Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 24. januar 2025
  • Repræsentationen i Danmark
  • 13 min læsetid

EU i dagens aviser fredag den 24. januar 2025

Aviser



Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Trump langer ud efter EU-bureaukratiet ved World Economic Forum
Ifølge Ritzau/Reuters of Politiken har USA's præsident Donald Trump i en videotale til Verdens Økonomiske Forum i Davos kritiseret EU for at behandle USA "meget, meget uretfærdigt". Trump mener, at EU's skatter og afgifter er for høje, reglerne for strikse, og handelsbalancen for skæv, hvilket gør det vanskeligt for amerikanske virksomheder at sælge deres produkter i EU. Han udtaler: "Jeg prøver at være konstruktiv, for jeg elsker Europa. Jeg elsker Europas lande, men processen er meget besværlig, og de behandler USA meget, meget uretfærdigt." Trumps udtalelser skaber usikkerhed om adgangen til det amerikanske marked, men ifølge Dansk Industri er det eneste konkrete tiltag indtil videre en undersøgelse af USA's handelsunderskud. Børsen beskriver en truende skattekrig mellem USA og EU efter præsident Trumps beslutning om at trække USA ud af OECD's aftale om minimumsbeskatning. Skatteminister Rasmus Stoklund udtaler, at regeringen vil "bidrage til den nødvendige dialog med de øvrige lande i EU om, hvordan vi fælles i EU håndterer, hvis USA agter at træde ud af OECD's aftale om minimumsbeskatning." EU har allerede vedtaget et skattedirektiv, som Danmark har implementeret, men Trumps dekret kan føre til gengældelsesforanstaltninger fra USA. Dansk Industri opfordrer EU til at overveje, om reglerne om global minimumsskat skader konkurrencekraften, hvis USA ikke deltager.

I en meningsartikel i Information analyserer Tore Keller Donald Trumps modstand mod den globale minimumsskat og de udfordringer, det medfører for EU og andre lande. Trump har trukket USA's støtte til en OECD-aftale, der tillader lande at beskatte multinationale selskaber, hvilket truer med at udløse en global skattekonfrontation. EU, der har vedtaget aftalen, står over for Trumps trusler om handelssanktioner, hvis de håndhæver skattepagten. Ifølge Gabriel Zucman er aftalen "nu i respirator og genstand for republikansk hævngerrighed". Rasmus Corlin Christensen påpeger, at Trumps trusler om handelskrig ikke nødvendigvis vil være effektive, og at EU og andre lande stadig kan gennemføre aftalen. Alex Cobham fra Tax Justice Network mener, at EU står over for valget om at forsvare deres skattesuverænitet eller undgå konflikt med USA.

Christine Nissen, ph.d. og chefanalytiker ved Tænketanken Europa, skriver i sin meningsartikel i Børsen om konsekvenserne af Trumps nye udenrigsdoktrin for EU. Trumps 2.0 Maga-politik er mere udadvendt og fokuserer på at genvinde og udvide USA's suverænitet, hvilket kan omdefinere den globale orden. EU står som en af taberne, da Trumps politik giver Kina og Rusland mere spillerum. Nissen peger på, at Europa stadig klamrer sig til den gamle verdensorden, mens USA's nye kurs kan føre til øget territorial konflikt. "Trump talte om et USA, der igen bliver 'the envy of every nation'", hvilket understreger ambitionen om amerikansk dominans. EU's afhængighed af den liberale verdensorden kan blive udfordret af denne nye amerikanske strategi.

Erik Bjørsted, cheføkonom i Dansk Metal, skriver i et debatindlæg i Berlingske, at en handelskrig mellem USA og EU, udløst af Trumps straftold, primært vil skade amerikanske husholdninger, ikke Danmark. Bjørsted påpeger, at "hvis Trump vælger at straffe Danmark med en særlig told, kaster han samtidig USA ud i en decideret handelskrig med EU." EU har en aftale fra 2023, der sikrer, at medlemslandene vil svare igen på sådanne trusler. Desuden vil Trumps skattelettelser øge efterspørgslen efter udenlandske varer, herunder danske, hvilket kan modvirke negative effekter på dansk eksport. Bjørsted fremhæver, at tidligere erfaringer med Trumps toldpolitik har ført til højere priser for amerikanske forbrugere, hvilket strider mod Trumps løfte om billigere leveomkostninger.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 9; Kristeligt Dagblad, torsdag; B.T., torsdag; Berlingske, torsdag Ekstra Bladet, torsdag, Politiken, torsdag; Information, torsdag; Børsen, torsdag


Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Merz vil afskaffe Schengen og genindføre grænsekontrol i Tyskland
Ifølge en artikel fra Ritzau/Reuters kritiserer CDU-leder Friedrich Merz EU's migrationsregler, som han kalder "dysfunktionelle". Han foreslår at afskaffe Schengen-princippet om fri bevægelighed og indføre permanente grænsekontroller, hvis han bliver valgt som Tysklands næste forbundskansler. Merz udtaler: "Der vil reelt være et indrejseforbud til Forbundsrepublikken Tyskland for alle, der ikke har gyldige indrejsedokumenter." Hans udtalelser kommer i kølvandet på et voldeligt angreb i Tyskland, som har intensiveret debatten om indvandring og sat EU's model for fri bevægelighed under pres. Valget til Forbundsdagen finder sted den 23. februar.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Politiken, torsdag; Jyllands-Posten, torsdag

Interne anliggender: Ida Auken afviser forslag om at flytte ulve fra Jylland til Fyn og Sjælland
Ifølge Ritzau har Socialdemokratiets grønne trepartsordfører, Ida Auken, afvist Anders Kronborgs (S) forslag om at flytte ulve fra Jylland til Fyn og Sjælland som ikke værende partiets politik. Forslaget har skabt debat, men Auken understreger, at det ikke er lovligt at flytte ulve, da de er strengt beskyttet i EU. EU-direktiver kræver, at ulvebestanden reguleres, men ikke på den foreslåede måde. Kronborg, der repræsenterer Sydjyllands Storkreds, udtalte til JydskeVestkysten: ”Jeg er af den opfattelse, at vi er nødt til at gå helt til grænsen i reguleringen af ulve.” Ministeriet for Grøn Trepart, som overvåger ulveadfærd, har også bekræftet, at indfangning og flytning af ulve som udgangspunkt ikke er tilladt.

Kilder: Kristeligt Dagblad, torsdag, fredag, s. 3; Politiken, torsdag; Berlingske, torsdag; B.T., torsdag; Jyllands-Posten, torsdag


Andre EU-historier

Konkurrence: EU vil støtte elbiler for at styrke konkurrencen mod Kina
Ifølge Børsen planlægger EU at støtte den europæiske bilindustri med nye tilskud til elbiler for at styrke konkurrencen mod kinesiske producenter. Teresa Ribera, næstformand i EU-Kommissionen, udtaler: "Det giver mening at se på, hvordan vi i et paneuropæisk perspektiv kan finde ud af, hvordan vi faciliterer tiltag i stedet for at give nationale tilskud." EU's mål om at udfase benzin- og dieselbiler inden 2035 udfordrer bilproducenterne, som risikerer store bøder for ikke at opfylde CO2-kravene. Den tyske kansler Olaf Scholz opfordrer til at droppe bøderne og i stedet fokusere på investeringer i elektrificering. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, præsenterer snart en ny konkurrenceplan, der skal styrke EU's konkurrenceevne.

Kilder: Børsen, fredag, s. 20

Arbejdsmarkedspolitik: Arbejdsgivere kan ikke frit klassificere ansatte som selvtilrettelæggere
Politiken skriver, at en nylig voldgiftskendelse i Danmark har fastslået, at arbejdsgivere ikke uden videre kan klassificere ansatte som "selvtilrettelæggere" for at undgå tidsregistrering, hvilket er i tråd med EU-direktivet, der beskriver denne status som en undtagelse. Professor Natalie Videbæk Munkholm fra Syddansk Universitet bemærker: "Arbejdsgivere kan altså ikke selv beslutte, hvordan man vil forstå eller anvende betegnelsen selvtilrettelægger." Kendelsen understreger, at der skal foretages en individuel vurdering af medarbejderens frihed til at organisere sin arbejdstid. EU-Kommissionen har tidligere fremhævet, at undtagelsen for selvtilrettelæggere skal begrænses til det "strengt nødvendige". Dette har betydning for mange ansatte, der nu skal registrere deres arbejdstid for at sikre overholdelse af arbejdstidsreglerne.

Kilder: Politiken, fredag, s. 10

Retlige anliggender: Italien anklages for at hjælpe krigsforbryder med at undgå ICC-retsforfølgelse
Information beskriver en kontroversiel sag, hvor Italien angiveligt har hjulpet en anklaget krigsforbryder, Osama Njeem, med at undgå retsforfølgelse af Den Internationale Straffedomstol (ICC). På trods af en arrestordre fra ICC blev Njeem løsladt af en romersk domstol og hjulpet tilbage til Libyen. Dette har skabt stor kritik af Italien og rejst spørgsmål om EU's rolle i at støtte en migrantaftale med Libyen. EU-landene, herunder Italien, har ratificeret Rom-statutten, men flere lande har nægtet at håndhæve ICC's arrestordrer. "Det er åbenlyst, at det er med til at underminere ICC's autoritet," lyder kritikken. Sagen fremhæver udfordringerne ved at opretholde en international retsorden, når vestlige lande ikke konsekvent støtter ICC.

Kilder: Information, torsdag

Konkurrence: EU risikerer at sakke bagud i global teknologikonkurrence
I en kronik i Børsen fremhæver Laura Klitgaard, formand IDA, EU's udfordringer med at konkurrere på den globale teknologiscene, hvor Kina og USA dominerer. EU risikerer at blive afhængig af udenlandske teknologier, og der er behov for et strategiskifte. Lars Løkke Rasmussen advarer: "Det er svært at forblive en vinder i en taberregion." For at styrke EU's konkurrenceevne foreslås øgede investeringer, både offentlige og private, samt en fælles europæisk gæld. Mario Draghi understreger behovet for 800 mia. euro i årlige investeringer. Derudover er der behov for at udvikle de rette kompetencer, især inden for STEM, for at sikre EU's fremtidige teknologiske position.

Kilder: Børsen, fredag, s. 26

Institutionelle anliggender: Danske MEP'er får nøgleposter i Europa-Parlamentets nye udvalg
Europa-Parlamentet har oprettet nye udvalg, herunder et sundhedsudvalg, hvor tre danske parlamentarikere har fået poster. Stine Bosse fra Moderaterne bliver næstformand, mens Niels Flemming Hansen fra Konservative og Kristoffer Storm fra Danmarksdemokraterne bliver suppleanter. SF's Villy Søvndal bliver suppleant i det nye forsvarsudvalg. Christel Schaldemose fra Socialdemokraterne får en plads i særudvalget for demokratibeskyttelse, som skal arbejde med EU's "democracy shield". Ursula von der Leyen har udtalt, at initiativet skal "modgå fjendtlig udenlandsk indblanding, særligt online". Ingen danskere er med i det nye udvalg for boligpolitik.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Klima: Bekymring om dyrevelfærd ved lovpligtig brug af Bovaer i køernes foder
En artikel i Kristeligt Dagblad diskuterer brugen af det kemiske produkt Bovaer, som danske mælkebønder er lovpligtige til at tilsætte køernes foder for at reducere metanudledning. EU's fødevareagentur, EFSA, har godkendt Bovaer, men der er bekymringer om dyrevelfærd, da ingen har undersøgt de potentielle konsekvenser for køerne. Professor Margit Bak Jensen fra Aarhus Universitet udtaler, at det er "virkelig på tide" at undersøge dyrevelfærden ved brug af Bovaer. Bioetiker Mickey Gjerris kritiserer, at dyrene behandles som "bioreaktorer" og understreger behovet for at betragte dem som individer. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, mener, at Bovaer spiller "en vigtig rolle" i at nå Danmarks klimamål.

Kilder: Kristeligt Dagblad, fredag, s. 1,4

Migration: Ekspert: Europa har inspireret Trumps hårde migrationspolitik
En artikel i Information diskuterer paralleller mellem Donald Trumps migrationspolitik i USA og Europas tilgang til migration. Ifølge Hans Lucht fra DIIS har Europa længe praktiseret en hård migrationspolitik med grænsemure og pushbacks. EU har indgået aftaler med tredjelande for at forhindre migration til Europa. "Brutalitet mod migranter og flygtninge er i stigende grad blevet normaliseret ved Europas grænser," siger Lucht. EU har også overvejet at outsource asylbehandling til lande som Rwanda. Meghan Benton fra Migration Policy Institute bemærker, at Trumps politik er inspireret af Europas højredrejning, men går endnu længere med planer om militær ved grænsen og masseudvisninger.

Kilder: Information, torsdag

Klima: Ursula von der Leyen lancerer globalt energisamarbejde for grøn omstilling
Altinget.dk rapporterer, at EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har annonceret et nyt globalt energisamarbejde, Global Energy Transition Forum, der skal fremme grøn energi. Initiativet, som blev præsenteret på World Economic Forum i Davos, inkluderer EU, Det Internationale Energiagentur og flere lande som Brasilien og Sydafrika. Von der Leyen understregede vigtigheden af at inkludere Afrika: "Ingen må efterlades i den grønne energiomstilling. Især ikke et helt kontinent." Hun fremhævede, at Europa vil fortsætte sin grønne kurs trods geopolitiske udfordringer. Målet er at tredoble vedvarende energikapacitet og fordoble energieffektivitet inden 2030.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Konkurrence: Simone Skovshoved kritiserer øget EU-regulering og kalder for smartere vækststrategi
Simone Skovshoveds debatindlæg i Berlingske kritiserer Lotte Hansens forslag om øget regulering i EU for at genoprette konkurrenceevnen. Skovshoved argumenterer for, at EU's nuværende reguleringsstrategi har ført til et betydeligt tab af konkurrenceevne, hvor BNP pr. indbygger i EU kun er halvt så højt som i USA. Hun fremhæver, at "vi slår ikke Trump ved at deregulere. I EU skal vi faktisk gøre det modsatte," men mener, at denne tilgang er fejlagtig. Skovshoved peger på, at mange EU-lovgivninger, som GDPR og AI Act, hæmmer væksten ved at skabe usikkerhed og bureaukrati. Hun opfordrer til mindre bureaukrati, smartere regulering og bedre rammer for innovation og frihandel for at sikre Europas plads som en global leder inden for vækst og innovation. Skovshoved mener, at fjernelse af handelsbarrierer kan øge produktiviteten betydeligt og styrke innovation og vækst.

Kilder: Berlingske, torsdag

Klima:  EU må intensivere klimahandling efter Trumps tilbagetrækning fra Paris-aftalen
Ifølge en artikel fra Børsen udtrykker professor Katherine Richardson bekymring over Donald Trumps tilbagevenden som USA's præsident og hans beslutning om at trække USA ud af Paris-aftalen. Richardson, der er medlem af Klimarådet, mener, at Trumps handlinger kan føre til nye samarbejdsmuligheder inden for klimaindsatsen. Hun understreger, at erhvervslivet spiller en central rolle i klimakampen og siger: "Erhvervslivet er – og har altid været – den vigtigste brik i spillet." Richardson påpeger, at vi allerede har løsninger til at tackle klimaudfordringerne, og hun opfordrer til at gentænke internationalt samarbejde. Hun er optimistisk og mener, at Trumps enegang kan føre til positive forandringer.

 

I et debatindlæg på Altinget.dk argumenterer Franciska Rosenkilde for, at EU skal intensivere sine klimaindsatser som reaktion på Donald Trumps klimabenægtelse og USA's tilbagetrækning fra Paris-aftalen. Hun mener, at EU's klimapolitik også bør fungere som en uafhængighedsplan, der gør EU mindre afhængig af russisk gas og styrker grøn energi. Rosenkilde opfordrer til en fordobling af CO2-reduktionshastigheden og en omstilling af EU's landbrugsstøtte til en mere klimavenlig produktion. Hun understreger, at "Trumps klimabenægtelse skal mødes med fordømmelse. Og ikke mindst: med klimahandling!" og opfordrer Mette Frederiksen til at tage initiativ til et akut krisemøde i EU.

Kilder: Børsen, torsdag; Altinget.dk, torsdag

Sikkerhedspolitik: Danmark og NATO styrker indsatsen i Østersøen mod russisk hybridkrig
Andreas Lindqvist, i sin analyse i Berlingske, diskuterer Danmarks og NATO's indsats i Østersøen for at modvirke russiske hybridkrigsaktiviteter. NATO's afskrækkelsesoperation, kaldet Baltic Sentry, involverer krigsskibe, droner og fly, der overvåger mistænkelige aktiviteter uden en fastlagt slutdato. Danmark bidrager med fregatter, inspektionsskibe, specialstyrker og fly. Operationen er en reaktion på tidligere hændelser, såsom angreb på Nord Stream-gasrørene og beskadigelse af kommunikationskabler. EU og NATO har fordømt disse handlinger, selvom der mangler beviser for russisk involvering. Ifølge Boris Pistorius, "Det sker hver eneste dag," hvilket understreger den konstante trussel i regionen. Operationen signalerer, at NATO er klar til at handle hurtigt mod fremtidige trusler, men der er bekymring for, om hybridkrigen vil intensiveres andre steder.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 8

Det digitale indre marked: EU undersøger X's algoritmer for at afdække ekstremistisk indhold
Ifølge Berlingske har EU-Kommissionen beordret Elon Musks sociale medie X til at udlevere interne dokumenter om ændrede algoritmer. Undersøgelsen fokuserer på, om algoritmerne fremmer ekstremistisk indhold fra den tyske højrefløj. EU ønsker indsigt i, hvordan X's algoritmer påvirker indholdsvisning, og har udstedt en ordre om at bevare dokumentation om fremtidige ændringer. Den finske digitale kommissær, Henna Virkkunen, leder undersøgelsen og har udtalt, at EU vil bruge den nye magt fra forordningen om digitale tjenester til at sanktionere X, hvis nødvendigt. Virkkunen siger: "Vi vil ikke tøve med at handle, hvis loven er overtrådt." Tyske politikere har klaget over X's algoritmer, og Tysklands regering har reageret ved at suspendere aktiviteter på platformen.

Helle Ib analyserer i sin leder i Børsenmagtkampen mellem EU og techgiganter som Elon Musk. Hun fremhæver, hvordan PES, med ledere som Stefan Löfven og Frans Timmermanns, har lovet at modstå den yderste højrefløj. Spørgsmålet er, om EU kan beskytte sine værdier mod techmilliardærers politiske indflydelse. Pedro Sánchez advarer mod techgiganter, der "forgifter samfundet" gennem sociale medier. EU står overfor at skulle anvende værktøjer som Digital Services Act for at tackle misinformation og valgindblanding. En analyse fra Tænketanken Europa bemærker, at DSA kan være "langsommelig og utilstrækkelig" i hurtige indgreb. EU-Kommissionens politiske vilje er afgørende, især i lyset af "det sarte forhold til USA's nye regering."

Kilder: Berlingske, fredag, s. 11

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
24. januar 2025
Forfatter
Repræsentationen i Danmark