Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information25. august 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 25. august 2023



Tophistorier

Briks-lande slugte store kameler for at udfordre Vesten i fællesskab
Briks, som består af landene Kina, Rusland, Indien, Sydafrika og Brasilien, har på et topmøde i Sydafrika besluttet at invitere seks lande ind i alliancen, skriver Politiken og Kristeligt Dagblad. Ifølge Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, drejer det sig om Saudi-Arabien, Iran, Argentina, Egypten, Etiopien og De Forenede Arabiske Emirater. Ramaphosa fortæller, at de seks lande bliver en del af briks-alliancen fra 1. januar 2024. Han oplyser desuden, at der er 22 lande, som har søgt om a blive medlemmer af alliancen, mens 40 lande har udtrykt deres interesse. Kinas leder, Xi Jinping, der har deltaget i topmødet i Johannesburg, mener, at udvidelsen vil give Briks ny fremdrift og sikre, at Briks får en meget større stemme i den internationale politik, økonomi og handel. Topmødet følges opmærksomt af USA og Europa, hvor man frygter, at Kina sammen med Rusland vil samle en antivestlig alliance.

Henning Melber, professor i statskundskab på universitetet i Pretoria og forsker på Det Nordiske Afrikainstitut, har fulgt topmødet tæt, skriver Politiken i dag. Han mener, at det er ret store kameler, der er blevet slugt under de seneste dages topmøde i Sydafrika, hvor de tre demokratier i klubben - Brasilien, Indien og Sydafrika - er gået med til at invitere seks lande, hvoraf fem af dem er diktaturstater. Sydafrika er i høj grad afhængig af handel med USA, EU og Japan, og der er en risiko for, at denne vigtige markedstilgang kan blive kompromitteret. Ligeledes har både Indien og Brasilien tætte økonomiske forbindelser til vestlige lande. Indien var oprindeligt skeptisk over for ideen om en udvidelse, fordi det stod til at gavne arvefjenden Kinas lederrolle på den globale scene og samtidig udvande Indiens egen indflydelse. "Det bliver yderligere kompliceret af, at vi har 16 lande, der har søgt om optagelse, men ikke er inviteret, herunder folkerige nationer som Indonesien og Nigeria, der er demokratier. De har ikke engang fået svar på, hvilke kriterier der ligger til grund. Hvordan vil de reagere? Og ikke mindst: Hvordan vil Vesten reagere?" siger Henning Melber.
Politiken, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 6 (25.08.2023)

Prioriterede historier

Hells Angels' infiltrering af Aarhus Havn bekymrer forsker
I kølvandet på historien om, at personer tæt på rockergruppen Hells Angels i stor stil færdes på Danmarks største industrihavn, Aarhus Havn, påpeger Jessica Larsen, seniorforsker ved DIIS, at der er grund til at være bekymret. Det skriver Berlingske i dag. Aarhus Havn står for 70 procent af Danmarks containerimport og er anløbshavn for NATO-skibe. "Jeg vil absolut kalde det alvorligt og bemærkelsesværdigt, hvis oplysningerne står til troende. Det åbner en sårbar flanke i Danmark, hvis der ikke er tilstrækkelig sikkerhed et sted som Aarhus Havn," siger hun og fortsætter: "I yderste konsekvens kan det handle om national sikkerhed og terrorisme. Derudover er ord som forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur jo blevet helt centrale i udenrigspolitikken i de seneste år." En ny rapport fra Europol, det fælleseuropæiske politisamarbejde, har identificeret, at organiserede kriminelle har "infiltreret havne på alle kontinenter", blandt andet ved at udnytte korruption blandt rederipersonale, havnearbejdere, importører, transportvirksomheder og ansatte hos myndighederne. APM Terminals understreger imidlertid, at behovet for øget sikkerhed på Aarhus Havn ikke udelukkende skyldes risikoen for narkosmugling. Havnen er nemlig også blevet opholdssted for selveste forsvarsalliancen NATO og den amerikanske flåde, der løbende lader fartøjer med avanceret militærudstyr lægge til kaj. Den amerikanske tilstedeværelse er en del af Operation Atlantic Resolve, hvor USA styrker sin militære tilstedeværelse i Europa. Ifølge Keith Svendsen, administrerende direktør i APM Terminals, bør denne situation væsentligt øge kravene til personerne, der får adgang til havneområdet.

Jyllands-Posten bringer en kommentar af chefredaktør Steen Rosenbak, som blandt andet skriver: "Der er langt mere end omdømme på spil, når myndigheder igen og igen finder narkotika i store mængder i det danske rederis logistikkæder rundt omkring i verden. [...] Da EU-myndigheden til bekæmpelse af det illegale narkomarked, EMCDDA, i juni offentliggjorde sin statusrapport, konstaterede embedsmændene, at "det er bekymrende, at narkodistributionen i stigende grad sker igennem verdenshandelens legale, kommercielle infrastruktur med dokumenterede forsøg på at infiltrere forsyningskæderne og udnytte (logistikvirksomheders, red.) medarbejdere enten i form af trusler eller korruption". [...] Tidligere på året skrev verdens største containerrederier, herunder Mærsk og MSC, ganske vist under på et fælles løfte om at bidrage til myndighedernes kamp imod narkosmuglingen ind i Europa. De seneste sager antyder, at effekten af det løfte vist er til at overskue. Det er i det lys, vi skal læse A.P. Møller-Mærsks nødråb i onsdags, da koncernen offentligt berettede om sine forsøg på at få renset ud i grupperinger med nære relationer til rockermiljøet, som arbejder på Danmarks største erhvervs- og containerhavn i Aarhus. Men ord gør det ikke alene. Der skal handles aktivt, aggressivt, på tværs af landegrænser, virksomheder og myndigheder over hele landkortet. For håndgranaten på Esplanaden er fortsat afsikret. Og uret tikker."
Berlingske, s. 6-7; Jyllands-Posten, s. 2 (25.08.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Just Eat: Platformsdirektivet vil skabe mere ordentlighed i vores branche
Altinget bringer et debatindlæg af Ann-Sophie Adamsen, landechef, Just Eat, som blandt andet skriver: "Platformsmodellens indtog på arbejdsmarkedet har givet både forbrugere, arbejdstagere og ikke mindst lokale erhvervsdrivende en række fordele. [...] Men den øgede fleksibilitet kommer med en dyr pris for arbejdstagerne. For med friheden og fleksibiliteten bliver arbejdstagerne betragtet som soloselvstændige. Det betyder, at man giver afkald på en række basale arbejdsmarkedsrettigheder, såsom løn under sygdom, pension, betalt ferie med videre. Det vil EU nu gøre op med, og i Just Eat mener vi, at det er en fornuftig beslutning, der både kommer arbejdstagerne og branchen til gode. [...] Hos Just Eat betragter vi vores bude som lønmodtagere med alle de rettigheder, der følger med. Vi var de første, og pt. de eneste, der har tegnet en overenskomst i vores branche. Det har vi gjort, fordi vi ønsker at tage det bedste fra platformsmodellen og kombinere det med den danske arbejdsmodel, hvor medarbejderne er sikret i henhold til danske værdier, vores samfund er bygget på."
Altinget, torsdag (25.08.2023)

Institutionelle anliggender

Hvorfor nationalisme virker
Weekendavisen bringer et interview med den schweiziske professor Andreas Wimmer, som underviser på Columbia University og har skrevet bogen "Nation Building - Why Some Countries Come Together While Others Fall Apart" (2018). Han mener, at nationalisme er kommet for at blive, for der er ingen andre principper, man kan basere det internationale statssystem på. Han mener, at det stadig er uafklaret, hvordan europæisk nationalisme vil udvikle sig i forhold til en transnational organisation som EU. ”Den Europæiske Union er et unikt fænomen, begrænset til en bestemt del af verden. EU er et forsøg på at lære af erfaringerne fra de to verdenskrige og forhindre nationalistiske konflikter i at gentage sig langs Europas landegrænser. Det pacifistiske og antinationalistiske grundlag for EU sås der nu meget tvivl om med krigen i Ukraine," vurderer professor Wimmer og fortsætter: "EU befinder sig pludselig i en civilisationskonflikt, og Ukraines kamp opfattes som en retfærdig overlevelseskrig, der har en helt anden moralsk dimension end for eksempel Irakkrigen. Det er en uforudsigelig udvikling, at Europa pludselig ikke længere agerer som en antikrigsinstitution, men en organisation, der støtter en nabos nationale kamp. Det er mere eller mindre i strid med EUs dna, og det kan være svært at ændre sit dna."
Weekendavisen, s. 7 (25.08.2023)

Studiestart: Husk sprogene i en europapolitisk aftale
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Endnu en gang er optaget på sproguddannelserne faldet. Denne gang er vi nede på 545, der har søgt ind på et af de såkaldte store europæiske sprogfag som tysk, fransk og italiensk. Det er 102 færre end sidste år og 151 færre end i 2021. [...] Fortsætter udviklingen, vil vi groft sagt snart kun kunne tale med os selv. [...] Skal vi kunne forsvare danske interesser, er det intet mindre end en hastesag, at vi får investeret mere i sprog. Et oplagt sted at starte er i den europapolitiske aftale, som regeringen skal forhandle med Folketingets partier, og som skal vedtages op til det danske EU-formandskab. Normalt handler disse aftaler om, hvor Danmark skal placere sig i samarbejdet, og hvad ministre og embedsmænd skal pejle efter. Denne gang er der er imidlertid god grund til også at vende blikket indad og styrke danskernes sprogkompetencer. Som en start kunne regeringen beslutte at vedtage en omfattende ny national fremmedsprogsstrategi, som afløser for den fra 2017."
Jyllands-Posten, s. 22 (25.08.2023)

Ung EU-parlamentariker bliver SF's spidskandidat
Ved det kommende EU-Parlamentsvalg overtager Kira Marie Peter-Hansen roret som spidskandidat for SF ved næste års EU-valg, skriver Altinget torsdag. Hun overtager pladsen fra partiets EU-nestor, Margrete Auken, som tidligere på året meddelte, at hun ikke genopstiller. Kira Marie Peter-Hansen har siddet som europaparlamentariker siden 2019, og hun betegner rollen som en "tung arv at løfte", da Margrete Auken forlader EU-Parlamentet efter 20 år.
Altinget, torsdag (25.08.2023)

Interne anliggender

Bemærkning fra Pape fører til nyt sammenstød med Weiss
Berlingske skriver, at det er sjældent, at pressemeddelelser om EU-anliggender fra Christiansborgs partier øjeblikkeligt får medierne til at gå i breaking gult, men det skete i slutningen af maj, da formand for de Konservative, Søren Pape Poulsen, oplyste, at et enstemmigt forretningsudvalg havde besluttet, at partiets medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, ikke skulle genopstilles. Grunden til dette var en undersøgelse, partiet selv havde foretaget, som viste et elendigt arbejdsmiljø på Weiss' europæiske kontor, hvor flere tidligere medarbejdere var blevet stress-sygemeldt. Han har understreget, at De Konservatives ønske om at droppe partiets medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, alene skyldes hendes opførsel over for hendes tidligere medarbejdere i Bruxelles. Men der har flere gange været politiske uenigheder mellem Pernille Weiss og De Konservatives top, hvor Weiss ved flere lejligheder har valgt en kurs i Europa-Parlamentet - eller er kommet med udmeldinger - som ikke umiddelbart har flugtet med De Konservatives politik på Christiansborg. I den forgange uge holdt De Konservative pressemøde i forbindelse med sit sommergruppemøde, og her præsenterede Pape en trio af konservative politikere, som Forretningsudvalget med opbakning fra folketingsgruppen har indstillet som sit bud på partiets kommende europaparlamentarikere. Spidskandidaten er partiets europaordfører, Niels Flemming Hansen, og nummer to og tre på listen er de tidligere folketingsmedlemmer Marcus Knuth og Birgitte Bergman. De tre kommer til at tage kampen op mod Weiss, når De Konservative til efteråret på sit landsråd skal finde sine europæiske kandidater. Pernille Weiss har nemlig erklæret, at hun genopstiller som De Konservatives spidskandidat til Europa-Parlamentet, fordi vælgerforeningen på Fanø, som også er underskrevet af K-byrådspolitikere fra Varde, Bornholm og Jammerbugt Kommuner, har lavet sin egen indstilling af hende.
Berlingske, s. 14-15 (25.08.2023)

Løkke nedtoner egen idé om kenyansk arbejdskraft
Torsdag holdt regeringstoppen pressemøde oven på et regeringsseminar i Skælskør, og her nedtonede Lars Løkke sin egen idé om kenyansk arbejdskraft. Fra Lars Løkke Rasmussen lød det på pressemødet, at idéen var en strøtanke, som udsprang efter besøget i Kenya. Samtidig fastslog statsminister Mette Frederiksen (S), at idéen bestemt ikke er noget, regeringen har på tegnebrættet lige nu. “Vi har ikke nogen konkrete planer om samarbejdsaftaler. Men idéen om at have styr på, hvor mange der kommer hertil som illegal integration og via asylsystemet på den ene side - det arbejder vi meget på i EU, og det arbejde skrider fremad - og så på den anden side have en kontrolleret indvandring, der foregår på ordentlige forhold. Det er den rigtige måde at gøre det,” fortalte hun. Mette Frederiksen fastslog også, at SVM-regeringen ikke er på vej til at lave mere konkrete aftaler med afrikanske lande. “Det afgørende må være, at vi har styr på den illegale indvandring til Europa. Det har vi ikke endnu. Og asyltilstrømningen til Europa. Det har vi heller ikke. Vi har det i Danmark, men Europa har det ikke. Og så kan vi lave noget fokuseret tiltrækning,” sagde Mette Frederiksen og tilføjede igen, at det skulle være på “ordentlige vilkår”.
Børsen, s. 18 (25.08.2023)

Minister: Naturbrande nær Athen er påsat
I det nordøstlige Grækenland er brandfronten nu omkring 15 km bred, men mange af de naturbrande, som hærger Grækenland, menes at være påsat, siger den græske klimaminister, Vassilis Kikilias, ifølge Jyllands-Posten. "Det, som sker, er ikke bare uacceptabelt, men foragteligt og kriminelt," hedder det i en udtalelse fra den græske minister til græsk tv. Han mener, at mindst ni brande er påsat inden for fire timer i området Avlona ved bjergkæden Parnes nær Athen. "I begår en forbrydelse mod landet, og I vil ikke slippe af sted med det. Vi finder jer, og I vil blive retsforfulgt," udtaler han. Fra EU-Kommissionen lyder det, at den har sendt op mod 250 brandfolk samt flere brandslukningsfly til Grækenland fra otte EU-lande.
Jyllands-Posten, s. 10 (25.08.2023)

Klima

Energi-usikkerhed i en urolig tid
Børsen bringer en kronik af Sigurd Schmidt, grundlægger, Institute for Research and Innovation Studies og tidligere rådgiver for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske chef. Han skriver blandt andet: "Sammen med klimaforringelser er energi blevet et centralt emne for Europas fremtid. EU er kommet relativt uskadt gennem energikrisen, der af Moskva var tænkt til at bringe Europa i knæ. [...] Den forestående vinter og usikkerhed om fortsatte russiske gasleverancer pr. rørledninger kan imidlertid kaste EU ud i en ny krise. Der er områder, hvor vi er kommet godt fra start, men de grønne energivirksomheder har vanskeligt ved at konkurrere på pris alene. [...] Krigen mod Ukraine har tvunget EU til at reagere. EU-Kommissionen har foreslået en Net-Zero Industry Act og yderligere lovgivning for at styrke konkurrenceevnen, den grønne modstandskraft, adgang til råvarer og sjældne mineraler. Det er emner, som ikke mindst Kina har en offensiv tilgang til. På baggrund af diplomatiske bestræbelser har EU styrket de transatlantiske bånd yderligere og kører nu en balanceret debat om Kina. Europa er i øjeblikket en nettoimportør af Net-Zero energiteknologier, med omkring en fjerdedel af elbiler og batterier, og næsten alle solcellepaneler og brændselsceller importeret, hovedsageligt fra Kina. Siden Berlinmurens fald og krigen i Ukraine har EU styrket forholdet til de østlige naboer. Sidste år etablerede Ursula von der Leyen og Joe Biden en energisikkerheds-taskforce med det formål at hjælpe Europa fri af russisk gas. Biden-regeringen garanterede 15 mia. kubikmeter naturgas. [...] Europa har skabt grønne vindteknologier. Det er ikke kommet gratis. Skal Europa fortsætte det spor og have an aktiv vindindustri, bør lovgiverne tilbyde produktionsvilkår, der gør det muligt. [...] En vis statslig subsidiering er uundgåelig. Der er behov for statslig aktivisme ifm. en infrastruktur, der skal binde de grønne teknologier sammen. Der er brug for teknologier og markeder, der mindsker sårbarhederne. Det er tid til at træde på speederen, hvis klimamålene skal nås."
Børsen, s. 38-39 (25.08.2023)

Landbrug

Tiden er inde til at afskaffe landbrugsstøtten
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jonas Pullich Knudsen, kandidat til Europa-Parlamentet, Venstres Ungdom. Han skriver blandt andet: "I den EU-glade liberale lejr er vi rigtig gode til at tale om, hvordan vi udvider EU. Omend det er flere medlemslande eller flere ansvarsområder. Det skal vi fortsætte med at tale og debattere om. Som gode liberale burde vi også være forpligtet til at tale om, hvad EU ikke burde gøre. Hvor blander EU sig unødigt? Der er mange eksempler, men landbrugsstøtten er det største og værste eksempel. [...] Der er behov for en enorm udvikling af europæisk landbrug, og derfor skal EU ikke aktivt stå i vejen for den udvikling. Det er ikke blot EU's landbrugsstøtte, der står i vejen for innovation, og derfor har vi brug for at gennemgå EU's landbrugspolitik. Det skal sikre de bedste muligheder for innovative landmænd, som ønsker at tage ansvar for vores miljø. En afskaffelse af landbrugsstøtten vil udfordre landbruget til at tænke kreativt og finde innovative løsninger for at overleve og trives i et konkurrencepræget marked. [...] Europa kan stå som en katalysator for bæredygtig landbrugspraksis. Jeg ser en fremtid, hvor landmænd, store som små, arbejder for at skabe en mere bæredygtig, innovativ og konkurrencedygtig landbrugssektor. Her skal EU ikke give konkurrenceforvridende støtte på baggrund af, hvor stor en mark landmændene har. Vi kan forme en fremtid, hvor vores landbrug ikke blot er økonomisk stærke, men også værner om vores klima og miljø."
Jyllands-Posten, s. 23 (25.08.2023)

Udenrigspolitik

Belarus kan blive Putins trøstepræmie
Information bringer en kronik af Karim Pedersen, international communications officer for den belarusiske oppositionspolitiker Svetlana Tikhanovskaja. Han skriver blandt andet: "Tre år efter folkelige protester over valgsvindel sidder Aleksandr Lukasjenko fortsat tungt på magten - nu i en tæt alliance med Putin, der undergraver Belarus' fremtid og truer Europas sikkerhed. [...] Det er ikke kun et problem for landets befolkning. Den fortsatte undertrykkelse i Belarus er også en trussel mod Danmark og Europa. For at beholde sin magt har Lukasjenko indgået en pagt med Putin, som har gjort Belarus til mellemstation i Ruslands invasion af Ukraine og en russisk lydstat. Rusland har brugt Belarus til at omgå de sanktioner, der er pålagt landet efter angrebet mod Ukraine - et gabende hul, EU nu har forsøgt at lukke med en ny sanktionspakke. Og mens nabolandene Litauen og Polen overvejer at lukke grænsen for at stoppe den voksende trussel fra øst, stiger risikoen for, at den sidste rest af belarusisk suverænitet forsvinder. Dermed vil Putin kunne indlemme Europas 13.-største land uden at affyre ét skud. Den belarusiske opposition har da også advaret om, at Belarus kan blive en "trøstpræmie" for Putin, hvis krigen i Ukraine bliver en definitiv fiasko. [...] Belarus risikerer at blive glemt, mens verden fokuserer på krigen i Ukraine. Men oppositionen fastholder, at et frit Belarus er en forudsætning for fred i regionen. Det kræver, at Danmark og andre EU-lande lægger større pres på den belarusiske diktator med målrettede sanktioner, der rammer regimet på pengepungen. Og hjælper de demokratiske kræfter, der kæmper for at vriste landet fri af Putins greb."
Information, s. 12-13 (25.08.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
25. august 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark