Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information28. juli 2023Repræsentationen i Danmark49 min læsetid

EU i dagens aviser fredag den 28. juli 2023

Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: ECB løfter renten til højeste niveau i 22 år
Flere af dagens aviser bringer artikler, analyser og debatindlæg om Den Europæiske Centralbank (ECB), som har hævet sin ledende rente med 0,25 procentpoint under torsdagens rentemøde, hvilket bringer renten op på 3,75 procent. Det er den niende rentestigning i træk og det højeste niveau siden foråret 2001. ECB har øget renten som følge af en vedvarende inflation i Europa, selvom inflationen er faldet siden efteråret. På trods af dette er inflationen stadig langt over ECB's målsætning på 2 procent. ECB's formand, Christine Lagarde, har gentagne gange påpeget, at rentestigninger vil afhænge af de økonomiske nøgletal, og yderligere rentestigninger er ikke udelukket. "Vi kommer ikke til at sænke. Og hvis vi pauser, så er det ikke til at sige, om det fortsætter. Vi kommer til at tage beslutningerne fra møde til møde,” siger Christine Lagarde ifølge Jyllands-Posten. Dansk Industri mener, at ECB nærmer sig rentetoppen, og selvom der måske er plads til nogle mindre rentestigninger, er der udsigt til, at centralbanken snart vil afslutte sin nuværende serie af rentestigninger, skriver Jyllands-Posten. Andre økonomer er også af den opfattelse, at ECB muligvis er færdig med at hæve renten, hvis inflationen aftager, og de økonomiske nøgletal forbliver svage. ECB har fortsat med at hæve renten for at imødegå den løbske inflation, men den afhænger af, hvordan økonomien udvikler sig i de kommende måneder. Samtidig har den amerikanske centralbank (Fed) også hævet sin rente med 0,25 procentpoint, men deres rentestigning er måske den sidste i denne omgang. ECB vurderes at være længere "bagud" med rentestigningerne end Fed, hvilket kan betyde, at de muligvis vil fortsætte med yderligere rentestigninger i fremtiden. Den globale inflationstendens er dog på vej ned, og det kan føre til, at både ECB og Fed har gennemført deres sidste rentestigninger. ECB står imidlertid over for et dilemma, da inflationen er for høj, men samtidig mister økonomien fart. Der er en risiko for, at ECB strammer pengepolitikken for hårdt og udløser en økonomisk tilbagegang. På nuværende tidspunkt har ECB dog prioriteret at bekæmpe den vedvarende inflation. Nogle eksperter mener, at den seneste rentestigning kan være unødvendig, da den europæiske økonomi ser ud til at bremse i hastigt tempo, og inflationspresset kan falde af sig selv.

Børsen skriver i dag, at danske boligejere har reduceret deres realkreditgæld med 51 mia. kr. ved at konvertere fra lavt forrentede lån til lån med en meget højere rente. Mange af disse boligejere venter nu på en mulighed for at gentage denne manøvre i den modsatte retning og konvertere tilbage til lavere forrentede lån. Hvis renterne falder markant, det vil sige med 1,5-2 procent, forventes der en betydelig konverteringsbølge, hvor de højere forrentede lån erstattes med lavt forrentede lån. En lignende bølge blev set i begyndelsen af 2010'erne, da renterne blev presset ned på grund af Grækenlands økonomiske problemer. For at en ny konverteringsbølge skal finde sted, ville økonomien i Europa dog nødt til at forværres markant, og Den Europæiske Centralbank (ECB) ville være tvunget til at sænke renterne igen for at stimulere væksten. Selvom ECB har hævet renten, håber mange, at det var sidste gang, og at inflationen nu er tilstrækkeligt under kontrol til at tillade yderligere lempelser. Når centralbankerne stopper med at hæve renterne, vil situationen blive vurderet, og hvis der er behov for økonomisk stimulans, kan det føre til rentenedsættelser i realkreditrenterne. Realkredit Danmark forventer ikke, at konverteringsbølgen vil blusse op med det samme. Prognosen er, at 4-procentslån vil være det mest udbredte frem til næste sommer, og lån med 3,5 og 3 pct. rente vil potentielt først blive aktuelle i 2025. Arbejdernes Landsbank forventer de første rentenedsættelser i slutningen af 2023 eller starten af 2024, men hvis økonomien udvikler sig dårligt, kan rentenedsættelserne komme hurtigere. For at udløse en egentlig konverteringsbølge forventes det, at renten skal falde med omkring 2 procentpoint, men større rentefald kan også blive en mulighed, hvis økonomien går dårligt.

I en analyse i Børsen skriver Steen Bocian, avisens økonomiske redaktør og cheføkonom, blandt andet: "Både den amerikanske og Den Europæiske Centralbank har i denne uge hævet renterne yderligere et nøk. [...] Inflationen er godt nok faldet, men med stramme arbejdsmarkeder i både USA og Europa er kampen mod inflation endnu ikke vundet - og den kan vise sig at trække ud. Selvom resultatet af denne uges rentebeslutninger nærmest var en selvfølgelighed, er det værd at stoppe op og reflektere over, hvor voldsomme renteforhøjelser der er gennemført over det seneste år. [...] Men under andre omstændigheder ville man forvente, at så markante renteforhøjelser ville igangsætte en egentlig krise. [...] Pengepolitiske ændringer slår igennem med en vis forsinkelse. Men lige nu er spørgsmålet trods de massive renteforhøjelser fortsat, om der skal lidt mere til. [...] En del vurderer, at denne uges renteforhøjelser bliver de sidste i denne omgang. Andre forventer lidt højere renter til efteråret. Med analytikernes evne til at forudsige renteudviklingen over det seneste halvandet år gør man dog klogt i ikke at tillægge profetierne for stor værdi. Den fremtidige renteudvikling afhænger alene af, om de hidtidige renteforhøjelser har fået inflationen under kontrol, og her har centralbankerne brug for mere information for at kunne fælde endelig dom. Men vi nærmer os toppen."

Berlingske bringer en analyse af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, som blandt andet skriver: "Den Europæiske Centralbank (ECB) satte igen renten op i går. Denne gang er den toneangivende indlånsrente blevet hævet med et kvart procentpoint til 3,75 procent. Det er kun et år siden, at ECB begyndte rejsen væk fra de negative renter. [...] Det er udbruddet af inflation, der også i euroområdet har tvunget renterne op. ECB har igen en formulering om, at inflationen "forventes at være for høj i for lang tid". [...] Det er også derfor, at ECBs chef, Christine Lagarde, har lagt vægt på, at inflationen er gået fra den første fase, hvor den var drevet af store stigninger i råvarepriserne, til en ny fase, hvor det er lønninger, der er den primære drivkraft i prisstigningerne. Råvarepriserne kan ECB ikke gøre så meget ved, men et lønpres kan modvirke dem ved at dæmpe den økonomiske aktivitet gennem renteforhøjelser. [...] På den ene side viser stemningsrapporter, at industrien befinder sig i en dyb krise med tynde ordrebøger, der meget nemt kan give sig udslag i fyringer ind i efteråret. [...] "Økonomien forventes at være svag i den kommende tid," fremførte Christine Lagarde på gårsdagens pressemøde. På den anden side skal ECB forholde sig til, at det europæiske arbejdsmarked - ligesom det danske, britiske og amerikanske - er ultrastramt med den laveste ledighed nogensinde. [...] Det bedste bud er, at ECB hæver renten en enkelt gang mere til en rentetop på fire procent. Det kan ske i september, hvor der kommer en ny prognose for vækst og inflation og dermed også en vurdering af, om inflationen falder med tilfredsstillende hastighed ned mod målet. Indtil nu er vurderingen, at det går for langsomt. [...] "Renterne vil blive fastholdt på et tilstrækkeligt højt niveau, så længe det er nødvendigt, for at inflationen rettidigt igen kommer ned på målet om to procent på mellemlangt sigt."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14, 20; Berlingske, s. 1, 4-5, 6-7; Børsen, s. 1, 6-7, 22, 27; Politiken, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Kommuner vil boykotte Rockwool og andre virksomheder i Rusland
Flere af dagens aviser bringer artikler, ledere, kommentarer og kronikker om udviklingen af krigen i Ukraine.

Jyllands-Posten skriver i dag, at Københavns Kommune har vedtaget et forslag om at boykotte firmaer, der fortsat opererer i Rusland, som en reaktion på landets invasion af Ukraine. Flere andre kommuner har også vedtaget lignende forslag. Københavns Kommune ønsker at udelukke virksomheder, der handler med Rusland, fra at deltage i kommunale byggeprojekter. Borgmesteren for beskæftigelse og integration, Jens-Kristian Lütken, forklarer, at kommunen er blevet venskabsby med Kyiv og tager ansvar for modtagelsen af ukrainske flygtninge. Boykotten er et forsøg på at sende et signal til virksomheder om at stoppe med at drive forretning i Rusland. Rockwool, et firma der er blevet nævnt i forslaget, har dog argumenteret for, at boykotten er ulovlig og i modstrid med Danmarks udenrigspolitik. De påpeger, at virksomheder er tilladt at have aktiviteter i Rusland, så længe de overholder EU's sanktioner. Københavns Kommune vil fortsætte med at presse på for en boykot, og hvis det ikke er muligt, vil de tage sagen videre til Christiansborg. Andre kommuner har også tidligere besluttet at boykotte virksomheder, f.eks. dem med penge i skattely og Ryanair. "Vi står i en alvorlig situation i EU. Der er lavet mange restriktioner, vi hælder milliarder i forsvarsområdet, hjælper ukrainerne militært og tager os af flygtninge i det omfang, de har lyst til at bo i landet. Jeg er dybt skuffet over, at enkelte danske virksomheder ikke har forstået et vink med en vognstang," lyder det fra Claus Rasmussen (V), kommunalpolitiker i Albertslund Kommune, som håber, at idéen breder sig til andre kommuner

På et topmøde i Sankt Petersborg har Ruslands præsident, Vladimir Putin, lovet seks afrikanske lande gratis levering af korn i de kommende måneder. Det skriver Politiken. De seks lande, der vil modtage korn, er Burkina Faso, Den Centralafrikanske Republik, Eritrea, Mali, Somalia og Zimbabwe. Leverancerne vil omfatte mellem 25.000 og 50.000 tons korn og forventes at finde sted inden for de næste tre til fire måneder. Putin's initiativ er en del af en indsats for at kompensere for den manglende korneksport fra Ukraine, da en kornaftale mellem Rusland og Ukraine udløb den 17. juli.

Kina, verdens største fødevareimportør, har udtrykt sin utilfredshed over Ruslands beslutning om at afslutte aftalen om korn fra Ukraine. Det skriver Weekendavisen i dag. Aftalen, kendt som Sortehavsinitiativet, har tilladt Ukraine at eksportere korn til Kina gennem havnene i Odesa og to andre sydkysthavne. Kina har været en betydelig aftager af omkring en fjerdedel af de 33 millioner ton ukrainske fødevarer, der er blevet eksporteret til verdensmarkedet som følge af denne aftale. Kinas reaktion på Ruslands beslutning blev direkte og offentligt kommunikeret til Moskva. Kinas FN-ambassadør opfordrede Rusland og Ukraine til at mødes halvvejs, finde en afbalanceret løsning og genoptage korn- og gødningsudførsel så hurtigt som muligt for at bevare den internationale fødevaresikkerhed og mindske fødevarekrisen i udviklingslandene. Ruslands beslutning om at trække sig ud af kornaftalen kan have strategiske motiver, da det kan påvirke Ukraines økonomi og valutaindtægter og dermed begrænse landets muligheder for at købe våben. Pavlo Martysjev, en fødevareøkonom ved Kyiv School of Economics, påpeger, at der er klare strategiske begrundelser for at hindre Ukraines eksport af fødevarer og dermed forhindre dem i at skaffe valuta til våbenkøb. Men ud over at skabe ustabilitet i den ukrainske krigsøkonomi kan der også være andre motiver involveret: "Russerne er ligeglade med fødevaresikkerhed rundtom på jordkloden, så det passer faktisk fint i deres kram at skabe øget usikkerhed i Afrika og Mellemøsten og måske sætte gang i nye flygtningestrømme mod EU," udtaler han. Samtidig vil det også påvirke Kina som en vigtig aftager af ukrainsk korn. Kina er afhængig af import af landbrugsprodukter, herunder majs fra Ukraine, der bruges både til at mætte befolkningen og som foder til husdyr, især svin. Kina har forsøgt at diversificere sin handel væk fra USA, og som en følge heraf har de importeret en tredjedel af deres majs fra Ukraine. Selvom krisen har forårsaget stigende fødevarepriser, er det usandsynligt, at Kina vil stå over for en alvorlig fødevareknaphed på kort sigt, da de har tilstrækkelige valutareserver til at klare en eventuel kornprischok. Kina har dog en særlig interesse i fødevaresikkerhed, delvist baseret på historiske erindringer om tidligere hungerkatastrofer og politiske forventninger om at bevare fødevaresikkerhed for at sikre politisk stabilitet. På trods af den strategiske betydning af kornaftalen ser eksperter det ikke som en situation, der vil kæntre forholdet mellem Kina og Rusland. Kina vil sandsynligvis forsøge at finde alternative leverandører af korn, men fødevarepriserne på verdensmarkedet er dog ikke steget i en grad, der skaber akut mangel. Selvom Kina og andre aktører henviser til udviklingslandene for at retfærdiggøre at genoptage aftalen, har kun en lille procentdel af det eksporterede korn nået de lande, hvor sulttruslen er mest akut. Derudover bruger Rusland også fødevareeksport som et værktøj i den politiske rivalisering med Vesten, idet de forsøger at sprede fortællingen om, at vestlige sanktioner er årsagen til de globale fødevare- og energiprisudfordringer. I sidste ende er Ruslands investeringer i landbrug og fødevarebistand på det afrikanske kontinent langt under niveauet for Kinas investeringer, hvilket styrker Kinas overlegenhed som en nøglespiller i fødevarehandlen.

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Præsident Putin begynder så småt at blive indhentet af sin forbryderiske angrebskrig mod Ukraine. Rusland lider under et voksende antal internationale sanktioner, men nu får det internationale samfunds reaktioner også konsekvenser for Kreml-herskeren personligt. [...] Han har måttet aflyse sin deltagelse i et topmøde for de såkaldte Briks-lande: Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. [...] Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC) har udstedt en arrestordre mod ham for brud på menneskerettighederne i Ukraine, ikke mindst den systematiske bortførelse af ukrainske børn til Rusland. [...] Alligevel er arrestordren et vigtigt signal om Ruslands voksende isolation internationalt. Den vil kun blive tydeligere, eftersom sandheden om, hvad der foregår i Ukraine, går op for flere. Også EU har skærpet sit fokus på de russiske krænkelser af menneskerettighederne i Ukraine. EU støtter planer om et egentligt tribunal, som skal retsforfølge russiske krigsforbrydere, og ukrainske myndigheder er allerede i færd med at dokumentere russiske overgreb i samarbejde med ICC. [...] Behovet er større end på noget tidspunkt siden det russiske angreb. Rusland har nu også trukket sig ud af den aftale, der har tilladt Ukraine at eksportere korn via Sortehavet. Det vil gå ud over millioner af mennesker i den tredje verden, der i forvejen er truet af sult. Ydermere angriber Rusland nu de havneanlæg, hvorfra Ukraine udskiber sit korn, og truer også med at skyde mod transportskibe, der forsøger at komme igennem. Der er ét begreb for hele denne fremfærd: forbrydelse mod menneskeheden."

I en kronik i Berlingske skriver Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, blandt andet: "Det bliver mindst lige så vanskeligt for Ukraine at vinde freden som krigen. For det første er der det forhold, at næsten 80 procent af ukrainerne har mistet et familiemedlem eller en nær ven i krigen. [...] For det andet svækkes Ukraines muligheder for at vinde freden af, at 20 procent af landets børn befinder sig uden for Ukraines grænser. Mange mødre har bragt deres børn i sikkerhed for de russiske missiler og droner. Det skal også ses i forhold til, at kun 50 procent af skolerne har adgang til beskyttelsesrum. Efter måske flere års skolegang i for eksempel Tyskland eller Danmark kan det blive mere end vanskeligt for dem igen at vinde fodfæste i det ukrainske skolesystem. Hvis deres mødre vel at mærke vender tilbage efter krigen, hvilket er den tredje faktor, som svækker Ukraines muligheder for at vinde freden. [...] For det fjerde er der det politiske system. Så snart krigen er afsluttet, vil den nuværende borgfred blive afblæst. Både nye og gamle politikere står på spring til at udfordre præsident Volodymyr Zelenskyj, blandt andet med kritik af, at præsidenten alt for længe negligerede truslen fra Vladimir Putin. [...] Til sidst er der det kommende forhold til Rusland. Mange tager for givet, at der vil løbe et nyt jerntæppe ned mellem Ukraine og Rusland. Lige så klart er det imidlertid, at Ukraine vil være fanget af sin geografi og derfor pr. definition vil skulle forholde sig til Rusland. [...] Nødvendigheden af på en eller anden måde at skulle leve med Rusland som nabo kan imidlertid være nærmest umulig at forene med mange ukraineres ønske om retfærdighed, straf og måske hævn. [...] De fem vanskeligheder med at vinde freden øges proportionalt med krigens længde. Set i det lys er der ingen tvivl: For at øge Ukraine chancers for at vinde freden bør Europa og USA gøre alt for, at Ukraine vinder krigen så hurtigt og vel at mærke også så klart som muligt. Det indebærer ikke mindst nye våbenleverancer. [...] EU og NATO må allerede nu styrke ukrainernes tro på, at de rent faktisk bliver lukket ind i folden, når krigen er forbi. [...] På det netop afholdte NATO-topmøde i Vilnius blev landets NATO's perspektiv, trods en betragtelig ordakrobatik, styrket. Det samme vil uden tvivl gøre sig gældende, hvis EU til efteråret kan blive enige om at åbne optagelsesforhandlinger med Ukraine. Men selv det er ikke nok. EU og de respektive medlemsstater bør allerede nu intensivere deres mere specifikke tiltag for, at Ukraine kan vinde freden. [...] Ellers risikerer vi om nogle år, som Timothy Garton Ash formulerede det på PEN-mødet i Kyiv, at skulle forholde os til det ubehagelige spørgsmål: Hvem tabte Ukraine - vel at mærke ikke ved fronten, men fordi vi ikke forberedte freden godt nok?"

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, blandt andet: "For få år siden betegnede Rusland Odesa som en højborg i ”den russiske verden”. Nu findes der ikke længere ”imaginære højborge” i Ukraine. Kun dem, Rusland kan erobre; resten skal udslettes." Sådan skrev min ukrainske kollega Sergey Koshman i en mail til mig tidligere på ugen. Anledningen var Ruslands bombardement af især Spaso-Preobrazhenskyi-katedralen, som er en del af Unescosverdensarv. [...] Ødelæggelsen kombineret med de massive bombardementer af havneområdet i Odesa udgør tilsammen en dobbelt eskalation. Ikke alene går Putin nu efter at ødelægge ”højborgene”, han forsøger også at udløse en ny hungersnød. Den manglende korneksport til bl.a. Afrika vil tillige få store konsekvenser for den ukrainske økonomi. [...] Selv om Putins ageren med den tyske journalists Jörg Laus udtryk vækker minder om Hitlers desperate ageren i førerbunkeren, er det vigtigt, at Vesten reagerer. Ellers vil Putin opfatte det som frit lejde til at fortsætte; helt som han gjorde efter ødelæggelsen af den store Nova Kakhovka-dæmning i juni. Her kunne EU, G7 og Nato kun blive enige om svage fordømmelser. Tre mulige forslag er allerede blevet lanceret. Det mest radikale går på, at medlemmer af G7, støttet af FN, skal blive enige om at eskortere ukrainske skibe til bulgarsk og rumænsk farvand og dermed til Tyrkiet. [...] Ukrainere peger på, at Putin næppe vil turde at bombe en konvoj med skibe fra G7-lande. Et andet forslag indebærer, at EU her og nu forsøger at styrke alternative ruter for Ukraines korntransport. Ruter, som ikke er knyttet til Sortehavet, vil kræve økonomisk støtte, men i høj grad også, at EU lægger sig i selen for at stoppe den interne strid, der p.t. præger samarbejdet. [...] Endelig er der øgede våbenleverancer. I de seneste måneder har Ukraine som bekendt igen og igen anmodet om kampfly og ATACMS-raketsystemer. Alle tre forslag vil være kontroversielle. Men én ting er i hvert fald sikkert: Vestens tilbageholdenhed med ikke selv at eskalere har indtil videre ikke haft nogen effekt. Se bare på Putins seneste dobbelte eskalering."
Kilder: Politiken, s. 2; Jyllands-Posten, s. 4, 28; Berlingske, s. 26-27; Weekendavisen, s. 8

Udenrigspolitik: Militærkup stækker Vestens kamp mod terror og migration
Jyllands-Posten skriver i dag, at kuppet mod Nigers præsident, Mohamed Bazoum, beskrives som et "mareridtsscenarie" for Vesten, da præsidenten var en nøglepartner for USA og EU i Sahel-regionen. Vesten, herunder EU og Danmark, havde satset på Niger som en tæt allieret i kampen mod islamistiske terrorgrupper og for at forhindre flygtningestrømme mod Europa. Militærkuppet kan underminere de vestlige landes forsøg på at stabilisere regionen, hvilket Rusland muligvis udnytter til at øge sin indflydelse med Wagner-militsen og militærbaser. USA og EU har fordømt kuppet og opfordret til Nigers præsidents øjeblikkelige løsladelse. EU's nyeste tiltag, en militær partnerskabs- og træningsmission i Niger, står nu i fare på grund af den usikre situation. Militære styrker fra USA og Frankrig er allerede til stede i landet. Nigers præsident Bazoum har tidligere været en stærk allieret for Vesten i regionen, men militærkuppet skaber bekymring for den demokratiske stabilitet og samarbejde i Sahel-regionen. På et nyligt topmøde i Skt. Petersborg forsøgte Putin at styrke sine alliancer med afrikanske ledere, men flere valgte at blive væk i protest mod Ruslands opsigelse af en vigtig kornaftale med Ukraine. Putin blev også udfordret på Wagnermilitsens rolle i Afrika efter en række opsigtsvækkende hændelser.

I en analyse i Information skriver Christina Nordvang Jensen, journalist på avisen, blandt andet: "Sent onsdag aften tonede ti uniformerede officerer fra Nigers nationalgarde frem på nationalt tv. "Vi sætter en stopper for det regime, vi kender," lød det fra oberstmajor Amandou Abdramane, der annoncerede, at et kup var gennemført i landet, fordi der var brug for forandring. [...] Man ved endnu ikke, hvad gruppen reelt ønsker, og hvorvidt nationalgarden og præsidenten formår at forhandle sig frem til en løsning den kommende tid. Præsident Mohamed Bazoum har torsdag morgen på den sociale medieplatform X, det tidligere Twitter, sagt, at det ikke er enden på landets demokratiske udvikling. [...] Tiden må vise, om han får ret. Udviklingen efterlader ikke blot Niger et yderst usikkert sted. Det risikerer at sætte hele Vestens mulighed for indflydelse i regionen over styr. Niger har været EU, USA, Frankrig og Danmarks sidste håb efter militærkuppene i Mali og Burkina Faso. [...] Hele EU's migrationsindsats i regionen, kampen mod islamistiske grupper og arbejdet med konsekvenserne af klimaforandringerne er bundet op på samarbejdet med Niger. Der er altså ufatteligt meget på spil. [...] Godt nok skrev Nigers præsident historie, da han - som den første nogensinde - blev demokratisk valgt for to år siden. Men det skete på et bagtæppe af politisk ustabilitet og flere militærkup siden uafhængigheden fra Frankrig tilbage i 1960. [...] Og da præsidenten eksempelvis godkendte at huse europæiske styrker efter sammenbruddet i Mali og sammen med EU lancerede en ny militær EU-partnerskabsmission i Niger (EUMPM Niger), var der kritiske røster internt i landet, som var imod samarbejdet. [...] Selv om der endnu ikke er nogen tydelige tegn eller informationer om russisk indflydelse på kuppet, kan det signalere et skift væk fra præsident Mohamed Bazoums pro-vestlige ageren. [...] Det har sat Vesten ud på et sidespor, og det årtier lange samarbejde og indflydelse i regionen er krakeleret. Situationen har derfor længe været vanskelig for Frankrig og EU, men med den seneste udvikling er den blevet endnu sværere. [...] Ryger Vestens samarbejde med Niger, vil dens indflydelse være tæt på ikke eksisterende. Det er en stor udfordring for EU, der har en interesse i at bekæmpe terrorgrupperne ud fra både et globalt sikkerhedsperspektiv og for at undgå, at flere mennesker potentielt søger mod Europa."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Information, s. 6

Klima: Varmeste juli nogensinde
Juli bliver den varmeste måned nogensinde registreret på hele kloden, ifølge en analyse udført af EU's klimatjeneste Copernicus, Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) og Leipzig Universitet. Det skriver Politiken i dag. Klimaforandringerne er en afgørende faktor bag varmerekorden, og de høje temperaturer har allerede haft alvorlige konsekvenser, herunder hedebølger, skovbrande og ekstremt vejr. Denne sommer har Sydeuropa, USA og Asien været særligt ramt af hedebølger. Klimaforskere advarer om, at klimaforandringerne også har bidraget til tørke, der er blevet hyppigere og mere intense i Middelhavslandene. Den nye varmerekord ligger omkring 0,2 grader højere end den tidligere varmerekord fra juli 2019. Selvom rekorden ikke umiddelbart overskrider Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader, er den tæt på grænsen, hvilket kræver yderligere tilpasninger og handling fra verdens lande for at begrænse klimaforandringerne. Klimaeksperter er optimistiske om at nå målet om 1,5 grader, men understreger, at et reelt skifte i kurs er nødvendigt for at tackle klimakrisen.

Information bringer i dag en artikel, som beskriver hvordan den ekstreme varme påvirker Europa og skaber en social ulighed i forhold til, hvem der er mest sårbare i hedebølgerne. Europæiske bygningsarbejdere, cykelbude og køkkenmedhjælpere udsættes for ekstrem varme og risikerer derfor at blive udsat for alvorlige sundhedsrisici. Social ulighed spiller en afgørende rolle, da de dårligst betalte job ofte udføres udendørs i varmen, mens de højere uddannede kan opholde sig i køligere omgivelser med aircondition. Ældre og personer med eksisterende sygdomme er særligt udsatte for at dø af varme. Derudover er boligforholdene, arbejdstiderne og geografiske placering afgørende for, hvem der er mest sårbare. Forskning viser, at klimaforandringerne allerede forårsager en stigning i antallet af varmerelaterede dødsfald i Europa. Rapporter indikerer, at over 30.000 europæere døde som følge af klimaforandringer sidste år. "Klimaforandringerne udgør allerede en stor sundhedskrise i Europa," udtaler Ana Maria Vicedo-Cabrera forsker fra Barcelonas Institut for Global Sundhed. Fagforeninger i Italien advarer om, at den voldsomme varme dræber arbejdere, og der er behov for beskyttende regler. Der foreslås tiltag som at lade arbejdstagere gå hjem, når temperaturen overstiger 35 grader. Men mange arbejdere, der betales på timebasis eller har kortsigtede kontrakter, føler sig tvunget til at arbejde under ekstreme forhold for at opretholde deres økonomi, hvilket bidrager til den sociale ulighed.

Information bringer et debatindlæg af Georg Metz, journalist, som blandt andet skriver: "I et debatindlæg i Politiken om klimaet efterlyste nationens alvorstungeste lejlighedsmoralist en Winston Churchill til at håndtere krisen. [...] Indlægget med bebrejdelser af medier, politikere og folk citerede desuden bevæget et åbent brev til DR's generaldirektør sendt fra en religionsmedarbejder, der ugentligt rådspørger Jesus i P1, med opfordring til at gøre DR til klimaets stemme. [...] Store lande, der burde handle i den brændende krise, regeres af slubberter, hvis motiv er egen overlevelse. I Rusland en skråskuldret mafiaboss, i USA en lignende, der måske vender tilbage. Mere civiliserede samfund handler i den bedste af alle verdener i et meningsfuldt, koordineret fællesskab. [...] Flere indser på den ene side, at klimaet ingen grænser kender, på den anden vokser samtidig tendensen modsat i nationalistiske bevægelser i Europa og USA, stærkere i Rusland og Kina med Indien på vej. Nationerne lever med forpligtende indretninger mere eller mindre grænseoverskridende. USA med 50 stater, Den Afrikanske Union med 53, overordnet FN's 193 og det forpligtende EU med 27 lande, støttet af NATO. Organisationsgraden er synlig. Efter flertal kan EU underkende medlemsnationer i sager af kollektiv betydning. Medlemslandenes suverænitetsafgivelse er afgørende. Og brydsom jævnfør danske forbehold. [...] Erkendelsen af klimatruslerne står med hagl så store som møllehjul stærkere lige nu. Men modstanden mod ændringer på overnationalt plan bestemmer mere og skriver hellere end gerne erkendelsen i glemmebogen. [...] Europæiske vælgeres reaktion er tvivlsom takket være nationalt betinget mishandling af virkeligheden i EU's muligheder frem for EU's ulemper. [...] Reformation af magten - ikke i Napoleons, men i demokratiets og klimaets navn - er selvsagt ikke det samme, demokratiet er til forskel, men i princippet og paradoksalt ikke så fjernt fra den gamle blodhunds idé om overstatslig enhed. Noget sådant - langt videre end EU - vil vække så stor modstand, at det næppe lader sig gøre, før klokken er over tolv."
Kilder: Politiken, s. 2, 8; Information, s. 1, 8, 9, 17

Andre EU-historier

Migration: Nej tak til andres afviste asylansøgere
EU har indgået en rammeaftale med Tunesien om migration, men eksperter påpeger, at Tunesien ikke ønsker at agere som et modtagecenter for afviste asylansøgere fra andre afrikanske lande. Det skriver Weekendavisen. "Vores aftale med Tunesien skal være en skabelon for partnerskaber med andre lande i regionen," sagde EU-Kommissionsformanden Ursula von der Leyen i weekenden under en konference om migration i Rom. EU's intention er at sende afviste asylansøgere tilbage til Tunesien, men landet har gentagne gange afvist denne rolle og vil kun kontrollere grænsen. "EU vil have lov til at sende folk, der kommer fra andre afrikanske lande, tilbage til Tunesien. Fremover skal det ikke være Europas hovedpine, hvad der derefter skal ske med de afviste asylansøgere. Det må de tunesiske myndigheder afgøre. Så må de slås med oprindelseslandet," siger chefanalytiker i Tænketanken Europa Ditte Maria Brasso Sørensen. Aftalen indeholder også økonomisk bistand til Tunesien, hvilket kan støtte præsidentens styre, der er blevet kritiseret af IMF for dets autoritære tendenser. Situationen skaber paradokser, da præsidenten taler fjendtligt om migranter, samtidig med at han forhandler med EU om migrationssamarbejde.
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Interne anliggender: Catalansk eksilleder træder ind i speget magtspil om en ny spansk regering
Politiken bringer en analyse af Michael Seidelin, avisens Europakorrespondent, som blandt andet skriver: "Få dage efter søndagens parlamentsvalg i Spanien med et uafgjort resultat mellem rød og blå blok retter politikere og kommentatorer deres øjne mod en velstående forstad til Bruxelles, hvor kejser Napoléon led sit afgørende nederlag i 1815: Waterloo. Her har den tidligere catalanske regeringschef og leder af det borgerlige separatistparti 'Junts per Catalunya', 'Sammen for Catalonien', Carles Puigdemont, levet i eksil siden hans og andre separatisters proklamation af en selvstændig catalansk republik 1. oktober 2017 efter en ulovligt gennemført folkeafstemning om uafhængighed. [...] Nu kan hans parti Junts, blive tungen på vægtskålen. Hvis hans syv medlemmer af det nyvalgte spanske parlament vælger at pege på den nuværende socialdemokratiske regeringschef Pedro Sånchez, har Pedro Sånchez store chancer for at samle et flertal bag sit kandidatur til posten som 'presidente del gobierno', når parlamentet træder sammen 17. august. Hvis Junts afholder sig fra at stemme, har Pedro Sånchez fortsat større chancer end hans konservative modkandidat Alberto Nuñez Feijóo, vurderer aviser som den konservative El Mundo og centrum-venstre avisen El PaIs, hvilket udløser nærmest desperate advarsler fra de konservative. [...] Det store spørgsmål er, hvad Carles Puigdemont foretrækker. På valgnatten gjorde han det i et tweet klart, at Pedro Sånchez ikke automatisk kan regne med hans støtte. [...] Separatisterne vil i forhandlingerne med Pedro Sånchez af principielle grunde kræve total amnesti for ulovlighederne, ligesom de vil gå efter nye beføjelser til lokalregeringen. Men både deres og de baskiske nationalisters manøvremuligheder er begrænsede. Alberto Feijóo anklagede i valgkampen Pedro Sånchez for med alliancen med med catalanske separatister og baskiske nationalister at "ødelægge Spanien" og "rive landet fra hinanden", som det lød i hans taler. [...] Enhver ide om en blå-rød koalitionsregering er udelukket af både Pedro Sånchez og flere konservative ledere, men magtspillet er langt fra afgjort. Optællingen af brevstemmer, som begynder fredag, kan ændre ved mandattallet, og de politiske manøvrer vil være intense frem til 17. august, når parlamentet træder sammen."
Kilde: Politiken, s. 2

Interne anliggender: Danskerne kan lære af spaniernes aktive demokrati
I et debatindlæg i Politiken skriver Michael Seidelin, avisens Europakorrespondent, blandt andet: "De spanske partier har mange medlemmer, og aktiviteten mellem valgene er rimelig høj, og jeg hører på diskussionen, at niveauet også er det, når man taler om kontroversielle emner som abort, beskyttelse af seksuelle mindretal, aktiv dødshjælp og ret til at vælge kønsskifte. Her er vi mildt sagt bagud i Danmark. Derudover er det interessant, at disse dagsordener bliver drevet frem af et civilsamfund båret af et utal af foreninger og grupperinger, som jeg mødte tre dage før søndagens parlamentsvalg, hvor de i en demonstration advarede mod højredrejningen i Spanien. En højredrejning, som ligner den, vi ser i resten af Europa. [...] Miljøpolitikken har i Danmark været båret af politiske partier som SF. Enhedslisten og delvis Radikale Venstre, som har formået at presse Socialdemokratiet. Men uden den folkelige aktivitet, som skal komme fra kræfter uden for partierne, bliver det op ad bakke, for modstanderne er stærke. Hvorfor ikke, som den franske aktivist Camille Martin anbefaler det, definere modstanderne og rette energien og vreden mod dem? Vi så dem senest i EU-Parlamentets slagsmål om EU-Kommissionens oplæg til naturbeskyttelse, hvor landbrugslobbyen var ekstremt aktiv mod kommissionens mildt sagt bovlamme forslag. [...] Når regeringen sammensat af socialdemokrater og venstrefløj i de seneste tre år har gennemført en stribe love, som sikrer kvinders og seksuelle mindretals rettigheder i en grad, der ikke er kendt andre steder i Europa, skyldes det presset fra velorganiserede og velformulerede feministiske grupper og bevægelser. De tog sagen i egen hånd, og de vandt. Måske kan vi lære noget i Danmark?"
Kilde: Politiken, s. 6

Det digitale indre marked: Hvis Sverige og Tyskland kan, bør vi i Danmark også kunne
I en kommentar i Politiken skriver Pernille Tranberg, tidligere chefredaktør på Tænk og nu rådgiver i dataetik og digitale medier, blandt andet: "Virksomheden bag ChatGPT, OpenAI, har fået lov til at bruge de journalistiske tekster fra Associated Press (AP) helt tilbage til 1985. De to virksomheder har netop indgået en licensaftale, så OpenAI, der er støttet af Microsoft, kan træne sin kunstige intelligens på mediets tekster. Det er den første aftale af sin art, siden en række AI-virksomheder i fjor begyndte at træne deres chatbots på data fra internettet uden at spørge om lov hos dem, der har produceret indholdet. [...] Spørgsmålet er, om det er en god idé at indgå licensaftaler med AI-virksomheder. I disse år arbejder medierne i forvejen på at få licensaftaler i stand med søgemaskiner og sociale medier, som bruger dele af deres indhold. Men skal de også gøre det med AI? Nej, det mener jeg ikke, og jeg er ikke alene. Mange kloge hoveder i Danmark peger på, at vi i Danmark ikke må gentage fiaskoen med at lade nogle få store virksomheder kontrollere vores infrastruktur i form af digitale samtalerum, da det har betydet, at de har opslugt vores tid og persondata og har tilladt udbredelse af had og misinformation. [...] I en Kronik i Politiken anbefaler en række professorer, at vi i Danmark selv udvikler et offentligt alternativ til de kommercielle sprogmodeller. [...] Det giver dog ikke mening at gøre det alene i Danmark. [...] En Model er, at alle donerer de data, de har, til et fælles projekt i Danmark, men det er nok urealistisk, når store amerikanske virksomheder rasler med pengepungen. Derfor bør fonde, staten og EU støtte det, så der også er en forretningsmodel i det for medierne. I Sverige bygger de deres egen sprogmodel blandt andet ved hjælp af penge fra en stor fond. [...] Men vi bør også sikre en dansk sprogmodel i samarbejde med de lande, vi deler værdisæt med, så vi undgår samtalerobotter, der fremmer amerikanske værdier, som Politiken skrev det for nylig om ChatGPT."
Kilde: Politiken, s. 2

Interne anliggender: Pia Olsen Dyhr har blikket rettet mod tiden efter SVM
I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Henrik Hoffmann-Hansen, avisens politiske redaktør, blandt andet: "SF's formand Pia Olsen Dyhr drømmer om at få sit parti i regering igen. Det har hun gjort fra dag ét som partileder efter SF's og SRSF-regeringens kollaps i 2014. [...] Efter valget i november eksisterede det rød-grønne flertal principielt fortsat, og SF forhandlede et stykke tid om en ny regering - godt nok over midten med flere borgerlige partier. [...] Partiet lovede at agere ”konstruktiv opposition”, men har siden valget udadtil været blandt regeringens hårdeste kritikere i skarp konkurrence med Enhedslisten og de borgerlige partier. [...] Mod kompromisset blev forbeholdet over for EU's forsvarssamarbejde sendt til folkeafstemning, og allerede for 20 år siden erklærede SF sig klar til at vinke farvel til det forbehold. Det nationale kompromis indebar imidlertid nok så vigtigt, at forsvarsudgifterne frem mod 2033 gradvis skulle stige til to procent af bruttonationalproduktet. Senere strammede SVM-regeringen tidsfristen til 2030, og også det accepterede SF. Det skete i rammeaftalen for fremtidens forsvar, som 10 partier blev enige om umiddelbart før sommerferien i år. [...] Udviklingen er bemærkelsesværdig, også fordi de øgede forsvarsudgifter vil betyde, at der bliver færre penge til andre politiske opgaver, for eksempel velfærds- og klimapolitik, som ellers står højt på SF's dagsorden. Der er heller ikke meget tilbage af de oprindelige folkesocialistiske paroler om at gøre produktionsmidlerne til samfundseje, støtte fredsbevægelsen eller holde Danmark ude af det kapitalistiske EF, nu EU. På ét område har SF dog den samme identitet som tidligere: Partiet opfatter sig stadig som et venstreorienteret korrektiv til Socialdemokratiet. Det er stadig målet så vidt muligt at trække storebror længere til venstre, både i fordelings- og miljøpolitik."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 3

Migration: Briter vil ikke have flygtningeskibe
Kristeligt Dagblad skriver, at der er opstået en situation i Storbritannien, hvor britiske byer forsøger at forhindre krydstogtsskibe med asylansøgere i at ankomme til deres havne. Storbritannien har været udsat for en betydelig tilstrømning af asylansøgere og migranter via Den Engelske Kanal, og regeringen søger nu at placere dem på hotelskibe og krydstogtsskibe for at gøre det mindre attraktivt at komme til landet. I år er der allerede ankommet 14.000 personer via denne rute, mens EU samlet har oplevet tilnærmelsesvis 110.000 migranter ankomme i løbet af året. Imidlertid har havnemyndighederne i flere byer nægtet at huse skibene, hvilket har skabt politisk debat og lokalprotester. Regeringens beslutning om at sende to krydstogtsskibe tilbage til rederierne, der ejer dem, indtil en løsning kan findes, er blevet kritiseret af oppositionspartiet Labour. De mener, at regeringens planer har været uigennemtænkte og dyre, og at det ikke løser problemet med tilstrømningen af asylansøgere. Selvom nogle aspekter af regeringens plan stadig er i kraft, har den lokale modstand vist sig at være betydelig. Lokale protestgrupper har hæftet sig ved bekymringer om, at det vil overbelaste offentlige tjenester og påvirke lokalsamfundet negativt. Der har været demonstrationer i havnen i Portland, hvor beboere frygter konsekvenserne af at have så mange asylansøgere boende på kort tid. Selvom den konservative regering har vedtaget lovgivning om "ulovlig indvandring," herunder muligheden for at sende asylansøgere til Rwanda mens deres sager behandles, har dette mødt kritik og udfordringer i britiske domstole.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Økonomi: ESG-investeringer forværrer klimaet
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Søren Linding, virksomhedsredaktør, som blandt andet skriver: "Det er nu, klimavenlige investorer skal vende det skarpe øje til. Bæredygtige investeringer ser nemlig ikke ud til at virke. Et nyt studie fra CBS viser således, at karakterskalaen for bæredygtige, investerbare virksomheder, kaldet ESG-ratings, er misvisende. Lavere CO2-udledninger leder retfærdigvis til en højere rating. Men en højere rating er derimod ingen garanti for lavere udledninger. [...] Investorerne kommer ved at investere i de på papiret mest grønne virksomheder mod deres hensigt til at forurene mere og ikke mindre ved at følge ratingfirmaernes anvisninger. [...] Men mekanismen slår tilsyneladende fejl. Foreløbig. Selv om de bæredygtige investeringer er steget, og firmaer har reduceret deres udledninger i de seneste årtier, går faldet i udledninger foran stigninger i den tildelte kapital. [...] Når investorerne placerer deres penge efter ratings og ikke konkrete bæredygtige præstationer, betyder det, at den økonomiske fordel ikke tilfalder dem, der gør det bedst. Det forsøger de nye indberetningskrav fra blandt andet EU at rette op på. Det kan alle kun krydse fingre for. Et andet studie viser også nedslående resultater af bæredygtige investeringsstrategier. De mindre klimavenlige selskaber får ikke nogen nævneværdig økonomisk ulempe i form af højere kapitalomkostninger, så det reelt får en effekt. [...] Det kalder ikke kun på en bedre regulering af de bæredygtige investeringer og en mere skeptisk holdning fra investorerne til selv at analysere virksomhedernes reelle fremskridt og presse på for ændringer. [...] Meget tyder på, at bæredygtige investeringer på trods af god vilje, masser af tid og penge og politisk støtte endnu ikke har den ønskede effekt."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Konkurrence: Microsoft bliver efterforsket i konkurrencesag
EU-Kommissionen har iværksat en efterforskning af Microsoft vedrørende potentielle overtrædelser af EU's konkurrenceregler. Det skriver Jyllands-Posten og Politiken i dag. Konkret undersøger de en mulig for tæt sammenkobling mellem Office-pakken og programmet Teams, som kan være problematisk ifølge EU. Kunden kan ikke vælge Teams fra, når de køber adgang til Office-pakken, hvilket kan give programmet en uretfærdig fordel overfor konkurrenterne. EU-Kommissionen vil undersøge sagen nærmere for at afgøre, om der er tale om en krænkelse af konkurrencereglerne i EU.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Politiken, s. 2

Handel: Kødsalg styrtdykker i Kina
Kina, der tidligere har været det vigtigste marked for danske slagterier, har nu oplevet en dramatisk nedtur i importen af dansk svinekød. Eksporten til Kina er nærmest kollapset og er i det seneste kvartal faldet til kun 22.000 tons, hvilket er et fald på 65 procent sammenlignet med det første kvartal i 2023. Sammenlignet med andet kvartal i 2021, hvor importen toppede på 110.000 tons, er faldet på hele 80 procent. Den markante nedgang i eksporten til Kina er en af de vigtigste årsager til den økonomiske krise, der i øjeblikket truer de danske slagterier og svineproducenter. Nedturen begyndte sommeren 2021, hvor de kinesiske indkøbere pludseligt trak sig tilbage fra verdensmarkedet efter at have drevet priserne op grundet et stort importbehov som følge af svinepesten, der havde ramt Kinas svinebestand. Danske slagterier, ledet af Danish Crown, tjente milliarder af kroner på denne boom-periode, men festen sluttede brat, da Kinas svinebestand blev genopbygget i 2021. Danish Crown har siden oplevet en alarmerende svag konkurrenceevne, og de seneste kvartaler har været særdeles dårlige. Den manglende eksport til Kina har tvunget danske slagterier til at omdirigere en stor del af deres salg til nærmarkeder i Europa, hvor de står over for hård konkurrence fra lokalproduceret kød. Samlet set faldt Danmarks eksport af svinekød ud af EU med 22 procent i årets første fire måneder.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 9

Institutionelle anliggender: Milliardindtægter fra havvind kan åbne Europas porte for kinesiske selskaber
EU advares om, at de enorme milliardindtægter fra havvindauktioner i Europa risikerer at knuse den europæiske vindindustris rygrad og skabe åbning for kinesiske vindmølleproducenter på det europæiske marked. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Brancheorganisationen WindEurope advarer om, at de massive betalinger fra oliegiganter som BP og Total-Energies, som deltager i havvindauktionerne, i sidste ende kompenseres af elforbrugerne og leverandørerne i vindmøllesektoren. Dette presser industrien og skaber bekymring om leverandørernes fremtidige økonomiske overlevelse. "Over de seneste år har de fem europæiske vindmøllefabrikanter virkelig haft det svært. Størstedelen har ikke haft overskud eller har endda haft underskud. Det forplanter sig til resten af forsyningskæden, som virkelig har det svært. Dissonansen til de volumener, som EU af alle de rigtige årsager vil opføre, har aldrig været større," udtaler Pierre Tardieu, politisk chef for WindEurope. Europæiske vindmølleproducenter som Siemens Gamesa og Vestas har allerede kæmpet med økonomiske udfordringer og underskud, og den seneste tyske havvindauktion har øget bekymringerne. WindEurope advarer også mod auktioner med store forudbetalinger og anbefaler i stedet såkaldte "contract for difference-auktioner", hvor byderne vurderer en strømpris, hvilket skaber mere stabile vilkår for branchen. En yderligere bekymring er, at kinesiske vindmølleproducenter, støttet af massiv statsstøtte og billig arbejdskraft, begynder at træde ind på det europæiske marked. De kinesiske producenter, såsom Goldwind, Ming Yang og Envision, bliver mere konkurrencedygtige på det internationale marked og har allerede bestilt kinesiske vindmøller til Europa. "I øjeblikket ser vi kinesiske producenter fortrænge de europæiske på det sydamerikanske, afrikanske og asiatiske marked, hvor de selvsamme udviklere, som er aktive i Europa, får erfaring med kvaliteten. De kinesiske vindmøller er ikke længere en abstrakt størrelse, men en konkret konkurrent i Europa," udtaler Pierre Tardieu. WindEurope fremhæver også sikkerhedsrisikoen ved at blive afhængig af kinesiske vindmøller, da cybersikkerheden og kontrol over data kan blive truet, hvis de vindmøller, der installeres, er forbundet til selskaber tæt forbundet med kinesiske stater, som anses for at være systemiske rivaler.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Interne anliggender: Al magt til ekstremerne
Weekendavisen bringer i dag en artikel om det politiske landskab i Spanien efter søndagens parlamentsvalg, hvor det yderste højre ikke opnåede magten som forventet. Til gengæld har det yderste venstre vundet indflydelse, og resultatet stiller spørgsmålstegn ved, om alternativet til det yderste højre er mindre ekstremt. De to store systembevarende partier, Partido Popular (PP) og socialdemokratiske PSOE, har hver fået støtte fra omkring to ud af tre vælgere. Dette resultat har resulteret i, at yderfløjene og regionale løsrivelsespartier er blevet svækket. Men selvom PP vandt med 136 pladser, har partiet stadig brug for støtte fra højrepartiet Vox for at opnå flertal. Men da ingen andre partier ønsker at samarbejde med Vox på grund af deres ekstreme holdninger, er PP's vej til magten ikke så nem som tidligere. Dette viser, at de traditionelle partier ikke længere kan regere alene og er nødt til at samarbejde med ekstreme fløje for at opnå magt. På venstrefløjen står det socialdemokratiske parti, ledet af Pedro Sánchez, også over for udfordringer. Selvom de gjorde det bedre end forventet og fik 122 pladser, er der stadig langt til de 176 pladser, der kræves for flertal. Sánchez skal nu finde støtte fra partier som Sumar, en alliance af venstrefløjen, og Junts per Catalunya, det mest yderliggående catalanske separatistparti, ledet af Carles Puigdemont. Udfordringen for Sánchez er, at selv hvis han får støtte fra alle disse partier, er det stadig ikke nok til at danne en regering. Han bliver også nødt til at forhandle med Puigdemont, hvis krav kan være urimelige, såsom en folkeafstemning om catalansk uafhængighed og amnesti til dem, der var involveret i løsrivelsesforsøget. Spanien står nu over for en politisk udfordring, hvor de traditionelle partier er tvunget til at forhandle med ekstreme fløje og løsrivelsespartier for at danne en regering.
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Migration: Et bedre og mere humant asylsystem er stærkt påkrævet
Børsen skriver blandt andet i sin leder: "De klimaforandringer, som eksperter i årevis har advaret om vil sende endnu flere mennesker på flugt, er denne sommer blevet uhyggeligt aktuelle: “Det er de allerfattigste, der bliver ramt hårdest,” som Stig Jensen, lektor i Afrika-studier på Københavns Universitet, siger til DR: “Rigtig mange folk i Afrika er dybt afhængige af at udnytte deres naturgrundlag, og når der er tørke, er det vanskeligt at dyrke landbrug, så enten må du flytte derfra eller dø.” [...] Også før sommer var presset på Europas grænser højt, og nye migrantstrømme bør fremskynde, at der udtænkes og realiseres alternativer til det nuværende asylsystem. [...] Selv om EU-landene har indgået en foreløbig aftale om mere ligelig fordeling, økonomisk kompensation til modtagerlande og hurtigere sagsbehandling, er endnu intet fundamentalt ændret. [...] Antallet af asylansøgere i EU er vokset til godt 268.500 i årets første tre måneder. [...] Mens Storbritannien fortsat forsøger at få realiseret sin Rwanda-model, har den danske regering heller ikke opgivet at få etableret et nyt system, hvor spontan asylansøgning afløses af behandling og beskyttelse i et tredjeland. Et samarbejde med andre EU-lande kan på længere sigt føre til, at Danmark så forpligter sig til at tage en vis andel af mennesker med beskyttelsesbehov, som udlændinge og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har forklaret. [...] “Med SVM-regeringen er der nu en chance for, at den politiske midte kan gå forrest og tage opgøret med et kuldsejlet asylsystem og vise vejen for en realistisk, europæisk flygtningepolitik.” Man kan have sine tvivl - men håbe, at Hylleberg får ret."
Kilde: Børsen, s. 28

Arbejdsmarkedspolitik: Platformsøkonomien har forandret arbejdsmarkedet
Børsen bringer et debatindlæg af Ann-Sophie Adamsen, landedirektør, Just Eat Danmark, som blandt andet skriver: "Udfordringerne ved platformsøkonomien har været diskuteret længe. Og med rette. For de skaber en konkurrenceforvridende situation. Platformsvirksomhederne har argumenteret for, at fleksibilitet og frihed er i højsædet for arbejdstagerne. Vi mener dog, at en række centrale arbejdsrettigheder, såsom arbejdsskadeforsikring, løn under sygdom og pension m.v., negligeres, når man betragter arbejdstagerne som soloselvstændige. For os er det afgørende at drive vores virksomhed ansvarligt. Derfor har vi, som de eneste i branchen, tegnet en overenskomst for vores kurere, der blandt andet giver dem garanteret løn, arbejdsskadeforsikring og feriepenge. [...] Den perfekte løsning er ikke fundet endnu, og den gode dialog mellem arbejdsmarkedets parter skal fortsætte og udvikles. [...] Til forskel fra det traditionelle forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager har vi bevaret mere fleksibilitet til selv at bestemme, hvor meget man vil arbejde. [...] Vi mener, at det er en ansvarlig og bæredygtig fremtid for platformsøkonomien. [...] Når platformsdirektivet fra EU forhåbentligt kommer, bliver det godt for både forbrugerne, de ansatte og virksomhederne. Det skaber gennemsigtighed og en fælles standard for ordentlige arbejdsvilkår på tværs af hele markedet. Samtidig med at fleksibiliteten for de ansatte bevares."
Kilde: Børsen, s. 27

Interne anliggender: Sådan fastholder populister popularitet og magt
I en kommentar i Information skriver Stephen Poganý, ungarsk-britisk journalist og juraprofessors, blandt andet: "Skønt de tillader demokratiske valg, er autoritære ledere som Erdogan and Orbán svære at komme af med. Med succes har de udviklet en drejebog for magtfastholdelse, der kan forenes med valgafholdelse. [...] Erdogan og Orbán viser, at i lande styret af populistiskautoritære kliker kan magtfastholdelse gå hånd i hånd med valgafholdelse. Regimet kan så hylde resultatet som 'bevis' på sin demokratiske legitimitet, selv om valgene i både Tyrkiet og Ungarn reelt snarere giver os beviser på systematisk underminering af demokratiske normer. Det demokratiske skin, som kommer til syne i begge landes partipluralistiske valg, dækker over et de facto énmandsstyre: Tyrkiet er Erdogan, ligesom Ungarn er Orbán. [...]Autoritært-populistiske regimer forstår, at skal de vinde det ene valg efter det andet, må de kontrollere og forme den offentlige mening ved at dominere trykte og elektroniske medier og andre platforme. Tænketanken Chatham House vurderer, at Tyrkiets regering ”kontrollerer 90 procent af de nationale medier”, mens de fleste af Ungarns trykte og elektroniske medier er i hænderne på regeringsvenlige selskabsinteresser. I Ungarn, understreger Europarådets menneskerettighedskommissær, Dunja Mijatović, ”får læsere og seere, der ikke selv leder aktivt efter alternative nyhedskilder (især på internettet), praktisk talt al nyhedsformidling fra regeringen via aviser, radio og tv”. For at vedblive med at vinde valg søger autoritært-populistiske regimer at afskrække eller neutralisere politiske modstandere og bringe kritiske røster til tavshed. Tyrkiet fængsler oppositionspolitikere for opdigtede anklager eller hindrer dem i at stille op og er på topfem blandt de lande i verden, der fængsler flest journalister. Politisk pres og intimidering af udgivere er andre metoder. Resultatet er decimering af antallet af kritiske uafhængige medier. [...] Hæmmet af EU-medlemskabet må Orbán-regeringen benytte andre metoder for at intimidere politiske modstandere og censurere kritikere. Blandt disse er offentlige smædekampagner og chikanerende inspektioner fra skattemyndighederne. Uafhængige medieplatforme i Ungarn udsultes for offentlige annonceindtægter og adgang til mediestøtte, overtages af oligarker, der er loyale over for regeringen, eller lukkes på tvivlsomt grundlag. Ifølge Mijatović har disse tiltag medført et kraftigt fald i antallet af uafhængige medieplatforme i Ungarn. [...] Autoritært-populistiske regeringer er meget opmærksomme på vigtigheden af at skabe tætte, gensidigt gavnlige forbindelser med erhvervseliter. En nylig undersøgelse viste, at ”to årtiers kontinuerlige styre har givet AKP, Erdogans parti, enestående mulighed for at udvikle og opretholde omfattende protektionsnetværk og at opbygge en ny økonomisk elite, der har fortrængt den sekulære økonomiske overklasse og er politisk loyal over for Erdogan”."
Kilde: Information, s. 2

Udenrigspolitik: Danskerne vil satse på et stærkt Europa
En ny undersøgelse fra Kantar Public viser, at danskerne er bekymrede over Kinas voksende indflydelse i verden, men samtidig savner kun få tiden, hvor USA var eneste supermagt. Det skriver Berlingske. Undersøgelsen viser også, at der, især blandt mænd, er et ønske om at Europa får et militær på niveau med USA eller Kina. Danskerne udviser også svingende støtte til dansk deltagelse i et amerikansk forsvar mod en potentiel kinesisk invasion af Taiwan. En undersøgende undersøgelse fra European Council on Foregik Relations for to måneder siden kom frem til et tilsvarende resultat gældende for europæere generelt. På politisk plan er der også øget lyst til at gå egne europæiske veje. Europa og EU har de sidste måneder drøftet, hvor tæt EU bør samarbejde med USA´s "strategiske rival." Indtil videre har det resulteret i en aftaletekst, hvor EU-medlemslandene lægger op til, at Europa skal være mindre afhængig af Kina, men fortsætte samhandlen. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har tidligere udtalt, at Europa ikke vil blande sig, hvis det skulle komme til en konflikt i Taiwan. "Taler Macron på hele Europas vegne?" spurgte den amerikanske, republikanske senator, Marco Rubio efterfølgende.
Kilde: Berlingske, s. 6

Institutionelle anliggender: Danmark kan få ekstra plads i EU-Parlamentet
Til næste års EU-Parlamentsvalg får Danmark sandsynligvis et ekstra mandat i forsamlingen. Det skriver Berlingske. Det vil i givet fald betyde, at Danmark går fra 14 til 15 mandater. Det ekstra mandat til Danmark er del af et forslag, fra Europa-Parlamentet og på et møde onsdag blev medlemslandene enige om, at Danmark skal have 15 mandater. Lovforslaget er dog endnu ikke vedtaget, da der er uenighed om andre dele af forslaget.
Kilde: Berlingske, s. 16

Sundhed: Spildevand i hovedstaden afslører bekymrende tendens
Prøver fra Københavns kloakker viser, at kokainindtaget er markant stigende. Det skriver Berlingske. Det er spildevandsanalyser fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug under EU, i samarbejde med Københavns Universitet og Biofos, der har målt øget koncentration af kokain i spildevandet. "Al urin bliver blandet i kloakkerne. Vi kan derfor ikke se, hvorvidt der er flere personer, der tager kokain. Vi kan kun se, at forbruget er steget," siger Marie Mardal, forsker og lektor på Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet. I adskillige år har man, i et forsøg på at overvåge narkotikaforbruget i Europa, indsamlet spildevandsprøver rundt omkring i Europa.
Kilde: Berlingske, s. 9

Udenrigspolitik: Kina minder ikke om Sovjet. Situationen i dag er langt farligere
En af Europas skarpeste Kina-analytikere advarer, at konflikten med Kina allerede er begyndt. Det skriver Berlingske. Janka Oertel, direktør for Asienprogrammet hos tænketanken Foregik Council on Foreign Relations at mens Kina er blevet mere magtfuldt, så er landet også mere fokuseret på at øge og bevare magt end at tænke i rationelle, økonomiske baner. Og Janka Oertel kalder det "urovækkende," at Kinas leder Xi Jingping forsøger at skubbe sit lands økonomi i en mere nationalistisk retning. Trækket skaber økonomiske problemer, og Xi Jingping advarer sin befolkning om "hårde tider." Janka Oertel stiller op for De Grønne ved det kommende valg til Europa-Parlamentet, blandt andet med formålet at få Europa til at forstå udfordringerne ved Kina og få EU´s medlemslande til at finde en fælles europæisk holdning overfor Kina. Problemet med Kina, siger Janka Oertel, er at Vesten er blevet en nærmest uundværlig handelspartner. "Kina og Vesten er i dag koblet til hinanden på en måde, vi aldrig var med Sovjetunionen," siger Janka Oertel, og giver Kinas afgørende leverancer af solceller og batterier som eksemel. Det har gjort samtaler som "afkobling" eller "formindsket risiko" i forbindelse med kinesisk samhandel til hverdag. Samtidig har man i Vesten svært ved at anerkende, at Kina har stor militær og diplomatisk styrke. Kinesiske diplomater sælger muligheden for at afkoble sig USA´s verdenorden og i stedet vælge det kinesiske alternativ til. "I Vesten køber vi ikke budskabet, men Det Globale Syd lytter," siger Janka Oertel, og gør opmærksom på, at Kina på få årtier har opbygget et hypermoderne miltitær, som næsten er på niveau med USA´s. Udviklingen gør Kina i stand til at optræde mere aggressivt, eksempelvis i forbindelse med Taiwan. Og det er derfor, Janka Oertel mener, at konflikten med Kina allerede er i gang. "Det her er ganske enkelt et overset problem, og der er få i Europa, der overhovedet er opmærksomme på det. Vi har brug for bedre og flere undersøgelser og en større kapacitet, så vi kan forstå, hvad man er i færd med, og hvilken teknologisk retning (den militære, red.) udvikling tager, og hvordan det påvirker kapaciteten på slagmarken," siger Janka Oertel, som dog også påpeger, at de kinesiske ambitioner også har medført økonomiske udfordringer for landet. Men det til trods, så må man regne med, at Xi Jingpings politik er kommet for at blive, mener Janka Oertel.
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
28. juli 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark