EU i dagens aviser fredag den 27. juni 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: EU under pres fra USA: Tolden splitter medlemslande – Danmark og Tyskland kræver hurtig aftale, mens gengældelse forberedes
Ifølge Ritzau skriver Ursula von der Leyen, at EU har modtaget et nyt forhandlingsudspil fra USA om told på europæiske varer. EU-Kommissionens formand understreger, at "EU er klar til at indgå en aftale, men ikke for enhver pris." Hun nævner, at alle muligheder stadig er på bordet, hvis en aftale ikke nås. Den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, opfordrer til en "hurtig og enkel" handelsaftale, mens Emmanuel Macron understreger, at Europa skal svare igen, hvis USA fastholder tolden. Ifølge Børsen presser Tysklands kansler Friedrich Merz EU til hurtigt at forhandle en handelsaftale med USA. Merz kritiserer EU-kommissionens strategi som "alt for kompliceret" og ønsker emnet på dagsordenen ved EU-regeringschefernes topmøde. Han har støtte fra Frankrigs Emmanuel Macron og Italiens Giorgia Meloni. EU-diplomater udtrykker bekymring for, at håbet om en bedre aftale svinder, mens USA truer med at øge tolden, hvis en aftale ikke nås inden 8. juli. Ifølge Ritzau skriver statsminister Mette Frederiksen, at EU skal være klar til at svare igen, hvis USA ophæver deres toldpause på europæiske varer. På et EU-topmøde i Bruxelles understregede hun, at EU-Kommissionen bør fortsætte forhandlingerne, men at straftold kan blive nødvendigt. Frederiksen sagde: "Mit temperament er til, at hvis amerikanerne fastholder, så bliver vi selvfølgelig nødt til at svare igen på tilsvarende måde." EU-Kommissionen, ledet af handelskommissær Maros Sefcovic, forhandler med USA for at undgå en handelskrig.

I en analyse i Information skriver Tore Keller, at EU står over for en udfordring med USA's truende straftold. Den tyske kansler Friedrich Merz opfordrer til en "hurtig og beskidt" aftale med USA. Den spanske premierminister Pedro Sánchez kritiserer de "uretfærdige og ensidige" toldsatser. EU-Kommissionen forbereder modforanstaltninger, hvis USA fastholder tolden. "Vi bliver nødt til at gengælde og genskabe balancen i nogle nøglesektorer," sagde EU's industrikommissær Stephane Sejourne. EU overvejer også at give USA større indflydelse på digital politik.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Information, torsdag; Børsen, torsdag; Jyllands-Posten, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag

Sikkerhedspolitik: Frederiksen ser store udfordringer i EU’s forsvarsoprustning: Økonomien skal bære indsatsen efter NATO-topmøde med øgede udgifter
Ifølge Ritzau forventer statsminister Mette Frederiksen udfordringer med EU's oprustning af forsvarsindustrien. På et EU-topmøde i Bruxelles udtalte hun, at det er en "stor rolle", som EU skal spille i forbindelse med oprustningen. Frederiksen understregede, at "det svære er at sørge for, at vi har en økonomi, så det rent faktisk kan lade sig gøre." Hun mener, at EU skal opbygge en stærk økonomi for at sikre tilstrækkelig produktionskapacitet i forsvarsindustrien. Ifølge Børsen har Nato-topmødet i Haag resulteret i en betydelig politisk sejr for både USA og Europa. Donald Trump har sikret en aftale om at øge forsvarsudgifterne til 5% af BNP. Trump udtalte: "I en historisk milepæl har Natos allierede forpligtet sig til en dramatisk stigning i deres forsvarsudgifter." Samtidig har Nato bekræftet sin støtte til Ukraine og udpeget Rusland som en trussel. EU står over for udfordringer med en kommende handelsaftale med USA, især efter Trumps toldtrussel mod Spanien. Ifølge Politiken er Spaniens premierminister Pedro Sanchez under pres fra både USA og internt i Spanien. Under et EU-topmøde i Bruxelles kritiserede Sanchez USA's trussel om straftold på spanske varer som "dobbelt uretfærdigt". Han understregede, at spørgsmålet om forsvarsudgifter er en NATO-sag, mens handelspolitik er en EU-sag. Økonom Jacob Funk Kirkegaard bemærker, at Sanchez' modvilje mod fælles EU-gæld er et "eklatant selvmål", der kan mindske sandsynligheden for fælles europæiske initiativer. 

I en analyse i Berlingske skriver Simon Kruse, at EU står over for udfordringer efter NATO-topmødet, hvor mange ledere kaldte det for en "genfødsel" og et "vendepunkt". EU skal nu finde midler til at opfylde forsvarsforpligtelserne, mens EU-Kommissionen tilbyder en lånemekanisme på 150 milliarder euro. "Hvis ikke NATO i sin sluterklæring kan sige, at det handler om Ruslands krig mod Ukraine... så mangler rationalet," siger Sten Rynning. EU's ledere skal nu navigere i en kompleks forsvarsindustri og budgetprioriteringer.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Børsen, torsdag; Politiken, fredag, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udvidelse: Frederiksen: Ungarn er en udfordring – men EU bør udvide mod øst
Ifølge Ritzau erkender statsminister Mette Frederiksen, at Ungarn er en udfordring for Ukraines vej mod EU-medlemskab, men hun mener, at EU bør arbejde for udvidelse. Frederiksen udtaler, at "vi skal bringe både Vestbalkan, Moldova og Ukraine så tæt på os som overhovedet muligt." Ungarns premierminister, Viktor Orbán, blokerer for fremskridt, da han mener, at integration af Ukraine vil bringe krigen ind i EU.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag; Jyllands-Posten, torsdag

Udenrigspolitik: EU forlænger Rusland-sanktioner trods splittelse – Orbán truer stadig 18. sanktionspakke
Ifølge Ritzau er EU-landene blevet enige om at forlænge sanktionerne mod Rusland med seks måneder på et topmøde i Bruxelles. Sanktionerne giver EU mulighed for at indefryse 200 millioner euro i russiske aktiver. Der er dog uenighed om en 18. sanktionspakke, hvor Ungarn og Slovakiet truer med veto. EU's præsident, António Costa, udtaler: "Den 18. sanktionspakke er på vej." Sanktionerne er en reaktion på Ruslands krig mod Ukraine. Ifølge en artikel fra Altinget.dk er der blevet givet grønt lys til en forlængelse af EU's økonomiske sanktioner mod Rusland, hvilket fjerner en stor udfordring for det kommende danske EU-formandskab. Den ungarske premierminister Viktor Orbán havde truet med at blokere forlængelsen, men sanktionerne forbliver nu i kraft i yderligere seks måneder. Orbán blokerer dog stadig for den 18. sanktionspakke. Statsminister Mette Frederiksen udtalte: "Det er et godt spørgsmål, og det er jo selvfølgelig noget af det, jeg bryder mit hoved med."

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag; Altinget.dk, fredag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Flere EU-lande presser på: Undersøg Israels overholdelse af associeringsaftale
Ifølge Ritzau skriver flere EU-lande, at EU-Kommissionen bør undersøge, om Israel overholder artikel to i associeringsaftalen med EU, grundet rapporter om hungersnød i Gaza. EU's stats- og regeringsledere har givet grønt lys til at arbejde videre med sanktioner mod ekstremistiske bosættere på Vestbredden. Diskussionen om associeringsaftalen fortsætter i EU-Ministerrådet. Mette Frederiksen udtaler: "Vi skal bruge vores møde også i dag til yderligere at presse Israel." Ifølge Politiken vil EU's udenrigschef Kaja Kallas lægge pres på Israel for at åbne for nødhjælp til Gaza. Flere EU-ledere støtter dette, men nogle lande, som Ungarn og Tyskland, er imod hårde sanktioner. Den spanske leder Pedro Sanchez udtalte: "EU bør suspendere associeringsaftalen med Israel. Og det bør ske øjeblikkeligt." EU's udenrigsministre vil mødes igen for at diskutere mulige tiltag mod Israel. Mette Frederiksen understreger behovet for øget pres for at sikre humanitær hjælp og beskyttelse af civile.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Politiken, fredag, s. 8

Migration: Tyskland slutter sig til danskledet migrationsgruppe: Fokus på strammere EU-grænser og pres på EU-Kommissionen
Ifølge Ritzau har Tyskland for første gang deltaget i en migrationskritisk gruppe i EU, grundlagt af Danmark, med fokus på grænsestramning. Gruppen, der nu inkluderer 21 af EU's 27 medlemslande, arbejder på at stramme den europæiske migrationspolitik. Mette Frederiksen udtaler: "Tingene bevæger sig i den rigtige retning." Gruppen ønsker at øge presset på EU-Kommissionen for flere migrationsudspil.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag

Institutionelle anliggender: Danmark klar til EU-formandskab: Fokus på professionalisme, forsvar og fælles fremdrift
Ifølge Altinget.dk er Danmark klar til at påtage sig EU-formandskabet med fokus på professionalisme og substans. Den svenske europaminister, Jessica Rosencrantz, udtaler: "Jeg ser vældigt positivt på den danske dagsorden." Danmark forventes at engagere sig i store emner som forsvar, konkurrenceevne og migration. Mette Frederiksens utålmodighed ses som en drivkraft for fremdrift, og der er enighed om, at Danmark ikke længere ses som et forbeholdsland i EU. Formandskabet kan dog blive udfordret af uforudsigelige globale dagsordener.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Henrik Skotte, at Danmark, som nyt formandskabsland i EU, har en tvivlsom miljøpolitik. "Det er absurd, at man som EU-borger nærmest skal håbe på, at det danske EU-formandskab får så travlt med andre aktuelle emner, at de dog ikke kan nå at ødelægge mere miljø og natur det næste halve år," skriver forfatteren. Danmark har gentagne gange brudt EU's miljøregler, og der er kritik af, at Aarhus Kommune bruger millioner på en EU-folkefest i stedet for naturbeskyttelse.

Kilder: Altinget.dk, fredag, Jyllands-Posten, torsdag

Klima: Splittelse i EU om nyt klimamål: Danmark advarer mod kreditter og presser på for grøn ambition
Ifølge Børsen advarer den danske klimaminister Lars Aagaard om, at EU står over for en reel risiko for ikke at nå enighed om et nyt klimamål. Aagaard udtaler, at "det centrale er, at der er ret meget på spil lige nu." EU-landene er splittede, og der er pres på klimapolitikken, hvilket kan føre til brugen af omstridte klimakreditter. EU's klimaråd fraråder brugen af disse kreditter, da de kan udvande klimamålene. Aagaard understreger, at klimakreditter ikke er en nem løsning, men en del af en global mekanisme. Altinget.dk skriver, at klimapolitik uventet blev et centralt emne på et EU-topmøde, hvor flere lande, anført af Frankrig, ønskede at udskyde klimamålene for 2040. Mette Frederiksen udtalte: "Den grønne omstilling er besværlig. Men den har også et kæmpe potentiale." Danmark, der snart overtager EU-formandskabet, vil presse på for et ambitiøst klimamål. Emmanuel Macron understregede, at han stadig er ambitiøs på klimaets vegne, og at EU skal forene klimapolitik med konkurrenceevne.

Kilder: Børsen, torsdag; Altinget.dk, torsdag

Sikkerhedspolitik: Nadeem Farooq: EU bør inkludere Tyrkiet i forsvarsfonden for at styrke Europas sikkerhed og geopolitik
I et debatindlæg i Berlingske skriver Nadeem Farooq, at EUs forsvarsfond er afgørende for Europas sikkerhed, men at udelukkelse af Tyrkiet kan underminere denne indsats. Farooq argumenterer for, at Tyrkiet, trods udfordringer, er en vigtig regional magt og NATO-medlem, der ikke kan ignoreres. Han påpeger, at "Tyrkiet er en 'strategisk krydsning'", og at EU bør redefinere sit forhold til Tyrkiet for at bevare sin geopolitiske rækkevidde. Farooq understreger behovet for pragmatisme og geopolitisk modenhed i EU's tilgang.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 19