Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information27. august 2021

EU i dagens aviser fredag den 27. august



Tophistorier

Frankrigs europaminister: Kabuls fald viser, hvorfor vi skal være mindre afhængige af USA
Ifølge den franske Europaminister Clément Beaune viser den kaotiske tilbagetrækning fra Kabul, Afghanistan, at EU ikke har udviklet sin egen sikkerhedsstrategi, uafhængigt af USA. Det skriver Information. "Jeg mener, at det forstærker Frankrigs diagnose. Og jeg tror ikke kun, det er et fransk synspunkt, for alle kan se det," udtalte Clément Beaune under et besøg i Danmark, hvor han også forklarer den franske diagnose af situationen: "Europa er teknologisk, strategisk, militært afhængig af USA. Det er et afhængighedsforhold baseret på midler, udstyr også videre. Det skaber en afhængighed i forhold til beslutningskraft - og sågar tankekraft," forklarer Clément Beaune, og fortsætter: "Frankrig havde trukket sig ud af Afghanistan for nogle år siden. Så vi var en smule uden for spillepladen. Men for mange af vores partnere er det kritiske aspekt, at der var en form for nødvendighed i at følge amerikanerne, fordi vi i lang tid i Europa ikke har tænkt på vores egentlige interesser på sikkerheds- og forsvarsniveau." Også Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) har givet udtryk for, at det er tid til at overveje en revurdering af, hvordan Danmark fremover deltager i internationale aktioner: "Det er en drøftelse, vi skal tage med vores allierede i NATO og i EU," har Mette Frederiksen (S) udtalt tidligere på ugen. Josep Borrell, EU's spanske udenrigschef, har ligeledes udtrykt, at situationen i Afghanistan indikerer, har brug for flere geopolitiske muskler. Eksempelvis i form af en 50.000 mand stor styrke, som skal kunne indsættes i nødsituationer. "Vores europæiske strategiske autonomi er øverst på dagsordenen," udtalte Josep Borrell for nylig til AFP. Frankrigs præsident Emmanuel Macron kaldte allerede i 2019 NATO for "hjernedød", hvilket affødte kritik fra især de østlige EU-lande, der ser NATO som eneste reelle bolværk med Rusland.

I et interview i Weekendavisen deler Thomas Friedman, Pulitzerprisvinder og kommentator hos New York Times, sin vurdering af situationen i Afghanistan. Da han spørges, om han tror, måden tilbagetrækningen fra Afghanistan er foregået på vil føre til ændringer i NATO's praksis med, at USA leder og Europa følger efter, svarer han: "Jeg ved det ikke, men hør her: Vores europæiske allierede skal være meget glade for, at vi trækker os ud, så vi ikke drænes for energi i et land uden større strategisk interesse og kan arbejde mere sammen om langt vigtigere projekter." Friedman erklærer sig også i interviewet for tilhænger af et tæt amerikansk-europæisk samarbejde: "Jeg tror stærkt på, at Den Kolde Krig blev udkæmpet og vundet i Berlin. Og at den post-Kolde Krig også vil blive udkæmpet og vundet i Berlin. Hvad jeg mener er, at den supermagt, der har EU på sin side, USA eller Kina, er den, der vil skabe de globale spilleregler. Jeg er en af de ret få amerikanere, der faktisk forstår, hvad EU er, og virkelig påskønner det som det andet store center i verden af frie markeder og frie mennesker. Vi vil være glade for at dele både magt og ansvar med europæerne for at fremme vestlige værdier i verden frem for kinesiske værdier. Men det kræver, at europæerne udvikler en langt mere aktiv og fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og en større militær kapacitet," forklarer Friedman.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Lykke Friis, direktør for tænketanken Europa, blandt andet: "Syrien har domineret debatten i EU om de mere langsigtede konsekvenser. ”2015 må ikke gentage sig”, har det f.eks. lydt fra CDU's formand Armin Laschet i Tyskland og Østrigs kansler Sebastian Kurz. Denne gang må Europa ikke blive endestation for en stor flygtningestrøm. Men her og nu er 2021, altså ikke 2015. Situationen i Afghanistan er fundamentalt anderledes end i Syrien. I disse dage kan flygtninge og migranter ikke bevæge sig op til Europa. [...] Indtil videre har regeringer i Europa, inklusiv den danske, påpeget, at det er alt for tidligt at diskutere, hvad der skal ske, efter at lufthavnen lukker. Her og nu gjaldt det om at få så mange egne statsborgere og lokalansatte ud som muligt. Nu er spørgsmålet her imidlertid: Vil NATO-lande overlade mænd og kvinder, der har kæmpet sammen med Vesten, til Taliban? [...] Svarene blafrer i vinden, og situationen vanskeliggøres af, at EU's forsøg på at udvikle en fælles flygtningepolitik har siddet fast siden 2015. EU-Kommissionens spæde opfordringer til, at lande bør overveje at følge Canadas og Storbritanniens eksempel, er da heller ikke blevet realitetsbehandlet. Realistisk set skal man derfor snarere forvente, at nogle få europæiske lande går sammen om at udtænke en mulig hjælpeaktion. Men hvem ved, måske EU i fællesskab alligevel vil drage én lære af 2015, hvor parallellen rent faktisk giver mening."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver folketingsmedlem Katarina Ammitzbøll (C) blandt andet: "Jeg var selv i Afghanistan i en årrække for at lave en grundlov, afholde valg, etablere en menneskerettighedskommission, kvindeministerium og opbygning af ny forvaltning og forsøge at indføre et demokrati i landet, som gennem 40 år mere eller mindre kun har oplevet krig efter krig. Vi havde en tro på, at det kunne lade sig gøre, og på trods af omstændighederne tror jeg stadig på det. [...] Men det kræver, at vi får ram på Taliban. Mit forslag er at ramme dem økonomisk, og drømmescenariet ville være at ramme opiumsproduktionen. [...] Derfor ønsker jeg, at vi fra EU's side bruger vores fælles stemme og styrke til at tale med nogle af de omkringliggende lande i Centralasien og bekæmpe narkotrafikken og sanktionere Taliban. Det er svære lande at få i tale, men EU må gå forrest og være ihærdig.
Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 26, 28; Weekendavisen, s. 8 (27.08.2021)

Får danske landmænd nu sværere ved at konkurrere? Grøn EU-reform spreder tvivl:
For danske landmænd bliver EU's landbrugsreform en balancegang mellem at være konkurrencedygtig og bæredygtig. Landbrugsminister Rasmus Prehn (S) har fremhævet, at den nye reform er grønnere end den tidligere, hvilket flere eksperter erklærer sig enige i. Det gælder også Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet. "Jeg er enig. Der er mere fokus på grønne mål og grønne initiativer end tidligere," siger Henning Otte Hansen, som dog uddyber, at visse elementer i EU-reformen og selve baggrunden for reformen går efter at "vende udviklingen". Det vurderer Henning Otte Hansen kan gøre landbruget mindre konkurrencedygtigt. "Så der er en vanskelig balance mellem konkurrencedygtighed og bæredygtighed. Eksempelvis vil ideerne om et loft over landbrugenes størrelse og specialisering være skadelige for dansk landbrug," forklarer Henning Otte Hansen. Hos Landbrug og Fødevarer maner man til en smule besindighed: "Vi er som erhverv også meget ambitiøse på den grønne dagsorden. Men det er helt afgørende, at vi får truffet nogle kloge valg om implementeringen, så vi får en landbrugspolitik, der udvikler en bæredygtig og konkurrencedygtig dansk landbrugs- og fødevareproduktion - ikke afvikler den," siger Niels Lindberg Madsen, der er EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer.

Politiken skriver, at fødevareminister Rasmus Prehn (S) erklærer sig klar til at indgå en aftale med rød blok, hvis ikke Venstre skriver under på en klimaplan for landbruget indenfor den næste måned. "Der er heldigvis et meget bredt flertal i Folketinget, som er enig om at leve op til EU's vandrammedirektiv. Så må vi konstatere, at der har været en modvilje i blå blok til målrettet regulering rettet mod den enkelte landmand. Derfor er vi parate til at lave en ny model med flere muligheder. Den model skal udvikles. Det bruger vi frem til 2024 på, så vi forhåbentlig har flere værktøjer i kassen," udtaler Rasmus Prehn blandt andet.

Venstre afviser regeringens ultimatum omkring underskrivelse af en klimaplan for landbruget. Det skriver Politiken. Troels Lund Poulsen (V), finansordfører og partiets forhandler, betegner ultimatummet som "en gratis omgang." "Når det kommer til stykket, tror jeg ikke, at han tør. Han forsøger bare at spille stor mand," udtaler Troels Lund Poulsen om Rasmus Prehn og regeringens ultimatum til Venstre. Troels Lund Poulsen bider mærke i, at Rasmus Prehn (S) ikke lover flere penge til landbruget. Indtil videre har regeringen afsat 700 millioner kroner fra statskassen til landmændene. Resten skal hentes fra landmændenes EU-tilskud. Det kontrasterer, ifølge Troels Lund Poulsen, fra andre klimaaftaler, som for eksempel klimaaftalen for energibranchen. "Det er noget af en forskel i økonomisk prioritet. Det handler om, hvorvidt regeringen er villig til at betale for den grønne omstilling, når det gælder landbruget. Og det lader det ikke til. Hvis man ikke vil det, betyder det, at tusindvis af mennesker mister deres arbejde. Og det er så ikke en aftale, vi vil være en del af," udtaler Troels Lund Poulsen.
Jyllands-Posten, s. 1, 4; Politiken, s. 4 (27.08.2021)

Prioriterede historier

Meldingen er klar på lydfil fra DF-møde i 2015: "I går var vi jo til EU-seminar"
En lydfil er dukket op, der sår tvivl om flere vidneudsagn i den såkaldte MELD-sag. Det er en lydoptagelse fra Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Skagen i 2015, som afslører, at der øjensynligt også blev afholdt et EU-seminar i forbindelse med sommergruppemødet. Morten Messerschmidt (DF) kalder filen for "interessant. Det skriver flere aviser. Lydfilen er optaget af en tidligere medarbejder hos Dansk Folkeparti, Karsten Lorentzen, som var til stede under det omtalte sommergruppemøde i Skagen. På optagelserne kan man høre Morten Messerschmidt holdet et oplæg om arbejdet i Europa-Parlamentet, hvor han på det tidspunkt var delegationsleder for de fire DF'ere som på sad i parlamentet. På optagelserne siger Morten Messerschmidt blandt andet: "Og som I vil vide: I går var vi jo til EU-seminar - ligesom vi var sidste år - organiseret af vores europæiske parti."Optagelsen er det første konkrete bevis på, at et EU-seminar blev afholdt på Color Hotel i Skagen i forbindelse med sommergruppemødet, og forventes at blive bevismateriale i ankesagen, der skal køre ved Østre Landsret på et ikke fastsat tidspunkt. Optagelsen rejser også spørgsmålet, om Peter Skaarup (DF), Dansk Folkepartis gruppeformand, tale usandt, da han ved retten i Lyngby sagde, at han ikke var bekendt med, at der fandt en EU-konference sted.

Det har været først OLAF, EU’s anti-svindelenhed og siden Bagmandspolitiets påstand, at den omtalte konference aldrig fandt sted, og at Dansk Folkeparti derfor uretmæssigt har brugt EU-støttemidler til at finansiere et helt almindeligt sommergruppemøde, hvor EU ikke var en del af indholdet.
Berlingske, s. 6-7, 7-8; Ekstra Bladet, s. 15 (27.08.2021)

Flygtninge fanges i ingenmandsland
Mere end 5.000 migranter har fundet vej til EU via Belarus, og det får nu Polen til at skride hårdere til værks. Det skriver Berlingske. Det sker blandt andet, fordi man frygter en yderligere stigning af flygtninge og migranter som følge af situationen i Afghanistan. Og der er meget der tyder på, at Lukasjenkos regime aktivt hjælper migranterne med at krydse ind i EU. "De hjælper dem med at rejse til Minsk, får en overnatning på et hotel, og så bliver de bragt til grænsen," forklarer forsvarsminister Artis Pabriks fra Letland. I Litauen, Polen og Letland er man begyndt at bremse migranterne med pigtråd og hegn, ligesom mange migranter er blevet skubbet tilbage over grænsen. Den polske ombudsmand har anklaget polske grænsesoldater for at forbryde sig mod Genevekonventionen ved ikke at acceptere 32 afghaneres anmodning om asyl og humanitær beskyttelse. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg siger dog i en udtalelse, at indtil videre, så er hverken Polen eller Letland tvunget til at lukke de strandede migranter ind.

Weekendavisen skriver at Litauen har haft travlt med at vedtage nye love for at kunne håndtere den nye og eskalerende migrantkrise. Det har givet myndighederne mulighed for at hastebehandle anmodninger om asyl, hvilket har ført til kritik fra Europarådet, som henviser til FN's Flygtningekonvention fra 1951. Ingrida Šimonytė, Litauens premierminister, svarede tilbage, at Flygtningekonventionen næppe giver de omhandlende migranter ret til at få deres sager asylbehandlet i Litauen, eftersom der ikke var en trussel mod dem i Belarus, som de kom fra.
Berlingske, s. 15; Weekendavisen, s. 12 (27.08.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Arbejdskamp 2.0
I Weekendavisen kan man i dag læse et interview med Jan Villadsen, transportchef i fagforeningen 3F, som omhandler begrebet "working poor" på arbejdsmarkedet. Interviewet drejer sig omkring udfordringen med Nemlig.com - et online supermarked, som er blevet kritiseret på grund af manglende overenskomst med deres chauffører. På spørgsmålet om, hvorfor Jan Villadsen tror, at han kan stoppe en global udvikling, hvor udenlandsk arbejdskraft kommer til Danmark og arbejder uden overenskomst, svarer han: "Vi sagde allerede i 2008, at problemet med lastbilchaufførerne skulle løses i Europa. Og transportområdet blev det første arbejdsmarked, der blev reguleret i EU. Hvorfor tror du, briterne stemte for Brexit? De kan se, at andre tager deres arbejde for en anden løn, og lønmodtagere vil ikke være en del af noget, der arbejder imod dem. Det indså Europa-Parlamentet heldigvis."
Weekendavisen, s. (27.08.2021)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Danmark sakker snart bagud på forskningen
Børsen bringer i dag en kronik af Connie Hedegaard, bestyrelsesformand for Aarhus Universitet. Hun skriver blandt andet: "I EU rumler det. Man er bekymret over medlemslandenes manglende ambitioner på forskningsområdet, bange for at Europa sakker bagud i det globale kapløb om viden. Først kom Vestagers opfordring før sommer til EU's medlemsstater om at øge investeringerne i forskning og innovation. Herefter fulgte EU-Parlamentet med opfordring om at øge de offentlige forskningsbudgetter til 1,25 pct. af bnp. Og i midten af juli satte EU-Kommissionen trumf på med forslaget om en pagt for forskning og innovation. [...] Jeg håber, at budskaberne fra EU er nået frem til den danske regering, herunder finansministeren og vores nye uddannelses- og forskningsminister, Jesper Petersen. For selvom vi ofte hører skiftende regeringer bryste sig af de danske ambitioner på området, er virkeligheden, at Danmark er på vej til at sakke bagud. [... ] Ved de årlige finanslovsforhandlinger synes det mere regel end undtagelse, at man hiver det kreative regneark frem og medregner alverdens tænkelige poster, så man ad den lidt kunstige vej lige akkurat sniger sig op på kravet. [...] Det er på tide, at vi får afskaffet den besynderlige regnearkslogik, som straffer danske forskere, når de har succes med at hente penge hjem fra EU's forskningsprogrammer, ved at skære tilsvarende ned krone for krone på de årlige finanslovbevillinger til universiteterne. Ikke ligefrem klog incitamentsstyring af universiteterne. Bare ved at lave denne fornuftige ændring, kunne man øge de offentlige investeringer i forskning med omkring 2 milliarder kroner næste år."
Børsen, s. 42-43 (27.08.2021)

Radikale: Den danske forskningsstrategi er for uambitiøs
I et debatindlæg på Altinget skriver Stinus Lindgreen, forskningsordfører i Radikale Venstre, blandt andet: "Det kan virke dyrt at investere i forskning, men det er dyrere at lade være. Hvordan skal vi ellers klare den grønne omstilling, udvikle vores sundhedsvæsen med nye og bedre behandlinger, eller sikre sammenhold i en stadig mere kompleks verden, der kræver viden om mennesker og samfund? Vi er nødt til at investere massivt i forskning. Desværre er ambitionerne i mine øjne ikke høje nok herhjemme. Dels lader det ikke til, at ministeriet prioriteres så højt, som det burde, dels har man alt for lave ambitioner i forhold til de offentlige investeringer. [...] I Radikale Venstre mener vi, at det er på tide at skrue ambitionsniveauet op. Vi skal arbejde på at investere mindst 1,5 procent af BNP i offentlig forskning, og vi skal ikke straffe, men tværtimod være taknemmelig for de mange forskere, der har succes med at hjemtage EU-midler og derved gøre os alle sammen klogere. [... ] Hvis ikke der rettes op her, ender vi i en situation, hvor basismidlerne alene bruges til at finansiere eksterne bevillinger. Det vil fastlåse forskningen på en meget uheldig måde, hvor vi risikerer at overse vigtige emner og banebrydende idéer."
Altinget (27.08.2021)

Det digitale indre marked

Dansk Erhverv om AI: "Vi kommer let til at male fanden på væggen med ny teknologi"
Flere af dagens aviser bringer debatindlæg og kommentarer om brugen og reguleringen af kunstig intelligens. På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Janus Sandsgaard, digitaliseringspolitisk fagchef i Dansk Erhverv. Han skriver blandt andet: "For et par måneder siden blev jeg påkørt i trafikken. Jeg befandt mig i en bil, der holdt for rødt lys, da en medtrafikant opslugt af gaderæs krængede sin bil over kørebanerne, mistede kontrollen og torpedere mig bagfra. [...] Den aften forbandede jeg menneskeheden langt væk og bad en stille bøn til singularitetsguderne om at give mig en verden, hvor elektronhjerner overtager voksenrollen, og hvor vi ikke længere tolererer mennesker bag rattet. Jeg var mennesker-stormer for en stund. Helt så stejlt mener jeg det ikke. Jeg var oprevet. Og jeg ved godt, at det selvkørende mirakel lader vente på sig, og at ingen teknologi kan beskytte ubetænksomme mennesker mod sig selv. [... ] Kunstig intelligens rummer en masse muligheder for ikke bare trafiksikkerhed, men også sundhed, klima og en lettere hverdag. Sikkerhedsstyrelsen bruger for eksempel kunstig intelligens til at standse farlige og ulovlige varer. Vi skal omfavne mulighederne, og det kræver, at mennesket er i kontrol og i centrum for udviklingen. Noget vil markedet klare, fordi vi simpelthen vil afvise skrammel og varm luft. [...] Vi kan ikke stole blindt på et menneske, bare fordi det er et menneske. Tilsvarende bør vi ikke afvise kunstig intelligens, bare fordi den er kunstig. Vi skal stille krav til både mennesker og maskiner og forstå deres indbyrdes forskelligheder. EU er på en vanskelig og særdeles vigtig opgave. Det centrale må være at sikre, at det store flertal med gode idéer og intentioner har grønt lys og ens trafikregler til at udvikle teknologien til alt fra at score kassen til at redde planeten, og meget gerne i smuk kombination."

På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Thomas Ploug, viceinstitutleder på Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet, under overskriften "Derfor er der behov for regulering af kunstig intelligens." Han skriver blandt andet: "Kunstig Intelligens (AI) transformerer verdenssamfundet i disse år. Der forskes i og udvikles systemer til diagnosticering i sundhedssektoren, til forudsigelser af kriminalitet, til at opdage forsikringssvindel, til kreditvurderinger, til optimering af transport på verdenshavene, til forudsigelse af mistrivsel blandt børn og unge, til udvikling af lægemidler og så videre. I april kom EU-Kommissionen med et forslag til, hvordan kunstig intelligens kan reguleres på verdensplan. Ifølge Kommissionen selv, er det første gang nogensinde, der bliver foreslået en retlig ramme for kunstig intelligens. Reglerne skal nu forhandles på plads mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemslandene. Når det er sket, begynder en implementeringsperiode, hvorefter reglerne vil være gældende i hele EU. [...] I kølvandet på udviklingen og anvendelsen af AI rejser der sig etiske spørgsmål. Udviklingen af AI kan føre til økonomisk vækst, øget livskvalitet og bidrage til løsningen af klimaproblemer med mere, men den presser også beskyttelsen af grundlæggende rettigheder og værdier. [...] Et traditionelt synspunkt er, at markedet af sig selv vil lede til en ansvarlig og bæredygtig brug af AI. Givet AI-teknologiens kommercielle potentiale, dens potentiale for misbrug og dens generelle samfundstransformerende karakter, vil en ansvarlig udvikling og brug af AI på tværs af sektorer næppe realiseres af sig selv, og vejen dertil vil under alle omstændigheder have store etiske omkostninger."

I en kronik i Berlingske af Frej Klem Thomsen kan man i dag blandt andet læse: "Algoritmer bruges i stigende grad til at træffe eller støtte beslutninger, ind imellem også meget vigtige beslutninger om for eksempel banklån, medicinske diagnoser og risici for mistrivsel i familier. I sådanne situationer kan det vække bekymring, hvis vi ikke kan få indsigt i grundlaget for beslutningen. [...] 'Den uafhængige ekspertgruppe på højt niveau om kunstig intelligens' etableret af Europa-Kommissionen konkluderer for eksempel i deres etiske retningslinjer for pålidelig AI, 'at procedurer skal være gennemsigtige, at AI-systemers kapaciteter og formål skal formidles åbent, og at beslutninger - så vidt muligt - [skal kunne] forklares til alle, der er direkte eller indirekte berørt.' [...] Uigennemsigtighed er en væsentlig udfordring ved brugen af algoritmer til at træffe og støtte beslutninger. Udfordringens størrelse og karakter afhænger imidlertid af situationen, blandt andet af hvilken information det er, vi har brug for, og hvad alternativerne er. Fordi fordele og ulemper ved uigennemsigtighed afhænger af flere forhold, må balancen mellem dem vurderes fra situation til situation. Den vurdering er vanskeligere og mere krævende end et simpelt krav om, at kunstig intelligens der støtter eller træffer vigtige beslutninger skal kunne forklares. Til gengæld giver den os mulighed for at træffe nuancerede, grundigt gennemtænkte valg om den nye teknologi."
Altinget; Berlingske, s. 28 (27.08.2021)

Finansielle anliggender

Forbrugerne har en besked til Wall Street
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Peter Lundgreen, Lundgreens Capital, blandt andet: "Forbrugerne i de vestlige lande ventede længe på at nedlukningerne skulle ende, og finansmarkederne har længe ventet på at se det øgede forbrug blive til stigende overskud hos virksomhederne, men forbrugerne sender nu blandede signaler. [...] Jeg er ikke bange for den lave amerikanske forbrugertillid, men forbrugerne i Europa bliver også mindre optimistiske, og detailsalget har da taget et skridt tilbage de seneste måneder. Det er også blevet sværere for forbrugerne at bruge penge på grund af den globale forsyningskædes flaskehalse, som nedskæringerne i bilproduktionen er et eksempel på. [...] Den tredje økonomiske motor er de øgede offentlige udgifter, hvor den store amerikanske vækstpakke nu endelig er godkendt. Dette er naturligvis allerede indregnet i investorernes vækstforventninger, og det samme gælder for den største vækstpakke nogensinde i EU. Jeg vurderer, der er en stigende risiko for, at totalt set vil de positive effekter fra de forskellige økonomiske motorer ikke opfylde de nuværende økonomiske vækstforventninger både blandt investorer og sågar forbrugere. Det lyder meget bekymrende, men det behøver dog ikke at blive resultatet. Jeg forventer, at regeringer i mange vestlige lande og i nogle emerging markets-lande simpelthen vil komme med flere såkaldte vækstpakker for at bekæmpe enhver covid-19 relateret økonomisk modvind. Sådanne løsninger er efter min opfattelse ikke sunde set i et makroøkonomisk perspektiv, og hvis der kommer en økonomisk nedtur på et senere tidspunkt, så vil det ramme de svage økonomier meget hårdt. Jeg betragter nedturen som et sandsynligt resultat en dag i fremtiden, men det er ikke en bekymring lige nu, hvilket gør det til så let en løsning at komme med flere finanspolitiske tiltag og øge de offentlige udgifter."
Jyllands-Posten, s. 18 (27.08.2021)

Læren fra finanskrisen skal aflæres
Under coronapandemien har aktiemarkedets afkast og størrelserne på centralbankernes opkøbsprogrammer har slået alle rekorder. Men det kan være sidste gang, at finansmarkederne får så meget hjælp på én gang. Det skriver Jyllands-Posten. Andreas Steno Larsen, chefstrateg hos Nordea, regner med, at centralbankerne vil gå langt for at styre markederne og økonomien gnidningsfrit gennem de kommende års opstramninger. I sidste ende kan man ifølge Nordea og Formuepleje også forestille sig, at centralbankerne vil holde liv i deres opkøbsprogrammer i mange år frem for lavt blus - i det tilfælde, de får behov for at slå markederne på plads igen undervejs. "Den ekstra likviditet har selvfølgelig betydet meget for kurserne. Men der har også været mange ekstra faktorer i spil det seneste årti. Der har ikke været så meget pres på omkostningerne for selskaber, lønvæksten har ikke været særligt høj, og marginerne er blevet forbedret på trods af lav vækst," forklarer Andreas Steno Larsen.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (27.08.2021)

Grundlæggende rettigheder

I ved ikke, hvad I går glip af
I en signatur i Kristeligt Dagblad skriver digital redaktionssekretær Michael Særkjær blandt andet: "Jeg var også privilegeret, fordi jeg i løbet af mine to måneders barselsorlov overværede min søns allerførste skridt. [...] Havde jeg set min søns første skridt, hvis jeg lige som den gennemsnitlige far havde brugt 34 dages orlov? Det er ikke givet. Blev mine chancer for at se min søns første skridt øget, fordi jeg var på barsel i to måneder? Absolut. [...] Ifølge Danmarks Statistik er 34 dages barsel for fædre i 2019 en træg fremgang fra 2018, hvor fædre tog 31,9 dages barselsorlov. Der er mange årsager til, at fædre ikke tager en længere barsel, end de gør. [...] Én ting er, at fædre fraskriver sig uvurderlig tid med deres barn. En anden er, at nybagte fædre snart skal tage stilling til to måneders øremærket barselsorlov, som mor umiddelbart ikke kan røre. Det sker efter, at Ministerrådet og Europa-Parlamentet i 2019 vedtog, at EU's medlemslande skal øremærke otte ugers barsel til fædre senest den 2. august 2022. Debatten har kørt i mange, mange år, inden direktivet blev vedtaget. Alligevel har det rykket ufatteligt lidt ved orlovsperiodens længde for fædre i Danmark. Der er trods alt langt fra 34 dage til to måneder, som snart bliver en rettighed. [...] For at sætte det hele lidt mere på spidsen konkluderer en undersøgelse, som Institut for Menneskerettigheder står bag, at cirka 70 procent af fædrene ”sandsynligvis” ville have holdt to måneders orlov, hvis den var øremærket."
Kristeligt Dagblad, s. 4 (27.08.2021)

Interne anliggender

Den farlige skråsikkerhed
Søren Gade (V), Europa-Parlamentsmedlem for Venstre, advarer om, at en forsimplet debat om situationen i Afghanistan kan forværre situationen for veteraner, der har sat livet på spil i Afghanistan. Det skriver Weekendavisen. "Jeg bruger rigtig mange timer på det her i øjeblikket. Det er faktisk det vigtigste, jeg kan foretage mig. Jeg tror ikke, mange kan sætte sig ind i, hvordan de seneste uger har påvirket nogle af vores veteraner. Mange var ramt i forvejen, men jeg er også i kontakt med folk, jeg ikke forestillede mig ville få problemer. De sidder og kigger på nyheder konstant og har meget svært ved at håndtere det, de ser," siger Søren Gade, og fortsætter: "Jeg så et håb om en bedre fremtid hos nogle mennesker, og at se det håb kollapse er hårdt. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at holde billederne fra Kabul ud. Men nogle gange er diskussionen herhjemme næsten sværere at klare. Selvfølgelig skal vi evaluere og diskutere en krig, der har kostet menneskeliv og ufattelig mange penge, men jeg tror ikke, alle med skråsikre meninger gør sig klart, hvordan det påvirker veteranerne, når journalister - ja, selv fremtrædende politikere - stiller sig op og taler om en forgæves krig," fortæller Søren Gade.
Weekendavisen, s. 1 (27.08.2021)

Gider de unge kommunalpolitik
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver René Schneider, byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti, Hadsten, blandt andet: "Det er et faktum, at danske unge er blandt Europas mest ”dovne” demokrater. Faktisk er de kun overgået af unge i Ungarn og på Malta. Det har en rapport fra Europa-Kommissionen, ”European Youth in Democratic Life”, vist. Rapporten har kortlagt de 15-30åriges politiske bevidsthed i samtlige 27 medlemslande (28, hvis vi tæller Storbritannien med, da de unge her er med i rapporten). Og netop de danske unges deltagelse i regional- og kommunalvalgene er for nedadgående. Ved seneste regionsråds- og kommunalvalg fravalgte hele 42 pct. af danske unge mellem 19-29 år at ulejlige sig hen i stemmeboksen.[...] Hvad kan vi gøre ved det? Og vil vi? Har vi viljen? Hvis vi tror, vi kan gøre en forskel, så er vi nødt til at stille os selv spørgsmålet: Er problemet dovne og ligeglade unge vælgere, eller er problemet uinteressante politikere og uinteressant lokalpolitik? Hvis, det er det sidste, der er problemet, hvad kan vi så gøre ved det? Svaret er ligetil: Alle partier og alle kandidater i alle kommuner må erkende problemet og må så arbejde på tværs af partiskel om at synliggøre vigtigheden af at interessere sig for det lokale demokrati i deres kommune. Også hvis man er mellem 19 og 29 år."
Jyllands-Posten, s. 28 (27.08.2021)

Vi skal også være et parti, der appellerer til at tale pænt til hinanden
I et interview i Politiken melder Tobias Weische, formand, Dansk Folkeparti Ungdom, kulør på en række punkter omkring Dansk Folkeparti og dets synspunkter og ståsted. Han siger blandt andet: "Det er en linje - den mere nationalkonservative - som jeg har kæmpet for i mange år. Som jeg mener er den rigtige for partiet, og som er den, som moderpartiet nu har valgt at dedikere sig 100 procent til", forklarer Tobias Weische og uddyber: "Nu har man for eksempel sagt i forhold til EU, at nu er vi ikke bare kritikere længere, nu vil vi helt ud. Det er en ændring, der er markant. Når vi kigger på håndteringen af familiepolitik, så er det et større fokusområde nu. Jeg tror, at ulempen før har været, at folk har været i tvivl om, hvorvidt man var et rødt parti eller et blåt parti eller et midterparti. Der må bare ikke sås tvivl om, at hvis DF bliver kongemager, så er det altså en borgerlig retning, vi ønsker. " Om Morten Messerschmidts indflydelse udtaler Tobias Weische: "Morten har klart også været en inspiration for mange i DFU. Morten er sindssygt dygtig og kan appellere til enormt mange mennesker. Den særlige EU-kritik, som han har fremført, har været med til at give vores parti en helt anden dybde, og den, sammen med det, som man også havde fra præstefætrene Krarup og Langballe, gav partiet et nationalkonservativt rygstød, som jeg mener, vi i den grad har brug for at have igen."
Politiken, s. 16 (27.08.2021)

Klima

Margrete Auken om havfugle ved Omø Syd: "Faktisk ved vi ikke om problemet bliver alvorligt"
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Margrethe Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF. Hun skriver blandt andet: "Vi står overfor to globale megakriser: Klimaforandringer og forarmelse af naturen. Gør vi ingenting andet end det vi plejer, forstærker de hinanden. Og skal vi håndtere dem, må vi gribe fat i dem begge. Slut med at sige ’en ting ad gangen’ eller for eksempel ’nu må naturen have førsteret’. [...] Den gode historie er imidlertid at vi ikke alene kan klare begge dele samtidigt, tiltagene kan endda i nogle tilfælde styrke hinanden. Eksempler: vi skal i et af Europas skovfattigste lande plante meget mere skov for klimaets skyld. [...] Naturgenopretning skal i fokus. Derfor bør kystnære møller bydes velkommen mange flere steder. Havet omkring Danmark er blandt Europas mest lavvandede hvilket giver os en international pligt til at genskabe livet i havet. Vindmøllerne vil langt de fleste steder være en gevinst i lighed med de genskabte stenrev. Heldigvis generer kæmpemøllerne udsigten mindre end de små fordi store vinger visuelt svinger langsommere. [...] Præventivt bør man stoppe de groveste forstyrrelser, for eksempel motorbådsjagt der for længst skulle være afskaffet i Danmark som den har været i store dele af EU siden 1981 med Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979. Her fik Danmark en undtagelse ind så denne skadelige jagt kunne fortsætte. Beskæmmende. Ligesom det er pinligt at bundtrawl stadig er tilladt i disse beskyttede områder. Og nu er der endda forslag om havdambrug som er meget forurenende!"
Altinget (27.08.2021)

Tænketank: Grønne fonde lever ikke op til navn og signalværdi
Børsen skriver, at en gennemgang af 723 bæredygtige aktiefonde viser, at størstedelen ikke lever op til klimamålene fra Paris-aftalen. "Vores analyse viser, at der er mangel på konsistens og gennemsigtighed, derfor er der brug for regulering som den, EU kommer med," siger Daan Van Acker, dataanalytiker og forfatter til analysen med titlen "Er klimafondene tilpasset klimamålene." Her henviser han til den udskudte detailregulering fra EU som tillæg til Sustainable Finance Disclosure Regulation, SFDR. Analysen af de bæredygtige aktiefonde viser, at hele 30 procent af dem har en negativ score på mellem -10 og -20 procent. En 0 procent-score er på linje med klimamålene, mens en positiv score viser, at fondene mere end lever op til klimamålene. Hos SDG Invest, hvor der investeres ud fra FN's 17 verdensmål er medstifter Anne-Louise Thon ikke i tvivl om, at der ligger et større arbejde i at oplyse - ikke kun investorerne - men også udbyderne i, hvad man må inden for EU's regulatoriske rammer. I marts trådte EU's forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger, SFDR, i kraft. Formålet er netop at undgå greenwashing og dermed sikre korrekt information om bæredygtighedselementerne i de finansielle aktørers investeringsprodukter. I tillæg til SFDR har EU en taksonomiforordning, der er et klassificeringssystem for, hvilke økonomiske aktiviteter der kan klassificeres som klima- og miljømæssigt bæredygtige.
Børsen, s. 30-31 (27.08.2021)

Retlige anliggender

Dom i Düsseldorf forsinker Vladimir Putins gasledning
En tysk domstol meddelte i denne uge, at Nord Stream 2 ikke lever op til EU´s regler. Begrundelsen er, at ejer af gasledninger og leverandør af gas ikke må være identiske. Det er de i i Nord Stream 2's tilfælde. "Det er muligt, at gassen ikke flyder igennem Nord Stream 2 tidligst før begyndelsen af næste år," udtaler Sascha Lohmann, geopolitisk analytiker ved den tyske tænketank Stiftung Wissenschaft und Politik. "Gazprom, der ejer Nord Stream 2, bliver tvunget til at bortauktionere rørledningskapacitet. Det vil forsinke leverancerne yderligere," vurderer Xun Peng, analytiker hos finanskoncernen Refinitiv. I en pressemeddelelse fra Nord Stream 2 lyder det, at man føler sig diskrimineret. Nord Stream 2 mener, at EU bevidst ændrede reglerne i 2019 for at blokere for gasledningen. Derudover vurderer Sascha Lohmann fra Stiftung Wissenschaft und Politik, at også USA's kongres kan finde på at gå imod projektet: "Selv om Biden-regeringen og den tyske regering er enige, betyder det ikke, at Kongressen ikke vil forsøge at afspore færdiggørelsen af gasledningen," forklarer Sascha Lohmann.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (27.08.2021)

Udenrigspolitik

Amerikansk koldkrigsradio returnerer til Østeuropa
I et forsøg på at bremse den frie presses nedtur i Østeuropa lancerer vesten nye "frie" medier bag det tidligere jerntæppe. Udover amerikanske medier har blandt andet Deutsche Welle og flere EU-finansierede netmedier åbnet filialer i blandt andet Bulgarien, Rumænien og Ungarn. Men de amerikanske og europæiske forsøg på at påvirke mediebilledet i de tidligere østlande virker ikke efter hensigten. "Det hjælper intet,” siger den dansk/tjekkiske journalist Ota Tiefenböck. ”Medier som disse henvender sig kun til det samme lille segment. Nemlig de progressive og liberale ungarere i Budapest, som i forvejen føler sig veloplyste og har et bestemt syn på tingenes tilstand,” forklarer Ota Tiefenböck, og fortsætter: "De skulle hellere sende nogle af deres bevillinger og penge til for eksempel Klubrádió,” foreslår den dansk-tjekkiske journalist, og henviser til en regeringskritisk, ungarsk radiostation, som er i store økonomiske vanskeligheder på grund af politisk pres. Medieprofessor Gábor Polyák, fra universitetet i Pécs, deler Ota Tiefenböcks holdning. Han mener, at det største problem for de uafhængige medier i Ungarn er, at de er underfinansierede. ”USA burde snarere have givet direkte støtte til disse eksisterende ungarske medier, som har læsere helt ude i landdistrikterne, i stedet for at lancere et helt nyt hovedstadsmedie,” siger han om Szabad Európas amerikansk-finansierede comeback i Ungarn.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (27.08.2021)

Gazproms nederlag
Weekendavisen skriver, at Nord Stream 2 med al sandsynlighed bliver færdigbygget og taget i brug. Det stod klart allerede i foråret, da USA's præsident Joe Biden tilsidesatte Kongressens sanktioner med det tysk-russiske gasprojekt. I onsdags faldt en afgørelse fra den højere regionale tyske domstol i Düsseldorf, hvor det blev slået fast, at Nord Stream 2 fortsat skal omfattes af EUs gasdirektiv inklusive ændringerne fra 2019. Det vil forhindre det statsejede russiske selskab Gazprom i både at være ejer af den sidste del af ledningen og leverandør af den gas, som skal sendes igennem den. I praksis kommer det nok til at tage både måneder og år for Rusland at imødegå dommen, selv hvis Gazprom forsøger at anke den til den tyske højesteret.
Weekendavisen, s. 12 (27.08.2021)

I Ukraine håber man på en grøn valgsejr i Tyskland
Til det tyske valg næste måned vil mange ukrainere heppe på De Grønne, der vil bremse gasledningen Nord Stream 2. Det skriver Jyllands-Posten. Ukraine har et ambivalent forhold til Tyskland, som er en vigtig økonomisk partner, men som i høj grad også har været medansvarlig for EU's politik over for landet i de senere år. Blandt andet var Tyskland med til at indføre sanktioner efter annekteringen af Krim-halvøen. Derudover sad Tyskland for bordenen, da Minsk-aftalerne kom i hus. Aftaler som mange ukrainere mener, har fastfrosset russisk dominans over den østlige del af landet. Det har skabt negativ polemik mellem de to lande. Det største sure hik mellem Tyskland og Ukraine er den tysk-russiske gasledning Nord Stream 2. "Jeg mener, at det er et farligt våben, ikke blot over for Ukraine, men over for hele Europa," har Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij udtalt om gasledningen. Kritikere mener, at gasledningen vil øge EU's energiafhængighed til Rusland og mindske Ukraines indtægter fra gas. "Det tysk-ukrainske forhold befinder sig på et lavpunkt," mener Mykola Kapitonenko, direktør for Center for International Studies, en udenrigspolitisk tænketank i Kiev.
Jyllands-Posten, s. 15 (27.08.2021)

USA bestemmer
Weekendavisen bringer i dag en kommentar af Mikkel Vedby Rasmussen, lektor på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) havde på forhånd lovet, at regeringen ville føre en mere værdibaseret politik. Men regeringen besluttede sig for, at det ikke var optimalt at tale om værdier i udenrigspolitikken, netop som regeringen i Kabul var brudt sammen, og danske udsendte og deres afghanske kollegaer var strandet i lufthavnen. I stedet understregede både stats- og udenrigsminister, at man først ville koncentrere sig om at få danskerne og deres afghanske hjælpere hjem, og så ville der blive tid til at reflektere senere. [...] Selvom der formentlig ikke er et eneste parti, som er enig med regeringen i hele dens udenrigspolitik, så har regeringen vist evne til at stable flertal på benene, hvor der var behov. Derudover har en regering vide muligheder for at handle på egen hånd i udenrigspolitiske spørgsmål. Fuldstændig som statsministeren og hendes hold ikke har været bange for at bruge deres prærogativer under coronakrisen, er regeringen heller ikke bleg for at forhandle natten lang om EU’s budget eller sende statsministeren til Israel under protester fra Folketinget. [...] Fordi det transatlantiske forhold er i fokus for regeringens udenrigspolitik, vil det ikke blive et opgør med USA, der følger af refleksionerne over Kabuls fald. Når udenrigsministeren får tid til at fremlægge sin strategi, vil den konkludere, at Danmark bliver 'sikrere' af fortsat at lade USA definere, hvad der gør os usikre."
Weekendavisen, s. 10 (27.08.2021)
 

Detaljer

Publikationsdato
27. august 2021