EU i dagens aviser fredag den 23. februar 2024

Tophistorier

Danmark langtidsforpligter sig til at støtte Ukraine
Danmark indgår en tiårig sikkerhedsaftale med Ukraine, hvilket flere aviser skriver om i dag. På et pressemøde torsdag præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), de nye danske sikkerhedspolitiske planer, skriver Information og Børsen. Danmark lancerer sin 15. donationspakke til Ukraine med en værdi af cirka 1,7 milliarder kroner og samtidig forpligter Danmark sig sammen med andre lande på militær og civil støtte til Ukraine i ti år. "Vi vil fortsætte donationerne, så længe det er nødvendigt," sagde Mette Frederiksen. Kristian Søby Kristensen, seniorforsker i sikkerhedspolitik og centerleder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, mener, at det er svært at vurdere betydningen i det store billede. "Selvfølgelig er det rart for Ukraine, at man får en langsigtet økonomisk minimumsforpligtelse fra Danmark. Den vinder ikke i sig selv krige for Ukraine, det handler om at få så mange som muligt med, og det afgørende er, hvad amerikanerne gør," siger han ifølge Information og fortsætter: "Det er en sikkerhedsaftale, som sætter rammerne for et tæt politisk og militært samarbejde mellem Danmark og andre lande på den ene side og Ukraine på den anden, som i vidt omfang handler om militær støtte og at gøre Ukraine klar til EU og NATO-optagelse." Børsen skriver, at EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har varslet en ny forsvarsindustriel EU-strategi inden for få uger, og fra Mette Frederiksen bliver der også lagt vægt på, at Europa skal producere en større del af oprustningen. “Flere kapaciteter skal produceres på egen jord, og det skal ske med større hast. Verden er blevet et farligere sted - det er vi nødt til at erkende,” siger hun.

Jyllands-Posten bringer et interview med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Han mener, at den voksende militære trussel fra Rusland og et muligt comeback til Donald Trump i Det Hvide Hus sætter Europa under voldsomt pres og derfor er der meget vigtigt at forberede europæiske modtræk. "Udtalelserne fra Trump skærper behovet for at gøre noget, som vi allerede er i gang med, og som vi måske har opdaget lidt for sent, nemlig at få mere styr på vores egen sikkerhed i Danmark og i Europa," siger Lars Løkke. På linje med statsministeren og forsvarsministeren vil Løkke ikke udelukke, at det kan blive nødvendigt at forhøje det danske forsvarsbudget endnu mere. "Den bedste investering, vi kan foretage nu, er i Ukraines sikkerhed, samtidig med at vi så bygger op selv," siger han. Han kritiserer samtidig, at EU ikke har levet op til løfterne om at levere mindst 1 million artillerigranater inden marts, hvor kun omkring halvdelen er nået frem. "Det er slet ikke godt nok. Det handler om at forstå dybden af den trussel, som vi står overfor. Det er ikke nok bare at tømme vores egne lagre og sende det afsted. Europa skal simpelthen omstille sig til et nyt trusselsbillede, hvilket også betyder, at den europæiske forsvarskapacitet skal øges og udbygges," siger Lars Løkke.

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, direktør i Policy Group. Han skriver blandt andet: "Donationspakke nummer 15 til Ukraine og en 10-årig sikkerhedsgaranti er udtryk for et paradigmeskifte i europæisk sikkerhedspolitik. [...] Den erkendelse, der både er kommet til regeringen og til de fleste andre lande i Europa det sidste lille halve år er, at Ruslands appetit på mere er om ikke grænseløs, så farligt ubekendt. Fakta er, at Rusland har evnet at opruste, da plan A - en hurtig annektering af hele Ukraine - slog fejl for to år siden. At Europa er langsom til at komme op i gear, men nu skal det i en fart. Med Trump lurende som en mulig joker i Putins hånd kan det kun gå for langsomt. Rusland er ikke blot en aktuel trussel mod Ukraine, men potentielt for Europa inden for en horisont på mindre end 10 år. Paradigmeskiftet går på, at mens stikordene før var ”Ukraine skal vinde” og mere moderat ”Ukraine må ikke tabe”, så er det uudtalte budskab i dag, at Ukraine skal holde stand, udmatte de russiske styrker, så Europa vinder tid til oprustning. Derfor er Ukraine nu også Danmarks fremskudte fæstningsværk, der skal sikre os ved at sikre dem. For ikke kun Ukraine er under angreb fra Rusland - vi er også."

Politiken bringer en kommentar af international kommentator Michael Jarlner, som blandt andet skriver: "Der ligger en serie nye erkendelser bag den nye ukrainske sikkerhedspakke, som statsminister Mette Frederiksen (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) torsdag lancerede på Marienborg. Den første er, at Ukraine er trængt på slagmarken. [...] Den næste erkendelse, som Mette Frederiksen rejste torsdag: "Ukraine er måske slet ikke endestationen", som hun formulerede det, "men en delmængde af noget større". Vi taler ikke om en direkte trussel mod Danmark, understregede hun. Men der er en tiltagende frygt for, at Rusland vil begynde at teste Nato's reelle sammenhold. Med sin retorik bevæger den danske regering sig mod en større fortælling, der kan berettige, at Danmark nu er på vej med yderligere 1,7 milliarder kroner i våbenstøtte til Ukraine, efter at der i forvejen er bevilget 33 milliarder kroner hen over de senere år: Det her handler ikke bare om Ukraine, men også om os selv. [...] Og den sidste erkendelse: Med sin nye militæraftale med Ukraine fortsætter Danmark en aktivistisk sikkerhedspolitik, men nu i sit nærområde. [...] Men ikke nok med det: Med sine hidtidige bidrag er småstaten Danmark - målt i kroner og øre - det land, der leverer mest støtte til Ukraine efter USA, Tyskland og Storbritannien. Omvendt ligger et stort EU-land som Frankrig helt i bunden, selv om netop præsident Emmanuel Macon næppe forspilder en lejlighed til at tale om behovet for "strategisk autonomi" i Europa. Danmark er med til at øge presset på ham for at sætte handling bag ordene."
Information, s. 6; Jyllands-Posten, s. 6-7; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 2; Børsen, s. 6-7 (23.02.2024)

Prioriterede historier

Atomwaen? Ja bitte!
Weekendavisen skriver, at der i øjeblikket foregår en debat i Tyskland om atomoprustning. Donald Trump i USA har mere end antydet, at den amerikanske atomparaply over Europa kan blive revet i laser med ham som præsident og derfor er det er helt reel debat at tale om landet i EUs midte, Tyskland, fremover skal blive en aktiv og central del af en fælles europæisk atomoprustning, skriver Weekendavisen. Den britiske forsker dr. Benjamin Tallis fra det tyske udenrigspolitiske selskab, DGAP, mener, at det er opmuntrende, at debatten er kommet i Tyskland. "Debatten skal selvfølgelig også finde sted i resten af Europa, fordi vi helt klart skal til at handle. Der er ingen garanti for, at den amerikanske sikkerhedsgaranti vil fortsætte. Vi skal vide, hvor vores afskrækkelsesmidler så skal komme fra. Det er virkelig op til os at finde en løsning. Den debat er nødvendig, men den skal følges op af handling," siger han. Benjamin Tallis understreger dog, at den opblomstrende tyske debat primært omhandler et europæisk samarbejde med Tyskland som deltager og altså ikke om et selvstændigt tysk atomvåbenprogram. "Det er kun bag lukkede døre, at der er tyskere, der taler om det. Men de konkluderer normalt, at det ikke er en god idé," fortæller han. Både den liberale finansminister Christian Lindner (FDP) og CDU/ CSUs kristendemokratiske førstemand i EU-Parlamentet, Manfred Weber, er imødekommende overfor europæisk atomoprustning med tysk deltagelse. En af dem, som ikke er enig, er Roderich Kiesewetter fra CDUs parlamentsgruppe i Berlin. "En europæisk atomvåbendebat kommer på et uhensigtsmæssigt tidspunkt og sender det forkerte signal til Trump. Det ville være et signal til USA om, at europæerne ikke længere ønsker at tilskynde til amerikansk beskyttelse, og det ville signalere over for Putin, at han kan afpresse os nukleart, fordi de britiske og franske atomvåben ikke er nok," siger han.

Weekendavisen bringer en kommentar af Mikkel Vedby Rasmussen, dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Tyskland både vil, og vil ikke, have atomvåben. [...] Ved at tale om en ”europæisk” (læs fortsat, tysk) atomafskrækkelse, tager de tyske politikere med nogle års forsinkelse imod præsident Macrons invitation til en "strategisk dialog" om de franske atomvåben. Fordi landet ikke er en del af NATOs atomplanlægning, kan Frankrig tilbyde en parallel atomplanlægning i EU-regi. Men den relation er også usikker. For som Liviu Horovitz og Lydia Wachs fra den tyske tænketank SWP påpeger, så vil Frankrig ikke forære nøglerne til sine atomvåben til den europæiske "sikkerhedskommissær", som er et andet af de tyske forsvarsforslag fra de forløbne uger. Fra et indenrigspolitisk perspektiv handler de tyske udspil ikke om atomvåben, men om, at de tyske regeringspartier vil markere sig med antiamerikanisme og forsvarsvilje, fordi de frygter, at det yderste højre sejrer til europaparlamentsvalget. Politikerne i Berlin både vil og vil ikke have atomvåben. Våbnene skal både være tyske og ikke være tyske. At debatten om atomvåben ikke nødvendigvis handler om atomvåben, illustrerer, at Heisenbergprincipperne lever og har det godt i Berlin. De skaber desværre en usikkerhedsrelation. For atomvåben er drevet af logikker, som er hårdere end dem, der normalt gælder for politik i Bruxelles og Berlin. I stedet for at afskrække Rusland, kan al snakken om en tysk finger på atomknappen skabe mere usikkerhed."
Weekendavisen, s. 1,8,11 (23.02.2024)

Finansielle anliggender

EU vil bruge russernes konfiskerede penge til at genopbygge Ukraine
EU har vedtaget en lov, som betyder, at overskud og renteindtægter fra de russiske aktiver, som er indefrosset, skal placeres i en fond, hvorfra pengene kan kanaliseres til Ukraine, skriver Politiken. Omkring to tredjedele af aktiverne er deponeret i EU's medlemslande og det anslås, at det kan generere knap 30 milliarder kroner til Ukraine om året. Den resterende tredjedel af de indefrosne aktiver er placeret i andre G7lande, blandt andet USA, som presser på, for at et samlet Vesten bruger direkte af dem - og altså ikke blot de renteindtægter og profitter, der opstår ved geninvestering. I øjeblikket arbejder vestlige embedsmænd på højtryk for at sikre, at man på den rette side af loven kan konfiskere Ruslands indefrosne milliarder og sende dem til Ukraine. "G7-landene kommer tilbage til det her omkring 24. februar," siger en vestlig embedsmand, som sammen med blandt andet EU har været med til at designe sanktionspakkerne mod Rusland. Han understreger samtidig, at pengene, der muligvis frigøres, ikke skal bruges titl våbenkøb, men til Ukraines genopbygning. Kristoffer Kjær Lomholt, chefanalytiker i Danske Bank, er skeptisk over for meldingerne fra Den Europæiske Centralbank, ECB, om, at en mulig konfiskering af russiske aktiver vil svække euroens status som sikker reservevaluta. "Rusland har været undtagelsen i forhold til at have store beholdninger af euro, hvilket primært skyldes salg af gas til europæiske lande. Der er lidt storhedsvanvid over det, når ECB forsøger at snakke om euroen som reservevaluta, for den eneste globale reservevaluta er den amerikanske dollar. Euroen er peanuts i forhold til," siger han.
Politiken, s. 8 (23.02.2024)

Regeringen sænker loft over kontantkøb trods manglende dokumentation på effekt
Den Europæiske Centralbank spiller sig på banen i SVM-regeringens kamp for at indskrænke danskernes betaling med kontanter i butikker og forretninger, skriver Jyllands-Posten. Den 1. marts vil regeringen sænke grænsen for kontantbeløb på 20.000 til 15.000 i butikker og forretninger. Regeringen mener, at det er et nødvendigt greb i kampen mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, men den forklaring køber Den Europæiske Centralbank (ECB) åbenbart ikke. For der gik kun to dage før et 10 sider langt høringssvar fra ECB landede i erhvervsminister Morten Bødskovs postkasse. ECB-formand Christine Lagarde slår blandt andet ned på, at der hverken i 2020, hvor betaling med kontanter i detailhandlen blev sænket fra 50.000 kr. til 20.000 kr., eller i det fremlagte lovforslag, er redegjort for, hvordan stramningerne over for almindelige danskeres kontantbetalinger i butikker og forretninger har virket i kampen mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. "Hvis disse foranstaltninger (tidligere sænkninger af kontantloftet, red.) ikke har haft de ønskede virkninger, er det vanskeligt at forstå, hvorfor en nedsættelse af denne grænse til 15.000 kr. skulle være mere hensigtsmæssig og mere effektiv," påpeger Christine Lagarde. Hun understreger i brevet, at et kontantforbud ifølge EU-retten skal stå "i et rimeligt forhold til det offentlige hensyn, der forfølges" og konstaterer samtidig, at man på denne baggrund må sætte spørgsmålstegn ved, om lovforslaget kan anses for at stå i et rimeligt forhold til det mål, der forfølges eller ej. Morten Bødskov (S) erkender i et svar til Folketingets erhvervsudvalg, at man ikke har undersøgt, om nedsættelsen af kontantbeløb har haft en direkte effekt i forhold til kampen mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, men han vælger alligevel at hælde ECB-kritikken af brættet ved at fastslå, at man ved at forbyde at betale 15.500 kr. kontant for f.eks. et nyt tv vil opnå "den rette balance" mellem at holde hånden under brugen af kontanter og kampen mod hvidvask og kriminalitet. Folketinget ventes at stemme om det nye kontantloft torsdag den 22. februar og hvis forslaget vedtages, vil det nye kontantloft gælde fra den 1. marts.
Jyllands-Posten, s. 8 (23.02.2024)

Institutionelle anliggender

Denne gang bliver von der Leyen på jorden
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Den mindst overraskende nyhed i denne uge var meldingen om, at Ursula von der Leyen går efter fem år mere som kommissionsformand. [...] Den dramatiske geopolitiske situation gør, at von Leyen 2.0 vil være ganske anderledes end 1.0-udgaven. Hvor hun i 2019 slog sig op som klimaforkæmper, ja hun betegnede sin "grønne pagt" som "Europas månelandingsøjeblik", bliver hun denne gang på jorden. "Verden er fuldstændig forskellig fra 2019," lød det fra tyskeren i mandags, der dermed gav sig selv et nyt projekt, nemlig at holde især Putin stangen. Og ikke nok med det: Denne gang gælder det om at beskytte EU mod de ydre og interne kræfter, der vil splitte EU - "uanset om det er Vladimir Putin, Marine Le Pen eller Gert Wilders". Selvom hun ikke nævnte Trump, kan man nok også sætte ham på listen. Alt tyder på, at von der Leyen med denne tilgang vil have gode chancer for at blive genvalgt. [...] Med den konservative von der Leyen stort set på plads vil spekulationerne om de øvrige poster i toppostkabalen tage fart. Som altid er der mange hensyn, som skal tilgodeses: geografi, størrelse, politisk farve og køn. [...] Men, men ... vanen tro ender der alligevel med at blive udpeget i hvert fald en kandidat, som ingen havde på listen. Spørg bare von der Leyen, der for fem år siden gjorde sig absolut ingen tanker om at indtage kontoret på toppen af Berlaymont."
Jyllands-Posten, s. 24 (23.02.2024)

Han mener, at briterne lod sig narre, og nu vil han have Storbritannien tilbage i EU
Berlingske bringer et interview med den tidligere konservative politiker Brendan Donnelly, direktør for forskningsinstituttet The Federal Trust. Han var medlem af Europa-Parlamentet og kender alt til EUs maskinrum. Han tror aldrig, at Brexit vil komme til at fungere og en af de seneste meningsmålinger viser da også, at 55 procent af briterne mener, at Brexit var en fejltagelse. Men ifølge Brendan Donnelly har britiske politikere berøringsangst over for at tale om Brexit. "De Konservative gør det så dårligt, at det eneste, Labour skal gøre, er at tie stille. Labours leder, Keir Starmer, er tilbageholdende med at tale om Brexit," siger han. Partiet Rejoin EU er ét parti ud af en række, der er dukket op de seneste år, og deres eneste dagsorden er at komme med i EU igen. Men om de Brexit-kritiske partier kan få indflydelse og ændre britisk politik, er et stort spørgsmål, så længe de store partier ikke vil italesætte Brexit. Donnelly vurderer, at selvom Brexit er et ømtåleligt emne at tale om, så er det endnu ikke et afsluttet kapitel og han tror på, at briterne nok skal få øjnene op for deres virkelighed.
Berlingske, s. 22-23 (23.02.2024)

Kandidat mangler indsigt i jobbet, han søger
Berlingske bringer et debatindlæg af Christel Schaldemose, spidskandidat for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet, og Morten Løkkegaard, spidskandidat for Venstre i Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet "Hver dag sikrer vi medlemmer af Europa-Parlamentet dansk indflydelse på europæisk politik. Alligevel forsøger Moderaternes fjerdemand på partiets liste til parlamentsvalget at underkende danske medlemmers indsats og indflydelse. [...] Laurs Nørlund, der har været kabinetchef i EU-Kommissionen engang omkring årtusindskiftet, demonstrerer nu som kandidat en bekymrende mangelfuld indsigt i parlamentets arbejde. Nørlund maler et billede af danske parlamentarikere som ligegyldige beslutningstagere, der gemmer sig i politiske udvalg og udfærdiger forslag, ingen læser eller lytter til. [...] Meget er sket siden Nørlunds kabinet-dage. For eksempel Lissabon-traktaten, der trådte i kraft i 2009 og gav Europa-Parlamentet markant mere indflydelse på lige fod med Ministerrådet. I dag bliver vi parlamentarikere opsøgt af kommissærer, ministre, virksomheder, fagbosser og borgere, der vil have indflydelse på den lovgivning, vi laver i Parlamentet. Efter at have læst Nørlunds kommentar står vi tilbage med det indtryk, at han må have mistet sit EU-politiske kompas."
Berlingske, s. 31 (23.02.2024)

Migration

Albanien har godkendt aftale om at tage imod migranter
Torsdag godkendte Albaniens parlament en omstridt aftale, som betyder, at landet midlertidigt skal huse 3000 migranter, som Italien har reddet i internationalt farvand, skriver flere aviser torsdag. Migranterne skal sendes til to centre i Albanien, mens deres asylansøgninger behandles i Italien. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen har rost aftalen, selvom den har skabt bekymring blandt menneskerettighedsgrupper. EU ser på den femårige aftale som en mulig fremtidig model, som kan følges af andre lande. Albanien er ikke medlem af EU og prisen for at drive de to centre i fem år ventes at blive over 650 millioner euro. Ngo'en International Rescue Committee mener, at aftalen er "umenneskelig" og fra Amnesty International lyder det, at aftalen er "ulovlig og umulig at håndhæve".
Berlingske, torsdag; B.T., torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag (23.02.2024)

Sikkerhedspolitik

"Jeg har aldrig oplevet noget så nedslående som sikkerhedskonferencen i år"
Politiken bringer et interview med den franske topforsker François Heisbourg, som har fulgt europæisk forsvarspolitik i mere end 40 år, og han fortæller, at han aldrig har oplevet noget så nedslående som sikkerhedskonferencen i år. "Alle forsøgte at dukke sig. Eksempelvis EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, da hun blev spurgt, hvad Europa vil gøre, hvis USA ikke kommer til at levere en eneste kugle eller våbensystem til Ukraine i hele 2024. Intet svar,” siger han og fortsætter efter en lille tænkepause: "Og ved du hvad? Jeg forstår det godt, for det ærlige svar på det spørgsmål havde jo været: 'Der er så meget, vi godt kunne tænke os at gøre, men i realiteten er der ikke meget, vi er i stand til at gøre i 2024'. Og det betaler Ukraine prisen for." Heisbourg fandt det også nedslående i München, at selv højtstående europæere opførte sig, som om amerikansk støtte til europæisk sikkerhed først risikerer at vakle, hvis Donald Trump bliver valgt til præsident i november. "USA opfører sig allerede, som om Trump var præsident. Siden januar har USA leveret nul støtte til Ukraine. Nul. Det er de facto politikken i den amerikanske administration med præsident Biden for bordenden. Det er ikke fremtiden. Det er nutiden, og det faktum forsøger europæerne ihærdigt at ignorere," siger han. Hvis Heiberg midt i mørket skal fremhæve et lyspunkt, så er det den danske statsministers budskab om at levere al dansk ammunition til Ukraine. "Det er det, som europæerne kan og bør gøre i øjeblikket, nemlig grave dybere i egne reserver. Danskerne er et godt eksempel. Tjekkiet har også sagt, de har fundet - eller omprioriteret sig frem til - 500.000 135 mm ammunition. Det er meget vigtige bidrag," siger han.
Politiken, s. 8 (23.02.2024)

Smuglere fældet
Eurojust skriver i en pressemeddelelse, at Belgien, Frankrig og Tyskland har opløst et af de største netværk, som smugler migranter over Den Engelske Kanal, i en stor fælles politiaktion. Operationen har været koordineret af EU's politiagentur, Europol, og Eurojust, som er et EU-agentur, der koordinerer samarbejdet mellem nationale myndigheder i sager om terror og alvorlig organiseret kriminalitet, skriver Ekstra Bladet. Efterforskningen blev indledt i slutningen af 2022 og over 650 tyske politibetjente har været involveret i en storstilet aktion mellem flere lande, hvor 19 er anholdt. Fem af de anholdte er blandt netværkets leder og flere organisatorer. Eurojust skriver, at Det kriminelle netværk var meget professionelt og består primært af irakiske og syriske statsborgere med kurdisk oprindelse. De har alle opholdt sig i Tyskland, hvor de havde skabt deres egen infrastruktur med forskellige afdelinger, der var ansvarlige for at organisere leveringen af al udstyret til EU.
Ekstra Bladet, s. 12 (23.02.2024)

Vi står et helt andet sted end i 2022 - nu handler det om et direkte forsvar af os selv
Berlingske bringer en kronik af Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker, ph.d., ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han skriver blandt andet: "To år efter Ruslands åbne invasion af Ukraine hober udfordringerne sig tilsyneladende bare op for os. […] Vi er gradvis nået til den erkendelse, at vi ikke nu og her har redskaberne til at stoppe krigen, som tværtimod vil trække ud og med stor sandsynlighed vare mange år endnu. Konsekvenserne af krigen - både det abstrakte nedbrud af grundlæggende normer og de meget håndgribelige tab af menneskeliv, de omfattende flygtningestrømme og de enorme ødelæggelser - vil derfor fortsætte. [...] EU har indtil videre lanceret 12 sanktionspakker mod Rusland, og lige om lidt kommer så den 13. pakke. Vi vil aldrig løbe tør for muligheder for at pålægge Rusland sanktioner - kataloget af varer, ydelser og samarbejder er enormt omfattende - men vi er allerede der, hvor vi er nødt til at grave dybere for at finde noget, som virkeligt batter. Det kan være svært for os, især hvis nye sanktioner samtidigt rammer os selv på for eksempel eksporten af varer til Rusland. [...] Russiske statsmedier siger allerede nu, at den kommende 13. sanktionspakke fra EUs side vil være nyttesløs, og at den alene vil stå som et symbol på EUs "politiske forfald". [...] I 2022 kunne vi måske bilde os selv ind, at vores sanktioner ville virke, og at krigen ville gå væk. Sådan gik det ikke. Mentalt skal vi tage det sidste skridt og forstå, at udfordringen kræver en strategisk tålmodighed, og vi skal indrette os efter det. Vi skal prioritere efter det. Vi skal have det helt fremme i vores bevidsthed. Det formåede vi under Den Kolde Krig, og vi kan naturligvis gøre det igen. Kun sådan kan vi bidrage til at afslutte krigen i Ukraine på ukrainernes vilkår, få lettet truslen mod os selv og i sidste ende få viseren på dommedagsuret sat tilbage igen."
Berlingske, s. 30 (23.02.2024)

Udenrigspolitik

Et inviteret imperium ser mod øst
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Rasmus Mariager, professor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Fra denne weekend bimler krigsklokkerne over Europa på tredje år, og det bliver værre, før det bliver bedre. Rusland vil øge brugen af hybride virkemidler, påvirkningskampagner vil forekomme stadig hyppigere, og ledelsen i Kreml forbereder sabotage mod Danmark, hvis konflikten mellem Rusland og NATO eskalerer. Samtidig truer Rusland sine fjender med brug af kernevåben. For Putin handler det om at nedbryde den sikkerhedspolitiske orden i Europa. [...] Det europæiske svar på Ukraine-krigen illustrerer problemet. Man har lagt vægt på de store visioner - en kamp for en international og regional retsorden og et løfte til Ukraine om EU-medlemskab, og man har lagt vægt på de helt konkrete mål som flere penge til Forsvaret og øget produktion af ammunition. Men man mangler alt det, der findes ind imellem. Dér, hvor det politiske sprængstof ligger: Hvordan skal EU se ud i fremtiden, og hvilken rolle skal Europa konkret spille i verden i forhold til stormagterne USA og Kina og i forhold til Rusland? Hvad er de politiske og økonomiske implikationer af et ukrainsk EU-medlemskab? Og ikke mindst: Hvem skal tage lederskabet, og hvem vil betale regningen? [...] Europa må søge en ny forståelse med USA om, hvilke interesser og værdier der binder kontinenterne sammen, og hvordan vi kan, og hvorfor vi skal forsvare den liberale, internationale orden. Det amerikanske imperium går næppe under lige med det første, men dets tyngdepunkt flytter mod Asien. For Danmark, der både er europæisk, superatlantisk og for lille til at sætte en international dagsorden, bliver en ny transatlantisk forståelse afgørende for fremtidens muligheder og udfordringer."
Weekendavisen, s. 13 (23.02.2024)

Ukraine er under stort pres
Weekendavisen bringer en analyse af korrespondent Andrey Kazankov, som blandt andet skriver: "Det ser ikke godt ud for Ukraine. På nær krigens første måneder i foråret 2022, hvor russerne for alvor rullede frem, har situationen ved frontlinjen næppe været så truende som nu. Som sådan er det ikke overraskende, at det er kommet så vidt. På grund af modstanden fra republikanerne i Repræsentanternes Hus har USA stort set stoppet sine våbenleverancer til Ukraine. Og i Europa opfører politikerne sig stadig, som om de går efter en flot sølvmedalje for en forholdsvis solid, men ikke alt for dedikeret krigsindsats. Imens fortsætter Vladimir Putin med at omstille Rusland til krigsøkonomi med samme seriøsitet og stålsathed, som vi i Vesten udviste, da vi håndterede covidpandemien. Resultaterne lader sig nu aflæse på landkortet: I weekenden kunne russerne således fejre deres første betydningsfulde sejr i ni måneder, da de erobrede den mindre, men vigtige by Avdijivka i Donetskregionen. [... ] En sjælden god nyhed kom i lørdags fra Tjekkiet, hvor præsidenten Petr Pavel afslørede, at tjekkerne "har fundet" hele 800.000 artillerigranater fordelt på 500.000 155-millimeter og 300.000 122-millimeter. Tjekkiet er klar til at sende dem til Ukraine i de kommende uger, hvis andre vestlige lande kan finansiere leverancen. Det vil umiddelbart kunne dække ukrainernes artilleribehov i flere måneder. Men hvorfor har tjekkerne først "fundet" så mange granater nu, selvom de godt har været klar over, hvor meget ukrainerne har brug for dem? Det åbenlyse svar er, at man stadigvæk ikke tager krigen seriøst nok i Europa. [...] Selv har Zelenskyj mistet en del af sin magi. I modsætning til tidligere vender han nu ofte næsten tomhændet hjem fra Vesten, som han ikke længere formår at overtale til at give Ukraine de nødvendige våben."
Weekendavisen, s. 11 (23.02.2024)

Udvidelse

Von der Leyen trækker tempo ud af Ukraines optagelsesforhandlinger
Det kommer som en overraskelse, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lægger op til at trække tempoet ud af spørgsmålet om Ukraines optagelsesforhandlinger med EU, skriver flere aviser torsdag. På en pressekonference onsdag fastslog Ursula von der Leyen, at EU-Kommissionen fortsat arbejder på en ramme for forhandlingerne med Ukraine, men det kommer ikke til at ske i marts som forventet. "Mit bedste gæt er, at den ikke vil være klar før valget til EU-Parlamentet, men først bagefter," sagde Ursula von der Leyen på pressemødet onsdag. Direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis, er overrasket over udmeldingen. "Der er kapløb om at komme med flest meldinger, der kan styrke moralen i Kyiv. Det er her går i den modsatte retning," siger Lykke Friis og fortsætter: "Min læsning af det er, at Ursula von der Leyen gerne vil havde trukket Ukraines optagelse ud af valgkampen til EU-Parlamentet, fordi man kan se, at det kan være et af de temaer, som kunne trække stemme over til højrefløjen." For Ukraine er det dårligt nyt, hvor Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, flere gange har understreget, at ukrainerne har brug for positive meldinger om EU-medlemskab, mens krigen fortsat er i gang.
Berlingske, torsdag; B.T., torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag (23.02.2024)