ikke har sat gang i alarmklokkerne, står hen i det uvisse. [...] Ovenpå det første chok er det blevet gjort tydeligt, at de regler, der eksisterer i EU-systemet, på området er alt for svage, og at de ikke altid håndhæves. [...] Det bør ellers nu være åbenlyst for alle, at de regler, EU-Parlamentet selv har udarbejdet, ikke har været gode nok. Derfor foreslår jeg, at man indkalder EU's ombudsmand og flere af de internationale og europæiske organisationer, der arbejder med kontrol af lobbyisme, for at få hjælp til at udarbejde nye og hårde regler. Regler, der vil gøre en reel forskel."
Kristeligt Dagblad, s. 7; Politiken, s. 9; Jyllands-Posten, s. 14; Berlingske, s. 2; Altinget, torsdag; Børsen, s. 9 (23.12.2022)

Prioriterede historier

Journalister afslører: Sådan smugles ulovligt russisk træ ind i Europa
Berlinske skriver, at et internationalt team af journalister har afsløret, hvordan der ved hjælp af falske papirer smugles træ og træpiller fra Rusland og Belarus til Europa. Samtidigt tyder meget på, at træet også ender i Danmark. Kort efter at EU indførte et forbud mod import af russisk træ i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, begyndte mistænkeligt store mængder af træ at strømme ind i Europa, angiveligt fra centralasiatiske lande. Men i virkeligheden kommer træet fra Rusland og Belarus. Det afslører en artikel fra det internationale netværk af undersøgende journalister OCCRP. På papiret er EU’s import af træ fra Kasakhstan og Kirgisistan eksploderet fra omkring 3,3 millioner danske kroner i 2020 og 2021 til over 223 millioner alene fra juni til oktober i år ifølge OCCRPs tal. Netværket af journalister har besøgt et lager tæt på hovedstaden i Litauen, hvor de har udgivet sig for at være interesserede i at købe træpiller af en forhandler. Træet på lageret stammer fra en virksomhed i Kirgisistan kaldet Agro KG, og ifølge OCCRP er det blot et af flere firmaer, der tilbyder at omgå sanktionerne ved hjælp af de falske papirer. Vygantas Paigozinas, vicedirektør i Litauens toldvæsen, fortæller desuden til netværket af journalister, at smuglerne begår en række dumme fejl, der ifølge ham gør det "absolut ubestrideligt", at det er sådan, smugleriet foregår. "Vi finder mærker på emballagen og ekstra dokumenter, der direkte viser, at varerne kommer fra Rusland eller Belarus," siger han. En rapport fra USA’s handelsministerium slog i juni fast, at en række tidligere sovjetrepublikker systematisk og i stor stil hjælper Rusland med at omgå Vestens økonomiske sanktioner.
Berlingske, s. 7 (23.12.2022)

Det digitale indre marked

DI: Nu skal Danmarks nye digitaliseringsminister samle de digitale indsatser
I et debatindlæg på Altinget torsdag skriver branchedirektør i DI Digital, Rikke Hougaard Zeberg, blandt andet: "Danmark har fået en ny digitaliseringsminister. Det har vi længe været fortalere for i Dansk Industri. En ny digitaliseringsminister er rigtig glædelig, fordi der er brug for meget mere politisk fokus på digitaliseringen i Danmark – på tværs af alle ministerielle ressorter, sektorer og brancher. Så stort tillykke til Marie Bjerre (V) – vi har ventet længe på dig og står parat til bistå dig med at fastholde Danmarks position som et af verdens mest digitaliserede samfund. Jeg tænker, at det snart vil gå op for ministeren, at hun står overfor en ret stor opgave. Den digitale dagsorden er bred, udfordringerne er mange, og behovet for en tværgående koordinering på tværs af ressortområder er strengt nødvendigt. [...] Der er også alle de andre store dagsordner, der kalder på ministerens opmærksomhed. En massiv EU-regulering i form af AI-direktiv, Data-direktiv, Cloud-direktiv og NIS2-direktiv ruller ind over os i det kommende år. Vi kan allerede se de kæmpestore administrative byrder, der følger med reguleringen. Reguleringen er nødvendig, men hvis den ikke bliver balanceret, så risikerer vi, at virksomhederne mister konkurrence- og innovationskraft. Og det er faktisk det modsatte af det, vi ønsker at opnå med reguleringen. [...] EU-kommissionen har sat en målsætning om, at der i 2030 skal være 20 millioner it-specialister i EU. I dag er der knap ni millioner. I Danmark har vi endnu ingen målsætning – og værre endnu: Vi har ingen plan. [...] Digitaliseringen skal ske balanceret og med respekt for vores værdier – vi skal turde omfavne teknologien og få det bedste ud af det kæmpe potentiale, der venter på os. Men vi skal gøre det klogt og demokratisk. I Dansk Industri står vi klar til at samarbejde om at løse de mange opgaver, og ikke mindst samarbejde om at fastholde Danmarks førerposition på det digitale område. Vi glæder os rigtigt meget til at komme i gang."
Altinget, torsdag (23.12.2022)

Vestager forudser sammenstød og konflikt med Elon Musk om Twitter
Altinget torsdag skriver, at Elon Musk's påstande om ytringsfrihed klinger hult hos EU's topchef for det digitale marked Margrethe Vestager. Selv om man er en af klodens rigeste mænd, så kan man ikke bare gøre et af den vestlige verdens vigtigste sociale medier til sin egen personlige legeplads. I hvert fald ikke hvis man vil blive ved med at udbyde sin service på Europas digitale marked, som er hastigt på vej til at indføre verdens strammeste regler og rettigheder for internettet. ”Det er klart, at der kan blive et sammenstød,” lyder Margrethe Vestagers advarselsskud til tech-milliardæren Elon Musk, som i oktober overtog Twitter for en pris på over 300 milliarder kroner. "Når man kan se, at han fjerner journalister, som er kritiske over for det, han gør, så virker det hult. For så er det jo altså ikke total ytringsfrihed længere," lyder det fra Vestager i et stort interview med Altingets europæiske podcast. EU har i år vedtaget Digital Services Act (DSA), som vil træde i kraft i løbet af 2023 og stille en række præcise krav til de store aktører på internettet.
Altinget, torsdag (23.12.2022)

Finansielle anliggender

Japan har overgivet sig til inflationen. Det rammer dit boliglån og dine aktier
Berlingske skriver, at den japanske centralbank i denne uge overraskede med et lille skridt væk fra den lempelige pengepolitik, der har defineret japansk økonomi siden 2013. Man vil nu tillade udsving i den tiårige statsrente på et halvt procentpoint omkring nul. Med Japans udmelding har alle vestlige centralbanker nu forladt den ultralempelige pengepolitik og har dermed erkendt, at udbruddet af inflation ikke er midlertidigt. Det forstærker signalet fra de to førende centralbanker - Federal Reserve i Washington og Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt - om, at renterne skal op. Den tiårige tyske rente, der styrer det danske renteniveau, er steget med næsten et halvt procentpoint siden seneste møde i ECB, og alle statsrenter er steget efter Japans udmelding. Når vi ser frem mod 2023, har Japan nu meldt sig på banen som en mulig kilde til finansiel turbulens. Højere renter sender giftpile til aktiemarkedet, og derfor kan der komme mere modvind til aktieformuerne, hvis Bank of Japan fortsætter opad næste år.
Berlingske, s. 12 (23.12.2022)

Pas på med sortsynet!
Weekendavisen har talt med Jacob Funk Kirkegaard, der er seniorforsker ved German Marshall Fund i Bruxelles med speciale i international økonom. Han er ikke en af dommedagsprofeterne, der forudser, at Europa i mange år vil være i dyb krise. Han mener, at energipriserne har toppet, at inflationen vil falde dramatisk ligesom renterne. Og hvis man skal tro markedet, er der rigeligt med gas til europæiske forbrugere også til næste vinter, siger han. "Vi har fået et økonomisk chok, ingen tvivl om det. Gaspriserne er på godt et år steget fra 20-25 euro pr. MW på det hollandske TTF-marked, der sætter engrospriserne i Europa, til cirka 125 euro pr. MW, altså til det femdobbelte. Men til gengæld er forward-kurven flad. Den del af inflationen, der kommer fra energipriserne, vil faktisk falde til nul allerede i juni-juli næste år jævnfør gasmarkedets nuværende prisforventninger. Derfor vil også den generelle inflation falde meget dramatisk til næste år - ikke øjeblikkeligt ned til de to procent, hvor vi helst vil have den, men den vil falde," siger han og fortsætter: "Det skaber så en diskussion om, hvor høgeagtige centralbankerne, og i særdeleshed Den Europæiske Centralbank (ECB), skal være. Jeg vil mene, at fordi inflationen i altovervejende grad skyldes energichokket og allerede er toppet, så vil det være en kæmpe fejltagelse, hvis ECB bliver ved at hæve renten. Alle ved, at pengepolitik virker på den reelle økonomi med 6 til 12 måneders forsinkelse. Når vi nu kan se, at inflationen om 6-12 måneder vil gå dramatisk ned, skal man ikke hæve renten yderligere. Hvis man gør det, stopper den økonomiske aktivitet, ejendomsmarkedet crasher, arbejdsløsheden stiger - og det vil være fuldstændig unødvendigt. Beskæftigelsesfrekvensen i Europa er den højeste nogensinde. Det vil være tåbeligt at skylle den baby ud med badevandet." Han mener desuden, at et prisloft på gas, som EU netop har indført, er en dårlig ide. "Lige nu har vi et overgangsproblem, fordi vi er blevet tvunget af Putin til at accelerere omstillingen så dramatisk. Men der er meget, meget stor forskel på de forskellige EU-landes situation. I Danmark har vi det held, at vi har et meget udbygget vindmøllenet, så når vinden ellers blæser, er vi på den grønne gren. Vi har en god isolering af vores boliger. Vi bruger relativt set ikke ret meget gas. Tyskland, for eksempel, er i en helt anden situation. Det gør, at det er meget vanskeligt at lave en fælles EU-politik. De økonomiske omstændigheder er simpelthen for forskellige. Prislofter er en ekstrem dårlig idé efter min mening. Det giver et incitament til bare at bruge løs af energien."
Weekendavisen, s. 8 (23.12.2022)

Grundlæggende rettigheder

Tidligere ambassadør: SVM-regeringen er allerede på diplomatisk kollisionskurs med konventionerne
Claus von Barnekow, seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, bestyrelsesmedlem, Militærhistorisk Netværk (Dansk Militærhistorisk Kommission), forhenværende ambassadør, Europarådet, skriver i en kommentar i Altinget torsdag blandt andet: "Held og lykke til den nye regering og dens bidrag til at løse den række af ydre og indre problemer, som regeringen har valgt at præsentere i sit tværpolitiske grundlag som et resultat af en forhandlet politisk fællesmængde. [...] Blandt den nye regerings 38 udfordringer anføres dog det angiveligt særlige danske politiske problem, at "der er begrænsede muligheder for at udvise kriminelle udlændinge, hvilket er en udfordring." Modpolen i dette problemkompleks er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) og dens fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), der er til for at beskytte individet mod statens vilkårlighed. [...] Regeringen og et flertal i Folketinget kan fravige EMRK. Såfremt Folketinget vedtager en lov og i forarbejderne tilkendegiver at fravige EMRK eller muligheden af fravigelse, må danske domstole kunne antages at være forpligtet til at respektere lovgivers ønske og lægge denne lov til grund uanset indholdet af EMRK. [...] Må man i øvrigt i den forbindelse spørge, hvorledes det forholder sig med EU-borgere og EU's opholdsdirektiv? Det er selvsagt politisk relevant, at ville drøfte og påvirke Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og dens praksis, men grundlaget og præmissen herfor er folkerettens og konventionernes indhegnende virkelighed. Ikke en indgriben i domstolens uafhængighed. I januar 2018 udtalte Venstres daværende statsminister, nu udenrigsminister, i Europarådets parlamentariske forsamling: "Vi har brug for et system, der ikke blander sig for meget i de lande, der tager menneskerettighederne seriøst," sagde han. [...] Eller er det en generel offensiv indsats over for EU-klassens og Europaråds-klassens vanskelige elever som eksempelvis Ungarn og Polen i EU, Ungarn, Polen og Tyrkiet i Europarådet og andre? Danmark har tidligere haft en menneskerettighedsambassadør, hvor interessen dog blev rettet mod stater langt fra og uden direkte konkret betydning for Danmark. [...] Regeringen vil nu igangsætte en grundig udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention (EMRK) og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). I den forbindelse må det være på sin plads først at erkende problemets reelle omfang. Som et bidrag kan oplyses, at fra december 2017 til i dag, altså de seneste fem år har Domstolen afvist eller afgjort 28 sager anlagt mod Danmark."
Altinget, torsdag (23.12.2022)

Institutionelle anliggender

Europas unge er ikke woke
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af journalist Kasper Kloch, Her kan man blandt andet læse: "Et gammelt mundheld siger: 'Hvis du ikke er venstreorienteret som ung, har du intet hjerte, og hvis du stadig er det som ældre, har du ingen hjerne.' Ordene indkapsler en fast forankret forestilling om det politiske liv i den vestlige verden. Den progressive venstrefløj har stærk appel til ungdommens idealisme, mens højrefløjen er det naturlige hjem for den ældre og mere pragmatisk sindede vælger. Måske er tiden kommet til at tage denne forestilling op til revision. De seneste års valg i Europa tegner således et noget anderledes billede af de politiske fløjes appel til de forskellige aldersgrupper, og særligt de unges kursskifte springer i øjnene. Tag eksempelvis Italien, hvor Giorgia Meloni i oktober blev indsat som ny premierminister. Mere end halvdelen af de unge vælgere støttede den sejrende højrefløjskoalition bestående af Melonis parti Fratelli d'Italia, Matteo Salvinis Lega og Silvio Berlusconis Forza Italia. [...] De unges begejstring for det yderste højre er lidt mere afdæmpet i Tyskland, men ser man isoleret på det tidligere Østtyskland, er billedet dog markant anderledes. Her er Alternative für Deutschland (AfD) i flere delstater det største parti blandt unge vælgere under 30 år med stemmeandele et stykke over 20 procent. [...] Modstanden mod EU er en fællesnævner for partierne på den yderste højrefløj, der typisk har grænselukninger og stop for indvandring som en del af deres politiske program. Hertil kommer modstanden mod feminisme og wokeideologi, som særligt vinder genklang hos unge mænd. Under hele bevægelsen løber en understrøm af frustration og utilfredshed med samfundets bærende institutioner og de traditionelle politiske partier, som har siddet på magten i årtier. [...] På tværs af Europa udtrykker de unge deres frustration mod det bestående. Parallelt med klimaaktivisme og andre venstrefløjsagendaer har en ny protestbevægelse fået vind i sejlene med afsæt på den yderste højrefløj. Bevæggrundene varierer fra land til land, og mens det for nogle er en ideologisk stemme for et konkret politisk program, er det for andre mest af alt en protest mod det system, der ikke har vist sig i stand til at indfri sine løfter. Den venstrefløj, der engang var knudepunktet for ungdommens glødende aktivisme, er ikke længere helt så hot."
Weekendavisen, s. 12 (23.12.2022)

Interne anliggender

Påfugl Fønix
I Weekendavisen kan man i dag læse om Morten Messerschmidts frifindelse i sagen om dokumentfalsk og svindel med EU-midler. "Det her betyder rigtig meget. Sagen har kastet lange skygger over Dansk Folkeparti og mig som politiker gennem nu syv år og et par måneder. At kunne lægge det bag sig er selvfølgelig rigtig godt," sagde en lettet Messerschmidt efter det sidste retsmøde i sagen. Enden på sagen blev, at dommere og domsmænd ikke anså det for bevist, at der ikke havde været noget EU-møde i Skagen i 2015. Dommens formulering lød, at det er: "overvejende betænkeligt at anse det for bevist, at der ikke blev afholdt et EU-seminar ved sommergruppemødet".
Weekendavisen, s. 2 (23.12.2022)

Klima

Gør grønt til en fælles standard
Børsen bringer et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Hun skriver blandt andet: "Det er 14 år siden, at EU fik et mål om, at 50 pct. af offentlige indkøb skal være grønne. Målet bygger på frivillighed, og der fulgte ingen krav med - og måske er det derfor, at det ikke for alvor har gjort en forskel. For nylig kunne man endda læse her i Børsen, at de danske virksomheder står klar med de grønne løsninger, men at de fravælges på grund af mangel på grønne udbudskrav. [...] Derfor er det på tide, at vi indfører klimakrav i offentlige indkøb. I hele EU. Der er et kæmpestort potentiale i at skubbe på den grønne omstilling ved at stille krav til bæredygtighed i offentlige udbud. EU's store muskler Offentlige myndigheders købekraft udgør 14 pct. af EU's bnp, og det burde være tydeligt for enhver, hvor store muskler EU dermed har til at hjælpe den grønne omstilling - og skubbe på for en større efterspørgsel på grønne løsninger. [... ] EU-Kommissionen har heldigvis vist villighed til at indføre reelle grønne krav, og i Europa-Parlamentet arbejder jeg netop som forhandler på ny lovgivning, der skal være med til at definere grønne offentlige indkøbskriterier."
Børsen, s. 31 (23.12.2022)

Sikkerhedspolitik

Nu lever vi alle på campus
Weekendavisen bringer et interview med den ukrainske sociolog Ivan Krastev, en af Europas mest anerkendte intellektuelle. I interviewet udtaler han blandt andet: "Vi bevæger os fra at have konflikter om ideologi til at have konflikter om identitet. Jeg tror ikke på, at vi nu er i en verden præget af klassisk realisme, hvor alt handler om staternes interesser. At Rusland reagerer på NATOs udvidelse. Hvis det var sandt, ville russerne være rasende over, at Sverige og Finland søger om optagelse i NATO. Men russernes reaktion har været afdæmpet. Helt modsat reaktionen på Ukraine. Hvis Ukraine kommer med i NATO, er det verdens undergang for Putin. Det kan ikke forklares med sikkerhed. Jeg tror heller ikke på Joe Bidens idé om, at vi står i en global konflikt mellem demokrati og autokrati. En ny kold krig. Størstedelen af Bidens 'alliance af demokratier' sanktionerer ikke Rusland. Autokrati er ikke en ideologi. Det var kommunismen. Det var en radikal ideologi om afskaffelse af privat ejendomsret. Derfor var det lettere at mobilisere for og imod kommunismen. I dag definerer statsformen i et land ikke udenrigspolitikken. Konflikterne handler om noget andet - om suverænitet, nationale interesser og identitet."
Weekendavisen, s. 1 (23.12.2022)

Zelenskyj presser Washington til at yde mere våbenhjælp
Information bringer en analyse om Ukraines præsident Zelenskyjs besøg i USA. Korrespondent Martin Burcharth skriver blandt andet: "Ukraines præsident opfordrede under et opsigtsvækkende lynvisit i USA direkte fra fronten i Bakhmut Kongressen til at godkende en bevilling på 50 milliarder dollar i våbenhjælp og finansiel bistand for næste år. [...] Demokraternes flertalsleder i Senatet, Chuck Schumer, spurgte direkte Zelenskyj, hvad der ville ske, hvis Senatet skulle afvise at vedtage en ny bevilling på næsten 50 milliarder dollar med våbenhjælp og finansiel bistand til Ukraine i 2023. Den ukrainske leders svar skal have været lakonisk: 'Så taber vi krigen.' Zelenskyj kom til Washington, kort forinden Senatet skal stemme om et finanslovsforslag, som blandt andet indeholder bevillingen til Ukraine. Kombineret med våbenhjælp og finansiel støtte fra EU har den amerikanske pakke til hensigt at hjælpe Ukraine med at forsvare sig og potentielt generobre flere russiskbesatte territorier i 2023. [...] Kevin McCarthy, den formodede republikanske formand for Repræsentanternes Hus i næste samling, skal have varslet over for Zelenskyj, at Ukraine ikke skal forvente 'blankochecks' fra USA under hans ledelse i 2023-24. For Zelenskyj var den virkelig opløftende nyhed imidlertid, at Biden under besøget gav bemyndigelse til at udbetale yderligere 1,8 milliarder dollar fra en bistandspakke, som Kongressen vedtog tidligere i år. [...] I USA og NATO frygter man, at Rusland vil forsøge at sprede krigen, hvis Ukraine tilføres offensive våbensystemer, der kan bruges til at beskyde russisk territorium. I NATO stoler man bare ikke på ukrainerne. Og måske uforvarende kom Zelenskyj til at bekræfte denne NATO-landenes skepsis, da han under pressekonferencen med Biden konstaterede, at ukrainerne vil få svært ved at tilgive Rusland for de store tab af menneskeliv og den civile befolknings uhyre lidelser denne vinter. Han forklarede: 'Forældre, der har mistet sønner og døtre på slagmarken, er ikke interesseret i en retfærdig fred, ifølge hvilken Ukraine bevarer sin suverænitet, frihed og territoriale integritet og får udbetalt fuld krigsskadeserstatning. De vil have hævn. I deres øjne ville en fredsaftale ikke være retfærdig.' Zelenskyj kaldte også Rusland for en 'terrorstat' og hævdede, at russiske soldater opfører sig 'umenneskeligt'."
Information, s. 10-11 (23.12.2022)

Udenrigspolitik

Løkkes første europæiske opgave
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) besøgte Berlin torsdag, mødte han sit tyske modstykke Annalena Baerbock. De to har med sikkerhed talt om europapolitik, der er blandt de tyske grønnes hjertebørn. Men den nye minister måtte ned på side 37 i regeringsgrundlaget for at finde regeringens EU-politik, der fylder en sides penge. [...] Hvis techgiganterne skal tæmmes, ukrainerne skal hjælpes og klimakatastrofen afværges, så er EU den arena, hvor Danmark kan få mest indflydelse. [...] I forhold til sikkerhed, økonomi, sundhed, klima og miljø og så videre kan Danmark ikke stå uden et europapolitisk fundament. En af Løkke Rasmussens første opgaver er derfor at lave en europapolitisk aftale. [...] Danmark bør skabe et rum for europæisk idéudvikling. Styrkelsen af Udenrigsministeriet bør fokusere på ansættelse af EU-specialister i Bruxelles og de europæiske hovedstæder. En europapolitisk aftale bør ikke blot handle om, hvordan Danmark positionerer sig ved EU-møderne, men også om, hvordan Folketinget behandler EU-lovgivning. [...] Derfor: Flyt mest mulig EU-lovgivning til de relevante udvalg, skab en europapolitisk idémaskine, og ansæt mandskab til at kunne agere proaktivt og tidligt i Bruxelles og de andre hovedstæder."
Information, s. 2 (23.12.2022)