Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information26 November 2021Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 26. november



Tophistorier

Forældre og eksperter i Europa deler dilemma om vaccination af børnene
Flere aviser skriver, at Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, i går godkendte coronavaccine til børn mellem 5 og 12 år i Europa. Det ventes, at Sundhedsstyrelsen godkender vaccinen til børn i Danmark kort derefter. Beslutningen er dog dilemmafyldt for både forældre og eksperter, skriver Politiken. "Jeg vil meget nødig fremstilles som en, der taler imod, at børnene skal vaccineres, men der er en usikkerhed. Det bliver jeg altså nødt til at holde fast i. Det, som vi ikke ved, det er, hvordan børnenes immunsystem på længere sigt bliver påvirket i forhold til det respons, det laver over for coronavirus," siger Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han mener, at fordelene ved at vaccinere børnene er store i en samfundsmæssig kontekst, men han forstår altså godt forældres bekymring. En måling fra det anerkendte Hope-projekt om borgeres adfærd og konsekvenserne for coronaepidemiens udvikling viser, at danske forældre er positive over for at lade deres børn vaccinere. Men jo yngre børnene er, des mere skal forældrene overbevises om, at det er en god ide eller nødvendigt at lade deres børn blive vaccineret, skriver Politiken.

EU-medlemslandene har forskellige udløbsdatoer for covid-certifikatet. I Danmark udløber certifikatet efter 12 måneder for alle aldersgrupper, mens certifikatet i Frankrig kun er gyldigt for folk over 65 år i syv måneder efter vaccinationen. Det skriver Jyllands-Posten. Nu foreslår EU-Kommissionen en fælles udløbsdato: Ni måneder efter den oprindelige vaccination. “Et voksende antal lande er begyndt at give booster-stik,” sagde EU-kommissær, Didier Reynders, på et pressemøde torsdag ifølge Børsen og tilføjede: “Flere lande har også lavet regler for varighed. Vi ser en klar risiko for, at der kan opstå forskellige regler, som kan forhindre den fri bevægelighed.” At forslaget er landet på de ni måneder, skyldes en samlet vurdering af forskellige videnskabelige undersøgelse, som EU's agentur for smitteforebyggelse og kontrol (ECDC) fremlagde onsdag. Udløbsdatoen skal presse alle til at få et boosterskud. Senere vil Kommissionen forholde sig til, hvor længe boosterskudene skal være gyldige. Ifølge en talsmand for EU-Kommissionen vil der være tilstrækkelige doser nok til rådighed for landene, men mangel på personale kan besværliggøre udrulningen. B.T. skriver, at de fleste EU-borgere har fået deres sidste vaccinestik i løbet af sommeren eller efteråret i 2021, og derfor vil coronapassets gyldighed med de foreslåede regler formentlig være udløbet, når sommerrejserne presser sig på i 2022.

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi på Københavns Universitet, mener, at der er vaccinedoser nok til både nyvaccinationer og revaccination af både de ældre og sårbare og de 18-64 årige, men udfordringen er at få oprettet tilstrækkelig mange vaccinationscentre og få ansat vaccinatører nok. Det skriver Jyllands-Posten. "Der bør vi prioritere dem, der er sårbare og ældre, og som risikerer et alvorligt forløb. Hvis de yngste skolebørn skal tilbydes vaccinen, må det så gå lidt langsommere med at vaccinere dem for til gengæld at sikre et vist tempo på dem, der skal have et tredje stik," siger han. Ifølge vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, er vaccinerne det vigtigste værktøj til at få kontrol med epidemien, og tilbuddet om et tredje stik til alle over 18 år er lige nu nøglen til at få smitten ned og dæmpe belastningen på sundhedsvæsenet.

I takt med et stærkt stigende antal covid-19-smittede har myndigheder i en række europæiske lande på ny indført skrappe restriktioner, der særligt er rettet mod det anseelige antal europæiske borgere, der ikke har villet lade sig vaccinere. Weekendavisen skriver, at de nye regler og påbud har ført til store demonstrationer i europæiske storbyer. "Vi har tværs over Europa ikke én homogen antivaxxer-bevægelse, men flere, der er enige om at være imod covid-19-vacciner, men ikke vil være enige om ret meget andet," lyder det fra professor Florian Bieber, luxembourger og ekspert i tværgående europæiske konflikter ved Graz Universitet i Østrig. "En del kommer fra den yderste højrefløj, en del er konspirationsteoretikere, der ser onde, globale kræfter, ofte jøder, bag spredningen af sygdommen. Men vi ser - især i de tysktalende lande og regioner - også venstreorienterede antivaxxere med stærk tro på homøopati og alternativ medicin og stor skepsis over for de store medicinalfirmaer. Fælles for dem alle er en meget udtalt modstand mod, at staten skal blande sig i beslutninger, der har stor betydning for folks liv og helbred," fortæller han.

Weekendavisen og Jyllands-Posten skriver, at Østrig skiller sig ud, hvad covid-19 angår. Som det første land har Østrig indført vaccinepligt fra februar. Information har været en tur i Wien og oplevet vaccinevillige, tvivlere og hardcore modstandere i et splittet land, hvor tilliden til den politiske ledelse vakler. "Jeg har egentlig altid stolet på vacciner. Men mRNA er jo en helt ny teknologi, og de gængse testprocedurer er stærkt reduceret. Så i en vis udstrækning er det et eksperiment. Måske, måske ikke, kommer der alvorlige bivirkninger om fem, ti eller 25 år," siger den 41-årige webdesigner, Andrija Brajkovic, som har boet i Wien i syv år. Kun 66 procent af den østrigske befolkning er vaccineret, hvilket er en bundrekord i Vesteuropa. Samtidig har Østrig i den forgangne uge haft mere end 1.000 smittede per 100.000 borgere, hvilket sammen med Slovakiet er en europarekord. I netop Slovakiet vågnede borgerne torsdag op til en ny nedlukning på foreløbig 14 dage, skriver Børsen. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, opfordrede samme dag igen til at lade sig vaccinere, hvad enten det er med første, andet eller tredje stik. "Den gode nyhed er, at vi har vacciner nok,” sagde hun i en videotale og tilføjede: “En anden vigtig nyhed er, at man bør få sit booster-stik seks måneder efter den første vaccination.” Altinget skriver, at EU's agentur for smitteforebyggelse og kontrol (ECDC) onsdag advarede i en ny risikovurdering om, at "den potentielle byrde af sygdom fra deltavarianten bliver meget stor i december og januar", medmindre landene indfører nye restriktioner og sætter fart i revaccination.

Jyllands-Posten bringer et Indblik af international korrespondent, Marie Louise Albers, som blandt andet skriver: "Kan du huske, da Ischgl i Tyrol var på alles læber? Det var helt i starten af coronapandemien, hvor et smitteudbrud på det populære skisportssted i de østrigske alper førte til, at virussen spredte sig rundt i hele Europa. Siden da har Østrigs ageren i og håndtering af pandemien ikke skilt sig bemærkelsesværdigt ud fra andre vesteuropæiske lande - lige indtil nu. [...] De nye drastiske tiltag mod covid-19-smitten tog fart i Østrig i starten af november. Som følge af en eksplosiv vækst i antallet af smittede valgte landet først at indføre en nedlukning for ikkevaccinerede. Debatten herom spredte sig også til Danmark, hvor et flertal af politikere dog afviste at ty til samme løsning. Forleden blev forundringen så endnu større. Ikke nok med at nedlukningen er blevet udvidet og nu igen gælder alle landets 9 mio. indbyggere. Forbundskansler Alexander Schallenberg har også bebudet, at det fra den 1. februar 2022 skal være obligatorisk for alle østrigere at være vaccineret. [...] Roman Senninger, der forsker i europæisk politik ved Aarhus Universitet - og som selv er østriger - fortæller, at de fleste østrigere er overraskede over, at det er kommet så vidt med et vaccinekrav. [...] Roman Senninger vil heller ikke afvise, at vaccinekrav kan blive mere udbredt i Europa. ”Der er allerede diskussioner i gang i flere lande, blandt andet i Tyskland og i Italien. Når ministre har haft møder sammen på EU-plan, var der mere eller mindre en aftale om, at vi fortsætter uden nedlukninger og vaccinekrav. Det giver god mening, at folk er overraskede over, at Østrig har brudt med det tabu,” siger han."

I et læserbrev i Politiken skriver Kristian Kirk Mailand blandt andet: "Flere er i disse spalter fremkommet med uværdige, voldsomme udfald mod medborgere, der har argumenter mod at lade sig vaccinere. Men altså nej, hverken kørekort (opnåelse af kompetence) eller tyveri, vold, mord (straffelovsovertrædelser) kan tilnærmelsesvis sammenstilles med vaccineadfærd. Det er netop nu, vi derimod skal være ekstra påpasselige og værne om mennesket og friheden i al behandling. Autoritære normer og umyndiggørelse har altid haft katastrofale konsekvenser: 'minusindivider', 'underlødige' og 'defekte', bare for at nævne et par af skampletterne i dansk kontekst. I den europæiske historie er sådanne normer vokset til totalitære regimer, udstødelse og udrensning. Derfor har vi værdighed i grundlæggende EU-ret, ligesom vi øverst i den danske sundhedslov sikrer det enkelte menneske dets integritet og selvbestemmelse."
Politiken, s. 6, 10, 11; Berlingske, s. 14; B.T., s. 16; Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 4, 16, 18; Weekendavisen, s. 10; Børsen, s. 28, 32, 32; Altinget (26.11.2021)

Prioriterede historier

Frankrig og Storbritannien er enige om at ville jage menneskesmuglere
Præsident Emmanuel Macron og premierminister Boris Johnson vil have mere kontrol ved Den Engelske Kanal, skriver flere aviser. Onsdag druknede mindst 27 migranter ud for den franske kyst, og efter denne tragedie er de to ledere blevet enige om at holde alle muligheder åbne i kampen mod de kriminelle menneskesmuglere, der tjener styrtende på at sælge drømmen om Storbritannien til mennesker i nød. Det skriver Jyllands-Posten. De to vil samtidig inddrage Belgien og Holland samt andre EU-lande i arbejdet med at forhindre, at migranter når frem til den franske kyst. Tal fra de britiske myndigheder viser, at omkring 25.700 flygtninge og migranter har nået de britiske kyster i år. Det er tre gange så mange som i 2020, skriver Politiken. Onsdag talte Macron om "47.000 forsøg på at sejle over siden 1. januar", og ifølge de franske myndigheder har redningsfartøjer og civile reddet 7.800 skibbrudne migranter. Torsdag sagde Macron desuden, at Frankrig siden årets begyndelse i det berørte område har mobiliseret 600 politifolk og gendarmer, der opererer til lands og til vands, og som har arresteret 1.500 menneskesmuglere. Ifølge en række aftaler, som går helt tilbage til 1991, har Frankrig gradvis overtaget kontrollen med grænsen. Aftalerne forpligter Frankrig til ikke at lade såkaldt 'papirløse' migranter overskride den med kurs mod Storbritannien. Det princip er for briterne blevet endnu mere afgørende efter Brexit, da det ikke længere er muligt for dem at sende asylansøgere tilbage til EU-lande. Der er kommet en del færre EU-arbejdere til Storbritannien efter Brexit, men antallet af asylansøgere er ikke faldet tilsvarende. Derfor er Boris Johnson under pres for at levere løsninger hurtigt. For den britiske regering er den langsigtede løsning at gøre det mindre attraktivt at søge mod Storbritannien, og derfor arbejder den blandt andet på at etablere modtagecentre i udlandet. De to lande har beskyldt hinanden for at være skyld i krisen, blandt andet mener Frankrig, at Storbritannien selv er med til at lokke migranterne med et arbejdsmarked, der er villig til at benytte illegal arbejdskraft. Samtidig har Boris Johnson opfordret Frankrig til at gøre mere for at forhindre migranterne i at tage afsted. Ifølge Johnson er franskmændene for passive, hvilket Macron afviser. De er dog begge enige om en fælles fjende: De menneskesmuglere, der er med til at sende migranterne til søs. Fire mistænkte menneskesmuglere, der måske har forbindelse til drukneulykken onsdag, er blevet anholdt, skriver Kristeligt Dagblad.
Jyllands-Posten, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 13; Politiken, s. 12 (26.11.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Corona får virksomheder til at opgive ansatte langt fra Danmark
De danske produktionsvirksomheder har som følge af coronapandemien i større stil hjemtaget opgaver fra Indien, Kina og andre fjerne markeder. Det skriver Jyllands-Posten. En fremtidsforsker, som bliver bakket op af en dansk it-virksomhed, vurderer, at næste bølge kan være på vej i form af hjemtagning af mere videnstungt arbejde. Jesper Bo Jensen, som i flere år sad i bestyrelsen for en arkitektvirksomhed, som havde outsourcet arbejde til Bangladesh, peger på, at automatisering og kunstig intelligens er på vej frem, og at det kan erstatte ansatte, og dermed gøre en forretningscase med højtlønnede mere fordelagtig. "Det er for dyrt, hvis højtlønnet europæisk arbejdskraft skal taste simple ting ind, så kun 20 pct. af arbejdstiden bruges på udvikling og kreative ting. Men flere og flere simple arbejdsopgaver automatiseres, og det betyder, at det for mange virksomheder er fornuftigt at vende tilbage til Europa," siger han. Virksomheden Bankdata har netop besluttet at lukke sin afdeling med 100 it-ansatte i Indien, og fremover skal arbejdet udføres i Danmark. Adm. direktør i Bankdata, Esben Kolind Laustrup, forventer, at mange andre virksomheder vil hjemtage vidensopgaver til enten Danmark eller nærområder i EU.
Jyllands-Posten, s. 4 (26.11.2021)

EU skal respektere den danske model
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Søren Gade, MEP (V) og blogger. Han skriver blandt andet: "I denne uge har Europa-Parlamentet igen stemt om en mindsteløn på EU-niveau. Det kan for nogle lyde fint, men for mig at se vil en fælleseuropæisk mindsteløn true den danske måde at indrette arbejdsmarkedet, være i strid med traktaten og ikke nævneværdigt hjælpe dem med de laveste lønninger. Derfor har gode danske kolleger hernede og jeg selvfølgelig gjort, hvad vi kunne, for at stikke en kæp i hjulet på forslaget. Sammen med de andre danske medlemmer har jeg været modstander af direktivet fra dag ét. [...] Når EU begynder at lovgive om lønforhold - og dermed ser stort på begrænsningerne i traktaten og potentielt undergraver en velfungerende arbejdsmarkedsmodel som vores, så gavner det kun EU-modstanderne. De kan pege på, at EU ikke respekterer den nationale kompetence og de garantier, vi har fået af EU, og nu forsøger at tilrane sig mere kompetence. Og selv om jeg synes, EU er nyttig i rigtig mange sammenhænge, frygter jeg den glidebane, som det her forslag er udtryk for. Os, der er tilhængere af den europæiske union og det indre marked, bør sætte foden ned og sige fra over for det her forslag. Selvfølgelig skal folk have en løn, de kan leve af, men det sikres ikke bedst ved lovgivning. Det viser kommissionens egne tal i øvrigt også. Den danske model er bedre for alle parter end mindsteløn. Derfor vil jeg kæmpe for, at Danmark undtages fra direktivet og kan fortsætte med at have et af de bedste arbejdsmarkeder i verden. EU er smart i mange sammenhænge. Men vi skal for alt i verden undgå, at den udvikler sig til en føderal, overnational myndighed, der blander sig der, hvor EU intet har at gøre."
Jyllands-Posten, s. 36 (26.11.2021)

Lektor i arbejdsret: Juridiske gråzoner blokerer for et ensartet lønmodtagerbegrebet
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Christian Højer Schjøler, lektor, Juridisk Institut, Syddansk Universitet. Han skriver blandt andet: "Digitale arbejdsplatforme som Wolt bevæger sig - muligvis bevidst - i den juridiske gråzone mellem arbejdsretlige regler og kontraktretten, når de anvender selvstændige erhvervsdrivende og styrer dem via deres platformens algoritme på en måde, der ligner en arbejdsgivers ledelsesret. [...] Forskellige regler anvender forskellige lønmodtagerdefinitioner. Dertil kommer, at de mange forskellige myndigheder, der skal fortolke hvert "deres" lønmodtagerbegreb, herunder Skat og Arbejdsmarkeds Erhvervssikring, ikke er bundet af den arbejdsretlige vurdering. Derudover er en stor del af de arbejdsretlige regler baseret på EU-retsakter, hvor det er EU-Domstolen, der i sidste ende fortolker lønmodtagerbegrebet. I dansk ret er den mest anvendte definition på en lønmodtager i arbejds- og ansættelsesretten er "en person, der modtager vederlag for arbejde i et tjenesteforhold". Men den definition efterlader stadig meget rum til fortolkning. Disse usikkerhedsmomenter betyder, at det er utroligt vanskeligt - tilnærmelsesvist umuligt - på forhånd at fastslå, om eksempelvis en platformsarbejder eller freelancer er lønmodtager eller ej. [...] EU fremhæver for eksempel den manglende gennemsigtighed – det vil sige, at det kan være umuligt for platformsarbejderen at vide, hvor meget algoritmen egentlig leder og fordeler arbejdet. Alle disse forhold peger i retning af et område præget af usikkerhed, som ikke desto mindre kan løses med de eksisterende virkemidler. Det kræver blot, at spørgsmålet prøves ved domstolene eller en myndighed – eksempelvis Skatterådets kommende afgørelse om et Wolt-bud. Det vil bringe klarhed over retstilstanden for alle parter."

I et debatindlæg på Altinget skriver Lizette Risgaard, formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, blandt andet: "I fagbevægelsen mener vi, at Danmark bør være et foregangsland inden for digitalisering. For ny teknologi og innovative forretningsmodeller er et vigtigt middel til at øge produktiviteten og dermed sikre den velstand, som ligger til grund for hele vores velfærdssamfund. Men der er også udfordringer. Og de skal tages alvorligt. I dag er der flere arbejdsgivere, der fralægger sig arbejdsgiveransvaret blot ved at udråbe deres medarbejdere til at være selvstændige - tænk bare på Nemlig.com og Wolt. Men i praksis er der altså ikke tale om frie selvstændige personer med forhandlingsstyrke til at få indflydelse på deres egne arbejdsvilkår. Tværtimod er der ofte tale om de mest sårbare personer på arbejdsmarkedet, unge og migrantarbejdere, som bliver udnyttet. [...] I fagbevægelsen hilser vi gerne nye forretningsmodeller velkomne. Men det skal være i fair konkurrence med andre virksomheder, der følger reglerne - og ikke baseret på skattesnyd og udnyttelse. Så hvis de nye platformsvirksomheder er klar på at bide til bolle, droppe ansvarsfrasigelsen og de digitale daglejer-vilkår og i stedet skabe en social ansvarlig platformsøkonomi under ordnede vilkår - ja, så kan det digitale arbejdsmarked blive et godt supplement til at sikre, at vi får alle med i et bæredygtigt opsving."
Altinget (26.11.2021)

Det digitale indre marked

Ulovligt indhold skal fjernes hurtigere
Torsdag blev der taget store skridt i EU-regi for at beskytte borgere og virksomheder på nettet, skriver B.T og Jyllands-Posten. Der har været brug for en opdatering af de over 20 år gamle regler på området og nu er EU-ministrene blevet enige om, hvordan to retsakter på det digitale område bør se ud. Den første retsakt skal retfærdige vilkår for virksomheder og forbrugere, som benytter nettjenester som for eksempel Google, Amazon og Apple og i den anden retsakt skal de sociale medier tage større ansvar for at fjerne ulovligt indhold hurtigere. "Det, der bliver vedtaget i Bruxelles i dag, har stor betydning for helt almindelige danskere, der bruger de sociale medier," sagde erhvervsminister Simon Kollerup (S).
B.T., s. 16; Jyllands-Posten, s. 14 (26.11.2021)

Finansielle anliggender

Referater sendte renten ned
Efter tre børsdage med rentestigninger vendte udviklingen torsdag på det danske obligationsmarked, skriver Jyllands-Posten og Børsen. Investorerne skulle fordøje referater af de seneste rentemøder i Europa og USA. Referatet af rentemødet i Den Europæiske Centralbank overraskede ikke, når det kommer til bankens pandemiopkøbsprogram, PEPP. "Med hensyn til det kommende styrelsesrådsmøde i december er det fortsat synspunktet, at nettokøb under PEPP bedømt på den aktuelle udvikling kan forventes at ophøre i marts 2022," lyder det af referatet.
Jyllands-Posten, s. 28; Børsen, s. 43 (26.11.2021)

“Jeg tror stadig på, at inflationen er midlertidig”
Thomas Harr, vicedirektør i Nationalbanken og chef for afdelingen for økonomi og pengepolitik, mener, at man bør hælde en kold spand vand på den brandvarme inflationsdebat. Det skriver Børsen. "Jeg tror stadig på, at inflationen er midlertidig. Der er ikke klare tegn - måske bortset fra i USA - på, at det har sat sig i forventningsdannelsen eller lønvæksten," siger han. Han mener, at man bliver nødt til at skelne mellem udviklingen i USA og i Europa. Den økonomiske stimuli har været meget større i USA end i Europa, så hvis der opstår et inflationsproblem, bliver det efter alt at dømme i USA, mener Nationalbanken. "Jeg mener godt, at man kan have et scenarie, hvor inflationen de næste 3-4 år ligger højere i USA end i Europa. Og inflationen vil sikkert også ligge højere, end den var før pandemien,” siger Harr, som påpeger, at efter et årti med meget lav inflation vil det ikke genere centralbankerne, hvis inflationen vedvarende bliver lidt højere, så længe de stadig har det under kontrol.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Peter Lundgreen, direktør, Lundgreen’s Capital, blandt andet: "I 1. kvartal i år opstod der uro i finansmarkederne grundet bekymring om en stigende inflation, men diskussionen havde fokus på efterspørgselsskabt inflation. Min vurdering af den primære årsag til den øjeblikkelige stigning i inflationen er, at det skyldes mangel på udbud og altså ikke en inflation, der drives af efterspørgsel grundet overophedede økonomier. [...] Arbejdsmarkedet, specielt servicesektoren i Europa og USA, har jeg længe set som en kilde til en længerevarende løninflation. Nu begynder der at komme mere data om arbejdsmarkedet, efter at økonomierne i Europa og USA blev genåbnet. I USA er deltagelsesgraden i arbejdsmarkedet 1,7 procentpoint lavere end før covid-19 krisen. Det svarer til ca. 4 mio. personer, som nu mangler på det amerikanske arbejdsmarked. Det samme billede gør sig gældende i Storbritannien, og i Tyskland mangler servicesektoren i udpræget grad også arbejdskraft. Globalt set er der ikke mangel på arbejdskraft, men væsentligt strengere immigrationsregler betyder, at arbejdsgivere i flere lande ikke kan tilgå den ledige arbejdskraft i andre lande. Desuden er covid-19-krisen atypisk på den måde, at mange husholdninger i USA og Europa nærmest er kommet økonomisk styrket ud af covid-19-krisen. [...] Jeg har hidtil tilhørt det flertal i finansmarkedet, der argumenterer, at den største andel af inflationsstigningen vil være temporær. [...] Den helt ekstreme holdning finder man hos Den Europæiske Centralbank (ECB), der hårdnakket fastholder den negative rente. Netop med argumentationen om, at den højere inflation er temporær, og ofte løser problemet sig selv, fordi priserne finder et nyt leje. Dermed falder stigningstakten, og efter 12 måneder er inflationen atter faldet til ro igen. Den ændring i forudsætningerne, og som jeg beskæftiger mig med, er, at det regnestykke risikerer ikke at gå op, og dermed forbliver inflationen på et højt niveau."
Børsen, s. 28-29; Jyllands-Posten, s. 22 (26.11.2021)

Grundlæggende rettigheder

EU-Kommissionen og 24 ministre i EU: Ligestilling mellem kønnene skal sættes i første række
Altinget bringer et debatindlæg af Josep Borrell, vicepræsident i EU-Kommissionen, Jutta Urpilainen, kommissær for Internationale Partnerskaber i EU-Kommissionen, udenrigsminister Jeppe Kofod, udviklingsminister Flemming Møller Mortensen samt 22 andre udenrigs- og udviklingsministre. De skriver blandt andet: "EU er fast besluttet på fortsat at støtte kvinder og piger i Afghanistan og på verdensplan. Vi holder beslutsomt fast i vores værdier og overbevisninger. Sammen med menneskerettigheder, frihed og demokrati udgør ligestilling en af de kerneværdier, der gør Den Europæiske Union til det, den er. Ligestilling beriger vores samfund og styrker dets modstandsdygtighed. Ligestilling mellem kønnene er en central del af fred, sikkerhed, økonomisk velstand og bæredygtig udvikling. Det er derfor, der stilles krav om forsvar og fremme af ligestilling mellem kønnene i EU-traktaterne. Det er en politisk prioritet og et centralt mål for EU at arbejde politisk, operationelt og finansielt for at fremme og sikre fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene. [...] Vi giver, under navnet Team Europe, allerede mere end halvdelen af al global støtte til uddannelse. Vi vil nu øge finansieringen yderligere for at fremme ligestilling mellem kønnene gennem uddannelse af høj kvalitet på alle niveauer. Vores fælles tilsagn om 1,7 milliarder euro til det globale partnerskab for uddannelse i juli skal ændre uddannelse for piger og drenge i op til 90 lande og territorier. Tilsagnet er en del af denne nye begyndelse. Vi øger vores indsats over hele linjen, lige fra at støtte kvinder og pigers uddannelse og økonomiske muligheder til at forbedre deres adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser. Inden 2025 vil 85 procent af alle EU's nye eksterne foranstaltninger, på tværs af alle sektorer, bidrage til ligestilling mellem kønnene og bidrage til at styrke kvinders indflydelse og status."
Altinget (26.11.2021)

Justitsministeren går for langt
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Sjældent har man set et lovforslag blive fremlagt med så lidt begejstring, som da lovforslaget om nye danske logningsregler blev fremlagt i denne uge. "Tænk engang. Vi står her med et lovforslag, hvor vi hjælper de kriminelle, og så skal staten og erhvervslivet ovenikøbet betale for det. Det er det, vi får ud af EU-Domstolens dom. Det er jo helt forrykt," sagde justitsminister Nick Hækkerup i folketingssalen om det lovforslag, han prøver at samle flertal for. [...] Regeringens lovforslag til at rette op på den nuværende ulovlige logning går helt til kanten af EU-retten - og ifølge en række kritikere med stor sandsynlighed også over. Det har justitsministeren da heller ikke lagt skjul på, og i lovforslaget erkendes det åbent, at der er en "væsentlig procesrisiko" forbundet med den tilgang, man har valgt. [...] Det er ikke i sig selv odiøst at kritisere EU-Domstolen for at gå for langt. Men det her handler om de grundlæggende menneskerettigheder for unionens borgere - og logning er i øvrigt også oprindeligt udrullet over hele EU på baggrund af et EU-direktiv. Så at EU-Domstolen tager principielt stilling til masseovervågningens grænser, er helt legitimt. [...] Hvad skal det nytte, hvis Danmark om et par år igen må erkende, at det slet ikke var foreneligt med EU-retten? Så vil det vise sig, at det, der i virkeligheden er forrykt, er, at vi har en justitsminister, som førte kulturkamp mod en institution, som skal beskytte danskerne mod deres egen stat."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Hans Chr. Spies, databeskyttelsesrådgiver for TDC NET. Han skriver blandt andet: "Teleselskaberne har i mange år været pålagt at gemme oplysninger om, hvem abonnenterne har talt med, og hvor abonnenterne og deres telefoner har befundet sig 24 timer i døgnet, 365 dage om året, med henblik på at oplysningerne kan udleveres til myndighederne i forbindelse med bekæmpelse af kriminalitet. EU-Domstolen har ved flere lejligheder slået fast, at en sådan generel og udifferentieret logning kan være i strid med EU-retten. [...] På den baggrund har justitsministeren den 18. november 2021 fremsat et forslag for Folketinget om nye logningsregler. Efter lovforslaget vil der nu alene kunne foretages en generel og udifferentieret logning, når Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed. En sådan logning er formentlig i overensstemmelse med EU-retten. Men af lovforslaget fremgår, at de loggede oplysninger ikke kun kan kræves udleveret til myndighederne i tilfælde, hvor formålet er at tage vare på den nationale sikkerhed. En sådan bestemmelse vil næppe blive tilsidesat af en dansk domstol som værende ugyldig. Men bestemmelsen vil blive fortolket, så fortolkningen flugter med EU-retten, hvilket betyder, at teleselskaberne kun lovligt vil kunne udlevere de loggede oplysninger til myndighederne, hvis formålet med udleveringen er varetagelse af den nationale sikkerhed."
Information, s. 16; Jyllands-Posten, s. 36 (26.11.2021)

VM i Qatar er ikke bare fodbold - skal vi ikke spille et andet sted?
I en kommentar i Berlingske skriver Jon Stephensen, teaterdirektør på Aveny-T, blandt andet: "Det kunne være en drømmestart. Men ellers er der ikke meget, der tyder på, at VM i ørkenstaten bliver en drøm. I weekenden blev to norske journalister fra NRK anholdt og tilbageholdt i 32 timer, de fik beslaglagt telefon, kamera og computere, fordi de ville skildre virkeligheden blandt de tusindvis af migrantarbejdere, der bygger stadioner under miserable forhold. Dansk Journalistforbund fraråder nu sine medlemmer mod at rejse til Qatar. Pressefrihed til at dække forhold i et regime, der på alle måder forbryder sig mod menneskerettigheder, er ikke til stede, mener de. En nylig rapport fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty International viser, at arbejdsforholdene for migrantarbejderne er forfærdelige. Foreningen Danske Fodboldfans anbefaler de danske fans at holde sig væk fra VM i Qatar. [...] Lad mig sige det, som det er. VM i Qatar burde aldrig være besluttet. Det er en skændsel og en skandale, at det internationale fodboldforbund FIFA i sin tid besluttede og gennemtrumfede det. Kan slutrunden flyttes. JA, det kan den. Det er sket før, at store sportsbegivenheder på rekordtid har fundet et nyt land. Mon ikke det er på tide, at EU og verdenssamfundet lægger pres på FIFA om, at det også bør ske her. Mon ikke, det er nu, at det internationale samfund træder i karakter og gør det klart for Qatar, at VM næste år spilles et andet sted, hvis ikke der øjeblikkeligt sker store forandringer."
Berlingske, s. 34 (26.11.2021)

Institutionelle anliggender

Den tyske midte går til venstre
I en analyse i Weekendavisen skriver journalist Jesper Vind blandt andet: "Så blev der fremlagt et udkast til regeringsgrundlag, hvor udeladelserne er mindst lige så interessante som dét, man er blevet enige om. De kalder sig en ”Alliance for frihed, retfærdighed og bæredygtighed”, og deres forjættende ambition er, at ”vi skal vove mere fremskridt”. Ordene kom fra Olaf Scholz, da han onsdag i Berlin præsenterede programmet for en ny tysk regering. Han fremhævede, at det er en fælles mission for socialdemokrater, grønne og liberale at ”organisere fremskridtet”, og det skal ske ved at investere hundredvis af milliarder euro i energiomstilling, digitalisering, infrastruktur og boligbyggeri - og samtidig gøre op med Tysklands kardinalsynd: et hæmmende bureaukrati. Endemålet er ”den største industrielle modernisering af Tyskland i mere end 100 år”, sagde Scholz. [...] Skiftet afspejler ikke det store ryk på den fordelingspolitiske højre-venstreskala. Merkels seneste regering, Den Store Koalition af konservative og socialdemokrater, var en udpræget ”midterregering”, og ifølge den liberale partileder Christian Lindner, der bliver finansminister, får Tyskland igen en midterregering, men en, ”der bringer landet fremad”, som han sagde ved præsentationen. Men det er så at sige ”en ny midte”, der nu skal regere Tyskland. Med de konservatives sortie og miljøpartiet De Grønnes og det liberale FDPs entré får socialdemokratiske SPD to partnere, der samlet giver et tydeligt ryk mod venstre på den værdipolitiske skala. [...] Den helt store opgave, som den tyske regering vil tage fat på, er ”die Energiewende” - omstillingen til ”klimaneutral produktion”, der baserer sig på klimavenlige, vedvarende energikilder. Under Merkel blev det besluttet at udfase atomkraftværkerne - det sidste lukker i 2022 - og nu er det så kulkraftens tur til at ende på historiens mødding. Det skal ”ideelt set” - som der står - ske allerede i 2030. Tidligere var regeringens skæringsår 2038. Den antageligt kommende udenrigsminister Annalena Baerbock erklærede, at energi- og klimapolitikken i høj grad er udenrigspolitik. Hun vil føre ”klimaudenrigspolitik”, og klimabeskyttelse skal gennemsyre alle politikområder i EU, hvis det står til hende."

I Jyllands-Posten leder kan man blandt andet læse: "Selv om Tysklands kommende kansler, Olaf Scholz, ikke just gør sig i pompøs selviscenesættelse, har han tilladt sig at give sit regeringsgrundlag en ambitiøs titel: ”Vi skal turde mere fremskridt.” [...] Regeringsprogrammet er forhandlet på plads i 22 arbejdsgrupper over et par måneder mellem de tre partier, som om to uger indsættes som Tysklands nye regering: SPD, De Grønne og det liberale FDP. Ikke et komma er sat, uden at også dét har været endevendt. Det er partiernes måde at forebygge kævl og ballade mellem tre regeringspartnere, der vitterlig er meget forskellige, men nu er enedes om et arbejdsprogram på samfulde 177 sider. [...] FDP's formand, Christian Lindner, bliver finansminister. Han har til gengæld veto over al lovgivning og føjer sig problemfrit ind i rækken af stenhårde tyske finansministre. Han stiller endda med friske skattelettelser. Med Lindner bliver der ingen hovedløse kapitaloverførsler til Sydeuropa, og Tyskland vil med ham reelt - men ikke formelt - melde sig ind i den EU-sparebande, som også Danmark tilhører. Den fælles EU-gældsætning efter den første coronakrise vil næppe gentage sig. Også hér vil statsminister Mette Frederiksen nikke fornøjet. Tyskland fastholder basalt en restriktiv finanspolitik. Den såkaldte gældsbremse reaktiveres og vil igen lægge et tungt loft over den offentlige gældsætning. Ude i Europa vil mange blive skuffet. Udenrigspolitikken får en ny tone, ikke mindst over for Kina og Rusland, men ændres ikke substantielt. Tyskland opererer stadig gennem de multinationale organisationer og går aldrig enegang. Men man vil gerne fremme føderaliseringen af EU. Partierne kappes om at være mest EU-begejstrede. Hér står København så af."

I Berlingskes leder kan man blandt andet læse: "Tysklands spritnye regeringsgrundlag minder mest af alt om en værdipolitisk gavebod, der kan få et venstreorienteret hjerte til at banke ekstra hårdt. Tyskerne kan nu se frem til fri hash, nemmere adgang til tysk statsborgerskab for udlændinge og bedre forhold for transkønnede, der nu kan skifte juridisk køn uden dokumentationskrav. Imens må resten af Europa konstatere, at den nye, tyske regering fortsat snor sig frygtsomt uden om kontinentets mest akutte spørgsmål om klima, sikkerhed og migration. I Berlin, hvor de tre regeringspartier, Socialdemokratiet, De Grønne og det liberale FDP, onsdag fremlagde deres regeringsgrundlag, ser den nye, tyske regering med andre ord ud, som om den allerhelst kigger indad. [...] Med en uforpligtende formulering om ”passende” investeringer i NATO vil regeringen samtidig arbejde for nedrustning og et atomvåbenfrit Tyskland. Udspillet fremstår mere som provinsielle ønskedrømme end tysk lederskab i Europa. [...] Med sine planer om en total udfasning af kulkraft i 2030 og øget investering i vedvarende energi lægger den nye, tyske regering sig trods forblommede fraser om ”paradigmeskift” i forlængelse af Angela Merkels forhastede fravalg af atomkraft efter ulykken på Fukushima i 2011. [...] Som den vedvarende strid om russiske gasleverancer illustrerer til fulde, er spørgsmålet om europæisk energiforsyning nært forbundet til et andet område, hvor Tyskland har optrådt nølende og lejlighedsvist tonedøvt i forhold til både europæiske naboer og transatlantiske alliancepartnere - nemlig i sikkerhedspolitikken. Endelig savner regeringsgrundlaget et konkret bud på, hvordan Europa i de kommende årtier skal håndtere det vanskelige og akutte spørgsmål om migranter og flygtninge. Regeringen understreger ganske vist, at hverken Tyskland eller EU må være sårbar for afpresning fra autokrater som Lukasjenko i Belarus og Erdogan i Tyrkiet. Samtidig understreger regeringen dog, at Tyskland er et ”indvandringsland”, hvor det skal gøres nemmere for udlændinge at opnå tysk statsborgerskab. Når det gælder nødvendigheden af at styrke unionens ydre grænser i masseindvandringens tidsalder, er det ikke ligefrem tysk lederskab, der spøger i nogen nævneværdig form. Det er en skam. For Europa har brug for mere end fri hash og progressive indsatser for minoriteter. I en stormfuld tid er der brug for et Tyskland, der påtager sig ansvaret for kontinentets mest akutte problemer."
Weekendavisen, s. 9; Jyllands-Posten, s. 34; Berlingske, s. 4 (26.11.2021)

EPP peger på Roberta Metsola som Europa-Parlamentets formand
Den europæiske centrum-højre-gruppe, EPP, har 24. november peget på MEP, Roberta Metsola, som formandskandidat til Europa-Parlamentet, når der er midtvejsvalg til januar, skriver Altinget.
Altinget (26.11.2021)

EU-forslag om øget gennemsigtighed
EU-Kommissionen mener, at borgere nemt skal kunne se, når der er tale om reklamer med politisk indhold. Derfor foreslår Kommissionen torsdag nye regler for at styrke demokratiet og gennemsigtigheden ved valg, skriver Børsen. Vera Jourová, EU-kommissær for værdier og gennemsigtighed, mener, at valg ikke skal være en konkurrence om, hvem der er bedst til at bruge uigennemsigtige metoder. Forslaget skal drøftes af medlemslandene og EU-Parlamentet, før nye regler kan træde i kraft. Kommissionen sigter efter, at de nye regler skal være implementeret i medlemslandene seneste i foråret 2023.
Børsen, s. 28 (26.11.2021)

EU-revisorer: Megaanlægsprojekter er mere forsinkede i EU end i resten af verden
En ny analyse fra Den Europæiske Revisionsret viser, at store infrastrukturprojekter opføres med større forsinkelser i EU end i resten af verden. Beskeden lyder, at EU kan lære meget af lande som USA og Australien.
Altinget (26.11.2021)

Tvivl om ejer af dansk superbilfirma: Russisk rigmand arbejdede for Putin, blev sanktioneret og forsvandt fra cvr
Børsen skriver, at den russiske rigmand, Valery Abramov, der købte det danske superbilfirma Zenvo i 2012, er blevet pålagt internationale sanktioner, fordi han har arbejdet for Vladimir Putin på den konfliktramte halvø Krim, som Rusland har annekteret fra Ukraine. Det viser en gennemgang af EU og USA's sanktionslister, som avisen har foretaget. Abramov er nu ikke længere at finde i cvr, og Zenvos nye adm. direktør, Angela Hartman, vil ikke uddybe, hvem den nye ejer er.
Børsen, s. 12-13 (26.11.2021)

Interne anliggender

Ingeniører: Urimelige kontraktvilkår afvikler Danidas samarbejde med danske rådgivere
I et debatindlæg på Altinget skriver Ulrik Ryssel Albertsen, erhvervspolitisk chef, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, blandt andet: "Selvom værdien og antallet af FRI-virksomhedernes Danida-kontrakter er dalet voldsomt siden 1990'erne, fordi Danmark prioriterer at kanalisere gennem multilaterale organisationer som EU, FN-systemet og udviklingsbankerne, burde danske rådgivervirksomheder naturligvis fortsat være blandt Danidas foretrukne samarbejdspartnere. Men det kræver, at Danidas kontraktvilkår og evalueringspraksis er rimelig og i overensstemmelse med god forretningsetik. [...] En anden, men mindst lige så væsentlig barriere for de danske virksomheder, er Danidas tilbudsevaluering, hvor der igen mangler transparens og ordentlighed. For det første anvender Danida ikke et to-kuvert-system, hvilket ellers er normal praksis ved andre statslige samarbejder med udviklingslande og hos de internationale finansieringsinstitutioner, som for eksempel Verdensbanken og EU. Hermed bliver prisen ofte afgørende. [...] For det andet består Danidas evalueringskomité oftest kun af en Danida-medarbejder assisteret af en ekstern konsulent, der varetager sekretærfunktionen. Dette er slet ikke tilstrækkeligt til at sikre den nødvendige faglighed, transparens og integritet i beslutningen. Af samme årsag er Danidas praksis langt fra de retningslinjer, vi som branche ellers møder, blandt andet i EU's udbud i forhold til udviklingsprojekter (den såkaldte PRAG), hvor der anbefales en komité med minimum tre medlemmer, som er administrativt støttet af en sekretær eller eventuelt en ekstern konsulent. Baggrunden for EU-tilgangen er, at det særligt i sårbare lande er vigtigt at opbygge en transparent udbudspraksis med høj integritet i beslutningerne, fordi det understøtter langsigtet udvikling."
Altinget (26.11.2021)

Klima

555 kroner ekstra for turen til Paris: Her er prisen for at lukke flyenes skattehul
Flybrændstof er i dag helt fritaget for de benzinafgifter, som bilister betaler, og derfor er det oftest billigere at flyve end at tage toget eller bilen, når man rejser i Europa. Det skriver Politiken. Tidligere i år foreslog EU-Kommissionen at indføre fælles afgifter, men der udestår langvarige forhandlinger. En beregning, som den grønne tænketank Concito har foretaget på Politikens opfordring, viser, at hvis flybrændstof bliver pålagt de samme afgifter som benzin til biler, vil en returbillet til Paris koste yderligere 555 kroner. Niels Buus Kristensen, forskningsleder ved det norske Transportøkonomisk Institut og næstformand for Klimarådet anslår, at antallet af passagerer i grove tal vil falde med 15 procent ved de prisstigninger, som Concito er kommet frem til.
Politiken, s. 4 (26.11.2021)

Elektronik kræver enorme ressourcer: Naturen betaler prisen for vores forbrug
Black Friday er årets store handelsdag, og det er særligt elektronik, danskerne går efter, skriver Kristeligt Dagblad. Forskningsassistent ved Det Danske Center for Miljøvurdering ved Aalborg Universitet, Timen Mattheüs Boeve, ser flere udfordringer ved den øgede elektronikproduktion. "Hele processen er skadelig for naturen. Det drejer sig både om udvindelsen af materialer, selve produktionen og det faktum, at vi bruger af naturens ressourcer,” siger Boeve, som mener, at det især er produktionen, man skal se nærmere på, hvis man vil mindske forureningen og spare på naturens ressourcer. "Den største mulighed for forbedring er ved at kigge på elektronikproduktionen," mener han. Man er allerede ved at drøfte, hvordan vi skal komme elektronikproduktionens miljøbelastning til livs. I EU foregår produktionen i dag det såkaldte Ecodesigndirektiv, som stiller miljøkrav til mobiler og computere. En udfordring er dog, at meget af den elektronik vi køber, er produceret uden for EU's grænser, hvor disse krav ikke er gældende. Lektor på det Tekniske Fakultet for IT og Design, Anja Marie Bundgaard, mener, at en måde hvorpå man kan påvirke produktionen af elektronik, er ved at stille krav til de produkter, der sælges på det europæiske marked.
Kristeligt Dagblad, s. 8 (26.11.2021)

Migration

Advokater advarer om manglende retssikkerhed for syriske flygtninge
Jyllands-Posten bringer et Indblik af Anders Redder, som blandt andet skriver: "Konturerne af regeringens ”Projekt Damaskus” begynder nu at vise sig. Udlændingestyrelsen underkendes i næsten hver anden sag, og det får advokat til at advare om problemer med retssikkerheden. Spørgsmålet er af afgørende betydning for den enkelte syrers fremtid i Danmark. Kan vedkommende rejse hjem og hjælpe med at genopbygge det borgerkrigsramte land? Eller risikerer man at ende i fængsel, blive tortureret af sikkerhedstjenesten eller det, der er værre, fordi man har udtrykt sig kritisk om Bashar al-Assads regime? Et nyt tal fører nu til hård kritik af Udlændingestyrelsen og dens praksis over for syriske flygtninge. Næsten hver anden gang - 43 pct. - Udlændingestyrelsen tager opholdstilladelsen fra en syrer, ender Flygtningenævnet, der fungerer som en uafhængig ankeinstans i asylsager, med at omstøde afgørelsen. Det viser en opgørelse, som Flygtningenævnet har oplyst til Jyllands-Posten. [... ] Danmark er det første land i EU, der på denne måde systematisk forsøger at udvise visse typer af syriske flygtninge. Flygtningenævnet har indtil videre omgjort Udlændingestyrelsen i 80 af 186 af sagerne for i stedet at lade personen blive i Danmark. [...] Udlændingestyrelsen har ikke villet stille op til interview om sagen. Kontorchef Dorthe Steinicke Nielsen udtaler i en skriftlig kommentar, at hun ikke kan genkende kritikken, og at ”styrelsen foretager en dybdegående og grundig sagsbehandling i alle sager”."
Jyllands-Posten, s. 8-9 (26.11.2021)

Der er behov for en humanistisk flygtningepolitik
Politiken bringer et debatindlæg af Anne Lise Marstrand-Jørgensen, forfatter, Carsten Jensen, forfatter, Michael Graversen, dokumentarinstruktør, Michala Clante Bendixen, leder af Refugees Welcome, Mozhdeh Ghasemiyani, psykolog og Rajesh Holmen, integrationssagsbehandler. De skriver blandt andet: "Relativt få flygtninge får asyl i Europa, og asyl-indvandringen i Danmark er på et historisk lavt niveau. I 2020 fik 601 mennesker tildelt asyl ud af 1.515 asylansøgere, hvilket er det laveste antal i over 30 år og siden opgørelsens start i 1984. Danmark har engang været et forbillede internationalt, når det gælder menneskerettigheder og flygtninge. Vi var det første land i verden til at underskrive FN's Flygtningekonvention. Vi har taget imod FN-kvoteflygtninge siden 1979 og har årligt taget imod 500 kvoteflygtninge fra 1989 til 2016. Men det er ikke længere den position, vi er kendt for, og vi fremstår i dag som skrækeksemplet på en populistisk og smålig udlændinge- og flygtningepolitik. Vi har en moralsk krise, når vi trods advarsler fra FN, fageksperter og menneskerettighedsorganisationer insisterer på at sende flygtninge tilbage til Syrien og prøver at udlicitere ansvaret for asylbehandling og beskyttelse af flygtninge til udemokratiske og autoritære lande uden for EU's grænser. Vi bliver irettesat i hårde vendinger af FN, EU og Den Afrikanske Union. Den danske regering taber sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Og præcis 70 år efter at Danmark underskrev Flygtningekonventionen, er vi på forsiden af verdens største aviser på grund af den danske regerings beslutning om at udvise syriske flygtninge. Danmark er tydeligvis ikke for dem, der kan og vil, når vi vælger at udvise mennesker, der allerede er velintegrerede, og det strider mod al logik, når de samme mennesker kunne bruges til at løfte vores velfærd i en tid, hvor vi desperat mangler flere sygeplejersker, lærere og pædagoger."
Politiken, s. 5-6 (26.11.2021)

Retlige anliggender

Nye afgørelser sender Skat på vinderkurs i opgør med storkoncerner
To nye domstolsafgørelser fra Østre Landsret sender en milliard-skatteregning til fem kapitalfonde og en japansk medicinalvirksomhed, skriver Jyllands-Posten. "Overordnet er det åbenbart, at Skatteministeriet kan være mest tilfreds med dagens domme," siger professor på juridisk institut på Aarhus Universitet, Anders Nørgaard Laursen. Selskaberne har ført penge i form af rente- eller udbyttebetalinger fra Danmark til et selskab i et andet EU-land og derfra - eventuelt via flere andre selskaber - videre til den endelige ejer. Manøvren har efter selskabernes opfattelse medført, at overførslerne var skattefrie, men Skat ser anderledes på sagen og har siden slutningen af 00'erne, hvor der begyndte at komme større fokus på skattely og skattebetalinger, rejst massive skattekrav. Skat fik i 2019 medvind, da EU-domstolen afklarede en række fortolkningsspørgsmål til fordel for myndighederne. Nu står en række retssager til at gå i gang ved de danske domstole. Efter de to nye domme torsdag vurderer flere eksperter, at landsretten grundlæggende har slået fast, at den manøvre, selskaberne har benyttet, ikke fritager dem fra at betale skat. "Der er for så vidt ikke noget overraskende i de her domme. De spor, der allerede var lagt ud af EU-Domstolen, kan ikke have været rar læsning for skatteyderne," siger Anders Nørgaard Laursen.
Jyllands-Posten, s. 8 (26.11.2021)

Sikkerhedspolitik

Tingelingelater
Weekendavisen bringer en kommentar af udlandsredaktør Anna Libak. Hun skriver blandt andet: "I disse år vokser kærligheden til nationalstaten. Det samme kan man desværre ikke sige om forsvarsviljen. Efter den pludselige og kaotiske amerikanske tilbagetrækning fra Kabul udbrød en mægtig politisk diskussion i Danmark: Burde vi i stedet for at satse på NATO og amerikanerne i højere grad satse på EU? [...] Med lodder og trisser, sundhedsudgifter og pension til tidligere personel i Forsvaret håber Danmark at komme op på 1,5 procent. Om flere år. Med andre ord: Diskussionen om, hvorvidt vi skal satse på NATO eller EU, er en attrap: For vi satser hverken på det ene eller det andet. [...] I skrivende stund har Putin opmarcheret 100.000 soldater ved Ukraines grænse i øst, som ifølge både amerikanske og ukrainske efterretninger træner angrebskrig. Han planlægger - eller foregiver at planlægge - et angreb i det nye år. Det kommer, lige efter at han har institueret en migrantkrise ved grænsen til Polen og Litauen, og samtidig med, at han søger at fremprovokere Republika Srpskas løsrivelse fra Bosnien-Hercegovina, og samtidig med, at han gør sit for at drive gaspriserne op; de russiske gaslagre i EU er for tiden ekstraordinært tomme. [...] Så hvad er det, Putin vil? Han vil gøre Rusland større og mægtigere, og han vil holde sig ved magten. Begge dele kræver, at Europa ikke fremstår som et trygt, fredfyldt kontinent med høj levestandard for den brede befolkning; for i så fald vil hans egen befolkning begynde at spørge sig selv, hvorfor dén egentlig skal finde sig i faldende levestandarder og en elite, der lever i svimlende luksus. Ergo er han nødt til bestandig at befinde sig på kanten af krig med det Vesten, som han hævder pønser på undertvinge Rusland for at få adgang til dets rigdomme. Og hans provokationer synes at blive større og dristigere for hver dag, der går."
Weekendavisen, s. 11 (26.11.2021)

Udenrigspolitik

EU som fredsmægler
Formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, oplyser, at EU nu forsøger at mægle i konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan. I fredags talte han ifølge Weekendavisen med både Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, og Aserbajdsjans præsident, Ilham Alijev. Ifølge formanden er de blevet enige om at mødes den 15. december i Bruxelles, og den 26. november skal de desuden forhandle i Sotji i Rusland. I sidste uge tirsdag opstod der endnu en konflikt ved grænsen mellem de to sydkaukasiske lande. Landenes forsvarsministerier oplyste, at seks armenske og syv aserbajdsjanske soldater mistede livet. Mandag var der meldinger om nye beskydninger og endnu en dræbt soldat fra Armenien.
Weekendavisen, s. 9 (26.11.2021)

Overførsler af frihed
Et nyt studie lavet af samfundsforskerne Abel Escribà-Folch fra Universitat Pompeu Fabra, Barcelona, Covadonga Meseguer fra Comillas Pontifical University, Madrid og Joseph Wright fra Pennsylvania State University, konkluderer, at udviklingsbistand alt for ofte ender i lommen på magtfulde autokrater, men når migrantarbejdere sender penge hjem til deres familier, så styrker det demokratiet i hjemlandet. Joseph Wright, en af forskerne bag det nye studie, mener, at autokratierne er på vej frem i verden og den største modgift er måske også den mest enkle: Lad folk søge mod udlandet for at arbejde, så de kan dele, hvad de tjener. "Det er klart, at når man som EU eller USA forhindrer migranter i at nå frem og i stedet uddelegerer håndhævelsen af sin migrationspolitik til autokratiske stater som Tyrkiet eller Libyen, så bremser man i en vis forstand også den demokratiske udvikling i de afrikanske lande," siger Joseph Wright og fortsætter: "Men det er værd at bemærke, at en god sjat af pengene, der modtages i de afrikanske lande, kommer fra migranter, der arbejder i andre og mere velhavende afrikanske lande. Så det er først og fremmest et argument for en liberalisering af migration på tværs af det afrikanske kontinent."
Weekendavisen, s. 3 (26.11.2021)

Pengene er væk og katastroferne står i kø i Afghanistan
I en analyse i Berlingske skriver Kristian Mouritzen, journalist, blandt andet: "Situationen i Afghanistan kan i bedste fald betegnes som ”flydende”. Et begreb, der anvendes, når diplomater, journalister og efterretningsfolk ikke aner, hvad der foregår i magtens korridorer et givent sted et eller andet sted i verden. Det er tilfældet i Afghanistan i øjeblikket. [...] På den ene side er Taleban stadig rablende skøre efter de fleste normer. Senest med tanker om et forbud mod at vise film med kvindelige skuespillere. På den anden side sidder Talebans leder efter overtagelse af Afghanistan og skriver højtideligt under på dokumenter udformet af Kina, USA, Rusland og Pakistan. Taleban lover i de dokumenter blandt andet, at piger og kvinder stadig kan have job og uddanne sig, og at pigerne vil vende tilbage til skolerne, når den flere måneder lange vinterferie er overstået. Men om det sker, er der mange, der tvivler på. [...] Den danske regering er enig med resten af EU. Ingen penge til Taleban. Til gengæld åbner man fra dansk side for storstilet hjælp på 100 millioner kroner, og flere penge er på vej også til nærområderne. De skal fordeles af nødhjælpsorganisationer og ikke af Taleban. Mange penge. Men når den grundlæggende økonomi er kollapset, så rækker disse midler ikke langt. Og risikoen, for at de ryger i forkerte lommer, er bestemt til stede. Det bliver en lang vinter i Afghanistan."
Berlingske, s. 24 (26.11.2021)

Putins tilståelse
Mens EU og NATO sveder over den russiske oprustning ved Ukraine samt migrantkrisen i Belarus, lyder det fra Ruslands præsident Vladimir Putin, at Rusland har brug for, at Vesten "forbliver anspændt så længe som muligt", skriver Weekendavisen. "Vores seneste advarsler har haft en vis effekt. Som bekendt er man blevet lidt anspændt. Vi har brug for, at de forbliver anspændte så længe som muligt, så de tænker over dét - og ikke over at skabe en eller anden konflikt, som vi ikke har brug for ved vores vestgrænse," sagde en hånligt smilende Putin torsdag i sidste uge i en tale i det russiske udenrigsministerium. Med den udtalelse tilstod Putin indirekte, at han ser en fordel i at skabe problemer og udfordringer i Vesten, hvilket en række internationale iagttagere og politikere har peget på i mange år. Ruslands præsident plejer at spejle sine kritikeres anklager, hvilket også gælder i migrantkrisen, som nu bruges til at sætte spørgsmålstegn ved EUs forhold til menneskerettigheder. Oprustningen ved den ukrainske grænse kan have samme spejlingseffekt, hvis Vesten vælger at komme Ukraine til militær undsætning. Det har dog ikke holdt Storbritannien tilbage, som allerede har meddelt, at 400-600 mand fra de britiske specialstyrker er klar til at rykke, hvis det bliver nødvendigt.
Weekendavisen, s. 11 (26.11.2021)
 

Sources

Detaljer

Publikationsdato
26 November 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark