Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 25. oktober 2024
  • Repræsentationen i Danmark
  • 33 min læsetid

EU i dagens aviser fredag den 25. oktober 2024

Aviser-Rulle


Dagens EU-tophistorier

Udvidelse: Forkølet ja til EU
Flere af dagens aviser skriver om valget i Moldova, hvor et meget snævert flertal i søndags stemte for, at landets fremtid ligger i Europa. Der skrives også om det kommende valg i Georgien på lørdag, hvor situationen er lignende. I Weekendavisen kan man læse, at folkeafstemningen resulterede i et lille flertal for at indskrive EU-medlemskab som Moldovas fremtidige mål i landets forfatning. Optællingen viste først en overvægt af EU-modstandere, men da stemmerne fra de mange moldovere i udlandet blev talt op, endte resultatet med et flertal på 50,46 procent – en forskel på kun 13.000 stemmer. Moldovas præsident, Maia Sandu, har beskyldt udenlandsk indblanding for at have påvirket valgets resultat. "Vi har klare beviser for, at kriminelle grupper i ledtog med udenlandske magter forsøgte at købe 300.000 stemmer med det formål at underminere den demokratiske proces," sagde hun. Sandu, som også var kandidat ved præsidentvalget, opnåede kun 42 procent af stemmerne og skal derfor ud i en ny valgrunde den 3. november mod socialistpartiets prorussiske kandidat, Aleksandr Stoianoglo, der fik 26 procent.

I Jyllands-Postens leder kan man i dag blandt andet læse: "11.400 stemmer skilte i weekenden EU's storstilede ambitioner om en udvidelse mod øst fra at lide en forsmædelig strådød. Sådan var marginen i jastemmernes favør, da vælgerne i det lille østeuropæiske land Moldova stemte om, hvorvidt medlemskab af EU skal skrives ind i landets forfatning. [...] I Moldova står både præsidenten og regeringen bag den europæiske kurs - alligevel var man millimeter fra at lade sig overspurte på målstregen. Nu kan EU-perspektivet så skrives ind i Moldovas forfatning, men kravet om en ny afstemning kommer formentlig til at spøge de næste mange år, og legitimiteten af den fortsatte proces er svækket. Det kan meget vel blive værre endnu for Europa allerede i denne weekend. Lørdag stemmer Georgien, der på linje med Moldova og Ukraine er EU-kandidatland, i et vigtigt parlamentsvalg. En sejr til det regerende parti, Georgiens Drøm, som i stigende grad orienterer sig mod Moskva, kan i værste fald betyde en afslutning på landets europæiske perspektiver. [...] I forhold til det tredje østeuropæiske kandidatland, Ukraine, haster det også med at få givet kød og blod til løfterne om et fremtidigt EU-medlemskab. Det krigshærgede land har i efterhånden to årtier kigget i retning af Europa, men det ville være synd at sige, at EU har været vaks ved havelågen. Hvis det europæiske perspektiv mest forbliver luftsteg og vindfrikadeller, vil andre kræfter også her forstå at fylde tomrummet." 

I Weekendavisen kan man læse mere om valget i Georgien på lørdag, hvor man venter et afgørende opgør om landets tilknytning til EU og dets demokrati. Regeringspartiet Georgiens Drøm, ledet af den prorussiske oligark Bidzina Ivanisjvili, står over for stærk opposition, og valget kan blive en sidste chance for at bevare Georgiens kurs mod EU-medlemskab, som blev godkendt i december sidste år, men som nu er i fare på grund af regeringens antivestlige politik. Eka Gigauri, leder af Transparency International i Georgien, advarer om, at hvis Georgiens Drøm vinder, risikerer oppositionen og civilsamfundet at blive undertrykt. "Den politiske opposition vil blive forbudt. Førende oppositionspolitikere og aktivister fra civilsamfundsorganisationer vil blive arresteret," siger hun. Flere aktivister og ngo-ledere har oplevet trusler og vold, men der er ingen håndfaste beviser, der forbinder regeringen med angrebene. Ivanisjvili og hans regering har bevæget sig væk fra EU-tilnærmelse og mod Rusland, især efter invasionen af Ukraine, hvor Georgiens Drøm nægtede at støtte sanktionerne mod Rusland. I stedet har de styrket forbindelserne til Moskva gennem øget handel og nye flyruter. Ivanisjvili beskylder nu Vesten for at bruge georgiske ngo'er som redskaber til at vælte hans regering og har indført love, der begrænser civilsamfundet, herunder en lov, der kræver, at ngo'er registrerer sig som udenlandske agenter, hvis de modtager midler fra udlandet. Professor Ghia Nodia fra Ilia Statsuniversitet i Tbilisi forklarer, at Ivanisjvili måske ser EU’s krav som en trussel mod hans kontrol over landet. "Ivanisjvili har indset, at det ikke kan lade sig gøre for ham at fastholde sit jerngreb om den georgiske stat, hvis Georgien skal indrette sig efter EU’s regler," siger han. Præsident Salome Zurabisjvili, en central figur i oppositionen, forsøger at samle de splittede oppositionspartier for at skabe en fælles front mod Georgiens Drøm. Ved et stort oppositionsmøde i Tbilisi opfordrede hun til dannelsen af en koalition, der kan sikre en vej tilbage mod EU-medlemskab. Direktør Koba Turmanidze fra meningsmålingsinstituttet CRRC forudser et tæt kapløb, hvor Georgiens Drøm står til omkring en tredjedel af stemmerne, mens oppositionen samler sig. Han advarer om mulige uregelmæssigheder og protester, da Georgiens Drøm har kontrol over statens ressourcer og kan påvirke valgresultatet.

Weekendavisen skriver desuden, at tidligere politiker Klaus Riskær Pedersen mener, at EU's ambitioner om at udvide med lande som Ukraine og Moldova har været problematiske. Han hævder, at EU's signal om, at Ukraine kunne blive medlem, var en medvirkende årsag til Ruslands invasion. Riskær mener, at søndagens folkeafstemning i Moldova, hvor befolkningen med et lille flertal stemte for en ændring af forfatningen for at muliggøre EU-medlemskab, viser, at der er modstand. Han opfordrer derfor EU til at genoverveje sin ekspansionsstrategi, da han tolker resultatet som et tegn på, at mange moldovere faktisk er skeptiske over for et EU-medlemskab.


I Politiken kan man i dag læse om den store betydning af lørdagens valg i Georgien, hvor landets fremtidige retning enten kan bevæge sig mod Rusland eller mod et tættere forhold til EU. På gaden i Tbilisi samles tusindvis af demonstranter, der støtter EU-medlemskab og ønsker demokratiske reformer. Aktivisten Mariam Rigvava forklarer, at folket protesterer for at vise regeringen, at de ikke accepterer den prorussiske linje og fortsat drømmer om en europæisk fremtid. Georgiens Drøm, under ledelse af oligarken Bidzina Ivanisjvili, har gennemført politikker som fremmedagentloven, der minder om den russiske model og begrænser civilsamfundets handlefrihed. Disse love har ført til massive protester og hårde sammenstød med politiet. Demonstranter som Mariam Rigvava ser det som en strategi, der trækker Georgien tættere på Rusland og væk fra EU. Shame Movement er en af de organisationer, der mobiliserer unge og arbejder aktivt for at sikre en europæisk fremtid for Georgien. Ifølge strategichef Dachi Imedadze er valget afgørende, og de forsøger at engagere vælgere i både Georgien og udlandet. Han understreger, at deres kampagne skal sikre, at alle stemmer, især blandt de unge, bliver hørt. Præsident Salomé Zourabichvili har markeret sig som en stærk støtte for oppositionen og deltager aktivt i demonstrationerne. Hun har erklæret, at hun vil arbejde for, at Georgien forbliver på vejen mod EU og tæt partnerskab med Vesten. Demonstranterne håber, at hendes støtte kan styrke deres sag og skabe en positiv forandring efter valget.
Kilder: Weekendavisen, s. 9, 10, 13; Jyllands-Posten, s. 24; Politiken, s. 6

Klima: Verden har kurs mod "katastrofal" temperaturstigning
Flere af dagens aviser skriver om klimapolitik. I Berlingske og Jyllands-Posten kan man læse, at en ny rapport fra FN’s miljøprogram, UNEP, advarer om en kritisk udvikling i den globale klimaindsats. Ifølge rapporten styrer verden mod en temperaturstigning på op til 3,1 grader, medmindre der sker markante ændringer i de politiske beslutninger. Selv hvis alle lande opfylder deres nuværende løfter, vil temperaturstigningen stadig nå 2,6 grader, hvilket overskrider målene i Parisaftalen om at holde stigningen på højst 2 grader, og helst under 1,5 grader. Rapportens chef, Anne Olhoff, udtaler, at klimaindsatsen er langt fra tilstrækkelig, og at uden drastisk handling vil målet om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader være uopnåeligt. "Det ser værre ud end sidste år," siger hun, og understreger, at verdens udledninger skal reduceres med 7,5 procent hvert år frem til 2035 for at opfylde 1,5-gradersmålet. For at holde stigningen under 2 grader kræves der en årlig reduktion på 4 procent. Ifølge Jyllands-Posten steg verdens CO2-udledninger faktisk med 1,3 procent sidste år, hvilket gør opgaven endnu mere udfordrende. Anne Olhoff forklarer, at det nu vil kræve ”et helt uhørt politisk lederskab” for at ændre kursen og påpeger, at verdens lande er kommet med alt for små reduktionsløfter i forhold til, hvad der reelt er nødvendigt. Adrian Lema fra DMI finder rapportens konklusioner bekymrende, men ser også en lille forbedring, idet verden har afværget en tidligere kurs mod en temperaturstigning på 4-5 grader. Han påpeger dog, at den nuværende kurs mod 3 grader stadig er farlig og kan føre til kraftige vejrændringer i fremtiden. Ifølge Berlingske fremhæver rapporten G20-landene, herunder USA, Kina og EU, som de største udledere, der står for 77 procent af verdens drivhusgasudledninger. Deres rolle er central, da deres handlinger har størst indflydelse på at nå målene. Sebastian Mernild fra Syddansk Universitet vurderer, at chancen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader er "ekstremt urealistisk", da de teknologiske løsninger ikke bliver implementeret hurtigt nok. Han understreger, at det er afgørende at begrænse yderligere skader ved at fokusere på, hvor små temperaturstigninger man kan acceptere. Den nye rapport sætter scenen for de kommende klimaforhandlinger ved COP29-mødet i Baku, men ifølge Berlingske bliver COP30 i Brasilien endnu vigtigere. Her skal landene fremlægge nye mål frem til 2035, som skal lukke det udledningsgab, der fremgår af UNEP-rapporten.

Weekendavisen skriver, at den kommende klimakonference COP29 finder sted fra 11. til 22. november i Baku, Aserbajdsjan, et land kendt for sin produktion af olie og gas. Målet er at fastsætte klimabistand fra rige til fattige lande for 2025, hvor det nuværende beløb på 100 milliarder dollar årligt, fastlagt i 2009, skal forhandles. Fattige lande kræver nu mellem 1.000 og 1.300 milliarder dollar årligt for grøn omstilling. EU diskuterer fortsat, hvordan unionen skal bidrage, men enighed er endnu ikke opnået. EU-Kommissionen har foreslået en ambitiøs målsætning om at reducere CO2-udledningen med 90 procent inden 2040 sammenlignet med 1990-niveauet. Ifølge Financial Times er der uenighed blandt EU-landene, hvor især østeuropæiske lande og Frankrig ønsker, at kernekraft skal anerkendes som en central del af omstillingen. Dette møder modstand fra Tyskland, Østrig og Danmark.

I dagens Politiken kan man læse, at klimaforandringer og deres konsekvenser vil føre til en stigning i klimarelateret migration, som ingen grænsemure kan forhindre. UNEP’s generaldirektør, Inger Andersen, advarer om, at uden en hurtig grøn omstilling kan opvarmningen nå 3,1 grader ved slutningen af århundredet. Dette vil resultere i massive klimakatastrofer som afsmeltning af isen i Arktis og Antarktis, hvilket vil true lavtliggende lande og tvinge mange til at flygte. "Der er ikke noget Fort Europa, som kan holde folk ude," siger hun. Rapporten viser, at hvis verdens lande fortsætter den nuværende kurs, vil klodens temperatur stige langt over de målsætninger, der blev aftalt i Paris. Selv hvis alle lande lever op til deres nuværende klimamål, vil temperaturen stadig stige med 2,6 grader. Anne Olhoff, rapportens hovedforfatter, fremhæver, at for at nå 1,5 graders-målet skal udledningerne reduceres med 7,5 procent årligt frem til 2030, en reduktion der svarer til nedgangen under COVID-19-pandemien. Rapporten understreger, at selv om udbygningen af sol- og vindenergi går hurtigt, er det ikke tilstrækkeligt. Efterspørgslen på energi stiger hurtigere, blandt andet på grund af ekstreme vejrforhold som tørke og hedebølger, der øger behovet for nedkøling. Anne Olhoff påpeger, at verden stadig er afhængig af fossile brændstoffer for at imødekomme denne efterspørgsel. Klimaforskere som Eigil Kaas og Sebastian Mernild udtrykker bekymring for, at tipping points som afsmeltningen af den grønlandske indlandsis snart kan blive uundgåelige. De advarer om, at den nuværende kurs kan føre til en stigning i verdenshavene, som vil påvirke kystnære områder globalt. Mernild mener, at vi allerede er på vej mod en kritisk temperaturstigning, der vil ramme fødevareproduktion og forårsage længere perioder med tørke. Klimaminister Lars Aagaard kalder rapporten "dyster", men understreger, at Danmark fortsat arbejder for ambitiøse klimamål både nationalt og i EU. Inger Andersen opfordrer til global handling nu og nægter at opgive kampen for en bæredygtig fremtid. "Jeg vil arbejde for klimaet, fordi det er alt værd. Det er det værd for vores børn, for vores børnebørn, for vores lande og civilisationen, som vi kender den i dag," siger hun.

Politiken bringer en kronik af Lars Aagaard (M), klima-, energi- og forsyningsminister. Han skriver blandt andet: "Klimakampen er kun lige begyndt, og Danmark skal blive ved med at være et foregangsland på globalt plan. Her er mine bud på, hvordan det kan ske. [...] Man får, hvad man måler på. Derfor er måden, vi sætter klimamål på, afgørende for, om vi opnår det, vi gerne vil som land. Hvis vi sætter de forkerte mål, lukker vi måske døren for nye teknologiske landvindinger eller arbejder os ned ad nogle spor, hvor vi bruger kræfter og penge på noget, der ikke giver en tilstrækkeligt stor klimaeffekt. Af samme grund er det sundt, at vi bruger tid på at få en grundig samtale med hinanden om, hvor vi ønsker at bevæge os hen, og hvilken klimapolitik der giver den mest positive effekt - inden vi lægger os fast på et nyt specifikt mål. [...] Efterhånden som vores nationale udledninger bevæger sig mod nul, bør vi i højere grad løfte blikket og have et større europæisk og globalt fokus. I mine øjne stopper vores klimaansvar ikke ved Kruså og Rødbyhavn. Derfor skal vi som samfund stille os spørgsmålet: Hvad vil det sige at være et foregangsland i de kommende 10 og 25 år? [...] Arbejdet med at bringe Danmarks udledninger ned stopper ikke ved 2030målet. Vi skal sætte et ambitiøst nationalt mål for 2035, der kan være en stærk motor i at skabe strukturelle forandringer og varig klimahandling, og som baner vejen for klimaneutralitet i 2045 og 110 pct. reduktion i 2050. Vel vidende, at de sidste reduktioner er markant sværere at indfri. [...] Der er et kæmpe potentiale i at bidrage til at gøre energiproduktionen og -forbruget i EU og resten af verden grønt. Det er måske ikke lige så synligt i hverdagen for den enkelte dansker, som hvis vi lagde skrappe afgifter på alt lige fra bøffer til biler, men det er til gengæld et af de områder, hvor CO2-reduktionerne batter mest. [...] Kigger vi ud i Europa, ser vi brændende halmballer og gylle i gaderne. Gule Veste. Politisk uro. Protesterne er udtryk for folks bekymring for, at klimatiltag medfører, at de mister deres job, og hverdagen bliver for dyr og umulig. At klimahandling ikke fører til en bedre fremtid. Den bekymring findes bestemt også blandt os danskere. Den skal vi tage seriøst, lytte til og håndtere på en retfærdig og socialt balanceret måde, uden at vi lader os diktere af frygten for forandring. Det har vi formået indtil videre. [...] Danmark er et foregangsland, og det skal vi blive ved med at være. Svaret herpå er ikke statisk. Det kræver, at vores klimaindsats udvikler sig, gør en forskel, og at vi bruger kræfterne der, hvor vi får den største effekt. Jeg ser frem til at tage debatten i den kommende tid, hvor jeg håber at møde mange perspektiver på, hvordan vi sætter en grøn retning frem mod 2035. Samarbejde hen over midten af politik er helt afgørende for, at vi når vores mål. Både danskere og virksomheder skal kunne stole på, at det, vi aftaler i dag, også gælder i morgen - og i 2035. Klimaforandringerne er den største udfordring, verden står over for, og derfor skal vi stå sammen om at løse den."

Poya Pakzad, chefkonsulent i Tænketanken Brundtland og jourhavende redaktør på Eftertryk, skriver i en kommentar på Altinget torsdag blandt andet: "Donald Trump har allerede tidligere vist, at han ikke anerkender klimaforandringer som en alvorlig trussel. Han trådte i sin første embedsperiode ud af Paris-aftalen, hvilket markerede USA som en international klimaskeptiker. [...] Trumps slogan "drill, baby, drill" understreger hans ambition om at sætte gang i nye boringer, rørledninger og kraftværker fra dag ét. Dette fokus på at øge produktionen af olie og gas, og på at få eksporten af flydende naturgas (LNG) tilbage på sporet, vil uundgåeligt komme i konflikt med EU-reglerne. En nærliggende risiko er, at Trump vil reagere ved at trække USA ud af det globale metanløfte. [...] Det er klart, at en sejr til Trump vil bremse den grønne omstilling både i USA og globalt og derved også skabe udfordringer for Europas grønne dagsorden. [...] For Europa er USA's præsidentvalg ikke blot et spørgsmål om global klimahandling, men også en økonomisk udfordring. IRA'en har skabt en betydelig konkurrencefordel for amerikanske virksomheder i den grønne sektor, hvilket har bekymret europæiske ledere. Med store skatteincitamenter til grøn energi og teknologi har IRA trukket investeringer fra Europa til USA, hvilket har sat spørgsmålstegn ved EU's evne til at bevare sin førerposition på det grønne område. I denne sammenhæng bliver det tydeligt, at de amerikanske præsidentkandidater repræsenterer to markant forskellige retninger for fremtidens klima- og energipolitik. Harris og Trump er verdener fra hinanden, og de tilbyder to visioner, der er næsten lige så forskellige som nat og dag. [...] En Trump-sejr vil dog kunne kaste skygger over disse udsigter. Hvis Trump svækker IRA'en og andre grønne initiativer, kan det føre til en svækkelse af den globale klimaindsats og øge usikkerheden om USA's fremtidige engagement i klimaaftaler som Paris-aftalen. Europa kan i så fald stå over for en situation, hvor det skal bære en større del af den globale indsats for at reducere CO₂-udledningerne, hvilket vil stille endnu større krav til EU's egne klimamål og industripolitikker. [...] Europas egen klimapolitik og beslutsomhed vil i stigende grad være det afgørende element for at skabe en bæredygtig fremtid for alle."
Kilder: Berlingske, s. 16; Jyllands-Posten, s. 2; Weekendavisen, s. 9; Politiken, s. 5-6, 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Rusland indsætter soldater fra Nordkorea
Ekstra Bladet og Weekendavisen skriver om krigen i Ukraine. I Ekstra-Bladet kan man læse, at EU er bekymret over situationen i Ukraine, hvor meldinger om nordkoreanske soldater, der kæmper på russisk side, vækker opsigt. EU's udenrigschef, Josep Borrell, udtrykker stor bekymring over disse meldinger. "Det vil være en ensidig fjendtlig handling fra Nordkoreas side med alvorlige konsekvenser for den europæiske og globale fred og sikkerhed," sagde han i en udtalelse i går. Han understregede desuden, at situationen "illustrerer endnu en gang, hvordan Rusland spreder ustabilitet og optrapning i regionen og over hele verden." Ruslands præsident, Vladimir Putin, har under et pressemøde i Kasan, hvor han deltog i et BRIKS-topmøde, ikke direkte afvist, at nordkoreanske soldater befinder sig i Rusland. Putin har derimod fastholdt, at de vestlige landes våbenforsyninger til Ukraine er skyld i krigens optrapning.

I Weekendavisen kan man læse, at Nordkorea har fået en stigende rolle i Ukrainekrigen ved at levere omfattende mængder ammunition og nu muligvis også soldater til Rusland. Ifølge sydkoreanske efterretninger har Nordkorea sendt over seks millioner 152-millimeter granater til Rusland, hvilket overstiger den samlede mængde, som EU-landene har leveret til Ukraine. Dette har gjort det muligt for Rusland at fortsætte det massive artilleripres på ukrainske styrker. Den ukrainske militærekspert og oberst af reserven, Oleh Zjdanov, har udtalt, at Nordkoreas bidrag er afgørende for Ruslands krigsindsats. "Nordkorea har på en måde reddet Rusland ved at gøre det muligt for russerne at blive ved med at affyre op til 16.000 artillerigranater om dagen," siger han. Han tilføjer, at Rusland træner mellem 10.000 og 12.000 nordkoreanske soldater, som sandsynligvis vil blive placeret enten ved fronten eller i russiske grænseregioner for at frigøre russiske styrker. Gerry Connolly, medlem af Repræsentanternes Hus i USA og fungerende formand for NATOs Parlamentariske Forsamling, har udtalt, at Nordkoreas engagement kan være et tegn på Ruslands svækkede kapacitet. "Hvorfor har Rusland brug for det? For at være ærlig er det måske, fordi Ruslands potentiale er ved at blive udtømt?" siger han. Claus Mathiesen, studielektor ved Forsvarsakademiet, understreger, at selvom antallet af nordkoreanske soldater i sig selv ikke udgør en stor styrke, kan deres tilstedeværelse stadig være problematisk for Ukraine. "Så længe man taler om en størrelsesorden på op til de her 10.000 mand, vil det ikke være en alvorlig troppeforøgelse i forhold til, at russerne allerede har måske 500-600.000 mand i Ukraine. Men der er knap så behagelige perspektiver i det set fra ukrainsk synsvinkel," siger han. Professor Peter Fibiger Bang fra Københavns Universitet bemærker, at Ruslands brug af nordkoreanske og andre asiatiske soldater afspejler en klassisk imperial strategi. "Det er en klassisk imperial strategi at trække på mange forskellige folkeslag til sin hær," siger han.
Kilder: Ekstra Bladet, s. 12; Weekendavisen, s. 9

Migration: Hollandsk lære: Hård kurs mod migranter har det svært i mødet med virkeligheden
Flere af dagens aviser skriver om migration. I Berlingske kan man læse en analyse skrevet af Julie Schneide, avisens Europakorrespondent. Hun skriver blandt andet: "De mest hårdtslående asylpolitiske forslag på tværs af Europas lande har det ofte svært i mødet med virkeligheden. Det understreger situationen i Holland, hvor især juridiske benspænd har tvunget Geert Wilders til at opgive endnu en af sine kontroversielle drømme. [...] Alligevel har han sagt, at han er »meget glad for« de asylpolitiske tiltag, der er endt med at komme ud af forhandlingerne i Holland. Han er dog et godt stykke fra som lovet at kunne gennemføre »den strengeste asylpolitik nogensinde«. Flere hollandske medier påpeger, at det i stedet er endt med nogle små symbolske tiltag, der vil få begrænset effekt på at nedbringe antallet af migranter, som krydser grænsen. [...] Et stort flertal af lande er enige om, at der skal tages hårdere metoder i brug for at nedbringe antallet af illegale migranter. På et nyligt topmøde anerkendte EU-landene blandt andet, at Polen vil indføre et akut asylstop med argumenter om, at Rusland bruger migranter som et våben i hybridkrigen mod Europa. Selvom der er sat store spørgsmålstegn ved, hvorvidt Giorgia Melonis migrationscentre i Albanien overholder EU-lovgivningen, så er der bred opbakning fra EU-toppen til planerne. Mange lande i EU efterlyser, at asylbehandlingen netop kan udflyttes til lande uden for EU. Forslag, som for bare få år siden ville blive set som for vidtrækkende, er det ikke længere. I flere og flere tilfælde er EU-ledere parate til at lade rettigheder, som er nedfældet i internationale konventioner, vige i kampen for at beskytte grænserne."

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, blandt andet: "Hvordan kan vesten stoppe indvandringen? Det spørgsmål har præget den politiske debat igennem de seneste årtier. Immigration er som bekendt et absolut hovedtema i det amerikanske valg lige nu. Men i løbet af den seneste uge er debatten også kommet i centrum i europæiske medier. Det er der to årsager til. For det første var migration hovedtemaet under sidste uges EU-topmøde. For det andet effektuerede Italien i sidste uge en meget omtalt ny politik, der går ud på at sende, hvad regeringen betragter som ulovlige indvandrede til et modtagecenter i Albanien. [...] Regeringen har afsat 670 millioner euro til to migrantcentre i Albanien i løbet af de næste fem år. Men om tiltaget vil have nogen effekt på migrationen, er uvist. ”Meloni-regeringen kan ikke bede om ofre fra italienske familier og virksomheder og derefter kaste så mange offentlige penge i havet på denne måde,” som en oppositionspolitiker udtaler til La Repubblica. Den tidligere premierminister Matteo Renzi kalder i samme avis regeringstiltaget for en dyr omgang propaganda uden reelle effekter: [...] I foråret vedtog EU en ny pagt om migration og asyl, der skal styrke EU's ydre grænser og fremskynde tilbagesendelse af asylansøgere. I sidste uge kunne Euronews så berette, at en gruppe på 14 EU-lande, heriblandt Frankrig, Tyskland og Italien, har underskrevet et brev, der kræver et paradigmeskifte i forhold til migration. Særligt ønsker de en markant stigning i ”tilbagesendelsesraten”, altså andelen af personer, der rent faktisk udvises efter at have fået afslag på asyl. Men hvordan? [...] Kan det overhovedet lade sig gøre at flytte problemet væk fra Europas grænser?"
Kilder: Berlingske, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 10

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: SF: Parlamentets tryktest af nye EU-kommissærer er 'politisk teater'
På torsdagens Altinget kan man læse om Europa-Parlamentets godkendelsesproces for Dan Jørgensen og de øvrige kommissærkandidater til den nye EU-Kommission. Ifølge europaparlamentariker Kira Marie Peter-Hansen (SF) er processen i år reduceret til politisk teater, hvor kandidaterne godkendes uden reel kontrol. Hun kritiserer, at retsudvalget, hvor hun selv sidder, ikke gennemgik kandidaterne grundigt, og at det meste blev besluttet på forhånd. Hun og hendes gruppe, De Grønne, samt The Left, valgte derfor at forlade mødet i protest. Parlamentariker Per Clausen (EL) bakker op om kritikken og fremhæver, at politikere ofte støtter kandidater fra deres egne partigrupper uden at udvise kritisk sans. Kira Marie Peter-Hansen frygter, at de store politiske grupper i Parlamentet vil frede deres egne kandidater under de kommende høringer, der starter 4. november, for at sikre deres egne pladser i Kommissionen. Kristoffer Storm (DD) fra den højreorienterede gruppe ECR glæder sig over, at denne praksis kan føre til stabilitet og mener, at Kommissionen bør afspejle Europas befolkning. Han kritiserer, hvad han kalder venstrefløjens "klassiske julelege" med at vælte kandidater fra modsat politisk fløj, og understreger, at respekt for medlemslandenes valg af kandidater bør være udgangspunktet.
Kilde: Altinget, torsdag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Højere, vildere: EU-Kommissionen er på vej med store ændringer for forskning
På torsdagens Altinget kan man læse om den kommende EU-forskningskommissær Ekaterina Zaharievas støtte til ekspertudvalgets forslag om at fordoble EU's forskningsbudget. Zaharieva bakker op om Heitor-rapportens anbefaling om at øge investeringerne fra 93 milliarder euro til 220 milliarder euro i det næste syvårige budget for at styrke EU’s konkurrenceevne over for USA og Kina. Draghi-rapporten støtter også en udvidelse af den europæiske forskningssektor, og Zaharieva tilslutter sig begge rapporters konklusioner. Danmark, som har EU-formandskabet i anden halvdel af 2025, kan få en nøglerolle i at forme det nye budget, hvor uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) vil være central. Zaharieva lægger vægt på at styrke institutioner som Horizon Europe og European Research Council og vil forenkle adgangen til forskningsmidler samt reducere administrative byrder for forskere. Tidligere planer om at samle EU's finansieringsinstitutioner i en "superfond" er ifølge mediet Euractiv tilsyneladende blevet skrottet, da de ikke nævnes i Zaharievas skriftlige svar. Zaharievas godkendelseshøring finder sted 5. november.
Kilde: Altinget, torsdag

Klima: Jørgensen og Jørgensen skal stå i spidsen for Europas energiomstilling: "Vi bliver nødt til at accelerere udfasningen af russisk energi"
På torsdagens Altinget kan man læse, at EU's energipolitik snart vil være under dansk ledelse. Ditte Juul Jørgensen, generaldirektør for energi i EU-Kommissionen, og den kommende energikommissær Dan Jørgensen (S) vil stå over for store energipolitiske udfordringer. Disse omfatter at sikre Europas uafhængighed af russisk gas, styrke konkurrencedygtigheden i forhold til USA og Kina samt fremme den grønne omstilling. En af de største bedrifter har været EU's RePowerEU-plan, som har reduceret afhængigheden af russisk gas betydeligt. Mens russisk gas stadig udgør 15 procent af EU's forbrug, er der sket en hurtig omstilling ved hjælp af energieffektiviseringer, udbygning af vedvarende energi og nye energileverandører. Ditte Juul Jørgensen understreger dog behovet for at nedbringe godkendelsestider for energiinvesteringer og for at reducere de høje energipriser i EU, som er en udfordring i forhold til konkurrenterne. Hun forventer, at Draghi-rapporten om EU's konkurrenceevne vil spille en vigtig rolle i det kommende energipolitiske arbejde, og hun ser frem til samarbejdet med Dan Jørgensen.
Kilde: Altinget, torsdag

Grundlæggende rettigheder: Oppositionsledere fra Venezuela vinder EU's menneskerettighedspris
Altinget torsdag og dagens Jyllands-Posten skriver, at EU's Sakharovpris for 2024 går til de venezuelanske oppositionsledere María Corina Machado og Edmundo González Urrutia. Prisen anerkender deres kamp for frihed, demokrati og retsstatsprincipper i Venezuela, oplyser Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola. "I deres stræben efter en retfærdig, fri og fredelig magtoverdragelse har de frygtløst fastholdt værdier, som millioner af venezuelanere og Europa-Parlamentet holder så højt," udtaler Metsola. María Corina Machado blev valgt som oppositionens præsidentkandidat i 2023, men blev diskvalificeret af Venezuelas nationale valgråd, hvorefter Edmundo González Urrutia overtog rollen. Efter præsidentvalget i juli 2024, som Nicolas Maduro officielt vandt, besluttede Europa-Parlamentet i september ikke at anerkende Maduro som Venezuelas leder. I stedet anerkender EU Edmundo González Urrutia som den legitime præsident og María Corina Machado som leder af de demokratiske kræfter i landet. Prisen vil blive overrakt den 18. december i Strasbourg under Europa-Parlamentets plenarmøde.
Kilder: Altinget, torsdag; Jyllands-Posten, s. 16

Migration: "Vi er ikke usolidariske"
Weekendavisen skriver, at antallet af asylansøgere i EU fortsat stiger, med næsten en million sager, der afventer behandling i medlemslandene. I august alene søgte 78.000 personer om asyl, primært syrere. Tyskland og Grækenland er de mest belastede lande, hvor især Grækenland modtager flest asylansøgere i forhold til indbyggertallet. Danmark, derimod, er relativt upåvirket og modtog i august kun 164 ansøgninger, svarende til 28 ansøgere pr. million indbyggere. Dette placerer Danmark langt under EU-gennemsnittet. Danmarks lave antal asylansøgere skyldes ifølge artiklen landets restriktive udlændingepolitik, som gennem årene har haft en afskrækkende effekt. Blandt andet kan flygtninge få opholdstilladelsen inddraget, hvis forholdene i deres hjemland forbedres. Derudover er der skåret i sociale ydelser, og familiesammenføring er blevet sværere. Resultatet er, at Danmark nu er nummer 20 blandt EU-landene i forhold til asylansøgere per indbygger. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) forklarer, at Danmark i stedet prioriterer at styrke EU’s ydre grænser, hvor landet bidrager med patruljebåde og pigtråd. Han mener, at Danmark på denne måde viser solidaritet med resten af EU. Dybvad Bek peger også på, at det er vigtigt, at landene sikrer en kontrolleret migrationspolitik, så det ikke kun er dem, der kan transportere sig til bestemte lande, som får asyl. Danmarks asylpraksis er blevet strammere over tid. Udlændingestyrelsen har ofte inddraget opholdstilladelser, som senere er omgjort af Flygtningenævnet. I 2023 blev 47 procent af sagerne omgjort, en stigning fra 16 procent i 2019. Kaare Dybvad Bek erkender, at omgørelsesprocenten er høj, men foretrækker denne praksis frem for en mere lempelig tilgang, der kunne resultere i fejlagtige godkendelser. Derudover har flere flygtninge forladt Danmark end nye ankommet de seneste seks år. Omkring 300 personer benyttede i 2023 repatrieringsordninger, som tilbyder økonomisk støtte til dem, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland. Kaare Dybvad Bek ser denne ordning som gavnlig både for individerne og Danmark, især når der er økonomisk gevinst forbundet med den.
Kilde: Weekendavisen, s. 4

Sikkerhedspolitik: Trump kan vise sig nyttig
Weekendavisen bringer en kommentar af Aske Munck, korrespondent i Frankrig. Han skriver blandt andet: "Mange gyser ved udsigten til, at Donald Trump vinder USAs præsidentvalg om en uges tid. Og for fire år siden jublede de samme mennesker over Joe Bidens sejr og glædede sig til at kunne lægge den 'orangerøde klovn', 'MAGA' og 'hans uforudsigelige facon' bag sig og endelig komme tilbage til normalen. [...] Trump vil lægge luft til Europa. Han har allerede antydet, at man burde lave 'en deal' med Putin og give ham en klump af Ukraine for at få stoppet krigen. Samtidig er han irriteret over sine europæiske 'underspenders' i NATO, og så er han langt mere interesseret i Kina og sikkerhedssituationen i Asien. Præcis det, Trumps kritikere frygter, men også lige netop det, der kan vise sig at være godt for Europa. [...] Invasionen af Ukraine for to et halvt år siden trak dog tæppet væk under de magelige europæere. Og Trumps kommentar i foråret om, at han 'ikke ville forsvare NATO-lande', der bruger under de aftalte to procent af bruttonationalproduktet på forsvar, og endda ligefrem opfordre russerne til at 'gøre, hvad pokker de så end ville' med de lande, jog for alvor en skræk i livet på de europæiske NATO-lande.
[...] Men efter valget af Biden åndede EU lettet op og glemte for en stund den hidtidige ængstelse over Trumps lurende neoisolationisme. Forhåbentlig vil valget af Trump nu øjeblikkeligt puste liv i tanken om den europæiske strategiske autonomi. For penge er langtfra nok: EU er nødt til at have et fælles og fuldt integreret forsvar med en fælles kommandokæde og - hvem ved - en fransk atomparaply? [...] Til gengæld kan EU blive en militærmagt med regional pondus og på længere sigt en mere jævnbyrdig partner for USA, som forståeligt nok er træt af altid at stå på spring for at redde Europa - og altid betale regningen."
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Kultur: Sang Som Kulturelt Beredskab
Information skriver i dag om en ny EU-sangbog, der samler sange fra alle 27 EU-lande som et folkeligt initiativ, ledet af danske Jeppe Marsling. Bogen, der indeholder 164 sange på original- og engelsk oversættelse, er skabt uden økonomisk støtte fra EU og præsenteres som et projekt "fra folket til folket" for at fremme den europæiske kulturarv. Den engelske version af H.C. Andersens "I Danmark er jeg født", oversat af Isam B. og Suzanne Brøgger, blev uropført i København som en del af lanceringen. Ideen til sangbogen opstod hos Jeppe Marsling i 2003, da han indså, hvor lidt europæerne kendte til hinandens kultur. Siden da har han sammen med en frivillig forening arbejdet i årevis på at samle sange i seks kategorier, herunder kærlighed, frihed, natur og folkesange, med hjælp fra konservatorier og musikforbund i hele EU. Projektet har modtaget støtte fra private fonde og kulturministre, men bevidst fravalgt EU-støtte for at forblive politisk uafhængigt. "Vi ønskede, at det skulle være et civilt projekt, der ikke er afhængigt af EU-systemet," siger Marsling. Han forklarer, at projektets mål er at fremme kulturel forståelse og fællesskab i Europa, især i tider med kriser som corona-pandemien og krigen i Ukraine. Marsling håber, at sangbogen kan bruges som et praktisk redskab i forskellige sociale sammenhænge og institutioner, hvor EU-borgere mødes. Bogen ledsages af en app med adgang til alle sangene og youtubelinks, der giver europæere mulighed for at lære hinandens sange at kende og styrke solidariteten i Europa. "Hvis Estland bliver invaderet af Rusland, skal vi kunne stå på Rådhuspladsen og synge estiske sange," siger han, og understreger betydningen af et kulturelt beredskab i EU.
Kilde: Information, s. 1, 6-7

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Danfoss-topchef kommer med dyster forudsigelse om Europas fremtid
Berlingske skriver i dag om, at Europa står over for en alvorlig udfordring i kampen om vækst og konkurrenceevne i forhold til andre globale supermagter som USA og Kina. Administrerende direktør i Danfoss, Kim Fausing, advarer om, at Europa risikerer at falde bagud, medmindre der sker betydelige investeringer og politisk handling. Han fremhæver, at Europas konkurrenceevne og produktivitet er svækket, og den grønne omstilling er gået i stå. Fausing understreger, at europæiske ledere må handle hurtigt for at undgå at blive overhalet. Ifølge Kim Fausing er det nødvendigt at genoplive en "entreprenørånd" i Europa, som kræver langsigtet investering og regulering for at sikre vækst. Han peger på USA og Kina som eksempler på, hvordan store investeringer og politiske initiativer har styrket deres økonomier. Fausing mener, at Europa bør følge en lignende model med større og mere direkte investeringer for at skabe momentum. Mario Draghi, tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, støtter også behovet for massive investeringer og har anbefalet et beløb på mellem 5.600 og 6.000 milliarder euro årligt, hvilket svarer til cirka 4,5 procent af EU’s BNP. Dette står i skarp kontrast til de nuværende investeringer, som kun udgør tre procent, hvilket efterlader Europa bagud sammenlignet med USA og Kina. Fausing fremhæver, at Europas teknologiske konkurrenceevne er udfordret. En analyse fra den australske tænketank ASPI viser, at Europa ikke er førende inden for nogen af de 44 kritiske nye teknologier, hvorimod USA og Kina dominerer. "Det bekymrer mig som leder af en teknologivirksomhed," siger han, og han understreger, at Europas evne til at konkurrere er afgørende for at bevare velstand og skabe arbejdspladser. Den grønne omstilling i Europa står også stille, ifølge Fausing. Salget af varmepumper i Tyskland er halveret siden sidste år, og udviklingen inden for elbiler, fjernvarme og brint er ikke fremadskridende som forventet. Han mener, at manglen på langsigtet og konsistent regulering hæmmer fremskridtene. Fausing understreger, at Europas ledere må handle nu for at vende udviklingen. Han opfordrer til investeringer i nye teknologier og en strukturel tilgang til den grønne omstilling for at sikre fremtidig vækst og konkurrenceevne.

André Rogaczewski, CEO for Netcompany, formand for Teknologipagtrådet og formand for DI Digital, skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: "I Danmark tager vi ansvar for, at borgere og organisationer får stillet de rigtige redskaber til rådighed, så vi sikrer en positiv fremgang. [...] Grundlaget for denne fremtid dannes i skrivende stund, og Danmark ville gøre EU en tjeneste, hvis vi sætter os i spidsen af det arbejde. Både fordi vi kan og tør, og fordi vi historisk befinder os godt i rollen som frontløber. Vi turde bygge en velfærdsstat med en unik arbejdsmarkedsmodel. Vi turde gå forrest på den grønne omstilling og satse på nye energikilder. Når vi vover os ud i forandringer med store potentialer, har det givet sociale og økonomiske gevinster og misundelige blikke fra omverden, som følger i halen på os. Vi har alle forudsætninger for at gøre det samme med ai. [...] Min ambition og forhåbning er, at Danmark skal lægge standarden for, hvordan ai skal implementeres og anvendes i hele EU. [...] Det er et stort ansvar, men det kan vores skuldre godt bære. Vi skal tage ansvaret for vores egen og Europas fremgang og turde vise vejen for, hvordan vi skaber størst mulig gevinst inden for de eksisterende reguleringer som for eksempel AI Act og gdpr, som alle EU-lande er underlagt."
Kilde: Berlingske, s. 26

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
25. oktober 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark