Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information27. januar 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 27. januar 2023



Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Nu fyger anklagerne om terrorisme frem og tilbage mellem Iran og EU
Politiken og Berlingske skriver i dag, at stemningen mellem Iran og EU er kølig, efter EU tidligere i januar stemte for at sætte den iranske Revolutionsgarde på EU's liste over terrororganisationer. Det skete på grund af gardens angivelige vold mod demonstranter i Iran og dens bidrag af droner til Ruslands invasion af Ukraine. Iran advarer nu EU om at sætte garden på terrorlisten og understreger det ved at sortliste 22 borgere og tre organisationer i EU for at "støtte terror" eller "udløse uro" i Iran. Sanktioner vil ramme en fransk-jødisk lokalradio, 'Radio J', en gruppe pro-israelske politikere i Europa-Parlamentet og den tyske byggekoncern Heberger. Afstemningen forpligter ikke EU til at sætte Revolutionsgarden på unionens officielle terrorliste. Men både Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, og flere af de 27 EU-stater er enige med Parlamentet. Præstestyrets og Revolutionsgardens overgreb på de iranske protester er ifølge Ursula von der Leyen "grusomme og forfærdelige, og de tramper på de grundlæggende menneskerettigheder", sagde hun i denne uge i Davos. I EU er man splittet indbyrdes, fordi Revolutionsgarden er ved at være en dominerende, statsbærende institution i Iran. At udpege hele Revolutionsgarden som en terrorgruppe vil forbinde selve kernen i Irans præstestyre og dens internationale indsats i Mellemøsten med terrorisme, mener den iranske udenrigsminister. Det vil Iran ikke finde sig i, skriver Politiken.

Berlingske bringer et debatindlæg af Nikolaj Villumsen, medlem af EU-Parlamentet for Enhedslisten, som blandt andet skriver: "Mens du læser dette, fortsætter regimet i Teheran sin brutale fremfærd mod sin egen befolkning. Demonstranter angribes, folk forfølges og massive mænger af overgreb begås mod et stadigt stigende antal af landets borgere. [...] Hvordan rammer vi så styret i Iran hårdt og klart, men uden samtidigt at påføre den enkelte iraner unødvendig ekstra lidelse? Det diskuteres nu mange steder. [...] Vi kan ramme dem ved, som vi også har anbefalet fra EU-Parlamentets side, at placere dem på EU’s terrorlister. På den måde hindrer vi deres adgang til vestlige ressourcer, og vi rammer økonomisk og politisk hårdt. Samtidig rammer vi på en måde, hvor det vil være klart for den menige iraner på gaden, at vi ikke er ude efter dem, men at vi går specifikt efter styret. At det vil ramme hårdt, kan man se på, at styret i Teheran allerede har reageret vredt på ideen. Det gør de, fordi det netop er sådan et træk, de gerne vil undgå."
Kilder: Politiken, s. 6; Berlingske, s. 27

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Den store exit truer Europa - EU har brug for en Stockholmerklæring
Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten blandt andet: "Intet har i de forgangne uger kunnet konkurrere med diskussionen om, hvorvidt Europa skal levere kampvogne til Ukraine. For det er grundlæggende Europas overlevelse, der er på spil. Men lige under overfladen venter en diskussion om en anden form for overlevelse, nemlig den økonomiske. [...] Den kritiske udvikling har fået bl.a. kommissionsformand Ursula von der Leyen og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, til at røre på sig. Europa må vågne op. Ikke alene må vi reagere på USA's klimapakke, vi må også forstå, at vi ikke længere pr. definition kan handle os til fred og derfor ikke må være så sårbare over for tredjelande, når det gælder alt fra værnemidler over energi til halvledere. Som følge af dette skal EU's stats- og regeringschefer allerede den 9.10. februar diskutere nødvendigheden af en styrket industripolitik med mere lempelige statsstøtteregler og muligheden for på sigt at oprette en ny gældsfinansieret fond. [...] EU-landene må styrke deres konkurrenceevne gennem reformer af alt fra pensionssystemer over uddannelsessystem til innovationspolitik. Dertil kommer, at EU må rykke konkurrenceevne helt op på dagsordenen. [...] Som en del af denne nye diskussion bør EU-lederne også reflektere intenst over, hvorfor europæiske klimavirksomheder nu søger mod USA. Det gør de jo, fordi den amerikanske støttemodel er langt mere smidig end den europæiske. I USA er virksomhederne sikre på, hvad de får i dollars og cents her og nu, nemlig en stor skatterabat, hvis de lægger produktion i USA. I EU kan de gå i gang med en langvarig ansøgningsproces til f.eks. de nye såkaldte IPCEI-projekter. Det kan tage år, uden at de på nogen måde er sikre på at komme igennem nåleøjet. [...] EU-topmødet i februar er blot startskuddet til en længerevarende diskussion om Europas industripolitik og konkurrenceevne. Ikke desto mindre haster det med, at også frihandelsnationen Danmark udvikler klarere idéer."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 30

Institutionelle anliggender: Fortrydelsens element
I Weekendavisen kan man læse en analyse omhandlende den store korruptionsskandale i EU - også kaldet Qatargate. Her skriver journalist Morten Beiter blandt andet: "Sagens italienske hovedperson, det tidligere EU-parlamentsmedlem Antonio Panzeri, har efter over en måned i varetægtsfængsel i hvert fald i sidste uge indgået en aftale med den belgiske anklagemyndighed. Aftalen betyder blandt andet, at Panzeri fremover optræder som kronvidne i sagen, og i bytte for samarbejdet slipper han med højst et år i fængsel, en bøde og konfiskation af alle de værdier, der er forbundet med korruptionen, som efter alt at dømme stod på i flere år med Panzeris græsrodsorganisation 'Fight Impunity' som omdrejningspunkt. [...] Efter sigende er det kun anden gang i den belgiske retshistorie, at en sådan aftale indgås med en såkaldt 'angrende'. Panzeri har blandt andet fortalt, at han har bestukket et belgisk-italiensk EU-parlamentsmedlem, Marc Tarabella, med et beløb i euro svarende til omkring én million kroner, betalt i rater. Tarabella skulle sikre, at udvalgte lande som Qatar og Marokko fik en blidere medfart i EU-Parlamentet, der er kendt for sine kritiske resolutioner om brud på menneskerettighederne i den arabiske verden. Tarabella, som fortsat erklærer sig uskyldig i anklagerne, havde forinden frivilligt trukket sig fra posten som næstformand i DARP, EU-Parlamentets delegation vedrørende Qatar og andre lande på Den Arabiske Halvø. Ligeledes har Tarabella suspenderet sig selv fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater og optræder ikke længere som medlem af gruppen. Han er tillige blevet ekskluderet af sit hjemparti. Et andet EU-parlamentsmedlem, som nu er blevet suspenderet fra den socialdemokratiske gruppe på grund af affæren, er italieneren Andrea Cozzolino, som tidligere trådte tilbage fra sin post som formand for EU-Parlamentets delegation vedrørende Mahgreb-landene. Også Cozzolino erklærer sig uskyldig. For begges vedkommende er EU-Parlamentet ved at behandle en begæring om ophævelse af deres parlamentariske immunitet, så de kan retsforfølges. [...] Endnu er der ikke fuld klarhed over, præcis hvor mange penge der strømmede fra Qatar, Marokko og måske andre lande og ned i lommerne på hvem og som betaling for hvad. Spørgsmål, som Panzeri formentlig kan være i stand til at hjælpe med svaret på. Indtil videre er der i skuffer, skabe og kufferter fundet kontanter for et beløb i omegnen af ti millioner kroner."
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Andre EU-historier

Klima: Det vækker afmagt, når selv økologiske æg er skadelige
I dagens Kristeligt Dagblad og Weekendavisen kan man læse om fundet af sundhedsskadelige stoffer som pfas, en samlebetegnelse for flere tusind fluorstoffer. Kristeligt Dagblad skriver, at der nu også er fundet pfas i økologiske æggeblommer. Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevareministeriet. Miljøminister Magnus Heunicke (S), har sagt, at de sundhedsskadelige stoffer udgør "det potentielt største miljøproblem i Danmark" og folk på blandt andet Facebook er rasende over problemet. "Som mennesker reagerer vi på det, der viser sig lige foran os. Det, vi kan se, smage, høre eller føle. Med historien om de økologiske æg går pfas-stofferne fra at være noget abstrakt, til at være noget vi - og vores nærmeste - sidder og indtager ved spisebordet," siger Simon Elsborg Nygaard, ph.d. i bæredygtighedspsykologi og ekstern lektor på Aarhus Universitet, til Kristeligt Dagblad. Konsekvenserne kan være alvorlige: PFAS-stoffer skader immunsystemet og er blandt andet mistænkt for at øge risikoen for kræft og for ufrivillig abort. Som svar på afmagten er det naturligt at kræve simple løsninger, for eksempel et øjeblikkeligt totalforbud mod pfas-stoffer. Men selv hvis et forbud bliver indført i Danmark eller i EU, vil der gå flere årtier, hvis ikke mere, før pfas-stofferne er helt ude af miljøet; pfas kaldes evighedskemikalier, fordi de er ualmindeligt svære at nedbryde. SVM-regeringen barsler med en national handlingsplan, og Danmark, Tyskland, Holland, Norge og Sverige har forfattet et fælles udkast til et EU-forbud mod pfas.

I Weekendavisen kan man læse, at mange forskere mener, at mediedækningen af fluorstofforureningen er helt ude af proportioner og den skaber unødig panik. "I mediedækningen er det kørt helt ud af proportioner," siger Paula Hammer, klinisk toksikolog samt arbejds- og miljømediciner ved Bispebjerg Hospital, og fortsætter: "Det er glimrende, at dækningen har medført, at der nu virkelig sker noget med regulering af stofferne. Men samtidig er borgerne blevet taget som gidsler. Set i et populationsperspektiv er stofferne problematiske, og de skulle aldrig have været benyttet, men den enkelte dansker har ingen grund til at gå i panik." Philippe Grandjean, professor i miljøtoksikologi og forskningsleder på Syddansk Universitet, bliver alligevel bekymret over tallene, selvom de virker ubetydelige. "Når man kalder helbredseffekterne beskedne, er jeg uenig. Hver gang vi ved en kemisk forurening har sagt, at 'effekterne ligger jo inden for normalområdet', har det vist sig at være mere alvorligt, når man graver et spadestik dybere," siger han. Det er netop de mulige effekter på børns immunsystem, der i disse år driver ændringerne af diverse grænseværdier for indhold i kilder til PFAS. Blandt andet drikkevand, hvor grænseværdien i Danmark fra nytår blev sænket med en faktor 50 til 2 ng/l. Ændringen kommer i halen på en rapport fra det europæiske EFSA, som forsøger at etablere et acceptabelt dagligt indtag for de allermest sårbare, nemlig fostre og småbørn. "Det er ikke alle EU-lande, der som Danmark bruger EFSAs anbefalinger til at justere grænseværdien, og flere lande kritiserer os for at være ekstremt konservative," siger Paula Hammer. Til det påpeger Philippe Grandjean at den nye grænseværdi i USA er 100 gange lavere end den danske. Han mener, at EFSA har begået fejl i sin vurdering.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 4; Weekendavisen, s. 1,5

Retlige anliggender: EU-Domstolen sår tvivl om danske statsborgerskabsregler
På Altinget torsdag kan man læse, at de danske regler, som gør, at børn født i udlandet af danske forældre automatisk risikerer at tabe deres danske statsborgerskab, når de fylder 22 år, er i strid med EU-retten. Det vurderer EU-Domstolens generaladvokat i en foreløbig afgørelse. I en ny udtalelse fra EU-Domstolen i Luxembourg kritiserer generaladvokat Maciej Szpunar de danske regler, der gør, at danske børn født i udlandet automatisk taber deres danske statsborgerskab, hvis de ikke genansøger om det, inden de er fyldt 22 år.
Kilde: Altinget, torsdag

Udenrigspolitik: Løkkestund
I Weekendavisens leder kan man i dag blandt andet læse: "Udenrigsministerens stil er ikke at hænge sig for meget i fortiden. Lars Løkke Rasmussens styrke er tværtimod, at han tilsyneladende uanfægtet kan skifte holdning såvel som parti. Det forlener ham med en stor grad af frisind og ærlighed, som nok har virket uimodståelig på mange ved folkeafstemningen i efteråret. [...] Men da han nu er blevet landets udenrigsminister, kunne det ikke desto mindre være passende at minde om hans andel i det, som med længder er blevet den største europæiske katastrofe siden Murens fald. Det handler naturligvis om den afhængighed af russisk gas, flere europæiske lande i varierende grad fik og nu betaler dyrt for. Den fatale forbundethed styrkede den russiske præsident i den tro, at betydelige europæiske lande næppe ville gøre afgørende vrøvl, hvis han angreb Ukraine. Han var tryg i sin forvisning om, at han havde os i sit greb. [...] Gaskatastrofen har mange fædre, og Løkke bør stille op i rækken. Men hvorfor overhovedet bringe denne gamle sag op? Har ikke alle for længst forstået situationens alvor? Fordi den også fortæller noget om, hvad vi kan vente os af en politiker, som dengang styrede uden om de parlamentariske forretningsgange, overhørte betydelige advarsler og fralagde sig ansvaret for en dybt kontroversiel beslutning. Af og til har den slags handlemønstre skæbnesvangre konsekvenser."
Kilde: Weekendavisen, s. 12

Klima: På støtten
I en kommentar i Weekendavisen skriver journalist Frede Vestergaard blandt andet: "USA satser milliarder på grøn omstilling. Hvordan kan Dansk Industri og EU kritisere det? [...] Mærkeligere bliver det af, at nogle af Dansk Industris store medlemsvirksomheder - deriblandt Vestas og Siemens - i en årrække har nydt godt af subsidier til udvikling og produktion. Ikke kun fra staten, men også fra danske elforbrugere, som i årevis har måttet betale overpris for strøm fra vind og sol gennem det såkaldte pso-tillæg. De har som Mærsk og Aalborg Portland fået særbehandling. Og der kommer flere subsidier, for at Danmark kan leve op til CO₂-reduktionsmålet på 70 procent. I sidste uge godkendte EU-Kommissionen, at Danmark bruger otte milliarder kroner på at støtte et system, der opsamler CO₂ fra fabriks- og kraftværksskorstene og pumper den ned i undergrunden. [...] Det hele udspringer af, at præsident Biden i august fik godkendt en gigantisk klimapakke. Den bærer navnet Inflation Reduction Act, så det ikke lyder af statsstøtte. Pakken gør det muligt at bruge 369 milliarder dollar til grøn omstilling frem mod 2030, mest i form af skatterabatter, som er mindre synlige end direkte støtte. Med til pakken hører, at støtten i reglen kun gives til produktion af grøn teknologi i USA for at sikre, at den skaber arbejdspladser i USA og ikke i Kina - eller Europa. Ellers var den ikke blevet vedtaget. Det er især derfor, EU-Kommissionen og Dansk Industri er imod den. Det vil kunne få europæiske virksomheder til at flytte produktion til USA, lyder det. Så IRA-loven truer nu med at udløse en handelskrig mellem EU og USA. [...] Det lugter ærligt talt af hykleri. Efter mere end 20 års europæisk kritik af USA for ikke at nedbringe CO₂-udledningen har et lille flertal i Kongressen besluttet at handle. Kan Dansk Industri og EU-Kommissionen så være bekendt at kritisere amerikanerne for at bruge subsidier, som Danmark og Europa selv har gjort? Det vigtigste bør vel være at nedbringe CO₂-udledningen."
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Kan Algeriet løse Europas energiudfordringer?
Lynge Gørtz Smestad, chefanalytiker i Danmarks Eksport- og Investeringsfond, skriver i en analyse blandt andet: "Algeriet kan komme til at spille en afgørende rolle i Europas bestræbelser på at finde nye energipartnerskaber, men landets strukturelle problemer er en udfordring. [...] Algeriet leverer allerede cirka 11 procent af den gas, EU importerer udefra, og landet har verdens 11.-største gasreserver. [...] Så med sin placering klos op ad Europa virker Algeriet umiddelbart som en oplagt mulighed for Europa i bestræbelserne på at finde nye energileverandører. At udnævne Algeriet til Europas energimæssige redningsland er dog lettere sagt end gjort, for landet står over for en række strukturelle udfordringer, som gør europæerne tøvende over for tanken om at satse på Algeriet som energileverandør. [...] For det første har europæerne lært af bitre erfaringer, at det er forbundet med stor risiko at indgå langvarige aftaler og store investeringer i lande med politisk ustabilitet. [...] For det andet er energiforsyninger fra Algeriet forbundet med væsentlige geopolitiske udfordringer - både i forhold til Marokko og Rusland. Algeriet har en diplomatisk konflikt med Marokko om blandt andet Vestsahara, og landet har lukket for gassen i én af de tre pipelines, der forsyner Europa med gas fra Algeriet, fordi den går via Marokko. [...] Europa har både penge og den teknologiske knowhow til at kickstarte en større udvidelse af gasproduktionen i Algeriet. Der ses allerede de første spæde spadestik til, at europæiske virksomheder er begyndt at intensivere investeringerne i Algeriet. [...] Derfor bliver det spændende at følge landet og investeringerne i energisektoren de kommende år."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Finansielle anliggender: Trods løfter: Kun 8,5 procent af vestlige virksomheder har forladt Rusland
Jyllands-Posten skriver, at på trods af løfterne fra forskellige vestlige virksomheder om at forlade Rusland, så er det kun 8,5 procent, som hidtil har gjort det. Det fastslår professorerne Simon J. Evenett fra Universität St. Gallen og Niccolò Pisani fra International Institute for Management Development (IMD) i Lausanne. "Da Rusland invaderede Ukraine, var i alt 2.405 datterselskaber ejet af 1.404 EU- og G7-selskaber aktive i Rusland. I slutningen af november 2022 havde kun 8,5 procent af denne pulje af virksomheder frasolgt mindst ét datterselskab i Rusland. Disse frasalgsrater ændrede sig næppe i 4. kvartal 2022," skriver de. Siden den russiske invasion af Ukraine har der været flere bekræftede frasalg fra virksomheder med hovedsæde i USA end fra virksomheder med base i EU og Japan. Alligevel antyder resultaterne, at færre end 18 procent af de amerikanske datterselskaber, der opererer i Rusland, er blevet fuldstændig frasolgt siden invasionen af Ukraine. Derimod har 15 procent af de japanske og kun 8,3 procent af EU-virksomheder afhændet datterselskaber i Rusland.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Interne anliggender: Forfatningskrise i Spanien
Information bringer en analyse skrevet af Europakorrespondent Tore Keller. Han skriver blandt andet: "Spaniens premierminister, Sanchez, bløder linjen op over for den catalonske uafhængighedsbevægelse. Det sikrer ham støtte i parlamentet, men åbner for voldsom kritik i et valgår, hvor landet også har EU-formandskabet. [...] Regeringen siger, at beslutningerne om at fjerne en særlig forbrydelse vedrørende »oprør« mod staten fra den spanske straffelov skyldes, at man ønsker at lægge debatten om catalonsk selvstændighed til hvile og stabilisere landet efter årtier med heftige debatter om catalonsk løsrivelse og deraf følgende politisk radikalisering og polarisering. [...] Netop den lov er tidligere blevet brugt mod de catalonske ledere, der gennemførte en forfatningsstridig folkeafstemning i 2017. Nu kan de slippe billigere, og det får de spanske borgerlige og den ydre højrefløj til at se rødt. [...] Den spanske premierministers beslutning ses af kritikerne som en opblødning af statens tilgang til catalonsk uafhængighed og som indrømmelser til det catalonske venstreparti ECR, som Sanchez er dybt afhængig af for at have flertal i parlamentet. [...] For kritikerne leder Sanchez' forsøg på at ændre på udpegelsen af dommere tankerne hen på Polen og Ungarn, som har fået voldsom kritik for deres manglende retsstatstilstand og indblanding i dommerudpegelser. Omvendt siger Sanchez, at flere af de siddende dommere har overstået deres embedsperiode, og at det er vigtigt for det juridiske systems funktion at udpege nye. Både dommerspørgsmålet og Cataloniens rolle kan således give en benhård valgkamp i et år, hvor Spanien samtidig skal stå i spidsen for EU-samarbejdet i det andet halvår. De regionale og lokale valg i maj vil give et fingerpeg om, hvorvidt Spanien til parlamentsvalget vil trække så langt til højre, som meningsmålingerne indikerer. [...] Det spanske parlamentsvalg finder sted, samtidig med at Spanien har formandskabet for EU-samarbejdet i andet halvår af 2023. Premierminister Sanchez vil med EU-formandskabet vise, at hans regering er europæisk orienteret - og at den har støtte fra kontinentets stærkeste magter i Frankrig og Tyskland til sin politiske kurs."
Kilde: Information, s. 1,10,11

Udenrigspolitik: Fogh til salg
I Ekstra Bladets leder kan man i dag blandt andet læse: "I dag er den tidligere statsminister og Nato-generalsekretær en af Taiwans varmeste fortalere. Senest har han i flere interviews anbefalet alle danske virksomheder at forlade Kina. Og Vesten skal være klar til krig, hvis Kina truer Taiwan. Til gengæld bliver Anders Fogh mindre klar i mælet, når han bliver spurgt om sin økonomiske forbindelse til Taiwan. Østaten støtter nemlig Foghs fond Alliance of Democracies Foundation. Men beløbet er hemmeligt. [...] Tidligere minister Mogens Lykketoft (S) efterlyste torsdag i Politiken svar på, hvor mange penge der kommer fra Taiwan, og hvordan finansieringen påvirker Foghs stærke engagement. På Ekstra Bladet deler vi den nysgerrighed. Anders Fogh havde nemlig som statsminister næsegrus beundring for kommunist-Kina, og hans regering indgik store samarbejdsaftaler med den asiatiske stormagt. [...] Han var også Beijing-regimets væbner i spørgsmålet om at få ophævet EU's våbenembargo mod Kina. [...] På kundelisten var også en lettisk bank, hvor Fogh blev næstformand i bestyrelsen. Banken har brudt FN- og EU-sanktioner mod Nordkorea og er gået konkurs med milliardgæld. Ifølge Børsen efterforskes Fogh af lettisk politi for økonomisk kriminalitet, og konkursboets kreditorer kræver millionerstatning fra eks-statsministeren."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 28

Finansielle anliggender: Rohde: Minusrenter kan ramme os igen
I Berlingske kan man i dag læse, at nationalbankdirektør Lars Rohde peger på en vej til, hvordan danskerne igen kan få negative renter. "På den helt korte bane vil vi ikke få negative renter, men når centralbankerne får bugt med inflationen og får den ned på to procent igen, kan jeg sagtens forestille mig, at vi kan få minusrenter igen. Det kan ske, hvis inflationen ender med at gå endnu længere ned end de to procent," siger han. Professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Philipp Schröder, mener, at det er usandsynligt med negative renter igen, men ikke umuligt. "Aldringen af befolkningen er en del af årsagen til de lave renter. Det er balancen mellem, hvor mange der vil låne ud, og hvor mange der vil låne. Hvis det derfor går tilbage med globaliseringen, og vi får en situation, hvor kapitalen ikke kan flyde frit, så er det muligt med negative renter i meget isolerede områder geografisk," siger han. For at få bugt med den kraftigt stigende inflation har Den Europæiske Centralbank, ECB, og Nationalbanken sat de pengepolitiske renter op i juli sidste år for første gang i 11 år. Dermed kom eurorenten igen op på nul.
Kilde: Berlingske, s. 8

Sikkerhedspolitik: Militæranalytiker: Danske F-16-fly til Ukraine bliver tidligst til oktober
I Børsen kan man i dag læse, at Tyskland onsdag gav grønt lys til lande, som ønsker at sende tyske Leopardkampvogne til Ukraine. Tyskland selv sender 14 kampvogne til fronten, mens flere er på vej fra europæiske allierede. Men allerede nu åbner diskussionen om, hvorvidt kampfly, som Ukraine efterspørger, skal sendes afsted i kølvandet på kampvognene. I Danmark råder forsvaret over 30 velfungerende F-16-kampfly. Det forklarer Hans Peter Michaelsen, forhenværende militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Han ser ingen mulighed for, at Danmark begynder at donere de gamle F-16-fly, før de bliver udskiftet af de nyere F-35 fly, som Danmark har købt og forventer første levering af til oktober. "Hvis det så bliver aktuelt til oktober, er der nogle andre lande, der skal gå forrest - Holland f.eks. - og så kan det være, at man godt kan undvære et par enkelte af vores egne, som stadig kan flyve et par år," siger han og fortsætter: "Ligesom man er påpasselig med at love danske Leopardkampvogne, bliver det nok det samme med F-16-flyene."
Kilde: Børsen, s. 22-23

Finansielle anliggender: Kampen mod inflation skal vindes - også selvom højere renter gør ondt
I Børsens leder af Steen Bocian, cheføkonom og økonomisk redaktør, kan man i dag blandt andet læse: "De økonomiske dilemmaer er udtalte, når der i næste uge er møder i den amerikanske og den europæiske centralbank. Inflationen skal under kontrol - men omvendt er der betydelige negative effekter af de hidtidige renteforhøjelser. Markedet håber på forsonende toner fra centralbankerne, men det er måske ikke dét, vi bør håbe på. Hvis inflationen bider sig fast, kan udviklingen blive svær at håndtere. [...] Der tales nu om muligheden for en blød landing, og det er ikke kun i USA, at stemningsskiftet er tydeligt. Synet på europæisk økonomi er også løftet markant. Siden årsskiftet er det tyske aktiemarked steget med 7,5 procent, og samtidig er den tiårige tyske statsobligationsrente faldet med 0,25 procentpoint, da inflationsfrygten er aftaget. Men den spirende optimisme har en skyggeside. Lettelsens suk på de finansielle markeder gør, at den inflationsdæmpende effekt af de hidtidige pengepolitiske stramninger udvandes - og dermed kan det blive sværere at få inflationen under kontrol. Den Europæiske Centralbank (ECB, red.) ser da også på udviklingen med en vis bekymring. Det er glædeligt, at økonomien ikke er gået i bakgear, men som ECB-chef Lagarde sagde i Davos i sidste uge, så er inflationen fortsat alt for høj. Markedet gør derfor klogt i ikke at sætte spørgsmålstegn ved centralbankens vilje til at fortsætte med de pengepolitiske stramninger, indtil vi kan vide os sikre på, at kampen mod inflationen er vundet. [...] Denne gang forventer markedet, at renten i Europa vil holde sig i under 3,5 procent, mens den i USA næppe kommer meget over 5 procent. Men hvis skal slippe så billigt, må der ikke begås fejl."
Kilde: Børsen, s. 40

Finansielle anliggender: Vil USA snuppe Europas grønne industri?
I Børsens Indsigt af EU-korrespondent Louise With kan man i dag blandt andet læse: "Forkortelsen IRA spøger igen i Europa. Denne gang henviser de tre bogstaver ikke til den irske oprørsbevægelse i Nordirland, men derimod til USA's nye støttepakke, der har fået navnet Inflation Reduction Act - en gigantisk klima- og energipakke, som fra 1. januar pumper 369 mia. dollar, godt 2500 mia. kr. ind i den grønne industri i form af lukrative støtteordninger og skatterabatter. [...] I EU vakte det behørig begejstring, da IRA blev vedtaget i august 2022. Endelig ville USA efter mange års fodslæben begynde at handle og investere i klimaomstilling. Men i løbet af efteråret fulgte en voksende bekymring - især i store EU-lande som Tyskland og Frankrig. Problemet er, at der ikke kun er muligheder, men også betingelser: IRA-pakken kommer med “køb amerikansk”-klausuler, der giver frygt for, at den vil støvsuge EU-landene for grøn industri, job og investeringer - som i stedet vil rykke over Atlanten for at få del i de nye mega-støttepuljer. [...] EU-formanden Ursula von der Leyen har tegnet hovedlinjerne op. Det gjorde hun i en tale ved World Economic Forum i Davos og varslede, at et af redskaberne bliver en ny lempelse af EU's støtteregler. Igen er statsstøtte altså et af de værktøjer, der bliver hevet op af værktøjskassen - ligesom støttereglerne blev lempet under coronakrisen i 2020 og igen i foråret 2022, da energikrisen ramte. [...] Nu er der så åbnet for ekstraordinær statsstøtte igen, denne gang for at hjælpe forbrugere og virksomheder gennem energikrisen. Og i næste uge ventes forslaget om flere lempelser for at imødegå USA's IRA-satsning. Derefter kommer en kamp om både lempelsernes omfang, og hvor længe de skal vare. Den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager har i et lækket brev til EU's finans- og økonomiministre sendt det samme varsel som Von der Leyen - at der er nye lempelser på vej. Hun har dog også advaret mod at gå for langt og har flere gange meldt ud, at man “ikke kan bygge konkurrenceevne ud af subsidier”.
Kilde: Børsen, s. 16

Sikkerhedspolitik: USA's store militære planer med Ukraine
Hakon Redder, udenrigsredaktør på Børsen, skriver i en analyse blandt andet: "Billeder fra det østlige Ukraine minder i skræmmende grad om fotos fra sønderskudte tyske byer efter afslutningen af Anden Verdenskrig. Men efter tyskernes overgivelse i 1945 begyndte de allierede ikke genopbygningen med et tomt ark papir. Planlægningen af efterkrigstidens politiske og økonomiske arkitektur var for længst i gang. Tilsvarende rækker planlægningen i Biden-regeringen langt ud over hjælp til Ukraine med Bradleys- og M1-Abrams-kampvogne og nu muligvis F-16-fly. Overordnet handler det om fremtiden med et autokratisk, fjendtligt Rusland langs Nato‘s grænser. [...] Ukraine har her og nu brug for alt, hvad våbenindustrien i Vesten kan levere. Men det indgår også i USA's langsigtede planlægning, at strømmen af våben og ammunition skal fortsætte. Fordi Ukraine skal have så stærkt et forsvar, at det vil afskrække Rusland fra en ny invasion. En alliance med Ukraine som kommende EU-land er selvfølgelig en option. Med status som kandidatland er det første skridt i hvert fald taget. Men trods al den aktuelle sympati er der lang vej for et land, der på korruptionslisten hos Transparency International er nummer 122 blandt 180 lande. [...] Nato-medlemskab synes udelukket. Provokationen over for Rusland vil være for stor. Der er kun cirka 490 km fra Moskva til den ukrainske grænse. I USA's State Department er tankegangen derfor, at Ukraine hverken skal være medlem af forsvarsalliancen eller have den traktatmæssige garanti i form af en kopi af Nato‘s artikel 5 - et angreb på ét Nato-land er et angreb på alle - der har været diskuteret."
Kilde: Børsen, s. 23

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
27. januar 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark