Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 24. april 2026

  • Supplerende information
  • 24. april 2026
  • Repræsentationen i Danmark
  • 8 min læsetid
Aviser



Dagens EU-tophistorier

Nabopolitik: EU presser på for global støtte til Ukraine efter lånegennembrud
Ritzau skriver, at EU opfordrer tredjelande til at støtte Ukraines økonomi ud over et EU-lån på 90 milliarder euro. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, EU-præsident António Costa og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj understreger i en fælles pressemeddelelse vigtigheden af hurtig implementering af lånet. De udtaler: "Ukraine-støttelånet vil sikre, at Ukraine kan imødekomme sine presserende budgetmæssige og forsvarsmæssige behov, hvilket gør det muligt for landet at vise modstandsdygtighed over for fortsatte russiske angreb." Ritzau skriver, at EU har opnået et gennembrud med beslutninger om et lån på 90 milliarder euro til Ukraine og den 20. sanktionspakke mod Rusland. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, udtaler: "Vi må holde dette pres oppe, indtil Putin indser, at hans krig ikke fører nogen steder hen." Beslutningerne, der tidligere var blokeret af Ungarn og Slovakiet, vil styrke Ukraines økonomi og militær, mens Ruslands krigsøkonomi kommer under pres. Ukraines præsident Zelenskyj kalder det en "vigtig dag for vores forsvar og for vores relationer EU". Ritzau skriver, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, glæder sig over EU's godkendelse af et lån på 90 milliarder euro til Ukraine. Dette lån, der blev godkendt efter uenigheder med Ungarn, skal styrke Ukraines forsvar, modstandsdygtighed og sociale forpligtelser. Zelenskyj udtaler: "Denne pakke vil styrke vores hær, gøre Ukraine mere modstandsdygtig og gøre det muligt for os at opfylde vores sociale forpligtelser over for ukrainere, som fastsat i lovgivningen." Han håber, at den første delbetaling kan udbetales allerede i maj-juni, og midlerne vil blandt andet gå til våbenproduktion og forberedelse af energisektoren. Weekendavisen skriver, at et længe ventet EU-lån på 90 milliarder euro, svarende til knap 673 milliarder danske kroner, er på vej til Ukraine. Medlemslandenes ambassadører godkendte udbetalingen onsdag, efter at et veto fra den afgående ungarske premierminister, Viktor Orbán, blev hævet. Orbáns veto var udløst af en beskadiget olierørledning, som han mente Ukraine havde ødelagt af politiske årsager. Den nye premierminister, Péter Magyar, har nu overtaget, og rørledningen er repareret. Politiken skriver, at Ukraine modtager et lån på knap 671 milliarder kroner fra EU over de næste to år, godkendt af alle 27 medlemslande på et EU-topmøde. Ifølge Jakob Tolstrup, lektor ved Aarhus Universitet, er lånet rentefrit og skal først betales tilbage, når Rusland udbetaler krigserstatninger. Zelenskyj udtalte: “I dag er en vigtig dag for vores forsvar og for vores forhold til EU.”

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Henrik Philip Hare, at russisk olie igen strømmer til Europa via Druzjba-rørledningen gennem Ukraine, hvilket sikrer forsyninger til Slovakiet og Ungarn. Dette har banet vejen for et gigantisk EU-lån på 90 mia. euro til Ukraine, hvoraf to tredjedele skal gå til krigsindsatsen. Cyperns finansminister, Makis Keravnos, udtalte: "Udbetalingen af lånet vil begynde så snart som muligt og yde afgørende støtte til Ukraines mest presserende budgetbehov. EU står fast i sin støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet." Løsningen er dog kontroversiel, da den betyder, at EU-penge fortsat finansierer begge sider af krigen, og Rusland bevarer magt i Europa gennem energiforsyninger.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Børsen, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag; Weekendavisen, fredag, s. 8; Politiken, fredag, s. 8; Jyllands-Posten, fredag, s. 12-13

Energi: Frederiksen bakker op om EU-plan mod høje energipriser
Ritzau skriver, at fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) positivt modtager EU-Kommissionens forslag til at dæmpe energipriserne i Europa. Hun udtaler på et uformelt EU-topmøde i Cypern, at hun er glad for, at EU-Kommissionen både vil give landene mulighed for at hjælpe borgere og erhvervsliv og samtidig fremme udfasning af fossile brændstoffer. Forslagene, der blev præsenteret onsdag, inkluderer tilskud til varmepumper og solceller samt udvidede muligheder for statsstøtte til energitunge virksomheder. DI's politiske direktør, Morten Høyer, anser pakken som velbalanceret og rettidig, men understreger vigtigheden af målrettet og midlertidig støtte for at undgå at drive priserne op og forsinke den grønne omstilling. 

I en analyse i Børsen skriver Peter Trillingsgaard og Morten Helveg Petersen, at Europa står over for en energikrise forstærket af geopolitisk uro og krigen i Ukraine. De opfordrer EU-Kommissionen til at prioritere energieffektivitet, da EU importerer omkring 57 pct. af sin primærenergi. Siden krigens udbrud i Ukraine er gaspriserne i EU steget med 70 pct. De udtaler: "Det er penge, der kunne være blevet i Europa." 

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Børsen, torsdag, fredag, s. 24

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udvidelse: Frederiksen åben for særmodel for Ukraines EU-medlemskab
Ritzau skriver, at fungerende statsminister Mette Frederiksen er åben for at diskutere en særlig model for Ukraines EU-medlemskab, der afviger fra den normale procedure. Hun understreger dog, at Ukraine skal leve op til EU's krav for fuldt medlemskab. Frederiksen udtaler: "Jeg er af den klare overbevisning, at Ukraine tilhører den europæiske familie." Diskussionen vil finde sted på et EU-topmøde i Cypern, hvor Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj også deltager. Målet er at finde en løsning, der kan fremskynde en form for medlemskab for Ukraine, potentielt et politisk medlemskab i 2027, mens EU's krav fastholdes.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Politiken, torsdag

Udvidelse: EU lokker Island med fleksible fiskeriregler 
Børsen skriver, at EU-Kommissionen lokker Island med mere fleksible fiskeriregler for at genstarte forhandlinger om medlemskab. Island forbereder en folkeafstemning i august om emnet. Tidligere forhandlinger strandede på fiskerispørgsmålet. Sikkerhedsbekymringer efter Ruslands krig i Ukraine og Trumps interesse for Grønland har øget Islands interesse for EU. EU-kommissær for fiskeri, Costas Kadis, udtaler, at der er "bestemt plads til fleksibilitet" i fiskeripolitikken. Meningsmålinger viser, at 47 pct. af islændingene er imod EU-medlemskab, mens 40 pct. er for.

Kilder: Børsen, fredag, s. 2

Transport: EU lancerer redningsplan for presset industri og flybranche
Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionen har lanceret 'AccelerateEU' som en redningsplan for den europæiske industri, herunder flybranchen, der er presset af høje brændstofpriser som følge af krigen i Mellemøsten. Prisen på jetfuel er steget markant, og selvom der endnu ikke er mangel, frygtes det, at situationen kan ændre sig. EU's transportkommissær, Apostolos Tzitzikostas, udtalte: "Vi vil vurdere, om vi behøver et krav om minimumslagre af jetfuel, og om vi vil pålægge medlemslandene at opretholde minimumsreserver til nødsituationer." Planen inkluderer et brændstofobservatorium til at overvåge forsyninger og koordinere brændstofdeling i en krisesituation.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 7

Andre EU-historier

Kultur: EU truer med at trække støtte fra Venedig Biennalen
Ritzau/Reuters skriver, at EU-Kommissionen har sendt et brev til Venedig Biennalen med planer om at trække en bevilling på to millioner euro over tre år. Årsagen er, at Rusland har fået lov til at genåbne sin pavillon ved arrangementet. Efter krigen i Ukraine i 2022 blev russiske kunstnere ekskluderet fra europæiske begivenheder. Biennalen har 30 dage til at svare på brevet fra EU. En talsperson for kommissionen udtalte: "Det oplyser en talsperson for kommissionen på et pressemøde torsdag."

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Jyllands-Posten, torsdag

Udenrigspolitik: Trump vil have Putin til G20-topmøde i Miami
Ritzau skriver, at USA's præsident, Donald Trump, mener, det vil være behjælpeligt, hvis Ruslands præsident, Vladimir Putin, deltager i G20-topmødet i Miami i december, selvom Trump tvivler på hans fremmøde. G20-topmødet, der finder sted den 14. og 15. december, inkluderer 19 lande, EU og Den Afrikanske Union. Putin deltog senest i et topmøde med Trump i Alaska om krigen i Ukraine sidste år.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag

Sundhed: Pesticider og antibiotika truer sundhed og miljø
I en analyse i Weekendavisen skriver Kjelds Hansen og Hans Jørgen Kolmos, at pesticider og antibiotika, der engang blev anset for mirakelmidler, nu udgør en farlig cocktail, der truer folkesundheden og miljøet. De fremhæver Emmy Marivains tragiske død som følge af pesticidpåvirkning og advarer om, at multiresistente bakterier dræber 25.000 europæere årligt. Forfatterne foreslår en handlingsplan, der inkluderer en EU-udfasning af pesticider inden 2035, omlægning af EU-landbrugsstøtte, forbud mod pesticidproduktion i EU og importforbud af nonfoodprodukter med pesticidrester. De understreger, at "cocktaileffekten" af kemikalier ikke undersøges tilstrækkeligt af godkendende myndigheder i EU og Danmark.

Kilder: Weekendavisen, fredag, s. 11

Interne anliggender: EU håber på ny kurs i Ungarn med Péter Magyar
I en analyse i Information skriver Nina Branner, at EU har store forventninger til Ungarns kommende leder, Péter Magyar, som forventes at være en mere velvillig samarbejdspartner end Viktor Orbán. Magyar har lovet at genskabe Ungarns relation til EU, tilslutte landet EU's fælles anklagemyndighed og adressere korruption. Han vil også lukke statsligt tv og omorganisere medielandskabet. Selvom han vil styrke båndene til nabolande og den centraleuropæiske blok, kan hans holdninger til migration og russisk olie stadig udfordre EU. Magyar har inviteret Benjamin Netanyahu til Budapest, hvilket kan blive en tidlig udenrigspolitisk prøve.

Kilder: Information, fredag, s. 11

Handel: Danske virksomheder bør satse på Indien amid lukkede markeder
I en analyse i Børsen skriver Søren Holm Johansen og Kinga Szabo Christensen, at danske virksomheder bør satse på Indien, da markeder i USA, Kina og Mellemøsten lukker sig. Indien oplever imponerende vækst, og en stor frihandelsaftale mellem Europa og Indien, der omfatter 2 milliarder mennesker, er netop indgået. Ifølge EU vil aftalen reducere eller afskaffe told på næsten hele EU’s vareeksport til Indien og potentielt fordoble EU’s eksport inden 2032. Forfatterne fremhæver Indiens store talentmasse med 1,5 millioner ingeniører årligt og landets hurtige udvikling inden for digitalisering. De nævner også, at 'EU-Indien-forholdet har nået nye højder det seneste år'.

Kilder: Børsen, fredag, s. 24

Finansielle anliggender: PMI-fald peger på recession i eurolandene
Børsen skriver, at eurolandene er på vej mod recession ifølge nye PMI-tal, der er faldet fra 50,7 i marts til 48,6 i april. Dette skyldes primært krigen i Mellemøsten og blokeringen af Hormuzstrædet, som har sendt oliepriserne i vejret og øget usikkerheden. Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, udtaler: “Det er klart værre end forventet. Det er et tydeligt tegn på, at krigen i Mellemøsten virkelig koster vækst.” Tyskland og Frankrig er særligt ramt. USA viser bedre PMI-tal, men står over for stigende leveringstider og outputpriser, hvilket indikerer lignende problemer med forsyningssikkerhed og inflation.

Kilder: Børsen, fredag, s. 15

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
24. april 2026
Forfatter
Repræsentationen i Danmark