EU i dagens aviser fredag den 25. april 2025

Dagens EU-tophistorier

Konkurrence: EU straffer tech-giganter: Bøder til Apple og Meta øger spændinger med USA
Ifølge B.T. har EU pålagt Apple og Meta milliardbøder for at bryde europæiske konkurrenceregler, hvilket kan eskalere handelskrigen med USA. Bøderne, der er en del af EUs Digital Markets Act, kan opfattes som en optrapning af konflikten med præsident Trump. Frank Øland fra Danske Bank siger: "Timingen er lidt uheldig," og påpeger, at Trump kan se det som en urimelig behandling. EU's reguleringer kan ses som en handelshindring for amerikanske tech-eksportvarer, hvilket kan forværre forholdet mellem EU og USA. Ifølge Berlingske har EU udstedt milliardbøder til Apple og Meta, hvilket kan eskalere handelskrigen med USA. Bruxelles står fast på sine regler, selvom det kan opfattes som en provokation af Trump. Ursula von der Leyen udtalte: "De regler, som vores medlovgivere har vedtaget, skal håndhæves." Bøderne kommer på et følsomt tidspunkt, og EU's beslutning om at udskyde dem har givet dem politisk betydning. Apple og Meta har 60 dage til at tilpasse sig, ellers kan de stå over for dagbøder. Ifølge Altinget.dk har EU tildelt Apple og Meta historiske bøder under Digital Markets Act, hvilket intensiverer handelskonflikten med USA. Bøderne, på henholdsvis 500 og 200 millioner euro, er små i forhold til de mulige maksimumbeløb. EU's næstformand Teresa Ribera kalder beslutningen 'balanceret', mens USA ser det som 'økonomisk afpresning'. "Bøderne må absolut ikke ses som værende en del af handelskrigen med USA," udtaler EU. Bruxelles står fast på sine demokratiske principper trods den politiske spænding.

Helle Ib, i et debatindlæg i Børsen, diskuterer EU's nylige bøder til tech-giganter og understreger tre hovedpointer. For det første roser hun EU's modstand mod pres fra USA, især i lyset af handelskonflikter. Ursula von der Leyen udtalte, at EU's reguleringer anvendes "retfærdigt, proportionalt og uden forudindtagethed." For det andet bemærker Ib, at EU's strategi synes at fokusere mere på at få tech-giganter til at overholde loven end på at udstede de højeste bøder. Endelig understreger hun, at EU-lovgivning, som Digital Services Act og Digital Markets Act, skal kunne tåle kritik og debat for at sikre reel konkurrence og borgerbeskyttelse.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten argumenterer Lykke Friis for, at EU skal udvise større fleksibilitet og kompromisvilje for at udnytte den øgede interesse for samhandel, som er opstået som følge af Trumps "toldhammer". Kommissionsformand Ursula von der Leyen bemærker, at mange lande ønsker mere samhandel med EU, og siger, at de "beder om mere samhandel med EU". Denne interesse er delvist drevet af ønsket om at mindske afhængigheden af USA. EU har allerede igangsat forhandlinger med flere lande, men for at realisere potentialet skal EU overvinde interne særinteresser og vise pragmatisme i handelsaftaler.

Alexander Sjöberg, i sin analyse i Berlingske, diskuterer konsekvenserne af Trumps handelskrig med Kina, hvor han mener, at Trump er ved at trække sig tilbage. Sjöberg fremhæver, at Kinas regering blot skal "kalde hans bluff", hvilket kan føre til, at handelskrigen falder ud til Kinas fordel. EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU søger mod Beijing, mens Europa genovervejer sin afhængighed af Washington. Sjöberg påpeger, at Trumps tilgang har svækket USA's position globalt, og at Europa er tilbageholdende med at følge Trumps anti-Kina-politik. Kinas strategi har givet dem en propagandasejr, mens USA står over for langsigtede konsekvenser.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Børsen, fredag, s. 32; Jyllands-Posten, fredag, s. 18; Altinget.dk, torsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU og flere europæiske lande afviser Trumps forslag om våbenhvile mellem Ukraine og Rusland
Ifølge Jyllands-Posten er EU og flere europæiske lande stærkt imod Donald Trumps forslag om en våbenhvile mellem Ukraine og Rusland, især på grund af USA's villighed til at anerkende Krim som russisk. EU, Frankrig, Polen og de baltiske lande understreger Ukraines territoriale integritet. Frankrig udtaler: "Ukraines territoriale integritet og europæiske aspirationer er meget stærke krav fra europæerne." Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tilføjer, at fredsforhandlinger ikke bør ske på Ruslands præmisser. Ifølge Berlingske vurderer sikkerhedseksperterne Mark Galeotti og Keir Giles, at Europa står over for en alvorlig sikkerhedskrise, hvis USA trækker sig fra Ukraine-konflikten. De kritiserer EU for at være ineffektiv og ude af stand til at udfylde det tomrum, USA efterlader. Mark Galeotti siger: "Europa har vist sig hverken at være robust machiavellistisk eller udpræget moralsk." Eksperterne advarer om, at territoriale indrømmelser til Rusland kan underminere europæisk sikkerhed og folkeretten. De mener, at Europa skal handle mere beslutsomt for at støtte Ukraine. En artikel i Kristeligt Dagblad diskuterer den komplekse situation omkring en mulig fredsaftale mellem Ukraine og Rusland. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, kritiserer angrebet på Kyiv og udtaler, at "den reelle forhindring er ikke Ukraine, men Rusland, hvis krigsmål ikke har ændret sig." Artiklen fremhæver også, at USA er åben for ukrainsk EU-medlemskab, men ikke NATO-medlemskab. Den franske præsident, Emmanuel Macron, støtter Zelenskyjs modstand mod en våbenhvile, mens Kyiv stadig bliver angrebet.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 11; Berlingske, fredag, s. 4,5; Kristeligt Dagblad, fredag, s. 7

Energi: Dan Jørgensen præsenterer plan for udfasning af russisk fossil energi
Ifølge Ritzau vil Danmarks EU-kommissær, Dan Jørgensen, præsentere en plan for udfasning af russisk fossil energi inden for to uger. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtalte ved et topmøde i London, at "vi må erkende, at vi ikke var tilstrækkeligt opmærksomme på de udfordringer, der fulgte med afhængigheden af russisk energi." EU har som mål at stoppe brugen af russiske fossile brændstoffer inden 2027 som reaktion på invasionen af Ukraine. Planen skal vise vejen til dette mål.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Børsen, torsdag

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Ursula von der Leyen deltager i pave Frans' begravelse: "En ære at repræsentere EU"
Ifølge Ritzau/AFP deltager EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og EU-præsident António Costa i pave Frans' begravelse i Rom. Begravelsen finder sted lørdag, og der forventes deltagelse fra 130 lande, herunder 50 stats- og regeringschefer samt ti monarker. Italien har øget sikkerheden, og der er indført et droneforbud over området. Ursula von der Leyen udtaler: "Det er en ære at repræsentere EU ved denne betydningsfulde begivenhed." Pave Frans døde efter længere tids sygdom og begraves på Peterspladsen.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag

Institutionelle anliggender: Danmark gør klar til EU-formandskab: Vil samle Europa om klima, sikkerhed og fælles ansvar
En artikel i Børsen beskriver Danmarks kommende EU-formandskab, der begynder 1. juli. Danmark vil være centrum for forhandlinger med 20.000 europæiske politikere og embedsfolk. Fokus vil være på forsvar, sikkerhed og klimamål. Ifølge professor Peter Nedergaard: "Hvis et formandskab skal være vellykket, så kræver det, at man som land tilsidesætter egne snævre synspunkter." Danmark skal lede forhandlinger i Ministerrådet og repræsentere det overfor Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen. Formandskabet vil også prioritere EU's klimamål for 2040. Ifølge Altinget.dk er Danmarks europaminister Marie Bjerre på rundrejse i Europa forud for det danske EU-formandskab. Hun besøger Kroatien for at diskutere grænsekontrol og EU's udvidelsesdagsorden. Bjerre udtrykker bekymring over, at nogle lande primært ser EU som en kilde til økonomisk støtte: "Formålet med at være i EU er ikke at få penge af de andre lande. Hovedformålet må være, at vi er stærkere sammen." Hun understreger vigtigheden af personlige relationer for at opnå resultater under Danmarks formandskab.

Kilder: Børsen, torsdag; Altinget.dk, fredag

Handel: EU mellem told og topmøder: Frihandel udfordres i ny geopolitisk virkelighed
I en artikel i Kristeligt Dagblad diskuterer Mads Mikkel Tørsleff, museumsinspektør ved Told- og Grænsemuseet, toldens historiske betydning og dens anvendelse som økonomisk og politisk redskab. Tørsleff bemærker, at "told er lige så gammel som statsdannelser og grænser" og fremhæver, hvordan EU har vænnet sig til frihandel, mens told stadig er relevant uden for EU. Artiklen beskriver også, hvordan told historisk har været brugt til at beskytte markeder og fremme nationale interesser, en praksis som Donald Trump har genoptaget. En artikel i Børsen beskriver, hvordan Trump presser EU og Kina tættere på hinanden i en tid med en ny verdensorden. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har taget en mere forsonende tone over for Kina, trods tidligere spændinger. Hun udtalte ved World Economic Forum, at der er behov for nye aftaler i en "era af hyper-kompetitiv og hyper-transaktionel geopolitik." EU og Kina står over for udfordringer som handelsubalancer og politiske spændinger, men der er håb om forbedringer ved det kommende EU-Kina topmøde.

Kilder: Kristeligt Dagblad, fredag, s. 6; Børsen.dk, torsdag

Det digitale indre marked: Ny verdensorden åbner op for Europas AI-muligheder
I en kronik i Børsen skriver Thomas Nørmark at den nye verdensorden revitaliserer Europas AI-muligheder. Han diskuterer, hvordan EU kan drage fordel af USA's nuværende isolation og økonomiske usikkerhed. "Episk økonomisk usikkerhed kan samle resten af verden mod USA." Tysklands investeringer og internationale samarbejde kan realisere Draghi-rapportens investeringsstrategi. EU's afhængighed af amerikansk teknologi udfordres, og der opfordres til at udforske alternativer som det franske "Le Chat". Artiklen fremhæver også, at USA's politiske klima kan føre til en "hjerneflugt" til EU, hvilket kan styrke Europas position i AI-kapløbet. EU opfordres til at regulere AI mere effektivt og skabe et mere ensartet indre marked.

Kilder: Børsen, fredag, s. 30

Klima: Lomborg kritiserer Danmarks klimahandledag: Fokus bør være på innovation, ikke symbolhandlinger
I en artikel i B.T. kritiserer Bjørn Lomborg Danmarks nationale klimahandledag og mener, at fokus bør være på innovation frem for symbolhandlinger. Han påpeger, at selv hvis EU når CO₂-neutralitet i 2050, vil det kun reducere temperaturen med mindre end 0,05 grader ifølge FN. Lomborg siger: "Det handler om, at vi får håndteringen af klimaforandringerne til at blive fornuftig for primært Kina, Indien og Afrika." Rune Baastrup fra Democracy X er uenig og fremhæver, at innovation kræver politiske mål og folkelig opbakning, som klimahandledagen viser.

Kilder: B.T., torsdag

Sundhed: PFAS-indhold i europæisk vin stiger markant: "Wakeupcall for EU"
Ifølge en artikel fra Jyllands-Posten er indholdet af PFAS i europæisk vin steget markant siden 2010. Undersøgelsen, der omfattede vine fra 10 EU-lande, viser, at TFA-niveauet er højest i vine fra 2021 til 2024. Salome Roynel fra PAN Europe udtaler: "Fundene er et klart wakeupcall for EU." TFA, et svært nedbrydeligt kemikalie, er også fundet i grundvandet i Danmark, hvilket understreger behovet for øget opmærksomhed fra EU's institutioner.

Kilder: Jyllands-Posten, torsdag

Arbejdsmarkedspolitik: EU-kommissær roser dansk arbejdsmodel: Vil udbrede den i hele Europa
En artikel på Altinget.dk beskriver EU-kommissær Roxana Minzatus besøg i Danmark forud for det danske EU-formandskab. Minzatu, ansvarlig for beskæftigelse og uddannelse, ønsker at udbrede den danske arbejdsmarkedsmodel til resten af Europa og forsikrer, at EU ikke vil gribe ind i nationale overenskomster. Hun udtaler: "Den model, I har, er et forbillede for resten af Europa og en inspiration." Minzatu ønsker også at styrke Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds kontrol med ulovlig arbejdskraft og afslutte forhandlinger om dagpengeregler i EU.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Landbrugspolitik: Danmark fastholder brakkrav trods EU-lempelse
Ifølge Jyllands-Posten fastholder Danmark som det eneste EU-land kravet om, at 4% af landbrugsjorden skal ligge brak i 2026, selvom EU afskaffede dette krav i 2024. Dette har skabt et paradoks, hvor landmænd tvinges til at pløje braklagte marker op for at undgå, at de får status som permanent græs. Mogens Hjort Jensen, formand for Djursland Landboforening, siger: "Det giver overhovedet ingen mening og skader desværre naturen og miljøet." Regeringen arbejder på at forenkle reglerne, men har endnu ikke fundet en løsning.

Kilder: Jyllands-Posten, torsdag

Sundhed: Debattør: Danmark bør gå forrest i arbejdet for mere retfærdige kliniske forsøg
I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Ulrik Bak Kirk at Danmark skal ændre sin tilgang til kliniske forsøg for at sikre et sundhedssystem, der gavner hele befolkningen. De påpeger, at der er en skæv repræsentation i kliniske forsøg, hvilket kan føre til ulighed i sundhed. EU's projekt READI, støttet af Innovative Health Initiative, arbejder for at forbedre repræsentationen i klinisk forskning ved at nedbryde barrierer for underrepræsenterede grupper. "Danmark har de bedste forudsætninger for at tage et internationalt lederskab," skriver de, og opfordrer til politisk handling og investering i infrastruktur for at sikre bred inklusion.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Energi: Eksperter advarer: Biomasseforbrug stiger trods klimamål
Ifølge en artikel på Altinget.dk er forbruget af biomasse i Danmark steget markant, hvilket eksperter finder problematisk. Den tidligere klima- og energiminister og nuværende EU-kommissær Dan Jørgensen har tidligere kaldt biomasse en "overgangsløsning" og påpeget, at "afbrændingen af biomasse udleder CO2". EU's rolle i denne sammenhæng er ikke direkte nævnt, men diskussionen om biomasse som energikilde har relevans for EU's klima- og energipolitik. Dansk Fjernvarme forventer en reduktion i biomasseforbruget frem mod 2040.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Sikkerhedspolitik: Debat: EU bør etablere selvstændig forsvarsalliance
I et debatindlæg i Jyllands-Posten argumenterer Jørn Arpe Munksgaard for, at EU bør etablere en selvstændig forsvarsalliance på grund af USA's utilregnelige opførsel under Trump-administrationen. Artiklen fremhæver, at Trump har truet NATO's fundament, hvilket har skabt et tillidsbrud blandt europæiske lande. "At Trump er kommet så vidt, at han har sat spørgsmålstegn ved det helt basale fundament i Nato, § 5 eller musketereden, er i sig selv mere end nok til, at man realistisk set må betegne Nato som passé." Tysklands kommende kansler, Friedrich Merz, støtter en europæisk atombeskyttelsesparaply og en hårdere kurs mod Rusland. Artiklen opfordrer til, at EU, Storbritannien, Canada og Norge samarbejder om en ny forsvarsalliance.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 18