EU i dagens aviser fredag den 23. juni 2023

Tophistorier

Topmøde i København skal bane vej for fred i Ukraine
I flere af dagens aviser kan man læse, at København i de kommende dage skal være vært for et hemmeligt og uofficielt fredsmøde, som Ukraine har inviteret til. I den forbindelse besøger topdiplomater fra USA, Ukraine og en række ikke-vestlige stormagter i denne weekend Danmark. Mødet er arrangeret på Ukraines initiativ, og blandt deltagerne er USA's præsident Joe Bidens toprådgiver Jake Sullivan. Udover USA og Ukraine forventes Brasilien, Indien, Sydafrika, samt muligvis Tyrkiet og Kina at deltage. EU sender ligeledes en embedsmand på absolut topniveau. "Mødet er en unik chance for at bringe stormagter med forskellige holdninger til Ukraine-krisen sammen," udtaler en anonym kilde til Berlingske. Fra Danmark forventes Jean Ellermann-Kingombe, departementsråd for udenrigs- og sikkerhedspolitik i Statsministeriet, at deltage, sammen med departementschef Barbara Bertelsen. Mødet forventes at finde sted lørdag og søndag. Det er et indledende møde i fredsforhandlinger, hvor der vil blive drøftet overordnede principper for en potentiel fredsaftale i Ukraine. På trods af det prominente fremmøde, er der ikke forventning om konkrete beslutninger eller en afsluttende erklæring. "Formålet med mødet er at diskutere veje til en 'retfærdig og varig fred'," siger en vestlig embedsmand til nyhedsbureauet AFP. Samtidig ses det som et stærkt diplomatisk initiativ fra Ukraine, der søger at have kontrol over fredsforhandlingerne og samtidig opnå kontakt med vigtige internationale aktører. Berlingske understreger, at Kina, Brasilien og Sydafrika har stærke handelsforbindelser med Rusland, og det er vigtigt for Ukraine at ikke overlade scenen til disse lande. Mødet i København bliver en mulighed for Ukraine til at fastholde sin position og at insistere på landets internationalt anerkendte grænser fra 1991.

I Politiken kan man desuden læse, at mødet er et forsøg på at styrke dialogen med det "globale syd", ifølge Mette Skak, ekspert i sikkerhedspolitik med speciale i Rusland og lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Lande som Kina, Indien, Brasilien, Tyrkiet og Sydafrika er blevet opfordret til at deltage, dog har Kina endnu ikke bekræftet sin deltagelse. Dette er interessant, da disse lande undlader at lægge pres på Rusland for at stoppe deres angreb. Tværtimod er handlen mellem Rusland og både Kina og Indien steget betydeligt siden Ruslands angreb. Den amerikanske præsident, Joe Biden, holdt et møde med den indiske premierminister, Narandra Modi, i Det Hvide Hus for nylig. Brasiliens præsident, Lula da Silva, har tidligere afvist direkte møder om Ukraines situation, idet han insisterer på, at Rusland og Ukraine er lige skyldige i konflikten. Lula har været kritisk over for Ruslands invasion, men har samtidig sagt, at han ikke vil vælge side. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tidligere fremlagt en fredsplan, der blandt andet kræver en fuldstændig russisk tilbagetrækning fra ukrainsk territorium. Ukraine håber på at holde et globalt møde om denne fredsplan på et senere tidspunkt og arbejder for at få flere skeptiske lande til at lægge pres på Rusland. Zelenskyj har for nylig inviteret landene i Organisationen af Amerikanske Stater til at deltage i arbejdet for fred. "Vi er nødt til at blive et globalt samfund i den fulde betydning af ordet, så fred for alle nationer er garanteret fuldt ud", sagde han ifølge mediet Ukrinform.

I Børsens Indsigt af Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, kan man blandt andet læse: "Jake Sullivan, en af Joe Biden-regeringens tungeste spillere, er i weekenden i København. Kan det blive et potentielt vendepunkt i krigen i Ukraine og de økonomiske sanktioner mod Rusland? Det realistiske gæt på et holdbart svar er nej. Men måske København alligevel kan markere indledningen til en proces, hvor store lande fra det såkaldte globale syd hopper ned fra det neutrale hegn. Og helt eller delvist melder sig ind i forsøget på med økonomiske sanktioner at stoppe præsident Putins muligheder for at fortsætte krigen i Ukraine. Det er i sig selv meget ambitiøst. [...] Unavngivne, diplomatiske kilder fortæller om et ganske stort møde i København, hvor der synes at være to hovedspor. Det ene er at diskutere, hvordan man “skaber en retfærdig og vedvarende fred”, i Ukraine. Det andet er at udbrede kredsen af lande, der er med i sanktionerne mod præsident Putins Rusland. [...] Initiativet kommer fra Ukraine, hvor man i Kyiv søger yderligere støtte til offensiven mod de russiske besættelsesstyrker, der ikke synes at gå som ønsket. [...] Onsdag blev den manglendes succes illustreret med et langt indslag på CNN, hvor ukrainske kamppiloter efterlyste, at Vesten hurtigt leverer F-16-fly. Manglen på et effektivt luftvåben reducerer slagstyrken, og “mange af vore unge piloter dør”, fortalte en pilot. Og til Financial Times siger en anonym europæisk diplomat, at det i Europa og USA ikke står ganske klart, hvor lidt andre lande er på deres side. “De er ikke overbeviste. Det er en frygtelig ting at erkende,” siger kilden. I Kyiv arbejdes der intensivt på at ændre det billede. Andriy Yermak, stabschef for præsident Zelenskyjs kontor, skrev torsdag på Twitter, at han efter præsidentens ordre har holdt et møde med ambassadørerne fra G7-landene, men også med deres kollegaer fra Danmark, Indien, Kina, Tyrkiet og Sydafrika. [...] I marts fortalte vicepremierminister Alexander Novak, at Rusland har øget sin olieeksport til Indien med 2200 procent siden sanktionerne. De fem største importører af russisk fossil energi er nu Kina, Tyrkiet, Indien og Brasilien. Samt EU, der via Ukraine stadig får russisk gas. Politisk har Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, beskyldt både Rusland og Ukraine for at være skyld i krigen. Sydafrika har øget sit militære samarbejde med Rusland, mens Nato-landet Tyrkiet har bevaret et godt forhold til Putins Rusland. Det er den mur, Jake Sullivan skal vælte i København."
Berlingske, s. 1, 6; Politiken, s. 9; Børsen, s. 26 (23.06.2023)

Prioriterede historier

Von der Leyen advarer jobsøgende Vestager om interessekonflikt
Flere af dagens aviser skriver om EU-kommissær Margrethe Vestager, som åbent har fortalt, at hun søger nyt job. Hun bekræftede denne uge, at den danske regering har indstillet hende som kandidat til formandsposten i Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Dette sætter ifølge medierne Vestager i en usædvanlig situation, at hun varetager et job, hvor hun kan træffe beslutninger, der har betydning for hendes mulige nye arbejdsgiver. Derfor har EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen advaret Vestager, at jobsøgningen kan føre til en interessekonflikt. I et brev fra den 16. juni, som mediet Politico er i besiddelse af, skriver Leyen, at Vestager ikke bør ”deltage i Kommissionens beslutningsproces om noget emne, der involverer EIB”. Leyen har desuden bedt Vestager om at søge ulønnet orlov, hvis hun går videre med kandidaturet. Ifølge Politico har Margrethe Vestager skrevet tilbage til Ursula von der Leyen, hvor hun forsikrer, at hun vil respektere begge punkter.

I dagens Jyllands-Posten kan man læse, at Margrethe Vestagers ønske om en topstilling i EU potentielt kan fremskynde en dansk beslutning om, hvem der skal træde i hendes fodspor. Dette kan endda påvirke Danmarks indflydelse i Nato, fremhæver Rebecca Adler-Nissen, EU-forsker og professor ved Københavns Universitet. Vestager har bekræftet, at hun sigter efter formandsposten for Den Europæiske Investeringsbank (EIB), der finansierer store projekter inden og uden for EU. Dette job ventes at blive ledigt fra årsskiftet, når den nuværende formand, tyskeren Werner Hoyer, træder tilbage. Hvis Vestager får jobbet, skal Danmark muligvis foreslå en ny kommissær allerede til vinter, omkring et år tidligere end normalt. Adler-Nissen peger på to muligheder: Danmark kan enten foreslå en midlertidig kommissær, der skal udfylde rollen indtil næste valg til Europa-Parlamentet i 2024, eller Danmark kan foreslå en stærk kandidat med politisk tyngde, der potentielt også kan overtage en vigtig kommissærpost i næste kommission. Adler-Nissen påpeger, at det ikke er sikkert, at Danmarks kandidat vil være lige så kvalificeret og erfaren som Vestager, og derfor kan det være usandsynligt, at personen kan overtage Vestagers nuværende ansvarsområde direkte. Danmark bestemmer selv, hvem man indstiller som kommissær, men kandidaten skal godkendes i EU-parlamentet. Uanset hvem der vælges, vil vedkommende i første omgang fungerer som en form for vikar indtil kommissærposterne skal fordeles på ny til næste år, vurderer Adler-Nissen. Samtidig kan udfaldet af denne situation også have indflydelse på, hvem der bliver Natos nye generalsekretær, når Jens Stoltenberg stopper - et job, som statsminister Mette Frederiksen tidligere er blevet rygtet til. Adler-Nissen påpeger: "Spørgsmålet bliver større af, at Margrethe Vestager ikke alene er kommissær for et meget, meget stort område, hun er også vicepræsident i Europa-Kommissionen."
Kristeligt Dagblad, s. 11; Jyllands-Posten, s. 10; Ekstra Bladet, s. 8; Weekendavisen, s. 2 (23.06.2023)

Det digitale indre marked

Danmark ligger i top, når det gælder mængden af digitale møder
Mens pandemien sendte mange arbejdstagere hjem og gjorde digitale møder til normen på platforme som Zoom, Google Meet og Microsoft Teams, har mange danske virksomheder taget denne praksis til sig, selvom coronarestriktionerne er lempet. Dette fremgår af nye data fra Eurostat. De opdaterede tal viser, at blandt virksomheder i EU med mere end 10 ansatte, er det Danmark, der sammen med nabolandene Sverige, Finland og Norge, fører an i implementeringen af digitale møder, med næsten 80 procent af virksomhederne, der regelmæssigt holder sådanne møder. Dette tal er betydeligt højere end det gennemsnitlige EU-niveau på 50 procent. I modsatte ende af spektret ligger lande som Bulgarien, Rumænien, Tyrkiet og Ungarn, hvor mindre end en tredjedel af virksomhederne med mere end 10 ansatte praktiserer digitale møder. Det er blevet bemærket, at mange danske virksomheder i de senere år har givet deres ansatte større frihed, herunder at afprøve fire-dages arbejdsuger, muligheden for faste hjemmearbejdsdage og fuld fleksibilitet, hvilket kan have bidraget til den øgede digitalisering.
Jyllands-Posten, s. 2 (23.06.2023)

Regeringens nye visioner på techområdet vækker både skepsis og begejstring blandt EU-parlamentarikere
Regeringen mener, at grebet om techgiganterne skal strammes yderligere, og der tages afsæt i en stribe nye ekspertanbefalinger, som skal skubbe på for yderligere regulering i EU. Det skriver Altinget torsdag. De 13 nye ekspertanbefalingerne skal blandt andet stramme grebet om internationale techvirksomheder for særligt at beskytte børn og unge. Fra de danske EU-parlamentarikere er der både ros for ambitionerne og kritik for at handle alt for sent. Fra regeringen lyder det, at behovet for at sætte foden ned over for techgiganterne og deres tvivlsomme forretningsmodeller er massiv, men nye skrappe regler skal hovedsageligt forhandles på plads i EU.Altinget bringer torsdag en kommentar af Rasmus Nielsen, formand for Alrow Media, som blandt andet skriver: "Danmark lægger op til at forsøge at præge Europas kontrol med tech-giganter fra om to år. Det er længe i både et børnesinds liv og i en tech-gigants ubønhørlige vokseværk. [... ] Ja, det har taget Europas politikere alt for lagt tid at vågne op, tage stilling og begynde at regulere. Ja, det kommer til at tage for lang tid. Men nej - slaget er ikke tabt. Der er noget, der er større end tech-giganterne med tusindvis af programmører og jurister, der - ofte på humanismens alter - primært knokler for kursværdien af deres selskaber. Dette "noget" er vores demokratiske institutioner. De arbejder langsomt. Men de er vores, folkets. Og i den sidste ende er det vores repræsentative institutioner, der bestemmer. Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen, og hvad har vi. Med eller måske snart uden Margrethe Vestager. Institutioner der ender med at få det sidste ord over tech-giganter på en måde, så store og små virksomheder - især hér i Europa men også gerne fra USA - kan tjene penge. Og først og sidst på en måde, så vores børn og unge vokser op i trivsel og som nysgerrige, tolerante demokrater. Af hensyn til fremtidens folkestyre. Og med et stort ord af hensyn til menneskeheden. Mennesket før teknik, tak."
Altinget, torsdag (23.06.2023)

Finansielle anliggender

Historisk svag krone tvinger norske renter markant op
I Berlingske kan man i dag læse en analyse skrevet af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Norges Bank slår til med en renteforhøjelse på et halvt procentpoint, og dermed er den toneangivende norske rente på det højeste niveau siden 2008. [...] På det seneste møde i begyndelsen af maj var Norges Banks forventning, at den officielle rente ville toppe i år på 3,5-3,75 procent og blive sat ned igen fra 2024. Men siden det møde har både den amerikanske centralbank og Den Europæiske Centralbank (ECB) gjort det klart, at man både forventer at sætte renten mere op end tidligere antaget, og at renten vil blive holdt på et højere niveau i længere tid. Den svage norske krone og de ændrede renteudsigter i omverdenen har presset Norges Bank til en markant opjustering af den forventede norske rentebane. Forskellen på renterne i Norge og USA og euroområdet er en klassisk forklaring på valutakursen. [... ] Hvis kronen er fundamentalt stærk, vil det være nok for Norges Bank at skubbe kronen mod stærkere niveauer med lidt højere renter. Sådan som markedet reagerede i går. Hvis kronen er fundamental svag, skal der betydelige renteforhøjelser til for at kompensere for den underliggende svaghed. Hvis altså det overhovedet er ønskeligt at hæve renten så meget, at kronen styrkes. En stærkere krone vil godt nok få inflationen ned, men vil så samtidig ramme virksomhedernes konkurrenceevne."
Berlingske, s. 6-7 (23.06.2023)

Investorer venter endnu flere bankopjusteringer
Danske banker oplever en markant bølge af opjusteringer i 2023, med Spar Nord, Ringkjøbing Landbobank, Sydbank, Vestjysk Bank og Banknordik allerede to gange i år opjusterende forventningerne til årets indtjening. Investoren Jens Løgstrup, der har investeret i banker som Jyske Bank, Sydbank og Skjern Bank, forventer endnu flere opjusteringer. "Bankerne fremhæver samstemmigt, at de oplever stigende renteindtægter samt lavere nedskrivninger end ventet. Det er den bedste cocktail, der findes for en bank. Jeg kan sagtens forestille mig, at alle banker kommer med en til to opjusteringer mere i år, herunder en mindre opjustering fra Jyske Bank," siger Jens Løgstrup. Den Europæiske Centralbank (ECB) har i det seneste år arbejdet på at løfte styringsrenterne for at bekæmpe høj inflation, hvilket har øget bankernes renteindtægter. "Det her er en medvind, som alle bankerne oplever. Og i kølvandet på de mange andre opjusteringer forventer jeg, at Danske Bank vil følge trop i løbet af sommeren, " siger Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker i Sydbank.
Børsen, s. 30 (23.06.2023)

Grundlæggende rettigheder

EU-lande ønsker juridisk åbning for overvågning af journalister i ny lovgivning
Medlemslandene i EU er blevet enige om en ny lovgivning, kendt som Media Freedom Act, der sigter mod at styrke den frie presse. Men lovgivningen indeholder en kontroversiel bestemmelse, der giver myndighederne ret til at overvåge journalister, hvis der er nationale sikkerhedshensyn. Denne bestemmelse har affødt skarp kritik fra Dansk Journalistforbund og Danske Medier. De mener, at formuleringen kan legitimere øget brug af overvågning, hvilket potentielt kan svække europæiske journalisters arbejdsbetingelser.
Altinget, torsdag (23.06.2023)

Institutionelle anliggender

Syv år efter folkeafstemning deler Brexit stadig briterne
For syv år siden stemte et lille flertal af briterne for Brexit, en beslutning, der stadig skaber splittelse i landet. Blandt andre er landmand Claire Wise Chapman, som tidligere støttede Brexit, nu utilfreds med konsekvenserne. ”Vi troede, at vi skulle eksportere til hele verden. Og sådan er det ikke gået. Alt, hvad vi har af miljøhensyn og dyrevelfærd, tæller ikke længere. Vi føler, at vi landmænd er skubbet til side for at få handelsaftaler," siger hun. Ifølge en undersøgelse foretaget af hjemmesiden "What UK Thinks", ville 59 procent af briterne i dag stemme for at blive i EU, hvis de fik muligheden. "Vi ser et stigende flertal, der fortryder, at briterne forlod EU, og det har nået et rekordhøjt niveau over det seneste år. Det er særligt blandt de grupper, der var for unge til at stemme i 2016, at der er øget støtte til medlemskab af EU," siger statskundskabsprofessor John Curtice fra Strathclyde University. Ikke desto mindre er der ikke politisk vilje til at pille ved skilsmisseaftalen, ifølge Curtice. På trods af Brexits komplicerede og udfordrende proces, er der stadig støtte til beslutningen fra andre politiske aktører. Konservativt parlamentsmedlem Andrew Rosindell siger: "Vi blev ydmyget. Det har været chokerende at se EU's tilgang, men det viser, at vi havde ret. Det har ikke været en gnidningsfrit. Men jeg tror, det vil være en stor succes, og de problemer, vi ser, er ikke andet end muldvarpeskud på vejen." Den danske ambassadør i London, René Dinesen, pointerer de udfordringer, Brexit har skabt for både virksomheder og borgere. Han udtaler, "Meget har krævet ny håndtering og tilpasning efter Brexit. Også for os som ambassade. Det, synes vi fra dansk side, er ærgerligt, men det var den britiske regerings valg." Selvom Brexit har været en udfordring for mange, er der stadig fokus på at opbygge samarbejde mellem Storbritannien og EU. "Vi ser det som et nyt kapitel i vores forhold efter Brexit, som vi glæder os til at dyrke," siger Dinesen.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (23.06.2023)

Interne anliggender

Minister nedtoner Mærsks indflydelse på klimapolitikken: Det er en helt naturlig del af interessevaretagelsen
Under et samråd onsdag om Mærsks indflydelse på regeringens klimapolitik og forhandlinger i EU lød det fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), at han ikke ser det som et problem, at den tidligere S-regering har afholdt møder med Mærsk op mod forhandlingerne af en ny EU-baseret klimaskat på shipping. Han mener, at det vigtige er, at der er transparens. "I EU-sager ser både den tidligere og eksisterende regering det som en helt naturlig del af den danske interessevaretagelse at tale med de danske interessenter, inden regeringen fastlægger sin holdning," sagde ministeren ifølge Altinget torsdag.
Altinget, torsdag (23.06.2023)

Professor: Udenrigsminister søger tolke til intenst EU-formandskab - grundet reformer er der ingen ledige
Altinget bringer et debatindlæg af Lisbeth Verstraete-Hansen,professor i fransk og frankofone studier og institutleder, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet. Hun skriver blandt andet. "Danmark mangler akut tolke til at understøtte diplomatiet, når Danmark overtager EU-formandskabet i 2025. Derfor har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lanceret en hvervekampagne på de sociale medier. Det skal blive spændende at se resultatet, da der i Danmark stort set ikke længere uddannes tolke inden for de europæiske hovedsprog. [...] I dag er der i Danmark én tolkeuddannelse tilbage i de europæiske hovedsprog. Den udbydes af Aarhus Universitet som en selvbetalt 1-årig master i konferencetolkning. Den koster 40.000 kr. og er ikke SU-berettiget. Det forventede timeforbrug er på 45 timer om ugen, og der er ikke mulighed for deltid. [...] Professionelle sprogmedarbejdere er resultatet af et langt og krævende uddannelsesforløb. De færreste forstår, hvor stor viden der skal til for at tolke og oversætte. Man skal ikke bare "kunne sprogene" men sætte sig ind i domæne- og kulturspecifikke logikker og konstant formidle mellem dem. Hvis man under det danske EU-formandskab for eksempel oversætter det Radikale Venstre til fransk med "Le Parti Radical de Gauche", vil fransksprogede politikere forestille sig et parti ideologisk klart til venstre for kommunistpartierne. Hvilket mildest talt vil skabe et mudret grundlag for dialog. Her er ikke kun sprog men også kendskab til dansk og international politisk historie nødvendig. Selv med brug af kunstig intelligens kan sprog- og kulturformidling ikke lykkes uden "a human in the loop". [...] Den akutte tolkemangel er et meget håndgribeligt eksempel på de langtrækkende konsekvenser af kortsigtede uddannelsespolitiske beslutninger, som træffes uden inddragelse af aftagere, koordinering med den relevante sektor eller en helhedsplan for de berørte fagområder."
Altinget, torsdag (23.06.2023)

Klima

Anklages for greenwashing
Den europæiske forbrugerorganisation BEUC har indgivet en klage til EU-Kommissionen, hvor de anklager adskillige europæiske luftfartsselskaber for 'grønvaskning' - en praksis hvor virksomheder forsøger at fremstå mere miljøvenlige end de faktisk er. "Luftfartsselskaber vil have os til at tro, at en flyvning kan være 'CO2-neutral'. Eller at flyvning kan være 'grønt'. Det kan det ikke," udtaler BEUC på Twitter. Organisationen mener, at selskaberne bryder EU's regler om urimelig handelspraksis og opfordrer dem til at stoppe med at lave påstande, der giver forbrugere indtryk af, at flyvning er bæredygtigt. "Vi opfordrer myndighederne til at tage sagen op og slå ned på denne praksis med greenwashing, der på alvorlig vis vildleder forbrugerne," siger BEUC's vicegeneraldirektør, Ursula Pachl. Blandt de 17 selskaber, som BEUC har klaget over, er de nordiske SAS, Norwegian og Finnair samt større europæiske selskaber som Air France, KLM og Lufthansa. BEUC påpeger, at det er vildledende, når selskaberne opkræver ekstra betaling fra forbrugere som bidrag til udvikling af bæredygtigt flybrændstof, der "ikke er klar på markedet". På trods af anklagerne forsikrer en talsmand for Air France-KLM, at de er "i stigende grad opmærksomme på præcisionen i de budskaber," som BEUC nu har klaget over. Det tyske Lufthansa har i mellemtiden forpligtet sig til at halvere sin udledning af klimaskadelige stoffer senest i 2030 i forhold til udledningerne i 2019.
Ekstra Bladet, s. 19 (23.06.2023)

Professor: Danskerne bader ikke i bæ, men livet i havet har det skidt
På Altinget kan man i dag læse at de danske have er er dårlig stand. Det gælder særligt for få beskyttede havområder og for mange alger i havene. Det viser en ny opgørelse over verdensmål 14 om livet i havet, som EU har udført. Danmark bevæger sig i den gale retning, hvis verdensmål 14 om livet i havet skal opfyldes. En ny undersøgelse fra eurostat viser, at Danmark er under gennemsnittet i EU på to ud af tre målepunkter, det blandt andet inkluderer beskyttede havområder og mængden af alger i de danske farvande (kaldet eutrofiering).
Altinget (23.06.2023)

Migration

Fast track ud af Europa
Efter syv års forhandlinger har EU-landene endelig vedtaget en migrationspagt, som tilsigter at afvise folk ved grænsen hurtigere og fordele asylbyrden blandt medlemslandene. Dog er håbet om en fuldstændig løsning på migrationsproblematikken udeblevet, idet en tragedie på Middelhavet for nylig understregede problemets akutte karakter. Det skriver Weekendavisen. Forud for vedtagelsen af migrationspagten blev en overbefolket libysk fiskebåd, med omkring 750 migranter ombord, forlist i Middelhavet ud for Grækenlands kyst. Den græske kystvagt har modtaget anklager om at have negligeret situationen, hvilket de dog benægter, og fremhæver, at besætningen og migranterne ombord stærkt modsatte sig hjælpen. Ni egyptiske passagerer er anholdt og stillet for retten i Grækenland for menneskesmugling og for at have forårsaget forliset. Migrationspagten, som blev vedtaget kort tid efter tragedien, søger at forbedre situationen ved EU's ydre grænser, som i årtier har været et omdiskuteret emne. Pagten bygger på forslaget fremsat af Europa-Kommissionen i 2020, der indeholder fire hovedelementer: en mere solidarisk fordeling af migrantbyrden, en mere effektiv ekstern grænsekontrol, en mere effektiv hjemsendelse af migranter og aftaler med lande uden for EU om at begrænse strømmen af migranter til EU. Alberto-Horst Neidhardt, senioranalytiker ved tænketanken European Policy Centre, mener, at pagten sender et stærkt signal om enighed om et tværgående problem. "Et problem, der går på tværs af unionen, kan kun løses sammen," siger han. Han påpeger dog, at en nøgleudfordring bliver EU-landenes evne til at indgå aftaler med tredjelande om de asylansøgere, der afvises. Pagten blev vedtaget ved "kvalificeret flertal" i Ministerrådet, hvor Polen og Ungarn stemte imod, og fire lande - Malta, Bulgarien, Litauen og Slovakiet - undlod at stemme. Jaroslaw Kaczynski, formand for regeringspartiet PiS i Polen, har bebudet, at den polske regering vil holde folkeafstemning om pagten. Trods disse fremskridt påpeger Neidhardt, at vi "ikke har set den sidste tragedie udfolde sig på Middelhavet", idet han tvivler på, at antallet af migranter, der vil til Europa, kan reduceres væsentligt, uanset hvor stramme regler EU vedtager.
Weekendavisen, s. 9 (23.06.2023)

Vi skal ikke betale Tunesien
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver finansøkonom Klaus Folmann i dag blandt andet: "EU har tilbudt Tunesien at donere 8,8 milliarder kroner, så Tunesien skal holde sine migranter tilbage. Det er helt skørt og unødvendigt. [...] EU burde leje nogle øer i Middelhavet, hvor migranterne sendes hen, når de kommer til Italiens kyst. EU kunne sende mad ud en gang om ugen. [...] Tunesiens økonomi og arbejdsmulighederne i Tunesien er helt sikkert dårlige, men det skyldes religion, korruption, nepotisme og klanstyring. Det bør EU ikke betale for. Hvis nogen skal betale, må det være den afrikanske union. [...] Hvis dette sættes i værk, så vil migranttilstrømningen fra Tunesien stoppe omgående, og så er problemet løst."
Jyllands-Posten, s. 29 (23.06.2023)

Sikkerhedspolitik

Russisk politolog: Første fase af regimets fald er i gang
I dagens Politiken kan man læse, at krigen i Ukraine har sat det russiske militær under pres, og flere medlemmer af den politiske elite begynder nu at pege på svagheder ved præsident Putin. Den højtstående russiske politiker Konstantin Satulin har udtalt, at Rusland ikke har opnået de oprindelige mål for den militære operation i Ukraine, og at det er usandsynligt, at Ukraine vil blive neutralt. "Vi har ikke styrke nok til at få overtaget på grund af den støtte, Ukraine modtager ... Ukraine vil overleve som stat", siger Satulin. Rekrutteringen af soldater til det russiske militær går trægt. Selvom Putin har udtalt, at der er blevet rekrutteret et tilstrækkeligt antal soldater, tyder manglen på aktivitet ved hvervekontorer på det modsatte. Desuden har Ukraine lanceret en modoffensiv, som det russiske militær mangler ressourcer til at slå tilbage. Det politiske klima i Rusland har også ændret sig. Embedsmænd er begyndt at tage langtidssygemeldinger, og medlemmer af Putins inderkreds er begyndt at genoptage kontakter med tidligere Putin-kritiske kolleger. Ifølge anonyme kilder er den russiske elite klar til at vælte Putin, hvis der kommer påvirkning udefra. "Statsmaskineriet kører trægt. Ingen, heller ikke militæret, har lyst til at fortsætte. Det er kun det undertrykkende apparat, der er aktivt," siger en anonym kilde. Selv på internationalt plan ser Putin ud til at blive udfordret. Under et besøg i Kina fra den russiske ministerpræsident, Mikhail Misjustin, nægtede kinesiske regeringsrepræsentanter og erhvervsledere at mødes med deres russiske kolleger på grund af USA's og EU's sanktioner. En medarbejder i den russiske udenrigstjeneste har udtalt, at "Kina forbereder sig på at samarbejde med Rusland efter Putin, men ønsker ikke at irritere Vesten ved at holde møder med sanktionsramte oligarker og officielle repræsentanter." Den russiske politolog Vasilij Sjarkov, der er tilknyttet European Humanities University i Vilnius, Litauen, har udtalt, at "det er umuligt at afslutte krigen mod Ukraine uden at løse problemet Putin". Han mener, at det russiske regimes fald er i gang, både politisk og militært. Denis Grekov, politolog i eksil og tidligere docent ved Det Russiske Præsidentielle Akademi for Nationaløkonomi og Offentlig Administration, er enig i denne vurdering og udtaler: "En paladsrevolution eller et kaotisk sammenbrud er en mulighed nu."
Politiken, s. 8 (23.06.2023)

Udenrigspolitik

Anklager om ulovlig våbeneksport fører til ny praksis
Danske myndigheder har besluttet at ændre deres praksis for våbeneksport, selvom udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) hævder, at den nuværende praksis ikke er ulovlig. Ændringen kommer efter kritik fra eksperter, der tidligere på året påpegede potentielle ulovligheder ved godkendelse af eksport af komponenter til F-35-kampfly, der fremstilles i USA og sælges videre til blandt andet Israel. Trods afvisning af ulovligheder skriver Udenrigsministeriet, at det vurderes "hensigtsmæssigt, at der fremadrettet sker en formalisering af formatet" for godkendelser af våbeneksport til allierede lande. Eksporten af danske komponenter sker i første omgang til den amerikanske våbengigant Lockheed Martin, som eksporterer de færdige fly til slutbrugerne, herunder det israelske militær. Denne praksis har været under kritik, da israelske F-35-fly udrustet med komponenter fra den danske virksomhed Terma har deltaget i operationer i Gaza i 2021 og 2022, hvor 75 børn blev dræbt under israelske bombardementer. Jurist Jacques Hartmann, professor i international ret ved University of Dundee i Skotland, fastholder sin kritik af den danske praksis. Han argumenterer for, at der er sket en overtrædelse af EU's fælles regler om våbeneksport samt FN's våbenhandelstraktat, da der ikke er foretaget konkrete vurderinger af risikoen for menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser i en række sager om våbeneksport, herunder eksport af komponenter til F-35-kampflyene. "Det, Danmark er forpligtet til, er en konkret risikovurdering, hvilket tilsyneladende ikke er sket," siger han. Udenrigsministeriet har anerkendt, at myndighederne indtil nu ikke har haft "et format for rammegodkendelser" og planlægger derfor en formalisering af processen fremover.
Information, s. 10-11 (23.06.2023)

Den offensive industripolitik er genopstået
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Thomas Søby, cheføkonom i IDA, blandt andet: "Kina har i mange år haft en klar strategi. Stærke alliancer skal sikre adgang til relevante råstoffer, åbne markeder og sikre import og udvikling af teknologier. Alt sammen noget, der skal give vækst i den kinesiske økonomi. Selvom der er bump på vejen, må det udefra betragtet betegnes som en succesrig strategi. Men kineserne er naturligvis ikke i mål, selvom de i meget høj grad har bragt statskassens mange midler i spil. Amerikanerne har også taget fat og forsøger nu at løse den grønne omstilling ved at tiltrække teknologi og investeringer gennem subsidier i form af massive skattefradrag. [...] Når statskassens størrelse bliver et væsentligt parameter i den globale konkurrence, kan Danmark ikke stå alene. Godt nok er økonomien solid, men den er også lille. Så det er afgørende, at vi samarbejder med resten af EU. Men hvordan findes der fælles fodslag? Risikoen er, at vi ender i situationer, hvor EU-landene kommer i indbyrdes stridigheder. Hvordan løses det? Pick the winners kan blive en strategi, men hvordan håndterer EU-landene det indbyrdes, når ”vinderne” skal udpeges? Hvordan findes finansieringen til en fælles europæisk industripolitik? Hvad skal industripolitikken konkret have fokus på? [...] Danmark og EU skal finde modsvar til de handsker, som USA og Kina har kastet. Valget står dog ikke mellem gode og dårlige alternativer. Vi står snarere med en række dilemmaer, hvor svarene skal findes ret hurtigt."
Jyllands-Posten, s. 15 (23.06.2023)

EU tager på charmetur i Latinamerika for at dæmme op for Kina
Efter længere tids tilsyneladende ligegyldighed over for Latinamerika søger EU nu at genetablere sine forbindelser med regionen. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har netop afsluttet en betydningsfuld rundrejse i Latinamerika, dels for at styrke alliancer, dels for at finde nye leverandører af råstoffer i lyset af aktuelle geopolitiske udfordringer og klimakriser. Det skriver dagens Politiken. Under sit første stop i Brasilien erklærede von der Leyen, at "Europa er tilbage," med løfter om europæiske investeringer på 75 milliarder kroner gennem EU-initiativet Global Gateway, samt yderligere midler til at beskytte Amazonas. Besøget tjente også til at forberede det kommende topmøde i juli mellem Latinamerika og EU under det spanske EU-formandskab. Det er værd at bemærke, at Kina er blevet Sydamerikas største handelspartner, hvilket har fået EU til at genoverveje sin position og tage skridt til at genskabe sin tilstedeværelse. Samtidig er EU på udkig efter nye, stabile råvareleverandører, hvorfor en række aftaler blev underskrevet under von der Leyens besøg. "Nu er EU endelig vågnet og har opdaget, at Latinamerika har fjernet sig stadig mere fra det øvrige Vesten såvel økonomisk som politisk," siger Beata Wojna, professor i internationale relationer ved det Teknologiske Universitet i Monterrey, til den spanske avis El Pais. I forbindelse med EU's forsøg på at styrke forbindelserne med Mercosurlandene (Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay) har von der Leyen udtalt, at "det er på tide at færdiggøre denne aftale mellem EU og Mercosur," og roste Brasiliens præsident, Lula Inacio da Silva, for hans bidrag til at bringe Brasilien tilbage i verdenssamfundet. Men udfordringerne forbliver. Mercosurlandene har udtrykt bekymring for EU's nye grønne handelsbetingelser, og Lula har advaret om, at sådanne krav kan hæmme industrialiseringen af Brasilien. Von der Leyen har dog underskrevet en aftale om at hjælpe både Chile og Argentina med at udvikle en fuldgyldig litiumindustri. "EU kommer ikke for at skabe afhængighed, men for at lave stærke alliancer. Vi har en model, der er kompatibel med Latinamerika, fordi vores økonomi ikke opfører sig som en græshoppeplage," udtalte Javi López, medlem af Europa-Parlamentet, til den chilenske avis El Mercurio. Det kommende topmøde i juli er det næste skridt for EU's engagement i Latinamerika, hvor man håber på at kunne præsentere et fælles foto med alle de latinamerikanske landes ledere.
Politiken, s. 7 (23.06.2023)

Mette Frederiksens charmeoffensiv i Afrika kommer for sent
Information bringer en analyse skrevet af journalist Christina Nordvang Jensen. Her kan man blandt andet læse: "Med energikrise i Europa og stormagternes kamp om Afrika står det klart for Vesten, at der skal satses mere på kontinentet. Mette Frederiksens besøg er det seneste eksempel på charmeoffensiven. [...] USA's vicepræsident, Kamala Harris, var i april på rundrejse til flere afrikanske lande, den tyske kansler har for nylig besøgt Kenya, og i denne uge var det så Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, og Hollands premierminister, Mark Rutte, der noget usædvanligt havde valgt at rejse sammen til Namibia og Sydafrika. Intentionen var at slå fast, at Danmark og Holland og generelt EU ønsker at styrke samarbejdet med de afrikanske lande. 'Den vigtigste grund til, at vi er her i dag, er for at vise vores venskab og opbygge et stærkere partnerskab,' som Mette Frederiksen udtrykte det under besøget. [... ] Men krigen i Ukraine har tilsyneladende været den bratte opvågnen, som EU og Danmark havde brug for til at indse, at Rusland, men især Kina, de seneste år, har fundet fodfæste på kontinentet og trængt Vesten ud på sidelinjen. [...] Under denne uges besøg præsenterede Sydafrika og de to europæiske ledere en fond på lidt over seks milliarder kroner, der skal hjælpe med at styrke Sydafrikas grønne brintsektor. Den anses for at være en vej, der kan føre landet væk fra den ustabile og forurenende kulindustri og ikke mindst skabe eksportmuligheder til EU, der efter krigen i Ukraine afsøger nye steder at importere energi fra. Det er et lille beløb, der er afsat, i forhold til hvad der er behov for. Alligevel er det et vigtigt skridt, hvis EU og Vesten vil skabe bedre samarbejder på kontinentet. For er der én ting, som mange afrikanske lande har behov for lige nu, er det investeringer og engagement. [...] Det er positivt, at Mark Rutte, Mette Frederiksen og EU konstaterer vigtigheden i at styrke samarbejdet med Afrika. Men det er et langt sejt træk og et enormt diplomatisk benarbejde, hvis det skal lykkes at vinde Afrika tilbage i folden. Tiden vil vise, om EU er klar til at holde en kontinuerlig kontakt og sikre langsigtede investeringer og samarbejder, der varer ved, selv om EU's egne interesser måtte ændre sig. "
Information, s. 4 (23.06.2023)

Verden forandrer sig i en skala, vi ikke har set mage til før
Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker, skriver i en kronik i Jyllands-Posten i dag blandt andet: "Hvor længe varer krigen i Ukraine? Svaret er, at den varer noget længere, end vi håber. Selvfølgelig hjælper det med militært isenkram, og hvis Vesten sender kampfly, gør det også en forskel. Men indtil videre kæmper vi til den sidste ukrainer! Og godt det samme, for en direkte krig mellem Nato og Rusland vil være til fare for hele verden. [...] Vi ser ikke det fulde omfang af ændringer i verden, før de har fundet sted. Vi kan godt forudse ændringerne, men ikke deres fulde omfang. Ofte ser vi slet ikke forandringerne, før de finder sted. [...] Det betyder, at vores verden er forandret i en skala, som vi endnu ikke har erkendt. Hvis krigen i Ukraine fortsætter til efter næste præsidentvalg i USA, er den amerikanske opbakning bag Ukraine ikke garanteret længere, og bliver valget en gentagelse af valget i 2020 med omvendt fortegn på posterne, står vi måske pludselig med et Europa, der selv må overtage hele ansvaret for krigen i Ukraine - er det overhovedet muligt? [...] Når en sydafrikaner, brasilianer eller inder hører om krigen i Ukraine, ser det for dem meget anderledes ud, end det gør i Europa. Ja, selv amerikaner finder konflikten fjern, men husker dog ofte Den Kolde Krig, som jo også var med Rusland. Men i resten af verden anses Putin og Rusland ikke nødvendig for verdens værste skurke. [...] Ser vi på befolkningsudviklingen i verden, er befolkningen på vej ned i Japan, Kina, Sydkorea og en lang række asiatiske lande. Også i EU har flere lande udsigt til faldende befolkning, f.eks. Tyskland og Italien. Men i USA vokser befolkningen stadig, blandt andet på grund af indvandring. [...] Befolkningsudviklingen skaber en ny verdensorden på lidt længere sigt med et svækket Kina, et yderligere svækket Rusland, hvor befolkningen også falder, og et EU, der kun kan vokse via en aktiv indvandringspolitik, samt USA, der kan bevare sin status som verdens største økonomi i en længere periode. Det er dog faktisk EU, der har den største økonomi, men det opgøres ofte per land i EU. [...] USA, EU, Nato, Kina, Asean, Indien, Briks-samarbejdet, syd- og mellemamerikanske landes adfærd, Afrikas stærke nationer som Nigeria og de østafrikanske lande samt stadig et Sydafrika af interesse. Tyrkiet, Saudi-Arabien, Iran, Nordkorea. Kompleksiteten stiger med hvert land eller alliance. Den multipolære verden er en god beskrivelse, men fanger ikke konflikt-dimensionerne helt. The Danger-Zone kaldte to amerikanske forskere konflikten mellem Kina og USA i en bog fra oktober 2022. Det fanger et aspekt, men ikke hele totaliteten. En tid med garanteret usikkerhed og forandring er en god beskrivelse, men ikke rigtigt et navn, og den nye kolde krig er alt for simpelt til at fange, hvad der foregår."
Jyllands-Posten, s. 31 (23.06.2023)

Vesten lover milliardbeløb til at genopbygge Ukraine, men noget "absurd" er under opsejling
I Jyllands-Postens Indblik af Michael Bjerre, international korrespondent, kan man i dag blandt andet læse: "Kan Vesten regne med, at gigantiske beløb til genopbygning i Ukraine ikke blot havner i korruption og bruges til alt andet, end hvad de var beregnet til? Chefen for genopbygningen fortæller foruroligende historier. [...] USA og de europæiske lande har i løbet af en todages konference i London lovet nye gigantiske milliardbeløb til genopbygningen af Ukraine. Men Ukraine kæmper allerede med at kunne håndtere de voldsomt mange midler fra Vesten, erkender Mustafa Nayyem, lederen af Ukraines statsagentur for genopbygning og infrastrukturudvikling. [...] Mindre beskadigede byer i det vestlige Ukraine, som ligger langt fra krigens frontlinje, har nemlig allerede indsendt flere krav om at genopbygge skoler end flere hårdt beskadigede østlige regioner ved fronten. [...] Sagen er, at Ukraines infrastruktur allerede før den russiske invasion den 24. februar sidste år var præget af gamle og faldefærdige skoler, universiteter og hospitaler, der blev bygget under Sovjetunionen i løbet af Den Kolde Krig. [...] Nayyem opfordrede samtidig vestlige donorer til ikke at lade sig afskrække af den fortsatte korruption i Ukraine ved at pålægge landet umulige betingelser for brug af pengene til genopbygning. 'Vi kan ikke straffe hele landet, bare fordi nogle mennesker er korrupte. Min generation startede ikke Majdan i 2013-14 for at blive straffet igen, fordi en eller anden oligark var korrupt. Gør det ikke. Det er ikke godt at sætte et prædikat på et land ved at sige, at det er korrupt,' sagde han. [...] EU vil yde 54,5 milliarder dollars i bistand fra 2024 til 2027 til genopbygningen, sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på konferencen. [...] USA vil yde yderligere 1,3 milliarder dollars på kort sigt, sagde den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, hvilket bringer de amerikanske bidrag til Kyiv op på samlet 64,3 milliarder dollars."
Jyllands-Posten, s. 16 (23.06.2023)

“You can trust Huawei,” skrev direktøren til politikerne
I december 2018 forsøgte Huaweis danske landedirektør, Yang Lan, at sikre Folketingets Forsvarsudvalgs tillid til det kinesiske telegigant Huawei med udsagnet "You can trust Huawei". På trods af beskyldninger om spionage og association med den kinesiske stat i flere lande, forsøgte Yang Lan at overbevise danske politikere om Huaweis pålidelighed, særligt i forbindelse med et bud på TDC's 5G-mobilnetværk. Erhvervsmediet Bloomberg afslørede dog for nyligt en række detaljer fra en hidtil hemmeligholdt rapport fra TDC om ulovlige metoder brugt af Huawei under udbuddet af det danske 5G-netværk i 2019. Det blev angivet, at Huawei igangsatte omfattende spionage- og smøringsarbejde for at påvirke og overvåge TDC's øverste ledelse, og det lykkedes angiveligt Yang Lan at overtale en tidligere TDC-chef til at dele tilbuddet fra konkurrenten Ericsson. "Nu har vi sort på hvidt, at Huawei var villig til at tage ret vilde metoder i brug for at vinde et udbud," udtaler Lisbeth Bech Nielsen (SF), formand for Folketingets Udvalg for Digitalisering. Hun pointerer også, at det nuværende afsløringer får hende til at spekulere over, om Huaweis hensigter kunne have været drevet af geopolitiske motiver frem for rent kommercielle interesser. Den massive påvirkningskampagne fra Huawei ses også i den danske offentlighed, hvor mediers indbakker blev fyldt med henvendelser fra Huaweis danske PR-bureauer. De to lobbyfirmaer, der arbejdede for Huawei, Radius og Friday, har dog ingen fortrydelse over samarbejdet, men tager klar afstand fra de afslørede metoder. For nylig anmodede Forsvarets Efterretningstjeneste TDC om at udfase Huawei-teknologi fra sit bredbåndsnetværk, og EU-Kommissionen har stemplet Huawei som en risiko. Huawei har endnu ikke svaret på henvendelserne om denne sag.
Børsen, s. 4 (23.06.2023)

Økonomi

Danmark siger nej til ekstra milliardregning fra EU
Fra EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen lød det tirsdag, at der er behov for flere penge, fordi uforudsete hændelser som krigen i Ukraine, voksende inflation og stigende renter har ædt alt eksisterende råderum fra det små 9.000 milliarder kroner store syvårige EU-budget, der blev vedtaget i 2020. Det skriver Altinget torsdag. Men det bliver ikke med Danmarks gode vilje, at EU-Kommissionen får ekstra små 500 milliarder kroner til at fylde de huller i EU's langtidsbudget, lyder det fra vikarierende finansminister, Morten Bødskov (S). "Fælleseuropæiske problemer kræver fælles svar, og nogle gange kræver det også penge. For eksempel hvis vi skal sikre den nødvendige støtte til Ukraine. Men en genåbning af EU's flerårige budget er hverken nødvendig eller ønskværdig," skriver han i en kommentar. Allerede da budgettet blev fastlagt, var Danmark, samt en række andre lande, stærkt skeptiske over for den store udskrivning og Bødskov forudser, at det kan blive en giftig affære at åbne budgettet igen. "Det risikerer at trække ud i lange diskussioner i en tid, hvor vi har brug for at vise sammenhold, og det vil medføre en dansk ekstraregning til EU på et betydeligt milliardbeløb. Vi skal i stedet fokusere på at bruge de nuværende midler klogere og udnytte det fulde potentiale for private investeringer for at understøtte den grønne omstilling og vores konkurrenceevne," mener ministeren.
Altinget, torsdag (23.06.2023)

Danske forbrugerpriser er tårnhøje - kun et EU-land er endnu dyrere
Danske forbrugere står overfor nogle af de højeste priser i EU, ifølge de seneste opgørelser fra Eurostat. Danmark har de højeste priser på produkter og tjenester som brød, energi, restauranter og hoteller. Danmark er et af de dyreste lande at leve i, overgået kun af Irland. Generelt var det samlede prisniveau i Danmark i 2022 44,5 procent højere end det gennemsnitlige prisniveau i EU. I Irland var priserne 46,4 procent højere. I den modsatte ende af skalaen ligger Rumænien og Bulgarien, hvor priserne er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet. Fra 1995 til 2020, var Danmark hvert år det dyreste EU-land ifølge Eurostat, med priserne der ligger 40-45 procent over EU-gennemsnittet. De sidste to år er Danmark dog blevet overhalet af Irland. Når det kommer til fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, deler Danmark førstepladsen for de højeste priser i EU med Luxembourg. Danmark har også EU's højeste priser på energi, som i 2022 var 49 procent højere end EU-gennemsnittet. Den kombination af høje priser og højt skattetryk kan være en medvirkende faktor til, at danske forbrugere er blandt dem, der har skåret mest ned på forbruget under den seneste års inflationskrise.
Jyllands-Posten, s. 2 (23.06.2023)