EU i dagens aviser fredag den 26. september 2025

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Danmark overvejer Nato-artikel 4 efter dronekrænkelser – debat om hårdere kurs mod Rusland
Ritzau/AFP skriver, at Natos generalsekretær, Mark Rutte, støtter opfordringen fra USA's præsident, Donald Trump, om at skyde russiske fly ned, hvis de krænker Natos luftrum. Rutte udtaler, "Hvis nødvendigt", og understreger, at Nato-ansatte er trænet til at vurdere trusler. Mens Polen og Litauen støtter en hård reaktion, advarer Tysklands forsvarsminister mod eskalation. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mener, at Nato bør tage sit modsvar "skridtet videre", men vil undgå at åbne ild. Ritzau skriver, at den danske regering overvejer at aktivere Natos artikel 4 efter øget droneaktivitet. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen udtaler, at "vi har ikke truffet endelig beslutning om det endnu." Regeringen har allerede kontaktet Nato og planlægger at gøre det samme med EU. Artikel 4 muliggør konsultationer om sikkerhedstrusler i Det Nordatlantiske Råd. Tidligere har Estland og Polen aktiveret artikel 4 på grund af trusler fra Rusland. Politiken skriver, at de seneste droneflyvninger over danske lufthavne, herunder Billund, sker kort før vigtige EU-møder i Danmark. Sikkerhedsekspert Stiig Wæver siger: "Det er et wakeupcall uden lige". Han mener, at hændelserne viser svagheder i det danske forsvar, men vurderer ikke, at de er rettet mod de kommende EU-møder. Wæver understreger vigtigheden af at reagere uden unødig nervøsitet: "Havde modstanderne ønsket at gøre noget værre, havde de gjort det". Reuters skriver, at Letlands udenrigsminister Baiba Braze har udtalt, at Danmark har informeret sine allierede om, at en "statslig aktør" står bag dronekrænkelserne over Danmark. Braze siger: "Den danske regering sagde, at det er en statslig aktivitet, der står bag." Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kan dog ikke bekræfte denne udmelding. Statsminister Mette Frederiksen har drøftet situationen med Nato's generalsekretær, og de er enige om at samarbejde for at sikre tryghed og sikkerhed. Altinget.dk skriver, at Danmark overvejer at aktivere Natos artikel 4 efter droneflyvninger i dansk luftrum, hvilket har skabt bekymring. Forsvarsredaktør Andreas Krog bemærker, at "der ligger et meget, meget klart og alvorligt budskab i at aktivere den artikel." Statsminister Mette Frederiksen vil drøfte situationen med EU-regeringscheferne, og der er fokus på en fælles "dronemur." Krog påpeger, at situationen er større end EU og involverer også Nato-lande som Norge, Storbritannien og USA. Politiken skriver, at den danske regering kritiseres for sin håndtering af droneangreb. EU-topmødet nævnes som en udfordring for sikkerheden. Justitsminister Peter Hummelgaard udtaler: "Men selv med de her nye værktøjer, kommer droner til at udgøre en vedvarende udfordring for myndighederne og dermed også for os alle sammen." Regeringen planlægger at styrke droneforsvaret og samarbejde med Ukraine. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen understreger, at både nære og langtrækkende forsvarskapaciteter er nødvendige. Information skriver, at NATO står over for udfordringer fra Rusland, som tester alliancens evne til at reagere. Edward Lucas, en britisk sikkerhedsanalytiker, mener, at NATO's respons på russiske provokationer er utilstrækkelig. Han siger: "Vi er afhængige af den amerikanske sikkerhedsgaranti, og den lader til at falde fra hinanden." Lucas påpeger, at der er behov for en stærkere europæisk reaktion og foreslår at beslaglægge russiske midler for at støtte Ukraine. Han advarer om, at NATO's troværdighed er truet, og at nye alliancer kan blive nødvendige.

I en analyse i Børsen skriver Hakon Redder, at EU og NATO planlægger en "dronemur" mod Rusland for at beskytte mod konventionelle angreb og provokationer. "Hvis vi koncentrerer titusindvis af kampdroner, så vil det være en meget troværdig konventionel afskrækkelse," siger Gundbert Scherf, adm. direktør for Helsing. Projektet, der også omfatter AI-teknologi, støttes politisk og finansielt i EU og skal styrke EU's selvstændige forsvarskapacitet. Prisen og omfanget er dog stadig ukendte, men nødvendigheden er uomtvistelig.

I en analyse i Berlingske skriver Amalie Lyhne, at EU og NATO bør styrke samarbejdet om droneforsvar for at modstå hybridkrigstrusler fra Rusland. Regeringen ønsker at investere i teknologi og fremlægge en ny dronestrategi. Lyhne kritiserer dog, at regeringen ikke er tilstrækkeligt forberedt og mangler klare svar. Hun understreger vigtigheden af at støtte Ukraine for at beskytte frihed og demokrati i Europa. »Vi skal blive bedre, end vi er i dag,« sagde Hummelgaard, hvilket kræver handling fra EU og medlemslandene.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Jyllands-Posten, torsdag; Politiken, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag; Altinget.dk, torsdag; Information, torsdag; Børsen, torsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Von der Leyen lover globalt klimalederskab – EU splittet om nye mål
Altinget.dk skriver, at Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, understregede EU's klimalederskab ved FN's klimatopmøde. Hun sagde: "Verden kan regne med EU's fortsatte klimalederskab." Von der Leyen fremhævede, at EU's emissioner er faldet med næsten 40 procent siden 1990 og at EU er på vej til at nå 2030-målet om en 55 procents reduktion. Hun annoncerede også, at EU vil mobilisere op til 300 milliarder euro til global ren omstilling gennem Global Gateway Investment Program. Kristeligt Dagblad skriver, at EU står over for udfordringer med at nå til enighed om nye klimamål inden COP30 i Brasilien. Ursula von der Leyen præsenterede en hensigtserklæring om at reducere CO2-udledninger med 66-72% i 2035, men der er intern modstand, især fra Polen og Frankrig. Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp udtaler: "Selv om EU ender med at vedtage et klimamål inden COP30, så er skaden sket." Danmark, som har EU-formandskabet, skal lede forhandlingerne, men det forventes at blive udfordrende.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Andre EU-historier

Migration: Holland og Uganda indgår aftale om hjemsendelsescenter for afviste asylansøgere
Ritzau skriver, at Holland og Uganda har underskrevet en hensigtserklæring om et hjemsendelsescenter for afviste asylansøgere. Dette initiativ er ikke første gang, et EU-land forsøger at etablere et center uden for EU. I 2019 foreslog Danmark et modtagecenter i Rwanda, men planerne er blevet sat på standby. Den hollandske regering bemærker, at hjemsendelsescentret kan give en ekstra mulighed for at sikre hjemrejse, hvis "enten personen eller oprindelseslandet nægter at samarbejde".

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag

Klima: Analyse: Sikkerhed bruges som trumfkort til at forsinke EU’s grønne omstilling
I en analyse på Altinget.dk skriver Esther Kjeldahl, at sikkerhed er blevet et trumfkort til at forsinke den grønne omstilling i EU. Efter Ruslands invasion af Ukraine bruges sikkerhed som argument for at udskyde udfasningen af fossile brændsler, hvilket truer både klimaet og demokratiet. Mads Weng Gade fra Ineos udtaler, at olie og gas er nødvendige, indtil vedvarende energi kan dække behovet. Kjeldahl advarer mod denne forsinkelsesdiskurs og understreger, at "sikkerhedspolitisk vanvid" er at vente "lidt endnu" med at handle.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Udenrigspolitik: Tysklands kansler: Brug russiske aktiver til at finansiere Ukraine
Børsen skriver, at Tysklands kansler, Friedrich Merz, opfordrer EU til at anvende indefrosne russiske aktiver til støtte for Ukraine. Merz foreslår, at dette kan frigøre et lån på 140 mia. euro til Ukraine, som skal bruges til militært udstyr og styrkelse af Europas forsvarsindustri. EU-Kommissionen undersøger mulighederne for at bruge de 194 mia. euro i indefrosne aktiver. Merz udtaler, at "presset stiger for at tage de indefrosne aktiver i brug" på grund af ændringer i amerikansk støtte til Ukraine.

Kilder: Børsen, torsdag

Det digitale indre marked: Debat: EU’s nye lov kan kvæle innovation og ramme europæiske startups
I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Nikolai Skov Pedersen, Simone Skovshoved og Jacob Kjeldsen, at EU's forslag til Digital Fairness Act kan skade europæiske startups, SMV'er og NGO'er ved at begrænse målrettet annoncering. De argumenterer for, at "innovation dør ikke med et brag. Den dør i stilhed, når ingen længere kan finde deres publikum." De mener, at loven vil øge markedsføringsomkostningerne og hæmme konkurrenceevnen, mens techgiganter som Google og Meta forbliver upåvirkede. De opfordrer EU til at undgå yderligere begrænsninger, da personalisering allerede er reguleret.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Udenrigspolitik: Israelsk systemkritiker: EU kan stoppe Gaza-krigen med markeds-pres
Politiken skriver, at ifølge den israelske systemkritiker Yehuda Shaul, kan EU spille en afgørende rolle i at stoppe krigen i Gaza. Han mener, at europæiske regeringer kan lægge pres på Israel ved at betinge landets adgang til det europæiske marked af en afslutning på krigen. Shaul udtaler: "Hvis europæiske stater for alvor lægger pres på Israel, vil det tvinge Israel til at tænke sig om." Han kritiserer også Danmark for at være langsomme til at anerkende Palæstina og indføre sanktioner mod Israel.

Kilder: Politiken, torsdag

Kultur: Kronik: Europas forsvar kræver fælles identitet – ikke kun militær
I en kronik på Altinget.dk skriver Mattias Tesfaye og Roxana Mînzatu, at "Europa kan ikke forsvares med budgetter og bataljoner alene." De understreger vigtigheden af at opbygge en demokratisk modstandsdygtighed og en fælles europæisk identitet hos unge. Medborgerskabskompetence skal trænes fra en tidlig alder, og Erasmus+-programmet spiller en central rolle i at styrke europæisk identitet. Tesfaye og Mînzatu opfordrer til at udvide Erasmus+ for at sikre, at alle unge kan opleve europæisk kultur og værdier, hvilket er afgørende for Europas fremtid.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Det digitale indre marked: EU vil afskaffe irriterende cookie-popups
Ekstra Bladet skriver, at EU-kommissionen planlægger at præsentere et lovforslag i december, der skal fjerne kravet om pop-up-vinduer for cookiesamtykke på hjemmesider. Dette initiativ er en del af en større diskussion med tech-branchen om håndtering af cookies. Ifølge et dokument, som Politico har set, overvejes det, at brugere skal kunne vælge cookie-præferencer én gang i browserindstillingerne. Dataadvokat Peter Craddock udtaler: "For meget samtykke dræber i bund og grund samtykke."

Kilder: Ekstra Bladet, torsdag

Miljø: Europas største elektronik-genbrugsanlæg åbner i Danmark
Berlingske skriver, at Europas største anlæg til genbrug af elektronikaffald åbner i Danmark. Anlægget i Nørre Aaby skal årligt håndtere 100.000 kasserede elektronikprodukter fra genbrugspladser. Morten Harboe-Jepsen fra Elretur udtaler: "Det bringer os op i en højere liga og vil sætte en helt ny standard." Anlægget vil også eksportere genbrugselektronik til EU-lande. I Danmark smider hver person i gennemsnit 25 kilo elektronikaffald ud om året, hvilket er 40% over EU-gennemsnittet.

Kilder: Berlingske, torsdag