EU i dagens aviser fredag den 27. december 2024

EU i julen den 24. - 27. december 2024

Tophistorier

Trump har pustet til ilden i Grønland. "Det passer ikke, at vi ikke er til salg"
Pele Broberg, en grønlandsk politiker fra Sisimiut, skabte lillejuleaften en profil på Donald Trumps sociale medie, Truth Social, efter Trump skrev, at "kontrol og ejerskab over Grønland er altafgørende", skriver Information i dag. Broberg ønsker at kommunikere med folk, hvor de er, og ser det som en mulighed for at fremme sin drøm om Grønlands selvstændighed. Trumps udtalelser har genstartet debatten om Grønlands selvstændighed og afhængighed af stormagter. Formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, har gentaget, at "Grønland er vores. Vi er ikke til salg." Imidlertid mener Broberg, at Grønland allerede er "til salg" gennem sin økonomiske afhængighed. Samtidig er forholdet mellem Grønland og Danmark anspændt, hvor Aaja Chemnitz fra IA kalder samarbejdet med Danmark for et "lavpunkt". Chemnitz ser Grønland som tættest på Danmark, dernæst EU og så USA og hun advarer mod hurtige løsninger og understreger behovet for en gradvis tilgang til større selvstændighed med fokus på grønlandske præmisser. Trump sendte en julehilsen til Grønland, hvor han fremhævede USA’s strategiske interesse i området og efterfølgende præsenterede Danmark en ny arktisk forsvarsstrategi. En rapport fra Nasiffik viser voksende opbakning blandt grønlændere til EU-medlemskab og debatten om Grønlands fremtid intensiveres forud for forårets parlamentsvalg, hvor både lokale og internationale kræfter kan få betydning.

Kristeligt Dagblad bringer en sikkerhedspolitisk analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Skt. Petersborg for Udenrigsministeriet. Han skriver blandt andet: "Grønland er ikke til salg og vil aldrig komme til salg. Det var det klare budskab fra landsstyreformand Mute B. Egede, efter den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, søndag sagde, at ejerskab af Grønland er en absolut nødvendighed for amerikansk national sikkerhed. Den danske regering kom derefter med sit udspil om oprustning i Grønland, og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) lod forstå, at der ingen sammenhæng var mellem Trumps udmelding og regeringens nye oprustningsplaner i Grønland. [...] Men Grønlands sikkerhedsbehov er ikke en opgave, Danmark kan løfte alene, og ej heller en opgave Danmark får lov til at løfte på egen hånd. Troels Lund Poulsen lod også forstå, at ”vi kommer til at samarbejde med USA”, når det gælder forsvaret af Grønland. [...] Grønland er verdens største ø, den er ombejlet af både amerikanere, russere og kinesere. Det handler om sikkerhed, naturressourcer og adgang til internationalt farvand. Den korteste vej for missiler fra Beijing eller Moskva mod Washington går over Arktis. [...] Når USA byder sig til, så opstår debatten om grønlandsk selvstændighed altid. Den vækker følelser i den danske del af Rigsfællesskabet. Men selvstændighedsspørgsmålet er nok så meget en søgen efter national identitet og en mental vandring, som det er et ønske om et geopolitisk brud med den gamle partner, Danmark, for at ende i armene på en ny, USA. [...] Den vigtigste danske udenrigspolitik foregår derfor i Rigsfællesskabet - ikke i EU eller Nato, hvor vi trods vore dyder altid vil være en lille stat. Og Rigsfællesskabet kan ikke uden USA i den globale politik. Vi er skæbneforbundne med USA. Netop derfor er der grund til både at være ængstelig og parat til handling, når man betragter Trumps genindtagelse af Det Hvide Hus.”

Berlingske bringer onsdag en kommentar af kommentator Jarl Cordua, som blandt andet skriver: "Trumps udenrigspolitik ligner én lang række krav, trusler og fornærmelser - og nu vil han igen købe Grønland. […] Politisk kaos råder nærmest overalt, hvorhen vi ser. Ruslands krig i Ukraine udvikler sig desværre i en retning, hvor 2025 kan ende med et stort ukrainsk kollaps, hvis den nye amerikanske regering stopper våbenhjælpen. Konsekvenserne kan blive helt uoverskuelige både for Ukraine, men også yderligere ændre den sikkerhedspolitiske situation for Europa, hvor Rusland kan få knæsat princippet om, at for store lande kan krig betale sig. [...] Mandag vågnede danskerne op til endnu en Trump-melding, hvor han gentog idéen med at købe og kontrollere Grønland. Hvordan den fortsatte næsegruse begejstring for Trump og hans væbner Elon Musk hos de mange danske kræmmersjæle af såkaldt liberalt tilsnit og nationalkonservative stærkmands-beundrere kan opretholdes efter sådan en udmelding, forbliver mig en stor gåde. Hvordan kan man være dansk og fortsat klappe i hænderne over en udenlandsk præsident, der helt uden at blinke kræver at indskrænke det danske rige ved at overtage og få kontrol med Grønland? [...] Trumps bizarre melding er endnu et vink med en vognstang om, at tiden med den glade storebror, som havde overskud til at passe på sine europæiske fætre og kusiner rinder ud. I Europa skal vi - med tiden - klare os selv både økonomisk og militært. Der er ingen vej udenom. Tiden er også kommet til, at vi genopfinder en fælles europæisk bevidsthed og kultur, som i mindst et århundrede er blevet fortrængt af amerikansk kulturimport."
Information, fredag, s. 1,8-9; Kristeligt Dagblad, fredag, s. 4; Berlingske, onsdag, s. 5 (27.12.2024)

Prioriterede historier

Ny tyske regering får udfordringer nok i 2025
I Ambassadørernes krystalkugle i Jyllands-Posten torsdag skriver Thomas Østrup Møller, Danmarks ambassadør i Tyskland, blandt andet: "Det er ikke til at sige, hvad følgerne bliver af angrebet i Magdeburg - og af at højrefløjspartiet AfD har fået opbakning fra Elon Musk, ejeren af det sociale medie X. I de seneste meningsmålinger op til jul pegede meningsmålingerne dog på CDU/CSU som vinder og dermed på CDU-partiformand Friedrich Merz som ny kansler med SDP og/ eller De Grønne som regeringspartner. Nemt bliver det ikke. For det første skal alle partier klatre ned fra nogle ret høje træer, før der kommer en regering på benene. [...] Uanset udfaldet vil en kommende tysk regering sidde med en række store udfordringer, der i krystalkuglen ser noget foruroligende ud: Verdens tredjestørste økonomi, der længe har været EU's økonomiske lokomotiv, er ved at tabe pusten. [...] Et stort fokus i valgkampen vil derfor være, hvordan fornyelsen og stimuleringen af den tyske økonomi skal foregå og finansieres. Sikkerhedspolitisk går Tysklands - ligesom Europas - udfordringer heller ikke væk af sig selv. Kansler Scholz erklærede i 2022, at et sikkerhedspolitisk ”Zeitenwende” eller tidehverv var på vej. Men i realiteten har dette stadig et stykke vej igen i et Tyskland, der af historiske årsager har en udbredt angst for både krig og Rusland. Selv i SPD og CDU/CSU er der modstandere af visse typer militær støtte - et dilemma, som yderfløjene i form af AfD og BSW profiterer på."

Børsen bringer fredag en kronik af Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Lige netop på et tidspunkt, hvor motoren for Europas økonomi hoster, og hvor Donald Trump rykker ind i Det Hvide Hus, er Tyskland gået i valgkamp. Det hele forværres af, at Frankrig også er kastet ud i politisk og økonomisk turbulens med mistillidsvotum og en ny regering, der hurtigt kan blive udsat for et nyt. I praksis betyder det, at europæerne i første halvdel af 2025 må have blikket stift rettet mod Berlin. Hvem vinder valget den 23. februar, og hvor lang tid vil der gå, før tyskerne kan danne en ny flertalsregering? Med Scholz-regeringens forlis og den alvorlige økonomiske situation, hvor aviserne på ugentlig basis er fyldt med nye meldinger om fabrikslukninger, er der ingen tvivl om valgkampens overdrejningspunkt: Hvordan kan Tyskland gøre op med sit nye image som Europas syge mand? [...] Europa må indstille sig på, at en ny tysk regering næppe vil være på plads før sidst i april. Selvom det udløser et magtvakuum på et højst problematisk tidspunkt, er det nok at foretrække frem for et nyt fornuftsægteskab, der ikke vil kunne stå imod kriser. Denne gang skal den hårde nød om Tysklands finanspolitik knækkes. Tyskland og Europa har nemlig ikke råd til en gentagelse af Ernest Hemingways roman."
Jyllands-Posten, torsdag, s. 25; Børsen, fredag, s. 31 (27.12.2024)

Finansielle anliggender

ECB's Lagarde: Vi er "meget tæt" på inflation på 2 pct.
Den Europæiske Centralbank (ECB) er tæt på at nå sit inflationsmål på 2 procent, men bør forblive årvågen over for risici, især i servicesektoren, udtaler ECB’s topchef, Christine Lagarde, i et interview med Financial Times ifølge Jyllands-Posten fredag. Hun understreger, at prisstigninger i servicesektoren stadig ligger nær det dobbelte af målet, hvilket kræver fokus på lønudvikling og selskabers overskud i eurozonen. ECB har i 2024 påbegyndt en lempelsescyklus og sænket renten fire gange med 25 basispoint, så indskudsrenten nu er på 3 procent. Markedet forventer yderligere rentesænkninger i 2025, hvor renten kan lande omkring 1,75 procent.
Jyllands-Posten, fredag, s. 2 (27.12.2024)

Grundlæggende rettigheder

Donald Trumps comeback truer den globale kamp for menneskerettigheder
Berlingske bringer onsdag et debatindlæg af Rasmus Grue Christensen, direktør for DIGNITY. Han skriver blandt andet: " I de seneste uger har jeg talt med menneskerettighedsforkæmpere fra flere lande med autoritære regeringer. Jeg er vant til deres tørre humor og lette desillusion. Men efter valget af Trump er de mere bekymrede end normalt. […] Hans udtalelser om Ukraine og Mellemøsten giver grund til at tro, at Rusland og Israel ikke skal frygte for sanktioner, hvis de bryder krigens love. Trump omfavner autoritære ledere som Putin, Orbán, Kim Jong-un og Abdel Fatah al-Sisi. USA må forventes at udvide samarbejdet med udemokratiske regimer, dog fraset Kina og Iran, og USAs støtte til at fremme menneskerettigheder vil formentlig falde i de kommende år. […] I de seneste 18 år er der hvert år blevet færre demokratier i verden. 72 procent af verdens befolkning lever i autokratier. Og autoritære ledere bliver stadigt dygtigere til at underminere civilsamfund, medier og frihedsrettigheder. Og selvom der også er få håbefulde lyspunkter, eksempelvis Syrien eller Bangladesh, har Mette Frederiksen ret, når hun siger, at ”den liberale demokratiske del af verden er under pres fra autokratiske regimer.” Statsministeren har også ret i, at vi ”i højere grad skal vise, at vi også vil kæmpe for vores værdier.” Det gælder ikke kun militært. Det gælder også støtten til demokrati og menneskerettigheder. Danmark og EU bør styrke dette engagement i lyset af den nye Trump-administration."
Berlingske, onsdag, s. 23 (27.12.2024)

Institutionelle anliggender

Alle regerende partier tabte stemmer i år
For første gang i over 100 år har alle regerende partier, der gik til valg i den industrialiserede verden, tabt stemmer, skriver Børsen i dag. 2024 blev året, hvor Donald Trump gjorde comeback som præsident, mens demokraterne igen tabte Det Hvide Hus. Samtidig pegede en analyse fra Financial Times på et globalt mønster: Regeringspartier i industrilandene tabte konsekvent terræn ved valg. Dette gælder også europæiske lande som Storbritannien og Frankrig, hvor vælgerne har givet magthaverne "et spark". Ifølge eksperter, som Mujtaba Rahman fra Eurasia Group og Jacob Funk Kirkegaard fra tænketanken Bruegel, er inflation og stigende leveomkostninger den primære årsag til vælgernes utilfredshed. Rahman fremhæver, at vælgerne ser hverdagsproblemer som stigende priser og usikkerhed, snarere end økonomisk vækst, og advarer om, at nyvalgte ledere risikerer at møde samme proteststemning. Kirkegaard tilføjer, at politikerne og økonomer ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på vælgernes oplevelse af faldende købekraft, trods stærke nøgletal som vækst og beskæftigelse. Spørgsmålet er, om de populistiske løsninger, som Trump og andre tilbyder, kan indfri vælgernes forventninger. Både Rahman og Kirkegaard forudser, at vælgerne fortsat vil straffe magthaverne, uanset hvem de er, indtil de økonomiske udfordringer – især inflationen – bliver håndteret effektivt.
Børsen, fredag, s. 24 (27.12.2024)

Interne anliggender

EU-venlig premierminister danner ny regering i Rumænien
Tre rumænske partier har indgået en aftale om at danne en ny regering med den EU-venlige premierminister Marcel Ciolacu i spidsen, skriver flere webaviser mandag. Koalitionen består af socialdemokraterne, et liberalkonservativt parti og UDMR, der repræsenterer det ungarske mindretal. Præsident Klaus Iohannis har ønsket regeringen held og lykke og opfordret til succes for den proeuropæiske koalition. Aftalen kommer efter en tumultarisk periode, hvor første runde af præsidentvalget blev annulleret på grund af påståede russiske hybridangreb. Samtidig gav parlamentsvalget den yderste højrefløj en tredjedel af mandaterne, men koalitionen har formået at holde dem ude af regeringen. Regeringen forventes at få parlamentarisk opbakning senere mandag og står over for flere udfordringer, herunder genafholdelse af præsidentvalget og håndtering af et stort budgetunderskud på 8,6 procent af BNP – det største i EU. Koalitionen har aftalt at opstille Crin Antonescu, en tidligere leder af det liberalkonservative parti, som fælles kandidat til det kommende præsidentvalg.
Jyllands-Posten, mandag; Politiken, mandag; B.T., mandag (27.12.2024)

Klima

Energiø Bornholm handler om andet og mere end Bornholm. Det glemmer debatten
Jyllands-Posten bringer onsdag et debatindlæg af Søren Møller Christensen, direktør, Baltic Energy Island og Troels Ranis, vicedirektør, DI Energi. De skriver blandt andet: "Energiø Bornholms konkrete bidrag - med grøn strøm til 3-4 mio. husstande og en årlig reduktion af CO2-udledningen med over 3 mio. tons - er betydningsfuldt, men den største betydning ligger i dets visionære og innovative karakter, som kan konkretiseres i tre bundlinjer: klima, industri og sikkerhedspolitik. [...] Den første bundlinje er Energiø Bornholms betydning for den grønne omstilling i europæisk kontekst. I den kontekst er Energiø Bornholm først og fremmest vigtig som katalysator for kommende energiøer, især i Nordsøen, hvor EU og de omkringliggende lande i Ostende-deklarationen har sat sig som mål at høste 300 GW havvind i 2050. [...] Den anden bundlinje handler om industri og konkurrencekraft. Danmark har i mange år haft en global førerposition inden for grøn industri og især i vindenergi. Denne position er dog under pres. [...] Den tredje bundlinje har fokus på sikkerhedspolitik. Europa er afhængig af russisk olie og gas, og hos den nye EU-Kommission og nye energikommissær er det en primær prioritet at øge Europas selvforsyning med energi. Energiø Bornholm har både en umiddelbar værdi som et knudepunkt, der helt konkret forbinder elmarkederne i den sydlige Østersø. [...] Samlet set er Energiø Bornholm en samfundsinvestering i kritisk infrastruktur, der rækker langt ud over de umiddelbare omkostninger og har potentiale til at skabe både økonomisk vækst, understøtte forsynings- og sikkerhedsdagsordner samt øge Danmarks strategiske position som vindnation."
Jyllands-Posten, onsdag, s. 23 (27.12.2024)

Konkurrence

Ode til Europa
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Der spreder sig en fornemmelse af, at den gamle verden sygner hen. Europa er i krise. Regeringerne falder i både Tyskland og Frankrig, vi kan hverken forsvare os, forsyne os selv med energi eller gøre os gældende i det økonomiske kapløb med Kina og USA. Der er ingen store europæiske techselskaber, ingen konkurrencedygtig europæisk elbil, ingen europæiske mikrochips. Som man kunne læse i den såkaldte Draghi-rapport, der blev udgivet af Kommissionen tidligere på efteråret: Siden år 2000 er "nettoindkomsten per indbygger vokset næsten dobbelt så meget i USA som i EU". Europa er stagneret, udmanøvreret af USA og Kina. [...] Ja, USA's økonomi er vokset hurtigere end Europas siden år 2000. Men målt på de fleste andre parametre er det USA, ikke Europa, som befinder sig i en eksistentiel krise. Det er ikke i Europa, at man har måttet udvikle begrebet ”deaths of despair”, fordi en markant og stigende andel af befolkningen slår sig selv ihjel med fentanyl og opiater. Det er ikke i Europa, at middellevealderen er stagneret, det er ikke i Europa, at 60 procent af befolkningen lever fra lønseddel til lønseddel, og det er ikke i Europa, at uligheden er eksploderet i en sådan grad, at demokratiet nu er decideret truet af amokløben oligarkisk magt. Med god grund ser vi her i den gamle verden med bekymring på nogle af de samme forfaldstendenser. Men proportionerne tåler ingen sammenligning. I Sverige er kriminaliteten ude af kontrol, siger vi, men antallet af mord per 100.000 indbyggere er fem til seks gange højere i USA. [...] Ja, Europa er udfordret, men vi er også nødt til at spørge os selv, hvilket samfund vi helst vil leve i. Det kræver en særlig vulgær økonomisme at kigge på de sidste 20 års udvikling i USA som en anvisning, snarere end en advarsel. Samlet set er det ikke europæerne, der lever i en taberregion."
Information, fredag, s. 16 (27.12.2024)

Migration

"Gode smuglere er dem, der står deres rygte meget nært"
Den 4. december gennemførte tyske og franske politistyrker en stor aktion mod menneskesmuglere og anholdt 13 mistænkte. Aktionen afslørede kompleksiteten i menneskesmugling i Europa, hvor løst organiserede grupper varetager specifikke ruter og opgaver, skriver Jyllands-Posten torsdag. Ifølge David Suber, ph.d.-studerende i menneskesmugling og grænsepoliti ved University College London samt underviser på Center for Kriminologi ved Oxford University, er det en misforståelse at se menneskesmugling som ét stort, organiseret netværk. Smuglerne er ofte enkeltpersoner, der arbejder midlertidigt for at tjene penge, og de udfører forskellige roller, fra planlægning til transport og opsætning af "safe houses". Menneskesmugling drives af høj efterspørgsel, og smuglerne har økonomiske incitamenter til at sikre migranternes rejse, da betalingen typisk er afhængig af succesfuld gennemførelse. Dog rammer politiaktioner ofte kun lavtstående aktører i hierarkiet, som hurtigt erstattes af nye. Davis Suber kritiserer Europas migrationspolitik, der med grænsehegn og øget overvågning utilsigtet øger efterspørgslen efter smuglere, da migranterne ikke længere kan krydse grænser på egen hånd. Smuglernes ry afhænger af deres evne til at sikre migranternes sikkerhed, hvilket giver et mere nuanceret billede af branchen end det stereotype billede af hensynsløs kynisme.
Jyllands-Posten, torsdag, s. 10 (27.12.2024)

Udenrigspolitik

DF's Ukraine-plan fremstilles som hele Danmarks holdning i russiske medier
DF's Ukraineplan fremstilles i russiske medier som den danske regerings holdning, skriver Jyllands-Posten onsdag. Det danske parlamentsmedlem Morten Messerschmidt (DF) har ganske rigtigt opfordret Ukraines præsident Zelenskyj til at indstille sig på at skulle afgive territorier til Rusland som del af en eventuel fredsaftale, men flere russiske aviser skriver, at det er Danmark, som har opfordret Ukraine til at afstå territorium for fred. Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, påpeger, at den russiske dækning af Messerschmidts plan er rettet mod en krigstræt russisk befolkning. "De trækker den så langt, som de kan, og det er primært rettet mod et russisk publikum," forklarer Splidsboel og tilføjer: "Idéen er at vise, at der er fremdrift, at planen holder, og at Rusland selvfølgelig vinder krigen til sidst." Messerschmidt er af JP blevet spurgt om, hvordan han forholder sig til den måde, russiske medier dækker DF's Ukraine-plan, og om partiet ikke kunne have sagt sig selv, at russerne ville dække planen sådan. Han svarer i en besked, at Tysklands forbundskansler Scholz og Frankrigs præsident Macron begge siger, at man bør sigte efter fred i Ukraine og opremser derefter andre punkter i DF's Ukraine plan. Han afslutter med at skrive: "Hvordan dette måtte blive behandlet af jer og andre medier, interesserer mig ikke."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Johannes Sebastian Lundgaard, medlem, forsvars-, udenrigs- og EU-politisk udvalg, KU. Han skriver blandt andet: "Hvis man skal sammenligne Zelenskyj med en af lederne fra Anden Verdenskrig, skal man se længere øst på. Ignacy Mościcki var præsident i Polen i 1939, da landet blev overfaldet af dets større nabo. Han valgte, at Polen ikke skulle overgive sig. Ligeledes har Zelenskyj valgt, at Ukraine skal kæmpe for sin egen selvstændighed og retten til selvbestemmelse. [...] Det skærer derfor i mit hjerte, når Dansk Folkeparti har udmeldt, at vi fra dansk side bør mindske - ja, nærmest stoppe - den militære støtte til Ukraine. Det skal ifølge partiet gøres for at presse Ukraine til forhandlingsbordet, så vi kan få fred i Europa. På denne måde hævder de altså at være "på fredens hold". [...] At foreslå, at vi skal stoppe med at kæmpe for sagen, fordi »prisen er blevet for høj«, er simpelthen lige så uacceptabel nu, som det var i 1940. Så Messerschmidt! Når du siger, at Zelenskyj er Churchill, er jeg uenig. Zelenskyj er vor tids Ignacy Mościcki - en ære, der ikke er mindre end vor tids Churchill. Zelenskyj giver os i Vesten tid, ligesom Polen gjorde i 1939. Spørgsmålet er, hvem i Vesten vil være vor tids Churchill? Hvem vil kæmpe for vores principper? Hvis du ændrer din holdning på området, kan du nå at blive vor tids Churchill."
Jyllands-Posten, onsdag, s. 10, tirsdag, s. 17 (27.12.2024)

Danmark har en særlig aftale med "banditstaten" Kina - nu kræves det, at den rives i stykker
Kina-kritik er rykket ind i centrum af dansk politik som aldrig før, skriver Jyllands-Posten i dag. Statsminister Mette Frederiksen (S) har offentligt revset Kina i internationale medier og kaldt landet en del af en akse med Rusland, Iran og Nordkorea. Hun har desuden støttet EU-sanktioner mod kinesiske virksomheder, der angiveligt hjælper Rusland i krigen i Ukraine. Samtidig har Alex Vanopslagh (LA) kaldt Kina en "banditstat", og Danmark ser ud til at følge en mere kritisk linje over for Kina. Dog præges dansk Kina-politik af dobbelthed. I 2023 indgik Danmark en samarbejdsaftale med Kina, som fokuserer på klima, miljø og fødevarer. Aftalen blev kritiseret, da flere mente, at regeringen burde have set den tiltagende kritiske holdning mod Kina. EU’s historiske sanktioner mod kinesiske virksomheder markerer en stigende spænding i forholdet til Kina, og spørgsmålet er, om denne kritiske kurs vil intensiveres yderligere i de kommende år. Danmarks arbejdsprogram med Kina vil dog forblive i kraft frem til 2026, selvom tonen er blevet markant hårdere. I en skriftlig kommentar lyder det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: "Sidste år skar vi vores arbejdsprogram med Kina ned, så det har et målrettet fokus på det, vi har en fælles interesse om - især klimaet. Det skifte var udtryk for en realisme i vores Kina-politik. Det nytter ikke noget fuldstændig at vende ryggen til Kina, al den stund at det er en vigtig global aktør, verdens næststørste økonomi og største udleder af CO2. Men vi er heller ikke blåøjede, det er de nye sanktioner mod kinesiske virksomheder et klart signal om."
Jyllands-Posten, fredag, s. 1,6-7 (27.12.2024)

Fri os fra frelstheden
I Weekendavisen skriver udlandsredaktør Anna Libak blandt andet i et Essay: "Hvis man kun må bruge ét ord om USAs kommende præsident, som både hans beundrere og kritikere kan tilslutte sig, må det være skamløs. Trump er den mest skamløse leder, noget vestligt demokrati nogensinde har haft. [...] Blandt de uendeligt mange forklaringer på hans valgsejr - hvoraf en stor del har handlet om Kamala Harris og Demokraternes uformåenhed - er der én forklaring, som glimrer ved sit fravær. Og det er lige præcis Trumps skamløshed. De fleste synes at gå ud fra, at han blev valgt på trods af den - og ikke på grund af den. Men meget muligt var det faktisk lige præcis dén, der gjorde udslaget. For der kan være tidspunkter i et lands og en civilisations historie, hvor skamløshed kan fremstå som en kvalifikation. Og det er, når skam er blevet en ideologi, som det har været tilfældet i USA og i store dele af Europa de seneste år. [... ] USA er dybt forgældet, og Europa ligner mere og mere et industrimuseum. I det forgangne år blev vores magtesløshed udstillet gang på gang. USA og Frankrig blev smidt ud af Sahel-regionen i Afrika. Simpelthen smidt ud. Niger, Mali og Burkina Faso gad ikke at se på dem længere. I Det Røde Hav satte houthierne en stopper for vestlige skibe, uden at Vesten kunne stille noget op. I Ukraine rykkede Putin frem, nu med bistand fra nordkoreanske soldater, helt ligeglad med Vestens fordømmelse og advarsler. I Det Sydkinesiske Hav chikanerede Kina ustraffet filippinske, vietnamesiske, taiwanske og malaysiske fartøjer for at stadfæste sit maritime overherredømme over deres farvande. I Syrien faldt Assad helt uden Vestens mellemkomst: Angiveligt var den amerikanske administration i forhandlinger med Assad-regimet om at hæve nogle af sanktionerne til gengæld for regimets distancering til Iran. Og i Afghanistan, hvor Vesten gennem 20 år forsøgte at skabe en stabil, kvasidemokratisk stat, satte Taleban trumf på: De totalt tildækkede kvinder må ikke mere lade deres stemme høre i det offentlige rum. De må ikke engang synge eller læse højt i deres egne køkkener, hvis det kan høres på gaden. Kort sagt: Det virkede dummere og dummere at insistere på, at Vesten strukturelt undertrykker hele verden og er skyld i alting. [...] Og sådan gik det til, at USA valgte sin til dato mest skamløse præsident. En præsident, som ikke projicerer moral, men magt. Rå magt. Det er slut med at redde verden, nu gælder det om at redde USA. Slut med selvbebrejdelser, for nu skal der prales igennem. Slut med dialog, goddag til trusler. Slut med værdier, goddag til interesser. Det er måske nok et sprog, som den øvrige verden har nemmere ved at forstå. Den tusindtallige migrantkaravane, som havde sat sig i bevægelse mod USA fra det sydlige Mexico kort før det amerikanske præsidentvalg, gik i opløsning ved nyheden om valget af Trump. I Israel fik Netanyahu travlt med at indgå en våbenhvile med Hizbollah, efter at Trump havde dikteret, at Israels krige skal være afsluttet ved hans tiltræden. Fra Kinas Xi Jinping lød der pludselig forsonende toner og ønsket om at ”vælge dialogen over konfrontationen og win-win-samarbejde over et nulsumsspil”. I Ukraine har Putin sat alt ind på en offensiv forud for Trumps tiltræden i skrækblandet forventning om, hvad hans fredsudspil kan gå ud på. Internt i Vesten er en mental revolution i gang - og ikke bare i USA. Under Biden var alting USAs skyld indadtil, mens det udadtil var et demokratisk bolværk mod autokratiet. Under Trump bliver alting USAs fortjeneste indadtil, mens USA udadtil bare forfølger sine nationale interesser som alle andre stormagter. På verdensscenen er Vesten ikke længere bedre end alle andre, vi er bare Vesten. Til gengæld er det også slut med at skamme sig."
Weekendavisen, fredag, s. 14 (27.12.2024)

Genvalgt præsident varsler barsk vinter uden gas i Moldova
Moldovas præsident, Maia Sandu, er blevet taget i ed til sin anden embedsperiode og advarer om en barsk vinter, da Rusland forventes at lukke for gasforsyningen den 1. januar, når den nuværende kontrakt udløber. Det skriver Berlingske og B.T. web tirsdag. Regeringen har erklæret nødstilstand som forberedelse og Sandu opfordrer til sammenhold og lover, at Moldova vil overvinde udfordringerne. Hun fremhæver landets kurs mod EU og Nato samt dets modstand mod russisk pres, både økonomisk og politisk. Ved det seneste valg i november blev Sandu genvalgt med 55,33 pct. af stemmerne i anden runde, men sejren var afhængig af massiv støtte fra moldovere i udlandet. Inden for landets grænser tabte hun snævert til en prorussisk modkandidat. Valget var præget af beskyldninger om russisk indblanding, herunder misinformation og cyberangreb, hvilket Rusland benægter. Sandu understreger i sin tale, at Moldova har "forsvaret demokratiet mod ydre trusler" og opfordrer borgerne til at være stolte af landets kurs mod vestlige værdier.
Berlingske, tirsdag; B.T., tirsdag (27.12.2024)

Hårde sanktioner giver en dårlig start
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Præsident Biden taler om en "historisk mulighed", men lægger ikke skjul på, at der hersker en frygt for, hvordan landets styre vil se ud i fremtiden. Præsidenten understreger derfor, at amerikanerne arbejder på højtryk for "at håndtere de risici", et nyt Syrien udgør. Især én ting fylder i det diplomatiske arbejde: Oprørsgruppen HTS, som har væltet Assad, er på USA's, FN's og EU's terrorlister, eftersom gruppen udspringer af al-Qaeda. Det vanskeliggør diplomatisk samarbejde med HTS og medfører hårde sanktioner mod de facto-ledelsen af Syrien, har seniorforsker ved DIIS, Lars Erslev Andersen, tidligere forklaret i Information. [...] Stemmer i Washington mener, at USA vil vente med at træffe en afgørelse, til de har bygget en stærkere relation til den nye syriske regering. I mellemtiden kan udsigterne til en lettelse af sanktionerne bruges af USA til at gøre syrerne mere lydhøre over for amerikanernes interesser. Tilsyneladende er det også den afventende linje, både England og EU har lagt for dagen. Deres budskab: Det er ikke så meget al-Sharaas og HTS' ord, der tæller, det er deres handlinger i den næste tid. Derfor involverer EU sig ikke med HTS endnu. [...] Ingen ved, hvad det næste kapitel af Syriens historie indebærer. Ingen ved, om al-Sharaa og HTS er islamistiske ulve i fåreklæder. Men EU, USA og andre aktører bør for syrernes skyld hurtigst muligt vurdere, om de kan fjerne HTS fra terrorlisterne, så overgangen til et nyt og bedre Syrien kan ske så effektivt som muligt."
Information, fredag, s. 2 (27.12.2024)

Russisk fragtskib sunket i Middelhavet efter eksplosion
Det russiske fragtskib Ursa Major, ejet af SK-Yug under Oboronlogistics, er sunket i Middelhavet efter en eksplosion i maskinrummet, ifølge Ruslands udenrigsministerium. Det skriver flere webaviser tirsdag. Af besætningen på 16 personer er størstedelen reddet, mens to er savnet. Ursa Major er et 142 meter langt fragtskib bygget i 2009, der senest var i havn i Sankt Petersborg og havde kurs mod Vladivostok. Skibet mistænkes for at have forbindelse til det russiske forsvarsministerium og for mulig våbentransport og både Oboronlogistics og Ursa Major er underlagt sanktioner fra EU, USA og Storbritannien. Det sejlede forbi Danmark den 13. december og udsendte sit sidste radiosignal i Middelhavet mandag aften. En ikke-verificeret video viser skibet i kritisk tilstand, kort før det sank. Selskabet Oboronlogistika meddeler ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Ria onsdag, at skibet gik ned på grund af en terrorhandling.
Børsen, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag, onsdag; Berlingske, tirsdag, onsdag; Politiken, tirsdag; Ekstra Bladet, onsdag; B.T., onsdag (27.12.2024)

Trump er den største og mest uberegnelige i skolegården, men hvor meget vil han mobbe?
Jyllands-Posten bringer fredag en kommentar af Søren Skov Larsen og Henrik Kronborg Iversen, partnere i EY Danmark. De skriver blandt andet: "Lad os sige, at den verdensøkonomiske og globalpolitiske scene er en skolegård, og at vi skriver den 20. januar 2025. På det tidspunkt har en ny elev - i skikkelse af USA's 47. præsident - meldt sin ankomst. Og som de fleste børn i skolegården har frygtet, er Donald Trump allerede fra første spisefrikvarter i stand til at sætte sit markante præg på stemningen. Han er klart den største i skolegården - og samtidig den mest uberegnelige og humørsvingende. [...] Den helt store joker med Trump ved magten vil være, i hvilken grad han vil koble geopolitik med handelspolitik. Vil den økonomiske politik blive brugt som våben i storpolitikken? Og omvendt? I hvilken grad vil det ske? Og vil det i mange tilfælde være som følge af impulsive præsidentielle beslutninger? Det gode er, at vi i EU i dag er langt mere forberedte på Trump 2.0 end den forrige version. […] Erhvervslivet ser ind i en verden med større usikkerhed og turbulens, hvor det gælder om at være omstillingsparat og modstandsdygtig. Og som i skolegården er det en fordel at være letfodet og dygtig til hurtige, gennemtænkte retningsskift. Det ved vi fra vores daglige arbejde med virksomhederne. Og hvis Trump trykker for mange af de andre børn i skolegården for meget og for hårdt på maven, så handler det om at stå sammen, mens gårdvagten spiser frokost."
Jyllands-Posten, fredag, s. 15 (27.12.2024)

Vi sidder lidt i et sort hul, som jeg ikke har lyst til at tale os dybere ned i
Politiken bringer torsdag et interview med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). I 2024 har debatten blandt europæiske og danske ledere været præget af bekymringer om Europas faldende konkurrenceevne. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fremhæver, at EU-landenes økonomi er blevet overhalet af USA og Kina siden 2008. Løkke peger på udfordringer som lav fertilitet, forsvarsinvesteringer og stigende udgifter ved EU's udvidelser med lande som Ukraine og Moldova. Han understreger nødvendigheden af, at Europa handler hurtigere og mere effektivt, især i forhold til Ukraine-konflikten, hvor han mener, at en stærkere europæisk betalingsvilje og langsigtet støtte er afgørende. Han kritiserer EU's langsommelighed og interne uenigheder, der ofte blokeres af lande som Ungarn og Slovakiet, men fremhæver også positive skridt som sanktionspakker og historiske tiltag mod kinesiske virksomheder. "Det, der gælder med Europa i Ukraine-krigen og alle de andre ting, vi taler om, er, at vores analyser er rigtige. Vi gør alt det rigtige. Vi gør det bare for lidt og for langsomt," siger Løkke. Europas udfordring er ifølge Løkke at finde en fælles tilgang, der sætter både nationer og kontinentet først, for at undgå yderligere tilbagegang i en global magtbalance, der allerede har ændret sig dramatisk. "Jeg vil for en gangs skyld erklære mig enig med Trump, for det er sådan set rigtigt nok. Jeg er dansk politiker, og det handler om Danmark. Men det er sagt i en forståelse af, at det at sætte Danmark først i virkeligheden er at sætte Europa først. At sætte Frankrig først ved at sætte Europa først. Det er en relativt ny erkendelse, som ikke har sat sig 100 procent igennem endnu. Men det er vi nødt til at finde nogle svar på. Ellers går det galt for os," siger udenrigsministeren.
Politiken, torsdag, s. 4 (27.12.2024)

Økonomi

2025 bliver et særligt år
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Jeppe Christiansen, adm. direktør, Maj Invest. Han skriver blandt andet: "Vi er på vej mod årets afslutning. Investeringsmæssigt blev 2024 et rigtig godt år. Et aktiemarked med 27 pct. stigning er et tydeligt bevis på dette. Vi fik en stabil global vækst, endda med gradvis fremgang. Inflationen forsvandt, og renterne begyndte igen at falde. De to vigtigste parametre - vækst og rente - udviklede sig dermed bedst muligt. [...] Den europæiske centralbankchef, Christine Lagarde, er en af de få globale beslutningstagere, som har et godt langsigtet overblik over økonomiske sammenhænge og de politiske magtforhold. Hun opfordrer EU til at forhandle seriøst med Trump og tilbyde at hjælpe USA med at løse den skæve handelsbalance mellem USA og EU. Hun foreslår, at EU køber sin naturgas (i flydende form kendt som LNG) i USA og køber militært udstyr af amerikanske virksomheder. Et klogt træk. Det er bedre at købe LNG fra USA end fra Qatar. Der er med andre ord mange åbne spørgsmål af meget stor betydning her ved indgangen til et nyt år. Det bliver et spændende år, som kommer til at definere retningen for global økonomi i en længere periode. [...] På trods af usikkerhed omkring den nye verdenshandel vil global økonomi fortsætte med at vokse i 2025. Den strukturelle vækstimpuls fra USA og flere asiatiske lande er stærk. Det betyder også, at renterne næppe kommer til at falde nævneværdigt herfra. En undtagelse kan dog være i Europa, hvor væksten fortsat er svag. Her vil centralbanken fortsætte lempelserne, indtil væksten igen får fat. Og det tyder faktisk på, at væksten vil komme til Europa igen, om end i mindre grad end i USA."
Børsen, fredag, s. 14-15 (27.12.2024)

De mangler alt
Ruslands økonomi er i dyb krise, præget af skyhøj inflation og stramme sanktioner fra Vesten, skriver Ekstra Bladet torsdag. Inflationen har tvunget centralbanken til at hæve styringsrenten til 21 pct., det højeste niveau siden 2003, og yderligere rentestigninger kan være på vej. Beslutningen har dog mødt massiv kritik fra embedsmænd og oligarker, som mener, at de høje renter skader erhvervslivet og forværrer den økonomiske situation. Ifølge Erlend Bjørtvedt, økonomisk rådgiver for analysevirksomheden Corisk, er den russiske økonomi i frit fald, med alvorlige konsekvenser for både civile og militærforsyninger. Manglen på lastbiler, chauffører og andre vigtige ressourcer forværres af pressede oliepriser og vestlige sanktioner. Det har også medført et fald i rublens værdi og begrænsninger i Ruslands mulighed for at importere varer. Mens andre centralbanker som Den Europæiske Centralbank og Federal Reserve er begyndt at sænke renterne, risikerer de russiske renteforhøjelser at kvæle økonomisk vækst. IMF forventer et fald i Ruslands BNP fra 3,6 pct. i 2024 til blot 1,3 pct. i 2025, hvilket peger på et truende økonomisk kollaps, hvis udviklingen fortsætter.
Ekstra Bladet, torsdag, s. 10 (27.12.2024)