Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information25. november 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 25. november 2022



Tophistorier

EU-lande enige om fælles indkøb af gas
Flere af fredagens aviser skriver om energikrisen i Europa, gasloftet og hvordan EU i fællesskab skal købe gas. I B.T. kan man læse, at der skal sættes mere fart på den grønne udbygning og EU i fællesskab skal købe gas. Det blev EU-landenes energiministre enige om på et møde i Bruxelles torsdag. Der er dog kun tale om principiel politisk enighed, hvilket betyder, at landene er enige om en aftaletekst, men at der ikke bliver sat gang i initiativer endnu. Det sker først når en aftale om EU-Kommissionens markedskorrektionsmekanisme er indgået. Den har skabt uenighed mellem forskellige EU-lande. Særligt i Tyskland, Holland og Danmark, der er skeptiske over for indgreb i markedet.I Information kan man læse, at Europa-Parlamentet torsdag anmodede EU-Kommissionen om at starte processen mod EU's udtræden af Energy Charter Treaty (ETC). Det sker efter flere EU-lande har besluttet selv at forlade traktaten. Traktaten, vedtaget i 1994 og med 53 lande som medlemmer, giver fossile energiselskaber ret til at sagsøge stater for erstatning, hvis politiske beslutninger for eksempel lægger op til afvikling af kulforbruget, sådan som det er tilfældet i Holland og Tyskland. Traktaten anses for utidssvarende og EU har arbejdet for en "modernisering". Dog tror de nævnte lande ikke på en reform og vil derfor helt afskaffe traktaten og have EU meldt ud. Det støtter Europa-Parlamentet nu.

I Børsen kan man læse, at to hastepakker torsdag blev fanget i en EU-konflikt, da EU's energiministre holdt møde. På mødet var det planen at blive enige om fælles gasindkøb, om deling af gas i en nødsituation samt om hurtigere tilladelser til grønne energiprojekter. På grund af et sideløbende slagsmål om et prisloft på gas blev det besluttet, at selvom der er politisk enighed om de to pakker, bliver de først endeligt vedtaget og sat i værk, når landene er kommet længere med at forhandle om prisloftet. ”Vi kunne enten være blevet enige om at være uenige, og så kunne vi være gået hjem. Eller jeg kunne tage mit ansvar på mig og forsøge at finde samling,” sagde Jozef Sikela, industriminister i Tjekkiet, på et efterfølgende pressemøde. Fra EU's energikommissær Kadri Simson lød det, at Kommissionen har været bundet af mange krav og betingelser fra landene, men at man fortsat håber at finde et kompromis om gasprisloftet. I tirsdags kom EU-Kommissionen, efter mange ugers diskussioner, med et udspil til et gasprisloft, der skal sætte et loft over gasprisen i ekstreme situationer. Udspillet har fået heftig kritik fra både tilhængerne af prislofter, som slet ikke synes, det går vidt nok - og fra modstanderne, som frygter, at det blandt andet kan ramme forsyningssikkerheden.

I Information kan man læse en analyse skrevet af Tore Keller, avisens Europakorrespondent. Han skriver blandt andet: "EU-Kommissionen har præsenteret et længe ventet forslag til et gasprisloft. Ideen er, at det skal tage luften ud af voldsomme prisstigninger, men loftet er så højt, at det formentlig aldrig kommer i brug. [...] I Kommissionens forslag skal den forventede markedspris for gas ligge over 275 euro per MWh i to uger i træk på den toneangivende hollandske gasbørs TTF - eller 58 euro over prisen for flydende naturgas i ti dage ud af 14, før gasprisloftet træder i kraft. [...] Spaniens premierminister, Pedro Sanchéz, sagde onsdag, at forslaget ikke går i den rigtige retning og måske endda kan føre til prisstigninger. [...] Forslaget er 'en joke,' siger den polske klimaminister, Anna Moskwa, til Reuters. 'Det blev præsenteret i sidste øjeblik og afviger fra det, der tidligere var blevet foreslået, og det er ikke acceptabelt, da det er højere end de nuværende markedspriser,' sagde Moskwa. [...] Det er særligt Tyskland, Holland, Sverige, Finland og Østrig, som har store indvendinger mod et gasprisloft. Tyskland har selv indført en national gasprisbremse, som fungerer anderledes, men energiminister Robert Habeck ser med stor skepsis på at udbrede et gasprisloft, som allerede er indført i Spanien og Portugal efter en lidt anderledes model, til hele EU. [...] En række eksperter peger derimod på, at EU-landene bør lægge gasprisloftet bag sig og finde andre løsninger. [...] 'Set ud fra et energipolitisk perspektiv er lofter over energipriserne ikke en god idé. Selv om de ikke øger energiefterspørgslen i forhold til tidligere år, vil disse lofter fjerne incitamentet til at reducere energiefterspørgslen, hvilket desværre er en nødvendighed for et kontinent, der har mistet cirka 40 procent af sine historiske gasforsyninger i år (på grund af Rusland) og cirka ti procent af sine elforsyninger (på grund af fransk atomkraft og faldet i vandkraft på grund af sommerens tørke),' skriver energieksperten Simone Tagliapietra fra tænketanken Bruegel med en række andre eksperter i italienske Corriere della Serre. Han peger på, at EU i stedet for et prisloft bør lave en fælles energifond, som skal bruges til at kompensere forbrugerne i de lande, som rammes hårdest af prisstigningerne. Man kan starte med at tage de 40 milliarder euro fra EU's strukturfonde, som kommissionsforkvinde Ursula von der Leyen allerede har foreslået. Det skal suppleres med fælles lån og medlemsstaternes egne bidrag, lyder ideen."
B.T., s. 18; Information, s. 7, 11; Børsen, s. 30 (25.11.2022)

Prioriterede historier

Så begyndte Messerschmidt-sagen forfra - som genopførelsen af et kendt teaterstykke
Flere aviser skriver i dag om sagen mod Morten Messerschmidt vedrørende ulovlig økonomisk støtte fra EU, der nu genoptages. Specialanklager, Andreas Myllerup Laursen, understregede inden sagens begyndelse, at der er tale om en meget enkel sag. "Det er ikke en kompliceret sag, hvis man skærer ind til benet. Det grundlæggende spørgsmål er: Opnåede man økonomisk støtte fra EU til en konference, der ikke blev afholdt," sagde han. Baggrunden for sagen er, at Morten Messerschmidt i foråret 2015 søgte økonomisk støtte fra EU via partialliancen MELD til Dansk Folkepartis sommergruppemøde, der skulle finde sted på Color Hotel i Skagen i begyndelsen af august 2015. Ifølge ansøgningen om EU-støtte var den ene af sommergruppemødets tre dage afsat til et særligt EU-seminar. Dette arrangement, som ifølge anklagemyndigheden dog ikke fandt sted, havde fået EU-støtte på knap 100.000 kroner. Derfor anklages Morten Messerschmidt for svig med EU-midler.

Berlingske skriver, at Messerschmidts forsvarsadvokat, Peter Schradieck, ikke mener sagen er enkel. "Vi er bestemt ikke enige i, at det er en simpel eller ukompliceret sag," sagde han efter specialanklagerens udtalelse.

Jyllands-Posten skriver, at Morten Messerschmidt har en plan klar, når han skal lægge arm med bagmandspolitiet i sagen om dokumentfalsk og misbrug af EU-midler. "Vi kommer til at køre en fuldstændig anden stil og vil fremlægge en helt masse nye ting. Lydfiler, billeder og nye vidner," sagde Messerschmidt da han mødte op ved Retten på Frederiksberg torsdag.
Information, s. 6-7; Kristeligt Dagblad, s. 11; B.T., s. 8; Jyllands-Posten, s. 12; Berlingske, s. 18, 20; Politiken, s. 8; Altinget (25.11.2022)

Det digitale indre marked

Erhvervslivet frygter massivt bureaukrati med ny EU-cyberlov - og peger selv på en løsning
Dansk Industri og Dansk Erhverv mener, at der er behov for, at én central myndighed sætter sig i spidsen for implementeringen af EU's omfattende cyberdirektiv NIS2. De to organisationer advarer mod massivt bureaukrati og unødvendigt høje omkostninger for danske virksomheder. De mener, at politikerne i Danmark bliver nødt til at handle nu, hvis det nye cyberdirektiv ikke skal ende med at blive dyrt og bureaukratisk.
Altinget (25.11.2022)

IDA: Sikkerheden i samfundskritiske it-systemer bør løses af et selvstændigt ministerium
Aske Nydam Guldberg, fungerende- og næstformand i IDA, skriver i et debatindlæg på Altinget torsdag blandt andet: "For nylig rettede Folketingets statsrevisorer en sønderlemmende kritik af sikkerheden i 13 samfundskritiske it-systemer. Baggrunden for kritikken er en analyse fra Rigsrevisionen, som har afdækket meget alvorlige huller i både it-sikkerheden og beredskabsplanerne hos de offentlige myndigheder. Det betyder, at der er en alvorlig risiko for, at staten ikke kan opretholde – eller markant får forstyrret – en række samfundskritiske funktioner, hvis der sker it-nedbrud og datatab. [...] Men med den buldrende digitalisering og den erklærede politiske ambition om, at Danmark skal være digitale verdensmestre, er det afgørende, at politikerne nu prioriterer at bygge en robust infrastruktur, som også bringer it-sikkerheden ind i den digitale tidsalder. Mange af it-systemerne er så gamle, at kun de færreste kan huske deres oprindelse. Blandt eksperter er der en reel frygt for, hvad der sker, hvis man begynder at rode med den grundlæggende it-struktur, fordi der med tiden er bygget så mange lag oven på, og fordi mange af systemerne er internt forbundne. [...] Alt det taler for, at når den kommende statsminister præsenterer sin regering, så bør det også omfatte en minister med ansvar for it og digitalisering. Sådan en har man allerede i en række andre europæiske lande, og det kan udgøre en væsentlig løftestang til at få cybersikkerhed helt op i toppen af den politiske dagsorden, hvor den hører hjemme – herunder at sikre de samfundskritiske og nogle gange livsvigtige it-systemer. [...] Måske kunne vi ligefrem få en debat om, hvorfor Danmark ikke deltager i det ambitiøse, fælleseuropæiske dataprojekt GAIA-X, som er under opbygning netop nu, og hvor der for længst er oprettet nationale hubs i 14 EU-lande – men ikke i Danmark. GAIA-X skal sikre digital suverænitet i Europa som en progressiv modvægt til USA og Kina ved hjælp af såkaldte data spaces, sikre cloudløsninger, databeskyttelse og open source-software, så der kan ske udveksling af data på tværs af virksomheder og myndigheder på en sikker og troværdig platform."
Altinget, torsdag (25.11.2022)

Finansielle anliggender

Bomstærk krone kan dæmpe nye danske rentehop
Børsen skriver, at Danske Bank hidtil har forventet, at Danmark følger Den Europæiske Centralbanks (ECB) rentestigning, men det er der nu sået tvivl om på grund af en stærk krone. Der er også fortsat tvivl omkring, hvorvidt ECB vil hæve renten med 0,5 eller 0,75 procentpoint på rentemødet 15. december. Danske Bank har hidtil ment, at Nationalbanken vil følge ECB, men den seneste udvikling i valutamarkedet betyder, at danskerne kan få en mindre renteforhøjelse. "Vi har set en usædvanlig udvikling i valutamarkedet, der efter vores mening kan betyde, at rentespændet mellem Danmark og eurozonen endnu engang kan blive udvidet," siger chefanalytiker Jens Nærvig Pedersen fra Danske Bank.
Børsen, s. 16 (25.11.2022)

Grundlæggende rettigheder

EU-Parlamentet vil spille med
Jyllands-Posten skriver i dag om Qatar og VM i fodbold. De store europæiske nationer bør lægge pres på Fifa og Uefa for at få førstnævnte reformeret oven på tildelingen af VM til Qatar. Sådan lyder det, ifølge Jyllands-Posten, fra en resolution vedtaget torsdag af Europa-Parlamentet, der også mener, at Qatar og Fifa i højere grad bør kompensere dem, der har lidt nød i forbindelse med forberedelserne til slutrunden i Qatar.
Jyllands-Posten, s. 28 (25.11.2022)

Tesla-ejere risikerer at overtræde loven
I Jyllands-Posten kan man i dag læse, at kameraerne i mange Tesla-modeller skjult kan videofilme alt, der passerer bilen. Nu lyder det fra FDM, at det kan være ulovligt. Overvågningssystemet hedder "Tesla Sentry Mode" og har været standard i en del år allerede. Det er lavet for at dokumentere og forebygge tyveri, hærværk og skader i trafikken. Systemet vækker bekymring både i Danmark og udlandet, hvor der stilles spørgsmål til, om det er lovligt i EU. Der er nu indgivet en såkaldt "databekymring" til Datatilsynet, ligesom det er sket i Sverige. Sagerne er sendt til myndighederne i Holland, hvor Teslas europæiske hovedsæde ligger. Her er man ved at undersøge, om "Tesla Sentry Mode" overtræder EU's regler på persondataområdet, GDPR. "For forbrugeren er det under alle omstændigheder afgørende, at man kan regne med, at det udstyr, bilen leveres med, også kan benyttes lovligt, og hvis der er begrænsninger i denne mulighed, at forbrugeren bliver informeret klart og tydeligt om, under hvilke omstændigheder udstyret ikke må benyttes," siger Dennis Lange, chefkonsulent i FDM, til Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, s. 13 (25.11.2022)

Institutionelle anliggender

Briterne savner EU
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af korrespondent Mette Rodgers, som blandt andet skriver: " Ifølge meningsmålingerne har et flertal af briterne nu fortrudt Brexit. Det har ændret den politiske diskussion i Storbritannien. [...] I den seneste uge har flere fremtrædende Brexit-forkæmpere, herunder konservative ministre, åbent erkendt, at landet indtil videre ikke har opnået de forventede økonomiske fordele efter sin udtræden af Unionen for knap tre år siden. Flere medgiver sågar, at Brexit i sig selv er en af årsagerne til, at Storbritanniens økonomiske situation er den værste i G7, sådan som OECD konkluderede i denne uge. [...] Den nuværende Brexit-aftale giver britiske virksomheder told- og kvotefri samhandel med Unionen. Imidlertid skal de bevise, at hver eneste eksportvare overholder EU’s produkt- og fødevareregler. Og denne ekstra administrative byrde har gjort det urentabelt for især mindre virksomheder at eksportere deres produkter til EU. Derudover klager virksomhederne over de nye grænsekontroller og manglen på arbejdskraft fra EU-landene. [...] Ifølge tænketanken Office for Budget Responsibility (OBR) har Brexit kostet landet fire procent af bruttonationalproduktet i tabt samhandel med EU. De lovede nye frihandelsaftaler, der skulle opveje dette tab, er indtil videre begrænset til aftaler med Australien og New Zealand. Og ifølge den tidligere miljøminister George Eustice er aftalen med Australien ikke engang særlig god."
Weekendavisen, s. 12 (25.11.2022)

EU-top vil blokere Ungarns adgang til milliarder
I Politiken kan man i dag læse, at EU-Kommissionen nu siger nej til de reformer, som ellers skulle have udløst milliarder til Ungarn. Kommissionen siger, at Ungarn ikke er kommet i mål med at bekæmpe korruption og sikre et uafhængigt retssystem. Derfor bør landet ikke få adgang til de over 100 milliarder kroner i EU-støtte. Sådan lyder den overraskende hårde konklusion fra EU-Kommissionen til Ungarn ifølge Politikens oplysninger. Fredag lød den ungarske justitsminister, Judith Varga, ellers fortrøstningsfuld og selvsikker, da hun forsikrede pressen om, at Ungarn dagen efter ville levere et overbevisende dokument til EU-Kommissionen, som ville vise, at Ungarn har leveret varen. "Vi har arbejdet meget intensivt siden sommer, og jeg er meget optimistisk, for vi har arbejdet tæt sammen med EU-Kommissionen om hvert eneste skridt," sagde hun. Indtil for få dage siden var forventningen da også, at EU-Kommissionen ville sende en positiv melding til EU's finansministre, som formelt skal godkende eller afvise Ungarns adgang til pengene 6. december. EU-Kommissionen fra EU-Parlamentets største grupper om ikke at give efter for Ungarn. Flere EU-parlamentarikere har mere eller mindre direkte truet EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen med at holde hende personligt ansvarlig, hvis kommissionen godkender reformerne. "Hvis kommissionen frigiver penge til Viktor Orbån, er Ursula von der Leyen personligt ansvarlig for, at Ungarn bliver en sump af korruption," lød det blandt andet fra den tyske EU-parlamentariker Moritz Körner.
Politiken, s. 9 (25.11.2022)

Skotsk leder vil stadig være selvstændig
Information skriver, at førsteminister fra Skotlands Nationale Parti (SNP), Nicola Sturgeon, fortsat mener, at Skotland skal løsrive sig fra Storbritannien. I 2014 stemte skotterne ja til at blive i Storbritannien. Siden da har Storbritannien forladt EU, og i Skotland er der et flertal for at være en del af EU. Derfor vil skotterne stemme igen, siger Sturgeon, der tidligere har afsat den 19. oktober 2023 til dagen for næste folkeafstemning. Den britiske højesteret slog dog fast onsdag, at hvis der skal stemmes om en løsrivelse igen, så skal regeringen i London først sige ja til det.
Information, s. 7 (25.11.2022)

Klima

Klimarådet vil lægge grøn afgift direkte på dine madvarer
I dagens Berlingske kan man læse, at der er glæde i Klimarådet over, at dansk landbrug nu vil gå ind i forhandlinger om en grøn skattereform for erhvervet. Samtidig under rådet sig over, hvorfor landmændene ikke kæmper for en klimaafgift på forbruget af danske og udenlandske fødevarer. Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, mener, at en forbrugsafgift på fødevarer vil være bedre for klimaet og for dansk landbrug. "I mine øjne ville det have været oplagt for landbruget selv at bringe forbrugsafgifter på bane. I Klimarådet mener vi, at en af fordelene ved en afgift på forbruget er, at det stiller udenlandske og danske landmænd mere lige i konkurrencen i supermarkederne. Med en forbrugsafgift bliver de udenlandske produkter nemlig også dyrere, hvis de belaster klimaet," siger han og fortsætter: "Vi skal lære at producere grønnere, men vi skal også lære at spise grønnere. Derfor vurderer vi i Klimarådet, at det er en rigtig god idé at gøre det dyrere at spise de klimabelastende fødevarer, danske såvel som udenlandske." Formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, tvivler på at en afgift er en realistisk løsning. "Jeg synes, man skal diskutere om det er en vej at gå, eller om det bare vil være endnu et eksempel, der udstiller, hvor svært det faktisk er at lave en CO2-afgift. Det næste er jo, at man kan spørge om det overhovedet er lovligt inden for det indre marked i EU, at vi begynder at beskatte import af fødevarer," siger han.
Berlingske, s. 6 (25.11.2022)

Nye miljøkrav får stor betydning for danske bilejere
I Jyllands-Posten kan man læse, at kommende Euro 7-regler ikke kun stiller krav til bilers udstødning, men også kommer til at omfatte elbiler, dækslid og bremsestøv. Det står klart, efter at EU-Kommissionen har søsat første udkast til nye, skrappere miljøkrav, som forventes at træde i kraft i 2025. For eksempel skal elbiler nu også bedømmes på, hvor effektive de er til at udnytte batteriet, lige som der kommer krav til batteriets levetid. Efter fem år/100.000 km skal kapaciteten være mindst 80 procent, og efter otte år/160.000 km på mindst 70 procent. Samtidig skal bilerne - i modsætning til i dag - også leve op til kravene, når de er kolde og ikke kørt driftsvarme, så der kommer styr på dem, der kun kører mindre ture. Lone Otto, områdechef i teknisk rådgivning hos FDM og næstformand i den internationale tekniske arbejdsgruppe blandt automobilklubberne, er positiv over fro de nye Euro 7-krav. "Vi har lagt meget vægt på kravene til batterier. Det tvinger batterifabrikanterne til at lave andre batteripakker og dermed kemisammensætninger, som belaster miljøet mindre og gavner holdbarheden. Det giver mere gennemskuelighed. Ved at trække data direkte fra bilen kan man se, hvor mange liter brændstof eller hvor mange kWh en elbil har brugt, og så dividere det med antallet af km siden sidste syn. Det bliver omsat til tal for CO2-belastningen," siger hun. De nye krav kommer, kort tid efter EU-Kommissionen har meldt ud, at det skal være forbudt at sælge konventionelle biler i EU efter 2035, fordi udledningen af CO2 skal være nul.
Jyllands-Posten, s. 8 (25.11.2022)

Vesten mod resten
Weekendavisen og Politiken bringer i dag nyheder om klimaet og det netop overståede klimatopmøde i Egypten COP27. Topmødet mundede ud i en aftale om oprettelse af en klimafond, som Vesten skal stå for indbetalingen til. Fonden har i årtier været et krav fra udviklingslandene, som argumenterer for, at de rige lande i kraft af store historiske CO2-udledninger har påført de fattige lande "klimaskader" i form af oversvømmelser, tørke, orkaner og andre ekstreme begivenheder, og som de nu vil have erstatning for. Fonden vakte ikke kun glæde hos udviklingslandene, men også blandt de mange klimaaktivister, som længe har krævet "klimaretfærdighed", og at de rige lande skulle begynde at afdrage på deres "klimagæld". Omvendt har USA og EU hidtil modsat sig fonden, både med henvisning til, at de i forvejen hjælper mange fattige lande med klimabistand, og fordi de ikke ville påtage sig et juridisk ansvar for ekstreme vejrbegivenheder rundtomkring i verden. EU’s forhandlerne forsøgte derfor at få gennemført, at fonden skulle målrettes de mest sårbare lande, og at i hvert fald nogle af de stærke økonomier som Kina også skulle bidrage, men begge dele blev afvist som et forsøg på at splitte G77-landene. Det skriver Weekendavisen.

Politiken bringer et debatindlæg af Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale. Han skriver blandt andet: "Hvor er kvinderne? Jeg stillede mig selv spørgsmålet, da jeg som en del af Europa-Parlamentets officielle COP27-delegation bevægede mig rundt på det nyligt overståede klimatopmøde i Egypten. På klimatopmødets officielle 'familiefoto', hvor de mange nationale delegationers øverste chefer stiller op, var manglen på kvinder også særdeles påfaldende. Bare 7 ud af de 110 personer på billedet er kvinder, altså omkring 6 procent. Det er jo alt, alt for få kvinder, og jeg mener, at klimakampen kun kan lykkes med mere kvindeligt lederskab. [...] Kvinder er ofte gode til det fællesskabsorienterede, til inklusion og meddeltagelse, og det forekommer mig netop at være kvaliteter, som den globale klimakamp har brug for, frem for den dyrkning af snævre nationale særinteresser, som gjorde COP27 til en resultatmæssig fiasko for klimaet. [...] Større kvindelig repræsentation ville også være ønskeligt af andre årsager. Det synes i hvert fald at være rimeligt med en stærkere kvindelig repræsentation i klimakampen, eftersom kvinder globalt set rammes hårdere af klimaforandringerne end mænd."
Weekendavisen, s. 12; Politiken, s. 6 (25.11.2022)

Konkurrence

Protester i stedet for profitter på black friday
Marianne Vind, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten i dag blandt andet: "Apple vil sikkert gerne sælge dig en billig iPhone. Det kan de roligt gøre, for virksomheden betaler stort set ikke en krone i skat. I EU har virksomheden lavet en lukrativ aftale med Irland om en selskabsskat på sølle 0.005 procent. Amazon er en anden virksomhed, som betaler forsvindende lidt i skat på trods af enorme overskud. Samtidig presser de deres medarbejdere så hårdt, at de ikke har tid til toiletpauser og derfor tisser i plasticflasker. [...] Det er i stedet de mange store virksomheder, som snyder og bedrager i den høje væksts tjeneste. Og de politikere, som vender det blinde øje til, fordi de tror på noget uddateret, neoliberalt nonsens. For virksomhederne er blevet monopoler, og det er tydeligt, at markedet ikke fikser det for os. Derfor skal EU ind i kampen. Vi skal bekæmpe monopolerne og håndhæve den konkurrencelovgivning, som allerede findes. Vi skal lægge en solid bund under selskabsskatten og forbyde import af varer produceret ved tvangsarbejde. Vi skal udvikle og sikre håndhævelsen af EU's arbejdsmiljølovgivning, og vi skal sørge for, at alle EU's handelsaftaler stiller krav til gode arbejdsforhold og et sikkert arbejdsmiljø."
Jyllands-Posten, s. 41 (25.11.2022)

Landbrug

Dansk Industri kæmper imod EU-forslag om skærpede krav til hugst i skovene. Men forslaget vil gavne naturen, siger ekspert
Altinget skriver i dag, at Dansk Industri (DI) og en række andre europæiske brancheforeninger advarer imod Europa-Parlamentets ønske om nye krav til biomasse. Dog understreger en ekspert, at forslaget vil gavne biodiversiteten. Medlemmerne af Bioenergy Europe langer i et fælles brev ud efter et forslag fra Europa-Parlamentet om, at man fremover skal skelne mellem primær og sekundær biomasse.
Altinget (25.11.2022)

Sikkerhedspolitik

Parlament anklager Rusland for at støtte terrorisme
Politiken skriver, at Europa-Parlamentet onsdag eftermiddag var udsat for et stort hackerangreb, som gjorde det umuligt at tilgå parlamentets hjemmeside. Angrebet skete, umiddelbart efter Europa-Parlamentet havde stemt for at betegne Rusland som ”en stat, som støtter terrorisme”, på grund af Ruslands bombardementer af civile og af civil infrastruktur. "Europa-Parlamentet er under et sofistikeret cyberangreb. En pro-Kreml-gruppe har taget ansvaret," skrev parlamentets formand, Roberta Metsola, efterfølgende på Twitter. Vedtagelsen af at betegne Rusland som en statslig støtte af terrorisme er overvejende en symbolsk handling. For Europa-Parlamentet kan ikke på vegne af hele EU erklære, at Rusland støtter terrorisme. Derfor opfordrer parlamentets medlemmer nu EU og dens medlemslande til at indføre en retlig ramme, som skal gøre det muligt at tilføje Rusland på listen over terrorstater.
Politiken, s. 9 (25.11.2022)

Ukraine styrer mod værste vinter siden verdenskrigen
Jyllands-Posten skriver, at Ukraines præsident Zelenskyj i en videotale opfordrer FN's sikkerhedsråd til at følge Ukraines fredsplan. En ny regn af russiske missiler har påvirket landet og har også medført strømafbrydelser i nabolandet Moldova. De russiske angreb fortsætter samtidig med, at det politiske pres på Rusland stadig øges, men tilsyneladende uden nogen effekt. Europa-Parlamentet har vedtaget erklæring, der rubricerer Rusland som en stat, der sponsorerer terrorisme. Erklæringen blev mødt med iskold afvisning i Moskva, hvor den russiske talsmand for udenrigsministeriet, Maria Zakharova, svarede igen med at kalde EU for en organisation, der "sponsorerer idioti". Frankrigs præsident Macron har betegnet angrebene som krigsforbrydelser og skrev forleden på Twitter: "Ukraine er blevet ramt af massive bombardementer, der har efterladt store dele af landet uden vand eller elektricitet. Angreb mod civil infrastruktur er krigsforbrydelser og kan ikke forblive ustraffet. " Han meddelte desuden, at Frankrig afvikler en donorkonference i Paris i næste måned til støtte for Ukraine og Moldova. Det Hvide Hus oplyser desuden, at USA sender våben for yderligere 400 millioner dollars til Ukraine. USA's FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield, beskylder også Rusland for at føre terrorkrig mod civilbefolkningen: "Putin gør helt klart vinteren til et våben mod civilbefolkningen for at påføre ufattelige lidelser på den ukrainske befolkning. Den russiske præsident forsøger at fryse landet til overgivelse," siger hun.
Jyllands-Posten, s. 14 (25.11.2022)

Sundhed

Efter diabetesaftale: Pernille Weiss får kritik fra S-politiker
Altinget skriver, at det konservative parlamentsmedlem, Pernille Weiss, modtager kritik for hendes rolle i forhandlingerne i et nyt udspil fra Europa-Parlamentet om bedre forebyggelse af diabetes. Kritikken går på, at det var uetisk, da hun i sidste øjeblik forsøgte at ændre på udspillet. Sådan lyder kritikken på Twitter fra Anna Prok Pková, sundhedspolitisk rådgiver for De Grønne i Europa-Parlamentet. Pernille Weiss afviser selv kritikken.
Altinget (25.11.2022)

Udenrigspolitik

Dramatisk strid om nummerplader på Vestbalkan er afblæst
Politiken skriver, at en aftale om forsoning mellem Kosovo og Serbien vedrørende nummerplader er på plads. Josep Borrell, EU's udenrigschef, kunne onsdag aften meddele, at det langt om længe var lykkedes EU at samle de stridende parter - i form af chefforhandlere fra begge nationer - om en aftale, der i første omgang afværger yderligere eskalering af konflikten. Striden mellem Serbien og Kosovo eskalerede, da regeringen i Kosovo tidligere på året præsenterede en ny lov om nummerplader i landet. Loven dikterede, at bilerne i Kosovo skulle køre på Kosovoplader, og at alle nummerplader udstedt af de serbiske myndigheder af den grund skulle erstattes. Med onsdagens aftale lægger Serbien og Kosovo for en stund stridighederne på is og forpligter sig desuden til at fortsætte den forsonende dialog i forhandlinger, som EU vil indkalde til i den nærmeste fremtid.
Politiken, s. 12 (25.11.2022)

Kinas diplomatiske våben mod USA er forhandlinger til alle sider
Jyllands-Posten bringer en analyse skrevet af korrespondent Jan Lund. Han skriver blandt andet: "Mødet mellem Xi Jinping og Joe Biden i sidste uge trak de store overskrifter. Forståeligt nok når præsidenterne for verdens førende økonomiske og militære magter mødes ansigt til ansigt. Men det var dagene bagefter, der kom til at dominere billedet af den globale dynamik, som den ser ud netop nu og kommer til at se ud i en rum tid fremover. I det billede trådte Xi Jinping ud af næsten tre års coronadvale som den store vinder. Som repræsentant for et Kina, der er parat til at møde verden med åbne arme og snakke fremtid, handel og investeringer med hvem som helst uden forbehold og uden fordomme. [...] Strategien at fremstå som modvægt til USA's militærstrategiske alliancer gennem opbygning af direkte venskabelige relationer til så mange verdensledere som overhovedet muligt baseret på bløde værdier som handel og innovation, fælles energiudfordringer, klimakamp og grønne dagsordener. [... ] Men derfra skiltes vandene. Biden nåde lige at holde et massebryllup med G7-landene og de tilstedeværendes NATO-partnere, inden han i al hast forlod Bali med kurs mod Washington for at tage bestik af den nye politiske situation med republikansk flertal i Repræsentanternes Hus. Xi derimod indledte en af den moderne histories mest hektiske og omfattende møderækker i en sådan sammenhæng. På sidelinjen af G20-mødet og det efterfølgende APEC-topmøde i Bangkok holdt han 19 tosidede møder med andre statsledere, tre nøgletaler og mødtes med FN's generalsekretær António Guterres og USA's vicepræsident Kamala Harris. Han fik mødt alle sine 'modspillere' på tomandshånd. Mere eller mindre tilfrosne fronter blev tøet op, mens han ansigt til ansigt argumenterede for Kinas position fulgt op af konsekvente invitationer til forbedring af de indbyrdes relationer. [...] Trods kritik fra EU og sit eget bagland drog Tysklands kansler Olaf Scholz til Kina i spidsen for en større handels- og industridelegation inden møderækken i Sydøstasien. I Bali gennemførte Emmanuel Macron et længere møde med Xi, hvor de blev enige om, at ingen magter må blive altdominerende. En lille fælles hilsen til USA. Meldingen til omverdenen er klar. Kinas ulvediplomati er lagt i graven. Kina er klar til at snakke med alle."
Jyllands-Posten, s. 16-17 (25.11.2022)

Tidligere ambassadør: Europarådet ser passivt til, mens Ungarn og Polen bryder reglerne
I en kommentar på Altinget skriver Claus von Barnekow, seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, bestyrelsesmedlem, Militærhistorisk Netværk (Dansk Militærhistorisk Kommission), fhv. ambassadør, Europarådet, blandt andet: "Mener udenrigsministeren mon, at der gælder særregler for Polen og Ungarn? Det gør han næppe, men han svarede på ny udenom på et vigtigt spørgsmål om håndteringen af de to nævnte landes lange synderegistre vedrørende manglende overholdelse af både Europarådets og EU's retsstatsprincipper."
Altinget (25.11.2022)

Udvidelse

Landet med de to næb
I Weekendavisen kan man i dag læse en analyse skrevet af journalist og forfatter Morten Beiter. Han skriver blandt andet: "Albanien fylder på det kriminelle landkort meget mere end sin nominelle værdi. Samtidig er den lille balkanstat allerede medlem af NATO, og forhandlingerne om et EU-medlemskab er begyndt i et land, hvor kræfterne trækker i begge retninger. [...] Skal man fremskrive det skæbnesvangre mønster, må det også før eller siden vise sig at være en forkert beslutning at blive medlem af NATO, som Albanien blev det i 2009, eller at forsøge at blive optaget i EU, sådan som Albanien gjorde det samme år, bakket op af 97 procent af sin befolkning. Eller også er denne beslutning tværtimod bare den første rigtige, som sætter en ny og bedre kurs for et af Europas mindste, fattigste og mest korrupte lande. Under alle omstændigheder syner medlemskabet ikke lige om hjørnet. Albanien har været officiel kandidat siden 2014, og først for to år siden begyndte de egentlige forhandlinger om et medlemskab. Blandt de store forhindringer på vejen er spørgsmål om retssikkerhed og organiseret kriminalitet. [...] Under alle omstændigheder er den albanske organiserede kriminalitets fangarme også nået til Danmark, hvor Københavns Byret sidste år afsagde domme på lidt under to hundrede års fængsel til 14 mænd i et albansk kokainsmuglernetværk. De blev fundet skyldige i at have indsmuglet og videredistribueret omkring ni ton kokain. Den såkaldte Goldfinger-sag, der blev opklaret i samarbejde med SPAK, går for at være den største narkosag i danmarkshistorien."
Weekendavisen, s. 10 (25.11.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
25. november 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark