Tophistorier
Aftale mellem Biden og Merkel freder Nord Stream 2 efter syv års ballade
Flere af fredagens aviser skriver om, hvordan USA har opgivet at tvinge Tyskland og en række europæiske selskaber til at droppe den omstridte Nord Stream 2 gasledning fra Rusland til Tyskland. Politiken skriver, at præsident Biden ligner en taber i den aftale, som netop er indgået mellem Tyskland og USA om gasledningen. Aftalen forpligter Tyskland og USA til at investere i grøn energi fra Ukraine, og USA dropper nu økonomiske sanktioner, som skulle tvinge projektet i knæ. Tyskland skal samtidig hjælpe Ukraine økonomisk, hvis Rusland dropper at føre gas gennem landet til fordel for rørsystemerne i Østersøen. Tyskland har med aftalen gjort sig parat til at føre an i økonomiske sanktioner, hvis Rusland bruger gasledningen til at skade Ukraine. Ukraine er dog rasende over aftalen. På et møde med sin polske kollega sagde den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, at aftalen truer energiforsyningen til Ukraine og Østeuropa og skaber "politiske og militære trusler". Både Ukraine og Polen vil tage sagen op med Tyskland og EU-Kommissionen.
Politiken bringer desuden en artikel, der forsøger at svare på, hvorfor den omstridte gasledning er blevet til sikkerhedspolitik. Ifølge avisen er en af grundene den russiske annektering af Krim i 2014 samt støtte til oprørerne i det østlige Ukraine, hvilket har gjort EU og Nato's forhold til Putin og Rusland dårligt. Samtidig har cyberangreb fra russisk side og forfølgelsen af den russiske opposition ikke gjort forholdet bedre. Kritikere af Nord Stream 2, særligt USA, mener, at endnu mere russisk gas vil gøre EU sårbar over for politisk afpresning fra Putin. Selv om Rusland har solgt gas til EU gennem Nord Stream 1-gasledningen siden 2011, så er hovedparten af gassen kommet til Europa gennem transitrørledninger fra Rusland via Ukraine. Ukraines vaklende økonomi er meget sårbar, hvis Rusland drosler ned for transittrafikken og udnytter kapaciteten i Nord Stream 2 maksimalt. Modstanderne af Nord Stream 2 mener derfor, at gasledningen vil prisgive Ukraine i dets konflikt med Rusland om Krim og oprøret i Østukraine. Tilhængere af gasledningen mener dog, at der ligger mere end sikkerhedspolitik og frihedsidealer bag USA's modstand. USA er nemlig selv begyndt at eksportere naturgas til udlandet. Naturgassen fra USA bliver nedkølet og fragtet med skibe som flydende gas, hvilket er dyrt og dårligt for miljøet. Derfor mener kritikere, at USA bruger sikkerhedspolitiske argumenter for at gennemtvinge større eksport til EU af den såkaldte skifergas.
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "USA vil ikke have den. Frankrig vil ikke have den. Polen vil ikke have den. Danmark og Sverige vil ikke have den. Europa-Parlamentet vil ikke have den. Ukraine vil under ingen omstændigheder have den. Men nu kommer den - præsident Putin og kansler Merkel får deres vilje: Gasledningen Nord Stream 2 bliver bygget færdig og åbnet for russisk gas - 55 milliarder kubikmeter om året - til Tyskland og kontinental-Europa. Det er resultatet af en geopolitisk studehandel mellem USA og Tyskland, konciperet under Merkels nylige besøg hos præsident Biden i Washington. [...] Når Biden opgiver de amerikanske sanktioner - og bliver upopulær hos både demokrater og republikanere i Kongressen - er det dels i erkendelsen af, at Nord Stream 2 er 90 procent færdigbygget og reelt ikke kan standses, dels fordi han prioriterer det gode forhold til Tyskland højt. [...] For Ukraine betyder studehandlen øget udsathed og sårbarhed i forhold til den store nabo mod øst, fordi man ikke i fremtiden vil have en lukning af Ukrainerørledningen som trussel og våben i spillet med Rusland. [...] For Europa kan gasledningen betyde en fastlåsning i årtier fremover til et fossilt forsyningssystem - når nu investeringerne er foretaget, rørene ligger der, og gassen byder sig til, er det svært at sige nej."
I dagens Jyllands-Posten kan man læse en analyse skrevet af korrespondent Martin Kaae. Han skriver blandt andet: "Angela Merkel er godt i gang med at rydde skrivebordet, inden hun senere i år takker af som kansler. En af de sager, der har fulgt hende gennem de fleste af hendes 16 år ved magten, er den russiske gasledning Nord Stream 2. Nu får den også et flueben. Gasledningen har i årevis udgjort en grim sten i skoen på det tysk-amerikanske forhold. Skiftende USA-præsidenter har opfattet den som et geopolitisk våben for Ruslands præsident, Vladimir Putin, der vil kunne bruge den dels til at lægge politisk pres på gaskunderne i Europa ved at true med at lukke ned, dels til at svække sin modstander Ukraine, der tjener omkring 2 milliarder euro om året på transaktionsafgifter på russisk gas. [...] USA skal med aftalen opgive sine økonomiske sanktioner mod projektet og dem, der har med det at gøre. Det vil vække en vis tilfredshed i Europa, hvor mange har følt sig generet af Washingtons aggressive, ekstraterritoriale angreb mod lovlydige europæiske virksomheder og investorer. [...] Men penge og løfter gør ingen glade i Ukraine, der fortsat vil se gasledningen gennem Østersøen som en trussel. At Rusland styrker sin hånd om energiforsyningen til Europa, kan også geopolitisk svække Ukraines allierede i den politiske kamp - og fortsat militære krig - mod Moskva. Særligt Polen og de baltiske lande føler sig svigtet af USA og Tyskland. I Moskva vil tilfredsheden være stor. Heller ikke USA kunne bremse det Gazpromejede projekt, og Putin kan nu se frem til, at de sidste rør bliver lagt i august, hvorefter kontroller og tests gennemføres, før han kan åbne for gasstrømmen gennem Østersøen inden årets udgang."
I en analyse i Kristeligt Dagblad under overskriften "Putin kan skåle for sit prestigeprojekt i Østersøen" skriver Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, blandt andet: "Den største politiske konflikt mellem USA og Tyskland - Ruslands endnu ufuldendte gasrørledning til Tyskland, Nord Stream 2 - er nu bilagt. [...] EU har liberaliseret gasmarkedet, så gas nu handles til verdensmarkedspriser, og Rusland ikke længere kan lave bilaterale aftaler på egne betingelser med enkelte lande. Det var Margrethe Vestager med til at sikre som EU's konkurrencekommissær. Det meste af gassen handles nu på såkaldte hubs, hvoraf de største ligger fysisk i Tyskland - Rusland må tage de priser, markedet vil give og har mistet en stor fordel. Efter Ukraine-krisen og Rusland annektering af Krim i 2014 udviklede man rørsystemerne, så gas nu kunne sendes begge veje igennem, og Rusland ikke længere kunne afpresse Ukraine. [...] I Øst- og Centraleuropa er man rasende over aftalen mellem Biden og Putin, ligesom Biden møder hård kritik fra Republikanerne for at være i lommen på Putin. [...] I aftalen mellem Biden og Merkel ligger, at man sammen vil presse Rusland til at forlænge transitaftalen med Ukraine, der udløber i 2024. Kritikken mod Nord Stream 2 har været, at den vil berøve Ukraine for vigtige transitindkomster fra Rusland, og her ligger det store tabu. For hvorfor er det et gode, at Ukraine forsat er så afhængig af russisk gas. Hvorfor er Vestens opgave at sikre den transit fremfor at gøre Ukraine endeligt uafhængigt af Rusland? Det spørgsmål tør ingen vestlig leder stille."
Politiken, s. 6; Information, s. 2; Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 3 (23.07.2021)
Prioriterede historier
ECB justerer sin ekstremt lempelige politik
Flere af dagens aviser skriver, at Den Europæiske Centralbank fastholder den lave rente og dermed fortsætter den lempelige pengepolitik. Det står klart efter et møde i ECB's Styrelsesråd torsdag, hvor man besluttede at fortsætte med en rentesats på minus 0,5 procent. Samtidig er der ikke sket ændringer i de store opkøbsprogrammer. Pengepolitikken er dog blevet opdateret, så den såkaldte forward guidance nu flugter med centralbankens nye strategi. Den nye strategi betyder, at centralbanken nu har en målsætning om en inflation på 2 procent på mellemlang sigt. Tidligere var målsætningen, at inflationen skulle ligge tæt på, men under 2 procent. "Det betyder, at man vil tillade inflationen at skyde over 2 procent for en periode uden nødvendigvis at skulle stramme pengepolitikken. Samme retning har vi set hos den amerikanske centralbank, så ændringen i ECB er helt ikke uden fortilfælde og dermed ikke et epokegørende tiltag," skriver cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, ifølge Jyllands-Posten i en kommentar. Fra ECB's chef Christine Lagarde lød det på en pressekonference efter mødet, at delta-varianten af coronavirus kan lægge en dæmper på genopretningen i den europæiske økonomi, hvilket især gælder servicesektoren. Jyllands-Posten og Børsen skriver desuden, at renten både var stigende og faldende efter torsdagens møde i ECB's Styrelsesråd. Dog endte den lavere end ved lukketid onsdag. Der var ifølge Jyllands-Posten også et kortvarigt udsving i euro efter ECB's melding. Umiddelbart efter blev euro styrket over for dollar inden euro igen faldt tilbage til udgangspunktet på 1,1792 dollar torsdag eftermiddag.
Jyllands-Posten skriver i dag også, at centralbankens fastholdelse af pengepolitikken betyder, at F5-lånet igen er det billigste flekslån. Det er kun tre uger siden, at renterne på flekslån nærmede sig positivt territorium. F5-renten lå således i nul. Men centralbankens udmeldinger har sendt renterne ned igen. Torsdag var F5-renten omkring -0,13 procent.
Børsen har talt med Holger Schmieding, cheføkonom i Berenberg Bank, om ECB's nye pengepolitik. Han mener, at låntagere ikke skal frygte renteforhøjelser fra ECB før i 2025. "Hvis man skal tage pengepolitikken for pålydende, så indikerer den, at ECB først vil hæve renten i 2025, hvis altså ECB på det tidspunkt forudser en inflationsstigning til 2 procent midt i 2027. ECB forudser i øjeblikket en inflation på 1,4 procent i 2023 og kun et moderat stigende inflationspres over perioden," siger Schmieding.
Jyllands-Posten, s. 5, 13, 16, 30; B.T., s. 17; Børsen, s. 20, 27 (23.07.2021)
Arbejdsmarkedspolitik
Jobcentre i Sydeuropa kan løse manglen på arbejdskraft
John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 3F i København, skriver i et debatindlæg i Politiken i dag blandt andet: "Hotel- og restaurationsbranchen er i store problemer på grund af mangel på kvalificeret personale. Men før jeg kommer med anbefalinger til, hvordan vi i fællesskab får løst dette problem, vil jeg fremhæve nogle årsager til, hvorfor vi står med dette problem. [...] Der er mange årsager til, at det er svært at rekruttere arbejdskraft til branchen, og det handler om både dårlig løn- og arbejdsvilkår: Ofte er der tale om 15-timers kontrakter eller endnu værre 0-timers kontrakter. En række af virksomhederne er ikke dækket af overenskomst, og de ansatte er dermed ikke sikret de mest basale rettigheder. [...] Arbejdsgiverne og deres foreninger har to bud på at løse problemet med manglende udenlandsk arbejdskraft: Jobcentre i Sydeuropa og en sænkelse af beløbsgrænsen for udlændinge, som ikke kommer fra EU. Vi har gennem de senere år set, hvordan den nuværende beløbsgrænse bliver misbrugt af en række arbejdsgivere. Den udenlandske kollega får en kontrakt på 37 timer og 37.000 i månedsløn, men i virkeligheden skal der arbejdes 50 - 60 timer om ugen for dette beløb. [...] Til gengæld er ideen om jobcentre i Sydeuropa en interessant mulighed. Danmark vil klart have en fordel frem for de øvrige europæiske lande. Vi kan tilbyde jobs med gode lønninger og arbejdsvilkår, vel at mærke hvis de jobs, der tilbydes, er dækket af en overenskomst."
Politiken, s. 6 (23.07.2021)
Finansielle anliggender
Den nye kolde krig handler om herredømmet
Jyllands-Posten bringer i dag to artikler om betydningen af blandt andet Kinas lancering af digital valuta. Ifølge Nordea ventes den kinesiske centralbank allerede næste år at indføre den digitale yuan. Det vil, ifølge Andreas Steno Larsen, chefstrateg i Nordea, tvinde både Federal Reserve i USA og Den Europæiske Centralbank til at sætte fart på deres egne tiltag. "Hvis Kinas lancering bliver en succes, kommer det til at sætte fut i udviklingssporet i de vestlige lande. Det er kun med til at trække fronterne op," siger han. Michael Grønager, medstifter af det dansk-amerikanske selskab Chainalysis, der overvåger transaktioner i kryptomarkedet, er enig. "Når flere og flere lande begynder at bruge den kinesiske valuta, er krigen begyndt om, hvad der er verdensvalutaen. Det er en ny kold krig, denne gang i finansverdenen," siger han. Kineserne begyndte at udvikle en ny valuta i 2013 og afviklede sidste år to store pilotprojekter. Her kunne borgere i byen Shenzhen blandt andet indsætte og hæve digitale yuan direkte på deres mobiltelefon fra automater på gaden. I dagens Jyllands-Posten kan man desuden læse, at eksplosionen i finansielle ydelser med udspring i kryptovalutaer og digitale penge udstedt af centralbanker vil komme til at presse mange banker. Det mener eksperter og bankernes interesseorganisation, Finans Danmark. Selv om ydelser baseret på kryptovalutaernes underliggende teknologi - blockchain - kan skabe ny omsætning og gøre det billigere for bankerne at operere, så vil de kommende år også betyde en større konkurrence om kunderne fra en masse opstartsvirksomheder på området. "Vi har lidt større bekymringer omkring de meget store tech-selskaber, som har muskler og i dag så småt er begyndt at lave banklignende tiltag," siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark. Det helt store problem for bankerne kommer dog når centralbanker begynder at udstede deres egne digitale penge. Kina ventes at udstede sin digitale yuan næste år, og det ventes at accelerere processen i både Europa og USA. "Man ønsker ikke en flugt fra det normale banksystem over til de digitale valutaer fra den ene dag til den anden. Man vil begrænse brugen. Det er alene for ikke at gøre chokket for stort for banksektoren," siger chefstrateg i Nordea Andreas Steno Larsen.
Jyllands-Posten, s. 8, 8-9 (23.07.2021)
Grundlæggende rettigheder
Cand.Orbán.
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af journalist Jeppe Bentzen. Han skriver blandt andet: "Nyt universitet i Polen skal følge Ungarns eksempel og være et modsvar til 'venstreliberal kapring af den akademiske verden'. Kritikere frygter en hær af nationalkonservative intellektuelle. Den europæiske værdikamp er rykket ind på universiteterne. [...] Det nyåbnede universitet i Polen samarbejder med det Orbán-støttede Mathias Corvinus Collegium i Budapest. Med et principfast program og samarbejde på tværs af kontinentet vil de påvirke den akademiske retning i Europa. Oprustningen har et politisk sigte: De nyuddannede skal varetage de konservative staters interesser i EU. Hvad betyder det for forskningsfriheden og den akademiske udvikling i Europa? [...] Skal øvrige EU-lande respektere, at nationalkonservative lande tilbyder et alternativ til de uddannelsesinstitutioner, de ikke kan se sig selv i? Opponere eller blande sig udenom? [... ] Rodrigo Ballester, leder af Center for Europæiske Studier på MCC i Ungarn, mener ikke, at Ungarns uddannelsespolitik rager unionen. At landets nye LGBT-lovgivning blev mødt af hård kritik fra flere medlemslandes regeringschefer, er udtryk for 'unionens cancel-culture': 'Vi synes jo også, at danskere er latterlige med jeres regnblueflag over det hele. Men vi respekterer, hvis I vil være sådan. Den respekt bør være gensidig. Også når Ungarn siger, at her er en mor en kvinde og en far en mand. Hvis EU bliver en klub for de progressive, er kontinentet tabt,' siger han. [...] Så meget desto bedre er det, at den europæiske værdidebat er rykket ind i den akademiske verden, siger han: 'Det har aldrig været vigtigere at debattere europæisk identitet end lige nu. Jeg mener jo ikke, at MCC står for noget nyt, tværtimod, vi står for en genopdagelse af det gamle Europa.'"
Weekendavisen, s. 1 (23.07.2021)
Totalovervågning er et slagkraftigt våben, der kalder på regulering
I Berlingskes leder kan man i dag blandt andet læse: "Oppositionspolitikere, menneskerettighedsaktivister og journalister over hele verden er helt uden at vide det blevet overvåget af autoritære regimer via såkaldt spyware udviklet af det israelske sikkerhedsfirma NSO Group. Teknologien er så avanceret, at man ikke engang behøver at klikke på et link eller lignende for at få sin telefon totalovervåget inklusive GPS-data, eventuelle krypterede beskeder og kontrol af kamera og mikrofon - og ifølge eksperter er der intet, man kan gøre for at sikre sig imod denne type spyware. [...] På en lækket liste står 50.000 telefonnumre tilføjet som overvågningsmål i Pegasussystemet, hvoraf medierne har undersøgt 67 tilhørende fysiske telefoner - på over halvdelen var det muligt at finde spor af Pegasus. Ungarn har adskillige telefonnumre på listen, blandt andet flere journalister, en oppositionspolitiker og en forretningsmand, alle kritiske over for premierminister Viktor Orbán. [... ] NSO Group er en del af en hel branche, som udvikler og sælger spyware og malware, og når demokratiske lande sælger disse produkter til autoritære regimer, rammer det os på to forskellige måder som en boomerang. [...] Derfor bliver et decideret handelsforbud diskuteret. EU har netop strammet reglerne for eksporttilladelse af cyberovervågningsprodukter, men reglerne bliver stadig kritiseret for at være for vage, og spørgsmålet er, om det ikke ville være fornuftigt, hvis demokratiske lande helt forbød egne virksomheder at sælge spyware til ikkedemokratiske lande? [...] Under alle omstændigheder er der behov for et stærkere politisk fokus på området både på nationalt og internationalt plan, fordi perspektiverne for både demokratiet som sådan og for den enkelte borger er så foruroligende."
Berlingske, s. 4 (23.07.2021)
Institutionelle anliggender
EU vil ikke genforhandle brexit-aftale
I dagens Børsen kan man læse, at EU slår fast, at brexit-aftalen med Storbritannien ikke bliver genforhandlet. Premierminister Boris Johnson har ytret ønske om at genforhandle den nordirske protokol, som gør, at der er blevet indført grænsekontrol ved nordirske havne, hvilket blandt andet har forstyrret handlen mellem Nordirland og det øvrige Storbritannien. Storbritannien foreslår nu, at havnekontrollen erstattes med et nyt system, der bygger på stikprøver og ærlighed. Maros Sefcovic, vicepræsident i EU-Kommissionen med ansvar for britiske relationer, siger dog, at EU ikke vil genforhandle protokollen.
Børsen, s. 16 (23.07.2021)
Klima
Generationstyveri
Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "Store grønne investeringer bør finansieres gennem optagelse af gæld. Ifølge Pelle Dragsted behøver politikerne slet ikke at prioritere. Bortset fra, at Danmark ikke blot kan gældsætte sig voldsomt, hvis vi vil holde os inden for de internationale aftaler som EU's finanspagt og EU's økonomiske og monetære union, har øget gæld også den ucharmerende side ved sig, at den skal betales tilbage."
Berlingske, s. 32 (23.07.2021)
Grøn omvæltning
I Weekendavisen kan man i dag læse om den grønne omstilling og hvordan klimatiltag og natur kan risikere at ramle sammen. For eksempel havde et flertal i byrådet i Viborg valgt, at der skulle opføres otte vindmøller på 150 meter ved Tjele Langsø. Planerne blev dog skrottet, da landets øverste miljøinstans, Planklagenævnet, sejrede, på grund af de negative konsekvenser opførelsen ville få for områdets dyreliv. Slaget om morænelandskabet ved Tjele Langsø er ikke et enkeltstående tilfælde. Variationer af den selvsamme konflikt udspiller sig i en lang række kommuner, hvor klimaprojekter risikerer at lide samme skæbne. EU-landene meddeler hvert sjette år EU-Kommissionen, hvordan det står til med en række beskyttede naturtyper og arter. Danmark sendte senest statusvurderinger af den danske natur i 2019. De er dyster læsning. I et notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet fremgik det, at naturen var i en endnu værre forfatning end i 2013, da man sidst rapporterede til EU.
Weekendavisen, s. 7 (23.07.2021)
Klimakvoter skal dæmpe Kinas enorme kulforbrug
I Information kan man i dag læse en analyse skrevet af avisens korrespondent i Asien Lasse Karner. Han skriver blandt andet: "Efter ti års tilløb er et landsdækkende CO2kvotemarked i Kina en realitet. Det inkluderer 2.225 kraftværker, der årligt udleder fire milliarder ton CO2 svarende til omkring 40 procent af den nationale udledning. Ordningen bliver den største på verdensplan, men om den også bliver effektiv, er en anden sag. [...] Kinas klimaforpligtelser betyder, at landets CO2-udslip skal toppe senest i 2030, mens den mere langsigtede målsætning er at nå CO2-neutralitet inden 2060. Det er en gigantisk udfordring for en nation, hvis kulfyrede kraftværker sidste år stod for halvdelen af hele klodens produktion af kulenergi - en stigning på ni procentpoint i forhold til fem år tidligere, viser udregninger lavet af den Londonbaserede klimatænketank Ember. Hvor svært Kina har ved at give afkald på kullene, er igen blevet understreget i forbindelse med coronakrisen, hvor Kinas økonomiske stimuli har været fokuseret på CO2-intensive sektorer som industri og konstruktion. [...] Den europæiske kvoteordning har været aktiv siden 2005 og omfatter virksomheder i en stor del af energisektoren og den energitunge industri samt luftfarten. Den er tidligere blevet kritiseret for alt for lave priser, men siden sidste år er priserne steget markant. Sidste uge præsenterede EU-Kommissionen sit udspil til ordningens næste fase, der lægger op til at reducere udbuddet i et endnu højere tempo. Både i Kina og EU er hensigten at benytte markedskræfterne til at nedbringe udledningen af drivhusgasser, hvor det er billigst."
Information, s. 11 (23.07.2021)
Migration
Spanien er blevet springbræt ind i Europa for en ny type migranter
I Jyllands-Postens Indblik af Marie Louise Albers, international korrespondent, kan man i dag blandt andet læse: "I 2020 var Spanien det største modtagerland af illegale flygtninge og migranter i Europa, viser tal fra FN. [...] Både lokale og internationale hjælpeorganisationer i Ceuta prøver at hjælpe de mange ankomne migranter med at søge asyl eller gøre dem bekendte med deres rettigheder. [...] Historisk set er det ikke et nyt fænomen, at Ceuta er et yndet tilflugtssted for migranter. Det vidner ikke mindst enklavens flere meter høje pigtrådshegn ved grænsen til Marokko om. Hegnet er opført i to rækker og har som formål at holde migranter fra et ikke-EU-land (Marokko) ude af et EU-land (Ceuta). [...] En af de store hovedpiner for den spanske regering og de lokale myndigheder i Ceuta er, at de op mod 3.000 mindreårige, som var blandt de ankomne, ifølge international asyllov ikke bare kan sendes tilbage til Marokko. Ifølge de officielle tal er der i dag 1. 100 mindreårige migranter, der befinder sig i Ceuta, fortæller Rodrigo Hernández, leder af Red Barnet Spaniens krisehold i Ceuta."
Jyllands-Posten, s. 10-11 (23.07.2021)
Sundhed
Halvdelen er færdigvaccineret
I dagens B.T. og Jyllands-Posten kan man læse, at det går den rigtige vej med vaccineudrulningen i Europa med op mod 200 millioner færdigvaccinerede borgere. "Det svarer til mere end halvdelen af den voksne befolkning i EU," oplyste talskvinde for EU-Kommissionen Dana Spinant torsdag. Dog er målet om, at syv ud af ti voksne skal være færdigvaccineret i løbet af sommeren, endnu ikke nået. "54,7 procent af den voksne befolkning er færdigvaccineret med enten to vaccinedoser eller en dosis fra Johnson & Johnson. 68,4 procent af voksne i EU har allerede fået deres første dosis. Vi er nu blandt de regioner i verden, som har vaccineret flest. Men det er vigtigt, at denne udvikling fortsætter på en mere balanceret måde, så der ikke opstår lommer, hvor virussen kan sprede sig og mutere," siger Spinant.
Jyllands-Posten, s. 11; B.T., s. 7 (23.07.2021)
To forskellige vacciner
Peter Gebuhr, København, skriver i et læserbrev i Politiken blandt andet: "Omkring 150.000 personer i Danmark er blevet vaccineret mod covid-19 med to forskellige vacciner. Dette accepteres som fuld vaccination i Danmark, men hvad med resten af verden? [...] Det er også noget uklart, hvordan EU generelt stiller sig, i forhold til at nogle er vaccineret med to forskellige vacciner. Det er ikke muligt at få Sundhedsstyrelsen til at svare på henvendelser angående denne problematik. Hvordan modtages coronapasset i andre EU-lande, når der er anvendt to forskellige vacciner? Betragtes man som fuldt vaccineret i EU?"
Politiken, s. 6 (23.07.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 23. juli 2021